Notat om høring over forslag til lov om Statens Kunstfond samtudkast til bekendtgørelserne om Statens Kunstfond og om mu-sikskolerDen 13. juni 2012 indgik alle Folketingets partier en aftale om reform af kunststøttesy-stemet, og regeringspartierne (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Ra-dikale Venstre) og Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik sammedag aftale om reform af de livsvarige ydelser. Aftalerne er udmøntet i forslag til lov omStatens Kunstfond, som også indeholder forslag til en række konsekvensrettelser af lo-vene om litteratur, musik, scenekunst og film. Der fremsættes tillige forslag til lov ombilledkunst og kunstnerisk formgivning som et led i udmøntningen af de to aftaler. En-delig er der udarbejdet udkast til bekendtgørelse om Statens Kunstfond, som supplererlovforslaget og udkast til bekendtgørelse om musikskoler.Kulturministeriet sendte den 8. oktober 2012 et udkast til forslag til lov om StatensKunstfond samt udkast til bekendtgørelse om Statens Kunstfond og udkast til bekendt-gørelse om musikskoler i høring. Høringsfristen var den 2. november 2012. Kulturmini-steriet sendte høringen til 85 organisationer mv. samt Finansministeriet, Ministerietfor Børn og Undervisning. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-dannelser og Udenrigsministeriet og har modtaget 54 svar inklusive ikke indkaldte hø-ringsbidrag, jævnfør vedlagte oversigt over modtagne høringssvar.I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar.

1. Høringssvar om udkast til forslag til lov om Statens Kunstfond

Overordnede kommentarer til lovforslaget

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS) mener ikke, at der er tale om en reformaf kunststøttesystemet, men blot nogle administrative forenklinger og savner fortsat fo-kus på vækstlaget og talenterne. AKKS foreslår, at der oprettes en fond eller pulje mål-rettet en styrkelse af disse formål.Kulturministeriets kommentarer:Af lovtekniske årsager ændres lovforslagets titel til forslag til lov om Statens Kunstfondsvirksomhed. Dette gøres, fordi den gældende lov om Statens Kunstfond vil være i kraftsamtidig med, at dele af lovforslaget sættes i kraft. Det vil medføre, at der, hvis titlen ik-ke ændres, på samme tid vil være to lovforslag med samme titel i kraft.

Statens Kunstfonds formål og virkeområde

Høringssvarene fra de interessenter, der beskæftiger sig med områderne kunsthånd-værk, design og arkitektur kommenterer på fondens virkeområde. Der er generelt posi-tiv tilslutning til, at områderne bliver ligestillet i den nye struktur. Danske Kunst-håndværkere og Danish Crafts bifalder forslaget til en ny Statens Kunstfond og frem-hæver en tiltrængt anerkendelse af områderne kunsthåndværk og design i den nye

struktur. Akademisk Arkitektforening bakker op om det nye kunststøttesystem og ersærligt tilfreds med, at arkitekturområdet får forøget muligheden for projektstøtte.Flere høringssvar har kritiseret, at filmområdet i høringsudkastet foreslås ikke længereat være en del af strukturen, men foreslås overflyttet til Det Danske Filminstitut.Kulturministeriets kommentar:I lyset af høringssvarene og de indspil, som i øvrigt er modtaget i løbet af høringsperio-den, ændres lovforslaget, så der oprettes et legatudvalg for film under Statens Kunst-fond. Der henvises til uddybning af emnet i notatets afsnit om udvalg.

Tildeling af tilskud, garantier mv.

Kriterier for tildeling af tilskud, garantier mv.I flere af høringssvarene fremhæves det, at kunstnerisk kvalitet, som er det første kri-terium, loven opstiller for tildeling af tilskud, garantier mv., bør være det bærende kri-terium for tildeling af offentlig kunststøtte. Danske Skønlitterære Forfattere, DanskForfatterforening, DJBFA og Dansk Komponistforening mener, at kriterier om geogra-fisk fordeling mv. udelukkende skal gælde for projektstøtteudvalgene, for legatudvalge-ne bør det alene være kunstnerisk kvalitet, der er det afgørende kriterium.Dansk Kunstnerråd mener, at kunstnerisk kvalitet skal være detenesteafgørende kri-terium for tildeling. Akademiraadet fremhæver, at det finder det positivt, at det bæren-de fundament for statslig støtte til kunst fortsat er kunstnerisk kvalitet.Statens Kunstfonds repræsentantskab mener, at det bør fremgå, at kriterierne i § 3,stk. 2, er det afgørende, men at der på nogle områder kan være brug for at tage hensyntil kriterierne i § 3, stk. 3.Statens Kunstfonds bestyrelse mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at opstille klarerekriterier for kunststøtte, men mener, at hovedkriterierne skal være kunstnerisk kvali-tet og talent, og stiller sig tvivlende over for kriterier som geografisk spredning, køn ogalder. Statens Kunstfonds bestyrelse mener, at der som minimum bør være et hierarki ide kriterier, som skal lægges til grund ved tildeling af tilskud mv. Statens Kunstfondsbestyrelse mener, at kriterierne kunne variere over støtteformer.Statens Kunstråd finder det uklart, hvordan der skal indsamles data om spredningen afkunststøtten på køn, geografi og alder. Statens Kunstråd finder det også problematiskmed en sådan dataindsamling, i lyset af at kunstnerisk kvalitet må anses for det heltafgørende kriterium for kunststøtten.Danske Populærautorer bifalder, at beslutning om tildeling af tilskud træffes ud fra envurdering af kvalitet og talent hos ansøgeren, men ønsker også at mangfoldighed hvadangår køn og etnicitet skal tages i betragtning, så det skal fremgå af loven, at man i be-dømmelserne skal arbejde positivt i retning mod mere ligelig kønsfordeling. ORA (Or-ganisationen af Rytmiske Amatørmusikere) foreslår, at § 3, stk. 3 tilføjes en linje om ”atfremme udviklingen af landets kunstneriske talenter”.

Dansk Artist Forbund foreslår, at man med henblik på at øge antallet af kvinder, dermodtager kunststøtte fremover sørger for at foretrække den kvindelige kandi-dat/ansøger i tilfælde, hvor der kan siges at være to ligeværdige kandidater/ansøgere afhvert sit køn.Kulturministeriets kommentar:Kommentarerne om kunstnerisk kvalitet som bærende kriterium for Statens Kunstfondsstøttevirksomhed tages til efterretning, og formuleringen af § 3, stk. 3, i lovforslaget æn-dres til:”Statens Kunstfond skal endvidere i sin støttevirksomhed efter stk. 1 tilstræbe at1) tilgodese alle kunstnerisk væsentlige genrer og udtryksformer inden for og imel-lem kunstområderne,2) fremme den geografiske spredning af kunst i hele landet og3) tilgodese formidling af kunst over for børn og unge.”Kravene stilles til udvalgene, som skal efterkomme dem i deres samlede virke. Kravenekan have varierende relevans i forbindelse med forskellige tilskudsformer. Dette vil blivepræciseret i lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen.I forslaget til lovtekst, som var i høring, indgik desuden følgende kriterium i § 3, stk. 3:”fremme uviklingen af nye kunstformer og anden eksperimenterende virksomhed”. Krite-riet er i forbindelse med den politiske behandling af høringssvarene blevet slettet.

Uddeling af hædersydelser

Flere af høringssvarene forholder sig til antallet af ydelser og størrelsen af ydelserne.Antallet af hædersydelserDansk Forfatterforening og Dansk Kunstnerråd mener, at antallet af hædersydelser børfremgå af lovteksten.Flere anfører, at der bør ske en stigning i antallet af hædersydelser. Statens Kunstfondsbestyrelse finder det aldeles uacceptabelt, at tildelingen af flere ydelser til nogle kunst-områder resulterer i færre ydelser til andre. Statens Kunstfond mener, at der i stedetbør tilføres flere ydelser til fordeling. Akademiraadet og Dansk Kunstnerråd mener lige-ledes, at der skal oprettes flere hædersydelser. Dansk Kunstnerråd argumenterer med,at der ligger en besparelse i fjernelsen af minimumsydelsen og ydelsen til efterladtesamt i omfordelingen mellem kunstområderne.Der er en generel tendens i høringssvarene til, at repræsentanter for litteraturen og bil-ledkunsten beklager omfordelingen, mens repræsentanter for scenekunsten og musik-ken er positive over for omfordelingen.

Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere beklager faldet i hæders-ydelser på litteraturområdet. Danske Skønlitterære Forfattere mener, at den foreslåedeomfordeling af ydelser mellem kunstområderne prioriterer erhvervene frem for de ska-bende og udøvende kunstnere. Danske Skønlitterære Forfattere understreger i den for-bindelse, at forfattere ikke har adgang til sociale ydelser og derfor vil lide under at skul-le afgive ydelser til andre kunstområder.Billedkunstnernes Forbund er utilfreds med, at antallet af ydelser til billedkunstnerefalder, og mener ikke, at den nuværende fordeling er utidssvarende. Danske Billed-kunstneres Fagforening mener, at der er tale om en udvanding og en kosmetisk navne-ændring, som først og fremmest går ud over billedkunstnere. Unge Kunstnere og Kunst-formidlere(UKK)velkommer den administrative forenkling af systemet, men stiller sigsamtidigt betænkelige over for reduktionen i antallet af ydelser til billedkunsten. Detsamme beklager Det Jyske Kunstakademi.UKK ønsker at få begrundet, på hvilken baggrund kulturministeren afgør regler for an-tal og omfang af hædersydelserne. Kunstnersammenslutningernes Samråd finder detuacceptabelt, at billedkunsten fratages 21 ydelser, og gør opmærksom på, at billedkun-sten mere end nogen anden kunstart er præget af økonomisk usikkerhed uden a-kasseog pensionsordninger.Danske Populærautorer, Dansk Komponistforening, DJBFA, Danske Sceneinstruktørerog Sammenslutningen af Danske Scenografer glæder sig over det øgede antal hæders-ydelser til henholdsvis musikken og scenekunsten. Sammenslutningen af Danske Sce-nografer og De Frie Koreografer mener dog, at der fortsat er for få ydelser til scene-kunstområdet.Kulturministeriets kommentarDet vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at antallet af hædersydelser samlet eller tilde enkelte kunstarter fremgår af loven. En ændring af antallet – f.eks. som følge af øgedebevillinger til formålet – vil kun kunne gennemføres efter en ændring af loven. Hæders-ydelsernes antal og deres fordeling mellem kunstarter fremgår af den bekendtgørelse omStatens Kunstfond, som udstedes med hjemmel i lovenDet er i den givne situation ikke muligt at opnå finansiering af udgiften til en forøgelseaf antallet af hædersydelser. Derfor er den omfordeling, som blev vedtaget i aftalen af 13.juni 2012 om reform af de livsvarige ydelser, nødvendig, hvis man vil skabe en mere lige-lig fordeling af ydelserne. I forhold til forfattere og billedkunstnere skal det bemærkes, atdisse grupper også efter den nye fordeling vil blive tildelt flest ydelser. Det bemærkesdesuden, at det kun er hver tredje frigjorte hædersydelse til billedkunstnere og forfattere,der omfordeles til andre kunstområder. Herved undgås, at en kunstnergruppe over enårrække slet ikke vil få tildelt hædersydelser. Indfasningen af omfordelingen vil ske såle-des, at de øvrige kunstområder vil modtage en ekstra ydelse ad gangen efter tur, indtilmålet for antallet af ydelser til de pågældende kunstområder svarer til det aftalte. Detmå forventes, at omfordelingsprocessen vil strække sig over 20 til 30 år.

Størrelsen af hædersydelserneI høringssvarene er der flere, der kommenterer på indkomstreguleringen, afskaffelsenaf minimumsydelsen og den besparelse, omlægningen medfører. Uafhængige Scene-kunstnere anser indkomstregulering af hædersydelserne for positiv, men ønsker, at detfremgår tydeligt på Statens Kunstfonds hjemmeside, hvem der modtager ydelserne,uanset om de pågældende får den fulde ydelse eller ej. Statens Kunstfond finder det ac-ceptabelt, at minimumsydelsen nedsættes til 0 kr., men mener også, at det er beklage-ligt, at maksimumsydelsen ikke forhøjes. Billedkunstnernes Forbund savner en redegø-relse for størrelsen og anvendelsen af den besparelse, der fremkommer ved omlægnin-gen, herunder for fjernelse af minimumsydelse og enkeydelse. Uafhængige Scenekunst-nere ser positivt på de foreslåede ændringer af hædersydelserne, så de fremover målret-tes mere efter økonomisk behov.Kulturministeriets kommentarStørrelsen af hædersydelserne prisreguleres svarende til udviklingen i pensionsudbeta-lingen for tjenestemænd i staten.Den foreslåede omfordeling og bortfaldet af minimumsydelsen og enkeydelserne indfasesover en længere årrække og vil således først på lang sigt medføre en mindre reduktion afde samlede udbetalinger til hædersydelser. Reduktionen udgør derfor ikke et tilstrække-ligt finansieringsgrundlag til at forøge antallet af hædersydelser.

Særligt om indfusionering af Danish Crafts i kunststøttestrukturen

Høringssvar vedrørende Danish Crafts og Statens Kunstfond er behandlet i det separa-te høringsnotat om forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.

Bestyrelsen

Dansk Skuespillerforbund mener, at det bør fremstå klarere, hvad bestyrelsens opgaverer.Bestyrelsens sammensætning og formandskabDansk forfatterforening mener, at det er positivt, at bestyrelsen alene består af ud-valgsformænd. Akademiraadet mener, at ministeren i udpegningen af udvalgsformændudelukkende bør vælge blandt medlemmer, der er udpeget af repræsentantskabet.Danske Billedkunstnere mener, at der er en risiko for marginalisering af kunststøttenved at nedsætte en bestyrelse, der består af et snævert udvalg af fagpersoner, og efter-lyser muligheden for en bredere samfundsmæssig rekruttering til bestyrelsen.DJBFA, Danske Kunsthåndværkere, Danske Populærautorer og Danske SkønlitteræreForfattere, Statens Kunstfonds bestyrelse og Statens Kunstfonds repræsentantskabmener, at bestyrelsen skal konstituere sig selv og selv vælge formand.

Teatrenes interesseorganisation, TIO, mener, at det er et demokratisk problem, at allebestyrelsens medlemmer er udpeget af ministeren, og foreslår i stedet, at udvalgsfor-mændene hver anden gang udpeges af repræsentantskabet og hver anden gang af mini-steren.Kulturministeriets kommentar:Det bemærkes, at minimum 6 af bestyrelsens medlemmer, nemlig udvalgsformændenefra legatudvalgene, oprindeligt er udpeget af repræsentantskabet. At ministeren udpegerudvalgsformændene i fagudvalgene, følger traditionen i både Statens Kunstfond og Sta-tens Kunstråd. Formanden for bestyrelsen foreslås udpeget af ministeren for at undgå, atbestyrelsens arbejde forsinkes af langstrakte formandsvalg, som vil betyde, at bestyrelsenikke er funktionsdygtig så længe et formandsvalg pågår.Beretning om Statens KunstfondStatens Kunstråd og Statens Kunstfond finder, at det er udtryk for mistillid til arms-længdeprincippet, når der lægges op til, at det nye Statens Kunstfond i sine årlige be-retninger skal redegøre for spredning af støtte i forhold til tidligere medlemmer af Sta-tens Kunstråd og Statens Kunstfond. Statens Kunstråd gør i den forbindelse opmærk-som på, at hidtidige medlemmer af råd og fond ikke har sagt ja til deres poster undersådanne vilkår, og at man derfor forventer, at bestemmelsen ikke bliver gennemførtmed tilbagevirkende kraft. Statens Kunstfonds bestyrelse mener, at den form for offent-lighed kan afholde en del kandidater fra at påtage sig medlemskab af udvalg under Sta-tens Kunstfond.Statens Kunstråd finder det uklart, hvordan der skal indsamles data om spredningenpå køn, geografi og alder. Statens Kunstråd finder det også problematisk med en sådandataindsamling, i lyset af at kunstnerisk kvalitet må anses for det helt afgørende krite-rium for kunststøtten.Kulturministeriets kommentarDe oplysninger om tildeling af støtte til tidligere medlemmer af Statens Kunstfonds ud-valg, som tænkes givet i den årlige beretning, vil af diskretionshensyn ikke blive givet påpersonniveau. Der vil være tale om statistiske oplysninger om, hvor mange af de tildeltetilskud, garantier mv. der er tilfaldet tidligere medlemmer af udvalgene, og hvor mangetilskud garantier mv. der alt i alt er givet. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne tillovforslaget. Det vurderes, at den her beskrevne fremgangsmåde til offentliggørelse af op-lysninger om støtte til tidligere udvalgsmedlemmer ikke vil afholde mulige kandidaterfra at tage imod udpegning til udvalgene i Statens Kunstfond.Offentliggørelse af afslagStatens Kunstråd, Dansk Kunstnerråd, Dansk Skuespillerforbund og Sammenslutnin-gen af Danske Scenografer, Akademiraadet, UKK, Billedkunstnernes Forbund StatensKunstfonds bestyrelse og Danske Populærautorer taler imod offentliggørelse af, hvilkekunstnere der har fået afslag på ansøgninger, blandt andet fordi det kan virke diskvali-

ficerende, hvis de pågældende ansøgere søger anden finansiering til deres projekter.Danske Populærautorer tilslutter sig synspunktet.Dansk Artist Forbund bifalder ønsker om åbenhed, men afviser på det kraftigste vigtig-heden af, at afslag på ansøgninger offentliggøres.Kulturministeriets kommentarDet understreges, at der ikke skal ske en offentliggørelse af, hvem der har fået afslag, kunaf hvem der har søgt. Det er hensigten, at navnene på ansøgere offentliggøres, men ikkedet konkrete projekt, der søges støtte til.I de senere år er der blevet stillet stadig flere spørgsmål til, hvem der modtager kunst-støtte, og hvem der har fået afslag til de forskellige puljer. Emnet er omfattet af aktind-sigt, og oplysningerne om ansøgere til Statens Kunstfond gøres derfor offentlige, når derspørges til dem. Det vurderes som mere hensigtsmæssigt at offentliggøre oplysningernerutinemæssigt og med ansøgernes viden, frem for kun når der begæres aktindsigt.Begrundelser for afslagStatens Kunstfonds bestyrelse mener, at detaljerede begrundelser for afslag vil værehæmmende for Statens Kunstfonds arbejde, og foreslår, at afslagsbegrundelsen ikkeskal gå dybt ind i det følsomme område omkring talent og kvalitet. Fonden anfører ogsåi sit høringssvar, at kvalitet skal være det afgørende kriterium for tildeling.Danske Skønlitterære Forfattere foreslår, at begrundelserne for afslag får en vis stan-dardisering. Dansk Forfatterforening ser positivt på, at kriterier bliver klarere, og atafslag skal begrundes i forhold til kriterierne.Kulturministeriets kommentarUdvalgene i Statens Kunstfond skal leve op til forvaltningslovens regler om begrundedeafslag. I en ombudsmandssag afsluttet i oktober 2012 om en afgørelse fra StatensKunstråds Litteraturudvalg har Ombudsmanden henstillet til rådet at indrette sin frem-tidige praksis på en sådan måde, at begrundelserne for afslag lever op til kravene i for-valtningsloven. Herunder skal det fremgå, hvilke kriterier udvalget vægter særligt, nårdet bedømmer en teksts litterære kvalitet. ”Da begrebet “kvalitet” imidlertid ikke i sig selver særlig præcist, vil det — for at der i de enkelte sager kan træffes en afgørelse — værenødvendigt nærmere at fastlægge, hvilke kriterier kvalitetsvurderingen skal bygge på”.På denne baggrund vurderes det, at Statens Kunstfond ikke kan afvige fra kravet til be-grundede afslag på ansøgninger.Bestyrelsen og et årligt seminar om kunstens rolle i samfundetDer er generel positiv stemning over for det årlige seminar. Dansk Forfatterforening fo-reslår, at bestyrelsen mødes med Folketingets Kulturudvalg to gange årligt.Dansk Forfatterforening ser positivt på, at bestyrelsen får ansvar for analyse, formid-ling og debat. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) mener, at det årligeseminar ikke bør droppes i 2013.

