KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

OVER

Betænkning nr. 1528/2011 om revision af reglerne om forkyndelse og

Retsplejerådets udtalelse af 27. juni 2012 herom

1. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Betænkning nr. 1528/2011 om revision af reglerne om forkyndelse ogRetsplejerådets udtalelse herom har været i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Foreningen af Of-fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Politiforbundet, Direk-toratet for Kriminalforsorgen, Generalauditøren, Procesbevillingsnævnet,3F – Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikernes Centralorga-nisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Jurist- ogØkonomforbund, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Røde Kors, Dansk Sygeplejeråd,Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Inkassoadvoka-ter, Danske Regioner, DI, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsik-ring & Pension, FSR – danske revisorer, FTF, Fængselsforbundet,HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet,Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen,Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvars-advokater, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsor-ganisationen i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Lægeforeningen,Post Danmark A/S, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådetfor Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Dan-

mark (SBH), SAND – De hjemløses landsorganisation, Stævningsmænde-nes Landsforening, Voldgiftsinstituttet og Århus Retshjælp.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Datatil-synet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater,Direktoratet for Kriminalforsorgen, Procesbevillingsnævnet, Advokatrå-det, Danner, Danske Advokater, Danske Revisorer, DI, Finansrådet, For-brugerrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Funktionærernesog Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK-landsklubben DanmarksDomstole og Domstolenes Tjenestemandsforening (DTF), Håndværksrå-det, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Post Dan-mark A/S, Rådet for Socialt Udsatte, Stævningsmændenes Landsforeningog Voldgiftsinstituttet.Endvidere har Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Realkredit-ankenævnet, TEKNIQ – Installatørernes Organisation og TDC A/S afgivethøringssvar.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Foreningen af Statsadvokater, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Procesbevillingsnævnet, Danske Revisorer, DI, Foreningen af Stats-

forvaltningsdirektører

Voldgiftsinstituttet

har ingen bemærkningertil betænkningen og Retsplejerådets udtalelse.

Sø- og Handelsretten

tilslutter sig de foreslåede ændringer af forkyndel-sesreglerne. Sø- og Handelsretten anfører, at der navnlig i konkurssagerkan opstå uoprettelige følger, hvis der afsiges et dekret, uden at den invol-verede part har været underrettet herom. Det er derfor af væsentlig betyd-ning, at der opstilles regler, der sikrer, at underretning har fundet sted. Derhar imidlertid også været en række eksempler på, at de eksisterende reglermisbruges med henblik på at undgå eller dog forhale en konkursbehand-ling. Der er således også af denne grund anledning til at udvide forkyndel-sesformerne, uden at retssikkerheden sættes over styr.

Byretterne

tilslutter sig, at det nærmere bør overvejes, om forkyndelse ik-ke bør kunne finde sted i henhold til lov om offentlig digital post.

Den Danske Dommerforening

foreslår i lyset af Retsplejerådets udtalelseom bl.a. telefonforkyndelse, at ordningen evalueres efter et år.

Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN)

tilslutter sig arbejdsgrup-pens anbefalinger og Retsplejerådets udtalelse. Særligt anbefalingerne tilen forenklet digital forkyndelse til en påmindelsesordning pr. sms eller e-mail vil bevirke en administrativ og arbejdsmæssig effektiviseringsgevinstfor anklagemyndigheden.

Advokatrådet

er enig i, at der bør forsøges indført mere tidssvarende me-toder for forkyndelse, så længe det sikres, at de nye forkyndelsesformerikke indebærer retssikkerhedsmæssige betænkeligheder for indivi-det/selskabet.

Danner

kan fuldt ud støtte forslaget om telefonforkyndelse og forenkletdigital forkyndelse og forslaget om at indføre en adgang til at foretage for-kyndelse for ledelsen og ansatte på institutioner, hospitaler mv. Danner harflere gange oplevet, at konkrete sager er trukket i langdrag på grund afproblemer med at få gennemført en forkyndelse. Dette har i flere tilfældeført til en forlængelse af den periode, hvor en voldsramt kvinde på grundaf de uafklarede forhold må blive boende i Danners krisecenter. Denne, ivisse tilfælde årelange, venten på forkyndelse giver mange kvinder ennedbrydende og demoraliserende oplevelse af fortsat at være udsat forvoldsudøverens psykiske vold.

Danske Advokater

kan overordnet set tilslutte sig målsætningen om, at alkommunikation mellem det offentlige og borgerne/virksomhederne skerdigitalt. Danske Advokater understreger samtidig dels de retssikkerheds-mæssige hensyn, dels behovet for at der ved udfærdigelse af bekendtgørel-ser mv. i medfør af loven er særligt fokus på slutbrugerperspektivet. Det ersåledes væsentligt, at offentlige digitale løsninger kan håndteres på en pas-sende måde for både det offentlige og for borger/virksomheder.

HK-Landsklubben Danmarks Domstole

Domstolenes Tjeneste-

mandsforening (DTF)

tilslutter sig behovet for at se på, hvorledes for-kyndelse kan ske mere effektivt under iagttagelse af den enkelte borgersretssikkerhed. Det er endvidere vigtigt, at det klart fremgår af retsplejelo-ven, hvilke meddelelser der skal forkyndes, og hvilke der ikke skal.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

er genereltpositive over for de foreslåede regelændringer. Et effektivt og hurtigt ar-bejdende retssystem tilgodeser lønmodtagernes mulighed for at få dom forsit lønkrav mv., mens det stadig har en faktisk og væsentlig betydning forden pågældendes økonomi. Effektiviteten må ikke ske på bekostning afsikkerheden for, at de involverede har en reel mulighed for at forstå pro-cessen og konsekvenserne af de meddelelser, de får.

