Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af lovforslag nr. L 194:

Forslag til lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende.

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Dette lovforslag indfører en barselsfond for selvstændige. Siden barselsforliget 2005 har vi i samarbejde forpligtet os til at lave en barselsfond for selvstændige. Regeringen ser med dette lovforslag stort på barselsforliget og løfterne heri. De har nemlig valgt at gå uden om forligskredsen for at lave dette lovforslag, og det mener Venstre er et forligsbrud.

Den foreslåede barselsordning er en tvangsordning, hvormed man tvinger selvstændige til at betale et fast beløb om året til en barselsfond. Det fungerer dermed som en skat på selvstændige. De selvstændige er da heller ikke positive over for den her ordning.

ASE har lavet en undersøgelse, der viser, at deres medlemmer – de selvstændige – fortrinsvis er negativt stemt over for en sådan barselsfond. Faktisk mener kun cirka en ud af ti selvstændige i undersøgelsen, at en tvungen barselsfond løser de største vanskeligheder, som selvstændige oplever i forbindelse med barsel, og kun cirka en ud af ti selvstændige forestiller sig, at en tvungen barselsordning vil få flere unge til at starte egen virksomhed.

De selvstændige, der skal hjælpes med lovforslaget, kan altså ikke se det smarte i forslaget. Ikke desto mindre pointerer regeringen, at denne barselsfond er efterspurgt af mange.

Virkeligheden er imidlertid, at regeringen gør det sværere og dyrere at starte en virksomhed op og gør det sværere at være selvstændig. Det er ellers svært nok at starte virksomhed i Danmark, som det ser ud i dag. Ifølge Verdensbanken er det lettere at starte en ny virksomhed i lande som Rwanda, Armenien og Kazakhstan, end det er i Danmark. Den foreslåede barselsordning vil gøre det endnu sværere at starte en virksomhed op.

Sagt med andre ord er lovforslaget gift for Danmark i den svære økonomiske situation, som vi er i nu. Det vil have en negativ betydning for væksten og dermed en negativ betydning for jobskabelsen.

Ikke nok med, at ordningen er en tvangsmodel, den løser heller ikke de udfordringer, som selvstændige kvinder på barsel har. Det er nemlig meget svært som selvstændig slet ikke at arbejde, man kan jo ikke bare hyre en barselsvikar, som kan overtage alle ens opgaver, når man er selvstændig. Der vil stadig være et ledelsesansvar og opgaver, man ikke bare kan lade ligge. Ellers risikerer man, at der slet ikke er en virksomhed, når man kommer tilbage.

Udfordringen med at være delvis på barsel er altså slet ikke adresseret i det her lovforslag.

Venstre har foreslået regeringen et byrdestop. Byrdestoppet skal sikre, at danske erhvervsdrivende, heriblandt selvstændige, ikke bliver belastet af nye byrder, skatter og afgifter resten af valgperioden.

Regeringen udtalte, at regeringen allerede førte den form for politik, og tilkendegav, at et decideret byrdestop var unødvendigt, men dette lovforslag illustrerer tydeligt, at regeringen ikke fører en politik, der på nogen måde kan minde om et byrdestop. Dette lovforslag går jo netop ud på at pålægge erhvervslivet, og her specifikt de selvstændige, nye byrder.

Dermed viser regeringen endnu en gang, at vi ikke kan regne med, hvad regeringen siger. Regeringen siger, at regeringen ikke har planer om at pålægge erhvervslivet flere byrder, hvorefter det er præcis det, regeringen gør.

Venstre havde foretrukket en frivillig løsning på de selvstændiges udfordringer med barsel i stedet for tvang, afgifter, byrder og forligsbrud. Venstre kan ikke stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen med korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste taler er hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Mange kender nok en, som er selvstændig, og som har børn, og som derfor også har haft rigtig svært ved at få enderne til at hænge sammen i forhold til at holde barsel og holde virksomheden kørende. Det gælder mænd så vel som kvinder. Og skal man så vælge det ene frem for det andet? Det er jo trist at skulle stå i det dilemma, specielt når vi i Danmark har en iværksætterkultur og ønsker, at flere skal turde være selvstændige erhvervsdrivende. Men det er altså særlig kvinder, som opgiver drømmen om at blive iværksættere.

Nu med den her lov bliver det heldigvis lettere at realisere drømmen med en fælles barselsudligning for selvstændige – for hvis man vil holde forældreorlov, skal økonomien følge med. Derfor er vi i Socialdemokratiet meget begejstret for, at regeringen nu sørger for, at man som selvstændig ud over barselsdagpenge også kan få lønkompensation og endda til et meget rimeligt, overkommeligt beløb for alle selvstændige. På den måde kan vi sikre, at man både kan være der for sit barn, og at man kan drive sin virksomhed og være iværksætter.

Barsel er selvfølgelig vigtigt. For os Socialdemokrater handler det om rettigheder, altså muligheden for at være sammen med sit barn i den første tid. Vi vil sikre et arbejdsmarked, hvor det er nemt for både mor og far at kaste sig over iværksætterdrømmen uden at skulle droppe forældredrømmen. Det tror vi er til gavn for vores børn, familier, ligestilling og samfundet generelt, og derfor støtter Socialdemokratiet forslaget.

Der er to korte bemærkninger for nuværende. Den første er fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak. Man kunne komme med mange spørgsmål, men jeg tror, jeg vil fokusere på det her med, hvordan det kan være, at Socialdemokraterne vælger at bryde et forlig, som vi har fra 2005. I 2011, da vi udskød revisionen, sendte man selv en pressemeddelelse ud præcis som det her, hvor man gjorde opmærksom på, at man mente, det var et forligsbundet område.

Ordføreren.

Det gør vi heller ikke. Vi betragter ikke det her som et forligsbrud.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Så når Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten i 2011 skrev, at de forlangte, at Folketinget nu levede op til løfterne fra barselforliget fra 2006 om at forbedre forholdene for selvstændige, der ville gå på barsel, og dermed mente, at vi brød de løfter, vi havde lavet i barselforliget, så har man ændret holdning efter valget. Er det bare endnu et sted, hvor man ændrer retning efter et valg?

Værsgo til ordføreren.

Spørgsmålet var lige lidt kringlet, så jeg tror, jeg svarer, så vi er sikre på, at det er det rigtige, jeg svarer på. Og svaret er, som mit svar var lige før, at vi ikke betragter det her som et forligsbrud.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det her er på nogle måder et lidt underligt forslag. En ting er, at dem, der driver virksomhed, skal have mulighed for at få noget barsel. Der kan sagtens være enighed om, at man har behov for at have barsel. Men den diskussion, der ligger i det, er, hvor meget man egentlig må passe sin virksomhed, mens man er på barsel. Kan det deles op, sådan at man må bruge måske 1 eller 2 timer om dagen og så være på barsel resten af tiden, eller er det i en bestemt periode, man skal have barsel og så skal sætte en anden ind? Der kan være en diskussion af, hvordan man tolker det. Det kan jeg ikke lige læse ud af lovforslaget.

En anden ting er det her med B-skat. Der står også, at dem, der betaler B-skat, ikke skal indbetale til Barselsfonden, men de kan godt få de her barselspenge. Der er nogle, der får honorar, de skal betale B-skat af, og de skal ikke indbetale de her 328 kr., men de kan godt få tilskud, når de holder barsel. Jeg synes, at det virker lidt mærkeligt. Man skulle jo lave det sådan, at alle, der skulle nyde, også skulle være med til at yde, men sådan gør man ikke her.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at hr. Bent Bøgsted er enig med regeringen i, at der er al mulig sund fornuft i at skabe nogle bedre barselsforhold for selvstændige erhvervsdrivende. Så er der to mere tekniske spørgsmål. I forhold til det første spørgsmål, som handler om, hvorvidt man skal have lov til f.eks. at underskrive et momsregnskab eller gøre de her ting, så er der jo med den nuværende lovgivning mulighed for, at man f.eks. i forhold til momsregnskab kan give en fuldmagt til en, som så får lov til at underskrive momsregnskabet eller udføre andre lignende opgaver. Der er også mulighed for, at man i perioder kan gå ned i dagpengesats, samtidig med at man går op i arbejde. Der er nogle procentsatser for det. Der er altså en vis form for fleksibilitet med hensyn til at underskrive regnskaber, besvare mails, tage telefonen osv. Der er altså noget fleksibilitet indbygget i det.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er bare det med, hvis en iværksætter, der skal have et firma op at køre og måske har været i det i et par år, bliver gravid og skal have barsel. Det er svært for en selvstændig at sige: Nu skipper jeg lige min virksomhed og lader en anden overtage. Der er jo ingen garanti for, at virksomheden er den samme, når man kommer tilbage, efter at man har haft barsel. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at få klargjort helt nøjagtigt, hvor meget man må arbejde i sin egen virksomhed. Må man have tilknytning til virksomheden hver dag, eller er der en bestemt periode, man skal være helt væk fra virksomheden? Det er det, der er lidt vanskeligt.

Det andet er det her med dem, der indbetaler B-skat og modtager honorarer. De kan godt få fra fonden her, men de skal ikke selv betale de her 328 kr. til den. Jeg synes, at det er lidt mærkeligt. Mener ordføreren, at det på den måde så er andre, der skal betale til dem, der betaler B-skat, hvis disse skal have penge herfra, men at disse ikke selv skal være med til at betale? Det er rimeligt, at hvis man vil have noget, så skal man også selv indbetale de 328 kr., men det skal man ikke her.

Ordføreren.

Jeg vil lige svare på det sidste først, for det glemte jeg at svare på før. Det mest hensigtsmæssige ville jo være, hvis man kunne udregne det præcist og sige: Dem og dem er dem, der kommer til at gøre brug af det eller vil have en interesse i det, og så kan vi så sende regningen ud til dem. Det ville jo være det nemmeste og mest praktiske at lade dem betale, der ville have en sandsynlighed for at gøre brug af det. Der er nogle teknikaliteter i det. Det kan være, at man er selvstændig erhvervsdrivende og så betaler de her 328 kr. om året, som så vel at mærke er fradragsberettigede. Det er bare lige for også at sige, at det her ikke er en kæmpe byrde eller belastning for de her virksomheder. Jeg kan ikke se, hvordan man sådan rent teknisk skulle få det til at passe sammen, sådan at præcis dem, der betaler, også er dem, der gør brug af det. Der kan også være, at en virksomhed kommer til at gøre brug af det, og så opløses virksomheden nogle år efter. Altså, der kan være alle mulige ting, som gør, at den kabale ikke kommer til at gå op.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører. Den næste i talerrækken er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag er jo regeringens måde at løse et problem for selvstændigt erhvervsdrivende, der skal på barsel, på. Det, man så gør her, er, at man siger, at alle, der er selvstændige, skal betale 328 kr. Det er så fradragsberettiget, og det er trods alt et lyspunkt i det. Men man har ikke overblik over, hvordan det vil komme til at fungere for de selvstændige, der så vælger det.

Det er det her med tilknytningen til ens virksomhed. En, der er nystartet med en virksomhed, vil gerne have kontakt til den hver dag, og hvordan skal man kontrollere det? Er det en tro og love-erklæring, hvor de så skal skrive under på, at de holder sig væk fra deres virksomhed, eller giver man dem lov til at bruge en time eller to hver eneste dag på deres egen virksomhed?

Jeg tror nok, de fleste selvstændige med respekt for sig selv ikke bare vil overlade en virksomhed til en anden, til en vikar, man får ind i den periode, man er på barsel. Der vil man gerne have det sådan, at man selv kan følge med i sin virksomhed hver eneste dag, hvordan det går. Det er det mest naturlige. Det er det, der ligger i at være selvstændig, nemlig at man har en tilknytning.

Man kan selvfølgelig være så syg i en periode, at man ikke kan deltage i det. Og det kan man også i forbindelse med barsel, der kan man også være så syg i en periode, at man ikke kan, men når først barnet er født, og hvis det ellers går, som det skal, så vil man i de fleste tilfælde gerne være med i sin egen virksomhed og følge med i, hvad der sker. Det kan jeg ikke rigtig gennemskue i det her, men det kan vi spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet, for jeg kunne forstå, at ordførerne på det heller ikke lige var hundrede procent inde i, hvordan det vil komme til at fungere. Det forstår jeg også godt, for det fremgår ikke rigtigt af lovforslaget, hvordan det vil fungere.

Noget andet er, at som udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, som der står, er man registreret hos SKAT som værende honorarmodtager med B-indkomst, og lige nøjagtig i forbindelse med B-indkomst er der en hel del af dem, der ikke skal bidrage til ordningen, men som godt kan bruge den. Det kan jeg heller ikke gennemskue, altså hvad det er for nogle honorarmodtagere, der skal nyde godt af det uden selv at skulle bidrage. Hvis vi laver en ordning, hvor der er nogle, der skal modtage, må vi også gøre det sådan, at alle, der modtager, også skal være med til at betale. Og hvis man kan opgøre, at man som honorarmodtager har ret til at modtage derfra, så kan man vel også opgøre, at man skal betale de her 328 kr. om året for at modtage ydelserne derfra.

Hvor store de grupper med B-indkomst, der ikke skal være med til at betale, er, er også noget af det, som vi i Dansk Folkeparti vil have undersøgt og have en forklaring på. Vi synes, det er urimeligt, at erhvervsdrivende skal betale til en gruppe, der ikke selv er med til at finansiere den her ordning. Det er efter vores mening ikke rimeligt.

Vi har svært ved at forholde os til forslaget, som det er, og vi vil ikke tage endelig stilling til det, før vi har haft udvalgsarbejdet og fået spurgt ind til, hvor problemerne er, og fået svar på det, som vi synes er kritisabelt i det her forslag.

Tak. Jeg ser ikke nogen med korte bemærkninger til hr. Bent Bøgsted, så vi fortsætter med talerrækken. Den næste er hr. Nadeem Farooq, Radikale Venstre, værsgo.

Det er vigtigt for mange danskere, det er vigtigt for mange kvinder og mænd, og det er vigtigt for Radikale Venstre og regeringen at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende. I forlængelse heraf er det vigtigt, at vi forbedrer lønkompensationen i forbindelse med barselsorlov for både mænd og kvinder, der er selvstændigt erhvervsdrivende. Det er netop hensigten med dette lovforslag. Vi ønsker at indføre en barselsudligningsordning for selvstændige netop for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Jeg må konstatere, at vilkårene og forudsætningerne for at tilvejebringe og etablere finansiering til denne ordning er, at den bliver obligatorisk. Det har der været en del heftig debat om. Der er et stort og uforløst potentiale i kvinder som vækstskabere. Altså, kvinder skaber naturligvis vækst og velstand på alle niveauer hver eneste dag, men det kan blive endnu bedre, hvis vi forbedrer rammevilkårene for især kvinder. Vores tilgang har været, at ordningen så vidt muligt skal stille lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende lige med hensyn til den sociale sikring i forbindelse med f.eks. graviditet og fødsel og også adoption. Derudover skal ordningen i videst muligt omfang matche og flugte med de ordninger, der er etableret på det private arbejdsmarked. Der kan siges mange ting om denne ordning.

Samlet set er der tale om et godt og nødvendigt forslag, som udmønter ordningen, og som Radikale Venstre naturligvis bakker op om.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Det er fru Louise Schack Elholm, Venstre, værsgo.

Mener Det Radikale Venstre, at vi på det her område har et forlig om barselsordningen, der stammer fra 2005 eller, som ordføreren for De Radikale valgte at sige før, 2006?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg mener, at den ordning er for vigtig til at blive reduceret til en strid om, hvilke mangfoldigheder og holdninger der har været over tid. Jeg synes, det vigtige er, at vi forsøger at tale os tættere på en løsning. Jeg håber også, at Venstre viser ansvar i den her sag og er med til at understøtte ligestillingen på arbejdsmarkedet og for de selvstændigt erhvervsdrivende.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg kan love ordføreren for, at vi gerne vil være med til at udvise ansvar. Derfor har vi også meldt os til alle de møder, der har været om barselsforliget. Møderne er så blevet aflyst de sidste mange gange. Så ja, vi har udvist interesse for at indgå i det her forlig, som vi har haft en forligskreds om siden 2005. Jeg kan hvert fald notere mig, at da hr. Morten Østergaard var arbejdsmarkedsordfører i 2011, udtalte han, da vi ville have udskudt revisionen:

»Vi har ved tidligere lejligheder gjort det klart for regeringen, at vi ønskede, at man levede op til løftet fra forliget i 2006 om en barseludligningsordning for selvstændige som betingelse for, at man udskød lovrevisionen.«

Så Det Radikale Venstre mente i hvert fald i 2011, at der var et forlig på det her område, og jeg er da meget overrasket over, hvis man mener, at forligsskikken godt må vige, hvis man synes, at formålet er vigtigt nok.

Værsgo til ordføreren.

For mig bekræfter fru Louise Schack Elholm og hendes udlægning mig i, at Venstre fra et meget tidligt tidspunkt har været imod den her ordning og har brugt det her bidrag på lidt over 300 kr. til at være imod. Man kan sige, at andre borgerlige partier har forsøgt at gøre plusser og minusser i den her sag op. Jeg mener, at vi skal passe på med ikke at reducere det her til et spørgsmål om, hvad der blev sagt før og efter valget. Vi skal fokusere på, at vi faktisk kan række hånden ud til en masse kvinder og mænd for den sags skyld.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil blot høre ordføreren, hvad årsagen er til, at honorarmodtagere kan nyde godt af barselsordningen. De kan få betalt barsel, men skal ikke selv yde noget for det. Det er andre, der skal betale honorarmodtagernes barsel. Var det ikke ret og rimeligt, at alle, der har mulighed for at nyde godt af det, skulle indbetale de 328 kr. om året?

Værsgo til ordføreren.

Altså, rent principielt vil jeg jo mene, at der er fornuft i, at der er et sammenfald mellem den personkreds, der bidrager, og den personkreds, der kan modtage. Men der har været en række tekniske ting, som gør, at der ikke altid er det sammenfald. Så det skyldes ikke manglende vilje, at det ikke kan lade sig gøre, sådan som spørgeren f.eks. ønsker det skal være.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er bare lidt mystisk, at man kan finde ud af, at en honorarmodtager skal have barsel. Det er selvfølgelig også lidt nemmere, fordi så er der en barsel, og der kan man finde ud af, at de skal modtage ydelse. Men man kunne jo godt skrive ind i loven, at honorarmodtagere skal betale de 328 kr. Det må være nemt nok, for når man har modtaget et honorar, så er man også registreret, og så kan der afkræves de 328 kr. af dem, der er honorarmodtagere, så de kan være med til at finansiere den her ordning. Det ville måske også være med til at gøre det lidt billigere, at alle var med til at finansiere det. Hvis man skal nyde godt af det, så må man også være med til yde til det her.

