Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier. (Opbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg, autorisationsordning for forhandlere, erhvervsmæssige brugere og rådgivere vedrørende bekæmpelsesmidler samt bødeskærpelse).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Anni Matthiesen, Venstres ordfører.

Tak. Da Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh, desværre ikke har mulighed for at være til stede her i salen i dag, har jeg lovet at læse talen op på hans vegne.

Med L 173 har miljøministeren fremsat lovforslag om ændring af loven om brug og opbevaring af kemikalier for at sætte en stopper for import, opbevaring og brug af ulovlige sprøjtemidler. Her er en række punkter, som lovforslaget omfatter:

Det foreslås, at bødeniveauet forhøjes for at højne den præventive effekt, da det nuværende niveau for bøder er både uensartet og for lavt. Derudover skal bøden fastsættes efter, hvor stor en mængde det drejer sig om, og hvor meget miljøet og sundheden bliver belastet.

Med lovforslaget bliver det også muligt at fastsætte regler om en autorisation for erhvervsmæssige brugere og rådgivere samt forhandlere af bekæmpelsesmidler. Autorisationen skal kunne frakendes ved misbrug.

Derudover indeholder forslaget en stramning af reglerne for salg af sprøjtemidler til private brugere. Det skal fremover ikke være muligt at købe sprøjtemidler frit fra hylderne. Man skal derfor som privat bruger i kontakt med en salgsmedarbejder ved køb af sprøjtemidler. Stramningen har til hensigt at mindske antallet af overtrædelser og give en bedre viden til private købere af sprøjtemidler.

Vi tilslutter os lovforslaget, idet Venstre naturligvis er mod ulovlig import, og idet lovforslaget kommer i en naturlig forlængelse af sprøjtemiddelstrategien, som vi også er en del af. Derfor mener vi også, at det er god politik at skabe klare, effektive regler, som tilgodeser alle dem, der overholder reglerne. Forkert og ulovlig brug af sprøjtemidler er belastende for både miljøet og grundvandet.

Derfor går Venstre også ind for, at man fratages sprøjtebeviset ved misbrug, ligesom vi støtter op om de muligheder for generhvervelse af selv samme bevis, som også foreligger.

Nye regler for private forbrugere, som giver mulighed for vejledning, råd og information om brug af sprøjtemidler, og en styrket indsats på miljøområdet vil i sidste ende jo give mulighed for at spare forbrugeren for bøder og eventuel forurening. At en beslutning om køb tages på baggrund af en professionel vejledning, kan kun være i alle forbrugeres interesse, private såvel som erhvervsmæssige brugere. Venstre har dermed ikke flere bemærkninger til lovforslaget, men bakker op om det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Torben Hansen, Socialdemokraterne.

En af de store prioriteter for Socialdemokraterne og regeringen er at beskytte vand, grundvand, sundhed og natur. Det er sket både med den ændring, der tidligere er kommet i år, af pesticidafgifterne, hvor de hårde pesticider bliver dyrere og de mindst belastende bliver billigere. Det er også sket med sprøjtemiddelstrategien, der blev fremlagt i november sidste år, og den politiske aftale, der kom her i februar.

Socialdemokraterne er meget optaget af at nedbringe brugen af pesticider og sikre naturen og grundvandet. Vi er rigtig glade for det her lovforslag, fordi nu bliver der slået betydelig hårdere ned på de skruppelløse, der både importerer og bruger ulovlige sprøjtemidler, og der er jo netop en årsag til, at de er ulovlige i Danmark. Vi vil ikke have dem. Brugen af de ulovlige sprøjtemidler kan jo give voldsomme belastninger af miljø og grundvand og er også ødelæggende for dem, der rent faktisk overholder reglerne.

Nu bliver straffene af sådan en karakter, at det ikke kan betale sig at importere, bruge eller for den sags skyld opbevare de her ulovlige midler. Der vil nu ikke længere med det her lovforslag være noget loft over bødestørrelserne, men til gengæld bliver der et minimumsniveau, der er betydelig højere end de bøder, vi har set indtil nu.

Socialdemokraterne er også meget tilfredse med, at det fremover bliver muligt at fratage brugere deres autorisation, hvis de bliver ved med at snyde. Kort og godt: Bøden bliver heftigere, og det er slut med at sprøjte. Det er nogle yderst tilfredsstillende sanktioner, da det politiske mål jo netop er så skånsom brug som overhovedet muligt til gavn for danskernes fælles ressource, drikkevandet, og til gavn for naturen. Der er flere studier af, hvad eksempelvis afdrift af sprøjtemidler betyder for den omliggende natur.

Det er også vigtigt med opstramningen i forhold til salget til private. Nu skal midlerne fjernes fra hylderne, og kunderne skal i kontakt med en uddannet salgsmedarbejder. Jeg har hørt enkelte mislyde omkring det, nemlig at det kommer til at koste at etablere skabe og uddannelse m.v., bl.a. fra DI Handel og Dansk Erhverv og andre, og til det er der faktisk kun at sige: Kom nu ind i kampen og vær med til at nedbringe brugen af sprøjtemidler i Danmark, også af private. Vi har alle sammen et fælles ansvar både for naturen og for grundvandet, som vi bruger som vores fælles ressource og drikker af.

Så med de ord kan jeg sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig varmt støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti er selvfølgelig enig i, at vi skal have en hård sanktion over for dem, der bruger de ulovlige sprøjtemidler. Man skal tage hånd om det, og derfor kan vi jo godt lide den overskrift, som ministeren har i sin pressemeddelelse, altså at der er bred enighed om hårde straffe for brug af ulovlige sprøjtemidler. Men ud over det synes vi også at der ligesom skal være hold i virkeligheden. Det vil sige, at det skal være noget, der batter over for de her folk, som har importeret ulovlige sprøjtemidler. Vi kan jo se, at en af dem, der er blevet taget, ingenting ejer, så hvad hjælper det at give en bøde på 2 mio. kr. eller 3 mio. kr., når det alligevel ingen konsekvens har?

Derfor må vi sige, at det, der er lagt op til her, med, at der f.eks. gives rådgivning i salgsøjeblikket, er godt nok, ingen problemer med det, men kæden hopper af for både Venstre og Konservative og regeringen i det hele taget, for man pålægger nu gebyrer. 200 kr. for en autorisation er en ting, men de ekstra omkostninger, de her virksomheder har, har man regnet ud til at være, som der står, 10.000 kr. pr. forhandler, og det skal erhvervslivet betale. Det er omkring 20 mio. kr. i engangsomkostninger.

