Høringsnotat vedrørende forslag om lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører et nyt EU-direktiv på investeringsområdet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EF af 8. juni 2011 om forvaltere afalternative investeringsfonde (herefter FAIF-direktivet). Med henblik på at fåindarbejdet direktivet på en hensigtsmæssig måde i den danske finansielle til-synslovgivning foreslås en ny hovedlov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde.Formålet med lovforslaget er at indføre en særskilt regulering af forvaltere afalle andre fonde end fonde omfattet af UCITS-direktivet. Med lovforslaget fore-slås det, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, få-mandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, der i dag er regule-ret i lov om investeringsforeninger m.v., fremover reguleres i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde på lige fod med andre alternative investerings-fonde.Med lovforslaget indføres mere ensartede regler på området for forvaltere afalternative investeringsfonde, og der åbnes op for muligheden for grænseover-skridende forvaltning. Herved skabes et mere effektivt indre marked for forvalt-ning af alternative investeringsfonde til gavn for konkurrencen, og dermed forden enkelte investor. Samtidig sikres der øget gennemsigtighed og åbenhed overfor investorerne og dermed styrket investorbeskyttelse.En alternativ investeringsfond defineres som en investeringsenhed, der rejserkapital fra en række investorer med henblik på at investere den til fordel forinvestorerne, men som ikke er en UCITS (investeringsforening, SIKAV ellerværdipapirfond) efter lov om investeringsforeninger. Ordet ”alternativ” skalforstås som investeringsprodukter, der er et alternativ til UCITS.Lovforslaget indeholder bestemmelser, der stiller krav til forvalterne om hvor-dan de alternative investeringsfonde skal indrettes og drives, men lovforslagetstiller ikke som sådan krav til de alternative investeringsfonde.

2. Høring

Lovforslaget blev sendt i høring den 12. december 2012 med høringsfrist den9. januar 2013 til i alt 114 myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget 30høringssvar, hvoraf 17 har haft bemærkninger til forslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovud-kastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Dele af høringssvarene har givet

anledning til redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i lovtekstenog bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i de pågældende forslagtil lovbestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende over-ordnede opdeling:1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.1.3.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.2.7.2.8.2.9.2.10.2.11.2.12.2.13.2.14.2.15.2.16.2.17.2.18.2.19.2.20.2.21.2.22.3.Generelle bemærkninger ................................................................... 2Bemærkninger til konkrete emner ..................................................... 3Lovens anvendelsesområde ............................................................... 3Definition af en ”alternativ investeringsfond” .................................. 4Kapitalforeninger............................................................................... 5Definition af en ”forvalter” ............................................................... 7Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal havetilladelse............................................................................................. 7Ansøgning om tilladelse som forvalter af alternativeinvesteringsfonde............................................................................... 8Funktioner forvaltere af alternative investeringsfonde skalvaretage.............................................................................................. 8Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal registreres ....... 9Alternative investeringsfonde bør også kunne være SIKAV’er ogværdipapirfonde................................................................................. 9Fuld forvaltertilladelse til investeringsforvaltningsselskaber.......... 10Kapitalkrav til selskaber med dobbelttilladelse............................... 10Gearing ............................................................................................ 11Aflønningsregler.............................................................................. 12Værdiansættelse............................................................................... 14Delegation........................................................................................ 15Depositar.......................................................................................... 17Årsrapporter for alternative investeringsfonde og forvaltere .......... 18Markedsføring over for detailinvestorer.......................................... 19Forvalterens oplysningsforpligtelser over for investorerne............. 21Fælles bestyrelsesmøder.................................................................. 22Finanstilsynet beføjelser i forbindelse med udførelsen af tilsynet .. 23Lovforslagets bestemmelser om afgiftsbetaling til Finanstilsynet .. 24Fit & proper ..................................................................................... 25Risikostyring.................................................................................... 25Likviditetsstyring............................................................................. 26Hjemsted og repræsentant ............................................................... 26Fusion og spaltning.......................................................................... 27Ændringer som følge af lov nr. 1287 af 19. december 2012 ........... 27

Lønmodtagernes Dyrtidsfond vurderer, at det meget omfattende lovforslagoverordnet set kan medvirke til en forøget investorbeskyttelse – også for profes-sionelle investorer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond – på et hidtil kun delvistreguleret område.Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) har genereltanført, at foreningen ikke kan støtte yderligere detailregulering af venture- ogkapitalfonde, da foreningen mener, at lovkomplekset er administrativt byrde-fuldt, omkostningsfuldt og konkurrencehæmmende.InvesteringsForeningsRådet og NASDAQ OMX finder det af principiel betyd-ning, at der sker en direktivnær implementering af FAIF-direktivet i loven såvelsom i lovens bemærkninger.InvesteringsForeningsRådet har bemærket, at der i lovforslaget findes en langrække regler, som bemyndiger Finanstilsynet til at udstede udfyldende regler(bekendtgørelser). På en del af områderne vil dette ske, når EU-Kommissionensniveau 2-regulering er endeligt udformet. En del af disse regler er forordningerog skal således ikke implementeres i dansk ret, men er direkte gældende. Der-udover vil der komme tekniske standarder fra Den Europæiske Værdipapir- ogMarkedstilsynsmyndighed (herefter ESMA).Kommentar:Lovforslaget implementerer FAIF-direktivet, og lovforslagets indhold er et ud-tryk for en direktivnær implementering af FAIF- direktivet. Det gælder i lovtek-sten såvel som lovens bemærkninger. Lovforslaget sikrer, at der indføres mereensartede regler på området for alternative investeringsfonde – også på tværsaf EU-medlemsstaterne, hvilket er til gavn for konkurrencen. Da lovforslagetindfører nye regler på et hidtil ureguleret område, herunder blandt andet indbe-retning- og oplysningskrav, medfører lovforslaget også en øget åbenhed oggennemsigtighed til gavn for investorerne.Det skal bemærkes, at direktivet ikke differentierer mellem hedge-, kapital- ogventurefonde, hvorfor der ikke er mulighed for at lave forskellige regelsæt her-for.Udarbejdelsen af udfyldende bestemmelser i danske bekendtgørelser vil i videstmuligt omfang ske i overensstemmelse med de relevante fortolkningsbidrag,herunder retningslinjer fra ESMA. I forbindelse med udarbejdelsen heraf vilsektoren blive inddraget.

2. Bemærkninger til konkrete emner

2.1. Lovens anvendelsesområde

DVCA har anført, at foreningen i såvel FAIF-direktivet som lovforslaget savneren segmentering mellem hedgefonde og venture-/kapitalfonde, som er to megetforskellige typer investeringsobjekter. Det har blandt andet betydet, at kapital-og venturefonde ifølge DVCA flere steder i lovforslaget rammes af ”hedge-

fondsregulering” – f.eks. vedrørende aflønning og reglerne om depositar. For-eningen har svært ved at forstå rationalet bag størstedelen af disse nye regler,særligt set i lyset af, at det tydeligt fremgår af flere videnskabelige publikatio-ner, at kapital- og venturefonde ikke påvirker den finansielle stabilitet negativt,mens hedgefonde netop kan være betydningsfulde for den finansielle stabilitet –og i visse situationer ligefrem kan forstærke markedsudsving.Kommentar:Lovforslaget implementerer FAIF-direktivet, og er et udtryk for en direk-tivnær implementering af direktivet. Det skal i den sammenhæng bemær-kes, at direktivet ikke, jf. også DVCA’s egen bemærkning differentierermellem hedge-, kapital- og venture, hvorfor der ikke er mulighed for ilovforslaget at lave forskellige regelsæt herfor.

2.1.1. Definition af en ”alternativ investeringsfond”

Rederiforeningen og Dansk Industri har anført, at foreningerne ikke på det fore-liggende grundlag kan vurdere, hvorvidt deres medlemmer vil være omfattet aflovforslaget. Rederiforeningen anfører, at det skyldes, at loven finder anvendel-se på ”forvaltere af alternative investeringsfonde” og ”alternative investerings-fonde”.InvesteringsForeningsRådet anfører, at det er vigtigt, at fortolkningen af defini-tionen ikke medfører, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt f.eks. realkredittenskapitalcentre samt fonde og foreninger, der eksempelvis ejer et pengeinstitut,bliver omfattet. InvesteringsForeningsRådet mener, at det vil være hensigts-mæssigt, hvis bemærkningerne til lovforslaget kan suppleres med yderligerefortolkningsbidrag eksempelvis med en oplistning af, hvem der ikke er omfattet.Forsikring & Pension anfører, at det er uklart, hvad der forstås ved begrebet ”enrække investorer”.Forsikring og Pension ønsker oplyst, hvilke hensyn der ligger bag, at arbejds-markedsrelaterede pensionskasser er undtaget af FAIF-direktivet, og hvorforpensionskasser og selskaber omfattet af livsforsikringsdirektivet ikke også erundtaget, jf. lovforslagets § 2.ATP opfordrer til, at lovforslaget inden for direktivets rammer og de af EU ud-stedte tekniske standarder kun vil omfatte de alternative investeringsfonde, hvordette formål giver mening, og således hvor der reelt er tale om ”kollektive inve-steringsenheder, som rejser kapital fra en række investorer”. ATP henviser i densammenhæng til ESMA’s udkast til retningslinjer om definitionen af en alterna-tiv investeringsfond, herunder at der er tale om kumulative krav.Kommentar:Definitionen i lovforslaget af en ”alternativ investeringsfond” er gennemførthelt direktivnært. Det følger af lovbestemmelsen, at en ”alternativ investerings-fond” er ”en kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelinger deraf, soma) rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i over-ensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer”så længe en sådan fond ikke er omfattet af UCITS reglerne. Da direktivet ikke er

