Retsudvalget 2012-13
L 161
Offentligt
1245522_0001.png
1245522_0002.png
1245522_0003.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:
6. maj 2013Sikkerheds- og Forebyg-gelseskontoretSagsbeh: Jean Elisabeth HørdumSagsnr.: 2013-0037-0038Dok.:756184
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L 161), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2013. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Morten Bødskov/Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 11 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg:

“Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at etuafhængigt tilsyn med PET, der er bredere end lovforslagets ogsom bl.a. omfatter tilsyn med operative aktiviteter hos PET, vilkunne betyde, at fremmede efterretningstjenester ikke længerefinder grundlag for at samarbejde med PET på samme mådesom i dag, når de selvsamme efterretningstjenester, herunderfor eksempel den britiske, den amerikanske, den tyske og dennorske, selv er underlagt en række forskellige tilsynsmodeller,hvor såvel uafhængige som parlamentariske tilsynsførende fo-retager tilsyn med om reglerne overholdes for så vidt angår så-vel registreringsdelen som disse efterretningstjenesters afslut-tede operative aktiviteter?”

Svar:

Med loven nedsættes et uafhængigt tilsyn til afløsning af Wamberg-udvalget. Tilsynet får bl.a. til opgave at kontrollere Politiets Efterretnings-tjeneste i alle tilfælde, hvor tjenesten behandler oplysninger, der er omfat-tet af lovforslagets §§ 3, 4 og 7-11. Det indebærer, at tilsynet som ud-gangspunkt får samme tilsynsrolle i forhold til efterretningstjenesten, somDatatilsynet i medfør af persondataloven har i forhold til andre offentligemyndigheder.Det vil derimod ikke høre til tilsynets opgaver at udtale sig om, hvorvidtPolitiets Efterretningstjeneste udfører sine opgaver på en hensigtsmæssigmåde, herunder hvordan tjenesten prioriterer sine operative og efterforsk-ningsmæssige ressourcer, da dette beror på en politifaglig vurdering. Til-synet vil af samme grund ikke kunne føre tilsyn med, hvornår og modhvem Politiets Efterretningstjeneste beslutter af indlede en undersøgelses-sag.Afgrænsningen af tilsynets opgaver skal ses i sammenhæng med den sam-lede kontrol med Politiets Efterretningstjeneste. Efterretningstjenesten vilsåledes – udover tilsynets kontrol – også fremover være underlagt kontrolfra en række instanser, herunder justitsministeren, der på regeringens veg-ne fører tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste. Det følger i den forbin-delse af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5, at efterretningstjenesten er forpligtettil at holde justitsministeren orienteret om forhold af betydning for landetsindre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for tjenestensvirksomhed og om vigtige enkeltsager. Efterretningstjenesten er endvidereunderlagt kontrol fra bl.a. domstolene, der kontrollerer, at efterretningstje-nesten overholder retsplejelovens regler om efterforskning og tvangsind-2
greb mv.Ved afgrænsningen af tilsynets opgaver er der således ikke – som det sy-nes forudsat i spørgsmålet – lagt vægt på hensynet til Politiets Efterret-ningstjenestes samarbejde med udenlandske efterretningstjenester. Somanført i bemærkningerne til lovforslagets § 20 søges dette hensyn i stedetvaretaget ved at præcisere, at tilsynet – ligesom andre, der beskæftiger sigmed efterretningssager – så vidt muligt bør efterleve princippet om ”needto know”, der er med til at modvirke en utilsigtet spredning af fortroligeoplysninger. Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse afspørgsmål nr. 7 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg.For så vidt angår andres landes kontrol med deres efterretningstjenesterbemærker Justitsministeriet i forlængelse heraf, at man – som anført ipunkt 2.1 i den kommenterende høringsoversigt vedrørende L 162 – børvære forsigtig med at sammenligne forskellige landes regler for kontrol ogåbenhed med deres efterretningstjenester. Det skyldes, at der i sagens naturer forskel på, hvilke retlige og faktiske forhold som kontrol- og tilsynsord-ninger vedrørende efterretningstjenester bygger på i forskellige lande.
3