Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 222:

Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Betalingsstruktur for vandafledningsbidrag, bemyndigelse til opgørelse af særbidrag for behandling af særlig forurenet spildevand m.v.).

Af miljøministeren (Pia Olsen Dyhr fg.).

(Fremsættelse 28.05.2013).

Forhandlingen er åbnet, og første mand på talerstolen er hr. Mads Rørvig fra Venstre.

Da hr. Henrik Høegh ikke kan være til stede her i salen, har jeg lovet at læse følgende op:

Regeringen har fremsat det længe ventede lovforslag omhandlende en ny trappemodel for spildevand. Trappemodellens overordnede formål er at skabe bedre konkurrencevilkår for store vandforbrugende virksomheder. Det ligger fast, at trappemodellen er degressiv i sin udmøntning, og det skal forstås på den måde, at den kubikmetertakst, der betales efter, bliver lavere, jo højere vandforbruget er. Takst 1 gælder for vandforbrug op til 500 m³, takst 2 gælder for vandforbrug mellem 500 og 20.000 m³, og den tredje og sidste takst gælder for vandforbrug på over 20.000 m³.

Venstre finder det glædeligt, at regeringen fremsætter et lovforslag, som har til hensigt at forbedre vilkårene for produktion i danske vandforbrugende virksomheder. I Venstre er vi optaget af at realisere det vækst- og beskæftigelsespotentiale, der ligger i denne sektor. Flere af regeringens arbejdsgrupper har påpeget dette potentiale over for flere arbejdspladser, og det er op til os at skabe de anbefalede rammer, for at det kan udnyttes. Overordnet set vil lovforslaget skabe en mere fair balance, hvor både virksomheder og borgere nu vil komme til at betale en mere kostægte pris som anbefalet af regeringens green team.

I Venstre vil vi gerne understrege, at gennemførelsen af trappemodellen stadig indeholder et rigtig godt incitament til vandbesparelser for den enkelte vandforbruger. Prisen på vand vil stadig være en synlig post, både i en virksomhed og hos den enkelte familie. Venstre er overordnet positive over for lovforslaget, som indeholder mange gode elementer. Vi har dog bedt om en teknisk gennemgang af lovforslaget, som vil finde sted under Miljøudvalgets behandling af lovforslaget, hvor vi vil spørge ind til ministerens mange beføjelser. Under Miljøudvalgets behandling af lovforslaget vil Venstre ligeledes stille spørgsmål til konsekvenserne for små og mellemstore virksomheder i fødevaresektoren.

Jeg skal også på vegne af De Konservative dække dem ind under det, som netop er blevet læst op.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i talerrækken. Det er hr. Torben Hansen fra Socialdemokraterne, værsgo.

I regeringens vækstplan fra marts her i 2013, »Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger«, fremgår det, at spildevandsbetaling for store vandforbrugere skal lettes, samt at særbidraget for særlig forurenet spildevand ændres, således at det skal beregnes mere kostægte. Begge dele er basis for det her lovforslag, og det er Socialdemokratiet tilfredse med. Det er en udmøntning af de brede vækstplaner og aftaler, som regeringen indgik i slutningen af april for at sikre og skabe danske arbejdspladser.

Både ændringen af spildevandsbetalingen og særbidraget skal gerne skabe vækst og sikre danske arbejdspladser i danske produktionsvirksomheder. Fokus på og mål for danske arbejdspladser er meget vigtigt for Socialdemokratiet. Trappemodellen vil samlet set efter 2018 betyde lettelser for op til ca. 700 mio. kr. for store vandforbrugere. Det er lettelser, der betales af de store muligheder, der er for effektiviseringer. Det er effektiviseringer, der af flere er beregnet til godt og vel 1 mia. kr. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at effektiviseringerne og lettelserne følges ad.

Prisstrukturen, der er gældende i dag, betyder jo også, at store vandforbrugere inden for produktionsområdet betaler en uforholdsmæssigt stor del af regningen i de enkelte vandforsyninger. Det bliver nu lavet om. Begge dele af lovforslaget, både trappemodellen, der gavner store producenter, og særbidraget, betyder også mere kostægte afregninger. De store vandforbrugere har betalt for meget, og dem med særlig forurenet spildevand har måske af og til betalt for lidt. Med gennemsigtigheden i opgørelsen af særbidraget er der også gode muligheder for, at renseløsninger på den enkelte virksomhed øges. Det er også til gavn for både miljø og beskæftigelse.

Socialdemokratiet støtter forslaget og synes, at det er vigtigt, at kostægtheden, således at der er sammenhæng mellem ydelse og pris, er et bærende princip.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Per Clausen, Enhedslisten, værsgo.

Inden begejstringen breder sig alt for meget omkring det her forslag, synes jeg da, at Socialdemokraternes ordfører, hr. Torben Hansen, skal erkende, at den lettelse, som de store virksomheder får, betales af almindelige forbrugere, og den betales af mindre virksomheder. Det var det første.

Det andet, som vel også er værd at tage med, er, at det, der jo reelt sker, er, at når man lemper betalingen for de store vandforbrugere, reduceres deres motiv til at begrænse deres vandforbrug. Det er jo det, som bl.a. virksomheder, der arbejder inden for miljøteknologi, påpeger, nemlig at det faktisk bremser den teknologiske udvikling og derfor bremser beskæftigelsesmulighederne og udviklingen inden for den grønne del af industrien. Så måske er det her ikke så godt for miljøet og heller ikke så godt for beskæftigelsen, som hr. Torben Hansen siger.

Ordføreren.

Jeg er meget overbevist om, at det her er rigtig godt for beskæftigelsen. Det er også derfor, det fremgår af regeringens vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger.

I forhold til betalingen vil jeg sige, at samlet, under et for landet, vil den betaling, der er for de private forbrugere, være det samme. Men det er klart, at der er nogle af dem, der er forbrugere i en kommune, hvor der har været nogle ganske få og meget store vandforbrugere, der vil kunne mærke en lille stigning. Men så kan man sige, at de jo så i tidligere år har betalt for lidt i forhold til det, de reelt skulle. Men samlet set, under et på landsplan, vil regningen for den enkelte være den samme.

Hr. Per Clausen for den anden korte bemærkning, værsgo.

Altså, nu kan man jo altid påstå, at nogle har betalt for lidt, og at nogle har betalt for meget. Hvis man nu havde gennemført et seriøst stykke arbejde med at ændre satserne, kunne man jo have ændret på den faste betaling f.eks., som måske kunne have givet et rimeligt udgangspunkt.

Men er realiteten ikke bare, at her har man haft behov for at demonstrere, at man vil gøre noget for nogle ganske få meget vandforbrugende virksomheder? Prisen betales så af mindre virksomheder, og prisen betales af den almindelige forbruger, f.eks. som slagtermestrene påpeger i deres høringssvar, hvor de jo meget præcist beskriver, hvad det her betyder for konkurrencen inden for fødevareproduktion i Danmark, nemlig at nogle få store virksomheder stilles meget bedre i konkurrencen mod de små virksomheder. Det kan også få negative konsekvenser for beskæftigelsen, at konkurrenceforholdene ændres til ugunst for små virksomheder.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det her kommer til at være til ugunst for beskæftigelsen, tværtimod. Noget af det, som jeg også sagde i min ordførertale, og noget af det, der gennemsyrer hele vækstplanen, er jo rent faktisk, at vi skal sikre, at der kommer vækst og beskæftigelse ud af det her.

Jeg vil også sige, at når det gælder eksempelvis Danske Slagtermestre og så nogle af de meget store vandforbrugere, der vil få en lettelse, så tror jeg reelt ikke, de konkurrerer om de samme kunder. Den slagtermester, jeg går ned og køber pølser ved lørdag formiddag, konkurrerer altså ikke på salg af pølser i detailleddet med eksempelvis Tican eller Danish Crown. Det har jeg meget svært ved at se for mig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og derfor går vi videre til næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan også hilse velkommen, at man nu faktisk laver det, som vi egentlig har efterlyst i lang tid, altså en trappemodel for, hvor meget det skal koste at komme af med sit spildevand. Derfor hilser vi det velkommen, og vi ser det jo også som en effektivisering. Vi har fået at vide af regeringen, at det kan lade sig gøre at finde de her 700 mio. kr., og vi vil gerne hænge regeringen op på, at de her penge kan findes.

Vi har jo før hørt en lille sang om, at man kunne finde en besparelse på en milliard på vandsektoren ved at selskabsgøre det. Den milliard er der ikke rigtig nogen der kan finde i dag, i hvert fald siger man bare, at vi ikke har fået de prisstigninger, som der ellers ville have været. Jeg vil jo gerne have, at det er rigtige penge, vi går ud og får fat i her. Så jeg er glad ved, at vi på den her måde er enige om at tro på, at den her model vil gøre, at der kan skabes flere arbejdspladser i Danmark. Dem, der er med til at skabe arbejdspladser, er måske ikke dem, der belaster meget i forbindelse med rensningsanlægget – nu tænker jeg på omkostninger ved at etablere det – så de får en rabat, ved at de er store kunder. Det er selvfølgelig også godt, at man en gang om året i kommunalbestyrelsen skal godkende de her priser, så det ikke bare er noget, man sidder og beslutter i et eller andet selskab et eller andet sted, og at der også bliver holdt øje med det. Det skal nemlig helst ikke være sådan, at det er alle mulige andre forbrugere, der kommer til at betale for det her, og det tror vi heller ikke det ender med, for vi håber på, at vi, når vi engang får evalueret hele vandsektorloven, så finder nogle steder, der skal justeres lidt, så man kan justere priserne nedad for den almindelige forbruger, også for de store forbrugere, så alle kommer til at mærke, at vandprisen og vandafledningsprisen bliver lavere. Så det, vi har sagt vi gerne vil være med til, er som sagt ikke alene at have den her effektivisering, men også, at det ikke er forbrugerne, der skal stå med den egentlige regning, og altså at man kan finde de her millioner, 700 mio. kr., netop i effektivisering.