uddybet yderligere omkring definitionen af en alternativ investeringsfond og afhensyn til at sikre at lovforslaget ikke går videre end direktivet i sit anvendel-sesområde indeholder bemærkningerne til bestemmelsen ikke uddybende krite-rier for fastlæggelse af definitionen, herunder konkrete fortolkninger af begre-berne. EU-kommissionens udkast til gennemførselsanordning offentliggjort den19. december 2012 indeholder ingen nærmere definition heraf.Finanstilsynet har i § 3, stk. 6, en bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerom, hvornår en enhed opfylder betingelserne for at være en alternativ investe-ringsfond. Her vil de nærmere præciseringer blive foretaget, herunder den dan-ske fortolkning af ”en række investorer” i overensstemmelse med den fortolk-ning, der vil blive anlagt i EU. For at undgå at få et stort antal 10-mands-kommanditselskaber uden systemisk betydning under forslagets anvendelsesom-råde, er det på nuværende tidspunkt hensigten at fastsætte, at ”en række inve-storer” er mindst 11 investorer. Dog vil fælleseuropæiske regler kunne tvingeden danske lovgivning til at fastsætte et lavere tal. Hedgeforeninger og kapital-og venturefonde skal dog altid være omfattet ud fra en formålsfortolkning afdirektivet. Hermed opstår der heller ikke tvivl om, hvorvidt f.eks. realkredittenskapitalcentre er omfattet. Selvejende fonde og selvejende foreninger, der ek-sempelvis ejer et pengeinstitut, vil ikke være omfattet af definitionen, da sådan-ne fonde og foreninger ikke rejser kapital fra en række investorer.Der findes ikke nogle retskilder, der belyser, hvilke hensyn der ligger bag, atarbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser udtrykkeligt er undtaget af FAIF-direktivet, og hvorfor pensionskasser og selskaber omfattet af livsforsikringsdi-rektivet ikke også er undtaget. Ifølge FAIF-direktivets præambel punkt 8 vurde-res det, at FAIF-direktivet - og derfor også lovforslaget - som udgangspunktikke finder anvendelse på forsikringskontrakter.

2.1.2. Kapitalforeninger

Advokatrådet anfører, at lovforslagets definition af kapitalforeninger er bredereend lovforslagets definition af alternative investeringsfonde, hvor der skal rejseskapital fra en række investorer. Definitionen af en kapitalforening forudsætterimidlertid alene én investor. Derved kan en forening efter lovforslaget opfyldekravene for at være en kapitalforening, men ikke en alternativ investeringsfond.I bemærkningerne til § 1 anføres desuden følgende:”Investeringsordninger,som f.eks. specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger,ikke-godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og andre kollekti-ve investeringsordninger, som hidtil har været omfattet af lov om investerings-foreninger m.v., vil efter forslaget blive omfattet af nærværende lovforslag, så-fremt de opfylder kriterierne for at være en alternativ investeringsfond, hvilketde fleste af disse investeringsordninger vil gøre. Uanset antallet af investorer,som disse investeringsordninger søger at rejse kapital fra, vil disse investe-ringsordninger blive omfattet af loven, hvis de indretter deres virksomhed somkapitalforeninger i henhold til det foreslåede afsnit VIII.”.Advokatrådet mener, at det bør afklares, om kapitalforeninger, der ikke opfylderkriterierne for at være en alternativ investeringsfond, vil være omfattet af lovensregler om alternative investeringsfonde (med de fornødne modifikationer) eller

alene af reglerne i afsnit VIII, og herefter bør loven og bemærkninger tilpasses iforhold hertil.Advokatrådet anfører desuden, at kapitalforeninger skal have en forvalter, derhar tilladelse. Dette kan imidlertid være problematisk i forhold til bilag 1, nr. 1og 2, der præciserer forvaltningsopgaverne, da bilaget er indsnævret til at vedrø-re opgaver, der udføres for alternative investeringsfonde. Advokatrådet mener,at hvis det ikke er hensigten, at en kapitalforening altid skal anses for at være enalternativ investeringsfond, bør det præciseres, at forvaltere af alternative inve-steringsfonde også må yde de i bilag 1, nr. 1 og 2, angivne ydelser i forhold tilkapitalforeninger.InvesteringsForeningsRådet anfører, at det i det videre arbejde med at imple-mentere FAIF-direktivet i dansk lovgivning må afklares, hvorledes de alternati-ve investeringsfonde, der i dag er omfattet af den gældende lov om investerings-foreninger m.v., og som i henhold til lovforslaget kan omdannes til kapitalfor-eninger, indgår i placeringsreglerne for investorer under tilsyn og/eller regule-ring. Det må sikres, at sådanne investorer også fremover må placere deres mid-ler i kapitalforeninger. Det samme gør sig gældende for forskellige former forpensionsopsparing.Kommentar:Lovforslagets definition af en alternativ investeringsfond er helt direktivnær.Definitionen er bred, og der vil være behov for nærmere bestemmelser, der ud-fylder disse rammer. Derfor foreslås det i § 3, stk. 6, at Finanstilsynet får be-myndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en enhed opfylder betin-gelserne for at være en alternativ investeringsfond. Det vil ske i lyset af EU-kommissionens gennemførselsforordning, når denne foreligger endeligt.Det er hensigten, også at se på, hvilke udfyldende krav andre EU-medlemslandevil stille til alternative investeringsfonde, før de nærmere definitioner af danskealternative investeringsfonde lægges fast.I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har der været opmærksomhedpå, at kriterierne for at være en alternativ investeringsfond ikke er helt sammen-faldende med kriterierne for at være en kapitalforening. Denne forskel kan ud-jævnes med en definition af en alternativ investeringsfond, der dels fastsætternærmere regler om ”en række investorer”, og dels fastslår at en kapitalfondaltid er en alternativ investeringsfond uanset antallet af investorer.Til InvesteringsForeningsRådets bemærkninger om, at det skal sikres, at derfortsat kan investeres som hidtil i de kapitalforeninger, der har været omfattet aflov om investeringsforeninger m.v. skal det bemærkes, at en sådan lovregule-ring foreslås for forsikringsselskaber m.fl., som er under Finanstilsynets regule-ring, i følgeloven til forslaget til en ny lov om investeringsforeninger, der på-tænkes fremsat samtidig med dette lovforslag.

2.1.3. Definition af en ”forvalter”

InvesteringsForeningsRådet mener, at definitionen af begrebet ”forvalter” ikkeer i overensstemmelse med FAIF-direktivet, hvor en forvalter defineres som”juridiske personer, hvis sædvanlige erhvervsmæssige virksomhed består i for-valtning af en eller flere alternative investeringsfonde”.InvesteringsForeningsRådet ønsker således definitionen tilrettet, så det fremgår,at det alene er juridiske personer og ikke fysiske personer, der kan udpeges somforvalter. Samtidig bør det præciseres, at der skal være tale om udøvelse af sæd-vanlig erhvervsmæssig virksomhed. Endelig ønsker InvesteringsForeningsRådetsidste del af § 3, stk. 1, nr. 3: "og som har påtaget sig ansvaret som forvalter foren eller flere alternative investeringsfonde" slettet.Kommentar:FAIF-direktivets definition i artikel 1, stk. 1, nr. 3, fortolkes således, at den idefinitionen indeholdte forudsætning om, at forvaltere skal være en juridiskperson, kun omfatter forvaltere, der skal søge om tilladelse til at forvalte alter-native investeringsfonde.FAIF-direktivets definition af en forvalter skal læses sammenholdt med artikel3, stk. 2, hvorefter hovedparten af direktivet ikke finder anvendelse for forvalte-re, der ikke skal have tilladelse, dvs. registrerede forvaltere.Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a og b, i FAIF-direktivet, at forvaltere medtilladelse enten skal være juridiske personer eller være selvadministrerende.Dette udelukker, at fysiske personer kan få tilladelse som forvaltere af alternati-ve investeringsfonde. Artikel 5, stk. 1, er imidlertid ikke et krav, der finder an-vendelse for registrerede forvaltere, jf. artikel 3, stk. 2.Af hensyn til at undgå at overimplementere direktivets krav i artikel 5, stk. 1,litra a og b, foreslås det ikke, at udstrække kravet til at omfatte registreredeforvaltere. Fysiske personer, der hidtil har udøvet lovlig virksomhed, bliver der-for ikke med lovforslaget afskåret fra at fortsætte med denne virksomhed i per-sonligt regi. Sådanne personer vil have mulighed for at registrere sig som for-valtere hos Finanstilsynet, hvilket direktivet ikke udelukker. Fysiske personer,der udøver forvaltningsvirksomhed vil imidlertid skulle omdanne virksomhedentil et selskab efter selskabsloven, og søge om tilladelse hos Finanstilsynet, nårde i lovforslaget indeholdte tærskelværdier krydses.Det præciseres i lovteksten, at der i forhold til forvalteren skal være tale omudøvelse af sædvanlig erhvervsmæssig virksomhed.Sætningen "og som har påtaget sig ansvaret som forvalter for en eller flere al-ternative investeringsfonde" er anvendt for at gøre det helt klart, hvem der erden ansvarlige forvalter af den alternative investeringsfond.

2.2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal have tilladelse

PensionDanmark og DVCA foreslår, at kravet om at forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, der skal have tilladelse, er ”aktieselskaber”, ændres til en

”juridisk person”. PensionDanmark og DVCA anfører, at dette muliggør, atforvalteren fortsat kan oprettes med den struktur, som bedst imødekommer in-vestorernes og forvalternes interesser.Kommentar:Kravet om aktieselskabsformen har været indsat af tilsynsmæssige grunde. For-valtere med tilladelse er tilsynsbelagte virksomheder, som skal opfylde en rækkekrav til ledelse, styring, indretning, ansvar, kapital, regnskaber, indberetningerm.fl. Det vurderes, at disse betingelser også vil kunne være opfyldt, såfremt dervælges en anden selskabsform omfattet af selskabsloven, det vil sige enten an-partsselskab eller partnerselskab, også kaldes kommanditaktieselskab.Derfor ændres kravet til ”juridisk person omfattet af selskabsloven”, dette villigeledes sikre øget valgfrihed for forvalteren og mindske de administrativebyrder ved lovforslaget.

2.2.1. Ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative

investeringsfonde

InvesteringsForeningsRådet mener, at begrebet ”forretningsadfærd” i § 13, stk.4, forekommer lidt upræcist og synes ikke defineret noget sted. Investerings-ForeningsRådet mener, at det vil være nyttigt, hvis det i bemærkningerne tillovforslaget kunne eksemplificeres, hvad ”forretningsadfærd” blandt andet kun-ne dække over.Kommentar:Begrebet forvalterens ”forretningsadfærd” i lovforslagets § 13, stk. 4, vil blivenærmere præciseret i en bekendtgørelse om ledelse, styring og administration afalternative investeringsfonde, som Finanstilsynet vil udarbejde. Det vil i denforbindelse blive taget udgangspunkt i den nugældende bekendtgørelse om le-delse, styring og administration af investeringsforeninger.Af hensyn til at sikre en direktivnær implementering, er begrebet ikke begrænseti bemærkningerne til lovforslaget.