Jeg har ikke lige fået nogen forklaring på, hvorfor der er en gruppe, der skal undgå at betale ind. Det vil jo gøre, at nogle synes, det er mærkeligt, at de skal betale til en ordning, som der er andre, der kan nyde godt af, når man siger, at alle selvstændige skal være med til at betale. Og så har vi lige en gruppe her, som skal ind at nyde, men de skal ikke yde noget.

Værsgo til ordføreren.

Vi har helt fra begyndelsen forsøgt at etablere og designe en ordning for de selvstændigt erhvervsdrivende på linje med den, vi kender fra det private arbejdsmarked og for lønmodtagere. Og der erkender jeg, at der er nogle ting, som gør, at det ikke helt kan sammenlignes. Også selv om man kan have et godhjertet ønske om, at det kunne laves præcis på samme måde. Der er også hele problemstillingen omkring dem, der kombinerer , altså dem, som både er selvstændige og lønmodtagere. Så jeg afviser altså ikke, at man på et senere tidspunkt kan få tilrettelagt nogle ting anderledes, men jeg mener ikke, vi skal fortabe os i enkelte ting, som ikke er ideelle. Jeg tror, vi skal glæde os over, at vi nu kan række hånden ud til rigtig mange kvinder, som er selvstændigt erhvervsdrivende, og sikre dem en passende lønkompensation.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Gør det indtryk på ordføreren, at der ikke synes at være noget udtrykt ønske fra de selvstændige selv om at blive tvunget ind i en sådan ordning?

Ordføreren.

Det ville gøre indtryk, hvis det var den skinbarlige sandhed. Det er det ikke helt. Jeg ved, at det er et noget mudret billede, man står tilbage med, men det er slet ikke et entydigt billede af manglende opbakning. Hvis man ser på kvinder i den rette alder, og som kan få mest gavn af det her, så er der jo faktisk ret stor opbakning, ja, relativt stor opbakning. Det kommer meget an på, hvem man spørger. Så den undersøgelse, der har været fremme i medierne, kan altså læses på mange måder, og jeg vælger altså at se glasset som halvt fyldt.

Så er det spørgeren for anden korte bemærkning.

Nu repræsenterer ordføreren jo et liberalt parti, i hvert fald et socialliberalt parti. Hvordan har ordføreren det med at tvinge mennesker til at betale til andre mennesker? Hvorfor er det sådan, at et socialliberalt parti synes, det er i orden, at man skal tvinge nogle mennesker ind i en ordning, hvor de skal betale til nogle andre mennesker? Hvad er rimeligheden i det?

Ordføreren.

Tak for, at der bliver gjort opmærksom på, at Radikale Venstre er et socialliberalt parti.

Vi tvinger også mennesker til at betale skat i Danmark, fordi vi gerne vil finansiere vores velfærdsgoder. Sådan tvinger vi folk til en masse ting, ikke fordi vi nødvendigvis ønsker at tvinge folk, men fordi det kan være et nødvendigt onde i nogle sammenhænge. Jeg ville da, hvad jeg også kom ind på i min tale, i den ideelle verden gerne have en frivillig ordning, men det kan ikke lade sig gøre. Så fjerner vi grundlaget for det.

Der har vi så valgt at lave en obligatorisk ordning, men man må også holde sig proportionerne for øje. Altså, vi taler om et bidrag på 328 kr. om året. Så når man tvinger nogen til noget, handler det også se proportionerne og se på, hvilken gevinst der er, og her taler vi jo altså om kvindelige iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Der er ikke flere til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er fru Sanne Rubinke, SF. Værsgo.

Vi er nu i gang med et lovforslag, som jeg og SF i hvert fald har set rigtig meget frem til, fordi vi i dag jo også med det her forslag tager fat på at få lukket et hul i såvel ligestillingspolitikken som arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken. En obligatorisk barselsfond for selvstændige er en hjælp på vejen til et bedre erhvervsliv og til mere ligestilling.

Iværksætteri og entreprenørskab er en af nøglerne til at få gang i dansk økonomi, og iværksættelse af nye virksomheder er af vital betydning for dynamikken i erhvervslivet. Det er her, de fleste arbejdspladser skabes, og det er her, en stor del af fornyelsen kommer fra. Jeg møder ofte argumenter hos selvstændige om, at de ønsker mere fleksibilitet, og hvis de bare kunne få de samme muligheder, som lønmodtagere har, ville mange af deres problemer være løst, synes de. Jeg synes, at vi med det her lovforslag kommer rigtig langt i den retning, faktisk så langt, som det er muligt inden for rammerne af barselsloven, og det er jeg meget tilfreds med.

Jeg har selvfølgelig også set den skepsis, der har været over for forslaget fra nogle selvstændiges og nogle organisationers side. Det er ikke dem alle, der er lige begejstret, men der er altså også mange, der er rigtig positive, især over, at byrden, som nogle allerede har omtalt den som i dag, jo trods alt ikke er på mere end 328 kr. pr. år, fradragsberettiget. Det kan næppe vælte nogen af pinden.

Den skepsis, som jeg har set, rokker i hvert fald ikke ved, at der er nogle rigtig gode perspektiver i det her forslag. Hvis man er 25 år, frisør og gerne vil have børn, holder man måske igen med at blive selvstændig, fordi der ikke er nogen til at betale ens barsel. Det laver vi om på med det her lovforslag. Vi vil gerne have flere selvstændige. Og man kan have hængt lidt i bremsen hidtil, men nu er der altså en snubletråd på vejen, som bliver fjernet.

Endelig – og absolut ikke mindst – er der et spørgsmål om ligestilling i det her lovforslag. Der startes hvert år ca. 15.000 nye virksomheder i Danmark, men kun 25 pct. af dem er startet af kvindelige iværksættere. Det er alt for få, og den udvikling vil vi gerne have ændret. For at få det på rette spor skal vi sikre bedre rammer og muligheder også for de kvinder, der gerne vil starte egen virksomhed i en alder, hvor de også planlægger at få børn. Vi ved alle, at det stadig er moren, der tager hovedparten af barslen, når familien bliver større, men med en obligatorisk barselsudligningsordning for selvstændige bliver det nemmere at være ung mor og selvstændig. Jeg tror, at flere unge mødre og fædre kan se sig selv som iværksætter og selvstændig, når vi får den her ordning, og dermed giver vi dem jo en hånd til at løse op for det.

