L 210 Forslag til lov om ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne m.v.

(Nedbringelse af fondens egenkapital til dækning af omkostninger til bortskaffelse af sprængstof ved Vágar Lufthavn).

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Udvalg: Færøudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-04-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 25-04-2013
Betænkning afgivet 07-05-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-05-2013
3. behandlet, vedtaget 21-05-2013
Ministerområde:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at tilvejebringe den nødvendige hjemmel, så Investeringsfonden for Færøerne kan nedbringe egenkapitalen med 28 mio. kr. til at dække udgiften til bortfjernelse af sprængstofrester, som er fundet ved Vágar Lufthavn i forbindelse med omfattende moderniserings- og forbedringsarbejder af lufthavnen. Forekomsten af sprængstoffer er først blevet konstateret i forbindelse med de igangværende anlægsarbejder, og de uforudsete omkostninger til bortfjernelse indgik derfor ikke i den økonomiske aftale i forbindelse med overdragelsen i 2007, hvorved egenkapitalen i Investeringsfonden for Færøerne blev nedbragt med 365 mio. kr. De færøske myndigheder har allerede afholdt de anførte udgifter.
Afstemning:
Vedtaget 106 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget