L 171 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 4.3.-13 fra Gymnasieskolernes Lærerforening

I forbindelse med behandlingen af (L 171) Forslag til Lov om ændring afgymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelsek-samen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Harmonisering af klagead-gang og øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen) har Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i brev af6. marts 2013 stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 1:”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Gymnasieskoler-nes Lærerforening høringssvar, jf. L 171 – bilag 2.”Svar:I sin henvendelse til udvalget skriver Gymnasieskolernes Lærerforening,at det af det høringsnotat over udkast til lovforslaget, som er sendt tilFolketinget, fejlagtigt fremgår, at GL ikke har afgivet høringssvar. GLvedhæfter GL’s høringssvar til udvalgets orientering og anfører, at det erafleveret til ministeriet inden for den fastsatte tidsfrist, som var den 1.februar kl. 12.Endvidere fremhæver GL, at det af høringssvaret bl.a. fremgår, at”GLfinder det kritisabelt, at ministeriet i deres høringsbrev ikke nævner den foreslåedeændring af krav om antallet af oprettede studieretninger. GL skal i forbindelse medden foreslåede ændring opfordre ministeriet til at overveje hvilke konsekvenser ændrin-gen vil have i forhold til skolernes fremtidige udbud af studieretninger.”Når det fremgår af høringsnotatet, at der ikke er modtaget høringssvarfra GL, skyldes det, at GL’s høringssvar fra den 1. februar ikke ses atvære blevet modtaget i ministeriet.Ministeriet for Børn og Undervisning modtog den 28. februar 2013 en e-mail fra GL’s sekretariat, som bad om et svar på det angivne spørgsmålfra høringssvaret om, hvorfor ministeriet ikke havde nævnt den omtalteændring særskilt i sit høringsbrev. Denne e-mail genfremsendte samtidigen e-mail af 1. februar 2013, hvormed foreningen øjensynlig oprindelig

2har sendt sit høringssvar inden for høringsfristen. Det fremgår, at e-mailen af 1. februar har været påført én af de to mailadresser, som hø-ringssvar ifølge høringsbrevet skulle sendes til – nemlig adressen til denrelevante sagsbehandler i ministeriet, men ikke den angivne kontormail-adresse. E-mailen er imidlertid ikke modtaget af den pågældende sagsbe-handler.Ministeriet har efter modtagelsen af den nye e-mail beklaget over forGL’s sekretariat og samtidig besvaret det stillede spørgsmål. GL’s sekre-tariat har taget beklagelsen såvel som svaret til efterretning.Det omtalte forslag til ændring omfatter bortfald af den gældende be-stemmelse i gymnasieloven om, at ”(h)ver skole skal oprette mindst ligeså mange studieretningshold som antallet af hold i grundforløbet”.Ændringen forklares således i lovforslagets bemærkninger:”Bestemmelsen om, at hver skole skal oprette mindst lige så mange studieretnings-hold som antallet af hold i grundforløbet, hidrører fra indførelsen af gymnasiereformen,hvor de almengymnasiale institutioner var amtskommunale. Bestemmelsen skal sessom et led i de konkrete økonomiske forudsætninger bag reformen. Bestemmelsen harsiden i kraft af de almengymnasiale institutioners overgang til statsligt selveje, jf. lovnr. 590 af 24. juni 2005, og indførelsen af det fleksible klasseloft, jf. lov nr. 469 af29. maj 2012, mistet sin praktiske betydning og fremstår i dag som en barriere for enhensigtsmæssig klasseomdannelse efter grundforløbet. Den foreslås derfor ophævet.”Når det pågældende forslag ikke blev særskilt nævnt i høringsbrevet,beror det således på, at det betragtes som en naturlig konsekvens af ind-førelsen af det fleksible klasseloft. Reglerne om det fleksible klasseloftudgør i dag styringsredskabet i forhold til etablering af en hensigtsmæssigklassekvotient.Med den foreslåede ændring kan man på den enkelte skole fremoverlovligt oprette færre stamklasser (studieretningsklasser) efter jul, end manhar haft stamklasser på grundforløbet.Hvis der på baggrund af frafald på grundforløbet er behov for at reduce-re antallet af stamklasser, er det bedre, at reduktionen sker i forbindelsemed etablering af studieretningerne, end at der f.eks. nedlægges klasserefter 1.g, hvor eleverne så er i fuld gang med deres studieretningsforløbog nu vil skulle slås sammen i nye klasser, måske i en blandet studieret-ning.Den nuværende bestemmelse har således historisk set haft en mission,men den giver ikke længere mening i dag.Det er ikke til at se, at ændringen skulle få konsekvenser for udbuddet af