2.2.2. Funktioner forvaltere af alternative investeringsfonde skal varetage

InvesteringsForeningsRådet mener, at indholdet på side 134 i bemærkningernetil lovforslagets § 8, 4. afsnit, ikke stemmer overens med FAIF-direktivets bilagI, hvorefter det alene er funktionerne porteføljepleje og risikostyring, som for-valteren mindst skal varetage. InvesteringsForeningsRådet ønsker, at bemærk-ningerne til lovforslaget tilrettes, således at de passer med FAIF-direktivets ud-gangspunkt.Kommentar:I bemærkningerne til § 8 er der nævnt en række funktioner, som forvalteren eransvarlig for. Det er imidlertid kun mindst en af funktionerne porteføljeplejeeller risikostyring, som forvalteren selv skal varetage. De øvrige funktioner kandelegeres ud til tredjemænd, som har de fornødne godkendelser og kvalifikatio-ner til at varetage funktionerne. Ansvaret for, at funktionerne udføres korrekt,påhviler dog altid forvalteren.

2.3. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal registreres

DVCA ønsker, at det præciseres, at en manglende ansøgning til Finanstilsynetsom følge af en undervurdering af et aktivs værdi, der ikke er et resultat af ondtro hos forvalteren, ikke bør konstituere en overtrædelse af lovforslagets § 10.DVCA anfører, at hensynet til dette ønske er, at der i venture- og kapitalfondekan være enkelte selskaber, som pludselig får et gennembrud og stiger meget iværdi, og da der primært investeres i unoterede aktier, kan det være vanskeligtat kende selskabets værdi før salgstidspunktet.Kommentar:Direktivet indeholder ikke hjemmel til en sådan undtagelse, som DVCA ønsker.Direktivet og lovforslaget medfører derimod en pligt for forvaltere til løbende atsikre sig, at hvis de krydser tærskelværdierne, skal de søge om tilladelse til atforvalte alternative investeringsfonde inden for 30 dage.Såfremt en portefølje uventet stiger i værdi, f.eks. fordi et selskab får et gen-nembrud siden forvalterens sidste værdiansættelse, må forvalteren revurdereselskabets værdi og søge om tilladelse, såfremt lovens tærskelværdier krydses.Forudsat, at værdifastsættelsen af et selskab udføres på upartisk vis og medfornøden kompetence og omhu, medfører det forhold, at selskabets værdi på etsenere tidspunkt viser sig at være væsentligt højere end vurderet, ikke, at forval-teren anses for at have overtrådt lovforslagets § 10. F.eks. fordi det kan værevanskeligt at fastsætte unoterede selskabers værdi præcist. Forvalteren skalimidlertid søge om tilladelse inden 30 dage fra det tidspunkt, hvor forvalterenbliver klar over selskabets reelle værdi, når dette medfører, at lovforslagetstærskelsværdier krydses.

2.4. Alternative investeringsfonde bør også kunne være SIKAV’er og

værdipapirfonde

InvesteringsForeningsRådet finder, at der bør være mulighed for at etablere al-ternative investeringsfonde som både foreninger, SIKAV’er og værdipapirfondesvarende til værdipapirfonde oprettet som UCITS. Den valgte selskabstype skalhave en variabel kapital og skal kunne opdeles i afdelinger, hvor hver afdelingkun hæfter for egne forpligtelser, ligesom registrering i Erhvervsstyrelsen skalvære mulig. Med lovforslaget åbnes der alene op for, at alternative investerings-fonde kan etableres som kapitalforeninger.Kommentar:Muligheden for at etablere SIKAV’er og værdipapirfonde blev indført med lovnr. 557 af 18. juni 2012 om ændring af lov investeringsforeninger m.v. Indførel-sen af SIKAV’er og værdipapirfonde skete efter et ønske fra branchen om atetablere en mulighed for danske investeringsforeninger og investeringsforvalt-ningsselskaber for at tilbyde andre UCITS end investeringsforeninger til detail-investorer. SIKAV’er og værdipapirfonde er således produkter udviklet specieltrettet til detailinvestorer og ikke til professionelle investorer. Det til forskel fraalternative investeringsfonde, der retter sig med professionelle investorer mv.

De to organisationsformer er derfor ikke relevante i forhold til alternative inve-steringsfonde.

2.5. Fuld forvaltertilladelse til investeringsforvaltningsselskaber

InvesteringsForeningsRådet finder det afgørende, at de danske investeringsfor-valtningsselskaber sikres konkurrencemæssig ligestilling med forvaltere af al-ternative investeringsfonde samt den øvrige europæiske investeringsforvalt-ningsbranche. Dette kræver, at et dansk investeringsforvaltningsselskab kan fåen fuld forvaltertilladelse i henhold til lovforslagets § 11, det vil sige til alleaktiviteter, som fremgår af bilag 1, nr. 1, 2 og 3.Kommentar:Virksomhedsområdet for investeringsforvaltningsselskaber er fastlagt i UCITS-direktivet og virksomhedsområdet for forvaltere af alternative investeringsfondeer fastlagt i FAIF-direktivet. Det er rigtigt, at der er forskel i forhold til, hvilkeaktiviteter de forskellige tilladelser indeholder. Dette gør sig også gældende forinvesteringsforvaltningsselskaber i andre EU/EØS-lande. Danske investerings-forvaltningsselskaber har således de samme konkurrencebetingelser som forinvesteringsforvaltningsselskaber i andre EU-medlemsstater. Der er ikke mu-lighed for at udvide investeringsforvaltningsselskabers tilladelse således at denautomatisk omfatter samtlige aktiviteter i bilag 1, nr. 1, 2 og 3 (fuld tilladelse),da dette vil være i strid med UCITS-direktivet.

2.6. Kapitalkrav til selskaber med dobbelttilladelse

InvesteringsForeningsRådet har anført, at lovforslaget indeholder bestemmelservedrørende kapitalforhold for en forvalter af alternative investeringsfonde. Dettebør ikke i sig selv give anledning til, at et selskab med tilladelse som både inve-steringsforvaltningsselskab og som forvalter af alternative investeringsfondeskal opfylde to forskellige regelsæt for kapitalforhold. Det bør præciseres i be-mærkningerne til lovforslaget, hvilke kapitalbestemmelser, der er gældende foret selskab med tilladelse som både investeringsforvaltningsselskab og som for-valter af alternative investeringsfonde.InvesteringsForeningsRådet har videre i denne sammenhæng anført, at forenin-gen ønsker, at bestemmelsen i lovforslaget, hvorefter Finanstilsynet kan frem-sætte et højere krav til kapitalgrundlaget end det af det øverste ledelsesorganfastsatte udgår, da InvesteringsForeningsRådet ikke mener, at der er hjemmel iFAIF-direktivet her til.Kommentar:Det fremgår af lovforslagets § 16, stk. 8, at såfremt en forvalter af alternativeinvesteringsfonde tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, fin-der kun dele af kapitalkravene i lovforslaget anvendelse på forvalteren. Såledesgælder kun lovforslaget § 16, stk. 5, 7 og 10, for sådanne forvaltere. Endvidereskal forvalteren opfylde krav i evt. bekendtgørelser udstedt i medfør af lovfors-lagets § 16, stk. 9. Forvalteren skal dermed leve op til kapitalkravene som inve-steringsforvaltningsselskab i lov finansiel virksomhed, og opfylde enkelte afkravene, der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde.

Det følger ikke af direktivet, at Finanstilsynet skal kunne fastsætte højere kravtil kapitalgrundlaget end det af det øverste ledelsesorgan fastsatte hvorfor, be-stemmelsen vil udgå. Det bemærkes dog, at hjemlen hertil forventeligt vil væreindeholdt i den gennemførelsesforordning, som EU-Kommissionen agter at ud-stede. Forordningen vil efter sin vedtagelse være direkte gældende, og Finans-tilsynet vil derigennem have hjemmel til at fastsætte højere krav til kapital-grundlaget end det af det øverste ledelsesorgan fastsatte.

2.7. Gearing

DVCA mener, at definitionen af gearing i lovforslaget er særdeles vigtigt, fordidet kan have stor indflydelse på, om en forvalter blot skal registreres, eller omforvalteren skal have tilladelse og leve op til langt flere krav, end den registre-rede forvalter, jf. lovforslaget § 6.Det er DVCA’s forslag, at man bør ændre bemærkningerne til lovforslaget så-dan, at de er afpasset gearingsniveauet i udkastet til niveau 2-reguleringen fraEU-Kommissionen. Hvis EU-Kommissionens endelige forslag måtte blive an-derledes end det foreliggende udkast, har Finanstilsynet hjemmel til at udstedesupplerende regler, der sikrer, at dansk ret er i overensstemmelse med EU-reglerne.Det er DVCA’s opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde og bemærkningerne hertil allerede fra vedtagel-sen er i overensstemmelse med direktivet og EU-Kommissionens implemente-rende retsakt, sådan at senere tilpasninger undgås. Dette vil også undgå at skabeusikkerhed om de danske regler set i forhold til reglerne i andre lande.InvesteringsForeningsRådet mener, at det er for vidtgående, at der i lovforsla-gets § 62, stk. 1, nr. 7, stilles krav om beskrivelse af ”alle risici forbundne medden alternative investeringsfonds brug af gearing”. InvesteringsForeningsRådetanfører, at det vil kræve en del løbende opdateringsaktiviteter, da de enkelterisici ændres løbende og nye opstår, og InvesteringsForeningsRådet mener der-for, at en sådan beskrivelse kun kan blive et øjebliksbillede på tidspunktet forudarbejdelsen af materialet. InvesteringsForeningsRådet ønsker, at bestemmel-sen bliver uddybet i bemærkningerne til lovforslaget.Kommentar:Af hensyn til at sikre en direktivnær og konform implementering af FAIF-direktivets bestemmelser vedrørende gearing, ændres bemærkningerne således,at de ikke indeholder konkrete fortolkninger af begrebet. Finanstilsynet harfortsat mulighed for at benytte bemyndigelsen i § 6, stk. 4, til at fastsætte nær-mere regler omkring gearingsmetoderne, og hvordan gearingen beregnes, nårde yderligere regler EU-Kommissionen forventes at udstede er på plads.Der ligger ikke i ændringen af bemærkningerne til lovforslaget en materiel vur-dering af DVCAs argumenter om definitionen af gearing.Det er et krav i direktivet, at forvalteren skal informere investorerne om de risi-ci, der er forbundet med gearing. Det vil derfor ikke være i overensstemmelse

med direktivet at opstille grænser for, hvilke risici forvalteren skal informereom.