Ud over det er der nogle ekstra tiltag, som butikkerne skal gøre, registreringer og den slags ting, og der er det udregnet til, at det med 150 kr. i timen koster 45 mio. kr. om året – det er det, der står i forslaget, og det synes jeg jo er mange penge. Hvad vil det betyde, hvis man skal foretage de her ekstra registreringer og andet, for 45 mio. kr. er jo rigtig mange penge? Jeg tror, at det vil betyde, at nogle butikker vil holde op, at nogle vil lukke ned, og igen betyder det så færre arbejdspladser.

Derfor må jeg jo sige, at vi ikke er fortalere for de her ekstra omkostninger for erhvervslivet. Venstre og Konservative har stået og sagt, at de vil have et byrdestop, og nu kommer de så med ekstra omkostninger for erhvervslivet, så derfor synes jeg, at vi igen rammer forkert. Den erhvervsdrivende, som måske har haft en praktikant til at skulle aflåse skabet, som ikke lige fik det gjort, får en kæmpe bøde, hvis den fejl kommer ud, og det frygter jeg er det næste. Og igen rammer man ved siden af.

Så intentionerne, overskriften med hårdere straffe for ulovlige sprøjtemidler, ja, det er vi enige i, vi vil gerne være med til at bevare vand og sundhed og grundvandet, ja, det vil vi gerne være med til, men det skal altså være efter nogle regler, som bliver brugt på den rigtige måde, og som kan håndhæves. Derfor nytter det ikke noget at bruge det, venstrefløjen gerne vil, nemlig højere straffe, højere bøder, i den tro, at det hele så løser sig. Nej, vi skal ud til kilden, vi skal ud til dem, der virkelig importerer det, få dem stoppet, inden de får giften over grænsen.

Det er jo også sådan, som det er lagt op til her, og som vi kan se i pressemeddelelsen, at man siger, at bøden går fra 92.000 kr. i de grove tilfælde op til 263.000 kr. Tror man virkelig, at det er det, der afholder de her folk fra at importere midlet? Og hvordan vil man sikre, at dem, der f.eks. dyrker majs i det sønderjyske område, ikke bare tager sprøjtemidlet med over grænsen og så bruger det direkte i deres tanke i stedet for? Jeg tror derfor ikke, at det hjælper særlig meget, for vi vil stadig væk se de her ubehagelige sager, vi vil stadig væk se, at der er problemer med de her sprøjtemidler.

Jeg vil gerne rose for, at man giver noget mere rådgivning, men jeg vil slet ikke rose for, at man tager gebyrer og pålægger ekstra byrder, som jeg troede nogle ville være garant for at holde lidt igen på. Men jeg kan forstå, at Venstre og Konservative nu har skiftet hest og gerne ser flere gebyrer påført erhvervslivet.

Torben Hansen for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg synes faktisk, at det efter hr. Dohrmanns tale er lidt svært at finde ud af, hvad hr. Dohrmann egentlig mener om det her lovforslag. Agter Dansk Folkeparti at stemme for? Agter Dansk Folkeparti at stemme imod?

Jeg kan forstå på hr. Dohrmann, at der ikke skal være noget i forhold til detailhandelen, men hvordan vil man sikre rådgivning i forhold til de kunder, der er i detailhandelen, hvis det er sådan, at de ting, der er heri, og som et bredt flertal i Folketinget er enige om, ifølge hr. Dohrmann ikke er noget, der kan bruges til noget som helst?

Så, punkt 1, hvad vil man egentlig med det her lovforslag? Hvad er Dansk Folkepartis politik på det her område? Hvordan vil Dansk Folkeparti beskytte grundvandet. Punkt 2: Er man med på, at det skal være sådan, at der bliver en regulering i detailleddet, eller er man ikke?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti vil gerne have, at man ligesom siger, at der er nogle, der sælger de her produkter; man skal bare passe på med, at man ikke pålægger dem ekstra byrder. Det, der står, er jo, at de her forhandlere skal investere 10.000 kr. bl.a. i – hvad kan man sige? – foranstaltninger, og det vil sige, at de bliver påført en ekstra omkostning, inden de overhovedet er kommet i gang. Samtidig er der ekstra omkostninger ved den registrering, der skal foretages her. Den er sat til 150 kr. i timen. Det er en belastning på 45 mio. kr., altså regnet ud på de der 4.000 butikker, der nu er, fordi det giver noget ekstra arbejde.

For det første passer regnestykket med de 150 kr. i timen temmelig sikkert ikke. Jeg ved ikke lige, om det er hr. Torben Hansen, der får 150 kr. i timen. Jeg tror, at de fleste af dem, der arbejder i de butikker, får mere i løn. Så kan man bare sige, at pengene til at finansiere den omkostning, som er skitseret her til 45 mio. kr., jo skal hentes et eller andet sted, og derfor synes jeg og Dansk Folkeparti, at det var bedre, at vi fik det hen på landbrugssalgsstederne. Det er fint nok, og det er låst inde om natten. Der er jo professionelt personale – hvorfor skal man bruge flere penge på det?

Hr. Torben Hansen for anden korte bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg fik sådan set ikke svar på, hvad Dansk Folkeparti agter at gøre ved det her lovforslag. Er man for en skærpelse af sanktioner, er man for, at vi skal bekæmpe de her ulovlige midler, er man for en hævelse af bødestraffen, er man for, at vi kan fratage folk autorisation, hvis de snyder, eller er man imod? Det synes jeg faktisk ikke fremgår af hr. Dohrmanns tale.

Så kan jeg forstå, at 10.000 kr. i detailleddet til et skab til dem, der så skal sælge gift, lige pludselig er blevet den helt store anstødssten for Dansk Folkeparti, men synes Dansk Folkeparti egentlig ikke, at det er rimeligt nok, at dem, der sådan set skal sælge de pesticider, som brugerne, som almindelige borgere køber til deres haver, så rent faktisk er uddannet personale, og at man er sikker på, at det er opbevaret under betryggende former? Tror hr. Dohrmann ikke, at et Silvan byggemarked, for at tage et eksempel, nok godt kan klare den udgift?

Men jeg vil først gerne have et svar på, om man er for eller imod.

Ordføreren.

Vi er ikke for, at man lægger ekstra byrder på erhvervslivet på den her måde. Hvis man tager det første år og lægger de to tal på henholdsvis 20 mio. kr. og 45 mio. kr. sammen, er det 65 mio. kr. ekstra i udgift til erhvervet på det her område. Tror hr. Torben Hansen, at det giver flere job ude i detailhandelen, eller tror han, det giver færre job?