Som afslutning vil jeg sige, at vi i SF har ventet på det her lovforslag i faktisk rigtig mange år. Den tidligere regering kunne ikke levere varen, selv om problemet har været tydeligt for alle, så det er faktisk en god dag at være SF'er og en god dag er selvstændig. Vi støtter naturligvis forslaget.

Der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, værsgo.

Ordføreren siger, at det kun er 25 pct. af de selvstændige i de nystartede virksomheder, som er kvinder. Jeg ved ikke helt, om man kan kæde det sammen med, at der mangler en barselsordning; det tror jeg måske ville være at gå lidt for vidt. Men der er jo nogle forskelle på mænd og kvinder; det tror jeg vi kan blive enige om. Det er, så vidt jeg ved, f.eks. kun kvinder, der føder børn, men der er også andre forskelle. Der er også nogle andre fysiske forskelle på mænd og kvinder. F.eks. er mænd i gennemsnit fysisk lidt stærkere. Så hvis det nu var sådan, at der var et udtrykt ønske blandt kvinder om, at de gerne ville være havnearbejdere, hvor der er fysisk hårdt arbejde, skulle man ud fra samme logik så ikke også lave en udligning, der gjorde, at staten støttede kvinderne, så de kunne blive havnearbejdere, ved at støtte dem sådan rent lønmæssigt, så man kunne kompensere for, at de altså fysisk ikke kan arbejde lige så hårdt som mænd? Der er jo bare nogle fysiske forskelle.

Hvorfor er det så rimeligt, at man tvinger nogen, her også nogle mænd, til at betale til, at kvinder skal gå på barsel? For så kunne man også tvinge mænd til alle mulige andre ting. Så kunne man også tvinge dem til at betale for, at kvinder kunne være havnearbejdere, eller hvad det nu skulle være, for det er de måske gennemsnitligt set ikke lige så kvalificerede til, som mænd er.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg har ganske vanskeligt ved at adressere de der problematikker på den måde, som hr. Joachim B. Olsen gør. Ja, vi er enige om, at der er fysiske forskelle mellem mænd og kvinder. Men jeg begriber ikke, hvor de der fysiske eller styrkemæssige forskelle kommer ind i forhold til vores ønske, altså det, at vi gerne vil have flere kvinder til at give sig i kast med selvstændig virksomhed eller iværksætteri. Og det vil vi, fordi vi gerne vil sikre en mangfoldighed på den bane, og det har såmænd ingenting med fysik at gøre for langt de flestes vedkommende.

Med hensyn til om jeg har nogen skrupler ved at tvinge mænd til at betale for en ordning, hvor kvinder kan få orlov, vil jeg gerne sige, at mænd jo også kan få barselsorlov. Så jeg har heller ingen skrupler på det punkt, overhovedet.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Jo, jo, men det er jo det her med mangfoldigheden. Altså, man kunne vel også have et politisk ønske om at have en større mangfoldighed, i den forstand, at der skulle være flere kvinder i erhverv, der krævede noget fysisk, i fysisk krævende erhverv. Der kunne man også have et ønske om at der var en større mangfoldighed. Og med den samme argumentation kunne man jo så sige, at vi var nødt til at støtte, at kvinder kunne komme ind i det erhverv, ved hjælp af f.eks. lønkompensation eller alt muligt andet. Altså, det handler om mangfoldighed. Vi skal jo have mangfoldighed alle steder, så hvorfor ikke også gøre det ?

Ordføreren.

Jamen altså, så vidt som jeg kan orientere mig om det ude i verden, findes den mangfoldighed. Det er jo heldigvis sådan, at det er rigtig mange år siden, at vi her i landet fandt på, at vi skulle skåne menneskers fysik, når de var på arbejde, og at vi derfor også fandt på, at vi skal udnytte alt, hvad der findes af teknologi, for at det ikke er fysisk styrke, man sådan knokler sig igennem arbejdsdagen med. Og jeg synes stadig ikke, det er spor relevant med hensyn til vores ønske om at få flere kvindelige iværksættere, hvilket vi mener man kan få via en barselsfond for selvstændige.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Det, jeg gerne vil spørge om, er, om ordføreren kan forklare lidt om de her honorarmodtagere, der ikke skal betale til ordningen, men godt kan nyde godt af ordningen. Der står lidt i forslaget om f.eks. om freelancere, der ikke er tilknyttet en bestemt virksomhed.

Hvad er det for nogle typer af honorarmodtagere, der kan modtage det her? Hvad arbejder de med? Freelance kan være mange ting. Hvad er det for noget arbejde, de laver, og som gør, at de får et honorar, men ikke skal være med til at betale til en ordning, som de selv kan nyde godt af?

Ordføreren.

Tak. Som det er blevet nævnt af tidligere ordførere, anerkender vi jo, at der er en svaghed her, i forhold til at der ikke kan skabes totalt sammenfald mellem bidragsydere og den potentielle modtagerkreds. Det er naturligvis et ønske, og det er selvfølgelig noget, man skal tilstræbe at der kan være. Men som tidligere nævnt er det ikke muligt af forskellige tekniske årsager. Så jeg vil opfordre til, at det er noget af det, man arbejder med at få afdækket i udvalgsarbejdet, altså om man kan komme det nærmere.

Med hensyn til hvilke honorarmodtagere det kan være, tænker jeg, at det f.eks. kunne være konsulenter – konsulenter, som midlertidigt er tilknyttet en virksomhed i forbindelse med udførelsen af et bestemt stykke konsulentarbejde.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen honorarmodtagere er et vidt begreb. Der er kunstnere, der får honorarer; der er foredragsholdere, der får honorarer, når de er ude, og som egentlig lever af det; der er mange former for honorarmodtagere. Er det den slags typer, der kommer ind under det her, hvor de kan modtage det? Er der noget krav om, hvor stor en indtægt de skal have, for at de kan få barselsudligning?

Værsgo til ordføreren.

Det ligger der, så vidt jeg er orienteret, ikke noget fast om endnu. Men hr. Bent Bøgsted har jo ret i, at honorarmodtagere også kan være f.eks. kunstnere eller andre.

Jeg kan kun opfordre til, at vi må tage den der tekniske debat under udvalgsarbejdet og dér bede om at få det nærmere afdækket, for jeg er ikke i stand til at svare på det nu.

Fru Louise Schack Elholm fra Venstre for en kort bemærkning.

Jeg spurgte tidligere den radikale ordfører, om ordføreren mente, at det var forligsbrud, og ordføreren mente, at der var så vigtig en sag, at man ikke skulle gå op i sådan nogle ting. Mener SF's ordfører, at det er o.k. med forligsbrud, fordi SF mener, at sagen er så vigtig?

