Retsudvalget 2012-13
L 161
Offentligt
1245557_0001.png
1245557_0002.png
1245557_0003.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
6. maj 2013Sikkerheds- og Forebyg-gelseskontoretSagsbeh: Jean Elisabeth HørdumSagsnr.: 2013-0037-0038Dok.:756156
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (L 161), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2013. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Morten Bødskov/Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 6 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren gøre redegøre for, hvordan det nærmere skalforstås, at PET kan behandle oplysninger, herunder registrerepersoners lovlige politiske aktiviteter, så længe dette, jf. be-mærkningerne til §11 (lovforslagets s. 70), klassificeres som,at PET får mulighed for at ”tilvejebringe baggrundsmaterialetil forståelse af generelle samfundsmæssige forhold? I be-mærkningerne eksemplificeres beføjelsen med at det kan værenødvendigt med henblik på at tegne og vurdere et trusselsbille-de forud for udenlandske statsoverhoveders besøg i Danmark.Hvilke typer af lovlige politiske aktiviteter kunne f. eks. væreomfattet i det nævnte eksempel og kan ministeren af hensyn tilrækkevidden af denne beføjelse fremdrage andre eksemplerend statsbesøg, der på tilsvarende vis kan nødvendiggøre, atPET indsamler, indhenter og behandler oplysninger om lovligepolitiske aktiviteter, som baggrundsmateriale til forståelse afgenerelle samfundsmæssige forhold?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelsefra Politiets Efterretningstjeneste, hvortil der henvises:”Lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste indebærer efter forslagets§ 1, at efterretningstjenesten skal varetage de samme opgaver som hidtil.Det følger heraf, at Politiets Efterretningstjeneste bl.a. har til opgave at fo-rebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighedog sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-myndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13. Endvidere har efter-retningstjenesten i henhold til § 1 til opgave at udarbejde trusselsvurderin-ger, ligesom Politiets Efterretningstjeneste skal beskytte personer, organi-sationer og myndigheder.For at kunne forebygge, efterforske og modvirke trusler mod Danmark ogdanske interesser i udlandet behandler efterretningstjenesten en lang rækkeoplysninger om generelle samfundsmæssige forhold, konkrete begivenhe-der og personer. Med henblik på at vurdere, om f.eks. en konkret gruppe-ring er en trussel, kan det være nødvendigt at behandle generelle oplysnin-ger om politiske forhold, herunder om lovlig politisk virksomhed, for atsætte denne gruppering i sammenhæng med den politiske udvikling i sam-fundet.Som eksempel på andre opgaver, hvor det kan være nødvendigt at behandleoplysninger om lovlig politisk virksomhed, kan nævnes personbeskyttelseaf medlemmer af regeringen samt visse politikere. Personbeskyttelse ydes2
på grundlag af en konkret trusselsvurdering, og for at vurdere truslen modf.eks. en politiker og dermed de sikkerhedsforanstaltninger, der bør iværk-sættes, kan det være nødvendigt at behandle oplysninger om denne personslovlige politiske aktiviteter. For at danne det fulde trusselsbillede kan detligeledes være nødvendigt at behandle oplysninger om politiske modstan-deres aktiviteter, herunder også lovlige politiske aktiviteter.I forhold til et udenlandsk statsoverhoved, der besøger Danmark, er efter-retningstjenesten forpligtet til i samarbejde med det pågældende landsmyndigheder at sørge for den nødvendige personbeskyttelse. I den forbin-delse vil det indgå i trusselvurderingen, om det pågældende statsoverho-veds politiske aktiviteter giver grundlag for at antage, at personer i Dan-mark, herunder personer fra ekstremistiske miljøer, udgør en trussel. I denforbindelse vil det i visse tilfælde være nødvendigt at behandle oplysningerom lovlig politiske virksomhed blandt politiske organisationer i Danmark.Det kan f.eks. være en konstatering af, at de grupperinger, der eventuelt harytret sig i forhold til det udenlandske statsoverhoved, normalt ikke anven-der ulovlige metoder, men alene forventes at arrangere demonstrationer el-ler lignende mod det pågældende statsoverhoved.Herudover kan det nævnes, at det i forbindelse med vurderingen af truslen itilknytning til folketings- og kommunalvalg er nødvendigt at behandle op-lysninger om politiske forhold, herunder om lovlige politiske aktiviteter,bl.a. for at vurdere, hvilke reaktioner der kan forventes fra ekstremistiskemiljøer. Det bemærkes i den forbindelse, at der ses et forøget antal politiskmotiverede kriminelle forhold i forbindelse med valghandlinger.”
3