L 172 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og vævsloven.

(Aktindsigt, levende donors samtykke til donation, sterilisation samt definitionspræciseringer i vævsloven).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF)
Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-02-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 12-03-2013
Betænkning afgivet 14-05-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-05-2013
3. behandlet, vedtaget 28-05-2013
Ministerområde:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Resumé:
Loven ændrer sundhedsloven på flere områder, bl.a. vedrørende patienters rettigheder og adgang til ydelser. Loven ændrer bl.a. sundhedslovens § 37 om aktindsigt, for så vidt angår forældremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, og præciserer samme lovs § 52 om levende donors samtykke til donation af gendanneligt væv. Desuden ændrer loven reglerne om sterilisation. Herudover præciseres definitionerne af »alvorlig bivirkning« og »alvorlig uønsket hændelse« direkte i vævsloven.