Det, vi gerne vil, er at være med til nogle af de her ting – vi vil bare ikke være med til byrdedelen. Det med, at man kommer med ekstra afgifter, er, vil jeg sige, en forkert måde at håndtere det her på, for det kunne sagtens gøres i de butikker, som egentlig forhandler landbrugsting i dag. Man kunne godt lægge det over til dem, for de har muligheden for at forhandle de her ting. Det var da meget bedre, og der ville jo også være rådgivning. Men at lave ekstra skabe til det, når der er professionelle folk derude, og at pålægge dem, at de skal til at have et specielt skab, og at de nu skal til at bruge tid og penge på noget registrering, mener jeg er at skyde gråspurve med kanoner.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er for Det Radikale Venstre, og det er fru Lone Loklindt. Værsgo.

I Danmark er vi så privilegerede, at vi kan drikke vores grundvand, og fra Det Radikale Venstres side er det noget, vi værner meget om. I regeringsgrundlaget er beskyttelse af drikkevand og beskyttelse af naturen jo også fremhævet som prioriteringsområde. Ét er at beskytte vandboringer mod forurening, noget andet er at holde de boringsnære områder sprøjtefrie.

Men skal man helt til kilden, drejer det sig naturligvis om, hvilke sprøjtegifte der bruges, og under hvilke vilkår de bruges. Derfor har regeringen fremlagt en sprøjtemiddelstrategi, som har til formål at sænke belastningen med bekæmpelsesmidler og mindske risikoen for, at vores grundvand forurenes med sprøjtegifte. Og den lov, vi behandler i dag, er så en del af den strategi. Der er således skrappe regler på området; man skal have autorisation til at sælge produkterne og certifikat til at bruge dem. Alligevel er der desværre nogle, der spekulerer i at bryde reglerne ved at importere, bruge og videresælge ulovlige midler. Det går ud over de lovlydige, og i sidste ende går det ud over grundvandet.

Det må ikke kunne betale sig at importere, opbevare eller bruge ulovlige midler, og derfor går Det Radikale Venstre klart ind for, at vi skærper bøderne for den slags ulovligheder, så de ikke alene bliver afskrækkende, men også får reel effekt, såfremt de kommer til anvendelse. Som noget nyt indføres der i kemikalieloven minimumsbøder på mellem 10.000 og 30.000 kroner ved erhvervsmæssig import, brug og opbevaring af ulovlige sprøjtemidler. Der er ikke noget loft over bødernes størrelse, og den kommer fremover til at afhænge af, hvor store mængder det drejer sig om, og hvor meget det ulovlige middel belaster miljø og sundhed. Man vil fremover også kunne miste sin autorisation til at sælge eller rådgive om sprøjtemidler, ligesom man ved gentagne overtrædelser vil kunne miste sit sprøjtecertifikat.

Den her lov skal også sikre, at almindelige forbrugere – altså os haveejere – får bedre vejledning, ved at produkterne ikke er frit tilgængelige længere. Der skal gives vejledning til forbrugerne i forbindelse med selve salget, og dermed forventer vi ikke alene at få en mindre udbredelse af brug af sprøjtegifte, men også at færre kommer til at bruge dem forkert. Formentlig vil salget til private falde, og det vil på sigt også gavne vores grundvand. Det Radikale Venstre støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge ordføreren, hvor mange arbejdspladser man regner med at det her koster. For der står jo i forslaget her, at man regner med, at der bliver færre forhandlere. Så hvor mange arbejdspladser ryger der på den bekostning, og hvad har man tænkt sig i stedet for for de folk, der nu bliver arbejdsløse på grund af den politik, man fører i regeringen?

Ordføreren.

Jeg ved ikke af noget præcist tal for, at der bliver færre arbejdspladser ud af, at der bliver færre forhandlere. Det kan også være, at der bliver flere til at rådgive i de butikker, der så er. Det kan også være, at der bliver flere, der skal ud at bruge en hakke, fordi man ikke sprøjter så meget. Jeg har ikke noget bud på, hvordan man gør det op i arbejdspladser.

Men intentionen bag det her lovforslag er jo ikke at skabe job. Så skulle vi jo sådan helt forbyde det, så alle sammen skulle ud med en hakke. Det handler om at skabe bedre vilkår for naturen og grundvandet i Danmark

Hr. Jørn Dohrmann, anden korte bemærkning.

Nu forstår jeg så, at regeringen ikke arbejder for at skabe job. Tak for svaret. Det er vi jo nogle, der ikke er overrasket over at høre, men det var da alligevel overraskende, at man ikke har læst hele forslaget igennem, for der står jo også, at man regner med, at der vil ske en halvering af de butikker, som egentlig skal sælge de her ting. Det må jo betyde, at der er nogle, der mister deres job.

Men igen vil jeg bare lige spørge: Hvornår skal folk så ud med hakkerne, og hvem er det, der skal ud med dem? Og hvornår regner ordføreren så med, at det går i gang? For når det er, at man ikke ligesom tror på, at man kan skabe arbejdspladser i Danmark, må vi jo bare sige, at de skal lave et eller andet, eller har man bare helt opgivet dem?

Ordføreren.

Nu har jeg på intet tidspunkt sagt, at regeringen eller Det Radikale Venstre ikke går ind for at skabe arbejdspladser. Det gør vi i høj grad – i høj grad! – men vi har ikke noget ønske om, at de arbejdspladser specielt skal bestå i at sælge sprøjtemidler. I virkeligheden bliver det jo nogle bedre arbejdspladser i detailhandelen i forhold til at sælge sprøjtemidler til private. Det bliver nemlig arbejdspladser, hvor man ved noget mere om det, man sælger.

Derfor er det, at vi grundlæggende mener, at de arbejdspladser, der bliver nedlagt – hvis der bliver nedlagt nogen – bliver det til fordel for, at der under alle omstændigheder er en bedre vejledning dér, hvor man kan købe produkterne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Steen Gade fra SF, værsgo.

Jeg tror ikke, at der egentlig er nogen, der er uenige i, at vi har for mange sager om import og brug af ulovlige sprøjtemidler. Det er jo i virkeligheden det, det her forslag handler om at rette op på.

Andre har gennemgået lovforslagets indhold, så det skal jeg ikke sige så meget om, men kun sige, at det jo er meget logisk, at vi nu laver en model for øgede bøder, hvor vi sådan set også lader bødestørrelsen afhænge af det system, vi har opbygget for afgiften på pesticider, sådan at de pesticider, der er mest belastende, får en højere afgift, og hvis man så har en ulovlig import af de pesticider, der er farligst, får man altså en større bøde. På den måde kan man sige, at vi har sat miljø forrest i både reguleringssystemet og ved bødeudmøntningen. Det synes jeg er en rigtig god del af forslaget. Der har jo også i en del år været almindelig enighed om, at bøderne har været uensartede og generelt for lave.