Håndværksrådet

kan tilslutte sig de vurderinger og forslag, som Retsple-jerådet kommer med i sin udtalelse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

finder det afgørende, at de revide-rede regler om forkyndelse medfører, at forkyndelse fremover bliver min-dre ressourcekrævende. Styrelsen bifalder på den baggrund arbejdsgrup-pens forslag til revision af reglerne om forkyndelse.

Rådet for Socialt Udsatte

er af den opfattelse, at socialt udsatte borgerefalder ind under gruppe, det er svært at forkynde for, og som vil have van-skeligt ved at forstå, hvad forkyndelse indebærer. Det er derfor vigtigt, atman benytter muligheden for at udsætte sagen, når en socialt udsat borgerikke møder i retten. I forhold til forkyndelse finder rådet det generelt væ-sentligt, at borgeren aktivt skal kvittere for forkyndelsen og dens konse-kvens, f.eks. mødetid i retten, før denne kan anses for gennemført.

Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme

støtter forslagene. An-kenævnet foretager jævnligt forkyndelse af nævnets afgørelser og kan nik-ke genkendende til de mangler, der er i forhold til stævningsmandsforkyn-delse. Det er således dyrt, ligesom det tager tid.

2.1. Forkyndelse for ledelsen eller personalet på en institution mv.

Advokatrådet

tilslutter sig, at der gives mulighed for forkyndelse på denforeslåede måde. Personalet eller den person, der er forkyndt for, bør dogved tilbagemelding til retten bekræfte, at forkyndelsen er viderebragt tilrette person.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at indgriben i forholdet mel-lem sundhedspersonale og patient/klient efter omstændighederne kan rejsespørgsmål i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK) om retten til respekt for privatlivet. Det bør derforovervejes, om tillidsforholdet mellem sundhedspersonale mv. og pati-ent/klient kan blive påvirket negativt af, at sundhedspersonalet mv. får på-lagt en myndighedsrolle. Forkyndelse over for personale på institutioner4

mv. bør først tillægges retsvirkning over for modtageren fra det tidspunkt,hvor den pågældende får meddelelsen overbragt af personalet.

Forbrugerrådet

anfører, at forkyndelse kun bør kunne ske over for ledel-sen og ellers personale, der beskæftiger sig med sagsbehandling. Endvide-re bør ledelsen eller det pågældende personale returnere en svarkuvert, nårmeddelelsen er overbragt personligt.

Post Danmark A/S

bemærker, at når et brev i forbindelse med postfor-kyndelse udleveres til et hospital mv., vil det være til den person, somnormalt modtager post.

Rådet for Sociale Udsatte

finder, at forkyndelse for ledelse/personale mv.bør ske med et ”lukket” anbefalet brev, som borgeren efterfølgende selvskal kvittere for modtagelsen af.Det fremgår af betænkningen, side 91 og side 148, at forslaget om forkyn-delse over for ledelsen eller personalet på en institution eller hospital tildels er en kodifikation af retspraksis. Forkyndelse kan efter forslaget aleneforetages for ledelsen og personalet, men bør så vidt muligt ske for ledel-sen. Hvis forkyndelse sker for personalet, forudsættes det, at der er tale ompersonale, der beskæftiger sig med sagsbehandling mv. og pleje på stedet imodsætning til f.eks. personale, der beskæftiger sig med vedligeholdelsemv. af de fysiske rammer.Justitsministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig Retsplejerådets forslagom, at ledelse eller personale, der har modtaget en meddelelse, der skalforkyndes, skal returnere en frankeret svarkuvert til retten, når meddelel-sen er overbragt den person, meddelelsen angår, og at forkyndelse heref-ter skal anses for sket den dag, ledelsen eller personalet anfører at haveoverbragt meddelelsen. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det af ar-bejdsgruppens udkast til bekendtgørelse om forkyndelse bl.a. fremgår, atsker stævningsmandsforkyndelse ikke over for vedkommende personlig,overgives genpart af den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuellebilag i en lukket kuvert, jf. udkastets § 16.Under henvisning til ovenstående er det Justitsministeriets opfattelse, atden foreslåede bestemmelse ikke rejser spørgsmål i forhold til artikel 8, iDen Europæiske Menneskerettighedskonvention.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og pkt. 2.2.3.1 i de almin-delige bemærkninger til lovforslaget.

2.2. Forkyndelse på arbejdspladsen

Advokatrådet

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF)

finder, at forkyndelse på arbejdspladsen fortsat bør være subsidiærti forhold til forkyndelse pr. post, digitalt og ved fremmøde på en oplystbopæl. I forhold til personer, der ikke bevidst unddrager sig forkyndelse,må det vægtes tungt, at forkyndelse på en arbejdsplads kan virke ydmy-gende og vil kunne indebære, at kollegaer, ledere mv. får en viden, somikke tilkommer dem. Der bør foretages en afgrænsning af, hvilke medde-lelser som kan forkyndes på arbejdspladsen.

Forbrugerrådet

finder, at forkyndelse på arbejdspladsen er en meget ind-gribende forkyndelsesform. Det bør derfor drøftes, om arbejdspladsfor-kyndelse kun kan blive relevant, hvis der ikke er andre muligheder for atforkynde. Forbrugerrådet finder dog, at forkyndelse på arbejdspladsen overfor vidner er uproblematisk. Det er vigtigt, at der tages stilling til, hvemder vælger prioriteringen i valg af forkyndelsesform.Af betænkningen, side 93-94, fremgår det, at der i praksis foretages for-kyndelse på arbejdspladsen i et meget begrænset omfang, fordi adgangenhertil er subsidiær i forhold til forkyndelse på bopælen, og at det må anta-ges, at en udvidet adgang til forkyndelse på arbejdspladsen vil øge sand-synligheden for, at forkyndelse kan foretages. Effektivitetshensyn taler så-ledes for, at adgangen til arbejdspladsforkyndelse udvides yderligere.Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at forkyndelse på arbejds-pladsen fremover ikke bør være subsidiær i forhold til bopælen, ligesomder skal kunne foretages telefonforkyndelse på arbejdspladsen, men kunfor den pågældende selv. Myndigheden skal således kunne rette henven-delse til arbejdspladsen og bede om at tale med den pågældende. Justits-ministeriet vil derfor tage initiativ til at ændre bekendtgørelsen om forkyn-delse i overensstemmelse hermed.Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig, at princippet om diskretion,som bl.a. kommer til udtryk i § 5 i bekendtgørelsen om instruks for stæv-ningsmænd, er af særlig stor betydning, når forkyndelse foretages på ar-bejdspladsen. I overensstemmelse hermed skal det, der forkyndes – nårforkyndelse sker over for en anden end den, som forkyndelsen angår – og-så fremover overgives i en lukket kuvert, så uvedkommende ikke bliver be-kendt med indholdet. Hvis en myndighed foretager telefonforkyndelse påarbejdspladsen, skal det tilsvarende ske under størst mulig diskretion.

2.3. Telefonforkyndelse

HK-Landsklubben Danmarks Domstole

Domstolenes Tjeneste-

mandsforening (DTF)

gør opmærksom på, at telefonforkyndelse f.eks.kan ske samtidig med, at kontorfunktionærerne berammer sagen. Det taleri øvrigt til effektivitetens fordel, at forkyndelse sker via rettens personale,da man herved sparer fremsendelse til stævningsmand og returnering tilretten, som herefter skal sende det forkyndte til modtageren. For at sikre,at forkyndelse sker for den rigtige modtager, kan medarbejderen f.eks.spørge efter fødselsdag, adresse eller lignende og sammenholde det medoplysningerne i den sag, den medarbejderen sidder med.

Advokatrådet

finder, at det som udgangspunkt kan være ressourcebespa-rende at give adgang til telefonforkyndelse. Telefonforkyndelse medførerdog samtidig udfordringer i forbindelse med at identificere den pågælden-de korrekt. Advokatrådet tiltræder derfor, at der ikke kan anvendes telefon-forkyndelse, hvis der er tvivl om den pågældendes identitet. Der vil endvi-dere være en udfordring i forhold til at afgrænse, hvilke meddelelser somer egnet til telefonforkyndelse. Herudover henviser rådet til, at forkyndel-sen kan ske på et tidspunkt, hvor adressaten laver andre gøremål og der-med kan blive distraheret, ligesom der er en risiko for, at den pågældendeikke har forstået, at der er tale om en forkyndelse, og der kan være sprog-mæssige barrierer. Den efterfølgende fremsendelse af dokumenterne somB-post kan give problemer i forhold til overholdelse af vigtige frister f.eks.retsplejelovens § 844, stk. 2 (forkyndelse for tiltalte med mindst 4 dagesvarsel). Telefonforkyndelse bør derfor ikke implementeres, før det sikres,at adressaten er identificeret korrekt, og at denne får dokumentet i hænde.

Danske Advokater

er enig i, at der vil være et vist ressourcespil forbundetmed de sager, hvor man forgæves forsøger telefonforkyndelse. Det må ivisse tilfælde forudses, at de pågældende personer ikke vil være samar-bejdsvillige. Danske Advokater kan i den forbindelse tilslutte sig de særli-ge overvejelser af retssikkerhedsmæssig karakter, som er indeholdt i Rets-plejerådets udtalelse om telefonforkyndelse.

Forbrugerrådet

finder det problematisk, at der er risiko for, at andre endindehaveren af telefonen svarer på opkaldet, at borgeren kan befinde sighvor som helst, når telefonen tages, og at det er borgeren selv, der skalholde øje med, om dokumentet bliver eftersendt, samt at borgeren måskeikke er opmærksom på, at selve opringningen er forkyndelsen.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør nærmere overvejes –og indskrives i lovbemærkningerne – hvordan tvivl om modtagerens iden-7

titet og forståelse af samtalen undgås, ligesom der bør gives retningslinjerfor, hvilke dokumenter der henholdsvis vil og ikke vil være egnede til tele-fonforkyndelse. Instituttet tilslutter sig forslaget om, at telefonforkyndelseeventuelt kombineres med en efterfølgende bekræftelse på sms. Der børherudover i lovbemærkningerne på samme måde som ved forenklet digitalforkyndelse udtrykkeligt tages stilling til de situationer, hvor der er sket te-lefonforkyndelse, men den pågældende ikke har praktisk mulighed for atvaretage sine interesser eller møde for retten.

Københavns Retshjælp

er enig med Retsplejerådet i, at telefonforkyndel-se må forudsætte en bekræftelsesordning.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

udtaler sig ikke imod, at ogsåanklageskrifter kan anses for forkyndt ved telefonforkyndelse, men påpe-ger dog et retssikkerhedsmæssigt problem i forhold til identifikation, her-under om den pågældende har modtaget forkyndelsen på et sprog, han for-står, ligesom den pågældende skal forstå, at der er tale om en formelig for-kyndelse og ikke blot en telefonisk orientering af en given art.

Rådet for Socialt Udsatte

er stærkt betænkelig ved telefonisk forkyndel-se. Hvis forslaget gennemføres, bør der udarbejdes retningslinjer for, hvil-ke typer sager der kan forkyndes telefonisk, ligesom der bør indføres enkvitteringsprocedure, så modtageren f.eks. via sms efterfølgende bekræfterat have modtaget forkyndelsen og hermed er oplyst om mødetid, sted mv.Rådet peger endvidere på, at der er stor risiko for, at borgere, der har dansksom andet sprog, i en presset og ubehagelig situation vil svare et samtyk-kende ja for at undslippe den ubehagelige og stressede situation, uden at deegentlig har forstået indholdet og alvoren af beskeden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

foreslår, at styrelsen skal kunnebeskikke ansatte til at foretage telefonforkyndelser i sager omfattet af lovom forbrugerklager.

