Skatteudvalget 2012-13
L 212
Offentligt
1252459_0001.png
1252459_0002.png
1252459_0003.png
J.nr. 13-0002899Dato:24. maj 2013
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og for-

skellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer

som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 13. maj 2013.
Holger K. Nielsen/ Per Hvas

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes kommentere materiale fra John Bygholm, formand for FSR – Danske Re-visorers skatteudvalg fra ekspertmødet den 8. maj 2013, jf. L 212 - bilag 16.

Svar:

John Bygholm (herefter benævnt JB) anfører, at flere instanser giver større retssikkerhed.Samtidig anføres det dog, at det kan føre til større omkostninger og eventuelt længere sags-behandlingstid, og at længere sagsbehandlingstid ikke nødvendigvis er et problem.Hertil bemærkes, at tankegangen synes at være den, at det er en retssikkerhedsmæssig for-del, at man i det nuværende system kan påklage ankenævnenes afgørelser til Landsskatte-retten. Der er så at sige to filtre. Retssikkerhed handler om at få en korrekt afgørelse, mendet er også vigtigt at kunne få den hurtigt og uden for meget besvær. Med forslaget afskaf-fes muligheden for prøvelse af samme sag ved to klageinstanser. Derfor er der også stor fo-kus i forslaget på at sikre høj kvalitet i alle afgørelser i klagesystemet. Det vil sige, at kla-gerne opnår at få en rigtig afgørelse hurtigere. I virkeligheden bør man vel ikke acceptereafgørelser af en kvalitet, som ikke er optimal, blot fordi der er et klageorgan eller endnu etklageorgan, som kan rette op på det.At længere sagsbehandlingstid ikke er et problem, er jeg ikke overbevist om, at den almin-delige skatteyder er enig i.JB anfører, at omkostningsgodtgørelse er et plaster på såret. Som led i en sparerøvelse mi-stede selskaber adgangen til omkostningsgodtgørelse. Det er et knæk for retssikkerheden.Hertil bemærkes, at de eneste ændringer af reglerne for omkostningsgodtgørelse i lovfors-laget er konsekvensændringer. Det har således ikke været hensigten med lovforslaget, at detud over en ændring af klagestrukturen på skatteområdet skulle indeholde en reform af om-kostningsgodtgørelsessystemet. Der er endvidere ingen af ændringerne i lovforslaget, somtilsiger, at reglerne om omkostningsgodtgørelse for juridiske personer skal ændres somkonsekvens heraf. Sager vedrørende juridiske personers skatte- og afgiftsforhold vil såledesstadig skulle behandles enten af Landsskatteretten eller af sekretariatet som kontorsager.JB anfører, at 80 pct. af vurderingsankenævnenes afgørelser ændres ved Landsskatteretten,og der henvises til, at det i det fælles høringssvar fra Foreningen af Danske Skatteankenævnog Vurderingsankenævnsforeningen er anført, at især ved vurderingssager er besigtigelseren reel mulighed.Hertil bemærkes, at lovforslaget indeholder flere initiativer, der skal sikre bedre kvalitet iafgørelserne, herunder afgørelserne fra vurderingsankenævnene. Det foreslås således at ind-føre et fælles sekretariat med mulighed for øget specialisering, og det foreslås, at alle prin-cipielle sager skal afgøres af Landsskatteretten. Endelig kan en klager, hvis vedkommendeikke har tillid til vurderingsankenævnet, udnytte forslagets mulighed for at vælge, at sagen istedet skal behandles af Landsskatteretten. Det bemærkes desuden, at reglerne om besigti-gelse i vurderingssager er foreslået harmoniseret, så der vil gælde samme regler, uanset omsagen skal afgøres af et vurderingsankenævn eller af landsskatteretten.JB anfører, at for så vidt angår offentliggørelse af ankenævnsafgørelser, er der i hørings-skemaet alene et meget kort svar, hvor det anføres, at det ikke vil ske systematisk offentlig-gørelse, men der dog er opmærksomhed på afgørelser, som ændrer praksis.Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 1.
Side 2
JB anfører, at indførelse af en ledende retsformand er uundgåeligt, men slet ikke nok. Vide-re anføres det, at den foreslåede nye skatteankeforvaltning er et misfoster. Ved indførelse afvalgfrihed er der ikke behov for et selvstændigt sekretariat til at visitere. Visitationen børoverlades til skatteyderne. Det er et problem, at Landsskatteretten ikke har en instruktions-beføjelse i forhold til skatteankeforvaltningen. Sekretariatet burde ligge under Landsskatte-retten og have en præsident eller lignende, ligesom domstolene.Der henvises til mine svar på L 212 – spørgsmål 13 og 14.JB anfører, at antallet af retssager vil stige.Der henvises til mit svar på L 212 – spørgsmål 11.JB anfører, at SKAT kan give klagevejledning med oplysning om valgfrihed mellem anke-nævnene og Landsskatteretten Dermed er der ikke behov for en visiteringsenhed.Hertil bemærkes, at den foreslåede valgfrihed alene indebærer, at hvis en sag visiteres til etskatte- eller vurderingsankenævn, kan klagere vælge, at sagen skal behandles af Landsskat-teretten. Den foreslåede regel giver dermed ikke mulighed for at vælge, at en principiel sagskal behandles af et ankenævn. Dette princip skal sikre en høj grad af ensartethed i afgørel-serne. Der vil dermed være behov for en enhed til at visitere de indkomne klager.JB anfører, at efter 4 års prøveperiode må ankenævnene forventes at blive minimeret ellereventuelt helt forsvinde. Dermed er det en vanvittig tanke at fjerne sekretariatet fra Lands-skatteretten og etablere en selvstændig enhed, som om 4 år måske skal omstruktureres igen.Hertil bemærkes, at jeg ikke ønsker at foregribe den evaluering af den nye klagestruktur,som skal foretages. Med den klagestruktur, der foreslås indført, giver det som anført i minesvar på L 212 – spørgsmål 13 og 14 god mening at etablere den foreslåede skatteankefor-valtning, og jeg er ikke overbevist om, at ankenævnene vil blive fravalgt i så stor stil, at devil blive minimeret eller eventuelt helt forsvinde. At opbygge en klagestruktur på grundlagaf en sådan forventning, ville jeg derimod anse for problematisk.JB anfører, at det at slå sekretariaterne sammen er som at blande varmt og koldt vand – re-sultatet er lunkent.Hertil bemærkes, at gennem etablering af et fælles sekretariat skabes der mulighed for stør-re ensartethed, og gennem bedre mulighed for specialisering og etablering af faglige miljø-er, vil der også være skabt grundlag for en kvalitetsforbedring. Jeg er således ganske uenig idette synspunkt.
Side 3