Retsudvalget 2012-13
L 144 Bilag 21
Offentligt
Højskolelærer og forfatterBjørn BennikeLillegade 25592 Ejby1.maj 2013
Åbent brev til
Til PressenKopi til Folketingets retsudvalgKopi til statsminister Helle Thorning SchmidtKopi til Folketingets Præsidium
Grænseløs lovgivning truer demokratietJustitsminister Morten Bødskov forsøger nu atbremse debattenom dennye offentlighedslov ved at foreslå den vedtaget med de omstridteparagraffer 24 og 27 stk.2 ogderefter evalueret af Ombudsmanden om treår.Det er absurd. Igennem flere år er forslaget blevet kritiseret. Før valget i2011 kritiserede de tre regeringspartier forslaget. Nu fremlægger de detselv.Påhøringen d.17 april i Folketingetblev det klart, der er gigantiskfortolkningstvivl både om § 24 og § 27 stk.2, der ikke kan afgøres afOmbudsmanden eller nogen andre.De to paragraffer erså elastiske og ubestemte i deres skøn,så det ergrænseløst. Hvad vil det sige, at regeringen kanskjule ”dokumenter”dersendes til folketinget i sager, der ”minder” om lovgivning eller ”andentilsvarende politisk proces”?(§ 27 stk.2).
Dette er enyderst subjektiv og grænseløs brug af hemmeligedokumenter i folketingets arbejde, der kan holdes skjult for evigt.Ogen mulighed forskjult styring af folketinget fra regeringens side.Sekommentarer herunder fra seniorforskerEva Ersbøllog professorTimKnudsen.Eller elasticiteten i § 24 ” Retten til aktindsigt omfatter ikke internedokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der erkonkret grund til at antage, at en minister hareller vil få behovforembedsværkets rådgivning og bistand,mellem:1) Et ministeriumsdepartement og dets underordnede myndigheder. 2) Forskelligeministerier.” (paragraffens fulde ordlyd)Hvad vil det sige, man antager en minister muligvis vil se på en sag ”ellervil få behov”for rådgivning? Hvad er et ministeriums ”underordnedemyndigheder”?I virkeligheden samler man nu tilsyneladende alle ministerierne,departementerne, deres underordnede styrelser og andre afdelinger i entotal paragraf, der gør disse alle disse mange grene af regeringen og heleden samlede centrale statsforvaltning til en stor fælles juridisk myndighed,hvori man ganske ubestemt kan afvise indsigt i fremsendelse afdokumenter, rapporter og skrivelser i mellem ministerierne, styrelserne ogmuligvis mange andre led i forvaltningen med en lidt uklar begrundelse?Ud fra det angivne formål og beskrivelsen er der tale omet ganskegrænseløst og subjektivt skøn,der kan benyttes på tidspunkter, hvor det ernyttigt for regeringen eller for embedsmændene. Ved et rent skøn.Magtmisbrug kan således sløres. Og uden offentlighedens ellerjournalisters analyser - kan selv ikke Ombudsmanden anfægte disseganske ubestemte og helt vage skøn.Den tidligere direktør i Forskningsstyrelsen (1998-2006), statsgeologenJens Morten Hansensiger herom i Jyllands-Posten d.18 april 2013:
”Den nye lov kan føre til manipulation i højere grad end i dag,fordiman ikke længere vil kunne få aktindsigt i de videnskabelige input, somregeringen og centraladministrationen modtager i stor stil. Muligheden forat kontrollere det forsvinder i vidt omfang””Deter antidemokratisk og vil medføre ukontrollerbare mulighederfor faktafordrejning, magtmisbrug og korruption.Ingen har imidlertidendnu forsøgt at belyse de skadelige virkninger, som loven vil have forden rådgivning, som regeringen og centraladministrationen får fra enrække statslige forskningsinstitutioner, universiteterne ogforskningsrådene.”Behøver vi efter en denne udtalelse fra Forskningsstyrelsens tidligere chefJens Morten Hansen,en ventetid på tre år uden debat, (Mens vi venter påOmbudsmanden), før vi fjerner de to paragraffer: §24 og § 27 stk.2?SeniorforskerEva Ersbøllfra Instituttet for Menneskerettigheder, der varmedlem af Offentlighedskommissionen, hvorti medlemmer(Offentlighedens og Pressens repræsentanter) gik