Stævningsmændenes Landsforening

– som var repræsenteret i arbejds-gruppen om revision af reglerne om forkyndelse – fastholder sin bekym-ring for indførelsen af muligheden for telefonforkyndelse.Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.1 præciseret,at myndigheden, der foretager telefonforkyndelse, skal sikre sig, at perso-nen, som myndigheden har rettet henvendelse til, vedkender sig at væreden person, der skal ske forkyndelse for, og at myndigheden bør foretagekontrol af den pågældendes fødselsdato. Det er endvidere præciseret, atdet påhviler den person, der foretager telefonforkyndelsen, at vurdere, om8

den person, der skal forkyndes for, må antages at have forstået telefon-samtalen. I tilfælde hvor den pågældende – enten på grund af sprogvan-skeligheder, sygdom, påvirkning af alkohol mv. eller lign. – forekommerude af stand til at forstå en besked af den omhandlede karakter, kan for-kyndelse ikke anses for sket, og en anden forkyndelsesform må derfor an-vendes i stedet.Det er endvidere i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestem-melse om telefonforkyndelse præciseret, at der som udgangspunkt kan sketelefonforkyndelse af alle typer af dokumenter, men at visse dokumenter vilvære særligt velegnede til at være genstand for telefonforkyndelse, f.eks.indkaldelser mv., ligesom visse stævninger og anklageskrifter kan være foromfattende og komplicerede til at være egnede til telefonisk forkyndelse.Endvidere fremgår det, at det er op til myndigheden at vurdere, om et kon-kret dokument er velegnet til telefonisk forkyndelse.Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at hvis den pågældendesvarer på sin mobiltelefon og oplyser, at han eller hun er bortrejst og der-for ikke har adgang til sin post eller mulighed for at give møde, bør dom-stolene – ligesom ved forenklet digital forkyndelse, jf. nedenfor – inden forrammerne af de gældende regler på området, anlægge en mere lempeligvurdering ved anmodninger om udsættelse af sagen, når det er åbenbart,at vedkommende ikke har praktisk mulighed for at komme til stede i retten.Det samme gør sig gældende ved spørgsmål om, hvorvidt en udeblivelse isådanne tilfælde har karakter af lovligt forfald. På tilsvarende måde børder efter omstændighederne anlægges en mere lempelig vurdering vedindgivelse af anmodning om genoptagelse af en sag efter retsplejelovens§ 367, stk. 1, 2. pkt.(der ikke foreslås ændret).Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig Retsplejerådets anbefaling om,at telefonforkyndelse suppleres med en bekræftelsesordning pr. sms eller –hvis forkyndelsen sker på en fastnettelefon – ved almindeligt brev. Dennebekræftelse pr. sms bør kunne sendes uden samtykke fra borgeren.Herudover kan Justitsministeriet tilslutte sig forslaget om, at der etableresmulighed for at fremsende påmindelser om retsmøder pr. sms eller e-mail.Der bør tilsvarende indføres hjemmel til at sende disse påmindelser udensamtykke fra borgeren eller virksomheden.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af de speciellebemærkninger til den foreslåede bestemmelse om telefonforkyndelse, at te-lefonforkyndelse ikke anvendes, hvis brevet med dokumenterne ikke kanforventes modtaget inden en bestemt frist, ligesom retten – i forbindelse9

med fastsættelsen af frister for f.eks. afgivelse af svarskrift – skal tage be-hørigt hensyn til, at der er sket telefonforkyndelse, og at meddelelsen medeventuelle bilag derfor først vil nå frem til modtageren og danne grundlagfor udarbejdelse af svarskrift nogle dage senere.Forkyndelsen anses i øvrigt for sket den dag, meddelelsen telefonisk givesden pågældende, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 156 a(lovforslagets § 1, nr. 6 og 7).Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5-7 (retsplejelovens § 154 a,stk. 1. nr. 3 og 4, og § 155, stk. 1, nr. 4 – § 155, stk. 1, nr. 6, når de fore-slåede regler om digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse sættesi kraft) og de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser.For så vidt angår forslaget om, at ansatte i Konkurrence- og Forbruger-styrelsen skal kunne beskikkes til at foretage telefonforkyndelser, finderJustitsministeriet, at en eventuel udvidelse af adgangen for andre myndig-heder end politi, domstole og restanceinddrivelsesmyndighed til at foreta-ge telefonforkyndelser bør afvente erfaringerne med de foreslåede regler.

2.3.1. Adgang til hemmelige telefonnumre

Datatilsynet

henstiller, at der i lovforslaget foretages en vurdering af, omden ønskede adgang til videregivelse og brug af oplysninger om hemmeli-ge telefonnumre er forenelig med databeskyttelsesdirektivet. Teleselska-bernes behandling af oplysninger om hemmelige telefonnumre sker tilformål, der vedrører administrationen af abonnementet. Senere behandling,herunder videregivelse til og anvendelse hos andre af oplysningerne, måikke være uforenelig med dette formål. Endvidere må det antages, at per-soner, som har valgt at have hemmeligt telefonnummer, i almindelighedvil have en berettiget forventning om, at oplysning om deres telefonnum-mer ikke videregives til offentlige instanser, medmindre der foreliggerganske ekstraordinære omstændigheder. På denne baggrund er Datatilsynetumiddelbart betænkelig ved forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

efterlyser en afvejning af adgangen tilhemmelige telefonnumre i forhold til retten til respekt for privatliv, jf. arti-kel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

TDC

anfører, at virksomheden, som i henhold til lov om elektroniskekommunikationsnet og -tjenester er udpeget til forsyningspligtudbyder afden landsdækkende nummeroplysningstjeneste, ingen indvendinger harmod, at kredsen, der kan få adgang til de hemmelige telefonnumre, lov-10

mæssigt udvides. De persondataretlige og teleretlige overvejelser bør i denforbindelse afspejles i lovforslagets bemærkninger. TDC finder det endvi-dere afgørende, at der træffes aftaler om praktiske retningslinjer, som sik-rer, at persongruppen entydigt og enkelt i praksis kan identificeres, så derikke i dagligdagen opstår tvivl om, hvorvidt en person, der beder om ethemmeligt nummer, er berettiget til at få det udleveret eller ej. Dette vil iøvrigt svare til, hvad der i dag ligger til grund for politiets og alarmcentra-lens adgang til hemmelige numre i 118-databasen.Det er i 2.2.3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget præciseret,at adgangen til de hemmelige telefonnumre kun anvendes i forbindelsemed telefonforkyndelse, ligesom kun de personer ved retterne og hos re-stanceinddrivelsesmyndigheden, der beskikkes til at foretage telefonfor-kyndelser, får adgang til oplysningerne.På den baggrund finder Justitsministeriet, at en behandling af personop-lysninger om hemmelige telefonnumre, der sker i overensstemmelse medden foreslåede bestemmelse i lov om elektroniske kommunikationsnet og-tjenester i forbindelse med telefonforkyndelse har et udtrykkeligt angivetog sagligt formål, jf. herved persondatalovens § 5, stk. 2, og at behandlin-gen ikke er i strid med kravet om proportionalitet i persondatalovens § 5,stk. 3. Det foreslåede bestemmelse må derfor efter Justitsministeriets op-fattelse anses for at være i overensstemmelse med databeskyttelsesdirekti-vet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995).Under henvisning til ovenstående er det Justitsministeriets opfattelse, atden foreslåede bestemmelse ikke rejser spørgsmål i forhold til artikel 8, iDen Europæiske Menneskerettighedskonvention.

2.4. Digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet i sit høringssvar over forslag til lov omoffentlig digital post (lovforslag nr. L 160 af 13. april 2012) bl.a. har påpe-get, at myndighedernes ansvar for og rådighed over en meddelelse ophørerved afleveringen. Dette indebærer efter Datatilsynets opfattelse, at der ikkeer hjemmel i persondataloven til, at en myndighed modtager oplysning om,hvorvidt en meddelelse fra myndigheden er åbnet af borgeren eller ej. Pådenne baggrund kan Datatilsynet umiddelbart ikke tiltræde, at der sendesen besked, når borgeren har åbnet en digital meddelelse.Det fremgår af pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 160af 13. april 2012, jf. herved lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digi-tal Post, at en offentlig afsenders ansvar for og rådighed over en medde-11

lelse mv. ophører ved aflevering til postløsningen, hvilket betyder, at enborger er dataansvarlig for indholdet i egen digitale postkasse. Det bety-der således også, at en offentlig afsender ikke må modtage oplysning om,hvorvidt en meddelelse er åbnet mv.Med den foreslåede bestemmelse om forenklet digital forkyndelse vil denafsendende myndighed få automatisk besked, når den pågældende medde-lelse er blevet åbnet. Dette skal ses i sammenhæng med, at formålet medforkyndelse er at sikre, at en meddelelse kommer frem til adressaten, såadressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Formåleter endvidere at sikre den, der har iværksat forkyndelsen, det fornødne be-vis for, at meddelelsen er kommet frem, så de retsvirkninger, der er knyttettil forkyndelsen, kan indtræde.Efter de gældende regler om forkyndelse sker dette enten ved, at den derskal forkyndes for, aktivt skal bekræfte modtagelsen af den pågældendemeddelelse (f.eks. brevforkyndelse og digital forkyndelse), eller ved, atmeddelelsen sendes til den pågældendes bopæl i brev med afleveringsat-test (postforkyndelse) eller afleveres til den pågældende af en stævnings-mand (stævningsmandsforkyndelse).Der er i arbejdsgruppen blevet peget på, at kravet i de gældende regler omdigital forkyndelse, hvorefter den pågældende aktivt skal bekræfte modta-gelsen af meddelelsen, vil kunne stå i vejen for digital forkyndelse. Det er iden forbindelse afgørende, at den, der har iværksat forkyndelsen, får detfornødne bevis for, at meddelelsen er kommet frem, så de retsvirkninger,der er knyttet til forkyndelsen, kan indtræde. Sigtet med den foreslåedeordning er således at skabe en digital forkyndelsesform, der – ligesompost- og stævningsmandsforkyndelse – ikke kræver en aktiv medvirken framodtagerens side.Justitsministeriet finder det på den baggrund af afgørende betydning forordningen, at der skabes sikkerhed for, at den meddelelse med eventuellebilag, der skal forkyndes, faktisk er blevet åbnet. Justitsministeriet findervidere, at der i forhold til forenklet digital forkyndelse er grundlag for atfravige ovennævnte udgangspunkt, således at afsenderen af den digitalemeddelelse får automatisk besked, når meddelelsen er åbnet.

Rådet for Socialt Udsatte

finder, at der ikke bør være en automatisk kvit-tering ved åbning af den digitale forkyndelse, men at borgeren selv børskulle foretage sig noget aktivt for at kvittere. Socialt udsatte magter imange tilfælde således ikke at anvende digital kommunikation, ligesom deofte ikke har egen adgang til digital kommunikation. I sager, der omhand-12

ler udsatte borgergrupper, bør det derfor overvejes, om der er forhold, dergør, at digital forkyndelse ikke er den rette forkyndelsesform i den konkre-te sag.Arbejdsgruppen har peget på, at kravet om aktiv bekræftelse fra modtage-ren i de gældende regler om digital forkyndelse vil kunne stå i vejen forgennemførelse af digital forkyndelse. Formålet med forenklet digital for-kyndelse er at skabe en digital forkyndelsesform, der – ligesom de gælden-de regler om post- og stævningsmandsforkyndelse – ikke kræver en aktivmedvirken fra modtagerens side. På den baggrund finder Justitsministerietikke, at forenklet digital forkyndelse bør være betinget af aktiv medvirkenfra modtagerens side.