2.8. Aflønningsregler

InvesteringsForeningsRådet anfører, at lovforslagets § 20 vedrørende aflønninghar visse ligheder med § 77 a i lov om finansiel virksomhed, om end der er visseforskelle. InvesteringsForeningsRådet mener ikke, at det fremgår tydeligt, hvor-ledes eventuelle forskelle skal betragtes, herunder hvis der er tale om et selskab,som både har tilladelse som forvalter efter dette lovforslag og tilladelse sominvesteringsforvaltningsselskab efter lov om finansiel virksomhed.InvesteringsForeningsRådet anfører, at de forstår aflønningsreglerne i lovforsla-gets § 20 således, at disse kun omfatter ansatte i selskabet og ikke ansatte i sel-skaber, som en forvalter har delegeret dele af f.eks. investeringskompetencen til.DVCA finder, at det ikke er rimeligt at kræve, at der i årsrapporten skal offent-liggøres individuelle lønninger for ledelsesmedlemmer. DVCA anfører, at kra-vet går langt videre end direktivet og den politiske aftale om aflønning i denfinansielle sektor. DVCA anfører endvidere, at kravet svarer til en af anbefalin-gerne i retningslinjerne fra komiteen for god selskabsledelse, som baserer sig på”følg eller forklar-princippet”, og således ikke er lovkrav. DVCA er indstillet påat tage stilling til problemstillingen i årsrapporten.Kommentar:Forskelle i ordlyden af bestemmelsen i dette lovforslag og bestemmelsen i lovom finansiel virksomhed afspejler alene den omstændighed, at der er tale omforskellige virksomhedstyper. Bestemmelserne i de to regelsæt er ikke i modstridmed hinanden. I det omfang et selskab har tilladelse både som forvalter efterdette lovforslag og som investeringsforvaltningsselskab efter lov om finansielvirksomhed, vurderes det derfor ikke problematisk, at virksomheden er under-lagt begge regelsæt. Når selskaber har dobbelttilladelse vil selskabet skulle ef-terleve begge regelsæt i forhold til de aktiviteter, der henhører under de to re-gelsæt. Dvs. man må i princippet kigge på, om aflønningsdelene vedrører akti-ver forvaltet efter den ene eller anden tilladelse.ESMA skal efter direktivet udarbejde et sæt retningslinjer, der uddyber relevan-te dele af aflønningsreglerne efter direktivet. Det forventes, at spørgsmålet ved-rørende outsourcing vil blive behandlet i disse retningslinjer. De endelige ret-ningslinjer foreligger ikke endnu, og det vides derfor endnu ikke, hvordan for-holdet vil blive reguleret på EU-niveau.Det fremgår af den politiske aftale, at ”Det lægges til grund, at kodeks vil inde-holde et krav om, at direktionens og bestyrelsens individuelle lønninger skaloffentliggøres.” Det omtalte kodeks mellem brancheorganisationerne og virk-somhederne blev ikke udarbejdet, og kravet om offentliggørelse af individuellelønninger blev i stedet indført i loven. Lovkravet går således ikke ud over denpolitiske aftale om aflønning. Kravet er en særlig dansk regel, som går ud overdirektivet. Forholdet vedrørende outsourcing i dansk kontekst vil derfor blive

reguleret på bekendtgørelsesniveau, således at reguleringen bliver i overens-stemmelse med de endelige EU-retlige retningslinjerPensionDanmark støtter lovforslagets § 20, stk. 10, der muliggør, at den sæd-vanlige model for præferenceafkast fra alternative investeringsfonde kan opret-holdes under visse betingelser. PensionDanmark er dog nervøs for, om ordlydenaf bestemmelsen kan rumme de særlige forhold, der gør sig gældende for alter-native investeringsfonde, der investerer i infrastruktur, vedvarende energianlæg,fast ejendom og andre tilsvarende aktiver med en risikoprofil, som er mere for-sigtig end traditionelle private equity- og venture fonde.PensionDanmark angiver, at fast ejendom- og infrastrukturfonde m.v. typisk erkarakteriseret ved en længere investeringshorisont end traditionelle private equi-ty-strukturer, idet formålet primært er at indvinde løbende afkast fra de aktiver,der investeres i. Fondenes levetid er ofte op til 25-30 år. For disse fonde vilpengestrømmene være mindre risikofyldte og mere forudberegnelige end i tradi-tionelle private equity-strukturer, idet afkastet f.eks. er fastlåst på lange kontrak-ter, og ikke afhænger af salgstransaktioner.I sådanne fast ejendoms- og infrastrukturfonde er det – grundet den længereinvesteringshorisont og de mindre risikofyldte pengestrømme – almindeligt, atbegynde at udbetale præferenceafkast før alle investorer har fået tilbagebetalthele deres investering og hele den aftalte forrentning, idet tilbagebetalingen afhele investeringen og den aftalte forrentning først vil være tilendebragt sent ifondens levetid, der som nævnt ofte er på op til 25-30 år. Idet pengestrømmeneer mere forudsigelige, kan det typisk med relativt stor sikkerhed på dette tidlige-re tidspunkt fastslås, om fonden har foretaget gode investeringer, der giver etafkast over den aftalte forrentning, og udbetaling af præferenceafkast påbegyn-des derfor på dette tidspunkt.PensionDanmark henstiller til, at principperne i forslagets § 20, stk. 10, udvidestil også under visse betingelser at omfatte præferenceafkast fra fast ejendoms-og infrastrukturfonde, således at den gældende praksis kan opretholdes.Kommentar:Efter det foreslåede stk. 10 finder visse af kravene til udbetaling af variabel lønikke anvendelse for præferenceafkast, såfremt flere betingelser er opfyldt, her-under bl.a., at udbetaling af præferenceafkast først sker, når investorerne harfået tilbagebetalt hele deres indskud samt den aftalte forrentning.For de typer af fonde, som nævnes af PensionDanmark, synes der dog at væresådanne særlige karakteristika, herunder den lange investeringshorisont og denforudsigelige betalingsstrøm, at det under visse betingelser kan være forsvarligtat udbetale præferenceafkast på et tidligere tidspunkt. Selvom udbetalingstids-punktet ligger tidligere, vurderes hensynene til investorerne stadig at være iagt-taget, hvis der sættes strenge krav til, at det med stor sikkerhed skal kunne do-kumenteres, at der skabes et så stort løbende afkast over tid, at investorernemodtager den resterende del af deres investering og aftalte afkast inden for en

aftalt tidshorisont. Selve præferenceafkast-strukturen anses derfor også i dissetilfælde at iagttage hensynene bag de krav, som ikke finder anvendelse efter detforeslåede stk. 10.Endvidere har markedet efter finanskrisen ændret sig, og der er derfor nu størreefterspørgsel efter sådanne ”alternative investeringer” som infrastruktur,vindmølleparker, OPP-projekter mv.På denne baggrund tilføjes det derfor i bestemmelsen i § 20 stk. 10, at for alter-native investeringsfonde, der investerer i aktiver, der er karakteriseret ved enlang investeringshorisont og med forudsigelige betalingsstrømme fra de inve-sterede aktiver, kan der ske udbetaling af præferenceafkas,t inden den alternati-ve investeringsfond har tilbagebetalt alle indskuddene til investorerne samt etbeløb svarende til hele den på forhånd fastsatte forrentning af indskuddene.Dette skal dog kun kunne ske under forudsætning af, at det på tidspunktet forudbetaling af præferenceafkast med stor sikkerhed kan fastslås, at investeringenmuliggør tilbagebetaling af indskud samt den på forhånd fastsatte forrentningtil investorerne inden for en aftalt tidshorisont, og at forvalteren skal have mu-lighed for at kræve beløbet tilbagebetalt helt eller delvist, hvis dette er udbetaltpå grundlag af fejlagtige oplysninger, og modtageren er i ond tro.Idet forvaltere af alternative investeringsfonde med implementeringen af direk-tivet bliver en del af den danske finansielle sektor, skal kravene i den politiskeaftale ligeledes finde anvendelse på forvaltere.

2.9. Værdiansættelse

DVCA finder det meget uhensigtsmæssigt, at der er krav til funktionsadskillelsemellem porteføljeplejefunktionen og værdiansættelsesfunktionen. DVCA anfø-rer, at det er foreningens opfattelse, at kravet om adskillelse er en udfordring formange specielt mindre forvaltere og vil fordre yderligere ansættelse af medar-bejdere for at opfylde bestemmelsen, hvilket vil medføre højere omkostningerfor investorerne og dermed mindre afkast.InvesteringsForeningsRådet foreslår, at det præciseres, hvem der kan udpegessom ekstern vurderingsekspert ved at anføre, at ”En ekstern vurderingsekspertskal være en vurderingsekspert, der er optaget i Finanstilsynets register overvurderingseksperter”, jf. § 32, stk. 2. Derudover ønsker InvesteringsForenings-Rådet det præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 29, stk. 3, at udlod-ninger fra eksempelvis et K/S ikke udløser krav om værdiansættelse, da der ikkeforeligger en kapitalnedsættelse.Kommentar:Kravet om funktionsadskillelsen er en investorbeskyttelsesregel, der udgør etværn bl.a. mod den interessekonflikt, der opstår, når porteføljeforvaltere udøveren indflydelse på værdien af de aktiver, de forvalter samtidigt med, at honorarettil forvalteren afhænger af størrelsen af disse aktiver.