Kulturministeriets kommentarEmnet kommenteres i afsnittet om repræsentantskabet.Ændret fordeling af fondens bevillinger mellem kunstområderne på de årlige finansloveDansk Kunstnerråd ser positivt på, at de økonomiske rammer beholdes, og at kunstom-rådernes bevillinger fastsættes på finansloven. I forlængelse af dette foreslår DanskKunstnerråd omfordelingsmuligheden fjernet. Også Dansk Musiker Forbund ønskermuligheden for, at Statens Kunstfond kan indstille omfordelinger af finanslovsbevillin-gerne, fjernet.Kulturministeriets kommentarBestemmelsen foreslås for at understrege, at Statens Kunstfonds bestyrelse ikke kan æn-dre fordelingen af fondens bevillinger mellem kunstområderne på finansloven, men aleneforeslå en ændring af den til en hver tid gældende fordeling. Dette vil blive præciseret ibemærkningerne til lovforslaget.Omprioritering af udvalgenes midler til brug for tværgående formålDer er gennemgående tilfredshed med, at støtte til tværgående formål fremover er for-ankret i udvalgene. Bestyrelsens mulighed for at omfordele op til 10 procent til tværgå-ende og tværkunstneriske er dog udsat for nogen kritik. Dansk Forfatterforening serpositivt på, at det tværkunstneriske fremover skal igennem udvalgene f.eks. gennem adhoc udvalg, men 10 procents omfordelingsmuligheden er for højt sat, da udvalgene alle-rede støtter tværkunstneriske projekter. Tværgående puljer kan ifølge foreningen væremed til at fastlåse kunstbegreberne. DJBFA mener at 10 procent omfordelingen er imodselve Statens Kunstfonds ånd, ifølge hvilken det er kunstnerne (udvalgene), der skal di-sponere over midlerne. Statens Kunstfonds bestyrelse, Statens Kunstråds repræsen-tantskab og Statens Kunstfonds repræsentantskab foreslår 2 procent og at det skal væ-re en kan-bestemmelse. Danske Skønlitterære forfattere mener ikke, at det er hen-sigtsmæssigt, at bestyrelsen gives mandat til at omdisponere bevillinger.Der er forskellige holdninger til, at der ikke er et overordnet organ, som tager sig af dettværkunstneriske. Dansk Kunstnerråd bemærker, at nedlæggelsen af Statens Kunstrådfjerner muligheden for at indsende ansøgninger, der er atypiske og at dette bør indskri-ves i lovteksten. Danske Billedkunstneres Fagforening mener, at det er positivt, at manfortsat kan tilgodese tværgående formål, men at det er uheldigt, at dette skal ske veden omdisponering – dette kan virke hæmmende. Danske Billedkunstneres Fagforeningmener, at de nuværende frie midler bør forblive frie. Institut for Kunst og Kulturviden-skab, KU, bemærker at det vil være vanskeligt i praksis at bringe bestyrelsens om-disponeringsret i anvendelse, da det vil kræve, at fagudvalgene afgiver magt og midler.I stedet foreslås et fast årligt beløb til tværgående formål, f.eks. 3 procent af fondenssamlede budget, afsat på de årlige finanslove.Danske Dramatikere er bekymrede for, hvad der skal ske med de tværgående formål,herunder musikdramatikken og dramatikken.

Kulturministeriets kommentar:Det er hensigten, at omfordelingen fra det enkelte udvalgs andel af bevillingen til tvær-gående eller tværkunstneriske formål maksimalt kan udgøre 10 procent. Således kan etenkelt udvalgs dispositionsramme ikke udhules som følge af tværgående initiativerigangsat af bestyrelsen. Det står imidlertid to eller flere udvalg frit at aftale at anvendedele af deres dispositionsramme til fælles formål. Sådanne tværgående initiativer kanligge ud over grænsen for bestyrelsesinitieret omfordeling. Det er tillige hensigten, at be-styrelsen skal udpege et eller flere af der eksisterende udvalg eller et ad hoc-udvalg til atvaretage de tværgående initiativer, således at bestyrelsen ikke er aktiv i fordelingen af detværgående midler. Disse forhold vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger og ibekendtgørelsen om Statens Kunstfond.Muligheden for at omfordele indtil 10 procent af bevillingen til Statens Kunstfond i etgivet år fastholdes i udkastet til bekendtgørelse, så der i fremtiden kan iværksættes initi-ativer som for eksempel en dramatikpulje.Fastsættelse af forretningsordenStatens Kunstråd finder det problematisk, at bestyrelsen fastlægger forretningsordenfor udvalgene, da dette unødigt fjerner kompetence fra udvalgene. I stedet foreslås, atudvalgene selv foreslår deres forretningsorden, som bestyrelsen så formelt skal godken-de.Kulturministeriets kommentarerBegrundelsen, for at bestyrelsen skal fastlægge forretningsordenen for udvalgene, er, atder bør sikres en høj grad af overensstemmelse mellem de beslutningsprocesser mv., somudvalgene benytter sig af.

Udvalg

Antallet af udvalgI høringen er fremsat følgende synspunkter om antallet af udvalg i Statens Kunstfond:Statens Kunstfonds repræsentantskab henstiller, at Udvalget for Kunst i det OffentligeRum (UFKIDOR) bevares som selvstændigt udvalg og bemærker, at der skal sikres ar-kitektfaglig kompetence i udvalget. Det Jyske Kunstakademi, Dansk Komponistfor-ening og DJBFA beklager, at Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum ikke fortsættessom selvstændigt udvalg.Statens Kunstråds 2 billedkunstudvalg og Billedkunstnernes Forbund beklager sam-menlægningen af de to billedkunstneriske udvalg. Billedkunstnernes Forbund mener,at det vil gå ud over fagligheden, og Statens Kunstråds 2 billedkunstudvalg mener, atsammenlægningen vil betyde en nedprioritering af det internationale fokus, og udtryk-ker, at en del af udvalgsmedlemmerne til det nye billedkunstudvalg bør rekrutteresmed særlig henblik på at dække det internationale. Også Danske Galleriers Sammen-slutning og Det Jyske Kunstakademi er bekymrede over nedlæggelsen af det internati-onale billedkunstudvalg.

Kunstnersammenslutningernes Samråd finder det nedslående, at to billedkunstneriskeudvalg nedlægges og mener, at det vil betyde reduceret fokus på de områder, som ud-valgene har varetaget.Statens Kunstfonds bestyrelse foreslår, at et selvstændigt udvalg for kunst i det offent-lige rum videreføres i den nye struktur. Forslaget begrundes med et behov for, at ikkealene billedkunstnere men også arkitekter med byggefaglig viden deltager i arbejdetmed kunst i det offentlige rum.Danske Kunsthåndværkere savner incitament til et tættere tværfagligt samarbejde påområdet kunst i det offentlige rum, så også kunsthåndværk repræsenteres.Akademisk Arkitektforening og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur Design og Kon-serveringsskole er uforstående over for, at der kun er foreslået ét udvalg på arkitektur-området, og Akademiraadet foreslår at der også etableres to udvalg for arkitektur.Danske Sceneinstruktører anbefaler et 12. udvalg, som skal arbejde med tværgåendekunst.Den gennemgående holdning i høringssvarene er, at støtten til skabende filmkunstnereskal forblive i Statens Kunstfond. Synspunktet fremføres af Statens Kunstfonds Besty-relse, Statens Kunstråds Repræsentantskab, Dansk Musiker Forbund, Danske Drama-tikere, Danske Filminstruktører, Danske Sceneinstruktører, Sammenslutningen afDanske Scenografer, Danske Billedkunstnere, Dansk Kunstnerråd og Dansk Skuespil-lerforbund. Danske Filminstruktører bemærker, at film bliver isoleret fra andre kunst-områder ved ikke at få en plads i bestyrelsen. Statens Kunstfonds bestyrelse mener, atsammenligneligheden og åbenheden på tværs i kunststøttesystemet går tabt, og at derer risiko for, at tværæstetiske potentialer forbliver uudnyttede, hvis den eksperimente-rende filmkunst isoleres, og ikke alle kunstområder findes under Statens Kunstfond.Danske Billedkunstnere argumenterer endvidere for, at billedkunsten for en stor – ogstadigt voksende – dels vedkommende har mere til fælles med filmkunsten end med deandre kunstarter, og Dansk Skuespillerforbund taler om, at det er en sammenblandingaf opgaver, at det samme udvalg, som tager stilling til filmprojekter, også skal tildelehædersydelser.Kulturministeriets kommentarerEn af intentionerne med kunststøttereformen er at etablere en mere enkel struktur. Dethar blandt andet ført til, at antallet af udvalg foreslås reduceret, så der kun er ét legat-udvalg og ét projektstøtteudvalg på hvert kunstområde. Blandt andet derfor foreslås ikkeet selvstændigt udvalg for kunst i det offentlige rum. En anden intention i kunststøttere-formen er at tilskynde til mere samarbejde på tværs mellem de udvalg, der findes i Sta-tens Kunstfond. Det er derfor Kulturministeriets opfattelse, at behovet for arkitektfagligkompetence i arbejdet med kunst i det offentlige rum såvel som repræsentation fra andrekunstområder i forbindelse med projektet om kunst i det offentlige rum kan tilgodesesgennem samarbejde med relevante udvalg for andre kunstområder, ligesom det vil blive