Så trappemodellen er vi enige i, og vi håber, at det her kommer hurtigt igennem, så vi kan se, at arbejdspladserne bliver i Danmark, og ikke, som vi har set det sidste stykke tid, at der er nogle, der er forsvundet ud af landet. Vi kan jo også konstatere, at nogle af de store slagterier har problemer med at holde omkostninger nede, så derfor kigger de også efter, hvor de kan spare henne.

Så alt i alt har vi en forpligtelse til at sørge for, at priserne er på et konkurrencemæssigt niveau, og det vil vi i Dansk Folkeparti i hvert fald gerne være med til.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Per Clausen, Enhedslisten, værsgo.

Der er en enkelt sætning, som hr. Jørn Dohrmann siger, som jeg faktisk ikke forstår meningen med, og det er, når hr. Jørn Dohrmann siger, at han vil forhindre, at det bliver de andre forbrugere, der kommer til at betale. Hvem skal så betale?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at vi skal kigge på hele det her område under et, kan man sige, og derfor er vi også nødt til at forholde os til det, når regeringen har sagt, at de her penge kan findes ved effektiviseringer, og så holde regeringen op på det. Det vil altså i min verden sige, at når det er effektiviseringer, finder man de penge, der skal bruges til det, et andet sted. Jeg kan jo ikke lige stå og sige, hvor det er henne, for det er noget, man har regnet sig frem til. Jeg siger bare, at jeg ikke ønsker, at vi kommer i samme situation, som vi gjorde, dengang vi vedtog hele vandsektorloven, hvor man jo sagde vidt og bredt, at der var 1 mio. kr., man kunne effektivisere for, som man kunne finde og spare her. Så derfor lader jeg det være op til regeringen at finde de 700 mio. kr.

Hr. Per Clausen for den anden korte bemærkning.

Det er jo rigtigt, at vi snakker om at skaffe 700 mio. kr. ved hjælp af effektiviseringer. De 700 mio. kr. kan man jo dele ud på forbrugerne, så alle får deres andel, eller også kan man vælge at give dem udelukkende til de store virksomheder. Jeg siger bare, at når hr. Jørn Dohrmann støtter, at de effektiviseringer udelukkende går til de store virksomheder, så er det jo forbrugeren, der betaler; så er det den almindelige forbruger, der betaler, fordi man så kommer til at betale en større andel af vandregningen. Det er vel kendsgerningen, uanset hvordan man vender og drejer det her.

Ordføreren.

Jamen det giver jeg ikke hr. Per Clausen ret i, for man skal også se det sådan: Hvor dyrt har det været at anlægge det? Altså, vi ved jo alle sammen godt, at hvis du skal lægge ét rør ned til én virksomhed, koster det en eller anden sum, men hvis du derimod skal ud at lægge 600 rør ned, for at komme hen til mange flere forbrugere og for at få den samme mængde, så er det et dyrere anlæg. Så derfor kan man sige: Hvad kom først, hønen eller ægget? Hvem er det egentlig, der så skal have gevinsten af det her? Derfor mener jeg, at det, der er målet her, er at finde frem til, at prisen ikke bliver dyrere for den enkelte forbruger, men at vi finder nogle penge, som er effektiviseringer, et eller andet sted, som gør, at den her regning kan blive betalt, så den enkelte forbruger ikke mærker, at det er blevet dyrere. For det skulle det ikke ende med, det skulle jo gerne ende med, at det blev billigere.

Så det er vigtigt for Dansk Folkeparti at sige, at det her helst skulle kunne måles på, at den enkelte forbruger ikke har fået en dyrere regning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er fru Lone Loklindt fra Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. I Danmark er vi så privilegerede, at vi har så rent drikkevand, at vi kan drikke det ubehandlet, og spildevandet renser vi så godt, at badevandskvaliteten bliver bedre år efter år. Betalingsreglerne er skruet sådan sammen, at det kan betale sig at spare på vandet, og det skal det fortsat kunne, for det rene drikkevand skal vi passe på.

