L 217 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad ministerens holdning er til at fritage kakaomælk fra chokolade- og sukkervareafgiften, til skatteministeren

Vedrørende L 217 - Forslag til Lovom ophævelse af afgift afmineralvand m.v. og om ændring af øl- og vinafgiftsloven ogforskellige andre love (Nedsættelse og senere ophævelse afsodavandsafgiften, nedsættelse af ølafgiften, afskaffelse af denvægtbaseredeemballageafgift,øgetmomsfradragpåhotelovernatninger,samtmidlertidigforhøjelseafreparationsgrænsen for totalskadede køretøjer m.v.)Hermed sendes svar på spørgsmål 4af 13. juni 2013. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Dennis Flydtkjær.

Kakaomælk er som udgangspunkt allerede fritaget for chokolade- ogsukkerafgift, idet der kun skal betales afgift, hvis indholdet af kakao udgørmere end 5 pct. af varens vægt. Dette betyder, at de gængse mærker afkakaomælk allerede er afgiftsfritaget. Det gælder for eksempel Majakakaomælk, Matilde Classic kakaomælk og Cocio Classic, der indeholdermellem 1 pct. og 1,5 pct. kakao.Der er dog afgift på selve den kakao, der anvendes i kakaomælken. Afgiften påden kakao, der anvendes i en halv liter kakaomælk af gængs mærke, udgør ca.20-25 øre.En fritagelse af kakao i kakaomælk vil medføre afgrænsningsproblemer ogkonkurrenceforvridning i forhold til andre substituerbare produkter. Det erderfor Skatteministeriets vurdering, at en fritagelse af kakao i kakaomælk ikkevil være i overensstemmelse med EU-retten, jf. svar på spørgsmål 3.Derudover gøres der opmærksom på, at sodavands- og ølafgiften ophævesmed det formål at mindske grænsehandel og illegal handel. Årsagen til, atafgiftsnedsættelsen på disse varer er valgt fremfor andre varer er, at man ud fraet skatteøkonomisk synspunkt bør sænke afgifterne der, hvorselvfinansieringsgraden er størst. Det vil sige de afgifter, hvor de positiveadfærdseffekter er størst i forhold til det umiddelbare mindreprovenu vedafgiftsnedsættelsen. Det ville i forbindelse med de grænsehandelsfølsommevarer umiddelbart være spiritus- og tobaksafgifterne. Der er dog andre årsager,herunder blandt andet sundhedshensyn, der taler for, at disse afgifter ikkenedsættes. Ser man bort fra afgifterne på spiritus og tobak, er det blandt andetafgifterne på øl og sodavand, der har de højeste selvfinansieringsgrader, oghvor adfærdseffekterne i form af hjemvendt grænsehandel og mindsket illegalhandel er størst i forbindelse med en nedsættelse.Derfor har regeringen og aftaleparterne valgt kun at lade øl- ogsodavandsafgifterne indgå i initiativet for at mindske grænsehandlen.