Værsgo til ordføreren.

Nej, SF's ordfører forstår slet ikke talen om forligsbrud. Jeg forstår ikke, hvor det kommer fra. Så vidt jeg ved, ligger der en aftale fra november 2005 om en barselsordninger på det private arbejdsmarked, inklusive en hensigtserklæring om at arbejde for en ordning for selvstændige. Det er så det, den her regering er i gang med at udføre. Jeg ser ikke, at der ligger noget som helst forlig, der dækker det her område, og derfor kan der heller ikke være tale om noget som helst forligsbrud.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Så må jeg forstå, at Socialistisk Folkeparti har ændret holdning siden valget, for i 2011 var Socialistisk Folkeparti med til at lave en pressemeddelelse, hvori de skrev, at Folketinget nu skulle leve op til løfterne i barselsforliget fra 2006 om at forbedre forholdene for selvstændige, der vil gå på barsel. Men det var åbenbart noget, man mente før valget; efter valget, hvor man har et flertal uden om forligskredsen, mener man det ikke længere.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil ærlig talt tro, at der har siddet en ivrig skriverkarl, der har skrevet forlig i stedet for aftale. Jeg har ikke grund til at mene, at der ligger noget forlig her, men der lå faktisk i aftalen en fælles hensigtserklæring om at arbejde med det her område, hvilket den tidligere regering i den grad har forsømt. Så jeg synes måske ikke, at det er helt passende at klandre den nuværende regering for at forsøge at efterleve den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører. Den næste i talerrækken er Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Jeg vil faktisk godt rose ministeren for det her forslag. Vi ved jo alle sammen godt, at regeringen bl.a. er kendt for at gå ind for ligestilling, ikke mindst på arbejdsmarkedet. Som en tilføjelse vil jeg bemærke, at det borgerlige sammenrend i hvert fald ikke er kendt for at gå ind for ligestilling. Det er jo sjovt, når jeg ser tænker tilbage på min fortid her i Folketinget, at tænke på, at jeg jo var med til at etablere en barselsfond for hele det private arbejdsmarked.

Det her forslag, som omhandler en barselsfond for de selvstændigt erhvervsdrivende, siger de borgerlige nej tak til. Hvad er forskellen egentlig på en ung kvinde, som gerne vil starte en tøjbutik, og en anden ung kvinde, som arbejder på en tekstilfabrik? Hvad er forskellen på en ung mand, som vil starte som cykelsmed, og en ung mand, som arbejder som smed på en fabrik? I alle tilfælde går vi ind for, at barselsudligning vil betyde, at de alle sammen får bedre råd til at få børn. Når jeg hører de borgerlige sige nej, prøver jeg at finde ud af hvorfor. Der kan kun være en forklaring. Det kan skyldes, at Dansk Arbejdsgiverforening siger nej tak. Men jeg bliver nødt til at sige til nejsigerne: Dansk Arbejdsgiverforening repræsenterer ikke dem, der har en tøjbutik, eller dem, der er cykelsmede.

Enhedslisten bakker jo op om det her lovforslag. En barselsudligning til selvstændigt erhvervsdrivende har et klart ligestillingsmæssigt sigte for begge køn, idet det økonomisk kompenserer selvstændige, der får børn. På den måde vil det at drive selvstændig forretning ikke være en forhindring for at få børn. Og omvendt vil det at få børn ikke være en forhindring for at drive forretning. Det er alt sammen fint.

I Enhedslisten har vi også noteret os, at regeringen i bemærkningerne til lovforslaget forsøger sig med en ligestillingsmæssig konsekvensanalyse. Som bekendt er det noget, som Enhedslisten gerne så at alle lovforslag havde, også dem, hvis konsekvenser er kønsmæssigt skæve. Men det er desværre ikke et krav, vi har kunnet komme igennem med. I det her tilfælde vurderes lovforslaget at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, og der er vi som nævnt enige.

Dog skal der også lyde et lille hjertesuk. Jeg har jo faktisk arbejdet meget for, at vi skal prøve at få freelancere omfattet af forslaget. Det er godt, at de freelancere, som arbejder som selvstændige, bliver omfattet af loven. Men desværre bliver vi nødt til at kigge på det moderne arbejdsmarked, hvor flere og flere mennesker arbejder som en form for løsarbejdere. Det er faktisk nogle af dem, som vi kalder freelancere. Jeg tror og håber på, at med det næste skridt, når vi snakker om en udvidelse for dem, der bliver omfattet af barselsudligning, kommer vi er til at arbejde for at få alle freelancere med i ordningen.

Når vi får vedtaget det her forslag, håber jeg også på, at beskæftigelsesministeren nu tager arbejdstøjet på og gennemfører de lovede ligestillingsforslag. Vi stiller os meget gerne til rådighed for at få gennemført målrettet barselsorlov til mænd og også at få strammet de kønsopdelte lønstatistikker, og ikke mindst vil vi meget gerne være med til at få strammet vores ligelønslov, så den faktisk bliver effektiv. Men uanset det er lovforslaget et godt skridt i den rigtige retning, og derfor stemmer Enhedslisten selvfølgelig for.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Vi er enige i, at det skal være mere attraktivt for borgere i Danmark at starte egen virksomhed og blive selvstændige. Men det her forslag gør ikke, at det bliver mere attraktivt at være selvstændig i Danmark.

For det første pålægger det selvstændige virksomheder højere omkostninger. Det er sådan set det sidste, vi har brug for i Danmark. Omkostningerne er høje nok ved at drive virksomhed i Danmark.

For det andet er det efter vores opfattelse helt forkert at tvinge virksomheder til at betale til en barselsordning. Der er forskel på at være lønmodtager og at være selvstændig. Mange kvinder vælger sådan set at blive selvstændige, fordi det giver en vis fleksibilitet i forbindelse med det at have børn.

For det tredje er det også sådan, at grunden til, at mange kvinder ikke vælger at gå på barsel, når de er selvstændige, er, at når man driver en selvstændig virksomhed, er det altafgørende, at man har og bevarer kundekontakten. Det kan simpelt hen ikke betale sig, eller det er simpelt hen ikke ansvarligt, hvis man ønsker at drive en virksomhed, at man ikke har kontakt med sine kunder gennem længere perioder, for så går kunderne andre steder hen.