Formålet med lovforslaget er at fastholde arbejdspladser og om muligt at forbedre vilkårene for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Med »Vækstplan DK« imødekommer aftaleparterne ønsket om en ny prismodel, så de virksomheder med de meget store forbrug kan opnå mængderabat ved den såkaldte trappemodel svarende til 700 mio. kr., dog indfaset over 5 år.

I vandsektorforligskredsen – som jo ikke er helt den samme som partierne bag vækstplanen – er der enighed om, at vi skal finde pengene gennem effektiviseringer i vandsektoren. Vi er imidlertid også i gang med en grundig evaluering af vandsektorloven, og det er derfor vigtigt, at vi ikke lægger os fast på den endelige effektiviseringsmodel, før vi har resultatet af evalueringen. Ud over at sænke prisen for de virksomheder, der konkurrerer på markedsvilkår, er det også vigtigt, at priserne bliver mere kostægte i forhold til rensningsbehovet.

Det er for Radikale Venstre vigtigt, at der ved effektiviseringsmodellen også bliver taget hensyn til spildevandsselskabernes behov for investeringer og innovation. Når engang evalueringen er færdig, skal vi med åbne øjne kunne overveje ikke blot spørgsmål om særbidrag, men også de faste bidrag, tilslutningsafgifter, regnvandsafledning, og hvad der ellers måtte komme frem ved evalueringen.

Med L 222 er det hensigten at imødekomme et gammelt ønske fra erhvervene om en trappemodel til gavn for de lokale virksomheder og arbejdspladser. VK-regeringen formåede ikke at løfte opgaven, nu bliver det en del af »Vækstplan DK«, og det bakker vi op om i Radikale Venstre.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Det er fra hr. Per Clausen, Enhedslisten, værsgo.

Der er en enkelt ting, der undrer mig en lille smule her, og det er, at det nu også er blevet et radikalt standpunkt, at den måde, vi skal sikre erhvervsudviklingen på i Danmark, er ved at gøre det billigere at bruge ressourcerne, sådan at der spares mindre på ressourcerne, og så tager vi det lidt afslappet med, at de virksomheder, der måske lever af at udvikle løsninger, hvor man kan klare sig med mindre vand, så kommer til at lide skade. For konsekvensen af det her er jo, at man har valgt at lette muligheden for at bruge løs af ressourcerne, det gør man billigere, og til gengæld gør man det mindre attraktivt at spare på vandet. Jeg forstår bare ikke, at det kan være Det Radikale Venstres bud på, hvordan vi skal udvikle beskæftigelsen i Danmark.

Ordføreren.

Nu er det ikke sådan, at vand bliver gratis fra i morgen. Det vil stadig væk være dyrt at bruge vand i Danmark eller relativt dyrt at bruge meget vand, og derfor er det også med den bagklogskab, at vi har en vandsektor, som er meget, meget dygtig herhjemme i forhold til effektivisering af forbruget. At effektivisere forbruget af vand er som i forhold til andre ressourcer noget af det, vores miljøteknologi er dygtig til, og det skal vi selvfølgelig ikke forsinke med det her. Men det er også meget vigtigt lige nu, at nogle af de erhverv, især fødevareerhvervene, men også andre store vandforbrugere faktisk fastholder produktionen i Danmark og fastholder arbejdspladser i Danmark og måske endda kunne komme så vidt, at de skaber nye arbejdspladser, og derfor er det sådan set med åbne øjne, og vi støtter jo så i øvrigt vandteknologien og udviklingen på den front ad andre kanaler. Som jeg også var inde på i min tale, er det også vigtigt, at vi i vandsektorforligskredsen tager flere elementer med i spil, når vi til næste år skal vurdere evalueringen.

Tak. Hr. Per Clausen, anden korte bemærkning.

Jeg er ikke i tvivl om, at når der skal ryddes op, kan Enhedslisten godt få lov til at være med, og det ser vi selvfølgelig frem til. Sådan er det jo. Men jeg vil bare spørge fru Lone Loklindt: Hvordan hænger det, man gør her, sammen med regeringsgrundlaget, der taler om, at man godt ved, at man ikke kan fortsætte ad en vej, hvor man bliver ved med at bruge løs af jordens ressourcer, og at man skal begrænse ressourceforbruget, og at det er den måde, man skal udvikle Dansk Industri på, når man så lige præcis sætter prisen ned på en vigtig ressource? Jeg forstår ikke sammenhængen imellem det, regeringen gør her, og det, regeringen siger der skal gøres for at skabe udvikling og beskæftigelse og grøn omstilling i Danmark.

Ordføreren.