Så har der været en vis diskussion om det med, at vi så også kigger på det private forbrug. Ideen er jo, at vi gerne vil have et fald i salget af sprøjtemidler til private, og at vi gerne vil sikre en større viden hos de private på det her punkt. Man kan sige, at vidensopbygning om pesticider i landbrug og gartneri har vi håndteret andre steder, og vi er kommet et stykke ad vejen, sådan at der er et betydeligt større vidensgrundlag hos dem, der bruger det professionelt. Der, hvor der er et vidensgab, er blandt os private brugere. Det tager vi hånd om i det her lovforslag.

På den baggrund vil vi med glæde være med til at gennemføre det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvor mange ordføreren egentlig ser der mister deres job i forbindelse med det her, for der står jo i lovforslaget her, at man regner med en halvering af forhandlere, der skal være af det her, og der er en ekstra håndtering i forbindelse med salget af de her midler. Der vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad skal dem, der bliver fyret, lave? Det svarer meget godt til, at regeringen den ene dag går og siger, at den gerne vil skabe arbejdspladser, og den anden dag fjerner arbejdspladser. Så jeg vil bare spørge ordføreren: Hvor mange kommer til at miste deres job på grund af den her omlægning?

Ordføreren.

Hvis vi nu snakker om private, og jeg tror, at det er det, som hr. Jørn Dohrmann tænker på, altså de butikker, der sælger, så er hele ideen i forslaget jo, at der skal købes mindre mængder sprøjtemidler til private, og når vi køber, så skal vi købe en dosering, der passer lige præcis til, hvad vi har brug for, og ikke købe alt for meget, som vi så har problemer med at bortskaffe. Så hele ideen er jo sådan set, at der skal sælges mindre.

Så spørger hr. Dohrmann: Hvad koster det i arbejdspladser? Ja, man kunne lige så godt spørge om – og det bliver så mit svar – hvor mange flere arbejdspladser der bliver ud af at sælge sprøjtemidler til landbruget, når vi får grebet ind over for den ulovlige import? Men nu hører jeg ikke til dem, som synes, at det mest fantastiske, vi kan snakke om her, er, hvor mange job vi kan skabe ved at sælge flere sprøjtemidler. Forslaget går ud på at sælge færre sprøjtemidler for at beskytte vores grundvand og vores biodiversitet.

Hr. Jørn Dohrmann for anden korte bemærkning.

Men det er ikke det, der står i lovforslaget her. Altså, der står jo bare, at der bliver færre salgssteder. Der står ikke noget med, at der bliver solgt mindre mængder sprøjtemidler. Der står bare, at der bliver færre salgssteder, og dermed vil færre personer være beskæftiget med at sælge de her varer. Der bliver en ekstra omkostning for at håndtere de her varer.

Så hvis vi ligesom ser isoleret på mængden, så falder mængden ikke, fordi man har færre steder at sælge det, men der bliver bare en større omkostning for dem, der nu skal sælge det, og dermed også færre beskæftigede i den her branche. Det bliver koncentreret hos nogle enkelte i stedet for at være spredt ud som i dag.

Man kan så have en holdning til, om det er godt eller skidt, men det betyder bare, at der bliver færre arbejdspladser. Er vi ikke enige om det? Der kommer jo ikke flere, der skal håndtere det her.

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Jørn Dohrmann er lidt galt afmarcheret. Jeg står her med fremsættelsestalen, og der står:

»Det forventes, at stramningerne vil føre til færre overtrædelser, et større niveau af viden hos private købere af sprøjtemidler og et generelt fald i salget af sprøjtemidler til private«.

Så det er jo sådan set ikke rigtigt, hvad ordføreren siger, altså at der ikke er lagt op til, at man forventer, at salget af sprøjtemidler til private går ned.

Det er selvfølgelig en forventning, og jeg troede sådan set, at Dansk Folkeparti også var enige i, at der faktisk indimellem bliver købt lidt for meget og lidt for upræcist og derfor lidt for farlige stoffer, hvor mange private så bagefter har problemet med, hvordan de kommer af med det på en fornuftig vis.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Det her forslag skal jo ses som et led i en indsats, som vel for alvor har taget fart det sidste års tid, og som handler om at reducere anvendelsen af sprøjtemidler, pesticider, giftstoffer, og så handler det om at sikre, at i den udstrækning de bliver brugt, bruger man dem, som er mindst farlige, og man bruger dem på den mest fornuftige og forsvarlige måde. Det er sådan set det, det her lovforslag går ud på, så i virkeligheden kunne man vel nøjes med at diskutere, om det her så er vidtgående nok i forhold til at nå det mål, eller om det ikke er.

Jeg medgiver, at hvis man har det ønske, at man vil reducere anvendelsen af sprøjtemidler og sikre, at de anvendes så fornuftigt som muligt for at sikre grundvandet, så kan man godt risikere, at konsekvensen bliver, at der er færre mennesker, der kan leve af at producere og sælge sprøjtemidler. Det medgiver jeg, det bliver man nødt til at erkende. Men der må Dansk Folkeparti og andre jo tage stilling til, om de synes, at forsvaret for det rene drikkevand, sikringen af, at vi ikke sprøjter unødvendigt med gift i vores natur, er så vigtige hensyn, at vi må tage dem og så i øvrigt sørge for at føre en politik, som øger beskæftigelsen i vores land. Det tror jeg er muligt. Jeg tror ikke, det er sådan, at vi bliver nødt til at acceptere en fortsat stigning i anvendelsen af sprøjtemidler og en uhensigtsmæssig anvendelse af dem som et led i at forsvare beskæftigelsen i Danmark – det tror jeg ikke er nødvendigt. Jeg tror, at vi kan klare det.

Jeg vil også sige, at det her lovforslag indeholder fire elementer. Der er spørgsmålet om, at man skal skærpe straffene, hvor der sker overtrædelse af reglerne, og det synes jeg jo er fornuftigt og godt. Jeg har oven i købet mærket mig, at det er der meget bred politisk tilslutning til, og det synes jeg er godt, for det er klart, at der selvfølgelig skal være en konsekvens, hvis man overtræder nogle regler, også måske for at opnå en økonomisk gevinst. Så skal det jo også kunne mærkes og føles økonomisk, når det bliver opdaget. Jeg tror også, at det er vigtigt, at man har et kontrolsystem, der gør, at der er en vis risiko for at blive opdaget.

Jeg vil gerne sige, at på et enkelt område synes jeg måske at et af høringssvarene, som er kritisk, godt kan have en pointe, nemlig når man skriver, at det også er nødvendigt og vigtigt, at det sikres, at der er en effektiv kontrol i forhold til smugling. Det håndteres på vanlig elegant embedsmandsvis i høringsnotatet, ved at man skriver, at det er man selvfølgelig opmærksom på, og at det vil man tage hensyn til, og at det nok skal gå alt sammen. Det tror jeg nok jeg vil spørge en lille smule ind til i det videre lovarbejde, for det er måske ikke helt så overbevisende. Men det ændrer ikke noget ved, at lovforslaget i øvrigt er et fornuftigt lovforslag.

Så handler det om autorisation. Autorisation handler jo om, at man sikrer sig, at de mennesker, som beskæftiger sig med det her, har et vist mindstemål af kendskab til regler og anvendelse, og netop det er jo vigtigt, hvis man skal nå dertil, at man sikrer sig, at anvendelsen ikke bare er så begrænset, som det er muligt, men at man faktisk også sikrer sig mod en anvendelse, som direkte strider mod de fornuftige regler, der kan være for at benytte sig af sprøjtemidler. Det handler jo også om, og det er også vigtigt, at man, hvis man kommer ind i en eller anden butik og køber det her, fordi man tror, at det er nødvendigt at bruge i ens have – hvad det ikke er – så i hvert fald får en rigtig rådgivning. Det er da ikke så dårligt endda. Men lidt fysisk arbejde tager man jo ikke skade af, så man kunne vel spare en del på giftanvendelsen i private haver, vil jeg sige, måske kunne man droppe det helt, det har vi jo flere gange foreslået.

Så synes jeg, at når man stiller krav om, at midler som dem her skal opbevares forsvarligt, så må vi bare sige, at det vel er en undladelsessynd, at den beslutning ikke er truffet for længst. Det er så selvfølgelig trist, at man nu bliver påført en udgift, men sandheden er jo, at det er en udgift, som man skulle have været påført for lang tid siden, for jeg synes faktisk, at det er ganske rimelige krav at stille, at de her giftstoffer opbevares forsvarligt.

Men igen vil jeg sige: Jeg håber og tror da på, at konsekvensen af det her lovforslag sammen med den lange række andre initiativer, der tages, for at begrænse risikoen for forurening af vores grundvand, vil være, at man reducerer forbruget af pesticider i dette land. Det vil få den konsekvens, at der vil være færre mennesker, der lever af at producere pesticider – de findes mest i andre lande – og der vil også være færre mennesker, der vil leve af at sælge pesticider. Sådan er det, hvis man vil begrænse ting, der skader naturen. Så kan det i første omgang godt have negativ effekt på beskæftigelsen. Så må vi i øvrigt føre en politik i forhold til fødevareproduktion, i forhold til detailhandel osv., som sikrer, at der er arbejdspladser og kommer nye arbejdspladser til erstatning for de ganske få, der forsvinder.

Jeg vil på den anden side også sige, at når jeg kigger på de her tal, har jeg måske svært ved helt at lade mig overbevise om, at det skulle kræve meget store ekstraordinære indsatser at rette op på den mulige skade, der skulle ske på beskæftigelsen ved at gennemføre det her lovforslag.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge hr. Per Clausen, om han virkelig tror, at det, at der skal til at være måske ti låse der, hvor man normalt kun plejer at have én lås, gør det mere eller mindre sikkert i forhold til de her sprøjtemidler.

Så er det jo også nyt, at hr. Per Clausen ønsker, at noget skal samles på færre områder, altså at det skal være større salgssteder, og dermed pålægges erhvervslivet også omkostninger på de her 45 mio. kr. årligt. Det har hr. Per Clausen nok ikke nogen problemer med, han er nok glad for, at der er en ekstra omkostning. Men betyder det ikke, at når man laver de her større salgssteder, vil det også give den større grænsehandel, som hr. Per Clausen jo er inde på? Og hvordan har hr. Per Clausen sikret sig, at man nu også får kontrollen nede ved grænsen af, om vi nu importerer flere sprøjtemidler fra Tyskland? For det kan jo godt være, at man får et mindre salg til de private kunder herhjemme, men at der så sælges mere i Tyskland – at det kommer med i indkøbskurven, når folk nu alligevel er nede at handle ind.

Ordføreren.

Altså, jeg vil starte med at sige, at jeg er blevet overbevist af forsikringsbranchen om, at hvis man sætter flere og bedre låse på, så er risikoen for indbrud mindre, end den ellers ville være. Jeg har faktisk brugt, synes jeg selv, urimelig mange penge på at sikre min lejlighed, fordi jeg troede på den myte om, at effektiv aflåsning virker. Jeg kan forstå på hr. Jørn Dohrmann, at det ikke passer. Det vil jeg selvfølgelig henvende mig til et forsikringsselskab om og spørge om, hvad det er, de har gang i, når de bilder mig sådan noget ind, og om de er allieret med låsesmeden. Til gengæld kan jeg sige, at det jo så har skabt noget øget beskæftigelse, at jeg har fået sat ny lås på.

Men derudover vil jeg sige til hr. Jørn Dohrmann, at jeg synes, at det er rigtig fornuftigt, at man samler salget af de her stoffer på steder, hvor man kan opbevare dem forsvarligt. Jeg vil gerne sammen med hr. Jørn Dohrmann interessere mig for, hvordan vi kan sikre en mere effektiv kontrol i forhold til at undgå indsmugling af de her produkter. Hvis hr. Jørn Dohrmann vil koncentrere sig om det, har vi en fælles sag, og der er ikke noget, jeg hellere vil end at have en fælles sag med hr. Jørn Dohrmann – det sker alt for sjældent.

Hr. Jørn Dohrmann, anden korte bemærkning.

Jamen det lyder jo rigtig godt, at vi kan blive enige om noget, men det ser lidt tungt ud, når det er, at hr. Per Clausen nærmest står og siger, at det her har været til fri afhentning. Det har det jo ikke. Alle de steder, jeg har været henne at se det her, har virksomheden været aflåst, når det har været fyraften, så derfor har det jo ikke været til fri afhentning.

Jeg vil bare spørge: Hvordan vil hr. Per Clausen så sikre, at der ikke opstår grænsehandel med det her sprøjtemiddel, når det er, at hr. Per Clausen presser på for, at det skal være færre steder, hvor de skal forhandle de her ting, og hvor man så godt nok kan få noget rådgivning, men at det jo ikke er sikkert, at der ikke bliver hentet noget i Tyskland? Der synes jeg bare der er et uklart svar fra hr. Per Clausen om, at det har man ikke tænkt sig at gøre noget ved på nuværende tidspunkt – man kan bare lade folk hente, hvad de har lyst til. Det er godt nok forbudt ifølge loven, men hr. Per Clausen har i forbindelse med det her lovforslag ikke sørget for, at man sikrer, at der ikke kommer flere sprøjtemidler ind.

