Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lovom elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision afværditabs- og køberestordningerne m.v.)Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lig-ningsloven og lov om ændring af elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energi-net.dk (Revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.) har været sendt i høring i perio-den den 24. september til den 22. oktober 2012.Energistyrelsen har modtaget 27 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Revisorer,Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KTO og Aalborg Universitet har ikke haft bemærknin-ger. DA har oplyst, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at de derfor ikke ønsker at af-give bemærkninger. 3F støtter de foreslåede ændringer.Advokatrådet, CO-industri, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,Dansk Industri, Dansk Vindenergi ApS, Datatilsynet, Horesta, KL, Landbrug & Fødevarer,Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Local Energy A/S, Ringkøbing-Skjern Kom-mune, VedvarendeEnergi, Vindmølleindustrien, Wind Estate A/S samt en borger har afgivetbemærkninger til lovforslaget.Efterfølgende er udkastet blevet ændret, således at det også omfatter rammer for kystnæremøller. Ændringerne i udkast til lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre lo-ve har været sendt i høring i perioden 28. november til den 19. december 2012.Energistyrelsen har modtaget 18 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.Dansk Fjernvarme, Danske Revisorer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KTO, Realkredit-foreningen og Aalborg Universitet har ikke haft bemærkninger. DA har oplyst, at sagen falderuden for DA’s virkefelt, og at de derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger. 3F støtter de fo-reslåede ændringer.

Advokatrådet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Industri, Datatilsynet, KL,Ringkøbing-Skjern Kommune, VedvarendeEnergi, Vindenergi Danmark og Vindmølleindu-strien har afgivet bemærkninger til lovforslaget.Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra de to høringer opdelt i af-snit knyttet til lovforslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.Energistyrelsens bemærkninger hertil er angivet med kursiv efter hvert emne.Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvareneen række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vilblive indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang. Efter høringen er der indgået politisk afta-le om forhøjelse af støtten til nye husstandsvindmøller med en installeret effekt på 25 kV ellerderunder, som er tilsluttet i egen installation. Lovforslaget er ændret som følge heraf. Endeliger der foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringeri lovforslaget.

A. Værditabsordningen (VE-lovens §§ 6-12)

A.1. GenereltDanmarks Vindmølleforenening finder, at det er helt tydeligt, at ordningen har skadet vind-mølleplanlægningen langt mere, end den har gavnet og derfor bør afskaffes. Dansk Industri,Dansk Energi og Vindmølleindustrien fremhæver også principielt, at ordningen bør afskaffes,da den ikke er til gavn for udbygningen af vedvarende energi med vindmøller. Dansk Byggerikan heller ikke støtte op om ordningen. Landbrug & Fødevarer henviser til deres høringssvarfra 2008, hvor de påpegede problematikkerne omkring indførelse af ordningen, og finder ikke,at ordningen fuldt ud har virket efter hensigten. KL bemærker, at indførslen af bl.a. værdi-tabsordningen har fremmet opsætningen af vindmøller og er tilfreds med, at ordningerne fore-slås videreført med enkelte justeringer.Energistyrelsens bemærkninger:Værditabsordningen er et væsentligt element i det energipolitiske forlig fra 2008, og degrundlæggende principper heri ændres ikke ved lovforslaget. Dette ville kræve, at såvel rege-ringspartierne som de øvrige forligspartier tilsluttede sig en sådan ændring. Ændringsforsla-gene bygger i al væsentlighed på resultaterne af den evaluering af ordningen, som blev gen-nemført i 2011, og som er nærmere omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit3.2.A.2. Ændring af beskyttelsen fra ”fast ejendom” til ”beboelsesbygning”Danmarks Vindmølleforening, Dansk Industri, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer ogVindmølleindustrien bakker op om, at værditabsordningen fremover kun skal gælde for bebo-elsesejendomme, herunder tilhørende opholdsarealer. Danmarks Vindmølleforening finder, atordningen yderligere bør indskrænkes til deciderede helårsbeboelser. Horesta finder ikke, atordningen bør indskrænkes til kun at gælde beboelsesbygninger. Landsforeningen Naboer tilSide 2

Kæmpevindmøller er principielt af den opfattelse, at enhver, som lider tab som følge af opstil-ling af kæmpevindmøller skal kunne ansøge om og få erstatning, og at landejendommes ret tilopførelse af yderligere bolig på deres ejendom, skal indgå i erstatningsvurderingen.Energistyrelsens bemærkninger:De gældende lovbestemmelser sikrer ejere betaling for værditab på ”fast ejendom” ved op-stilling af vindmøller. Praksis fra taksationsmyndighedens afgørelser viser imidlertid, at af-grænsningen af begrebet ”fast ejendom” i relation til ordningen kan give anledning til tvivl. Ito konkrete sager for taksationsmyndigheden var det et spørgsmål, om allerede opstilledevindmøller var ”fast ejendom” med den virkning, at produktionstab og skader ved den for-øgede turbulens fra en ny mølle kunne udløse en værditabsbetaling. I andre sager har kravom værditabsbetaling været begrundet i tab på grund af visuelle gener på en golfbane, en bo-tanisk have, en planteskole, minkfarme, hundekenneler og hundepensioner og forringedejagtmuligheder. Efter forslaget gives fremover kun værditabsbetaling for tab på beboelses-ejendomme med tilhørende udendørsarealer. Hovedindtrykket af høringssvarene er, at dengenerelle opfattelse er, at denne begrænsning er hensigtsmæssig.A.3. Lysmarkeringsmaster og andre anlægDanmarks Vindmølleforening, Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien samtLandbrug & Fødevarer finder ikke, at tilknyttede lysmarkeringsmaster skal omfattes af værdi-tabsordningen. Master med luftfartsmarkering er ikke vindmøller, og der gives ikke erstatningfor andre master med tilsvarende afmærkning. Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøllermener, at andre anlæg, f.eks. bygninger, som opføres i forbindelse med vindmøller eller test-vindmøller, også skal omfattes ved vurdering af erstatningen.Energistyrelsens bemærkninger:Når møllerne overstiger en bestemt højde, stilles der krav om lysafmærkning eventuelt ved ensærlig lysmarkeringsmast, hvilket indebærer, at den visuelle dominans bliver mere markantog også udgør en lysgene. På grund af den nære sammenhæng mellem opstillingen af vind-møller og etablering af lysmarkeringsmaster, har taksationsmyndigheden antaget, at sådannesærlige anlæg i visse tilfælde også tages i betragtning ved vurdering af værditabet. På denbaggrund foreslås det, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at lysmarkeringsmaster, men ikkeandre accessoriske anlæg omfattes af ordningen.A.4. Hvilke møller omfattes af værditabsordningen?Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt og ri-meligt, at ombygninger af eksisterende vindmøller eller forsøgsmøller, kan udløse en ny ellerfornyet vurdering af værditab. Det bør være klart for forsøgsmøller, at der foretages en værdi-tabsvurdering én gang for alle, som gælder for alle fremtidige ombygninger/udskiftninger afforsøgsmøller i lighed med vilkårene i Østerild-loven.Energistyrelsens bemærkninger:Side 3