Som jeg sagde i mit tidligere svar, er der jo allerede meget teknologi for at spare på vandet. Faktisk er man kommet så vidt i nogle brancher, at man ikke kan skrue længere ned. Jeg ved, at i øl- og sodavandsbranchen er man nede på så lavt et vandforbrug, at man af sundhedsmæssige årsager ikke kan skrue mere ned for det. Det betyder jo ikke, at man ikke i alle andre sektorer, hvor man måske også bruger vand, men ikke nær så meget vand, vil få en tilskyndelse til at spare på en omkostning, som alt andet lige fortsat vil være relativt høj. Det svarer til, at man ikke nødvendigvis ændrer sit kørselsforbrug, bare fordi benzinen falder en krone eller stiger en krone inden for en kort periode.

Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken, og den næste ordfører er hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Det er altid en stor kunst at finde ud af, hvem der skal betale for noget, når der er flere parter, som udgifterne kan fordeles imellem. Det gælder også for spildevandstakster, og det vækker naturligvis altid debat. En vigtig opgave i denne arbejdsløshedstid og krisetid er at skaffe nye job, men det er også en vigtig opgave at sikre, at arbejdspladser så vidt muligt ikke flytter ud af Danmark og gør endnu flere arbejdsløse, og det er på den baggrund, man skal se det lovforslag, vi behandler nu, hvor store vandforbrugere, visse virksomheder, der bruger meget vand, fremover kommer til at slippe billigere.

I SF mener vi, at det er godt, at der samtidig er aftalt den nævnte effektivisering på vandområdet, som i gennemsnit neutraliserer prisstigningen for almindelige husholdninger. Det er så en gennemsnitsbetragtning, og det er på landsplan, så afhængigt af forholdene i de enkelte kommuner kan der være tale om prisstigninger også for almindelige husholdninger.

Sluttelig vil jeg sige, at forliget om vækstplanen er udtryk for et kompromis mellem de forskellige partiers holdninger, og jeg kan fortælle, at SF vil stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførertalerrækken. Den næste ordfører er hr. Per Clausen fra Enhedslisten. Værsgo.

Sjældent har man set så stor enighed i det danske Folketing om et forslag, som med stor sikkerhed udmærker sig ved én ting, nemlig at det nu bliver dyrere at være dansker. Selv Venstre er begejstret for et lovforslag, der har det indhold, og det kan vel i grunden overraske. Så forsøger man at trøste sig med, at den der nedsættelse af taksterne, som de store virksomheder får gavn af, klares ved hjælp af nogle besparelser. Den besparelse på de 700 mio. kr. er vel mest af alt udtryk for tænk på et tal-tankegangen, nemlig at når man bruger 700 mio. kr. det ene sted, tænker man sig til en effektivisering på det tilsvarende beløb et andet sted. Det er da rigtigt, at forligspartierne bag ved forliget har indgået en aftale om at finde de 700 mio. kr. Herregud, tidligere havde vi en målsætning om at finde 1 mia. kr. Det er så blevet reduceret lidt, og det er måske meget fornuftigt.

Pointen er bare, at de penge ikke er fundet endnu, og uanset om de bliver fundet eller ej, ændrer det jo ingenting ved, at man her lader almindelige forbrugere betale for, at store virksomheder slipper billigere med hensyn til vandregningen. På den måde kan man jo sige, at det her sådan i miniformat er en god illustration af de vækstaftaler, som regeringen har indgået med højrefløjen i dansk politik, nemlig at almindelige mennesker skal betale for, at der skabes bedre vilkår for erhvervslivet. Det er det her så også meget præcist udtryk for.

Det er også udtryk for en anden tankegang, som gennemsyrer alle vækstaftalerne, nemlig det interessante og spændende synspunkt, at man ikke skal tage det særlig tungt eller særlig alvorligt, når regeringen i regeringsgrundlaget skriver, at den godt er klar over, at vi ikke kan blive ved med at have en udvikling, som er baseret på et stadig stigende ressourceforbrug og en stadig stigende forurening. For i stedet for at gå ind og give rabatter og støtte til virksomheder, som havde udnyttet deres besparelsespotentiale eller som ville udnytte besparelsespotentialet inden for vand, så gives der bare en helt almindelige lettelse, som går ud på, at jo mere vand man bruger, jo mere får man ud af det. Det er jo præcis det modsatte af det, man selv siger er en fornuftig og klog og miljøbevidst satsning på erhvervsudvikling.

Det får jo også nogle konsekvenser, for hvem er det, der er glade for det her? Det er klart, at det er de store producenter, som nu får billigere vand. Hvem er kede af det inden for erhvervslivet? Det er bl.a. de virksomheder, som skal leve af at lave teknologiske projekter, som kan reducere vandforbruget, sørge for genanvendelse af vand osv. Det er også dem, der skriver høringssvar, hvor de gør opmærksom på, at de opfatter det her som et klart tilbageslag for deres mulighed for at udvikle en god og sund forretning. Det vil sige, at den grønne del af erhvervslivet, de grønne virksomheder, lider skade, mens der er andre, der vinder. Også på den måde udtrykker det her forslag mønstergyldigt klart den filosofi, der ligger bag vækstplanerne, nemlig en sort opfattelse af, hvordan man skaber økonomisk udvikling og beskæftigelse i Danmark.