Vi mener, at regeringen burde droppe det her lovforslag. Det sker desværre nok ikke, men vi kan ikke stemme for det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Benedikte Kiær fra Det Konservative Folkeparti. Fru Benedikte Kiær, værsgo.

Tak. Vi står her med et forslag, hvormed man gerne vil indføre en obligatorisk barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Når vi læser bemærkningerne, kan vi se, at man i forslaget også mener, at et af formålene med det her forslag er, at det skal fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Jeg kan ikke helt se, hvordan forslaget helt konkret skal kunne fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder. For jeg tror ikke, at forslaget vil betyde, at flere kvinder vil vælge at blive selvstændigt erhvervsdrivende. Kompensation ud over de gældende regler er ikke det, der er det drivende, når man vælger at blive selvstændig, det er heller ikke det drivende, når man vælger at blive selvstændig som kvinde. Så jeg tror ikke, at ministeren vil opleve en markant vækst i antallet af kvinder, der etablerer selvstændig virksomhed.

Jeg tror derimod på, at færre regler og færre økonomiske byrder fremmer iværksætteriet, så flere simpelt hen har lyst til at kaste sig ud i det at stifte egen virksomhed.

Jeg er da enig i intentionen om at fremme muligheden for, at man som selvstændigt erhvervsdrivende får bedre mulighed for at kunne holde barsel med sin nyfødte eller sit nyadopterede barn, at man har mulighed for at kunne få kompensation ud over de maksimale dagpenge, som den pågældende i dag har ret til efter barselslovens regler.

Men der er flere problemer med den model, vi står med i dag. Der er det her med de økonomiske byrder. Jeg mener ikke, at de selvstændige skal pålægges flere byrder og udgifter. Det er simpelt hen gift for iværksætteriet. Det kan godt være, at 328 kr. om året for mange ikke lyder af særlig meget, men læg dertil alle de andre udgifter, man som selvstændigt erhvervsdrivende har og stadig får, også udgifter, man pålægges lokalt.

Når jeg spørger rundt blandt de selvstændige, jeg møder, og heraf er der rigtig mange selvstændige med enkeltmandsvirksomheder, hvad de siger til det her forslag om en ekstraregning på de godt 328 kr. om året, ja, så ser de rødt. Nu må det stoppe! er meldingen. Og jeg synes faktisk, at vi skal lytte til dem.

Det andet problem med det her forslag er, at selv om man betaler til ordningen, er det ikke sikkert, at man kan få kompensationen. Det er et problem, at man som selvstændigt erhvervsdrivende skal betale ind til en ordning, uden at man har mulighed for at få en kompensation. Og det er som sagt en obligatorisk ordning.

Det tredje problem drejer sig om omkostningerne ved den her ordning. Den samlede udbetaling af kompensation skønnes ifølge forslaget at ligge på mellem 35 og 40 mio. kr. om året. Administrationsomkostningerne vil ligge på 15 mio. kr. om året. Det vil sige, at der er årlige administrationsomkostninger på et sted mellem 37 og 43 pct. af det, der egentlig bliver udbetalt. Dertil koster det 21 mio. kr. at udvikle ordningen.

Jeg ved ikke, om andre kan høre det, men det kan jeg. Der er noget helt galt med den her model. Den er megadyr at administrere, samtidig med at den pålægger de selvstændige yderligere afgifter. Og det er baggrunden for, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte forslaget.

Tak til fru Benedikte Kiær. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det beskæftigelsesministeren, værsgo.

Tak for det, og tak for debatten, som vel sådan set er gået nogenlunde, som jeg havde forventet.

Jeg tror egentlig, at der er en bred politisk enighed om, at det at sikre ordentlige barselsmuligheder og -rettigheder er en væsentlig del af vores samfund. Men uenigheden tager så over i spørgsmålet om, hvordan det skal vise sig i virkelighedens verden. Det er jo egentlig ærgerligt, for der har i en årrække været en diskussion af den problemstilling, der knytter sig til, at lønmodtagere i dag er omfattet af en barselsfond og dermed har fået forbedret deres mulighed for at gå på barsel, mens vi samtidig har den situation, at de yngre mænd og kvinder, der tager springet og bliver selvstændige, ikke har samme gode muligheder.

Det er vel sådan set det, der har dannet grundlag for, at der i en årrække har været en diskussion af, hvordan vi kunnet sikre vores selvstændiges barselsrettigheder. Jeg erindrer også, at Det Konservative Folkeparti ved flere lejligheder, vel endda gentagne gange, har ytret ønske om at sikre bedre muligheder for vores selvstændige, når det kommer til barsel.

Vi har haft indkaldt den kreds af partier, der lavede den oprindelige aftale om en barselsfond for lønmodtagere. Vi har ikke kunnet opnå en bred politisk opbakning til ideen om at gå videre med en barselsfond for selvstændige. Derfor vil jeg egentlig gerne takke Enhedslisten for at tage ansvar i den her sag.

Jeg vil også helt stille og roligt sige, at når man laver sådan en ordning her, er der jo noget teknik, der bestemmer, hvor detaljeret den kan blive, hvor forfinet den kan gøres, og hvor præcist den kan håndtere de udfordringer, der er.

Jeg skal ikke stå og male et skønmaleri over den tekniske model, der er valgt. Den er valgt, fordi det er den, der synes mindst bureaukratisk for de selvstændige, og det har været ønske fra regeringspartiernes side, at det skal være så let som overhovedet muligt for de selvstændige at få adgang til fonden. Men jeg vil altid være villig til at diskutere, om den ordning, vi foreslår, kan gøres endnu bedre, og om teknikken, om ikke andet så hen ad vejen, kan hjælpe os til at ramme mere præcist, jævnfør de spørgsmål, der er rejst af hr. Bent Bøgsted.

Så vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at det er meget godt gået, at vi kan lave en barselsfond til et beløb på 328 kr. om året, som vel at mærke er et fradragsberettiget beløb. Det kan ikke være det beløb, der gør den helt store forskel i regnskabet. Til gengæld kan det forhåbentlig sikre, at der er flere mænd og kvinder, der har mod på at springe ud i det at være iværksættere og innovative, og dermed også understøtte, at vi får skabt en bedre balance mellem arbejds- og familieliv for gruppen af selvstændige i Danmark.

Tak for behandlingen, især tak til Enhedslisten, som vi har lavet aftalen med. Og så vil jeg selvfølgelig gerne i udvalgsbehandlingen også svare på nogle af de lidt mere tekniske spørgsmål, så vi får dem belyst på en ordentlig måde.