Efter lovforslaget er det kun opstilling af nye møller, der kan udløse krav på værditabsbeta-ling. Der er forekommet enkelte tilfælde, hvor eksisterende møller er blevet totalt ombyggetog forsynet med nye komponenter, men hvor tårnet blev genbrugt. I disse tilfælde et der taleom en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om en ny mølle, men generelt kan Energisty-relsen tilslutte sig, at der kun undtagelsesvist skal være adgang til, at ombyggede møller an-ses for møller, der kan udløse krav om værditabsbetaling. Dette gælder også forsøgsmøller.A.5. Særligt i forhold til havvindmøllerVed 1. høring bemærker Danmarks Vindmølleforening, Dansk Industri, Dansk Energi ogVindmølleindustrien, at havvindmøller generelt bør undtages fra værditab, idet det er ulogiskat skelne mellem udbud og ikke-udbud. Landbrug & Fødevarer finder ligeledes, at havvind-møller generelt ikke bør omfattes af ordningen. VedvarendeEnergi finder ikke, at udbudtehavvindmøller bør undtages fra værditabsordningen, selv om et eventuelt værditab måtte blivemeget begrænset.Ved 2. høring anbefaler Danmarks Vindmølleforening, at værditabsordningen ikke kommertil at gælde for kystnære møller. Dansk Energi, Dansk Industri og Vindmølleindustrien mener,at en udvidelse af værditabsordningen til kystnære havvindmølleparker er et skridt i den for-kerte retning. Da det er en ubekendt faktor for budgiverne, må det forventes at fordyre dekommende kystnære havvindmølleparker. VedvarendeEnergi kan tilslutte sig, at værditabs-ordningen også gælder for kystnære møller.Energistyrelsens bemærkninger:Det er en del af aftalen i kredsen bag energiaftalen af 22. marts 2012, at værditabsordningenogså skal gælde for kystnære havvindmølleparker, som etableres efter udbud, hvilket svarertil, hvad der gælder for havvindmøller, som etableres efter ansøgning, dvs. efter åben dørproceduren. Energistyrelsen vurderer ikke, at det vil få betydning for udbudsprisen, da pro-jekterne er store, og møllerne forventes at ligge mindst 4 km fra land.A.6. Kriterier for udmåling af værditabDanmarks Vindmølleforening, Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien mener,at det bør fremgå, at forhold, som reguleres via miljø- og planlovgivningen, og hvor alle lov-mæssige krav er overholdt, ikke kan medtages som begrundelse ved udmåling af værditab.Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller mener, at det bør reflekteres i loven, at nabo-erne har krav på fuld erstatning for det tab, de lider på deres ejendomme, også værditab forår-saget af støjgener.Energistyrelsens bemærkninger:Det fastslås i lovforslaget i VE-lovens § 6, stk. 1, at det er det konkrete værditab, der skalkompenseres for. Lovforslaget indeholder – som den hidtil gældende lovgivning – ikke reglerfor, efter hvilke kriterier værditabet skal opgøres eller måles. Denne konkrete vurdering er ef-ter forslaget fortsat henlagt til den uafhængige taksationsmyndighed med mulighed for ind-Side 4

A.7. Frist for ansøgning om værditabsbetalingLovforslaget forlænger den gældende frist for anmeldelse af krav fra 4 til 8 uger, jf. forslagettil § 9, stk. 4. CO-industri mener, at 8 ugers fristen for anmeldelse af krav er for kort, børf.eks. være 3 måneder. Danmarks Vindmølleforening finder det unødvendigt at forlænge an-meldelsesfristen fra 4 til 8 uger. Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller finder det ri-meligt, at fristen for ansøgning om værditabserstatning udvides til 6 måneder efter, at møller-ne er sat i drift.Energistyrelsens bemærkninger:Efter den gældende bestemmelse skal krav anmeldes inden 4 uger efter det offentlige mødesafholdelse. I praksis er der set eksempler på, at mødet har været afholdt i ferieperioder, ogbl.a. på den baggrund foreslås det, at fristen forlænges fra 4 til 8 uger. Det vurderes ikke atligge inden for ordningen at lade fristen løbe til 6 måneder efter, at møllerne er sat i drift.A.8. Naboorientering og annonceringDanmarks Vindmølleforening mener, at det er uacceptabelt med individuel orientering oghenviser til den almindelige planproces og Energinet.dk’s hjemmeside. Dansk Industri, DanskEnergi og Vindmølleindustrien er stærkt imod forslaget om at lade vindmølleopstilleren væreansvarlig for at orientere borgere pr. brev. Det understreges, at vindmølleropstiller ikke haradgang til offentlige CPR-registre, og at betaling herfor er en stor og fordyrende omkostningfor vindmølleopstiller. Det foreslås i stedet at lade kommunen rundsende brevene i forbindel-se med den almindelige og offentlige høringsrunde af forslag til kommunetillæg. DanskVindenergi ApS oplyser, at vindmølleopstillere ikke har adgang til data om, hvem der ejerejendomme i henhold til CPR og mener, at det bør være en opgave for Energinet.dk at foreta-ge underretningen. Landbrug & Fødevarer finder det som udgangspunkt positivt med indivi-duel orientering, men mener at opgaven er for byrdefuld og foreslår i stedet orientering vialokale medier og på kommunens hjemmeside. Wind Estate A/S finder, at det er en dårlig løs-ning, at det er vindmølleopstiller, der skal orientere. Det bør være en uvildig instans – entenEnerginet.dk eller kommunen. Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien finder iøvrigt, at det bør præciseres, at orienteringsmaterialet fra opstilleren skal udarbejdes på grund-lag af oplysninger, som fremgår af BBR-registret. Opstiller vil således ikke kunne stilles tilansvar for manglende medtagelse af beboelsesejendomme, der af forskellige grunde ikke erregistreret eller opdateret i BBR-registret.Energistyrelsens bemærkninger:Efter den gældende bestemmelse stilles alene krav om annoncering i lokale aviser. Taksati-onsmyndigheden har oplyst, at hver 10. anmeldelse afvises som for sent indgivet og har påpe-Side 5

get, at det forekommer mindre rimeligt og disproportionalt, at manglende gennemlæsning afen lokalavis kan resultere i bortfald af retten til værditabsbetaling.Det er samtidigt klart, at det er vigtigt at begrænse opstillers omkostninger i forbindelse medorienteringen. Med lovforslaget foreslås derfor, at opstiller kun skal orientere de helt tættenaboer pr. brev dvs. ejerne, hvis ejendomme er helt eller delvist beliggende inden for en af-stand af de planlagte møllers højde gange seks. Det må antages kun at give anledning til be-grænsede yderligere administrative omkostninger for opstiller. Et tilsvarende krav findes i an-lægsloven om testcenteret ved Østerild, jf. denne lovs § 19.Lovforslaget er ændret for at tage højde for, at opstilleren ikke har direkte adgang til CPRoplysninger. Det foreslås derfor nu i § 9, stk. 3, i VE-loven, at Energinet.dk indhenter adres-seoplysninger på ejere af bygninger, der efter BBR-registret er beliggende i den zone på 6gange møllehøjden, til hvilke individuel underretning er påkrævet efter forslaget til § 9, stk. 2,i VE-loven. Opstilleren betaler efter forslaget Energinet.dk’s omkostninger i den forbindelse.A.9. Mødet om værditabDanmarks Vindmølleforening finder, at det bør fremgå tydeligere af loven, at Energinet.dk pådet offentlige informationsmøde i forbindelse med værditabsordningen, bør orientere om alle4 ordninger. En grundig orientering tidligt i processen vil virke ressourcebesparende senere oghjælpe kommunerne. KL støtter, at der afsættes ressourcer til, at Energinet.dk kan orientereom ordningerne i VE-loven på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen. Landbrug & Fø-devarer finder også, at det er vigtigt, at den generelle informationsindsats både er uvildig ogfinder sted meget tidligt i planlægningsprocessen. Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmøl-leindustrien finder det ressourcekrævende og stiller store krav til fleksibiliteten i Energinet.dk,at Energinet.dk frem for opstiller skal redegøre for opstillingens konsekvenser samt for købe-retsordningen på de offentlige møder i lyset af det antal projekter, der skal planlægges i årenefrem til 2020. Organisationerne henviser i stedet for til, at kommunerne kan varetage opga-ven. CO-industri bemærker, at mødet bør indkaldes med 4 ugers varsel.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget til § 9, stk. 1, i VE-loven er efter høringen ændret således, at opstilleren redegørfor opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og Energinet.dkredegør for værditabs- og køberetsordningerne. Loven pålægger ikke Energinet.dk at redegø-re særskilt for grøn ordning, jf. VE-lovens §§ 18-20 og for garantifonden, jf. § 21, men det ernaturligvis muligt at stille spørgsmål herom til Energinet.dk på mødet.A.10. GebyrDanmarks Vindmølleforening, Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien finderforslaget om frist for gebyrbetaling relevant og foreslår samtidigt gebyret hævet fra 4.000 kr.til 5.000 kr. Landbrug & Fødevarer finder, at gebyret på 4.000 kr. ikke bør hæves. Landfor-eningen Naboer til Kæmpevindmøller bemærker, at det er et problem, at naboer, som skal be-Side 6