Ordføreren.

Det, der ligesom er hr. Jørn Dohrmanns udgangspunkt, er, at ligegyldigt hvilken regulering vi finder på i Danmark, vil mennesker kunne overtræde lovgivningen og dermed komme i besiddelse af pesticider på en anden og billigere måde, end de gør i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at hr. Jørn Dohrmann har ret i, at der findes mennesker, der selvfølgelig vil forsøge at overtræde lovgivningen. Det er derfor, vi har toldere, og det er derfor, vi har politi – det er faktisk et led i at forsøge at sikre, at lovgivningen bliver overholdt.

Jeg er helt åben over for at diskutere, om vi både i forhold til pesticider og i forhold til andre af de varegrupper, som bliver transporteret fra Tyskland og herop, kunne have nogle mere effektive regler og noget mere effektiv kontrol i forhold til at sikre, at der var en chance for, at det blev opdaget, og at man faktisk også fik grebet ind og givet en straf for det. Det diskuterer jeg gerne med hr. Jørn Dohrmann om at gøre. Men at det skulle føre til, at vi ikke kan vedtage et lovforslag, som indeholder en række konkrete tiltag, der reducerer risikoen for, at vi forurener med pesticider, synes jeg bare er helt urimeligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det. Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen, kunne ikke være her, så jeg skal fremføre følgende bidrag:

Som vi har hørt, handler lovforslaget her om at skærpe straffe og give mulighed for at nægte eller frakende erhvervsdrivende retten til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Hertil kommer, at det på grund af skærpede krav til opbevaring af disse produkter forventes at medføre meromkostninger for virksomhederne på anslået 10.000 kr. pr. virksomhed, hvilket giver en engangsudgift på 20 mio. kr. og ikke mindre end 45 mio. kr. i ekstra driftsomkostninger hvert år.

Hertil kommer udgifter til kurser for de ansatte m.v., som også belaster virksomhederne.

Jeg er ked af at sige det igen. Det er altså ikke den udvikling, der er brug for, når vi ellers er så mange herinde, der er optaget af at skabe yderligere vækst i samfundet. Vi får ikke mere vækst af at beskatte virksomhederne yderligere. Det er ikke den form for vækst, vi har brug for.

Over 3.000 butikker vil få byrder, det er og bliver slutresultatet i det her lovforslag. De nye uddannelseskrav med nye, dyre aflåste skabe m.v. vil formentlig også betyde, at disse produkter ryger ud af varesortimentet for en del butikkers vedkommende. Butikkerne gider det måske ikke.

Vi synes, at når man taler for byrdestop over for virksomhederne, skal man altså også håndhæve det. Det gælder også på miljøområdet. Man vil altid kunne finde et område, hvor man kan argumentere for, at hvis man lige strammede op her er der, ville man gøre noget godt.

Men vi medvirker ikke til denne konstante udvidelse af kontrol og afgifter. Skal man foretage ændringer, bør det kunne gøres uden at forøge virksomhedernes omkostninger. Af disse grunde kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren for bidraget. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Vivi Kier fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Fra konservativ side tilslutter vi os det her forslag, som skal ses som et led i sprøjtemiddelstrategien. Jeg skal ikke gennemgå hele forslaget, det er der mange der har gjort, men vi er især tilfredse med, at der nu indføres en autorisation, som så betyder, at der faktisk også kan komme en konsekvens, når man overskrider det her, idet man kan blive frakendt sin autorisation.

Så er der salget, hvor forbrugerne nu faktisk skal have en vejledning, før de kan få produktet, og det ser vi også som noget positivt. Det glæder os, at alle relevante interessenter vil blive tæt inddraget, når de konkrete administrative regler i det her forslag skal fastsættes. Og når vi læser erhvervslivets høringssvar, ser vi, at de jo bl.a. har ønsket en 6-månedersfrist, så de har tid til at kunne leve op til de her nye krav. Jeg kan ikke lige i lovforslaget se, hvornår man agter lovforslaget skal gælde, men det kan være, ministeren lige kan svare på det, når ministeren kommer herop.

Men alt i alt tilslutter vi os det her forslag.

Tak for det til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi er nået til ministeren, og jeg giver ordet til miljøministeren. Værsgo.

Mange tak, og tak til ordførerne for indlæggene. Lad mig lige gøre noget helt klart, hvis der er nogen, der skulle være blevet forvirret af den her debat i dag, nemlig at formålet med det her lovforslag er at få styr på de sprøjtemidler, der bliver brugt i Danmark, og det gør vi selvfølgelig til gavn for befolkningens sundhed – de her stoffer, vi snakker om, er jo ikke hvad som helst, for mange af dem er jo gifte – og for at sikre vores grundvand, så der også er rent vand at drikke i fremtiden, og det gør vi for vores natur, så det her ikke spreder sig på en måde, så det går ud over alle dem, vi deler det her land med.

Især handler lovforslaget i dag om de få landmænd, der ikke kan finde ud af at lade være med at snyde, dem, der importerer dødhamrende ulovlige og møggiftige sprøjtemidler ind i landet, og det undrer mig en lille smule, at der er partier her i Folketinget, når samtlige interessenter, inklusive landbruget, inklusive de grønne organisationer, siger, at det her er et godt lovforslag, som har så travlt med et lille hjørne af det, at man ikke synes, at det at få stoppet dybt kriminelle mennesker i organiserede grupper, der importerer sprøjtemidler, der sætter alle danskernes sundhed i fare, er værd at støtte. Det undrer mig selvfølgelig en lille smule, men jeg er da glad for, at en meget stor del af Folketinget, f.eks. Venstre og Konservative sammen med regeringen og Enhedslisten, selvfølgelig bakker op om det eneste fornuftige, nemlig klart at få sat en stopper for de landmænd, der ikke kan finde ud af at lade være med at importere ulovlige sprøjtemidler og bruge dem. Det vil sige, at det, vi gør nu, er, at vi laver højere bøder, markant højere bøder, og vi tager sprøjtecertifikatet fra de landmænd, der ikke kan finde ud af det og er dømt for ulovligheder.