Der er foreløbig to til korte bemærkninger. Fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak. Vi er en smule forundrede over processen her. I 2005 lavede vi et forlig, hvor vi aftalte, at vi skulle se på de selvstændiges mulighed for en barselsordning. Da vi så udskød det i 2011, blev vi anklaget af alle de røde ordførere for at løbe fra løfterne fra barselsforliget. Så blev vi indkaldt til et sættemøde med henblik på at lave en barselsudligningsordning.

Efter sættemødet blev vi indkaldt til møde nummer to sidste sommer, men det blev så aflyst. Så blev der indkaldt til møde nummer to igen her i vinter, i slutningen af 2012, men det blev også aflyst, hvorefter vi fik et brev, som lod os vide, at det ikke kunne lade sig gøre at nå til enighed.

Jeg kan ikke andet end at forstå det sådan, at man på den måde opsiger et forlig, og i så fald skal man altså først lade loven træde i kraft efter et valg. Jeg forstår simpelt hen ikke, at regeringen på den måde vælger at se stort på forligsreglerne.

Værsgo til ministeren.

Arh, der er vel to elementer i den diskussion: Det ene er, at det altid er beklageligt, når der er møder, der bliver aflyst. Men møder aflyses selvfølgelig kun, hvis der er en god grund dertil. Det er den ene del af det. Den anden del af diskussionen er så, om der er tale om et forligsbrud eller ej. Og der er min bedste vurdering, at det er der selvfølgelig ikke, for ellers ville vi ikke lægge tingene frem.

Når vi når til den konklusion, er det, fordi den aftale tilbage fra 2005, der refereres til, er en aftale, der alene omfatter arbejdsgivere med lønmodtagere. Og det står sådan set klart i den aftale, at man efterfølgende vil afdække mulighederne for at udvide ordningen, sådan at man også kan lave en eventuel barselsordning for selvstændige. Og det er jo sådan set det, jeg har gjort som minister, og som vi har gjort som regering. Vi har afdækket, om det kan lade sig gøre at lave sådan en ordning. Det kan det, og det har vi haft et møde med den oprindelige forligskreds om. Men det oprindelige forlig handlede alene om lønmodtagere.

Fru Louise Schack Elholm for den anden korte bemærkning.

Jeg kan sagtens forstå, at man er nødt til at aflyse et møde en gang imellem, og så er det jo kutyme, at man afholder det på et senere tidspunkt. Men her har man valgt at opsige forliget uden først at afholde mødet, og det synes jeg er beklageligt.

Årsagen til, at jeg mener, at det her er forligsbrud, er bl.a. den pressemeddelelse, som de røde partier, dvs. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, sendte ud den 30. maj 2011, hvori de skrev, at den samlede opposition bestående af ... bla, bla, bla ... forlanger, at Folketinget nu lever op til løfterne fra barselsforliget af 2006 om at forbedre forholdene for selvstændige, der går på barsel.

Altså mente man i 2011, at det her var en del af forliget. Så må man jo have ændret holdning efterfølgende. Jeg synes bare, det er meget besynderligt, at man efter et valg ændrer holdning til, om noget er forligsbundet eller ej.

Ministeren.

Altså, som jeg sagde det før, står der i den oprindelige aftale, at partierne efterfølgende skulle mødes for at afdække, om det ville være muligt at lave en barselsfond for selvstændige. Og de partier, der var en del af den oprindelige aftale, har mødtes. Og det blev også konstateret allerede på det første møde, at der ikke var politisk ønske, opbakning eller vilje til at lave en barselsfond for selvstændige.

Igen må jeg sige, at den oprindelige aftale alene omfatter lønmodtagere. Så jeg mener ikke, at der er noget at komme efter, når talen er om forligsbrud. Men det, man jo altid kan, er at tilslutte sig den her ordning, hvis man synes, det er den rigtige vej at gå at sikre, at flere selvstændige forhåbentlig får muligheden for at gå på barsel.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Jamen jeg ser da frem til at få svar på spørgsmålene i udvalgsbehandlingen.

Noget andet, jeg godt vil spørge ministeren om, er – det kan godt være, at jeg har overset det – hvor mange om året man regner med vil gøre brug af barselsordningen.

Et andet spørgsmål, jeg vil stille, drejer sig om, at jeg ikke forstår det her med, at man regner med, at det vil koste 35-40 mio. kr. om året i omfordeling inden for ordningen, men at det koster 15 mio. kr. om året i administrationsomkostninger at omfordele 35 mio. kr. Det vil sige, at administrationsomkostningerne næsten beløber sig til det halve af det beløb, som bliver omfordelt. Er det ikke meget høje administrationsomkostninger for at omfordele 35 mio. kr.?

Ministeren.

Jo, jeg synes, det er en høj udgift til administration, og jeg mener også, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for hen ad vejen at bringe den udgift ned. I det hele taget skal man jo altid være utrolig varsom med, hvor mange penge man bruger på at administrere ordninger, for ordningen her er jo altså henvendt og tænkt til børnefamilier, som ønsker at benytte sig af muligheden for at gå på barsel. Så jo, der er et tilsagn fra min side om at følge med i, om de administrationsomkostninger kan nedbringes.

Jeg forholder mig til, hvilken model vi vælger, men jeg bliver jo nødt til at læne mig op ad det, der så at sige teknisk, praktisk og administrativt er muligt, når vi laver sådan en ordning. Men jo, jeg synes også, at de her administrationsudgifter er høje, og derfor er der grund til at holde godt øje med dem.

Hr. Bent Bøgsted for den anden korte bemærkning.

Ministeren nåede ikke lige at svare på, hvor mange om året man regner med vil gøre brug af den her barselsordning.

Ministeren.

Jeg tror, vi skal være helt ærlige og sige, at det jo er forbundet med ret stor usikkerhed at sige, hvor mange der har tænkt sig at benytte sig af ordningen. Barselsfonden på det almindelige lønmodtagerområde er jo en ordning, der fungerer rigtig godt, og der er også en del, der benytter sig af den. Men jeg tror, at vi må sætte arbejdet i gang for at kunne danne os et egentligt overblik over, hvor mange der ønsker at benytte sig af reglerne her.

Jeg tror det er rigtigt, som det også har været fremme i debatten, at de selvstændige i Danmark er en meget forskelligartet gruppe, og jeg tror bestemt ikke, det er alle, der vil benytte sig af ordningen her.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.