Det skal bemærkes, at kravet om funktionsadskillelse ikke gælder for de mindreforvaltere, der registreres efter loven.Forvaltere, der krydser lovens tærskelværdier, vil forvalte porteføljer som mi-nimum overstiger 100 mio. euro. Omkostningerne forbundet med at sikre funk-tionsadskillelsen hos forvaltere vil blive fordelt på alle de forvaltede alternativeinvesteringsfonde, og omkostningerne for den enkelte investor må således for-ventes at være minimale. Endvidere bemærkes det, at forvaltere ikke behøver atansætte medarbejdere for at opfylde bestemmelsen, da lovforslaget åbner mu-lighed for, at en ekstern vurderingsekspert foretager vurderingen. Det må for-ventes, at selskaber på sigt vil specialisere sig i sådanne vurderinger, hvilket vilreducere omkostningerne til disse vurderinger.Direktivets krav om, at en ekstern vurderingsekspert skal være registrerings-pligtig, er gennemført i forslagets § 32, stk. 1, nr. 1. Med henblik på at hjælpede eksterne vurderingseksperter, for hvem der ikke er nogen registreringspligt,vil Finanstilsynet oprette er register, som de kan registrere sig i. Ønsket vil bli-ve imødekommet ved at tilføje: ”eller er optaget i Finanstilsynets register overvurderingseksperter, jf. § 32, stk. 2”.Bestemmelsen gælder ved enhver udbetaling af midler fra en lukket alternativinvesteringsfond til den alternative investeringsfonds investorer, uanset denalternative investeringsfonds juridiske form og uanset om udlodningen sel-skabsretligt må anses for en kapitalnedsættelse eller ej.

2.10. Delegation

InvesteringsForeningsRådet bemærker generelt om delegation, at der er en ræk-ke steder i lovforslaget er indsat hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede nær-mere regler på baggrund af de niveau 2 gennemførelsesretsakter, der fastsættesaf EU-Kommissionen. Finanstilsynet får med loven blandt andet hjemmel til atudstede nærmere regler om, hvilke opgaver der i relation til delegation anses forat være væsentlige, og hvornår et selskab anses for at være et ”tomt selskab”.Effekterne af FAIF-direktivet afhænger i høj grad af disse bestemmelser, ogderfor er det vigtigt, at Finanstilsynet i forbindelse med udstedelsen af nærmereregler tager højde for, at ESMA i disse regler er tillagt hjemmel til at udarbejderetningslinjer for at sikre en sammenhængende og ensartet fortolkning af dele-gationsreglerne på tværs af EU.InvesteringsForeningsRådet ønsker, at der foreligger klare regler for, hvornårdelegationsaftalen skal indsendes til Finanstilsynet, jf. lovforslagets § 38. Inve-steringsForeningsRådet anfører, at ifølge FAIF-direktivets skal forvalteren un-derrette de kompetente myndigheder, inden delegationsaftalen træder i kraft.Derudover ønsker InvesteringsForeningsRådet at det skrives ind i bemærknin-gerne, hvordan underretningen skal foregå i praksis samt at underretningen kanske, når delegationsaftalen er indgået, selv om det er kort tid inden ikrafttrædel-sen af aftalen. Herved mener InvesteringsForeningsRådet, at man undgår, atkravet om indberetning bliver en unødvendig administrativ udfordring for bran-chen.

Finansrådet anmoder Finanstilsynet om, ikke at lave særlige danske regler nårFinanstilsynet udnytter hjemlen til at fastsætte nærmere regler om, hvad der skalforstås ved et tomt selskab, men i stedet tage udgangspunkt i de kommende fæl-les regler som ESMA skal udarbejde.Kommentar:Lovforslaget er udarbejdet med henblik på en direktivnær gennemførelse afFAIF-direktivet. Tilsvarende vil udarbejdelsen af udfyldende bestemmelser idanske bekendtgørelser ske i mest mulig overensstemmelse med de relevantefortolkningsbidrag, herunder retningslinjer fra ESMA. Dette er også hensigten,at når Finanstilsynet skal fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forståsved et tomt selskab, vil der blive taget udgangspunkt i de kommende fælles reg-ler som ESMA skal udarbejde og som skal vedtages af EU-Kommissionen.EU-Kommissionen agter at fastsætte nærmere regler om delegation i en forord-ning om gennemførelse af direktivets regler. Forordningen bliver direkte gæl-dende i dansk ret. Dette er baggrunden for, at bestemmelsen ikke rummer detal-jerede bemærkninger, der kan komme i strid med forordningens direkte gælden-de regler.I forhold til direktivteksten er der i § 40, stk. 1, nr. 1, indsat et krav om, at dele-gationen skal være til fordel for de forvaltede alternative investeringsfonde.Direktivet indeholder et krav om at delegationen skal kunne begrundes objek-tivt. Med tilføjelsen ønsker man at fastslå, at delegation af varetagelsen af op-gaver for de forvaltede alternative investeringsfonde ikke må ske for at tilgodeseandre end de forvaltede alternative investeringsfondes interesser eller endog pådisses bekostning. Det opretholdes derfor i lovteksten, at delegation skal væretil fordel for de forvaltede alternative investeringsfonde.InvesteringsForeningsRådet ønsker, at lovforslagets § 40 stk. 1, nr. 1, om atdelegation skal være til fordel for de forvaltede fonde, har samme ordlyd somFAIF-direktivets artikel 20, stk. 1, litra a.Kommentar:Ud fra ønsket om en direktivnær implementering og for at undgå konkrete for-tolkninger af direktivets begreber, som ikke er nærmere uddybet i direktivetindsættes direktivets ordlyd i bestemmelsen, hvorved InvesteringsForeningsRå-dets ønske efterkommes.Finanstilsynet har i § 44 bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om hvor-når betingelserne i § 40 er opfyldt. Her vil de nærmere præciseringer blive fore-taget, herunder den danske fortolkning af hvad ”en objektiv” begrundelse skalindeholde. I disse regler vil der formentlig blive stillet krav om, at delegation afopgaver skal medføre en merværdi for investorerne. Delegationen må ikke føretil, at andres interesser tilgodeses ved delegationen på bekostning af investorer-nes interesse.

2.11. Depositar

DVCA finder, at der er et meget begrænset behov for depositarer for venture-og kapitalfonde, som typisk har meget få investeringer, ikke investerer i demate-rialiserede værdipapirer og udelukkende har professionelle investorer. Finanstil-synets forvaltning af reglerne bør afspejle disse forhold, således at der ikke på-lægges venture- og kapitalfonde disproportionale byrder til kravet om en depo-sitar.DVCA henviser derudover til lovforslagets § 46, stk. 1, nr. 3, hvorefter Finans-tilsynet kan tillade, at en alternativ investeringsfond kan udpege andre virksom-heder end kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber som depositar. For at sikreen effektiv konkurrence og rimelig prisdannelse er det efter foreningens opfat-telse vigtigt, at Finanstilsynet også i praksis vil åbne mulighed for, at ikke-finansielle virksomheder kan være depositarer, således at der stilles begrænsedekrav til sådanne depositarer som modsvarer det begrænsede behov, der er for endepositar for venture- og kapitalfonde.InvesteringsForeningsRådet ønsker følgende indsat i lovforslagets almindeligebemærkninger afsnit 2.1.4.3: ”Depositarens ansvar for aktiver tilhørende enalternativ investeringsfond skal opfattes på samme måde som de hidtidige plig-ter ifølge lov om finansiel virksomhed §§ 106-107.”Kommentar:FAIF-direktivets krav om en pligt for forvalteren til at sørge for udpegning afdepositarer for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, gæl-der for alle forvaltere, der skal have tilladelse. Er der tale om en registreretforvalter, finder bestemmelserne om depositar ikke anvendelse. Direktivet son-drer således ikke mellem forskellige typer af alternative investeringsfonde. Lov-forslaget er også vedrørende bestemmelserne om depositar udtryk for en direk-tivnær implementering, og der sondres således heller ikke i lovforslaget mellemforskellige former for alternative investeringsfonde.InvesteringsForeningsRådets ønske kan ikke efterkommes, da depositarens plig-ter og ansvar kan være forskellige fra en investeringsforenings depotselskabsforpligtelser. En depositar for en alternativ investeringsfond skal føre den alter-native investeringsfonds værdipapirer i et depot. Herudover har depositarenogså pligter og ansvar vedrørende reale aktiver og andre aktiver, som ikke kanføres i depot.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er muligt at udpege an-dre foretagender end kreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber som deposi-tar, såfremt disse er underlagt tilsynsmæssig regulering og løbende overvåg-ning og pr. 21. juli 2011 tilhørte de kategorier af foretagender, som kunne væl-ges som depositar for UCITS. I Danmark er dette kun pengeinstitutter medhjemsted i Danmark eller pengeinstitutter med hjemsted i et EU/EØS-land, somer etableret i Danmark. EU/EØS-landene kan godkende andre foretagendersom depositarer. Disse foretagender skal være underlagt tilsynsregler og lø-bende tilsyn samt yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kun-ne udøve hvervet som depositar.