Så indeholder det som det allersidste noget, som også er karakteristisk for de vækstplaner, der er lavet, nemlig at de retter sig ensidigt og målrettet imod at skabe bedre vilkår for de store virksomheder – f.eks. i form af selskabsskattenedsættelser og andre ting på området for energiafgifter, hvor det er helt indlysende, at ret store virksomheder får det største udbytte. Det gør de også her. Til gengæld kan mindre virksomheder være med til at betale.

Så kan man selvfølgelig godt skabe en virkelighed, hvor man ikke mener der eksisterer noget som helst konkurrenceforhold eller nogen som helst relation på fødevaremarkedet, når vi ser på de produkter, som mindre virksomheder producerer. Det er ofte produkter, som er baseret på økologisk produktion, som er baseret på en produktion, som er tæt på der, hvor selve råvarerne produceres, og ofte en produktion, som er baseret på kvalitet, på ekstra værditilvækst osv. Dem stiller man så relativt set dårligere i forhold til store virksomheder, i virkeligheden relativt få store virksomheder, og det påvirker selvfølgelig også udviklingen og markedet i Danmark.

Så alt i alt må man sige, at det her er socialt skævt og efter Enhedslistens opfattelse udtryk for en fuldstændig forfejlet erhvervspolitik. På en venlig dag kan man sige, at det sådan set også strider imod det, regeringen siger, når den udtrykker sig sådan mere officielt om, hvad den gerne vil. Endelig er det i hvert fald også en udvikling, som entydigt ikke går i den grønne retning, som regeringen siger at den vil.

Men kan man ikke sige andet godt om det her lovforslag, kan man sige, at det med enestående tydelighed udstiller det indhold, der er i de vækstpakker, som regeringen har lavet sammen med højrefløjen. Man kunne ikke have fået en tydeligere illustration af, hvad der er problemet med de vækstpakker, end ved at kigge på det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerlisten er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance, værsgo.

Der skal ikke være tvivl om, at vi støtter dette lovforslag, hvor der sikres en langt mere retfærdig sammenhæng mellem pris og omkostninger, ikke mindst henset til, at omkring 80 pct. af omkostningerne i spildevandsforsyningerne er faste. Så siger det sig selv, at de store slagterier, mejerier m.v. på denne baggrund er med til at betale for de øvrige forbrugere i et såkaldt hvile i sig selv–system, som vi har med at gøre her.

Man kan anskue forslaget på mange måder, men vi ser det som en forbedring af konkurrenceevnen på i hvert fald potentielt 700 mio. kr., og vi håber meget, at miljøministeren vil være i stand til på en ubureaukratisk måde at udskille de erhverv, der drives på markedsmæssige vilkår. Det kan lyde nemt, men nu må der ikke gå bureaukrati i det, for skal vi være helt ærlige, så virker denne vandsektorlov slet ikke efter hensigten efter vores opfattelse. Der er gået alt for meget djøfisering og bureaukrati i prissystemet, og selskaberne bruger alt for mange uproduktive timer til at dokumentere og benchmarke.

Man kan ikke gå to skridt ude i denne sektor uden for de her tykke mure uden at høre om, hvordan de forhindres i at bruge den sunde fornuft, fordi de styres af en meget rigid form for administration og en styring, som jeg tror gammelkommunisterne i det hedengangne Sovjetunionen ville slikke sig om munden over. Der er masser af socialisme i det her.

Vandsektorloven skulle sikre større effektivitet og besparelser i milliardklassen, men vi har desværre fået det modsatte med konstant stigende afgifter. Det er særdeles veldokumenteret, at de selskaber, der hører under lovens jerngreb, har udviklet sig meget dårligere end de mindre og private, som står uden for. Det er jo trist, når det omvendt skulle være basis for betydelige stordriftsfordele. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal vente så uendelig lang tid på den her evaluering, som allerede har været omtalt. Vi kender jo alle sammen resultaterne i forvejen, og jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal fortsætte bureaukratiseringen på området, som koster millioner hver eneste dag. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Den her lovjustering går i den rigtige retning til trods for det, jeg lige har sagt, men der er rigtig langt til, at vi igen får fornuft ind i denne sektor, hvor mange ansvarlige og højt motiverede bestyrelser i eksempelvis vandværkerne er ved at hive de sidste hår ud af hovedbunden og med god grund er ved at miste gejsten. Men vi kan støtte lovforslaget, for vi går et par skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Den næste på talerlisten er den fungerende miljøminister, værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for indlæggene og den brede opbakning i Folketinget. Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for at skabe vækst og for at beholde danske arbejdspladser. Det skal vi sikre, men vi skal samtidig sørge for at tænke os godt om. Betalingsreglerne for spildevand er et kompliceret område. Vi har her at gøre med en af samfundets mest vitale infrastrukturer, og der er mange faktorer, der skal tages i betragtning. Vi kan derfor ikke bare lave snuptagsløsninger. Regeringen ser et klart behov for en model, der kommer tættere på, at vi som vandforbrugere, store som små, betaler, hvad det koster at få renset vores spildevand. Det er i tråd med forbrugeren betaler-princippet og bidrager samtidig til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

