Skatteudvalget 2012-13
L 212
Offentligt
1252500_0001.png
1252500_0002.png
1252500_0003.png
J.nr.Dato:24. maj 2013
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og for-

skellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer

som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 13. maj 2013.
Holger K. Nielsen/ Per Hvas

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes kommentere materiale fra Poul Bostrup, formand for Advokatrådets Skat-teudvalg fra ekspertmødet den 8. maj 2013, jf. L 212 - bilag 20.

Svar:

Poul Bostrup (herefter benævnt PB) anfører, at med undtagelse af vurderingsområdet er derikke væsentlige problemer med sagsbehandlingstiden. Generelt er det bedre med rigtige,langsomme afgørelser end forkerte, hurtige afgørelser. På vurderingsområdet er sagsbe-handlingstiden for lang, og omgørelsesprocenten ved Landsskatteretten for høj. Det skyldesprimært sagerne om grundforbedringer. Reglerne om grundforbedringer er ophævet, og det,man burde gøre nu, var at tilføre området flere ressourcer. Disse forhold kan ikke begrundeen ændring af klagestrukturen.Hertil bemærkes, at formålet med lovforslaget er at skabe en mere effektiv og tidssvarendeklagestruktur på Skatteministeriets område, hvor der for enhver klagesag kun er én admini-strativ klageinstans. Forslaget til en ændret klagestruktur er således ikke specifikt begrundetmed sagsbehandlingstiderne og omgørelsesprocenterne på vurderingsområdet, men er ud-tryk for et generelt ønske om at skabe grundlag for afgørelser, som er både rigtige og hurti-ge.PB anfører, at der ikke er påvist noget behov for at ændre klagestrukturen på skatteområdet,og at en ny klagestruktur burde have været forberedt gennem et udvalgsarbejde.Hertil bemærkes, at klagestrukturen på skatteområdet af historiske grunde er opbygget så-ledes, at på nogle sagsområder er der mulighed for prøvelse ved to administrative klagein-stanser, mens der på andre områder alene er mulighed for prøvelse ved en administrativklageinstans. Dette nødvendiggør opretholdelse af to sekretariater for klagemyndighederne,og det er ikke en løsning, hvor effektiviteten er i højsædet. Endvidere er omgørelsesprocen-ten ved Landsskatteretten forholdsvis høj.Dette søges med forslaget løst ved at gennemføre et princip om, at alle sager alene kan be-handles én gang i det administrative klagesystem. Det muliggør etablering af et fælles se-kretariat, som giver mulighed for dels højere grad af ensartethed, dels en højere grad afspecialisering og dannelse af stærke faglige miljøer. Det fælles sekretariat skaber såledesgrundlag for en højnelse af afgørelsernes kvalitet. Endvidere sikres det, at alle principiellesager behandles af Landsskatteretten.PB anfører, at fristen for at vælge, at en sag, som er visiteret til skatte- eller vurderingsan-kenævn, i stedet skal behandles i Landsskatteretten, er for kort. Det foreslås, at den forlæn-ges fra 14 dage til 4 uger. Endvidere anføres det, at det er ulogisk, at klageren ikke kanvælge, at sager, som er gjort til kontorsager, i stedet skal behandles af Landsskatteretten.Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 9, for så vidt angår fristen for at vælge be-handling ved Landsskatteretten. For så vidt angår kontorsagerne har ordningen hidtil været,at disse afgøres af sekretariatet uden mulighed for at påklage afgørelsen til Landsskatteret-ten. For så vidt angår disse sager, indebærer forslaget således ikke nogen indskrænkelse afmulighederne for prøvelse ved Landsskatteretten som nævnssager. Endvidere er sagerne,som er gjort til kontorsager sager af inddrivelsesmæssig karakter, af bevillingsmæssig ka-rakter eller af enkel karakter, hvor behovet for valgfrihed er mindre.PB anfører, at det er problematisk, at afgørelser kan træffes af en række sideordnede myn-digheder. Det ville være bedre at indføre valgfrihed og i øvrigt opretholde de nuværendeinstanser og deres sekretariater, dog med en styrkelse af vurderingsområdet.
Side 2
Der henvises, for så vidt angår spørgsmålet om afgørelser truffet af sideordnede myndighe-der og dermed risikoen for regional praksisdannelse, til mit svar på L 212 – spørgsmål 2.Den foreslåede alternative model indebærer, at det løft af kvaliteten af afgørelserne, der kanskabes ved dannelse af ét fælles sekretariat og et princip om, at alle principielle sager skalafgøres af Landsskatteretten, ikke vil kunne opnås. Dermed må en sådan model afvises.PB foreslår, at der ikke ændres på Landsskatteretten og denne organisations forhold og se-kretariat, og antager, at en del sager, som ellers ville være indbragt for en anden klagein-stans, i stedet skal behandles ved domstolene. Det vil føre til yderligere udgifter, bl.a. tilstatens advokat.Der henvises til de ovennævnte begrundelser for at ændre klagestrukturen og mine svar påL 212 – spørgsmål 13 og 14 om begrundelsen for etablering af det foreslåede nye fælles se-kretariat. Endvidere henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 11, for så vidt angår antalletaf domstolssager.PB foreslår slutteligt, at omkostningsgodtgørelse for juridiske personer genindføres.Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 4.
Side 3