Advokatrådet

kan tilslutte sig den foreslåede model med forenklet digitalforkyndelse. Brugen af forenklet digital forkyndelse vil medføre, at enmeddelelse kan blive forkyndt for en person uanset, hvor den pågældendebefinder sig i verden, hvilket kan give nogle praktiske udfordringer for denpågældende bl.a. i forbindelse med indlevering af processkrift. Domstole-ne bør derfor have mulighed for at modtage processkrifter i digital formmed digital signatur og udsættelsesbegæringer i den anledning. Advokat-rådet vil ikke udtale sig imod forenklet digital forkyndelse, hvis domstole-ne vil fortolke ordningen lempeligt, især fordi det ikke med sikkerhed kanvides, hvem der åbner den digitale postkasse, og fordi man ikke med sik-kerhed kan vide, at de pågældende er i stand til at reagere på henvendel-sen, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Konsekvenserne afmodtagelse af forkyndelsen bør fremgår tydeligt af meddelelsen, således atden pågældende, der skal forkyndes for, kender retsvirkningerne heraf.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør fremgå, at åbning afmeddelelsen udgør et element i selve forkyndelsen. Instituttet støtter end-videre, at der i forhold til tilfælde, hvor den pågældende befinder sig i ud-ladet ved forkyndelsen, bør anlægges lempeligere vurderinger ved anmod-ninger om udsættelse af sagen samt ved spørgsmål om udeblivelse og gen-optagelse. I lovbemærkningerne bør det herudover anføres, at en digitalmeddelelse ikke anses for forkyndt, hvis det kan godtgøres, at åbningen afmeddelelsen er sket i forbindelse med hacking eller anden misbrug af denpågældendes digitale kommunikation med det offentlige. Endelig anbefa-ler instituttet, at forkyndelsesformen evalueres efter en etårig periode.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at det i tilfælde, hvor detgodtgøres, at en eller flere andre personer har adgang til at åbne digitale

forsendelser, kan formodningen være, at forkyndelsen ikke er kommetfrem til den pågældende, hvilket bør afhænge af en konkret bedømmelse.

Københavns Retshjælp

er enig i, at anvendelse af forenklet digital for-kyndelse må forudsætte en lempelig administration fra domstolenes side.Det er i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse om for-enklet digital forkyndelse i retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 3 (lovforsla-gets § 1, nr. 7) præciseret, at der ved forenklet digital forkyndelse – lige-som ved telefonforkyndelse – vil kunne ske forkyndelse over alt i verden ogderved også i en situation, hvor den pågældende eksempelvis er bortrejstfra Danmark i en periode, uden at retten er bekendt hermed. Det forudsæt-tes i den forbindelse, at domstolene i sådanne tilfælde – inden for de gæl-dende bestemmelser på området – anlægger en mere lempelig vurderingved anmodninger om udsættelse af sagen, når det er åbenbart, at vedkom-mende ikke har praktisk mulighed for at komme til stede i retten samt vedspørgsmål om, hvorvidt en udeblivelse i sådanne tilfælde har karakter aflovligt forfald. På tilsvarende måde bør der efter omstændighederne an-lægges en mere lempelig vurdering ved indgivelse af anmodning om gen-optagelse af en sag efter retsplejelovens § 367, stk. 1, 2. pkt..

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

finder det afgørende, at den digita-le postkasse ikke begrænses til f.eks. borger.dk, virk.dk eller e-boks.dk,men at det sikres, at også andre løsninger kan anvendes, f.eks. Forbruger-klagenævnets digitale sagsbehandlingsløsning (”Min Sag”). Det bør såle-des være tilstrækkeligt ved digital forkyndelse og forenklet digital forkyn-delse, at meddelelsen med eventuelle bilag, der skal forkyndes, er gjort til-gængelig på en platform, hvor det utvivlsomt fremgår, at meddelelsenkommer fra myndigheden, i den form den er gjort tilgængelig i, uanset omden måtte være forsynet med digital signatur.

Forbrugerrådet

bemærker, at det nøje bør præciseres, når en person fåren digital postkasse, at vedkommende ikke bør give andre adgang til dennepostkasse, idet det kan have utilsigtede konsekvenser. Herudover bør detvære en obligatorisk betingelse, at det fremgår af den meddelelse, der skalforkyndes, at den er forkyndt på det tidspunkt, hvor den er blevet åbnet.Det bør endvidere nøje overvejes, hvordan man orienterer borgerne om, atdet modtagne eventuelt kan indeholde materiale, der ikke må offentliggø-res i henhold til databeskyttelseslovgivningen.Det er i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse om for-enklet digital forkyndelse i retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 3 (lovforsla-gets § 1, nr. 7) præciseret, at ved ”en digital postkasse, der anvendes til14

sikker kommunikation med det offentlige” forstås borger.dk, virk.dk ellertilsvarende systemer, og at det afgørende er, at systemet opfylder de krav,der omtales nærmere i bemærkningerne. Endvidere fremgår det, at denmeddelelse, der skal forkyndes i almindelighed er forsynet med digital sig-natur, der kan sikre, at meddelelsen stammer fra den angivne afsender, ogat meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs.I de specielle bemærkninger er det endvidere forudsat, at det øverst i med-delelsen fremgår, at denne anses for forkyndt på det tidspunkt, hvor denblev åbnet, og at meddelelsen med eventuelle bilag kan indeholde oplys-ninger, der ikke må offentliggøres.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

foreslår, atdigital forkyndelse suppleres af en mulighed for, at modtageren kan henteeller anmode om at få fremsendt en papirversion af de dokumenter, der erforkyndt.Den nyligt vedtagne lov om offentlig digital post (lov nr. 528 af 11. juni2012) indeholder bestemmelser, hvorefter det offentlige som udgangspunktfår ret til at sende digitale meddelelser i Offentlig Digital Post til alle bor-gere og virksomheder, og at borgere og virksomheder som udgangspunktikke får adgang til at fravælge at modtage digital post fra det offentlige tilfordel for papirpost. I overensstemmelse hermed bør der efter Justitsmini-steriets opfattelse ikke være adgang til at fravælge digital forkyndelse.