De nuværende betalingsregler bygger på, at omkostninger til kloakering og rensning af spildevand bliver betalt af forbrugerne efter en fast kubikmetertakst. Princippet er enkelt, men har haft den konsekvens, at der ikke altid er fuldstændig sammenhæng mellem det, der betales for at komme af med spildevandet, og de omkostninger, man som forbruger rent faktisk påfører spildevandsselskabet. I realiteten går helt op til 80 pct. af udgifterne i en spildevandsforsyning til at lægge rør i jorden og holde rensningsanlægget kørende. Det skaber et gode for alle vandforbrugere, men som betalingsreglerne er indrettet i dag, vil en stor vandforbrugende virksomhed skulle betale flere tusind gange mere for det fælles gode end den almindelige boligejer.

Det kan betale sig at rette op på nogle af skævhederne, som har været kendt i mange år, fordi det skaber vækst og beskæftigelse. Vi indfører en såkaldt trappemodel med tre trin, så taksten bliver mindre for den sidste kubikmeter vand. Konkret bliver taksten lavere ved et forbrug på mere end 500 m³ om året og endnu lavere for et vandforbrug over 20.000 m³ om året. Det betyder, at nogle af omkostningerne flyttes over på husholdningerne og andre mindre vandforbrugere, men samtidig gennemfører spildevandsforsyningerne effektiviseringer, som på landsplan neutraliserer stigningerne for de mindre vandforbrugere.

Vi kan selvfølgelig ikke lave om på betalingsstrukturen, uden at det kan mærkes. Nogle forbrugere vil opleve en prisstigning, mens andre alt andet lige vil opleve et prisfald. I de kommuner, hvor der er mange af de store vandforbrugere, f.eks. slagterier og medicinalvirksomheder, har de små husholdninger betalt mindre for afledning af deres spildevand end i resten af landet. Det giver god mening, at vi styrker de lokale virksomheders konkurrenceevne og fastholder lokale arbejdspladser.

Vi indfaser trappemodellen over 5 år, så omfordelingerne sker gradvis. Det er derudover regeringens ambition, at trappemodellen alene skal gælde for virksomheder, hvor indsatsen gør en forskel i form af vækst og beskæftigelse til gavn for samfundet. Det er derfor, lovforslaget retter sig mod virksomheder, der konkurrerer på markedsvilkår. Jeg er glad for, at partierne bag vandsektorforliget her i maj har aftalt at finde effektiviseringer for 700 mio. kr. Lige nu bliver vandsektorloven evalueret, og hvordan effektiviseringsmodellen bliver herefter, ved vi endnu ikke. Det skal vi finde ud af, når vi har resultatet af evalueringen.

Jeg er glad for, at vi allerede nu er enige om at finde en model, der også tager hensyn til spildevandsforsyningernes behov for investeringer og innovation. Med lovforslaget bidrager vi til at skabe rammerne for en god og sund dansk økonomi og er med til at sikre de lokale arbejdspladser rundtomkring i landet.

Ingen af os har en interesse i at sætte miljøet over styr. Jeg vil gerne understrege, at der også efter indførelsen af trappemodellen stadig er et stort incitament til vandbesparelser på tværs af landets forbrugere. Derfor giver lovforslaget også mulighed for at sikre en mere kostægte betaling for virksomheder, der afleder spildevand, som er mere forurenet end spildevand fra f.eks. et parcelhus. Det er det, vi kalder særbidraget. Det kan f.eks. være en fiskemelsfabrik, der skyller resterne fra produktionen ud i kloakken. Det betyder, at spildevandsselskabet skal bruge ekstra penge på at rense vandet fra lige netop den virksomhed.

Regeringens vækstteam for vand, bio og miljø har peget på, at der er nogle udviklingsmuligheder i beregningen af særbidraget. Med lovforslaget lægger vi op til, at virksomhederne skal kunne følge med i, hvad de betaler for at skylle forskellige restprodukter ud i kloakken. På den måde kan man se, præcis hvilke rester der er dyrere for rensningsanlægget at rense. Det sætter fokus på udvikling af nye og alternative renseløsninger i virksomhederne. Det er både bedre for miljøet og billigere for virksomhederne og spildevandsselskabet. Vi har med den nuværende betalingsstruktur skabt en solid platform for innovation og teknologiudvikling i Danmark, og med den nye beregning af særbidraget vil vi øge opmærksomheden på at udvikle nye alternative rensemetoder.