tale 4.000 kr. for at ansøge om værditabserstatning, ikke får beløbet refunderet, hvis møllernealligevel ikke stilles op.Energistyrelsens bemærkninger:Det er ved lovforslaget lagt til grund, at gebyret har en passende størrelse. Med hensyn til til-bagebetaling heraf bemærkes, at spørgsmålet om betalingspligt ikke afhænger af, hvorvidtmøllerne opstilles, men alene af hvorvidt der tilkendes værditabsbetaling. Såfremt møllernealdrig opstilles tilbagebetales gebyret i alle de tilfælde, hvor taksationsmyndigheden tilkenderværditabsbetaling, hvorimod der ikke sker tilbagebetaling, såfremt der ikke tilkendes værdi-tabsbetaling. Spørgsmålet om hvorvidt møllerne opstilles eller ej, har således ikke indflydelsepå evt. tilbagebetaling af gebyret.A.11. GenoptagelseEfter forslaget til § 10, stk. 3, i VE-loven kan parterne anmode taksationsmyndigheden om enny afgørelse, såfremt møllerne ikke er opstillet 3 år efter den oprindelige afgørelse. Dansk In-dustri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien mener, at genoptagelse af sager kun bør være re-levant under særlige omstændigheder, hvilket bør præciseres, og at perioden på 3 år er forkort. Danmarks Vindmølleforening og Landbrug & Fødevarer mener ligeledes, at perioden på3 år er for kort.Energistyrelsens bemærkninger:Bestemmelsen giver ikke parterne krav på, at der træffes en fornyet afgørelse, men derimodtaksationsmyndigheden en særlig hjemmel til at genoptage sagen, såfremt der er grundlagherfor, f.eks. som følge af ændrede forhold. 3-års fristen er udtryk for en vurdering af en ri-melig hensyntagen til parterne.A.12. Frist for søgsmålEfter lovforslaget skal ejeren anlægge sag inden 3 måneder efter, at opstilleren har betalt entilkendt værditabsbetaling, jf § 12, stk. 2, i VE-loven. Dansk Industri, Dansk Energi og Vind-mølleindustrien mener, at fristen på 3 måneder fra betaling af værditab for søgsmål mod op-stiller er fornuftig. Det bør dog fremgå, at der også er en frist på 3 måneder fra taksations-myndighedens afgørelse, når der gives afslag. Landbrug & Fødevarer foreslår en frist påmindst 6 måneder, som i øvrigt bør gælde fra ”senest rettidige betalingstidspunkt”, hvis detkan fastlægges.Energistyrelsens bemærkninger:3 måneders fristen er begrundet i et ønske om at give opstilleren mulighed for at afslutte sa-gen, såfremt denne har betalt den tilkendte værditabsbetaling, og der er forløbet 3 månederherefter. Opstilleren kan på denne måde få overblik over udgifterne til værditabsbetalingen.

B.1.1. Serie-0 møllerDansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien tager til efterretning, at 0-serie møllerfremadrettet vil være omfattet af værditabsordningen. Organisationerne gør dog opmærksompå, at der i forbindelse med køberetsordningen skal tages højde for, at der kan være oplysnin-ger, herunder omfanget og karakteren af forsøgselementerne, som er virksomhedsfortrolige ogikke kan udleveres i en udbudssituation.Energistyrelsens bemærkninger:Det foreslås i lovforslaget, at serie 0-møller omfattes af køberetsordningen, medmindre møl-lerne måtte indgå i forsøgsprojekter på havet omfattet af VE-lovens § 35 b. Udbudsmateria-lets minimumsindhold er beskrevet nærmere i § 14 i lovforslaget. Udbudsmaterialet skal in-deholde de oplysninger, som er fornødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan dan-ne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resulta-ter og fremtidsudsigter samt en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til deandele, der udbydes. Det er vurderet, at opstiller kan overholde udbudskravene også ved serie0-møller.B.1.2. Vindmøller ved fabriksanlægLandbrug & Fødevarer mener, køberetsordningen bør være mere fleksibelt indrettet. Industri-virksomheder, der ønsker at etablere vindmøller ved fabriksanlæg, skal kunne fritages forordningen, da det ofte her ikke vil være hensigtsmæssigt med ejerskab fordelt på flere ejere.Energistyrelsens bemærkninger:Spørgsmålet om virksomhedsmøller, dvs. møller med en installeret effekt over 25 kW, som op-stilles af en erhvervsvirksomhed, og som producerer el til virksomhedens eget forbrug, indgåri Energistyrelsens evaluering af køberetsordningen af 28. oktober 2011. Det er vurderet, atdet er vanskeligt at få køberetsordningen til at virke optimalt i forhold til disse vindmøller.Møllerne foreslås fortsat omfattet af køberetsordningen, da det ellers vil stride mod formåletmed ordningen. Herudover foreslås indsat mulighed for bødestraf ved overtrædelse af ord-ningen.B.2. Tidspunkt for udbudDanmarks Vindmølleforening støtter, at udbuddet først kan ske sent i processen, men pegersamtidig på, at der med fordel også kan gøres opmærksom på køberetsordningen tidligere iprocessen både ved det offentlige møde, og f.eks. via forhåndstegninger og lign. Det kanf.eks. præciseres i Energinet.dk’s vejledning om køberetsordningen, jf. forslagets nye § 14 a.Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes, at udbuddet sker relativt sent i processen. DanskVindenergi ApS finder det uheldigt, at udbuddet først kan foretages efter, at vindmølleopstil-ler har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven. Dette skyldes, at enevt. nødvendig ændring af byggetilladelsen i løbet af anlægsfasen vil betyde, at udbuddetdermed kan være sket for tidligt, uden at mølleopstiller havde grund til at tro det på tidspunk-Side 8

tet for udbuddet. Dansk Vindenergi ApS foreslår i stedet, at det bør være, når VVM er ende-ligt vedtaget, eller når lokalplanen er vedtaget i kommunalbestyrelsen.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at udbud af vindmøller på land først kan findested efter, at vindmølleopstiller har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter bygge-loven og regler udstedt i medfør heraf. At udbuddet først skal ske sent i processen udelukkernaturligvis ikke, at der gøres opmærksom på udbuddet tidligere i processen. Der kan gøresopmærksom på udbuddet på flere måder. Såfremt der anvendes en form for forhåndstegning(interessetilkendegivelse), skal dette ske på en måde, der ikke strider mod, at udbuddet førstafholdes på et senere tidspunkt.Det vurderes fortsat, at det foreslåede tidligste tidspunkt for udbuddet er hensigtsmæssigt.Mindre ændringer i vindmølleprojektet under anlægsfasen vil normalt ikke påvirke tidspunk-tet for, hvornår et udbud tidligst kan afholdes.B.3. Forholdet til værdipapirhandelslovenAdvokatrådet opfordrer Energistyrelsen og Finanstilsynet til at drøfte, hvordan det så vidt mu-ligt sikres, at udbud, som alene gennemføres for at opfylde reglerne i VE-loven, ikke samtidigskal godkendes efter værdipapirhandelsloven.Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien ønsker en fyldestgørende vejledning,der præciserer, hvilke udbud under køberetsordningen, der er omfattet af prospektreglerne, så-ledes at der for opstiller er klarhed over disse forhold. Der bør endvidere ske en samordningimellem Finanstilsynet og Energinet.dk, således at disse projekter kan koordineres gennem énmyndighedsindgang.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen har drøftet de rejste spørgsmål med Finanstilsynet, som har oplyst følgende:Det er Finanstilsynets vurdering, at det ikke er muligt at undtage udbud af værdipapirer fraprospektpligten i værdipapirhandelsloven, blot fordi udbuddet sker for at opfylde VE-lovenskrav. Prospektreglerne i værdipapirhandelsloven er udarbejdet for at beskytte investorerneog sikre, at de får et tilstrækkeligt informationsgrundlag for deres investering. Dette beskyt-telseshensyn bliver ikke mindre af, at udbuddet af værdipapirer foretages for at opfylde kra-vene i VE-loven.Det er ligeledes tilsynets vurdering, at omfanget af hvem der er berettigede til at aftage ande-le udbudt efter VE-loven, ikke generelt begrænser omsætteligheden i tilstrækkelig grad. Det erdog muligt, at de efter VE-loven berettigede i enkelte ordninger, vil være så få, at den efter-følgende handel med andelene vil være så begrænset, at de ikke er omfattet af værdipapirbe-grebet i værdipapirhandelsloven.Side 9

Finanstilsynet har offentliggjort ”Vejledning nr. 9592 af 28. november 2012 til bekendtgørel-se nr. 643 af 19. juni 2012 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et regu-leret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro” og ”Vejledningnr. 9591 af 28. november 2012 til bekendtgørelse nr. 644 af 19. juni 2012 om prospekter vedoffentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer”. Vejlednin-gerne indeholder blandt andet en vurdering af, hvilke kriterier, der skal opfyldes, for at ande-le er omfattet af værdipapirbegrebet i værdipapirhandelsloven.Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien har anført, at der bør være en samord-ning imellem Finanstilsynet og Energinet.dk, således at udbud af andele omfattet af VE-lovenkan koordineres gennem én myndighedsindgang. Finanstilsynet er enig i at koordinere ind-satsen i det omfang det er nødvendigt, men vurderer samtidig, at da godkendelsen af prospek-ter foregår i tæt dialog med udsteder, er det uhensigtsmæssigt, hvis koordineringen bevirker,at der kommer et led ind imellem udsteder og Finanstilsynet.B.4. Udbud og informationDansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien nævner, at opstilleren også bør kunneorganisere sig i partnerselskaber.Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien bemærker, at udbudsmaterialet ogsåbør gøre opmærksom på risici i projektet, herunder eksempelvis vindforhold, elprisen og juri-diske og andre udeståender. Det bør være Energistyrelsens elprisprognose, som anvendes.Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien finder det hensigtsmæssigt, at der fin-der et aktivt informations- og salgsarbejde sted ved udbud af andele. Organisationerne ser dogikke nogen øget værdi i forøgelsen af antallet af aviser, der skal annonceres i. I stedet bør derarbejdes nærmere med en offentlig hjemmeside, hvortil al anden informationsvirksomhed kanhenvise. Organisationerne kan ikke støtte kravet om afholdelse af yderligere møder ud overdet lovpligtige møde om værditabsordningen. Danmarks Vindmølleforening og KL nævnerendvidere vigtigheden af uvildig, grundig og tidlig information om ordningen. DanmarksVindmølleforening understreger, at Energinet.dk’s opgave alene er at orientere om lovgivnin-gen, hvorfor Energinet.dk ikke bør deltage i mødet om køberetsordningen i forbindelse medudbudsperioden. Vedvarende Energi foreslår, at Energinet.dk offentliggør muligheden for kø-beret på Energinet.dk’s hjemmeside og via e-mail til interesserede efter tilmelding til Energi-net.dk’s hjemmeside.Dansk Vindenergi ApS ønsker, at Energinet.dk træffer afgørelse i sager, hvor der er tvivl, omen person er købsberettiget. Advokatrådet mener, at det bør præciseres, hvilke betingelser derskal opfyldes, for at Energinet.dk kan give påbud efter § 15 a, stk. 4. Advokatrådet mener iøvrigt ikke, at det er nødvendigt med en påbudsmulighed, da manglende opfyldelse af ud-budspligten allerede kan sanktioneres med fratagelse af pristillæg.

Energistyrelsens bemærkninger:Det er opstiller, som inden for lovens rammer træffer beslutning om den organisatoriske ogselskabsmæssige ramme for etablering af vindmøller. Det vil derfor også være muligt at or-ganisere vindmølleprojekter i partnerselskaber P/S’er.Udbudsmaterialet skal beskrive udbuddet, jf. § 14, og indeholde de oplysninger, som er for-nødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over ud-stederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt en even-tuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de andele, der udbydes. Det fremgår end-videre af forslag til VE-lovens § 13, stk. 3 og 4, at der ved beregningen af udbudsandelen skalanvendes vindmølleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årigperiode. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herudover fastsætte regler om kravene tiludbudsmaterialet. Ministeren vil i den forbindelse også kunne fastsætte supplerende krav tiludbudsmaterialet, f.eks. at opstiller skal lave en beregning i forhold til den prisudvikling, somEnergistyrelsen anvender ved fremskrivninger, jf. forslag til VE-lovens § 14, stk. 7.For så vidt angår oplysning om udbuddet findes det nødvendigt både at øge annonceringen iaviser og at sikre bedre oplysning om udbuddet på Internettet. Der er fortsat borgere, som vilsøge information via aviserne. Det er i øvrigt forventningen, at den hjemmeside, som Energi-net.dk i medfør af lovforslaget skal oprette og drive, vil få en central betydning for oplysningom de konkrete udbud. Der skal derfor også henvises til denne hjemmeside i annoncerne forudbuddet. Det er op til Energinet.dk at administrere hjemmesiden. Det er således Energi-net.dk, som beslutter om og i hvilket omfang, interesserede skal orienteres via e-mails.Lovforslaget indeholder krav om, at opstiller deltager i mødet om værditabsordningen og i etsenere møde under udbudsperioden, hvor der redegøres for udbuddet. Der er tale om en be-grænset udvidelse af mødeaktiviteterne, som vurderes nødvendig for tilstrækkelig oplysningom udbuddet. Herudover får ministeren mulighed for at bestemme, at opstilleren skal deltagei og orientere om udbuddet på andre møder. Ved en eventuel beslutning herom skal det indgåi overvejelserne, at denne yderligere forpligtelse ikke må pålægge opstilleren unødvendigeomkostninger og på den anden side skal give en realistisk mulighed for, at de relevante bor-gere modtager de nødvendige oplysninger.

Energinet.dk informerer om køberetsordningen, men er ikke involveret i udbuddene som så-dan. Af denne grund kan Energistyrelsen tilslutte sig, at der ikke er behov for, at Energinet.dkdeltager i det møde om køberetsordningen, som afholdes under udbudsperioden. Lovforslagetvil blive ændret i overensstemmelse hermed.For så vidt angår spørgsmålet om købsberettigelse, vurderes det ikke, at Energinet.dk skaltræffe afgørelse om, hvorvidt en borger er købsberettiget. Aftalen om køb af andele indgåsmellem to private parter. Energinet.dk foreslås derimod at få mulighed for at give påbud omaccept af købstilbud fra købsberettigede personer. Bestemmelsen er eksempelvis møntet påden situation, at opstiller ikke ønsker at acceptere købstilbud fra en købsberettiget borger,f.eks. efter at der har været rejst tvivl om, hvorvidt borgeren var købsberettiget, men hvortvivlen er faldet ud til borgerens fordel. Da fratagelse af pristillægget er meget indgribendeoverfor opstilleren, vurderes det, at en påbudsmulighed for Energinet.dk er hensigtsmæssig.Hvis påbuddet ikke overholdes, kan Energinet.dk i stedet tilbageholde udbetalingen af pristil-lægget eller andre ydelser, indtil forholdet er bragt i orden.Det ligger uden for køberetsordningen at pålægge borgere at danne lav, ligesom det ikke erforeneligt med ordningen, at opstiller skal sælge ”usolgte andele” til en anden uvildig in-stans. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er garanti for overskud.B.5. KøbsberettigedeB.5.1. Hvem er omfattet af køberetten?Danmarks Vindmølleforening mener, at det bør overvejes at præcisere, at personer, som del-tager eller har deltaget i lokale initiativ- og arbejdsgrupper til realisering af vindmølleprojek-tet, men som ikke direkte har ejerskab i vindmøllen, ikke er afskåret fra at købe andele efterkøberetten. Local Energy A/S mener, at bestemmelsen om, at direkte eller indirekte ejere afandele i den resterende vindmøllepark, ikke er berettiget til at erhverve andele omfattet af kø-beretten vil begrænse private og erhvervsmæssige naboer i projektet på en uheldig måde. Dis-se naboer vil i flere tilfælde være berettiget til en forkøbsret til de resterende vindmøller forudfor udbuddet, hvorfor de efter Local Energy A/S’ vurdering herefter ikke kan byde i udbuds-runden. Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien finder, at bestemmelsen i § 15,stk. 3, bør udgå, fordi den forskelsbehandler borgerne. Borgere, der inddrages tidligt kommertil at bære en større risiko end andre borgere, hvilket giver en uhensigtsmæssig barriere i for-hold til det lokale engagement. Herudover findes bestemmelsens rækkevidde uklar.Landbrug & Fødevarer foreslår, at lodsejere med jordlejeaftale inden for den angivne afstandfår mulighed for at købe andele.Energistyrelsens bemærkninger:Forslaget undtager personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vind-mølleprojektet, fra at udnytte køberetten. Undtagelsen rammer således ikke personer, som erSide 12

knyttet til projektet, men som hverken direkte eller indirekte ejer andele i det. Disse vil fortsatkunne købe andele, såfremt de i øvrigt opfylder kravene hertil.Forslaget viderefører den formålsfortolkning, som er lagt til grund ved administrationen afden gældende bestemmelse. Personer, som allerede er en del af projektet via ejerskab, skalikke også have mulighed for at få del i de 20 pct., som udbydes under køberetsordningen.Såfremt en lokal borger har indgået aftale med en opstiller om option på køb af ejerandele,må dette i denne forbindelse være at sidestille med ejerskab, hvorfor disse personer ikke efter-følgende også vil kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje an-dele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet. Dette må indgå i overvejelserne, når optionsaf-talen indgås. Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. Erhvervsdrivende erikke omfattet af køberetsordningen, hvorfor spørgsmålet ikke er relevant for dem.3 organisationer rejser spørgsmål om forskelsbehandling mellem borgere, som køber efterkøberetsordningen og andre borgere. Det vurderes, at en eventuel forskelsbehandling mere eren følge af, at der indsat et tidligste tidspunkt for, hvornår udbuddet kan afholdes. Indsættelseaf et tidligste tidspunkt er sket for netop at give mulighed for et bredere lokalt medejerskab,idet der bliver større klarhed over bl.a. de økonomiske forhold, når udbuddet afholdes senerei processen.Personer med jordlejeaftale, som hverken direkte eller indirekte ejer andele i hele eller deleaf vindmølleprojektet, vil ligesom andre være berettiget til at udnytte køberetten, forudsat de iøvrigt opfylder betingelserne herfor, herunder afstandskravet for bopælsregistrering i CPR.Lovforslagets bemærkninger indeholder herudover eksempler på, hvem der er omfattet af be-stemmelsen.B.5.2. Fortrinsret til 50 andele for borgere inden for 4,5 km m.v.Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien bakker op om loftet over antal ejeran-dele for at sikre et bredt ejerskab. Dansk Vindenergi ApS mener, at grænsen på fortrinsrettener for lav, og foreslår en grænse på 400 anparter inden for 6 gange møllernes totalhøjde, ogherefter en grænse på 200 anparter. CO-industri finder at loftet over køb af ejerandele for de,som bor tættest på møllen er unødvendigt, og at der savnes begrundelse herfor. Local EnergyA/S foreslår i stedet, at der indføres en ny grænse på 2 km, så naboer med størst visuel på-virkning/nærhed til vindmøllerne yderligere prioriteres. Udbuddet skal opdeles således, at deropnås mulighed for opkøb af 2/3 af udbuddet inden for 2 km grænsen. 1/3 af udbuddet skalherefter udbydes til 4,5 km grænsen og herefter til kommunen. Local Energy A/S vedhæfterto eksempler til underbygning af forslaget. Det er Local Energy A/S’ erfaring, at netop denærmeste naboer skal have store mulighed for at deltage og ikke begrænses i deres mulighe-der, hvis opstillingen af vindmøller på land skal fremmes. Vælger man ved lov at begrænse denærmeste naboer, vil man øge modstanden mod opstilling af vindkraft. Ringkøbing-SkjernKommune er ligeledes meget betænkelig ved den grænse, der lægges op til i lovforslaget,hvorefter der maksimalt kan købes 50 anparter, selv om man bor mindre end 4,5 km fraSide 13

vindmølleområdet. Kommunen hilser det derimod velkomment, at der stilles skærpede krav iforhold til længden af den periode, man skal bo mindre end 4,5 km fra et vindmølleområde.Wind Estate A/S finder, at en max. grænse på andele er en rigtig god ide, men at grænsen børhæves fra 50 andele til 200 andele for borgere, som bor inden for 4,5 km fra vindmøllerne.Vedvarende Energi finder, at fordelingen af andele over 50 pr. person ikke skal prioritere per-soner i nærområdet, som allerede har fået 50 andele, men fordeles i hele opstillingskommu-nen, i det omfang der er interesse for det.KL’s sekretariat beklager, at styrelsen ikke har ønsket at indføre en kilometergrænse frem foren kommunegrænse som kriterium for om man er omfattet af køberetsordningen, idet vind-møllernes synlighed ikke tager hensyn til kommunegrænserne.Energistyrelsens bemærkninger:Den gældende VE-lov giver personer, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i en afstand afhøjst 4,5 km fra opstillingsstedet fortrinsret til køb af andele frem for personer, som ifølgefolkeregisteret har fast bopæl i opstillingskommunen, men længere væk end 4,5 km fra opstil-lingsstedet. Ved lovforslaget reduceres denne fortrinsret til 50 andele pr. person. Forslagetskyldes, at en fuld fortrinsret modvirker en spredning i ejerskabet til vindmøllerne.Det skal understreges, at der alene er tale om et loft for en fortrinsret og ikke et loft for, hvormange andele personer, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, som ligger højst 4,5km fra opstillingsstedet, kan købe. Antallet af andele, som borgere inden for 4,5 km grænsen,kan købe, vil således afhænge af efterspørgslen, men borgerne er sikret op til 50 andele hver iforhold til borgere uden for 4,5 km grænsen. Kun hvis der er så mange borgere inden for 4,5km grænsen, som ønsker at købe andele, at det ikke er muligt, at hver borger får op til 50 an-dele, vil også disse borgere få mindre end 50 andele hver.Det er vurderet, at en grænse på 50 andele pr. person er passende, idet det efter Energistyrel-sens evaluering svarer til en investering i størrelsesordenen 175.000 kr. Da alle personerover 18 år i en husstand kan købe andele, vil investeringen inden for fortrinsretten endviderekunne bliver større for en familie.Det har været overvejet at erstatte den gældende regel om, at borgere i opstillingskommunener købsberettigede med en grænse på 16 km fra opstillingsstedet. Dette skyldes, at det varie-rer fra projekt til projekt, hvor langt væk en borger skal bo fra en mølle for at kunne købe an-dele. Forslaget er ikke medtaget i lovforslaget, primært fordi det forventes at ville give anled-ning til væsentlig større administration.B.5.3. Særligt i forhold til havvindmøllerRingkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at ejere af feriehuse i kommunen også bliver omfat-tet af køberetsordningen, da det i flere tilfælde vil være ejere af sommerhuse, der oplever destørste gener ved opstilling af havvindmøller. Tilsvarende bør det overvejes, om der er andreSide 14

Energistyrelsens bemærkninger:Den gældende køberetsordning indebærer, at ejere af feriehuse normalt ikke har adgang til atafgive købstilbud. Dette forslås ikke ændret ved lovforslaget. Baggrunden er dels, at indeha-vere af fritidshuse eller fritidslejligheder ikke indgår i lokalmiljøet på samme måde som fast-boende, dels at kravet om bopælsregistrering i CPR er mere entydigt og derfor overskueligtfor vindmølleopstilleren. Det vil blive vanskeligere for opstilleren at administrere, og det ervæsentligt, at ordningen bliver så administrativ enkel som muligt. Det bemærkes i den forbin-delse, at en person kan eje flere sommerhuse, som f.eks. udlejes, ligesom der kan være flereejere til samme sommerhus. En udvidelse til ejerskab til sommerhuse vil således bevirke, atder kan blive adgang til at foretage investeringer i vindmøller uden, at der i realiteten fore-ligger en lokal tilknytning.Køberetsordningen foreslås fortsat at indeholde krav om udbud af mindst 20 pct. af ejerande-lene i de omfattede vindmøller. Samtidig har kredsen bag energiaftalen af 22. marts 2012 be-sluttet en særlig incitamentsmodel, som forudsætter lokalt medejerskab på mindst 30 pct.B.6. ForkøbsrettighederEn borger bemærker, at vedtægterne for vindmøllelav i dag udformes således, at kun eksiste-rende andelshavere eller opstilleren kan overtage andele, som ønskes solgt. Det er ikke i an-delshavernes interesse, da det kan medføre en for lav pris. Eksterne købere bør ”kun” diskri-mineres med en evt. forkøbsret for eksisterende andelshavere. Vi kan komme i en situation,hvor antallet af købere er få, hvorefter møllerne langsomt overtages af opstilleren.Energistyrelsens bemærkninger:Det følger af forslaget til VE-lovens § 17, stk. 1, at andele afsat gennem udbuddet ikke måstilles dårligere end andre andele i virksomheden. Der er tale om videreførelse af en beskyt-telse af køberne under køberetsordningen.Hvis der ønskes forkøbsrettigheder, skal disse derfor gælde for alle ejerandele i virksomhe-den. Hvis en opstiller f.eks. udbyder alle andelene i en selvstændig juridisk enhed under købe-retsordningen, bliver alle andele således omfattet af en eventuel forkøbsret. Dette gælder, selvom ikke alle andele bliver solgt, og opstiller derfor selv kommer til at råde over visse andele.Opstiller vil her have en forkøbsret på lige fod med øvrige andelshavere. I den situation, hvoropstiller kun udbyder f.eks. 20 pct. af ejerandelene i en selvstændig juridisk enhed under kø-Side 15