imod § 27 stk.2, menselleve støttede den(flertallet af politisk styrede embedsmænd) skriver i enkronik i Berlingske Tidende 23-24 april:”Problemet med den nye regel er, atdokumenter kan forbeholdesudvalgte folketingsmedlemmer,og at mulighederne for en bred politiskdebatsvækkes ved, at ikke alene befolkningen, men også dele afFolketinget udelukkes fra oplysningerne.Ikke alle får den sammeindsigt i grundlaget for væsentlige politiske beslutninger.Noget sådantsynes ikke at harmonere med almindeligdemokratiopfattelse.Normalt ses det som garantigivende, at der erfuldoffentlighed om et lovforslags baggrund m.v.,og atalle– både iFolketinget og befolkningen – kanfå indsigtheri.”Og professorTim Knudsenfra Københavns Universitet, der deltog ihøringen d.17 april i Folketinget skriver i en kronik i DagbladetInformation d.22 april 2013:
”Uden adgang til relevante dokumenter kan store dele af Folketinget ståunderinformeret.Man risikerer at skulle tage stilling og argumentere iblinde uden indblik i baggrunden for og konsekvenserne af et måskesnævert flertals aftaler.Større eller mindre dele af Folketinget kan ståuden andet end et håb om en lækage af information fra enwhistleblower.Det ødelægger den politiske og befolkningens tillid, hvisFolketinget kun kan informeres på denne måde.Faren forsjusk, fejl og manipulationøges ved den foreslåedehemmeligholdelse, fordi oppositionen normalt er ret alene om at afdækkefejl og manipulationer i regering og forvaltning.”Man kan jo bemærke, at selv ikkeforskere eller historikereieftertidenvil kunne få indsigt ide hemmelige dokumenterfra regeringerne, der erbrugt for atopnå de ønskede resultateri Folketinget, der samtidig mistersin suverænitet.Udtalelser fra disse eksperter og mange andre deltagere i den offentligedebat i de seneste mange uger blæser al tiltro væk til fornuften i den nyeoffentlighedslov, som regeringen hurtigst muligt må trække tilbage ellerændre.Ellers må statsministeren,Helle Thorning Schmidt,som regeringens lederog pressens ministerstille sig til rådighed i et langvarigt interview påTV,hvor hun kan blivespurgt udom risikoen ved denne ubestemte oggrænseløse lovgivning, der svækker tilliden til forvaltning, regering ogfolketing.Stort set ingen repræsentanter fra de fem partier, der tilsyneladende stadigstøtter det betændte lovforslag, har været villige til at støtte det offentligt.Vi ved ikke engang, hvadFolketingets præsidiummener om brugen afhemmelige dokumenter i folketingets arbejde? Vi burde snarere havedokumentoffentlighed,som man har sikret gennem lovgivning forrigsdagen i Sverige.
De skjulte dokumenter kan være fyldt medfejl og manipulationerfor atopnå politiske formål (magtmisbrug) som Forskningsstyrelsens tidligerechefJens Morten Hansenpåpegede?Vi taler om dokumenter, der både skal skjules for oppositionen, pressen,offentligheden og eftertiden, som regeringen sender for at opnå politiskemål gennem kontakt tiludvalgte grupper?Metoden er ikke acceptabel i etdemokrati, somEva ErsbøllogTim Knudsenpåpeger.Og som det erpåpegetafni chefredaktører og nyhedscheferfraPolitiken, Børsen, Berlingske Tidende, Dagbladet Information, BT, EkstraBladet, Danmarks Radio DR og TV2. Repræsentanter fra den ledendedanske presse, som statsministeren og justitsministeren bare afviser. Selvom de repræsenterer den samlede danske offentlighed og stor faglig viden.Dem kan man ikke bare se bort fra? Deres brev er desuden meget enkelt ogklart i sin afvisning af de to paragraffer. Argumentationen i afvisningen erden samme over alt.Hvordan er vi nået så langt ud, at den offentlige debat ikke for længst harstoppet denne lovgivning? Og tror politikerne de bare kan gennemførederes vilje imod alle andre?68.000 borgere har indtil i dag underskrevet en protest mod den nyeoffentlighedslov påskrivunder.net.Og flere kommer til hver dag. Skrivselv under.