Så er der også et hjørne af lovforslaget, der handler om de sprøjtemidler, vi bruger hjemme i haverne. Langt de fleste mennesker kan sådan set godt finde ud af at have have eller bruge ganske lidt af sprøjtemidlerne, men der er jo også mange, der kan have den antagelse, at hvis man bare kan gå lige hen og tage det ned af hylden i butikken, ligesom man kan tage almindelige rengøringsmidler ned, så er det nok ikke så slemt. Der skal vi altså vide, at nogle af de midler, private kan købe i dag, er mindst lige så kraftige som dem, landbruget kan købe. Så selvfølgelig giver det god mening at sige, at hvis man vil sælge de her stoffer, skal man have dem et sted, hvor forbrugerne med det samme kan mærke, at det her ikke er hvad som helst, det er noget, han skal hen at hente i et aflåst skab. Ligesom medicin i Matas og andre steder er låst inde i et skab, giver det da meget god mening at sætte et glasskab op, og jeg tror, man kan få skabe til under 10.000 kr., hvis jeg skal være lidt fræk, og så skal dem, der sælger det, jo vide, hvad det er, de sælger. Det synes jeg giver ganske god mening.

Det her lovforslag er første del af regeringens sprøjtemiddelstrategi, der også har en meget bred opbakning i Folketinget, og er en meget vigtig indsats. Vi bruger allerede i dag rigtig meget energi og mange ressourcer på at undersøge de sprøjtemidler, der er tilladt i Danmark, for at mindske risikoen for, at de kan ryge i grundvandet, og det gør vi, inden vi godkender dem. Men hvad nytter det kæmpe store arbejde, vi laver, hvis der er en gruppe skruppelløse landmænd, som synes, det er helt i orden for egen vindings skyld bare at bruge ulovlige opkøb og anvende ulovlige udenlandske sprøjtemidler, som kan ødelægge det danske grundvand? Og hvad hjælper det, at vi laver en ny intelligent afgift, som gør de mest belastende sprøjtemidler dyrere og de mere intelligente og bedre billigere, hvis en lang række landmænd blot kører til Tyskland og køber de skrappe midler til langt lavere priser og importerer dem ulovligt? Hele ideen er jo, at det skal kunne betale sig at bruge de midler, der er mindst miljøbelastende.

Så svaret er helt enkelt: Vi har ikke opnået vores mål, hvis ikke vi får styr på den ulovlige import, der er foregået i Danmark, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi nu tager hul på behandlingen af lovforslaget om at kunne ændre kemikalielovgivningen med tre meget vigtige elementer: for det første, at vi skærper bøderne markant, så det virkelig kan mærkes, hvis man snyder på det her område og prøver at slippe uden om skattevæsenet og slippe uden om miljøkontrollen; for det andet, at man kan få frakendt sit sprøjtecertifikat, hvis man gentagne gange snyder på det her område; og for det tredje, at der er de her krav til, at private, når de vil købe sprøjtemidler, så får rådgivning, og at de står bag glas.

Med hensyn til de skærpede bøder har der jo været nogle meget store sager, der har givet meget voldsomme problemer, og jeg synes, det er synd for dansk landbrug, at nogle få brodne kar skal ødelægge det for resten, og derfor er jeg også glad for at se, at landbruget selvfølgelig støtter op om, at vi slår hårdt ned på dem, der ikke kan finde ud af det og ødelægger erhvervets ry blandt danskerne.

Så må vi sige, at som bødeniveauet historisk set har været, har det været for uensartet og generelt alt for lavt; man har kunnet få bøder på nogle få tusinde kroner for ulovligheder, der er begået i erhvervsmæssig sammenhæng, og det vil sige, at de har haft en meget begrænset præventiv effekt. Derfor skærper vi straffen markant for erhvervsmæssig import og for brug og opbevaring af ulovlige sprøjtemidler. Det må simpelt hen ikke kunne betale sig at importere og bruge eller opbevare ulovlige sprøjtemidler i Danmark, og man skal kunne mærke konsekvenserne.

Større bøder vil altså forhåbentlig afskrække mange fra at overtræde reglerne, men ikke alle, og derfor bliver vi nu også nødt til at lave en slags autorisationsordning for sprøjteførere, en slags kørekort. Man kan få et klip i eller helt få frataget sit certifikat, hvis man ikke kan finde ud af det, så man ikke har ret til at anvende de her sprøjtemidler. Og det er jo altså her, de 200 kr., som hr. Jørn Dohrmann omtalte, kommer ind, hvis man vil have lov at bruge sprøjtemidler i Danmark. Det tror jeg de fleste godt kan overkomme at betale.

Miljøstyrelsen kommer til at etablere og administrere en database til formålet. Den skal indeholde navn og adresse på alle, der er i besiddelse af gyldigt sprøjtecertifikat og dermed er autoriseret til at anvende sprøjtemidler erhvervsmæssigt. Derudover skal den indeholde navn og adresse på alle dem, der er autoriseret til at sælge sprøjtemidler. Så med de her to lister i hånden har domstolene nu mulighed for at tage autorisationen fra dem, der igen og igen overtræder reglerne.

Så er der også brugen af sprøjtemidler i de private haver. Jeg mener egentlig, det er den helt rigtige tilgang, at vi sørger for, at dem, der forhandler sprøjtemidler, hjælper folk til at bruge de rigtige midler og bruge dem på den rigtige måde, så de ikke lige pludselig har forurenet en drikkevandsboring eller andet, og selvfølgelig sørger for, at vi bruger mindst mulig gift, når vi nu faktisk godt kan håndtere langt de fleste ting i haverne.

Vi ved, at vidensniveauet hos forhandlerne vil blive højnet de kommende år. Faktisk er den her del om uddannelse, som nogle har været lidt oppe at køre over i dag, altså allerede vedtaget i Folketinget under den tidligere regering; sådan kan man jo en gang imellem glemme, hvad man selv har været med til.

Kravet bliver snart udmøntet i en bekendtgørelse, og forhandlerne skal derfor på kursus om sprøjtemidler, så de kan rådgive om korrekt opblanding, rigtig brug og sikker bortskaffelse af rester og om, hvilke sprøjtemidler der er mindst problematiske. Når haveejerne så henvender sig til sælgeren i butikken, har sælgeren en god lejlighed til på en let og tilgængelig måde at fortælle de her vigtige, gode råd til kunderne. Derfor skal der også gælde et selvbetjeningsforbud i de situationer, hvor det giver god mening.

Det fremgik af høringen, at der har været dele af branchen, der er bekymret over, hvordan de nærmere regler kommer til at se ud. Det er ganske rigtigt, som De Konservatives ordfører også påpegede, at det skal vi selvfølgelig have en god dialog om. Det er ikke sådan, at klorin skal om at stå bag en disk, eller at man skal uddannes for at sælge klorin. Det her skal selvfølgelig laves med god fornuft og med måde.