B.7. Overdragelse af vindmøller omfattet af køberettenDanmarks Vindmølleforening mener, at forslaget i § 17, stk. 2, som lyder: ”Overdragelse afvindmøller, som har været genstand for udbud, kræver godkendelse af klima-, energi- og byg-ningsministeren” enten bør specificeres og begrundes nærmere eller evt. helt udgå. Det er be-tænkeligt at forhindre, at vindmøller og andele heri handles på normale markedsmæssige vil-kår. Der er foreslået loft over antal andele pr. person, og mange vedtægter indeholder reglerom andelenes omsættelighed. Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien anbefa-ler, at § 17, stk. 2, bortfalder. Vindmølleprojekter opføres og etableres af professionelle pro-jektudviklere, som efterfølgende videresælger projekterne. Det er samtidigt almindeligt fore-kommende, at vindmøller og vindmølleparker handles som investeringsobjekter i løbet af de-res levetid. Det er uhensigtsmæssigt at hindre dette. Dansk Vindenergi ApS mener, at be-stemmelsen bør ændres, således at det kun er første salg af vindmøllen, der reguleres. Ministe-ren bør bare kunne påse, at møllen ikke sælges under markedspris. Bestemmelsen bør endvi-dere kun gælde i 5 år efter møllens idriftsættelse. Landbrug & Fødevarer finder forslaget omgodkendelse af overdragelse af vindmøller, som har været i udbud, for uklar. Der bør ikkelægges hindringer i vejen for, at vindmøller og andele handles på almindelige markedsvilkår.Landbrug & Fødevarer anbefaler, at bestemmelsen tages ud eller retningslinjerne præciseresefter drøftelse med relevante organisationer. Wind Estate A/S mener ikke, at det hensigts-mæssigt med omsætningsbegrænsninger på visse møller. Det vil i øvrigt i praksis mindskeværdien af møller udbudt under køberetsordningen i forhold til andre møller. Advokatrådetmener også, at bestemmelsen er uklar og foreslår omformulering.Energistyrelsens bemærkninger:Formålet med bestemmelsen er at sikre mod omgåelse af køberetsordningen. Købere underkøberetsordningen køber andele i den virksomhed (selvstændige juridiske enhed), som ejervindmøllen eller vindmøllerne. Har køberne ikke bestemmende indflydelse i denne virksom-hed, vil opstiller i princippet kunne videresælge møllerne til tredjemand, hvorefter køberneunder køberetsordningen alene ejer andele i en ”tom” virksomhed. Dette har aldrig værethensigten med ordningen og vil som udgangspunkt blive betragtet som omgåelse, som vilkunne medføre fortabelse af pristillæg og andre ydelser.Det findes imidlertid hensigtsmæssigt at regulere denne særlige form for omgåelse i lovgiv-ningen gennem en tilladelsesordning, idet det ikke kan udelukkes, at der konkret kan være an-dre forhold, som gør sig gældende ved overdragelse af vindmøller.Side 16

Det skal understreges, at bestemmelsen alene drejer sig om salg af de fysiske møller og ikkevedrører overdragelse af andele heri. Bestemmelsen hindrer således ikke salg af andele ivindmøller/den virksomhed, som ejer vindmøllerne. Bestemmelsen gælder også først efter af-holdelse af udbuddet.Lovforslaget vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.B.8. Nedre grænse for krav om udskillelse af separat selskab til at håndtere de lokaleandelshavereDansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien henviser til, at evalueringen af køberet-ten i 2011 viste, at der i enkelte projekter kun var solgt 1-2 pct. af andelene. Dette medførtefor de tre projekter, at der skulle oprettes og administreres et selvstændigt selskab/lav med fåandelshavere med en meget lille ejerandel af det samlede projekt. Det bør derfor overvejes atindføre et minimumskrav for den lokale ejerandel på f.eks. 2 pct., dvs. at kravet om lokaltmedejerskab bortfalder, hvis der sælger under 2 pct. af de udbudte andele. Organisationernemener endvidere, at problemstillingen er særlig aktuel i forhold til de kystnære havvindmølle-parker, hvor der ved 3 projekter på i alt 450 MW vil blive udbudt andele for i gennemsnit me-re end ½ mia. kr.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen skal henvise til evalueringen af køberetten af 28. oktober 2011, hvoraf detfremgår, at Energistyrelsen ikke har fundet det hensigtsmæssigt at overveje at indføre en ba-gatelgrænse for medejerskab på nuværende tidspunkt. Dette skyldes bl.a., at indførelse af enbagatelgrænse vil kunne forstærke den i forvejen indbyggede konflikt i ordningen, hvor opstil-leren ikke har økonomisk incitament til at fremme ordningen. Køberetsordningen bygger end-videre på en forudsætning om, at alle købsberettigede skal have mulighed for at købe andele.Herudover skal det bemærkes, at opstiller kan vælge at udbyde andele i det samlede vindmøl-leprojekt i stedet for at udbyde ejerandele i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det sam-lede vindmølleprojekt. For udbudte havvindmøller foreslås dette endvidere at være et krav, jf.forslag til § 13, stk. 3, i VE-loven.B.9. OvergangsordningDanmarks Vindmølleforening bemærker, at overgangsordningen vedrørende køberetsordnin-gen ikke er helt klar, idet der kan blive tale om, at de nye §§ 14 a og 15 a og den ændrede § 17også finder anvendelse på udbud, som er annonceret inden lovens ikrafttræden. Er der tale omtilbagevirkende kraft, eller er der tale om regler, som under alle omstændigheder er gældende?Dansk Vindenergi ApS anfører endvidere, at § 17, stk. 2, ikke bør have tilbagevirkende kraft.Energistyrelsens bemærkninger:Det er ikke vurderet nødvendigt at fastsætte særlige overgangsregler for §§ 14 a, 15 a og 17.Dette betyder, at bestemmelserne vil være gældende fra lovens ikrafttræden. § 14 a vedrørerSide 17

Energinet.dk’s vejledningsforpligtelse og hjemmeside om udbud. § 15 a sikrer en procedureved tvivl om købsberettigelse, og § 17, stk. 2, skal sikre mod omgåelse af ordningen, jf. pkt.B.7. ovenfor.B.10. Udbetaling af pristillægDansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien finder, at det vil være informativt at be-lyse anvendelsen/rækkevidden af § 54 med nogle eksempler, fordi konsekvenserne er vidt-rækkende.Energistyrelsens bemærkninger:Der er ingen opstillere, som indtil videre er blevet afskåret fra at modtage pristillæg efter §54. Med ændringsforslagene vil opstiller endvidere kunne sikre sig over for Energinet.dk, atbetingelserne i forhold til køberetsordningen er opfyldt. Det er i øvrigt Energinet.dk, som ad-ministrerer og vejleder om ordningen, hvorfor der må rettes henvendelse til Energinet.dk medhenblik på eventuelle eksempler.