Danske Advokater

tilslutter sig de overvejelser om digital forkyndelse,som Retsplejerådet kommer med i sin udtalelse over betænkningen, herun-der om forholdet til lov nr. 528 af 11. juni 2012 om offentlig digital post.

Advokatrådet

bemærker, at det med fordel kan overvejes, hvilken betyd-ning den nævnte lov får for mulighederne for digital forkyndelse.

Hånd-

værksrådet

er tilsvarende enig i, at der bør ske en meget nær koordineringi forhold til loven om offentlig digital post, så borgere og virksomhederikke skal forholde sig til to forskellige fremgangsmåder ved digital kom-munikation med offentlige myndigheder.Justitsministeriet er enig i Retsplejerådets betragtninger om den generelleudvikling af digital kommunikation med det offentlige. I lyset af den gene-relle udvikling på området for digital kommunikation med offentlige myn-digheder vil det således – når brugen af den nye digitale postkasse til obli-gatorisk digital kommunikation med offentlige myndigheder er indarbejdet– efter Justitsministeriets opfattelse være nærliggende at overveje, om di-gital forkyndelse kan føres et skridt videre, f.eks. således at det for forkyn-delse er tilstrækkeligt, at meddelelsen er tilgængelig i den digitale postkas-15

se (dvs. uden – som efter lovforslaget – at stille som yderligere betingelse,at meddelelsen er blevet åbnet.)

2.5. Forkyndelse for juridiske personer

Sø- og Handelsretten

bemærker for så vidt angår betænkelighederne vedat indføre regler om telefonisk forkyndelse over for juridiske personer, atdet ville medføre en betydelig forenkling i forhold til skifterettens arbejde.Betænkelighederne herved vil kunne imødegås ved alene at give adgang tilat benytte denne form for forkyndelse over for den, der er registreret hosErhvervsstyrelsen som direktør eller bestyrelsesmedlem.Endvidere anfører

Sø- og Handelsretten,

at det ikke er ualmindeligt, atselskabets aktiviteter er ophørt, og at der ikke findes nogen eller noget påadressen. De foreslåede forkyndelsesformer vil i sådanne tilfælde ikkekunne anvendes. Hvis det kan konstateres, at der ikke længere er aktivitetpå adressen, og at det ikke er muligt at forkynde over for et ledelsesmed-lem, bør forkyndelse for juridiske personer derfor helt kunne undlades.Forkyndelse i Statstidende tjener i sådanne tilfælde intet praktisk formål,og hensynet til en ledelse, der holder sig skjult, og som forsøger at forstik-ke aktiverne på kreditorernes bekostning, taler heller ikke med væsentligstyrke imod en sådan løsning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

foreslår, at det skal være muligt atforetage telefonisk forkyndelse for juridiske personer, når den juridiskeperson – enten formelt eller ved virksomhedens handlemåde – har udpegeten fysisk person til at håndtere kontakten med styrelsen i sager, der verse-rer ved Forbrugerklagenævnet.Arbejdsgruppen har udtrykt betænkelighed ved at indføre adgang til at an-vende telefonforkyndelse over for juridiske personer, idet der – navnlig forså vidt angår større virksomheder – vil være risiko for, at det, der er oplysti forbindelse med telefonforkyndelsen, ikke videregives korrekt til rettevedkommende i virksomheden. Endvidere vil der være risiko for, at den,der modtager telefonforkyndelsen, ikke er den samme som den, der modta-ger post i virksomheden. Justitsministeriet er enig heri.Justitsministeriet skal i den forbindelse endvidere bemærke, at ovennævntebetænkeligheder efter ministeriets opfattelse tillige gør sig gældende, uan-set, om adgangen til at foretage telefonforkyndelse blev begrænset til den,der er registreret hos Erhvervsstyrelsen som direktør eller bestyrelsesmed-lem, eller til den, der – enten formelt eller ved virksomhedens handlemåde– er udpeget til at håndtere kontakten med f.eks. Konkurrence- og Forbru-16

gerstyrelsen i sager, der verserer ved Forbrugerklagenævnet. Justitsmini-steriet kan derfor ikke støtte forslaget fra Sø- og Handelsretten og Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen om, at der tillige skal være adgang til tele-fonforkyndelse for juridiske personer.For så vidt angår det af Sø- og Handelsretten anførte om, at forkyndelsefor juridiske personer bør kunne undlades, jf. konkurslovens § 23, hvisf.eks. selskabets aktiviteter er ophørt, og der ikke findes nogen eller nogetpå selskabets adresse, og at forkyndelse i Statstidende i sådanne tilfældeintet praktisk formål tjener, skal Justitsministeriet henvise til, at det af ar-bejdsgruppens betænkning, side 76-77, fremgår, at det efter arbejdsgrup-pens opfattelse er afgørende, at skyldneren underrettes om konkursbegæ-ringen, der bl.a. kan føre til ophør af skyldnerens rådighed over sin for-mue. Arbejdsgruppen har derfor ikke fundet anledning til at foretage æn-dringer i forkyndelseskravet. Justitsministeriet er enig heri.