Så kan det være, at der er nogle få butikker i Danmark, som sælger så lidt af de her sprøjtemidler, at de holder op med at gøre det, men mon ikke der er, sådan som jeg også har forstået, nogle af dem, der har så lidt, at det heller ikke betyder det store, om de nu lige sælger sprøjtemidler eller ej. Jeg vil sige, at hvis det er prisen for at kunne skabe rammerne for, at borgerne i Danmark får god vejledning i brug af sprøjtemidler, og at de ikke bliver forvirrede over, at midlerne skal stå side om side med nogle andre ting, der slet ikke har samme giftighed, så er det faktisk i orden med mig.

Det helt afgørende er, at vi med det her lovforslag får styr på og får sikret en ansvarlig brug af de sprøjtegifte og sprøjtemidler, der bliver brugt i Danmark, både i private haver og på landbrugets mange marker. Det gør det til glæde for vores grundvand, vores natur og vores sundhed. Og med de her ord vil jeg gerne ønske en god viderebehandling af forslaget i udvalget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jamen vi vil jo alle sammen gerne være med til at sikre naturen, drikkevandet og alle de her ting. Alle de gode ting vil vi gerne være med til, men vi vil jo også gerne have ministeren til at forholde sig til sit eget lovforslag, hvori der står:

»Dette skøn er baseret på en halvering af det nuværende antal butikker ...«.

Så derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvor mange arbejdspladser drejer det sig om at man nu fjerner her? Har det slet ikke indgået i ministerens overvejelser, hvordan man ellers kunne nå frem til målstregen ved at sige: Vi vil gerne have, at vi har nogle områder, hvor vi kan rådgive, og hvor der vil være mindre brug af sprøjtemidler? Men det skal være på en ordentlig og sober måde, så det ikke koster erhvervet 65 mio. kr. fremadrettet i ekstra omkostninger og giver en halvering af butikkerne. Har det med de arbejdspladser, der forsvinder, slet ikke spillet nogen rolle for ministeren?

Miljøministeren.

Nu tror jeg, at hr. Jørn Dohrmann lige skal gå hjem og kigge på tallene en gang til. Der er lavet et groft overslag over, hvad det vil koste, hvis der er 3.000 butikker i Danmark og de skal bruge ½ time om dagen 300 dage om året på at rådgive; det er der angivet et beløb for.

Med hensyn til det her med at sidde og få det til at lyde, som om vi nu lukker arbejdspladser i hele landet, fordi man beder om, at nogle sprøjtemidler skal om bag en disk og ind bag noget glas, vil jeg sige, at så skulle medicinalindustrien også være i dyb krise, fordi vi siger, at håndkøbsmedicin skal ind i et glasskab. Der tror jeg lige, at man må have proportionerne på plads fra hr. Jørn Dohrmanns side.

Hvis nu hr. Jørn Dohrmann ville gå positivt og konstruktivt ind i det her arbejde, så kunne han jo være med til at sikre i den her dialog med erhvervslivet, at vi gør det her mest fornuftigt. Det er ganske simpelt: Det skal om bag disken og bag glas. Og vil man sælge de her krasbørstige midler, skal man vide, hvad det er, man sælger til kunderne. Sådan er det på rigtig mange andre områder.

Hr. Jørn Dohrmann, anden korte bemærkning.

Tak for den belæring. Men jeg vil bare sige, at det jo er lovforslaget, jeg læser op af, og der står der, at der vil ske en halvering af det nuværende antal butikker. Det er bare direkte læst op af lovforslaget.

Det, jeg så også gerne vil have ministeren til at forholde sig til, er, om hun vil give en garanti for, at vi aldrig fremadrettet vil se de her sager – som vi desværre har set, hvor nogle ulovligt har importeret sprøjtemidler – ved den her lovændring, som ministeren nu har lagt op til. Er det virkelig noget, ministeren vil love, altså at de her kedelige sager aldrig dukker op? For det tror jeg ikke på. Jeg tror, at der stadig væk er nogle, som virkelig er brodne kar, og som man ikke får ram på ved bare at komme med nogle ekstra omkostninger, som i det her tilfælde svarer til 65 mio. kr. Men det kan være, at ministeren vil love det. Tak.

Miljøministeren.

Nu er der jo ikke tale om, at de her butikker, der ikke længere skal sælge sprøjtemidler, lukker. Det kan være, at der er nogle, der siger: O.k., vi sælger så lidt af det, at det ikke spiller nogen stor rolle for os, så vi synes ikke, det er besværet værd, at vores salgsfolk skal kunne lovgivningen bag det her, altså have den uddannelse, som den tidligere regering vedtog. Så ja, det kan godt være, at der er nogle, der vælger at sige det, så der bliver lidt færre steder, man kan købe sprøjtemidler. Det tror jeg også går.

Jeg synes, det er en lidt spøjs vækstplan fra Dansk Folkepartis side, at vi bare skal have danskerne til at købe noget mere gift og hælde det ud i haven derhjemme for at skabe arbejdspladser. Det er sådan en lidt mærkelig omvendt logik, jeg ikke rigtig helt forstår, altså at Dansk Folkeparti synes, at det er den måde, vi skal skabe arbejdspladser på i Danmark. Vi andre synes, at offentlige investeringer og det at give virksomhederne nogle rammevilkår på de store afgørende træk selvfølgelig er det, der skal skabe arbejdspladser i Danmark.

Med hensyn til om jeg kan give en garanti for, at der ikke er nogen, der snyder, vil jeg sige til hr. Jørn Dohrmann: Vi kunne jo slet ikke have nogen strafferet i Danmark, hvis man ikke mente, at det var værd at stramme en lov så langt, at man mener, at den har en stærk præventiv effekt, hvis det en dag skulle vise sig, at nogle alligevel brød loven. Altså, vi har jo også set folk med knive efter knivlovens vedtagelse. Jeg tror heller ikke, at hr. Jørn Dohrmann vil stå og garantere, at der aldrig er nogen, der vil gå med kniv, efter at han har været med til at skærpe knivlovgivningen i Danmark. Vi må lige have lidt proportioner ind i tingene herinde.

Selvfølgelig kan jeg ikke give sådan en garanti, men jeg kan sige, at det får en helt anden præventiv effekt, når man frem for at få en bøde på 90.000 kr., som var et af de eksempler, vi så i 2007, nu vil få en bøde på 263.000 kr. Det kan mærkes selv for dem, som hr. Jørn Dohrmann mistænker for at ville blive ved med at gøre det her.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.