C. Grøn ordning (VE-lovens §§ 18-20)

Danmarks Vindmølleforening foreslår, at betalingen til den grønne ordning øges fra 0,4 øre til1 øre pr. kWh for produktionen i de første 22.000 fuldlasttimer, så kommunerne får større mu-lighed for direkte finansiering af lokale grønne projekter, når der opstilles vindmøller. I denforbindelse foreslås særligt en opstramning af lovteksten, således at pengene bruges til energi-og miljørelaterede formål. KL påpeger ligeledes, at en styrkelse af den grønne ordning udgøret vigtigt incitament for kommunernes arbejde med at finde egnede steder til vindmøller, ogforeslår også en forhøjelse fra 0,4 øre til 1 øre pr. kWh for produktionen i de første 22.000fuldlasttimer. KL nævner endvidere, at der bør etableres en opkøbsordning, så kommunerneallerede på kommuneplanlægningstidspunktet har mulighed for at opkøbe ejendomme for atskabe plads til flere vindmøller. Danmarks Vindmølleforening og KL nævner endvidere vig-tigheden af uvildig, grundig og tidlig information om ordningen. Danmarks Vindmøllefor-ening mener, at Energinet.dk også skal orientere om ordningen på det offentlige informati-onsmøde. Landbrug & Fødevarer støtter det af Danmarks Vindmølleforening anførte.KL finder det beklageligt, at grøn ordning ikke gælder for kystmøllerne. Danmarks Vindmøl-leforening foreslår, at grøn ordning udvides til også at omfatte de kommuner, som er belig-gende tæt ved de kommende kystnære møller. VedvarendeEnergi mener også, at den grønneordning bør gælde for kystnære møller.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget indeholder ingen ændringer af den grønne ordning. Der skal henvises til Energi-styrelsens evaluering af 26. oktober 2011 af den grønne ordning. Det fremgår heraf, at der ef-ter styrelsens opfattelse ikke er behov for på nuværende tidspunkt at ændre VE-lovens be-stemmelser herom, og der anses iøvrigt heller ikke at være mulighed for at øge midlerne i pul-jen.Side 18

D. Garantifonden (VE-lovens § 21)

Danmarks Vindmølleforening mener, at puljen på 10 mio. kr. til garantifonden bør øges til 20mio. kr., da hele puljen p.t. er i arbejde. Det bør således være muligt at have en løbende garan-ti ved forundersøgelser ved 40 projekter i stedet for 20, ellers kan garantiordningen ikke an-vendes ved flere nye projekter som politisk ønsket. Danmarks Vindmølleforening ønsker her-udover ordningen ændret, således at der reelt kan opnås en garanti for det oprindeligt optagnelån – altså hovedstolen (dog max. 500.000 kr.) eller alternativt en kreditfinansiering uden af-drag på max. 500.000 kr. Med den gældende ordning risikerer lokale initiativtagere at stå til-bage med en meget stor del af omkostningerne til forgæves forundersøgelser m.v. i de tilfæl-de, hvor et vindmølleprojekt ikke kan realiseres. Endvidere nævnes vigtigheden af uvildig,grundig og tidlig information om ordningen, og Energinet.dk skal også orientere om ordnin-gen på det offentlige informationsmøde. Landbrug & Fødevarer støtter det af DanmarksVindmølleforening anførte, og finder det specielt vigtigt, at ordningen udvides med kapital,og at reglerne for deltagelse (hvem og på hvilke betingelser) præciseres.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget indeholder alene en ændring af reglerne om bopælsregistrering i CPR for vind-møllelavets eller initiativgruppens deltagere, så afstandskravet svarer til det, som gælder iforhold til køberetsordningen. Dette svarer til, hvad der blev foreslået i Energistyrelsens eva-luering af 26. oktober 2011, hvor der ikke vurderedes behov for yderligere ændringer. Deranses ikke at være mulighed for at øge midlerne i puljen.Det af organisationerne rejste spørgsmål om ændring af ordningen blev også berørt i evalue-ringen. Det bemærkes således, at formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulig-hederne for lokale møllelavs forundersøgelser m.v. med en garanti på max. 500.000 kr. til lånoptaget på markedsbestemte vilkår. Det betyder, at en garanti kun bliver udløst, når lånetmisligholdes. Det betyder også, at en udløst garanti ikke omfatter de afdrag, som lavet ellergruppen allerede har indbetalt på lånet.Det har ikke været tilsigtet med ordningen, at den skulle fungere som en fuld risikoafdækningfor vindmøllelav og initiativgrupper, således at de altid er sikret 500.000 kr., såfremt et låne-finansieret projekt ikke måtte blive til noget f.eks. på grund af manglende tilladelser. En så-Side 19

E. Administration m.v.

Dansk Industri, Dansk Energi og Vindmølleindustrien finder det problematisk, at de admini-strative omkostninger øges hos Energinet.dk. Særligt påpeges at evalueringen [af værditabs-ordningen] bør forholde sig mere tydeligt til den høje administrationsdel i forhold til de sam-lede udgifter. Organisationerne er ikke enige i, at lovforslaget kun medfører en begrænset for-øgelse af omkostningerne for erhvervslivet, idet der er væsentlig administration og omkost-ninger forbundet med brevudsendelse samt yderligere krav til orientering. Landbrug & Føde-varer finder, at de nye regler skaber øget administration og understreger vigtigheden af, at deopgaver, som pålægges Energinet.dk udføres på en omkostningseffektiv måde og med løben-de evaluering for at mindske de regninger, der som følge af dette lander hos elforbrugerne viatariffer eller via PSO-ordningen.Dansk Byggeri finder, at det er uklart, om ændringerne vil føre til færre barrierer for vindmøl-leopstillerne, og der bør fortsat ske en løbende evaluering af ordningerne.Energistyrelsens bemærkninger:Det vurderes fortsat, at lovforslaget alene medfører en begrænset forøgelse af omkostninger-ne for erhvervslivet. I forhold til Energinet.dk’s administration skal i øvrigt henvises til efter-synet af reguleringen af den danske elforsyningssektor. Eftersynet skal bl.a. analysere omEnerginet.dk har en hensigtsmæssig regulering og opgaveportefølje, om Energinet.dk harværktøjerne til at varetage disse opgaver og om den økonomiske regulering af Energinet.dkgiver de rette incitamenter til omkostningseffektivt.Der er ikke p.t. planer om nye evalueringer af ordningerne.

Dansk Energi, Dansk Industri og Vindmølleindustrien finder det vigtigt, at der er tale om enfeed-in-tarif, men de 70 øre pr. KWh forventes ikke at kunne bære selvstændige projekter påmax. 50 MW med et højt demonstrationsindhold. Organisationerne vil gerne have præciseret,hvad der menes med behov for yderligere støtte for at blive realiseret, idet der skal være bredmulighed for medfinansiering. Organisationerne ønsker, at vilkår og frister for ansøgningetableres hurtigst muligt efter, at lovgivningen er på plads, at projekter godkendes med ud-gangspunkt i afprøvning af løsninger og teknologier, som kan bidrage til at reducere cost ofenergy, og at der etableres mulighed for et samarbejde med forskellige offshore-teknologier,f.eks. bølgekraftanlæg, dog uden det må påvirke finansieringen afsat til de kystnære møllepro-jekter.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig i, at den garanterede pris på 70 øre pr. KWh ikke alene vil kunne bæ-re projekter med højt demonstrationsindhold. Forventningen er, at tilskudsordningen primærtvil skulle fremme test på havet af teknologier, f.eks. prototyper af nye møller, som allerede erdemonstreret på land (f.eks. på det Nationale Testcenter i Østerild).Energistyrelsen skal præcisere, at der ikke er noget til hinder for at supplere med anden fi-nansiering, herunder både private midler samt tilskud fra andre offentlige tilskudsprogram-mer i både Danmark og EU i det omfang, det ikke strider mod statsstøttereglerne. De konkre-te krav til modtagerne af tilskuddet vil blive udformet i forlængelse af vedtagelsen af loven ogpå grundlag af en konsultation i industrien, som gennemføres i første kvartal af 2013. Til-skuddet vil først kunne træde i kraft efter, at det blevet godkendt af Europa-Kommissionen ef-ter EU’s statsstøtteregler.Under henvisning til at der i høringssvarene nævnes samarbejde med andre offshore-teknologier, f.eks. bølgekraftanlæg, skal Energistyrelsen understrege, at bestemmelsen ikkegiver mulighed for at yde støtte til f.eks. bølgekraftanlæg. Bølgekraft kan således ikke væreforsøgselementet.F.2. Incitament til øget lokalt medejerskabKL’s sekretariat finder, at der ikke bør lægges en begrænsning på, hvor meget en lokal virk-somheds ejerandele kan vægte i beregningen af det lokale ejerskab. Ringkøbing-SkjernKommune ønsker præciseret, at også kutterejere kan opfattes som lokale virksomheder. Dan-marks Vindmølleforening opfordrer til, at administrationen af ordningen gøres fleksibel, såle-des at tilfældige og udefrakommende begivenheder, som vindmølleejer ikke umiddelbart harindflydelse på ikke risikerer at fjerne muligheden for ekstra pristillæg. Opstiller bør få en visfrist i forhold til datoen for indberetning i f.eks. situationer, hvor en lokal virksomhed lukkereller flytter umiddelbart før den årlige indberetningsdag. Dansk Energi, Dansk Industri ogVindmølleindustrien mener, at incitamentet er positivt og potentielt vil bidrage til at styrkeden lokale opbakning, men at administrationen er behæftet med så store omkostninger og risi-ko for at miste pristillæg, at vindmølleprojekter med stort lokalt medejerskab ikke vil bliveSide 21