InvesteringsForeningsRådet anfører, at depositaren ifølge lovforslaget har pligttil at kontrollere den alternative investeringsfonds betalingsstrømme. Denneformulering finder InvesteringsForeningsRådet ikke er i overensstemmelse medFAIF-direktivets artikel 21, stk. 7, som ifølge InvesteringsForeningsRådet alenekræver, at depositaren sikrer, at cash flows overvåges, men ikke selv udføreregentlige kontrolopgaver. InvesteringsForeningsRådet ønsker derfor lovforsla-get tilrettet i overensstemmelse med FAIF-direktivet.DVCA anfører i den forbindelse, at depositarens kontrolforpligtelser bør værebegrænsede i forhold til venture- og kapitalfonde, hvilket bør præciseres i entenen bekendtgørelse eller en vejledning efterfølgende.Kommentar:Direktivet har følgende ordlyd: ”Depositaren sikrer i almindelighed, at denalternative investeringsfonds cash flows overvåges korrekt …”Det er en uklar formulering, som normalt ikke vil blive anvendt i dansk lovgiv-ning. Det er ikke med den foreslåede formulering tilsigtet, at depositaren skalhave flere pligter end efter direktivet. Der er derfor tale om, at der tilsigtes endirektivnær gennemførelse.Formuleringen slår fast, at det er depositarens ansvar at kontrollere den alter-native investeringsfonds betalingsstrømme, men der er ikke taget stilling til, omdepositaren selv skal varetage funktionen. Funktionen kan evt. efter aftale medden alternative investeringsfond delegeres ud til tredjemænd, som har de for-nødne godkendelser og kvalifikationer til at varetage funktionen. Ansvaret for atfunktionen udføres korrekt påhviler dog altid depositaren.FAIF-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere reg-ler vedrørende de i bestemmelsen angivne forhold i delegerede retsakter. Somfølge heraf åbner lovforslaget mulighed for Finanstilsynet til at fastsætte nær-mere regler vedrørende depositarer på de områder, hvor EU-Kommissionen ogESMA skal komme med udfyldende bestemmelser. Det fremgår af bemærknin-gerne til bemyndigelsesbestemmelsen, at Finanstilsynet vil benytte bemyndigel-serne til at fastsætte regler, som er nødvendige for at gennemføre de regler, somEU-Kommissionen vedtager. Finanstilsynet agter ikke at fastsætte regler, somindeholder yderligere krav end de, som EU-Kommissionen og ESMA fastsætter.

2.12. Årsrapporter for alternative investeringsfonde og forvaltere

FSR danske revisorer foreslår, at det tydeligøres i bemærkningerne til § 61, stk.5, hvad ”regnskabsoplysninger” omfatter.InvesteringsForeningsRådet ønsker, at udarbejdelse af nærmere regler for opgø-relse af regnskaber sker på samme måde for investeringsforvaltningsselskaberog for forvaltere af alternative investeringsfonde, således at et selskab med dob-belt tilladelse ikke skal opgøre og indberette efter forskellige principper.Kommentar:

Revisionspligten, der fremgår af lovforslagets § 61, stk. 5, omhandler alene års-rapporten, herunder de minimumskrav til oplysninger, der stilles efter § 61, stk.3. Det vil i lovforslagets bemærkninger til § 61, stk. 5 blive præciseret.Der er endnu ikke taget stilling til hvilke regler, der skal gælde for forvaltere afalternative investeringsfonde med hensyn til opgørelse af regnskaber. Det erhensigten, at Finanstilsynet snarest vil påbegynde arbejdet med at udarbejdereglerne. Et udkast til disse regler vil blive sendt i høring hos brancheorganisa-tionerne.InvesteringsForeningsRådet mener, at for de alternative investeringsfonde, dertidligere har været omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., herunderbekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og special-foreninger m.v., vil det på en række områder være uhensigtsmæssigt, hvis de iforbindelse med implementeringen af FAIF-direktivet i dansk ret eksempelvisvil blive betragtet som et selskab omfattet af årsregnskabsloven. Investerings-ForeningsRådet mener, at det på en række områder ikke vil give mening, hvisdisse alternative investeringsfonde skulle efterleve bestemmelserne i årsregn-skabsloven, eksempelvis foretage regnskabsmæssig konsolidering af afdelinger-ne indeholdt i alternative investeringsfonde, opgøre indløsningsretten som engældsforpligtelse samt udarbejdelse af pengestrømsanalyser. InvesteringsFore-ningsRådet og DVCA ønsker at blive inddraget i Finanstilsynets videre arbejdemed håndteringen af disse udfordringer.Kommentar:Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der skal føres tilsyn med de alternati-ve investeringsfonde. Der skal alene føres tilsyn med forvaltere af alternativeinvesteringsfonde og derigennem med de alternative investeringsfonde. Det vilpå den baggrund ikke være foreneligt med den i lovforslaget indeholdte generel-le tilsynsstruktur, hvis der indføres specielle regnskabsregler for alternativeinvesteringsfonde.

2.13. Markedsføring over for detailinvestorer

InvesteringsForeningsRådet understreger, at det er af afgørende betydning, atdet fremover fortsat bliver muligt at markedsføre udvalgte kapitalforeningerover for detailinvestorer. Denne mulighed bør også gælde for de typer af for-eninger, der er oprettet i henhold til lov om investeringsforeninger m.v., og somi dag markedsføres over for detailinvestorer. InvesteringsForeningsRådet anmo-der endvidere om, at det gøres mere klart, hvordan en forvalter skal forholde sigtil, at der ved ikrafttrædelsen af loven den 22. juli 2013 er detailinvestorer i ek-sisterende special- eller hedgeforening, der bliver omdannet til kapitalforenin-ger, herunder den situation, hvor detailinvestorer ønsker at erhverve andele idisse foreninger.Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening ønsker, at der foretages en konkretvurdering af hver alternative investeringsfond, før der gives tilladelse til mar-kedsføring til detailinvestorer, og opfordrer derudover til, at det udtrykkeligtfremgår af lovforslaget, at markedsføringspasset ikke gælder markedsføringover for detailinvestorer.

NASDAQ OMX anfører om lovforslagets hjemmelsbestemmelse omkring de-tailinvestorer, at man finder det væsentligt, at der i den sammenhæng tages hen-syn til eksisterende specialforeninger m.v., der allerede nu markedsfører sigover for detailkunder. Herunder især til de specialforeninger, der er optaget tilhandel på et reguleret marked og via denne optagelse retter henvendelse til de-tailkunder.Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet anfører, at det er vigtigt, at når al-ternative investeringsfonde henvender sig til eller modtager forbrugere som in-vestorer, omfattes af de regler, der giver en forbrugerbeskyttelse af samme kva-litet som den, der gælder for UCITS, herunder reglerne om central investorin-formation, ÅOP for investeringsforeninger og årsrapporter. Alternative investe-ringsfonde må ikke kunne anvendes som et frit alternativ til UCITS uden for-brugerbeskyttelse og anden regulering.Finansrådet ønsker, at der indføres en undtagelse for private equity-fonde, såle-des at medarbejdere, der investerer i sådanne fonde, ikke falder ind under reg-lerne om markedsføring til detailinvestorer, da det ofte forudsættes, at medar-bejderne selv investerer i private equity-fondene.Kommentar:Investeringsforvaltningsselskaber, der bl.a. administrerer specialforeninger pr.22. juli 2013 skal snarest indrette deres virksomhed, så den er i overensstem-melse med lovforslagets regler. Disse investeringsforvaltningsselskaber harefter lovforslagets en overgangsperiode på et år til at indsende en ansøgning tilFinanstilsynet om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfon-de.De pågældende foreninger, som markedsføres til detailinvestorer, og investe-ringsforvaltningsselskabet må snarest træffe beslutning om, hvorvidt de vil op-høre med at markedsføre foreningen til detailinvestorer, eller om de vil ansøgeom tilladelse til at markedsføre foreningen over for detailinvestorer som en al-ternativ investeringsfond. Hvis de vil fortsætte med at markedsføre foreningenover for detailinvestorer, skal forvalteren snarest muligt indsende en ansøgningderom. Investeringsforvaltningsselskabet vil i kraft af overgangsbestemmelsenkunne fortsætte med at markedsføre foreningen over for detailinvestorer, mensansøgningen behandles inden for overgangsperioden.Hvis de ikke vil fortsætte med at markedsføre foreningen over for detailinvesto-rer, skal forvalteren snarest muligt ophøre med denne markedsføring.Lovforslaget indeholder et forbud mod at markedsføre alternative investerings-fonde over for detailinvestorer uden særlig tilladelse, men det indeholder ikkenogen pligt til, at de specialforeninger og andre, som bliver alternative investe-ringsfonde, og som ikke har en tilladelse til at markedsføre sig over for detailin-vestorer, skal tvangsindløse de detailinvestorer, som har andele i foreningen.Det indeholder endvidere ikke noget forbud mod at sælge andele til detailinve-storer, der henvender sig af egen drift med ønsket om at erhverve andele.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke krav der skal stilles til en alternativinvesteringsfond, som ønsker tilladelse til at blive markedsført over for detailin-vestorer. Det vil være vigtigt, at sikre detailinvestorerne samme beskyttelsesni-veau som det gælder for UCITS. Udgangspunktet er derfor, at de vil blive stilletde samme krav til oplysninger til investorerne, som der i dag stilles til investe-ringsforeninger og hedgefonde, men der kan dog være særlige forhold forbun-det med alternative investeringsfonde som gør, at der må stilles andre krav,f.eks. har de alternative investeringsfonde ikke lovbestemmelser om sprednings-regler for deres investeringer. Dette er i overensstemmelse med Dansk Aktio-nærforenings og Forbrugerrådets ønske.Det er hensigten, at der skal opstilles et konkret sæt af regler, som hver enkeltalternativ investeringsfond skal opfylde, som betingelse for, at der kan givestilladelse til at markedsføre den over for detailinvestorer. Det vil være ud-gangspunktet, at der skal foretages en konkret godkendelse for hver alternativeinvesteringsfond, før der gives tilladelse til markedsføring til detailinvestorer.Det er hensigten, at Finanstilsynet snarest vil påbegynde arbejdet med at udar-bejde regler for markedsføring af alternative investeringsfonde over for detail-investorer. Et udkast til disse regler vil blive sendt i høring hos brancheorgani-sationerne.I forhold til markedsføringspasset fremgår det af bestemmelsens ordlyd, at mar-kedsføringen skal ske til professionelle investorer. Markedsføring overfor de-tailinvestorer er således ikke muligt, og det er derfor unødvendigt også at skri-ve, at markedsføringen ikke må ske over for detailinvestorer.Det er ikke hensigten at indføre regler, som forhindrer ledelsen og portefølje-managerne i private equity-fonde i at være medinvestorer i de private equity-fonde, som de styrer.

2.14. Forvalterens oplysningsforpligtelser over for investorerne

InvesteringsForeningsRådet ønsker, at det præciseres i bemærkningerne til lov-forslaget, at det er op til den enkelte forvalter at vælge måden, hvorpå oplysnin-gerne stilles til rådighed over for investorerne, herunder navnet på det eventuel-le dokument som oplysningerne er indeholdt i, når blot den pågældende måde erangivet i den alternative investeringsfonds vedtægter eller fondsbestemmelser,og at oplysningerne stilles til rådighed, inden at investorerne investerer i denalternative investeringsfond.Kommentar:InvesteringsForeningsRådets ønske er allerede delvist opfyldt i bemærkningernetil § 62, stk. 1. Der står:” Oplysningerne skal stilles til rådighed for fondensinvestorer på den måde, der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestem-melser. Dette skal ske, inden investorerne investerer i den alternative investe-ringsfond.”