præciseret i bekendtgørelsen om kunst i det offentlige rum, at legatudvalget for billed-kunst er forpligtet til at inddrage andre kunstarter end billedkunsten i arbejdet medkunst i det offentlige rum. Ligeledes vil tilskud til kunst, der går på tværs af områderne,kunne støttes af to eller flere udvalg i fællesskab, uden at der etableres et permanent ud-valg for tværgående kunst.Med hensyn til de internationale opgaver gælder såvel på billedkunstområdet som påandre områder, at Statens Kunstfond i sit arbejde skal have særlig fokus på støttetilde-ling, og Statens Kunstfond kan styrke områder ved at rette støtten derhen, hvor der fore-går vigtige indsatser og nyudviklinger. En del af støtten vil gå til internationale aktivite-ter. Statens Kunstfond træffer beslutninger og skriver handlingsplaner på det internati-onale område, mens sekretariatet for Statens Kunstfond varetager den operative opfølg-ning på opgaverne. Statens Kunstfond får således en bestyrelseslignende rolle i forholdtil de enkelte internationale projekter, hvor styrelsen er udførende. Sekretariatet for Sta-tens Kunstfond har ansvar for opretholdelse og videreudvikling af internationale net-værk og sikring af erfaringsopsamling i internationale kulturudviklingsprojekter. Sta-tens Kunstfond forventes at indgå i Det Internationale Kulturpanel og dets strategiI lyset af de modtagne høringssvar og reaktioner fra de kunstneriske miljøer på forslagetom at etablere et legatudvalg for film under Det Danske Filminstitut vil der i stedet bliveetableret et legatudvalg for film inden for Statens Kunstfonds struktur. Det er især hen-synet til at bevare synergieffekten mellem udvalgene for de øvrige kunstformer og udval-get for film, og ønsket om at også filmkunst indgår i Statens Kunstfonds virkeområde,der fører til fastholdelsen af filmen under Statens Kunstfond. Dette vil også afhjælpenogle af de uhensigtsmæssigheder, der kunne følge af, at legatudvalget skulle indstilleom hædersydelser til skabende filmkunstnere til Statens Kunstfonds repræsentantskab.Det er hensigten, at der kun skal etableres det antal udvalg, som er nødvendige, for atstøtten til kunst kan fordeles. Derfor vil der være kunstområder, hvor der kun etableres etudvalg, enten fordi den samlede støtteopgave er begrænset, som på arkitekturområdet, el-ler fordi der i Statens Kunstfonds regi kun ydes nogle former for støtte, som på filmom-rådet.Udpegning af udvalg og deres sammensætningDanske Dramatikere foreslår, at der skal sidde en dramatiker i scenekunstudvalgene ogi legatudvalget for film og Akademiraadet foreslår, at det bør fremgå af lovteksten ogikke kun i bemærkningerne, at udvalgsmedlemmerne skal være fagkyndige.Statens Kunstråds Litteraturudvalg gør opmærksom på en række særlige udfordringerfor det litterære område, og udvalget opfordrer til, at alle genrer bør være repræsente-ret i det nye litteraturudvalg for at sikre indsigt og bredde i erfaringsbaggrund. Såledesbør skøn-, fag-, børnelitteratur og lyrik være repræsenteret i udvalget.Billedkunstnernes Forbund mener, at det bør sikres, at minimum to medlemmer af pro-jektstøtteudvalget for billedkunst har en særlig international indsigt.

Uafhængige Scenekunstnere finder det bekymrende, at der lægges op til en reduktion idet samlede antal af fagkyndige udvalgsmedlemmer, og Statens Kunstfonds bestyrelsemener, at det bør understreges, at de udpegende parter har en vigtig opgave i at sikre,at udvalgene sammensættes så bredt som muligt for hvert kunstområde. Danske Popu-lærautorer mener, at det bør overvejes, om lovforslagets udpegningsprocedure er opti-mal i forhold til at sikre udvalgets samlede kompetenceprofil.De Frie Koreografer hilser det velkomment, at der sker en opdeling, så film- og scene-kunst får hver sit legatudvalg.Flere høringsparter undrer sig over, at kulturministeren skal udpege (så mange) med-lemmer til udvalgene, når der ellers i kunststøttereformen argumenteres for styrketarmslængdeprincip (Danske Populærautorer, Statens Kunstfonds bestyrelse og Uaf-hængige Scenekunstnere). Den store andel af ministerudpegede udvalgsmedlemmervurderes til at give den til en hver tid siddende minister en større magt og et større an-svar.DJBFA foreslår, at man genovervejer, at ministeren skal udpege to medlemmer og for-manden af legatudvalget for musik.Uafhængige Scenekunstnere finder det bekymrende, at den relative andel af minister-udpegede fagudvalgsmedlemmer og fagudvalgsformænd vil stige.Statens Kunstfonds repræsentantskab henstiller, at ministeren kun udpeger et medlemtil udvalg med 3 eller 5 medlemmer.Uafhængige Scenekunstnere foreslår, at de enkelte legat- og projektudvalgs medlem-mer vælger deres formænd for at undgå politisk indflydelse på sammensætningen afStatens Kunstfond bestyrelse.Flere høringsparter anbefaler, at et eller flere udvalg får flere medlemmer. DanskKunstnerråd, Statens Kunstråds repræsentantskab og Dansk Musikerforbund foreslår,at alle udvalg består af mindst 5 medlemmer. Dansk Skuespillerforbund taler ligeledesfor en udvidelse af antal medlemmer i udvalgene.Statens Kunstråds 2 billedkunstudvalg, Akademiraadet, Billedkunstnernes Forbund ogDanske Billedkunstneres Fagforening mener, at der bør være 7 medlemmer af projekt-støtteudvalget for billedkunst.Statens Kunstfonds bestyrelse foreslår, at legatudvalget for musik bliver udvidet medet medlem, for at sikre bedre dækning af såvel klassisk som rytmisk musik.

Danske Dramatikere og Danske Filminstruktører argumenterer for, at det er en uhel-dig udpegningsstruktur, der er skabt i lovforslaget. De foreslår i stedet, at det er fil-mens fagorganisationer, der skal udpegemedlemmer til legatudvalget for film.Dansk Artist Forbund foreslår, at man med henblik på at øge antallet af kvinder, dersidder i udvalg (også på formandsposter) fremover sørger for at foretrække den kvinde-lige kandidat/ansøger, i tilfælde hvor der kan siges at være to ligeværdige kandida-ter/ansøgere af hvert sit køn.Kulturministeriets kommentarerSammensætningen af udvalgene i Statens Kunstfond og fordelingen mellem de ud-valgsmedlemmer, som udpeges af repræsentantskabet og af ministeren, er fastlagt i afta-len af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet. Den foreslåede fordeling sikrer enovervægt af udvalgsmedlemmer udpeget af Statens Kunstfonds repræsentantskabOgså antallet af medlemmer i de enkelte udvalg er et led i kunststøtteaftalen af 13. juni2012 og vurderes til at være tilstrækkelig til at sikre den nødvendige faglige bredde i ud-valgene og til at sikre, at antallet af medlemmer til at varetage opgaverne er passende.Konkrete krav om særlige faglige forhold knyttet til de enkelte udvalg vil ikke blive ind-arbejdet i lovteksten, fordi en for udtømmende definition på længere sigt kan vise sig atblive begrænsende, når udvalgenes bemanding skal afspejle den faglige bredde inden foret kunstområde. Dog vil bemærkningerne til bestemmelserne i § 7, stk. 2, blive præciseret,så det bliver mere tydeligt, at faglighed og bredde er væsentlige faktorer i udpegning afmedlemmer til udvalgene.Udpegning af formændFlere høringsparter kommenterer udpegning af formændene for udvalgene, både i for-hold til hvilke medlemmer der kan udpeges, og i forhold til hvilke kriterier der skal lig-ge til grund for udpegningen af formændene.Statens Kunstfonds bestyrelse mener, at de foreslåede retningslinjer for udpegning afformænd for udvalgene vil være for usmidige. Udpegning af formænd blandt de repræ-sentantskabsudpegede medlemmer bør være mere åbent dog med en garanti for, at envis andel af formændene oprindeligt er udpeget af repræsentantskabet. Danske Kunst-håndværkere foreslår, at kravet om, at udvalgsformænd skal findes blandt repræsen-tantskabsudpegede medlemmer, skal gælde projektstøtteudvalgene og legat- og projekt-støtteudvalget for arkitektur, snarere end legatudvalgene (forslagets § 7, stk. 3 og 4) ogbegrunder ønsket med, at det vil skabe en sundere balance mellem kunstfaglige, ledel-sesmæssige og politiske interesser i Statens Kunstfonds ledelse. Forslaget vil betyde, atkulturministeren ikke kan udpege majoriteten i bestyrelsen for Statens Kunstfond.Dansk Forfatterforening mener, at udvalgene bør være bemyndiget til selv at vælgeformand.

Dansk komponistforening, DJBFA, Danske Populærautorer, Statens Kunstråd og Sta-tens Kunstfondsbestyrelse fremhæver, at formandens kunstfaglige profil skal overskyg-ge forsøget på at finde ledelsesmæssige kompetencer.Kulturministeriets kommentarKulturministeriet er enig i, at formændenes faglige indsigt er af meget stor betydning. Deledelseskompetencer, som forventes vægtet ved udpegning af formændene, vil være kom-petencer til at inddrage hele udvalget i arbejdet og konkludere på de diskussioner, derbliver i udvalgene, således at det bliver klart, hvilke beslutninger der træffes i udvalgene.Kulturministeriet vil præcisere lovforslagets bemærkninger på dette punkt.Udvalgenes beskikkelsesperiodeI høringssvarene er fremsat forskellige ønsker til ændrede beskikkelsesperioder for ud-valgene. Hovedargumenterne for, at ikke alle udvalg skal beskikkes for fireårige perio-der, er, at særligt arbejdet i legatudvalgene har en karakter, der fordrer en hurtigereudskiftning af medlemmerne blandt andet af hensyn til ansøgernes retfærdighedsfor-nemmelse og begrænsning af magtkoncentration i legatudvalgene. Der foreslås en be-skikkelsesperiode på 3 år for legatudvalgene (Dansk Forfatterforening, Dansk Kunst-nerråd, DJBFA, ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere), StatensKunstråd, Statens Kunstråds repræsentantskab, Dansk Musikerforbund, StatensKunstfonds bestyrelse, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Komponistforening),mens andre tillige foreslår en beskikkelsesperiode på 3 år for projektstøtteudvalgene(Kunstnersammenslutningernes Samråd, Akademiraadet, Billedkunstnernes Forbund,Danske Kunsthåndværkere). Nogle høringsparter (Statens Kunstfonds bestyrelse, Dan-ske Skønlitterære Forfattere, Danske Populærautorer, Danske Sceneinstruktører) me-ner, at projektstøtteudvalgene har brug for en beskikkelsesperiode på 4 år for at få etlængere perspektiv i deres arbejde.Et af de fremførte argumenter mod en beskikkelsesperiode på 4 år er udvalgsmedlem-mernes betydelige begrænsning i muligheden for at fremme sin egen karriere, mens dearbejder i udvalgene (Danske Kunsthåndværkere, Danske Populærautorer)Nogle høringssvar (Kunstnersammenslutningernes Samråd, Danske Scenografer,Dansk Kunstnerråd, DJBFA, ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere), Sta-tens Kunstråd, Statens Kunstråds repræsentantskab, Billedkunstnernes Forbund,Danmarks Teaterforeninger, Danske Populærautorer) anbefaler en forskudt beskikkel-sesperiode mellem legatudvalg og projektstøtteudvalg. I høringssvarene anbefales, atikke alle bestyrelsesmedlemmer udskiftes samtidigt, for at sikre en større kontinuitet ibestyrelsens arbejde. Se videre under bestyrelsen.Statens Kunstfonds bestyrelse og Uafhængige Scenekunstnere argumenterer tilligemed, at en udskiftning af alle udvalg samtidig ikke er hensigtsmæssig, fordi det kanvære vanskeligt at finde tilstrækkeligt mange kandidater på en gang. Og Danske Popu-lærautorer mener, at en kortere beskikkelsesperiode vil øge feltet af interesserede (eg-nede) kandidater til udvalgene.

Andre høringssvar (Dansk Forfatterforening, Danske Kunsthåndværkere) plæderer foren rullende udskiftning af udvalgenes medlemmer for også at sikre kontinuitet her.Danske Skønlitterære Forfattere foreslår, at Statens Kunstråds udvalg fortsætter deresbeskikkelsesperiode ud til udgangen af 2014, så de kan varetage projekter, der alleredeer igangsat og sikre kontinuitet i arbejdet i det ny Statens Kunstfond og kunstnernesreelle indflydelse i implementeringsfasen.Kulturministeriets bemærkningerI lyset af de modtagne høringssvar og aftale med partierne bag aftalen om reform afkunststøttesystemet fastlægges udvalgenes beskikkelsesperioder forskudt med to år. Allelegatudvalg beskikkes samtidig, men forskudt 2 år i forhold til projektstøtteudvalgene oglegat- og projektstøtteudvalget for arkitektur. Ved lovens ikrafttræden vil alle udvalg dogblive beskikket samtidig, men legatudvalgene vil i første periode kun blive beskikket for 2år. Derefter beskikkes nye legatudvalg, og den forskudte udpegningsperiode vil være op-nået.Med hensyn til bestyrelsesformændene tilpasses lovforslaget, så bestyrelsesformænd ud-peges for perioder af to år. Det vil gøre det muligt for formændene for alle udvalg atkomme i betragtning som bestyrelsesformand, hver gang en bestyrelsesformands beskik-kelsesperiode udløber. Der vil også blive indarbejdet en tilføjelse til lovforslaget, om atbestyrelsesformænd kan genudpeges én gang efter første beskikkelsesperiode.Udvalgenes opgaverDansk Forfatterforening mener, at det er positivt, at det alene er udvalgene, der delermidler ud. De ser ligeledes positivt på, at det tostrengede system videreføres i StatensKunstfond.De Frie Koreografer hilser muligheden for tværfaglig aktivitet velkommen, men er itvivl om, hvordan det i praksis kan håndhæves.Dansk Forfatterforening mener, at det er en forringelse, at forfattere fremover kun kansøge legater ét sted, det vil gøre området mere sårbart over for anklager om nepotisme.Ligeledes bør opgavedelingen mellem legat- og projektstøtteudvalgene for litteraturgentænkes, og fordelingen af midler mellem disse udvalg bør gentænkes årligt.Kulturministeriets kommentarerDen foreslåede udvalgsstruktur lægger ikke op til, at opgavedelingen mellem legatudvalgog projektstøtteudvalg skal ændres hvert år. En sådan fremgangsmåde vurderes at gøredet mere vanskeligt for ansøgere at gennemskue, hvor tilskud – herunder legater – kansøges. Derfor kan en stadig omfordeling af opgaver mellem udvalgene ikke anbefales.Som lovforslaget foreligger, er der mulighed for, at bestyrelsen kan vælge at omdisponereopgaver mellem udvalgene, dog således, at det er entydigt fastlagt, i hvilket udvalg eller i

hvilke udvalg i fællesskab den pågældende opgave varetages. Dog er uddeling af legaterentydigt placeret i legatudvalgene og i legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur.Andre bemærkninger med relation til udvalgeneStatens Kunstfonds bestyrelse og Danske Jazz Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA)ønsker, at honoreringen af udvalgenes medlemmer tages op til revision. Dette ønske de-les af Danske Populærautorer, fordi indtjening fra egen karriere ikke vurderes som mu-lig for medlemmer af udvalgene.Kulturministeriets kommentarHonoreringen af udvalgsmedlemmer fastsættes inden for der rammer, der gælder i statenfor vederlag i henhold til det til en hver tid gældende cirkulære om særskilt vederlag mv.fra Finansministeriet. Honoreringen af udvalgsmedlemmerne fastlægges i henhold tilcirkulæret under hensyn til den forventede tid, udvalgets medlemmer forventes at brugepå udvalgsarbejdet. En ændring af kunststøttestrukturen begrunder således ikke i sigselv en ændring i honoreringen af udvalgsmedlemmerne.Øvrige bemærkninger om udvalgeneDanske Populærautorer mener ikke, at legatudvalget for musik behøver at blive under-lagt en fordelingsnøgle for fordeling af legater mellem forskellige genrer.

Repræsentantskab

Politikernes udtræden af repræsentantskabetDanske Populærautorer, Dansk Artist Forbund, Billedkunstnernes Forbund, DanskKunstnerråd, Det Jyske Kunstakademi, Dansk Skuespillerforbund, Statens KunstfondsRepræsentantskab, Kunstnersammenslutningernes Samråd og Sammenslutningen afDanske Scenografer beklager politikernes udtræden af repræsentantskabet.Danske Dramatikere og ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) menermodsat, at det er positivt, at politikerne træder ud af repræsentantskabet.Som reaktion på, at politikerne ikke skal sidde med i repræsentantskabet fremover, fo-reslår mange høringsparter, at mødet mellem kunstliv og politikere formaliseres i formaf et eller flere årlige møder. De forskellige høringsparter foreslår forskellige deltagere isådanne møder.Dansk Kunstnerråd, Det Jyske Kunstakademi, Dansk Skuespillerforbund, Institut forKunst og Kulturvidenskab (KU), Dansk Komponistforening, Danske Dramatikere,DJBFA, Dansk Live, ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og DanskeScenekunstnere foreslår årlige møder mellem kulturpolitikere og repræsentantskabet.Dansk Live ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere), som ønsker to årligemøder, foreslår, at politikerne er værter for det ene møde, og at repræsentantskabet ervært for det andet.

De Frie Koreografer understreger betydningen af at opretholde kontakt til FolketingetsKulturudvalg, Danske Populærautorer foreslår to årlige møder mellem politikere ogkunstnerrepræsentanter, og Akademiraadet mener, at der bør være krav om et årligtmøde på politisk niveau. I disse svar angives ikke, hvordan kunstnersiden skal værerepræsenteret.Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Repræsentantskab, Statens Kunstfonds Bestyrel-se og De Frie Koreografer anbefaler, at den kommende bestyrelse fastlægger formelletilbagevendende møder mellem bestyrelsen og Folketingets Kulturudvalg.AKKS mener, at repræsentantskabet skal synliggøre udfordringer og udviklingstenden-ser over for politikerne, også selvom de ikke sidder med i repræsentantskabet.Kulturministeriets kommentarerBeslutningen om, at politikerne ikke skal sidde med i repræsentantskabet, er en del af af-talen af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet. I forhold til dialogen mellemkunstlivet og politikerne gives der med det årlige seminar om kunstens rolle i samfundetet forum for den ønskede dialog. Hvis yderligere dialog ønskes, vil der kunne træffes afta-le mellem Statens Kunstfond og Folketingets politikere om dette, men det vurderes ikkenødvendigt at lovgive yderligere om rammerne for den løbende dialog.Om eksistensen af et repræsentantskabDansk Skuespillerforbund og Det Jyske Kunstakademi beklager, at der fremover kun erét repræsentantskab, og mener, at der bør være to.Dansk Forfatterforening foreslår, at repræsentantskabet nedlægges, så der indføresarmslængde til kunstnernes organisationer. I stedet skal organisationerne og ministe-ren udpege til ansættelsesudvalg. Foreningen mener, at der skal etableres andre forafor møder mellem politikere og organisationer.Kulturministeriets kommentarerOrganiseringen af Statens Kunstfond med repræsentantskab, bestyrelse og udvalg fast-holdes som fastlagt i den politiske aftale om en reform af kunststøttesystemet af den 13.juni 2012.Repræsentantskabets opgaverDansk Forfatterforening foreslår, at Hædersydelserne færdigbehandles i bestyrelsen ogikke i repræsentantskabet, da organisationerne efter Dansk Forfatterforenings meningikke via deres repræsentanter skal have indflydelse på denne tildeling.I forlængelse af Dansk Skuespillerforbunds beklagelse af, at der ikke er to repræsen-tantskaber i strukturen, påpeger Dansk Skuespillerforbund, at ét samlet repræsentant-skab vil betyde, at udøvende kunstnere nu skal være med til at tildele hædersydelser.

Billedkunstnernes Forbund, Danmarks Teaterforeninger, Statens Kunstråds Repræ-sentantskab og Statens Kunstfonds Repræsentantskab mener, at repræsentantskabetbør have til opgave at følge fondes virke og herunder også at drøfte årsberetningen.Kulturministeriets kommentar:Ønsket blandt høringsparterne om, at fondens repræsentantskab får til opgave at følgefondens virksomhed, tages til efterretning, og denne opgave indføjes i lovteksten.I lovforslaget er der ikke angivet karensregler for nuværende medlemmer af de to repræ-sentantskaber for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Lovforslaget vil blive præcise-ret på dette punkt, så det fremgår, at nuværende medlemmer af de to repræsentantska-ber, som kun har siddet i et af repræsentantskaberne i en beskikkelsesperiode, kan be-skikkes til det nye repræsentantskab. Disse medlemmer vil dog være omfattet af karens-perioden allerede efter første periode i det nye repræsentantskab.Repræsentantskabets sammensætningDe modtagne bemærkninger om repræsentantskabets sammensætning er refereret i af-snittet om udkast til bekendtgørelse om Statens Kunstfond nedenfor.Repræsentantskabets beskikkelsesperiodeI konsekvens af beslutningen om at lade legatudvalgene og projektstøtteudvalgene værebeskikket forskudt 2 år i forhold til hinanden, vil det bliver foreslået, at den første be-skikkelsesperiode for repræsentantskabet bliver 3½ år. Forlængelsen med 1 år sker for atsikre, at repræsentantskabet aldrig udpeges samme år som udvalgene.

Sekretariatsbetjeningen

Dansk Skuespillerforbund efterlyser en grundlæggende analyse af, hvordan det nuvæ-rende system ikke har fungeret, og hvordan sekretariatet har haft indflydelse på kunst-faglige afgørelser.Flere høringssvar giver på dette punkt udtryk for et ønske om, at sekretariatsbetjenin-gen af Statens Kunstfond skal være uafhængig i forhold til den statsinstitution, der stil-ler sekretariatsbistanden til rådighed. Således ønsker Dansk Kunstnerråd og DanskLive et suverænt sekretariat med selvstændige ledelseskompetencer til Statens Kunst-fond. Statens Kunstråds repræsentantskab og Billedkunstnernes Forbund mener, atsekretariatet bør udstyres med selvstændig ledelseskompetence, og Dansk MusikerForbund mener, at sekretariatsbetjeningen skal være en uafhængig enhed i Kultursty-relsen. Danske Sceneinstruktører ønsker herudover, at det skal præciseres, at sekreta-riatet er underlagt Statens Kunstfonds bestyrelse.Dansk Skuespillerforbund foreslår, at hvert udvalg får et selvstændigt sekretariat.Kulturministeriets kommentar:Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at Kulturministeriet stiller sekretariatsbistandtil rådighed for Statens Kunstfond. Høringssvarene stiller forslag om en regulering af

organiseringen af en statsinstitution gennem lovgivningen, hvilket ikke er hensigtsmæs-sigt. Derfor fastholdes lovforslagets bestemmelse på dette punkt uændret.

Forvaltning af tilskud og garantier mv. samt budget, regnskab og revision

Kulturministeriets kommentar:Der har ikke været bemærkninger til dette kapitel

Overgangsbestemmelser

Udfasning af ydelser til efterladte efter kunstnere, der indtil deres død modtog livsvarigydelse (enkeydelser)Akademiraadet, Billedkunstnernes Forbund, maleren Anders Kirkegaard og billed-kunstner Erland Knudssøn Madsen har udtrykt utilfredshed med, at efterladte til nu-værende modtagere af livsvarige ydelser fratages muligheden for at søge om ægtefælle-ydelse, når deres ægtefæller dør efter lovens ikrafttræden. I høringssvarene argumente-res bl.a. med, at det af den politiske aftale og af lovforslaget fremgår, at ingen nuvæ-rende modtagere skal stilles ringere, ligesom det angives, at man med lovforslaget til-syneladende ønsker at lovgive med tilbagevirkende kraft.Maleren Anders Kirkegaard og billedkunstner Erland Knudssøn Madsen er selv modta-gere af livsvarig ydelse og har indrettet deres privatøkonomi efter, at deres ægtefællervil have mulighed for at søge om ægtefælleydelse.Anders Kirkegaard foreslår bl.a., at man i stedet for den foreslåede udfasning af ord-ningen lader eventuelt efterladte til nuværende modtagere af livsvarig ydelse bibeholdemuligheden for at søge om ægtefælleydelse i tilfælde af kunstnerens død. Alternativt fo-reslås det, at denne mulighed indsnævres til kun at gælde for kunstnere, der ved lovensikrafttræden er fyldt 60 år.Uafhængige Scenekunstnere ser positivt på forslaget om, at ydelserne til efterladtebortfalder.Kulturministeriets kommentarI lyset af høringssvarene og efter aftale med partierne bag aftalen om ændring af de livs-varige ydelser ændres lovforslaget, så efterladte efter nuværende modtagere af livsvarigydelse bevarer mulighed for at ansøge om ydelser til efterladte efter modtagere af hæ-dersydelser efter reformens ikrafttræden. Dette sker for at undgå, at loven bliver udstedtmed tilbagevirkende kraft til ugunst for nuværende modtagere af livsvarige ydelser ogderes ægtefæller. Der indarbejdes en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsættenærmere regler om tildeling af ydelser til efterladte og om størrelsen af disse. I bekendt-gørelse om Statens Kunstfond vil der bliver fastlagt overgangsregler for ydelser til efter-ladte som beskrevet ovenfor.

Ændring i lov om litteratur

Dansk Forfatterforening foreslår, at teksten i stk. 1, nr. 1 ændres til ”…forfattere, over-sættere og andre skabere af litterære værker, herunder tegneserieskabere og illustrato-rer. Ligeledes bør der indsættes et punkt mellem 5) og 6), som lyder ”Efteruddannelse”,da det er en aktivitet, de to forfatterforeninger i årtier har modtaget støtte til.Kulturministeriets kommentar: Dansk Forfatterforenings forslag vil blive indarbejdet ilovforslaget.

Ændringer i lov om musik

Løsrivelse af musikalske grundkurser (MGK) fra musikskolerneI stort set alle høringssvar, der kommenterer på ændringerne på musikområdet, pro-blematiseres løsrivelsen af MGK-erne fra musikskoledriften. Det pointeres, at MGK an-ses som en naturlig overbygning og forlængelse af den undervisning, som musikskoler-ne tilbyder, og at en løsrivelse kan have uheldige og utilsigtede virkninger. Der nævnesblandt andet, at musikskolernes og MGK’s fælles talentarbejde forringes og fragmente-res (Danske Musik- og Kulturskoleledere, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Mu-sikskolesammenslutning, Dansk Musikerforbund), at det lokalt forankrede musiklivkan lide skade (BKF), at koblingen mellem musikskoler og MGK sikrer den musikalskefødekæde og leverer elever til musikuddannelser (Dansk Musikerforbund, Dansk Mu-sikskolesammenslutning, Dansk Musikpædagogisk Forening), og at den gennemførtereform af MGK-området mister sin relevans, idet der er en forudsætning, at MGK-centre og musikskolerne samarbejder landet over (Børne- og Kulturchefforeningen).Flere høringssvar tilkendegiver, at de har forståelse for ønsket om at sikre mulighedenfor, at Sankt Annæ Gymnasium kan drive et selvstændigt MGK, men mener, det eruhensigtsmæssigt, hvis det formuleres på en måde, som helt eliminerer koblingen mel-lem musikskolerne og MGK.Kulturministeriets kommentarerHensigten med forslaget er, at der skal være mulighed for, at MGK kan placeres andresteder end i tilknytning til en musikskole. For eksempel tilbyder Sankt Annæ Gymnasi-um i dag MGK-undervisning, men da Sankt Annæ Gymnasium ikke er en musikskole,besværliggøres driften og udviklingen af undervisning af den lovpligtige tilknytning tilen musikskole. Statens Kunstråds musikudvalg ønsker, at man ikke afskærer mulighe-den for, at andre institutioner eller institutter kan drive et MGK. Måske vil der i fremti-den kunne opstå en ny institution, som et fremtidigt musikudvalg vurderer egnet. Det vilderfor være ønskværdigt, om denne mulighed holdes åben.Grundet entydigheden i høringssvarene foreslås det, at bestemmelsen om, at MGK somudgangspunkt placeres ved en musikskole, fastholdes. Dog således at musikudvalget isærlige tilfælde kan dispensere og dermed tillade, at andre institutioner kan drive etMGK.Det foreslås, at forslaget vedrørende musiklovens § 3 d ændres til:

Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler. Sta-tens Kunstfond kan i særlige tilfælde, for eksempel i forbindelse med gymnasiale ud-dannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af enmusikskole eller flere musikskoler i fællesskab.

Ændring i lov om scenekunst

Kulturministeriets kommentar:Der har ikke været bemærkninger til dette kapitelSom følge af at kriteriet ”fremme uviklingen af nye kunstformer og anden eksperimente-rende virksomhed” udgår af § 3, stk. 3, i forslag til lov om Statens Kunstfond, vil æn-dringsforslaget til § 18, stk. 2-4, i lov om scenekunst få følgende udformning:§ 18, stk. 2, affattes således:” Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Statens Kunstfond ud over de kriterier, somer angivet i lov om Statens Kunstfond, lægge vægt på at fremme udviklingen af nye sce-nekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed.”

5.

§ 18, stk. 3, ophæves, og stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:”Stk. 3. Nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv. og forregnskabsaflæggelse og revision samt regler for udbetaling, bortfald og tilbagebetaling aftilskud efter stk. 1 fastsættes i lov om Statens Kunstfond.”Det sker for at fastholde de gældende krav i lov om scenekunst om, at der ved tildeling aftilskud på scenekunstområdet skal lægges vægt på udviklingen af nye scenekunstformerog anden eksperimenterende virksomhed.

Ændring i lov om film

Statens Kunstfonds bestyrelse mener, at det skal præciseres, at det er skabende film-kunst, som støttes, og foreslår, at det skal være et krav, at legatudvalget for film harindsigt i skabende filmkunstneres arbejde. Ligeledes ønsker Danske Dramatikere, atbegrebetskabendefilmkunstnere bruges.Kulturministeriets kommentarerBegrebet skabende filmkunstnere vil blive brugt i de bestemmelser, som tilføjes i lov omfilm.Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører,Danske Sceneinstruktører, Dansk Kunstnerråd, Danske Dramatikere, Danske Filmin-struktører, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Statens Kunstfondsbestyrelse og repræsentantskab og Sammenslutningen af Danske Scenografer beklageroverflytningen af legatudvalget for film til Det Danske Filminstitut.

Statens Kunstfonds repræsentantskab ønsker i stedet oprette et tremandsudvalg forfilm under Statens KunstfondStatens Kunstfonds bestyrelse taler imod overflytningen af legatstøtten til film til etudvalg under Det Danske Filminstitut og opfordrer til, at overflytningen droppes. Sta-tens Kunstfonds bestyrelse mener, at sammenligneligheden og åbenheden på tværs ikunststøttesystemet går tabt, og at der er risiko for, at tværæstetiske potentialer forbli-ver uudnyttede, hvis den eksperimenterende filmkunst isoleres, hvis ikke alle kunstom-råder findes under Statens Kunstfond. Statens Kunstfonds bestyrelse finder det uigen-nemtænkt og stærkt problematisk, at et udvalg uden for Statens Kunstfond skal indstil-le kandidater til modtagere af hædersydelser til Statens Kunstfonds repræsentantskab,som ikke har haft nogen indflydelse på udvalgets sammensætning.Danske Filminstruktører nævner bl.a. det uheldige i, at overflytningen vil gøre, at sy-nergien mellem filmen og de øvrige kunstarter vil gå tabt.Skuespillerforbundet taler om, at det er en sammenblanding af opgaver, at det sammeudvalg, som tager stilling til filmprojekter, også skal tildele hædersydelser.Danske Dramatikere og Danske Filminstruktører argumenterer for, at det er en uhel-dig udpegningsstruktur, der er skabt i lovforslaget, og foreslår i stedet, at det er filmensfagorganisationer, der skal udpege.Kulturministeriets kommentar:Som tidligere nævnt under § 2 ændres lovforslaget, således, at der oprettes et nyt tre-mandsudvalg til filmlegater i Statens KunstfondStatens Kunstfonds bestyrelse undrer sig over, at der er indføjet krav om dansk natio-nalitet for modtagere af hædersydelser på filmområdet. Kravet stilles ikke på de øvrigekunstområder.Kulturministeriets kommentarerKravet om dansk nationalitet vil blive taget ud af den foreslåede bestemmelse i lov omfilm.

2. Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om Statens KunstfondBestyrelsenSammenfatning af høringssvar vedrørende bestyrelsen fremgår ovenfor under lovforsla-get bestemmelser herom. Her er også tilføjet kommentarer om udformning af bekendtgø-relsen om Statens Kunstfond.Overordnet om repræsentantskabets sammensætningStatens Kunstfonds Repræsentantskab, Danske Populærautorer og DJBFA finder detuheldigt, at der i sammensætningen af repræsentantskabet for Statens Kunstfond erfor få medlemmer, der repræsenterer de skabende kunstnere.Statens Kunstfonds bestyrelse og Kunstnersammenslutningernes Samråd beklager, atder i repræsentantskabet er sket en forskydning fra kunstnernes repræsentanter tilfordel for erhvervsliv og institutioner.Kulturelle Samråd i Danmark mener, at repræsentantskabet i højere grad bør afspejleen større geografisk spredning i form af de lokalt forankrede teater-, musik- og kunst-foreninger.De Frie Koreografer foreslår, at repræsentantskabet også kommer til at dække andreinteressenter end dem, der har været repræsenteret i repræsentantskaberne for StatensKunstfond og Statens Kunstråd.Amatørområdet i repræsentantskabetORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) mener, at landets amatørmusikeretilsammen bør have yderligere en repræsentant i repræsentantskabet, så man kommerop på to.AKKS mener, at der bør udpeges endnu en repræsentant af amatørkulturens organisa-tioner.Dansk Amatørteatersamvirke mener, at amatørkulturens organisationer bør være bed-re repræsenteret i Statens Kunstfonds Repræsentantskab, så Dansk Amatørteatersam-virke ligesom amatørmusikernes organisationer gives adgang til at udpege medlemmertil repræsentantskabet.Kulturministeriets kommentarerFor at undgå, at repræsentantskabet bliver for stort og uoverskueligt, som det kunne bli-ve, hvis alle, der hidtil har udpeget repræsentanter til enten Statens Kunstråds eller Sta-ten Kunstfonds repræsentantskaber, er det nødvendigt at vælge nogle udpegende enhederfra og fastlægge, at andre skal udpege et medlem i fællesskab. Med denne begrundelseændres antallet af repræsentanter for amatørkultur ikke.Arkitektur i repræsentantskabet

Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening og Kunstakademiets Skoler for Arkitek-tur, Design og Konservering mener, at Akademisk Arkitektforening bør udpege to med-lemmer i stedet for et, og at Arkitektskolen Aarhus bør udpege et medlem (skolen er ik-ke nævnt på listen i bekendtgørelsesudkastet).Akademiraadet og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konserveringmener, at sidstnævnte bør udpege to medlemmer i stedet for et.Kulturministeriets kommentarerI lyset af høringssvarene søges kunstområder, som ikke er særligt stærkt repræsenteret irepræsentantskabet styrket, derfor ændres udkastet til bekendtgørelse, så Kunstakademi-ets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering udpeger to medlemmer i stedet for et,og det tilføjes, at Arkitektskolen Aarhus udpeger et medlem.Billedkunst i repræsentantskabetDanske Billedkunstneres Fagforening mener, at de bør være repræsenteret i repræsen-tantskabet.Statens Kunstfonds Repræsentantskab mener, at Kunstnersammenslutningernes Sam-råd bør udpege til repræsentantskabet.Akademiraadet mener, at Kunstakademiets Billedkunstskoler, Det Jyske Kunstakade-mi og Det Fynske Kunstakademi skal udpege et medlem hver.Kulturministeriets kommentarerSom følge af høringssvarene ændres udkastet til bekendtgørelse, så det tilføjes, at Kunst-nersammenslutningernes Samråd udpeger et medlem.Litteratur i repræsentantskabetDet Danske Akademi, Danske Skønlitterære Forfattere og Statens Kunstfonds Repræ-sentantskab mener, at Det Danske Akademi bør udpege et medlem til repræsentant-skabetKulturministeriets kommentarerFor at undgå, at repræsentantskabet bliver for stort og uoverskueligt, som det kunne bli-ve, hvis alle, der hidtil har udpeget repræsentanter til enten Statens Kunstråds eller Sta-ten Kunstfonds repræsentantskaber, er det nødvendigt at vælge nogle udpegende enhederfra og fastlægge, at andre skal udpege et medlem i fællesskab. I denne proces er det be-sluttet ikke at bede Det Danske Akademi udpege et medlem til repræsentantskabet for detnye Statens Kunstfond, da Det Danske Akademis 19 medlemmer må anses for at værerepræsenterede gennem forfatterforeningerne. Der vil derfor ikke blive ændret på sam-mensætningen af udpegende organisationer på litteraturområdet.Musik i repræsentantskabet

Danske Musik- og Kulturskoleledere ønsker repræsentation i repræsentantskabet, en-ten alene eller i fællesskab med Dansk Musikskolesammenslutning og Dansk Musik-pædagogisk Forening.Danske Populærautorer mener, at der skal være en mere retvisende repræsentation afkunstområderne, herunder flere repræsentanter for musikområdet.Kulturministeriets kommentarerFor at undgå, at repræsentantskabet bliver for stort og uoverskueligt, som det kunne bli-ve, hvis alle, der hidtil har udpeget repræsentanter til enten Statens Kunstråds eller Sta-ten Kunstfonds repræsentantskaber, er det nødvendigt at vælge nogle udpegende enhederfra og fastlægge, at andre skal udpege et medlem i fællesskab. Der vil derfor ikke bliveændret på sammensætningen af udpegende organisationer på musikområdet.Scenekunst i repræsentantskabetSammenslutningen af Danske Scenografer, Danske Sceneinstruktører og UafhængigeScenekunstnere er utilfredse med, at de i fællesskab skal udpege et medlem til repræ-sentantskabet. Statens Kunstfonds Repræsentantskab mener også, at det er uheldigt,at disse tre organisationer tilsammen kun har et medlem.Teatrenes Interesseorganisation, TIO, mener, at TIO bør have mulighed for at udpegeet medlem alene og altså ikke i fællesskab med Assitej Danmark.Kulturministeriets kommentarerFor at undgå, at repræsentantskabet bliver for stort og uoverskueligt, som det kunne bli-ve, hvis alle, der hidtil har udpeget repræsentanter til enten Statens Kunstråds eller Sta-ten Kunstfonds repræsentantskaber, er det nødvendigt at vælge nogle udpegende enhederfra og fastlægge, at andre skal udpege et medlem i fællesskab. Der er mange organisatio-ner på scenekunstområdet, hvilket betyder, at det er nødvendigt at ”parre” nogle organi-sationer af hensyn til det samlede antal medlemmer i repræsentantskabet. I bekendtgø-relsesudkast fremgår det, at Sammenslutningen af Danske Scenografer, Danske Scene-instruktører og Uafhængige Scenekunstnere udpeger et medlem i fællesskab, mens ensammenlignelig organisation som De Frie Koreografer udpeger et medlem alene. Detindstilles derfor, at disse fire organisationer udpeger således, at De Frie Koreografer ogDanske Sceneinstruktører udpeger et medlem i fællesskab, og at Danske Scenografer ogUafhængige Scenekunstnere udpeger et medlem i fællesskab. Der tilføres således ikke fle-re medlemmer til scenekunstområdet, men der vil på området højest være to organisatio-ner om at udpege et medlem i fællesskab.Film i repræsentantskabetKulturministeriets kommentar:Som en konsekvens af, at der oprettes et legatudvalg på filmområdet i Statens Kunstfondfrem for under Det Danske Filminstitut, skal der udpeges yderligere et antal repræsen-tanter fra området til repræsentantskabet. I den anledning vil filmen ikke alene blive re-

præsenteret i repræsentantskabet med et medlem udpeget af Danske Filminstruktørermen også med et medlem udpeget af Filmarbejderforbundet (FAF) og et medlem udpegetaf Danske Dramatikere. Dermed kommer Danske Dramatikere til at udpege 2 medlem-mer – et med vægt på scenekunst og et med vægt på filmkunstØvrige bemærkninger om sammensætning af repræsentantskabetKulturhusene i Danmark finder det beklageligt, at Kulturhuse i Danmark ser ud til atmiste sin ret til gennem Live – Danmarks Arrangørforeninger (skal ikke forveksles medDansk Live) at udpege et medlem til repræsentantskabet.Danmarks Biblioteksforening glæder sig over, at foreningen fortsat udpeger et medlemtil repræsentantskabet.Kulturministeriets kommentarerAf hensyn til overskueligheden i repræsentantskabet ændres der ikke yderligere på sam-mensætningen af udpegende organisationer.Omfordeling af hædersydelserUafhængige Scenekunstnere finder det uhensigtsmæssigt, at balancen mellem de for-skellige faggrupper i forhold til tildelingen af hædersydelserne er skæv. Der foreslås enmere ligelig fordeling.Statens Kunstfonds bestyrelse finder det uacceptabelt, at tildeling af flere ydelser tilområderne arkitektur, musik, film, scenekunst og kunsthåndværk og design resulterer iat et fald i antallet af ydelser til billedkunstområdet og litteraturområdet. I stedet anbe-faler Statens Kunstfonds bestyrelse at det samlede antal ydelser forøges.Uafhængige Scenekunstnere mener, at scenekunstnere bliver underprioriteret i forholdtil de andre faggrupper i forbindelse med omfordelingen af ledige ydelser.Kulturministeriets kommentarerOmfordelingen af hædersydelserne er en del af aftalen af 13. juni 2012 om reform af delivsvarige ydelser. Som forklaret under kapitlet om høringssvar vedrørende forslag til lovom Statens Kunstfond i afsnittene om hædersydelser kan der kun ske styrkelse af etkunstområde ved at reducere antallet af ydelser til et andet. Den foreslåede model foromfordeling fastholdes derfor. Modellen for omfordeling af ydelserne er kommenteret iafsnittet: Antallet af hædersydelser i kapitel 1 i nærværende notat.Ydelser til efterladteKulturministeriets kommentarerJævnfør kommentarerne til afsnittet om hædersydelser i kapitlet om høringssvar vedrø-rende forslag til lov om Statens Kunstfond vil der blive tilføjet bestemmelser om en over-gangsordning, der tillader, at efterladte til nuværende modtagere af livsvarige ydelse atbibeholder muligheden for at søge om ægtefælleydelse i tilfælde af kunstnerens død.

3. Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om musikskolerGenerelt er der stor tilfredshed med, at der nu tages initiativ til en bekendtgørelse ommusikskoler (Kommunernes Landsforening (KL), Danske Musik- og Kulturskoleledere,Dansk Musikpædagogisk Forening, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Musiker-forbund, Dansk Musikskolesammenslutning).Høringsparterne sætter pris på, at de vejledende retningslinjer for musikskoledrift nuerstattes med en bekendtgørelse, da der har været usikkerhed om, hvorvidt retningslin-jerne reelt set var vejledende. Ligeledes værdsættes det, at bekendtgørelsen fastsætterkrav på et overordnet niveau og samtidig fjerner krav om statslig godkendelse af mu-sikskolernes vedtægter.Musikskolernes undervisningstilbudBørne- og Kulturchefforeningen fremfører, at Børne- og Kulturchefforeningen ønsker, atdet fremgår, at musikskolerne skal tilbyde et bredt dækkende undervisningstilbud, ogat undervisningen skal tilgodese efterspørgslen blandt kommunernes borgere.Kulturministeriets kommentarerForslaget om et krav om et bredt dækkende undervisningstilbud har tidligere været fore-lagt KL, som imidlertid ikke ønskede denne øgede regulering af området. På den bag-grund fastholdes bekendtgørelsesteksten, som den er.Venteliste:Børne- og Kulturchefforeningen ser gerne, at bekendtgørelsen rummer formuleringerom, at musikskolerne kun i minimalt omfang skal have ventelister.Kulturministeriets kommentarerDet vil være uhensigtsmæssigt for udviklingen på området, hvis der ikke længere regi-streres ventelisteelever som supplement til registrering af de optagne elever. Disse oplys-ninger og sammenhængen mellem elever på ventelister og optagne elever udgør det væ-sentligste grundlag i musikskolestatistikken og giver oplysninger om søgning inden forklassisk-rytmisk, orkesterinstrumenter osv.Med et krav om nedbringelse af ventelister vil staten gribe ind over for kommunernes rå-de- og prioriteringsret, hvilket KL ikke anser som ønskværdigt. På den baggrund fast-holdes bekendtgørelsesteksten, som den er.Musikskolernes opgaverRytmisk Musikkonservatorium ønsker, at der tages højde for mangfoldigheden i de for-skellige former for musikalsk udfoldelse, som især tidens rytmiske musikudtryk benyt-ter sig af. Det påpeges, at sammenspilsfærdigheder og skabende færdigheder ligeledeser væsentlige forudsætninger for den musikalske udfoldelse. Derudover mener Rytmisk

Musikkonservatorium, at færdigheder i at anvende digitale værktøjer er vigtige for mu-sikalsk udfoldelse, fordi der i dag skabes meget musik via digitale værktøjer. Det fore-slås, at der i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, pkt. 1, tages højde for, at musikskolerne ikkekun skal bibringe instrumentelle eller vokale færdigheder, men også være bevidst omandre tilgange til musikalsk udfoldelse og udvikling.Kulturministeriets kommentarerHensynet om at udvide formålsbestemmelsen vedrørende forskelligartede tilgange tilmusik findes væsentlig, så musikskolernes formål ikke indsnævres til kun at vedrøre in-strumentale og vokale færdigheder.Det foreslås på den baggrund, at § 2, stk. 1, punkt 1, ændres til:”at bibringe eleverne instrumentale/vokale, skabende og øvrige musikalske færdighe-der som forudsætning for musikalsk udfoldelse, individuelt og i fællesskaber, idet dertages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og talent”.Udvikling af elevernes musikalske udtrykRytmisk Musikkonservatorium problematiserer formuleringen om, at musikskolen skaludvikle elevernes ”musikalske udtryk”, idet begrebet musikalsk udtryk kan forstås påflere måder. Det kan være evner inden for forskellige musikalske udtryksmåder og gen-rer eller forskellige kunstneriske/udtryksmæssige tilgange til musikalsk udfoldelse.Rytmisk Musikkonservatorium mener, at det skal præciseres, og forslår, at punktetændres til, at musikskolen opfylder sit formål ved bl.a. at ”udvikle elevernes evner tilpersonlig musikalsk stillingtagen samt deres eget musikalske udtryk”.Kulturministeriets kommentarerDet er korrekt, at formuleringen, som den fremgår af udkastet til bekendtgørelse om mu-sikskoler (”at udvikle elevernes evner inden for musikalske udtryk”) kan udtrykkes merepræcist. Det vurderes fornuftigt, at det tydeliggøres, at der både er tale om personlig mu-sikalsk stillingtagen og musikalsk udtryk.Det foreslås på den baggrund, at § 2, stk. 1, punkt 2, ændres til:”at udvikle elevernes musikalske udtryk og evner til personlig musikalsk stillingta-gen”.Betingelse for at opnå refusion for musikskolerDansk Musikpædagogisk Forening foreslår, at ordet ”souschefløn” erstattes med ”mel-lemlederløn”, så der er hjemmel til at medregne mellemledere, der ikke har stillingsbe-tegnelsen souschef i opgørelsen af den lærerlønsudgift, som udløser refusion.Kulturministeriets kommentarerDet er hensigten, at der refunderes udgifter til lærerløn og lederløn. Det er ikke hensigtenat afskære bestemte grupper af ledere fra muligheden for refusionsberettigelse.

Det foreslås på den baggrund, at ordene ”lederløn og souschefløn” erstattes med ordet”løn vedrørende ledelse”, og bekendtgørelsens ordlyd i § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres til:”Lærerlønudgiften omfatter lærerløn for undervisning af elever op til 25 år, løn vedrø-rende ledelse, kørselsgodtgørelse, pensionsbidrag og ATP”.Kommunernes tilsyn med musikskolerneDansk Musikpædagogisk Forening foreslår, at ordet ”musikalske” i bestemmelsen omkommunernes tilsyn med musikskolerne erstattes med ”musikfaglige”. Hvor første ordrelaterer sig til en betegnelse for nogle musikalske egenskaber (et talent), er det ”mu-sikfaglige” kundskaber, en lærer benytter i en undervisningssituation.Kulturministeriets kommentarerSamme bestemmelse nævner, at underviseren skal besidde pædagogiske kompetencer,hvorfor det ikke vurderes afgørende, at ordet ”musikfaglig” nævnes frem for ”musikalsk”.Omvendt kan udeladelsen af ordet ”musikalsk” stille spørgsmål ved, om læreren skal be-sidde musikalske kompetencer eller blot teoretisk – faglig – indsigt. På den baggrundfastholdes formuleringen som i bekendtgørelsesudkastet.Musikskolernes samarbejde med de musikalske grundkurser (MGK)Dansk Musikskolesammenslutning foreslår, at det uddybes, at musikskolen indgår et”regionalt forankret samarbejde med MGK omkring talentudvikling med henblik på fø-dekæden til de videregående uddannelser og styrkelse af det regionale og lokale musik-liv”. Dette er med ønsket om at sikre fokus på musikskolens og MGK’s talentarbejde ogkoblingen mellem de to institutioner.Kulturministeriets kommentarerDansk Musikskolesammenslutnings forslag ændrer indholdsmæssigt ikke meget på be-stemmelsen, som den er nu. Med forslaget lægges imidlertid op til, at der reguleres på etlidt mere detaljeret plan, idet samarbejdet skal være regionalt forankret og skal dreje sigom talentudvikling.Der ligger derfor implicit en begrænsning i denne udvidede detaljering, hvilket StatensKunstråds musikudvalg ikke finder hensigtsmæssigt, ligesom det vil være et indgreb ikommunale institutioner. På den baggrund fastholdes formuleringen som i bekendtgø-relsesudkastet.Bemærkninger til afskaffelse af bekendtgørelse om de musikalske grundkurser (MGK)Afskaffelsen af bekendtgørelsen om MGK problematiseres primært i relation tilspørgsmålet om den fortsatte tilknytning til musikskolerne samt den fælles indsats iforhold til talentudvikling og fødekæde.Løsrivelsen fra musikskolerne i relation til arbejdet med talentudvikling og fødekæde

Jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om musikalske grundkurser er formålet med MGK atuddanne musikudøvere, der kan stimulere det lokale musikliv, og at sikre elever til op-tag på videregående musikuddannelser, samt at MGK udgør et element i den musikal-ske fødekæde.Af § 1, stk. 2, i samme bekendtgørelse fremgår det, at MGK er et overbygningskursus tilén musikskole.Det er primært indholdet i disse to bestemmelser, som høringssvarene kommenterer på.Når bekendtgørelsen afskaffes, bør det fremgå af lovteksten og den nye bekendtgørelseom musikskoler, at ovennævnte forhold fortsat gør sig gældende.Kulturministeriets kommentarerDer henvises til Kulturministeriets kommentarer vedrørende løsrivelse af MGK fra mu-sikskolerne i afsnittet om ændring af lov om musik og til bemærkninger til bekendtgørel-se bestemmelser om musikskolernes samarbejde med de musikalske grundkurser.