stillet bedre end øvrige projekter. Organisationerne finder, at ”associerede virksomheder” ikkebør anses for interesseforbundne. Det er administrativt meget omfattende at kontrollere for as-socierede virksomheder, og det er yderligere med til at begrænse adgangen til projekterne forlokale virksomheder. Organisationerne mener herudover, at det bør præciseres, hvornår enenkeltperson direkte eller indirekte har betydelig indflydelse i en virksomhed. Organisationer-ne foreslår endvidere, at det ikke kan få betydning for pristillægget, om lokale borgere medmere end 50 andele flytter inden for det første år. Ellers vil man ved udstedelse af andele skul-le kunne stille krav om, at ”andele ikke må flytte”, og dermed et krav om videresalg ved flyt-ning. Samme løsning ønskes for lokale virksomheder.Dansk Energi, Dansk Industri og Vindmølleindustrien mener endvidere, at der kan være pro-blemer med metoden, hvorpå den lokale ejerandel evalueres og foreslår ændringer heri. Enløsning kan være en præcisering i lovbemærkningerne af tidskravene til evalueringen, somkan omfatte tidsintervaller og mulighed for efterfølgende tidsfrist for at fremskaffe de mang-lende erklæringer. Herudover foreslås at ejerskabet alene skal dokumenteres ved nettilslutningog én gang til, f.eks. to år fra nettilslutningen. Den efterfølgende kontrol skal alene være forandelshavere med over 50 andele. Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Indu-stri og Vindmølleindustrien finder, at der også bør være mulighed for at generhverve pristil-lægget på et senere tidspunkt.VedvarendeEnergi mener, at incitamentet til øget lokalt medejerskab kun vil have marginalbetydning. I stedet foreslås en alternativ fast afregningsmodel evt. som supplement ved stortlokalt medejerskab.Energistyrelsens bemærkninger:Det er en del af aftalen i kredsen bag energiaftalen af 22. marts 2012, at en lokal virksomhedmaksimalt kan bidrage til 5 procentpoint ved opgørelsen af ejerskabet. Kravet er indsat for atsikre en bred lokal fundering.For at en virksomhed kan betragtes som lokal, skal den bl.a. have en produktionsenhed i enkommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Lokale fi-skere med kuttervirksomhed, som har registreret en produktionsenhed et sted på den havn,hvor kutteren ligger, vil opfylde dette krav, forudsat at havnen ligger i en kommune, som harkyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet.For at sikre en bred lokal fundering anses både koncernforbundne og associerede virksomhe-der som interesseforbundne. Under henvisning til at spørgsmålet om interesseforbundethedførst bliver relevant i forbindelse med investeringer, som samlet overstiger 5 procentpoint,dvs. over et trecifret millionbeløb, vurderes administrationen i forbindelse hermed at være re-lativt begrænset.Koncernbegrebet og begrebet associeret virksomhed er defineret i årsregnskabslovens bilag 1B. F.s.v.a. associeret virksomhed, som: ”En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed,men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomhed udøver en betydelig indfly-delse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at ud-Side 22

øve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens datterselskaber tilsammen besidder 20pct. eller mere af stemmerettighederne.”For at der kan være tale om et associeringsforhold kræves, at en anden virksomhed faktiskudøver en betydelig indflydelse. Et kendetegn for betydelig indflydelse kan f.eks. være repræ-sentation i bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan.Årsregnskabsloven omfatter kun virksomheder, mens § 37 a også anvender begrebet ”betyde-lig indflydelse” i forhold til fysiske personer og kommuner. Ved fortolkningen heraf anvendessamme retningslinjer som for associerede og koncernforbundne virksomheder.Energistyrelsen kan tilslutte sig, at administrationen af ordningen gøres enklere. Det foreslåsderfor, at elproducenten færre gange skal dokumentere over for Energinet.dk, at kravet om 30pct. lokalt medejerskab er opfyldt. Således ændres kravet om årlig dokumentation til et kravom dokumentation hvert 2. år, dog fastholdes dokumentationen for 1. år efter nettilslutningenaf omgåelseshensyn. Opstiller vil herefter skulle dokumentere, at kravet om lokalt medejer-skab er opfyldt ved nettilslutningen, ved 1. årsdag for nettilslutningen, ved 3. årsdag for net-tilslutningen, ved 5. årsdag for nettilslutningen og så fremdeles. Det bemærkes i den forbin-delse, at det, at det skal dokumenteres, at kravet om lokalt medejerskab er opfyldt på en be-stemt dato, ikke betyder, at selve revisorerklæringen skal være fremme hos Energinet.dk pådenne dato.Pristillægget er dog afhængigt af, at dokumentationen foreligger, idet pristillægget bortfalderfra årsdagen for nettilslutningen, hvis producenten ikke kan dokumentere, at omfanget af lo-kalt medejerskab udgør 30 pct. på denne dag. Energistyrelsen kan tilslutte sig, at det blivermuligt for producenten at generhverve pristillægget fra det tidspunkt, hvor producenten kandokumentere, at omfanget af lokalt medejerskab igen udgør 30 pct. Dette giver større inve-storsikkerhed og taler mod brug af klausuler for at opretholde 30 pct. lokalt medejerskab i he-le perioden.Udgangspunktet er, at fysiske personer og virksomheder skal opfylde kravet om lokal foran-kring for at kunne tælle med i de 30 pct. lokalt medejerskab. Der er lavet en undtagelse forborgere, som foretager mindre investeringer (op til 50 andele), idet de må tælle med, selv omde flytter efter nettilslutningen eller erhvervelsen af andelene og herefter ikke opfylder af-standskravet. Af omgåelseshensyn gælder undtagelsen først et år efter nettilslutningen ellererhvervelsen for borgere, som foretager større investeringer (over 50 andele). Energistyrel-sen fastholder disse regler. Det bemærkes i den forbindelse, at dokumentationen i forbindelsemed den efterfølgende kontrol for borgere med under 50 andele vil være begrænset, idet derikke tages hensyn til flytninger.F.3. Beregning af pristillæg til havvindmøllerVindenergi Danmark anbefaler, at bestemmelsen om pristillæg skærpes således, at pristillægikke udbetales i timer, hvor nedreguleringsprisen er negativ.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om størrelsen af pristillæg til fremtidige havvind-mølleparker, som etableres efter udbud, idet pristillæggene herfor fastsættes ved udbuddet.Forslaget kan indgå i overvejelserne, når betingelserne for de nye møller fastsættes.Side 23

A. Værditabsordningen (VE-lovens §§ 6-12)

B. Køberetsordningen (VE-lovens §§ 13, 14, 14 a, 15, 15 a, 16 og 17)

C. Grøn ordning (VE-lovens §§ 18-20)

D. Garantifonden (VE-lovens § 21)

E. Administration m.v.

F. Rammer for kystnære møller