Der står ikke, at det er op til den enkelte forvalter at vælge måden, hvorpå op-lysningerne stilles til rådighed over for investorerne, når blot den pågældendemåde er angivet i den alternative investeringsfonds vedtægter eller fondsbe-stemmelser, fordi forvalteren skal følge den alternative investeringsfonds besty-relses instruktioner, hvis der er en bestyrelse. Hvis der ikke er en bestyrelse, såkan forvalteren selv vælge måden, hvorpå oplysningerne stilles til rådighed på,og så er tilføjelsen unødvendig. Bemærkningerne til bestemmelsen tilrettes såle-des, at der af bemærkningerne til bestemmelsen vil fremgå, at ” Oplysningerneskal stilles til rådighed for fondens investorer på den måde og under det navn,der er angivet i fondens vedtægter eller fondsbestemmelser. Dette skal ske, in-den investorerne investerer i den alternative investeringsfond”.InvesteringsForeningsRådet finder endvidere, at kravet i lovforslagets § 62, stk.1, nr. 13, om, at en forvalter skal stille oplysninger til rådighed om, hvordanforvalteren opfylder bestemmelsen i § 16, stk. 5, det vil sige eventuelle oplys-ninger om, hvorvidt forvalteren har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, kanstride mod sædvanlig forsikringskutyme om ikke at oplyse, at der er tegnet for-sikring. InvesteringsForeningsRådet ønsker det forhold uddybes i bemærknin-gerne i lovforslaget.Kommentar:Det er et krav i direktivet, at forvalteren skal informere investorerne om, hvor-dan forvalteren opfylder bestemmelsen i § 16, stk. 5, det vil sige oplysninger om,hvorvidt forvalteren har tegnet en erhvervsansvarsforsikring. Eventuelle kuty-mer om ikke at oplyse, hvilke forsikringer forvalteren har tegnet, må vige fordette krav.Der vil blive indsat en tekst i bemærkningerne om, at eventuelle kutymer omikke at oplyse, hvilke forsikringer forvalteren har tegnet, må vige for dette krav.

2.15. Fælles bestyrelsesmøder

InvesteringsForeningsRådet foreslår, at det skal være muligt for kapitalforenin-ger, investeringsforeninger og SIKAV'er, der har sammenfaldende bestyrelse, atafholde fælles bestyrelsesmøder. Disse enheders virksomhed er grundlæggendeensartet, og endvidere er en række af de forhold, som bestyrelsen drøfter, fællesfor de nævnte typer af alternative investeringsfonde og UCITS. I dag er det til-svarende muligt at afholde fælles bestyrelsesmøder for investeringsforeninger,specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsfore-ninger, der har samme bestyrelse.InvesteringsForeningsRådet anfører videre, at denne praksis er velfungerendeog ønskes opretholdt, selv om investeringerne fortsættes i andre typer af inve-steringsenheder. Det bemærkes, at såfremt der stilles krav om afholdelse af sær-skilte bestyrelsesmøder for kapitalforeninger, investeringsforeninger og SI-KAV'er, vil dette medføre et væsentligt øget ressourceforbrug, ligesom det vur-deres som værende af central betydning for bestyrelsens arbejde at skabe detbedst mulige overblik over de førte drøftelser via ét samlet møde. Det er derforaf stor interesse at opretholde den hidtidige praksis med at kunne afholde fællesbestyrelsesmøder for de nævnte enheder, det vil sige på tværs af alternative in-

vesteringsfonde og UCITS-typer. Som minimum bør det være muligt at afholdefælles bestyrelsesmøder for forskellige typer af alternative investeringsfonde,der har sammenfaldende bestyrelser.Kommentar:Efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kan bestyrelsen for inve-steringsforeninger, specialforeninger m.fl. holde fælles møder, fordi bestyrelsenefter loven har samme kompetencer. Bestyrelsen for en SIKAV har ikke de sam-me kompetencer, hvorfor bestyrelserne ikke kan holde bestyrelsesmøder påtværs, selvom der er tale om de samme bestyrelsesmedlemmer. Ikke godkendtefåmandsforeninger er ikke omfattet af muligheden for at holde fælles møder.Det skal tilføjes, at den nuværende mulighed i den gældende lov om investe-ringsforeninger m.v. for fælles bestyrelsesmøder på dele af foreningsområdet eren lempelse i forhold til selskabsretlig praksis. Lovforslaget til en ny lov ominvesteringsforeninger m.v., der planlægges fremsat samtidig med dette lovfors-lag, opretholder disse bestemmelser og giver ikke mulighed for fælles bestyrel-sesmøder for investeringsforeninger og kapitalforeninger omfattet af dette lov-forslag.Det bemærkes videre, at det må være muligt at tilrettelægge bestyrelsesarbejdetpå en hensigtsmæssig måde for at begrænse ressourceforbruget. På trods af, atder ikke kan afholdes fælles bestyrelsesmøder.

2.16. Finanstilsynet beføjelser i forbindelse med udførelsen af tilsynet

Rederiforeningen og Dansk Industri og DVCA har anført, at man finder lovfors-lagets bestemmelser om tilsyn for vidtgående, særligt bestemmelserne om ad-gang uden retskendelse, om offentliggørelse af Finanstilsynets vurdering af for-valterne, om bekostning af uvildige undersøgelser samt om offentliggørelse afovergivelse af sager til politimæssig efterforskning.Kommentar:Bestemmelserne i lovforslaget om Finanstilsynets beføjelser i forbindelse medudførelsen af tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde gennemfø-rer FAIF-direktivets bestemmelser om tilsynsbeføjelser for tilsynsmyndigheder-ne i de enkelte lande og svarer til bestemmelserne i den øvrige gældende finan-sielle lovgivning.Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse må kun anvendes itilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar over-trædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler anvendelse.Det er endvidere en forudsætning, at det ikke har været muligt at få adgang tilde nødvendige oplysninger eller opnå formålet på anden vis med en mindreindgribende foranstaltning, f.eks. ved pålæg af tvangsbøder. Anvendelsen afadgangen hertil vil derfor ske i overensstemmelse med reglerne i tvangsind-grebsloven.Adgang uden retskendelse er imidlertid en beføjelse, som er nødvendig for atsikre udførelsen af tilsynet også i de særlige tilfælde, hvor en forvalter måttenægte at give Finanstilsynet de nødvendige oplysninger eller hvor en forvalter

modvirker et inspektionsbesøg f.eks. ved at nægte Finanstilsynet adgang til for-retningslokalerne. Der kan også være tale om situationer, hvor det er nødven-digt, at Finanstilsynet griber ind omgående, og hvor dette forudsætter adgangtil forvalteren.Bestemmelsen om uvildige undersøgelser svarer, som de øvrige bestemmelserom de tilsynsmæssige beføjelser, til bestemmelserne herom i den øvrige finan-sielle lovgivning. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at give enforvalter påbud om at lade foretage en uvildig undersøgelse for forvalterensregning af forhold i forvalteren. Der skal være tale om undersøgelse af forhold,der er af væsentlig betydning for tilsynet med den pågældende forvalter, ogsamtidig skal der være tale om en for Finanstilsynet ikke sædvanligt forekom-mende opgave. Bestemmelsen er en nødvendig tilsynsmæssig beføjelse over forforvaltere på samme måde, som den er det i forhold til tilsynet med andre virk-somheder omfattet af den finansielle lovgivning.

2.17. Lovforslagets bestemmelser om afgiftsbetaling til Finanstilsynet

DVCA har anført, at man overordnet set betragter det som en uskik, at man be-taler for at komme under tilsyn. Specielt fordi foreningens medlemmer aldrighar bedt om at komme under tilsyn. Foreningen mener derfor principielt set, atda det er Folketinget, der beslutter at indføre reguleringen af området i Dan-mark, så bør Folketinget også selv finde midlerne til at afholde Finanstilsynetsudgifter til tilsynet. DVCA anfører at den konkrete afgiftssats, bør svare til af-giften for finansielle holdingvirksomheder i stedet for afgiftssatsen for investe-ringsforvaltningsselskaber, som foreslået i lovforslaget. Rederiforeningen ogDansk Industri har anført, at foreningerne ikke kan tilslutte sig de årlige gebyrernævnt i lovforslagets § 196.InvesteringsForeningsRådet har anført, at det fremgår lovforslaget, at forvalterebetaler afgift til Finanstilsynet. Det anføres videre, at lovforslaget ikke i sig selvbør give anledning til, at et i dag eksisterende investeringsforvaltningsselskabbliver belastet med yderligere afgifter til Finanstilsynet.Kommentar:Det foreslås med lovforslaget, at forvaltere af alternative investeringsfonde skalbetale en afgift, der svarer til 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provi-sion og tantieme, dog mindst 18.000 kr. årligt. Denne afgiftssats svarer til sat-sen for investeringsforvaltningsselskaber. Det fremgår videre af forslaget, atforvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte alterna-tive investeringsfonde sammen med danske UCITS årligt skal betale 4,4 pct. afdifferencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter i lov om fi-nansiel virksomhed.Bestemmelserne om afgifter for finansielle virksomheder under tilsyn findes ilov om finansiel virksomhed. Det fremgår her af § 360, stk. 1, at ”Finanstilsy-nets bevilling i finansloven tillagt udgifter til advokater og fratrukket salg afvarer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er un-derlagt Finanstilsynets tilsyn”. I §§ 361 og 362 oplistes en række grundbeløb,som de enkelte virksomhedstyper under tilsyn skal betale. Beløbene i §§ 361 og

362 suppleres i kapitel 23 af en række krav om betaling af forskellige differen-cebeløb.Det er således en grundlæggende betingelse for Finanstilsynets virksomhed ogfor virksomheder under tilsyn, at der betales afgift til Finanstilsynet. Det er na-turligt at pålægge forvaltere af alternative investeringsfonde en afgift svarendetil den virksomhedstype, der minder mest om de opgaver, som forvalterne vilkomme til at udføre. Lovforslaget vil derfor ikke blive ændret.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget § 196, nr. 6 og 8, at et investe-ringsforvaltningsselskab, der har dobbelttilladelse til at administrere bådeUCITS og alternative investeringsfonde, ikke skal betale to bidrag. De skal be-tale 10,5 pct. af deres samlede omkostninger til løn, provision og tantieme. Deskal ligeledes kun pålægges én minimumsafgift på 18.000 kr.