Finansrådet

finder, at det i forbindelse med forkyndelse for juridiske per-soner er nødvendigt med en designeret elektronisk postadresse, hvortil for-kyndelser kan sendes (evt. en elektronisk postkasse, som er oplyst på virk-somhedens hjemmeside). I en stor virksomhed vil der ellers være risikofor, at meddelelser ikke modtages af den rigtige, hvis meddelelsen blotsendes til en ”tilfældig” elektronisk postkasse i virksomheden.Efter Justitsministeriets opfattelse er det den juridiske persons ansvar atindrette sig på en måde, som sikrer, at digital post – såvel som almindeligpost – åbnes af kvalificerede medarbejdere. Det bemærkes endvidere, atdigital og forenklet digital forkyndelse efter lovforslaget ikke kan ske påledelsens eller ansattes arbejdsrelaterede digitale adresser, men alene påselve den juridiske persons digitale adresse. Der henvises til forslaget tilretsplejelovens § 157 a (lovforslagets § 1, nr. 7), og de specielle bemærk-ninger hertil.

2.6. Øvrige forslag

Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for tekni-

ske installationer (TEKNIQ) Håndværksrådet, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Realkreditankenævnet

har fremsat en række be-mærkninger til arbejdsgruppens forslag om, at private klage- og ankenævn,der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren, skal kunne iværksættepostforkyndelse uden rettens medvirken.

Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen

har endvidere foreslået, at vederlag og befordringsgodtgørelse tilstævningsmænd i forbindelse med forkyndelse af afgørelser for Forbruger-klagenævnet følger taksterne for domstolene.17

Arbejdsgruppens forslag vil kunne gennemføres administrativt ved en æn-dring af bekendtgørelsen om forkyndelse. Det samme gør sig gældende forså vidt angår forslaget fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, atstævningsmændenes vederlag og befordringsgodtgørelse i forbindelse medforkyndelse af afgørelser for Forbrugerklagenævnet skal følge taksternefor domstolene. De gældende regler om vederlag mv. er således fastsat afDomstolsstyrelsen i en bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd ogvidner i fogedforretninger. De nævnte bemærkninger vil blive inddraget iJustitsministeriets og Domstolsstyrelsens overvejelser i den anledning.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det lovud-kast, der var en del af arbejdsgruppens betænkning nr. 1528 om revision afreglerne om forkyndelse:1) Forslaget til retsplejelovens § 57, stk. 1, er ændret, således at retspræ-sidenten beskikker ”et antal” og ikke ”det fornødne antal” stævnings-mænd. Ændringen skal ses i sammenhæng med muligheden for at be-skikke ansatte ved retterne mv. til at foretage stævningsmandsforkyn-delser og telefonforkyndelser.2) Lovforslaget indeholder ikke arbejdsgruppens foreslåede ændring afsystematikken i retsplejelovens regler om forkyndelse. Justitsministeri-et bemærker i den forbindelse, at der med den foreslåede ændrede sy-stematik ikke som sådan tilsigtes nogen ændring af gældende ret, og atarbejdsgruppen vurderer, at forslaget således ikke vil have nogen næv-neværdig betydning i praksis. Der henvises til lovforslagets almindeli-ge bemærkninger pkt. 2.1.2 og 2.1.3.3) Overskriften til kapitel 17 affattes ”Meddelelser og forkyndelse afmeddelelser”.4) Bestemmelserne om adgangen til at anvende digital forkyndelse er ilovforslaget blevet samlet i én bestemmelse (den foreslåede bestem-melse i retsplejelovens § 154 a).5) Der foreslås indført en bekræftelsesordning ved telefonforkyndelse, så-ledes at den, der sker forkyndelse for, efterfølgende får tilsendt en be-kræftelse på forkyndelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelsei retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 6) og § 155,stk. 1, nr. 6 (lovforslagets § 1, nr. 7).

6) Den foreslåede bestemmelse i § 156 b i arbejdsgruppens lovudkastvedrørende forenklet digital forkyndelse er i lovforslaget udformet så-ledes, at meddelelsen anses for forkyndt, hvis meddelelsen åbnes, ogikke – som foreslået af arbejdsgruppen – hvis den åbnes af den pågæl-dende. Der henvises til forslaget til retsplejelovens § 156 c (lovforsla-gets § 1, nr. 7) samt lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.2.2.2.2.3 og 2.2.3.5.7) I tilknytning til arbejdsgruppens forslag til bestemmelsen i retsplejelo-vens § 157, stk. 1, nr. 2, litra b (forkyndelse for ansatte på institutionerm.v.) foreslås der indsat et stk. 5, i retsplejelovens § 157, hvorefter le-delsen eller personalet, der har modtaget en meddelelse, der skal for-kyndes, skal returnere en frankeret svarkuvert, når meddelelsen eroverbragt til den person, meddelelsen angår, og at forkyndelse ansesfor sket den dag, meddelelsen anføres at være overbragt.8) I den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 157 a, stk. 2, nr. 1,vedrørende forkyndelse for juridiske personer (lovforslagets § 1, nr. 6og § 1, nr. 7), er det præciseret, at postforkyndelse og stævningsmands-forkyndelse for et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en an-den, som har ansvar for den juridiske persons anliggende,så vidt mu-ligtbør ske på det sted, hvorfra den juridiske person drives. Herudoverfremgår det nu udtrykkeligt af den foreslåede bestemmelse i retspleje-lovens § 157 a, stk. 2, nr. 3, (lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 7), vedrø-rende forkyndelse for juridiske personer, at forkyndelse kan ske for an-satte,der er fyldt 18 år,på det sted, hvorfra den juridiske person dri-ves, jf. dog nr. 4 og 5.Herudover er retsplejelovens §§ 155-158 af lovtekniske årsager nyaffattet ideres helhed. Lovforslagets § 1, nr. 6 indeholder således forslag til retsple-jelovens §§ 155-158, således som disse bestemmelser foreslås vedtagetmed ikrafttræden pr. 1. juli 2013, jf. § 5, stk. 1. Endvidere svarer retspleje-lovens §§ 155-158, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 7, til be-stemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 6, med tilføjelse af de foreslåede reg-ler om digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse, således somdisse bestemmelser foreslås vedtaget med ikrafttræden på et tidspunkt,som fastsættes af justitsministeren, jf. lovforslagets § 5, stk. 2.