Vi er rigtig gode til vand i Danmark, men vi kan blive endnu bedre, og vi kan hjælpe andre lande med at blive bedre for miljøets og samfundets skyld. Vi ønsker som regering at skabe de bedst mulige rammer for dansk erhvervslivs vækst og konkurrenceevne, samtidig med at vi holder fokus på vores miljø og ressourcer. Jeg er overbevist om, at vores arbejde med betalingsreglerne for spildevand vil skabe værdi for det danske samfund fremadrettet. Vand kan blive Danmarks nye væksteventyr, og det skal vi udnytte til gavn for borgere og virksomheder, til gavn for beskæftigelsen herhjemme og til gavn for væksten.

Med de ord vil jeg ønske en god viderebehandling af forslaget i udvalget.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Per Clausen fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg deler jo ministerens opfattelse af, at man skal holde sig væk fra snuptagsløsninger, særlig når man selv skal skaffe pengene efterfølgende, som andre har soldet op, og det er jo blevet Enhedslistens rolle her. Jeg vil bare spørge ministeren: Hvis man kigger på den trappemodel, man nu har valgt, er det så ikke rigtigt, at den trappemodel er betydelig strengere end den, man tidligere har undersøgt, og at der i grunden ingen analyser foreligger af, hvilke konsekvenser den her trappemodel får socialt set, hvilke konsekvenser den får i forhold til miljø og miljøløsninger og for så vidt heller ikke nogen seriøse analyser af, hvad den betyder for Danmarks konkurrenceevne og beskæftigelse?

Ministeren.

Som ordføreren selv er opmærksom på, har vi tidligere talt om, at der er mulighed for effektiviseringer i vandsektoren for op til 1 mia. kr. Nu diskuterer vi 700 mio. kr., og noget af det, der ligger i lovforslaget, og som ordføreren kan læse i bemærkningerne til lovforslaget, er jo netop også, at man kan bruge særbidraget til at sikre noget innovation. Grunden til, at jeg nævner det her med snuptagsløsninger, er jo – og det ved ordføreren ganske glimrende – at vi netop kommer til i vandsektorforligskredsen at diskutere det her problem eller den her udfordring med, hvordan man skærper den her effektivisering for 700 mio. kr. på baggrund af en evaluering, altså ikke før evalueringen, men netop fordi vi skal have tallene frem fra evalueringen. Så derfor er det ikke en snuptagsmodel.

Hr. Per Clausen, anden korte bemærkning.

Jeg er enig i, at vi er nogle, der får et hårdt arbejde med at skaffe de penge, som allerede er brugt. Det forstår jeg godt. Det er en rolle, vi selvfølgelig tager på os. Men jeg vil bare gerne spørge ministeren, om hun ikke er enig med mig i, at den måde, man har valgt lige præcis den her betalingsmodel på, måske godt af nogle kunne opfattes som en snuptagsløsning, fordi man tager en model, som er analyseret tidligere, gør den sådan noget stejlere, end den ellers har været, og så siger man: Det er rigtig godt, for nu får vi skaffet et dejligt stort beløb, vi kan prale af over for nogle erhvervsvirksomheder. Det er jo realiteten i den model, man finder her. Og så er det oven i købet gratis, fordi man kunne påstå, at man skaffede det ved hjælp af nogle besparelser efterfølgende.

Ministeren.

Det er rigtigt, at trappemodellen er mere skarp, eller at stigningskurven i trappemodellen er mere skarp, men ordføreren er også opmærksom på, at vi snakker om en indfasningsperiode på 5 år, og det tror jeg sådan set er vigtigt, hvis vi skal være sikre på, at virksomhederne udvikler innovative løsninger, så vi får mindre spildevand ud i systemet eller i hvert fald mindre forurenet spildevand ud i systemet.

Et af de elementer, som ordføreren ganske udmærket kender, er, at vi skal diskutere med virksomhederne fremadrettet, også i forbindelse med ressourcestrategien, så det her lovforslag står jo ikke alene. Der vil jo komme andet, ligesom der også ligger EU-lovgivning på området, som vil sørge for, at det ikke er alt spildevand, vi hælder direkte i spildevandsafløbet. Jeg er sådan set grundlæggende enig med ordføreren i, at vi også skal sikre innovationen, vi skal også sikre miljøet i en løsning på lige præcis spildevandsområdet, og derfor skal det her ikke ses isoleret.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.