2.18. Fit & proper

DVCA finder, at det er uacceptabelt, at Finanstilsynet har mulighed for at påby-de en forvalter af en alternativ investeringsfond at afsætte et medlem af direkti-onen allerede, når der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag, og hvordomfældelse i sagen vil medføre, at den pågældende ikke længere kan anses forat opfylde kravene til ledelsens egnethed og hæderlighed i lovforslaget.Det er DVCA’s opfattelse, at der er tale om en retssikkerhedsmæssig glidebane,og at det forhold at tilsvarende krav gælder for andre finansielle virksomheder,ikke kan begrunde indførelse af et tilsvarende krav for forvaltere af alternativeinvesteringsfonde.Kommentar:Fit & proper bestemmelserne er tværgående for hele den finansielle sektor oger indført for at bevare tilliden til den finansielle stabilitet. På linje med øvrigevirksomheder i den finansielle sektor spiller forvaltere af alternative investe-ringsfonde en vigtig rolle i den finansielle sektor og har stor samfundsmæssigbetydning.Da en retssag kan være af betydelig varighed har man valgt, at der skal væremulighed for, at Finanstilsynet kan påbyde en forvalter at afsætte en direktørmidlertidigt. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering og afvejning afhensynene til henholdsvis det pågældende direktionsmedlem og risiciene ved atlade den pågældende fortsætte i direktionen. I den forbindelse skal det bemær-kes, at bestemmelsen alene tænkes anvendt, hvor forvalteren ikke selv foretagersig noget i forbindelse med, at der rejses tiltale mod den pågældende.

2.19. Risikostyring

DVCA foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at risikostyringsfunktionen ogsåkan udføre andre aktiviteter end risikostyring, forudsat at de pågældende ikkekontrollerer sig selv.Kommentar:

Risikostyringsfunktionen er en kontrolfunktion. Det er forvalterens ansvar, atlovens krav til risikostyringsfunktionen opfyldes. Dette gælder også selv om derer tale om en lille forvalter med få ansatte. Det er ligeledes op til den enkelteforvalter at bestemme, hvordan den pågældende forvalter skal leve op til krave-ne.EU-Kommissionen er efter direktivet tillagt beføjelser til at fastsætte nærmereregler i delegerede retsakter, og det foreslås i § 24, stk. 7, at Finanstilsynet fåren tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, om de andre aktivi-teter, som ansatte i risikostyringsfunktionen muligvis også kan vil kunne udføre.

2.20. Likviditetsstyring

InvesteringsForeningsRådet anfører, at det ser ud som om, at der er sket enoverimplementering af artikel 16, stk. 1. InvesteringsForeningsRådet mener, atbestemmelsen, jf. FAIF-direktivet, alene gælder for de åbne typer af alternativeinvesteringsfonde, som anvender gearing.Kommentar:Det er korrekt, når InvesteringsForeningsRådet anfører, at lovforslaget gårlængere end direktivets artikel 16, stk. 1. Direktivet undtager dog kun alternati-ve investeringsfonde af den lukkede type, der ikke anvender gearing. Det er så-ledes ikke korrekt, når InvesteringsForeningsRådet skriver, at artikel 16, stk. 1,alene omfatter fonde af den åbne type, som anvender gearing. Efter direktivetskal både kravet om, at fonden skal være af den lukkede type og kravet om, atden ikke benytter gearing være opfyldt for, at den pågældende alternative inve-steringsfond er undtaget kravene i artiklen. En alternativ investeringsfond afden lukkede type, som benytter gearing, vil således ikke være omfatter af undta-gelsen, idet den ikke opfylder begge betingelser.Bestemmelsen præciseres således, at den gøres direktivnær.

Til § 28: kønsmæssig sammensætning

InvesteringsForeningsRådet er som udgangspunkt positiv over for, at der ikkestilles krav til egentlige kønskvoter, men finder ikke, at det reelt er muligt forforvalteren at fastsætte et måltal under 40 pct., og at der derfor sker et for stortindgreb i forvalterens ledelsesret.Kommentar:Hensynet bag indførelse af pligten til at fastsætte måltal for det underrepræsen-terede køn er at sikre, at virksomheden tager aktivt stilling til diversiteten isammensætningen af selskabets bestyrelse. Det vil således være muligt for for-valteren at fastsætte et måltal under 40 pct.

2.21. Hjemsted og repræsentant

InvesteringsForeningsRådet foreslår, at bestemmelsen udgår, da foreningen ikkemener, at sådanne krav gælder i medfør af FAIF-direktivet.Kommentar:

Det er en betingelse for, at et selskab og dermed også en alternativ investe-ringsfond kan registreres i Erhvervsstyrelsens register, at den har hjemsted ogen adresse i Danmark. Denne registrering er nødvendig for, at den alternativeinvesteringsfond kan få status som selvstændig rets- og skattesubjekt. Derfor erdet nødvendigt, at danske alternative investeringsfonde, der forvaltes af enudenlandsk forvalter, har et dansk hjemsted og adresse. Det får de ved at stillekrav om, at den udenlandske forvalter har en repræsentant i Danmark, som kanfungere som hjemsted.

2.22. Fusion og spaltning

InvesteringsForeningsRådet ønsker, at det er muligt at foretage en fusion af enkapitalforening eller afdeling heraf med en dansk UCITS eller afdeling herafmed sidstnævnte som fortsættende. InvesteringsForeningsRådet anfører, at detteer muligt i dag for de foreningstyper, der i fremtiden bliver kapitalforeninger.Advokatrådet ønsker, at der gives Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærme-re regler om fusion og spaltning af kapitalforeninger svarende til §§ 104 og 110i den nugældende lov om investeringsforeninger m.v., herunder om udarbejdel-se af fusionsdokumenter og offentliggørelse heraf, da den nærmere procedurefor fusion og spaltning af kapitalforeninger ikke er beskrevet i lovforslaget.Kommentar:Så længe en dansk UCITS eller afdeling heraf er den fortsættende enhed i enfusion med en kapitalforening eller afdeling heraf, er der ikke noget, der tilsi-ger, at en sådan fusion ikke skulle kunne lade sig gøre, når blot de samme prin-cipper som gælder for fusion af to UCITS, herunder betingelse om Finanstilsy-nets godkendelse, bliver en del af reglerne om fusion af kapitalforeninger ogUCITS.Reglerne om fusion og spaltning af kapitalforeninger i lovforslaget er overord-nede regler, og det vil derfor være relevant at fastsætte nærmere regler herom ien bekendtgørelse.

3. Ændringer som følge af lov nr. 1287 af 19. december 2012

Lov nr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed,lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske pengeog forskellige andre love indeholder bl.a. en sammenlægning af de hidtidige tofinansielle råd – Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd – til ét råd, derer benævnt Det Finansielle Råd. Sammenlægningen er sket pr. 1. januar 2013.Dette har nødvendiggjort ændringer i lovforslaget, som det ikke var muligt atindsætte forud for høringen, idet sammenlægningen af rådene og de øvrige rele-vante ændringer ikke var vedtaget ved udsendelsen af lovforslaget i høring.Der er desuden indsat en hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger tilDet Systemiske Risikoråd i lovforslagets § 169, stk. 7, nr. 1.Endelig er bestemmelsen i lovforslagets § 170 om offentliggørelse af rådsafgø-relser og beslutninger om politianmeldelser ændret i overensstemmelse med lovnr. 1287 og de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 1287

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsska-destyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish VentureCapital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, DanmarksRederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Mari-time, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations For-ening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening,Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerfor-ening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautorise-rede Revisorer, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- ogVækstministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans-forbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansmini-steriet, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-det, Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenter, Forenin-gen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen afInterne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen DanskeRevisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, For-svarsministeriet, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsom-budsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-land, GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Bran-cheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA DenmarkChapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeri-et, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Oplys-ningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljømini-steriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Un-dervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannel-ser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestillingog Kirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen,NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, Par-celhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afde-ling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regio-nale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet,Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebygge-riets Arbejdsgiverforening, Social- og Integrationsministeriet, Statsadvokatenfor Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeri-et, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet ogØkonomistyrelsen.

Høringsnotat vedrørende forslag om lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde

1. Indledning

2. Høring

1.

Generelle bemærkninger

2.

Bemærkninger til konkrete emner

2.1. Lovens anvendelsesområde

2.1.1. Definition af en ”alternativ investeringsfond”

2.1.2. Kapitalforeninger

2.1.3. Definition af en ”forvalter”

2.2. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal have tilladelse

2.2.1. Ansøgning om tilladelse som forvalter af alternative

investeringsfonde

2.2.2. Funktioner forvaltere af alternative investeringsfonde skal varetage

2.3. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal registreres

2.4. Alternative investeringsfonde bør også kunne være SIKAV’er og

værdipapirfonde

2.5. Fuld forvaltertilladelse til investeringsforvaltningsselskaber

2.6. Kapitalkrav til selskaber med dobbelttilladelse

2.7. Gearing

2.8. Aflønningsregler

2.9. Værdiansættelse

2.10. Delegation

2.11. Depositar

2.12. Årsrapporter for alternative investeringsfonde og forvaltere

2.13. Markedsføring over for detailinvestorer

2.14. Forvalterens oplysningsforpligtelser over for investorerne

2.15. Fælles bestyrelsesmøder

2.16. Finanstilsynet beføjelser i forbindelse med udførelsen af tilsynet

2.17. Lovforslagets bestemmelser om afgiftsbetaling til Finanstilsynet

2.18. Fit & proper

2.19. Risikostyring

2.20. Likviditetsstyring

Til § 28: kønsmæssig sammensætning

2.21. Hjemsted og repræsentant

2.22. Fusion og spaltning

3.

Ændringer som følge af lov nr. 1287 af 19. december 2012

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget: