Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om opgørelse af dagpengesats i timer.

Af Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.03.2013).

Beskæftigelsesministeren.

Tak for det.

Enhedslisten har fremsat forslag om, at forbrug af dagpenge skal opgøres i timer i stedet for i uger. Enhedslisten begrunder dels forslaget med, at nogle rammes hårdere end andre af, at forbruget opgøres i uger, dels med, at beskæftigelseskravet som bekendt opgøres i timer, og at forbruget derfor også bør opgøres i timer.

Dagpengesystemet er i dag i sin grundstruktur et ugebaseret system. Det betyder, at ydelse og forbrug opgøres i uger. At dagpengesystemet er ugebaseret, bevirker, at der i forhold til den enkelte lediges dagpengeforbrug som udgangspunkt ikke er forskel på, om den ledige har fået dagpenge i en fuld uge eller den pågældende kun har fået dagpenge nogle enkelte dage i ugen. Hvis man som timeansat ikke kan arbejde en dag på grund af vejret og derfor sendes hjem, vil man have haft en hel uges dagpengeforbrug, også selv om man kun har fået udbetalt dagpenge den ene dag. Udbetales der G-dage, mens man er hjemsendt, forbruger man dog ikke af sin dagpengeperiode.

Når jeg holder mig lidt mere strikt til talepapiret, end jeg plejer, så er det, fordi det er et mere teknisk forslag, vi behandler her, end det, vi netop har været igennem. Men det, jeg vil frem til at sige, er, at reglerne gælder for alle. Hvis der er forskel på funktionærer og timeansatte, skyldes det ikke reglernes udformning, men nok snarere, at funktionærer kun yderst sjældent er udsat for vejrlig, hvis det overhovedet finder sted.

Det er rigtigt, hvad Enhedslisten siger, nemlig at beskæftigelseskravet opgøres i timer. Det er jo positivt, fordi det sikrer, at man kan medregne alle de arbejdstimer, man måtte have inden for referenceperioden på de 3 år, for at kunne opfylde et beskæftigelseskrav. Og det gælder, uanset om der er få eller mange timers beskæftigelse i ugen, og uanset om der samtidig er udbetalt dagpenge for ugen. Det vil altså sige, at der er en gunstigere opgørelsesmetode for opfyldelse af beskæftigelseskrav, og det er positivt. Men jeg synes ikke, det er nogen begrundelse i sig selv for, at dagpengeforbruget også skal opgøres i timer.

Det er vigtigt for regeringen, at vi balancerer de forskellige hensyn, der er i dagpengesystemet: På den ene side er det vigtigt, at man som ledig kan få dagpenge i tilfælde af ledighed, også selv om der eksempelvis er tale om en helt kortvarig ledighed. Omvendt er det også vigtigt, at reglerne i dagpengesystemet er med til at understøtte, at man hurtigst muligt kommer i beskæftigelse og i videst muligt omfang er i beskæftigelse på fuld tid. Og det er de forskellige ting, der er søgt balanceret i forhold til de gældende opgørelsesregler. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om ikke man kunne forestille sig en nivellering. Altså, i det øjeblik man har haft 5 eller 10 timers dagpenge i en uge, så ryger hele ugen, og det vil sige, at dagpengeretten ryger hurtigere, end den kan tjenes op. Derfor virker det oplagt uretfærdigt. Vi siger jo ikke ugestruktur om, hvor lang tid der skal til for at have sin dagpengeret. Vi siger 1.924 timer. Så kunne man jo også lige så godt sige, at dagpengeretten er på to gange 1.924 timer, i stedet for at sige 2 år. Det ville være et mere retfærdigt system, for så ville der være balance i det. Der er en stor ubalance i øjeblikket.

Ministeren.

Jamen man kan jo vende ubalancer to veje rundt, og jeg vil fastholde, at det er fornuftigt, at genoptjeningen er timebestemt, for med det sikrer vi, at hvis man overhovedet er i nærheden af arbejdsmarkedet, kan alt tælle med.

Hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ministeren. Der er lige noget, jeg skal prøve at forstå. Ministeren sagde, at den ordning, vi har nu, fører til, at man kommer hurtigere i arbejde, end hvis vi nu fulgte Enhedslistens forslag. Altså, hvorfor skulle det, at man opgør forbruget af dagpengeretten i uger, føre til, at man hurtigere får et job? Hvorfor skulle det føre til, at man hurtigere kommer i job? Det forstår jeg ikke rigtig.

Ministeren.

Det, jeg siger, er, at der i det hele taget i vores dagpengesystem skal være en balance mellem på den ene side ønsket om at sikre mennesker et ordentligt forsørgelsesgrundlag og på den anden side sikre, at mennesker så hurtigt som muligt kommer i beskæftigelse. Det relaterede sig ikke specifikt til forslaget her.

Hr. Finn Sørensen.

Ministeren brugte da begrundelsen i forbindelse med en afvisning af det her forslag, og så er det bare, jeg gerne vil vide, hvorfor det skulle føre til, at man hurtigere fik et job, at vi bruger den nuværende regel om, at dagpengeretten og forbruget af den opgøres i uger. Det er det, jeg ikke forstår.

Ministeren.

Jamen jeg siger ikke, at optællingen af forbruget af dagpengedage eller -uger i sig selv er med til at afgøre, om folk kommer hurtigt i beskæftigelse eller ej. Dertil er der jo alt for mange andre faktorer, der spiller ind. Det, jeg siger, er, at der i det hele taget i forbindelse med vores dagpengeregler er en balance mellem hensyntagen til et socialt sikkerhedsnet og et forsørgelsesgrundlag i tilfælde af arbejdsløshed på den ene side og på anden side, at mennesker opnår tilknytning til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Så er det hr. Christian Juhl igen.

Det her er jo teknik, men det drejer sig også om reelt at have et dynamisk system. Det vil sige, at hvis man som arbejdsløs har ret til to gange 1.924 timer, kan man jo bruge af sine timer, eller man kan lade være med at bruge af sine timer, men man kommer aldrig ud for den uretfærdighed, at der er røget en hel uge af ens ret, hvis man har brugt 10 timer i en uge. Det er jo et slags forsikringssystem, vi bygger op, og derfor skal der vel også være en fornemmelse af retfærdighed i det. F.eks. kan en i arbejde, der arbejder udendørs, jo ikke gøre for, at der er vejrlig, og at det så lige pludselig napper 1 uge af hans dagpenge, hvis han engang risikerer at blive arbejdsløs. Jeg mener, at der er mere retfærdighed i, at man regner det time for time, så man ikke skal snydes af et system, som siger: O.k., du har godt nok kun brugt 10 timer i den her uge, men du har taget 37 timer. Tænk, hvis Folketinget gav løn til ministre på samme betingelser og så sagde: Nåh, men så snyder vi dig lige for 27 timer.

Ministeren.

Jeg vil sige, at hvis man var timelønnet som minister, ville det faktisk ikke se helt sort ud, men jeg er ikke helt sikker på, at der er en overenskomst, der dækker det timetal, der ligger til grund for arbejdsindsatsen. Det er sådan set heller ikke det, der er det afgørende. Jeg synes, at det, der er det afgørende, er at sikre, at vi i videst mulige omfang får tilrettelagt vores arbejde på de danske arbejdspladser, så det ikke er nødvendigt at gøre brug af dagpengene. Det er jo altså kun i yderste konsekvens, at det burde være nødvendigt, og derfor skal vi også tilstræbe, at så få mennesker som muligt sendes hjem i korte ledighedsperioder.

Så er det Hans Andersen som ordfører.

Tak for det. Beslutningsforslag nr. B 85, som vi behandler her i dag, handler om opgørelse af dagpengesatser i timer.

Jeg vil bare til en begyndelse afsløre, at Venstre ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Vi står ved den genopretningspakke, som vi lavede i 2010. Den havde fokus på at holde ro på de offentlige udgifter, så vi kunne fokusere på at få gang i væksten og få flere job. Det mener vi sådan stadig væk skal have fokus. Vi synes, det er det mest relevante og mest presserende at diskutere i øjeblikket frem for at diskutere ændringer i dagpengesystemet, som vi så drøfter i dag. Jeg kan bemærke, at Enhedslisten jo kan tage de her drøftelser med regeringen. Enhedslisten er det parlamentariske grundlag, og derfor kan man jo godt komme med de synspunkter. Det er helt fair.

Når man kigger på beslutningsforslaget, er økonomien heller ikke taget med, og det er bare et sted, jeg må anholde. Finansieringen er jo ikke på plads. Men det er ikke nogen overraskelse, for det fremgår hverken af dette beslutningsforslag eller de tidligere beslutningsforslag. Det kan være, at Enhedslisten har fundet måder, hvorpå de kan trylle penge frem, så de kan gennemføre de her beslutningsforslag og kan pege på en finansiering.

Jeg vil bare understrege, at det, vi er optaget af, er vækst og jobskabelse, og Enhedslisten er optaget af ændringer i dagpengesystemet. Man kan så undre sig over, at Enhedslisten ikke allerede har fået gennemført disse forskellige tiltag i forbindelse med nu to indgåede finanslovsaftaler.

Man kan konstatere, at Enhedslisten i øjeblikket forsøger at sjæle stemmer fra regeringen, og det gør de så ved at fremsætte de her beslutningsforslag, og ja, det er jo temmelig gennemskueligt og måske også trættende for enkelte. Omvendt er det en populistisk tilgang til tingene, og det er fair nok, at Enhedslisten bruger sine muligheder, men man kan sige, at resultatet indtil videre har været lidt sparsomt. Den her kamp mellem Enhedslisten og regeringen kan man tage her i Folketingssalen, og man kan tage den udenfor døren.

Vi kan ikke støtte op om beslutningsforslaget. Det mangler jo både finansiering og ideer til jobskabelse. Og så skal jeg bare slutte af med at sige, at jeg på vegne af De Konservative skal meddele, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Christian Juhl.

Nu er det ikke kun en intern diskussion. Det er jo meget lærerigt og efter min mening også meget afslørende, hvad Venstre svarer til de her ting. Det er det i hvert fald for mig.

Arbejdsløsheden har vi prioriteret højt i alle vores forhandlinger med regeringen – det tror jeg ikke er nogen hemmelighed – og det vil vi også gøre fremover. Så jeg kan forstå, at vi helt klart ikke skal satse på en kommende regering med Venstre, hvis vi vil have skabt øget tryghed for de tusinder af arbejdsløse, som der er i vores land, og som der har været i vores land, og som der netop er, fordi Venstre har siddet i regering i så mange år.

Men én ting kan jeg ikke forstå: Hvorfor i alverden er det så magtpåliggende, at arbejdsløse fratages tryghed? Hvorfor kan arbejdsløse ikke have en tryghed, mens de er arbejdsløse? De skal jo under alle omstændigheder tage det arbejde, der bliver anvist til dem. Det vil sige, at der jo ikke er noget problem i at have en arbejdsløshedsperiode på 2, 3 eller 4 år, når vi har pligten til at tage arbejde. Altså, vi skal jo stå til rådighed. Jeg kan slet ikke forstå, at man hele tiden ønsker at skabe den utryghed.

Ordføreren.

Vi ønsker ikke at skabe nogen utryghed. Jeg er sådan set optaget af, at vi får skabt vækst og job og dermed får flere i arbejde og får reduceret ledigheden. Det er jo derfor, vi forhandler med regeringen om en vækstpakke. Den forhandling er Enhedslisten jo stået af; det ønsker Enhedslisten ikke at være med i. Så det her med at skabe job overlader Enhedslisten så til andre partier. Jeg synes sådan set, at vi først og fremmest skulle arbejde på at skabe noget vækst og nogle job. Det var sådan set den bedste måde og korteste vej til at nedbringe ledigheden.

Så er det Christian Juhl.

Det tror jeg ikke er underligt for Venstres ordfører. Vi ønsker ikke at give erhvervslivet tilskud ved at stjæle fra de fattigste i Danmark, ved at stjæle fra SU-modtagerne og ved at stjæle fra kontanthjælpsmodtagerne. Det er jo direkte asocialt, og det skaber jo ikke væsentlig flere arbejdspladser. Det er jo det, der er det værste ved det: Det er skjult erhvervstilskud.

Jeg vil gerne spørge en gang til: Da regeringen og Dansk Folkeparti og Radikale skar i dagpengene, var der jo en årsag til det. Der skete nemlig det, som fru Ulla Tørnæs sagde, nemlig at vi så disciplinerer de arbejdsløse, underforstået at de er en slet race af menneskeheden, som ikke selv kan finde ud af det og dermed skal piskes. Det er derfor, jeg siger, at Venstre vil gøre det utrygt og ubehageligt for de arbejdsløse. De kan ikke engang unde de mennesker – selv om de selv er med til at betale forsikringen – at have et minimum af forsørgelse i den periode, hvor de er arbejdsløse. Nej, de skal fratages trygheden, selv om vi har pligten til at tage arbejde, når der er et. Jeg forstår det ikke.

Ordføreren.

Vi synes sådan set, at forsørgelsessystemet er fornuftigt. Der er ikke mange lande i verden, der har et forsørgelsessystem, som vi har i Danmark. Der er ikke nogen lande overhovedet, der bruger så mange penge på en aktiv beskæftigelsespolitik, som vi gør i Danmark. Jeg tror, hvis vi tæller det hele sammen, at vi bruger i omegnen af 20 mia. kr. på netop at hjælpe ledige med at blive mere opkvalificerede, med at komme tættere på arbejdsmarkedet og komme ud og få job. Der er ingen andre steder i verden, hvor man bruger så mange penge på det. Vi kan diskutere, om vi bruger dem godt nok, det vil jeg meget gerne være med til, men at påstå, at vi ingenting gør, er simpelt hen ikke korrekt. Vi gør sådan set meget, og vi skal gerne gøre mere, men de penge, vi allerede bruger i øjeblikket, kan vi godt bruge bedre.

Så er det Finn Sørensen.

Jeg har ikke noget spørgsmål til ordføreren, men jeg har en kort bemærkning. Jeg synes, at ordføreren optræder utrolig hånligt og arrogant, når ordføreren siger, at det da er fint nok, at Enhedslisten interesserer sig for de her ting med, hvordan man skaber tryghed for de arbejdsløse, men at det er noget, Enhedslisten kan snakke med regeringen om – underforstået bare ordføreren slipper for at høre på det her i Folketingssalen.

Det er hånligt og arrogant – ikke over for Enhedslisten, for vi kan sagtens tåle den slags opførsel, og vi skal nok holde fast i vores politik, men det er hånligt og arrogant over for de mere end 200.000 mennesker, der mangler et job, og som forgæves søger et. Det er hånligt og arrogant over for de 30.000 mennesker, der mister deres dagpengeret i løbet af 2013 som følge af de nedskæringer, som ordføreren og ordførerens parti har lavet sammen med Dansk Folkeparti. Det er hånligt og arrogant over for de 12.000-14.000 af disse 30.000 mennesker, som kommer til at stå helt uden forsørgelsesgrundlag, hvis vi ikke finder nogle ordentlige løsninger sammen med regeringen her inden den 1. juli.

Det var min korte bemærkning. Tak.

Ordføreren.

Jeg undrer mig bare over, at Enhedslisten bruger så meget energi på lige præcis det her. Jeg mener, at svaret er, at vi skal skabe mere vækst og nogle flere job. Det er sådan set det bedste, vi kan gøre for de ledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Det er den tryghed, vi kunne være med til at skabe.

Jeg glæder mig sådan set over, at vi lige har aftalt med regeringen, at vi genindfører boligjobordningen, så vi kan skabe flere tusinde job i byggeriet. Det er en ordning, som Enhedslisten var med til at afvikle. Det kan jo lyde mærkværdigt for mennesker, at Enhedslisten var med til at afvikle en ordning, der faktisk skabte job. Venstre er med til at genindføre den. Så den påstand om, at Venstre er hånlig, hører ingen steder hjemme.

Finn Sørensen.

Jeg forstår udmærket, at ordføreren undrer sig over, at Enhedslisten spilder tid – måske spilder ordførerens tid – på disse ting, for ordføreren er fløjtende hamrende ligeglad med de mange mennesker, der er arbejdsløse, og som mister deres dagpengeret. Det kan man se af den politik, som ordførerens parti førte igennem 10 år med regeringsmagten, og det kan man se af de forslag, som ordføreren kommer med, når der forhandles vækstpakke. Det kan vi så tage en anden dag, når vi skal diskutere resultatet af det. Det er ikke Enhedslistens opfattelse, at der er ret mange reelle job i den og i hvert fald slet ikke noget, der løser problemet.

Jeg har forstået signalet: Det keder ordføreren helt usigeligt at diskutere med og høre på Enhedslistens synspunkter om at sikre noget tryghed for de mange arbejdsløse mennesker. Tak for bemærkningen.

Ordføreren.

Det viser bare, at Venstre og Enhedslisten er et stykke vej fra hinanden, når det handler om aktiv beskæftigelsespolitik, når det handler om vækstplaner og tiltag, der kan øge antallet af job i det her land.

Det var under VK-regeringen, at beskæftigelsen var tårnhøj – indtil krisen kom. Man kan sige, at det var vi sammen om, og det kan vi sammen godt tage æren for. Men vi er sådan set optaget af i Venstre, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og af, at vi laver en aktiv beskæftigelsespolitik. Og vejen til at få flere i job er jo ikke at fastholde mennesker i dagpengesystemet; nej, det er at skabe nogle flere job. Det er den vej, vi skal.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det. Jamen jeg vil ikke bruge meget tid på at forklare, hvad det her beslutningsforslag går ud på. Det har vi hørt fra ministeren og fra ordføreren for Venstre. Jeg synes jo rent faktisk, hvis jeg kan rose Enhedslisten så meget, at det egentlig er meget sympatisk, men jeg vil også gerne komme med en bemærkning og en bekymring.

Bemærkningen er, at hvis man ved vejrlig eller andet bliver fyret, har man jo, hvis retningslinjerne bliver overholdt, ret til 3 dages godtgørelse fra arbejdsgiverne; de såkaldte G-dage. Det vil jo selvfølgelig hjælpe noget på det. Det vil selvfølgelig alt efter de konkrete omstændigheder betyde, at der ikke udbetales dagpenge i den uge, og at der således ikke i forbindelse med vejrlig bruges noget af dagpengeperioden.

Bekymringen er, at det endelig skal bemærkes, at en ændring af reglerne, således at dagpengeforbruget opgøres i timer, vil betyde, at den ledige vil kunne være længere tid i dagpengesystemet, hvilket vil betyde betragtelige offentlige merudgifter, som jeg ikke sådan helt kan forudse. Og derfor støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Christian Juhl.

Jamen jeg tror godt, at hr. Leif Lahn Jensen fra sin tid ude i den virkelige verden kan huske, at G-dage godt kan være noget, som betyder temmelig mange uger. For hvis man et år, før man bliver arbejdsløs, har brugt et antal G-dage, så er der også gået et antal uger i mange tilfælde, og de bliver jo trukket fra i dagpengeperioden. Det er den ene ting.

Så forstår jeg ikke helt hr. Leif Lahn Jensens kommentar om, at det skulle give en merudgift. Hvordan pokker skulle det kunne give en merudgift at give arbejdsløse en ekstra tryghed? De skal under alle omstændigheder, så snart der kommer et job, jo da tage det job, og på den måde er der jo ikke noget med, at nogen bliver hængende i systemet. Det er jo for at være sikker på, at det ikke går helt galt, hvis det går galt.

Ordføreren.

Hvis man bliver længere tid i dagpengesystemet, vil det alt andet lige give en merudgift.

Hr. Christian Juhl.

Jamen hvorfor skulle man blive længere tid dagpengesystemet, fordi der omregnes i timer i stedet for uger? Det forstår jeg ikke. Men hvis det er, fordi hr. Leif Lahn Jensen er ligeglad med, om man har en god tryghed i dagpengesystemet, og med, at man kan falde helt ud af systemet og falde lige lukt ned, som vi jo er enige om at man gør, hvis ikke man får sine dagpenge, så er det da rigtigt nok: Så lad dem sejle deres egen sø. Men det troede jeg ikke var hr. Leif Lahn Jensens mening med det. Merudgiften kommer da kun, hvis ikke vi formår at skabe arbejdspladser.

Ordføreren.

Altså, hr. Christian Juhl ved udmærket godt, at det er hverken min eller Socialdemokraternes mening, at nogen skal falde ud af dagpengesystemet og ikke få nogen som helst forsørgelse. Det er jo netop derfor, at vi sammen med Enhedslisten har lavet alle de indsatser, som vi har. Det kan være på uddannelsesområdet, det kan være – hvad hedder det? – den her akutpakke og alle de ting, som vi har lavet sammen med Enhedslisten. Så selvfølgelig ønsker vi ikke det.

Jeg sætter bare spørgsmålstegn ved økonomien omkring det, og det er den, jeg ikke helt med på, og derfor er jeg nødt til sige, at vi ikke kan støtte forslaget, som det ser ud her.

Finn Sørensen.

Ordføreren må lige forklare mig det, som det åbenbart ikke lykkedes at forklare hr. Christian Juhl. Hvorfor skulle det, at man indfører det forslag, vi har her, føre til, at folk bliver længere tid i dagpengesystemet?

Ordføreren.

Jamen jeg er sikker på, at hvis man tager det i timer i forhold til uger, vil det alt andet lige betyde, at man også bliver længere tid i dagpengesystemet. Ellers kan jeg jo stille Enhedslisten dette spørgsmål: Hvorfor er det, man gør det? Det er selvfølgelig for at sikre – og det er derfor, jeg startede med at sige, at det er sympatisk – at de her mennesker skal have en sikring i et stykke tid frem i tiden. Det er det, jeg mener er sympatisk ved det; jeg er bare lidt usikker på økonomien.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg forstår det stadig væk ikke, så jeg må spørge på en anden måde. Vi er vel enige om, at man kun kan være i dagpengesystemet og få udbetalt dagpenge, hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet og lever op til de krav om at stå til rådighed, der nu en gang er, og hvis ens sagsbehandler på jobcenteret siger: Det er i orden, du kan godt få dagpenge. Det kan vi vel hurtigt blive enige om, ikke? Og skal jeg forstå hr. Leif Lahn Jensens svar på den måde, at hvis der er bedre muligheder for at være i dagpengesystemet, er jobcenteret også sådan indrettet, at man ser stort på, om folk står til rådighed?

Ordføreren.

Selvfølgelig skal man stå til rådighed. Det har vi jo sagt mange gange, og det siger vi også i forhold til kontanthjælpsreformen. Jeg siger ikke og har ikke sagt, at der skulle være bedre mulighed for at stå i dagpengesystemet. Jeg har sagt, og det gjorde jeg også under den sag, vi havde før, at jeg rent faktisk synes, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skabe arbejdspladser til de her mennesker, og vi skal sørge for at skabe uddannelse til dem og sørge for – som vi har gjort med Enhedslisten – at de ad den vej også får mulighed for en god løn og på sigt blive en del af arbejdsfællesskabet.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her lovforslag er jo i den samme gruppe som de andre forslag. Man kunne jo egentlig have taget og behandlet dem alle sammen under et, for de er efter Dansk Folkepartis mening alle sammen forslag, som burde indgå i en større forhandling, som Enhedslisten kunne have taget med regeringen eller få overtalt regeringen til at tage med Folketinget.

I alle de forslag er der så omfattende ændringer i dagpengesystemet, at det ikke er noget, der bør behandles i et beslutningsforslag, det drejer sig om en større omlægning af dagpengesystemet. Dermed bør der være en større forhandling, hvor man også skal se på, hvordan man får finansieret alle forslagene.

Det er jo varslet, at der kommer endnu flere forslag i samme dur. Jeg tror, at hr. Christian Juhl sagde, at der kom 14 forslag om det samme. Det ville være på sin plads, at man sagde, at det tog man ind i en større forhandling. Der kunne man sige: Her er noget, som vi mener skal ændres i hele dagpengesystemet. Så kunne man få en ordentlig forhandling om hele dagpengesystemet i stedet for.

Det kan altid være et spørgsmål, om den måde, man opgør det på, er rimelig, om man skal tælle timer eller uger, eller hvordan man nu skal gøre det. Jeg kan godt se, at det godt kan virke urimeligt, at man, hvis man er sendt hjem én dag, bliver trukket for en uges dagpenge, så er den uge væk, men skal man optjene, skal man gå en hel uge. Det kan der godt være noget urimeligt i.

Jeg mener bare, at det her sammen med det andet skulle indgå i en større forhandling og måske i en hel omlægning til et helt nyt dagpengesystem, hvis det var det, der skulle til.

Vi mangler også finansiering af alle forslagene. En ting er at skrive, hvad det koster, en anden er at skrive, hvor man finder pengene henne. Det skal jo også med.

Som forslaget ligger, kan Dansk Folkeparti ikke støtte det, men vi synes, at det ville være på sin plads, hvis alle forslagene egentlig gik indgik i en større forhandling.

Hr. Finn Sørensen.

Er det ikke sådan en alt eller intet-holdning at have? Hvis man synes, at forslaget er rimeligt, er det vel bare om at støtte det. Hvorfor skal det være betinget af en stor forhandling? Nu hørte jeg oven i købet, at ordføreren sagde, at det var en forhandling, Enhedslisten skulle tage med regeringen. Det lød næsten ligesom det, Venstres ordfører sagde: Snak I bare med regeringen om det, vi gider ikke høre på det.

Men nu kan jeg høre, at ordføreren faktisk synes, at det er et rimeligt forslag. Jamen hvorfor støtter man det så ikke? Og kan det betragtes som en stor omlægning af dagpengesystemet, hvis vi ændrer på det her ene punkt?

Ordføreren.

En stor omlægning af dagpengesystemet? Hvis det kun drejede sig om det ene forslag, var den måske ikke så stor, men vi kan se, at alle forslag mere eller mindre hænger sammen. De er alle sammen om dagpengesystemet. Det er der, jeg siger, at alle forslagene burde indgå i én stor forhandling.

I Dansk Folkeparti er vi da villige til at se på, om der er behov for at omlægge hele dagpengesystemet, skabe et nyt dagpengesystem i Danmark. Men det kræver da en tilbundsgående undersøgelse og en forhandling, hvor arbejdsmarkedets parter også kommer ind over, hvis vi skulle lave noget sådant.

Men med alle de forslag er det da oplagt, at man ikke bare kan gøre det her. Altså, selvfølgelig kan hr. Finn Sørensen da have ret, når han siger: Jamen det drejer sig bare lige om det enkelte forslag. Jamen det andet forslag var også bare lige et enkelt forslag – bare lige et enkelt. Men der er jo 14 forslag.

Hr. Finn Sørensen, anden korte bemærkning.

Tak. Jamen vi har jo netop skilt dem ad for at gøre det nemt for hr. Bent Bøgsted og andre med samme tilgang. Man vil helst ikke have store ændringer uden at vide, hvad de koster osv. Så har vi delt det op, sådan at alle, der gerne vil hjælpe de arbejdsløse, kan få en chance for at gøre det lige nøjagtig på det punkt, hvor de synes det er noget, de kan overkomme at stemme for.

Så forstår jeg ikke, hr. Bent Bøgsteds attitude til det her. For hr. Bent Bøgsted har ikke nogen kritik af forslaget, men siger, at det skal indgå i en eller anden større, diffus sammenhæng.

Jeg vil spørge hr. Bent Bøgsted: Er det ikke bare en dårlig undskyldning for, at man alligevel ikke vil hjælpe de arbejdsløse, når det kommer til stykket?

Ordføreren.

Nej, det er altså et spørgsmål om, at vi skal se, hvor økonomien skal komme fra. Enhedslisten har jo selv gjort opmærksom på, at der er 14 forslag, og at de hænger mere eller mindre sammen. De drejer sig jo alle sammen om dagpengesystemet. Så er det så nemt at sige, at det kun drejer sig om det ene forslag. Men der kommer trods alt 14 forslag.

Derfor burde det jo indgå i en større sammenhæng og en forhandling med regeringen. Som jeg sagde før, har Enhedslisten alle muligheder for at tage de forhandlinger med regeringen, da man er parlamentarisk grundlag.

Næste korte bemærkning er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten, værsgo.

Da jeg var dreng, sagde min mor, når jeg gjorde ligesom hr. Bent Bøgsted: Christian, du er et sludrechatol. Det forstod jeg ikke i starten hvad betød. Det betød, at jeg bare snakkede uden at sige noget.

Jeg vil sige til kære hr. Bent Bøgsted: Jeg prøver at tage demokratiet i Folketinget alvorligt. Efter temmelig mange forsøg på at få regeringen til at fremsætte et lovforslag på det ene eller det andet eller det tredje område – jeg er sådan set ligeglad hvilket område, bare det gavner trygheden for de arbejdsløse – har jeg fået at vide, at man kan fremsætte beslutningsforslag i salen.

Et beslutningsforslag er en invitation til forhandling med de andre partier, hvor man prøver at fortælle hovedretningen i det, man gerne vil. Og så vil forhandlingen både afsløre, om det er den helt rigtige hovedretning, eller om den skal justeres, hvor meget det koster, og hvordan vi skal få det finansieret.

Nu prøver vi, ikke på 14 områder, jeg må skuffe hr. Bent Bøgsted, men på 11 områder med 1 lovforslag og 11 beslutningsforslag, at se, om der skulle være bare en lille åbning et sted for et flertal i den her sal.

Normalt er det jo regeringen, der har initiativretten, men nu prøver vi via beslutningsforslagene at se, om det demokrati, som fungerer herinde, er o.k., og om der kunne være en direkte mulighed for at komme i dialog.

Ordføreren.

Jamen der er altid mulighed for at komme i dialog. Hvordan dialogen så foregår, og hvordan den ender, er jo et vidt begreb. Hvordan det ender, ved man aldrig herinde i Folketinget.

Jeg kan bare konstatere, at regeringen har skudt Enhedslistens forslag ned, og Venstre har også. Og som jeg sagde ved den tidligere behandling: Uanset hvad har Enhedslisten og Dansk Folkeparti jo ikke 90 mandater tilsammen.

Så uanset hvad Enhedslisten gør, kræver det jo, at Enhedslisten skal vejre, hvad regeringen vil. For af det, der er fremgået, får Enhedslisten i hvert fald ikke Venstre med til det. Og så skal Enhedslisten jo vejre, hvad regeringen vil, for at have flertal for beslutningsforslaget. Og det vil Enhedslisten jo ikke.

Hr. Christian Juhl, anden korte bemærkning.

Nu fremsætter vi alle 11 forslag enkeltvis, for så kan man jo stemme imod det, man ikke synes er hensigtsmæssigt, og gå i dialog om det, der er hensigtsmæssigt. Og jeg kan forstå på Dansk Folkeparti, at de ikke synes, at det er så interessant. De vil gerne af hensyn til vælgerne sige, at det da kunne være interessant teoretisk set og sådan nogle ting.

Jeg arbejder personligt gerne sammen med fanden selv, hvis jeg bare kan gavne de tusindvis af arbejdsløse, som jeg kender, og som jeg ved lider under den her og den tidligere regerings politik.

Jeg har det så skidt med, når folk bare snakker sig væk fra det og aldrig vil handle og aldrig vil være med til at finde løsninger for de stakkels mennesker. Det synes jeg er ret ubehageligt.

Ordføreren.

Når man hører Christian Juhl, og at hr. Christian Juhl har det skidt med det og har arbejdet på at få resultater, synes jeg ærlig talt, at det er mærkværdigt, at han ikke går derhen, hvor han kan få resultater. Og det er jo ved at lægge pres på regeringen og sige: Her er noget, vi skal have igennem. Hr. Christian Juhl har alle muligheder for at lægge pres på regeringen og sige: Det her er vores krav, de skal igennem.

Så hjælper det ikke noget at stå og skælde ud på Dansk Folkeparti. Jeg har så udtalt mig positivt om det her, det gjorde jeg for øvrigt også om jobrotationen, jeg kunne godt se, at der var nogle uretfærdigheder i det. Men det hjælper jo ikke noget som helst, hvis ikke hr. Christian Juhl vil lægge pres på regeringen, der, hvor der virkelig kan opnås resultater, så hjælper det jo ikke noget som helst, hvis det ender med, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti bliver enige.

Det løser jo ingen problemer. Det er jo stadig væk regeringen, der skal med. Venstre får Enhedslisten jo ikke med. Liberal Alliance får Enhedslisten nok heller ikke med, og Konservative nok heller ikke. Så er det jo regeringen, der skal bearbejdes.

Den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Det hjælper vel altid noget at skabe et så maksimalt pres, som man overhovedet kan. Det gælder så også om at skabe opbakning fra så mange partier, som vi overhovedet kan.

Som hr. Christian Juhl sagde tidligere her: Vi arbejder jo sammen med fanden selv, om det skal være, og vi arbejder også gerne sammen med Dansk Folkeparti i den forbindelse for at skabe det her maksimale pres.

Vi er helt med på, at det kan vi ikke skabe herinde i salen, og at vi er nødt til at forbinde os med det, der kan foregå uden for murene her. Men vi appellerer trods alt alligevel til Dansk Folkeparti om at gøre alle deres fine ord om, at de gerne vil komme de arbejdsløse til hjælp osv. osv., til alvor.

Ordføreren, hr. Bent Bøgsted, har nu sagt, at man da er positiv, og at der da er gode ting i forslaget. Alligevel ender man med at sige nej. Det er der jo ikke rigtig nogen som helst form for logik i.

Jeg vil godt spørge ordføreren: Er hr. Bent Bøgsted opmærksom på, at det danske arbejdsmarked efterhånden består af i titusindvis, hvis ikke i hundredtusindvis, af folk, der arbejder som vikarer eller løsarbejdere af den ene eller den anden slags? Det er en ansættelsesform, som breder sig. De er i virkeligheden hårdt ramt af det her, når man samtidig kombinerer det med, at der er et loft for supplerende understøttelse, som hedder 30 uger. Det betyder i virkeligheden, at dagpengeretten kun er 30 uger for mange af de her mennesker.

Ordføreren.

En ting er altså helt hundrede procent sikkert, og det er, at vi i Dansk Folkeparti da i hvert fald har konstateret, at der er lukket op for adgangen fra Europa for arbejdskraft, der er med til at kunne hindre danskere i at få job. Det har vi da i hvert fald konstateret.

Det kan vi takke den nuværende og den tidligere regering for. Dansk Folkeparti har ikke stemt for de love, der åbner for tilgangen fra Østeuropa. Og jeg kan huske, at dengang debatten var der, var Enhedslisten helt vild med, at der skulle være totalt åbent, at der overhovedet ikke skulle være nogle restriktioner fra dag et, de skulle bare være velkomne. Nu står man med problemet.

Så har vi, som hr. Henning Hyllested siger, rigtig mange, der arbejder som løsarbejdere og vikarer, og vi har mange, der har svært ved at finde et job., bl.a. på grund af, at de har fået konkurrence af underbetalt arbejdskraft. Og der har vi da et stort problem.

Men stadig væk er det sådan, at Enhedslisten har indflydelse på regeringen, det siger man i hvert fald. Det har Dansk Folkeparti ikke. Vi kan ikke gå til regeringen og sige: Nu skal vi have det her igennem, ellers sidder I ikke som regering længere. Det kan Enhedslisten gøre.

Hr. Henning Hyllested, anden korte bemærkning.

Jamen det, der undrer mig, er bare, hvorfor Dansk Folkeparti ikke vil være med til at udøve det pres. Det kan godt være, at Dansk Folkeparti har set, at Enhedslisten har en eller anden speciel tilgang eller adgang til regeringen. Det tvivler vi efterhånden selv på, vil jeg da gerne gøre opmærksom på.

Jeg spørger bare: Hvordan kan man på den ene side stå og sige fra Dansk Folkepartis side, at man såmænd er positiv over for mange af de her ting og enkeltelementer, og så gør man det på den anden side alligevel til en sag i en større sammenhæng, og så kan man alligevel ikke være med.

Hvordan kan man på den ene side stå og sige, at det kan man godt være positive over for, og så på den anden side alligevel ende med at sige nej og sige: Det er i virkeligheden Enhedslistens skyld, for den skal bare gøre noget ved regeringen.

Deltag dog i presset! Det er sådan set det eneste, jeg siger til hr. Bent Bøgsted. Deltag i presset. Vis nu, at det, Dansk Folkeparti prøver at bilde den danske befolkning og de arbejdsløse i det her land ind om, at Dansk Folkeparti er deres venner, også gælder i praksis, så man faktisk er med til at ændre de systemer, som gør, at de så ikke falder ud af dagpengesystemet, og at de rent faktisk får en nemmere genoptjeningsret osv. osv.

Ordføreren.

Der skal altså ikke være nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti hellere end gerne vil medvirke til en reform af dagpengesystemet, hvis det er det, der er nødvendigt, hvis det er det, Enhedslisten også synes. Så kunne vi jo få ministeren til at indkalde til forhandlinger om reformer af dagpengesystemet, for der er så mange tiltag, så mange forslag fra Enhedslisten, at det er ved at berøre i hvert fald det meste af dagpengesystemet, hvad angår områder.

Så burde det da være oplagt at spørge: Er det måske ikke en ny reform af dagpengesystemet, man skal ind og se på? Nu er ideen jo sået hos ministeren. Det kan jo godt være, at regeringen siger: Jamen o.k., det kunne måske være godt at få en debat om dagpengesystemet, om, hvad der er behov for, og så få gang i nytænkningen inden for hele dagpengesystemet. Så kommer alt jo i spil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Nadeem Farooq fra Radikale Venstre, værsgo.

Opgørelsen af dagpengene giver anledning til en bred debat – det kan vi jo se nu. Fra radikal side er vi enige i beskæftigelsesministerens tilkendegivelse, også den bagvedliggende argumentation, i forbindelse med sondringen mellem, hvordan man opgør det, når det handler om beskæftigelseskravet, og når det handler om dagpengesystemet.

Det er rigtigt, at beskæftigelseskravet opgøres i timer, hvor man kan medregne alle sine timer inden for en periode. Og det er faktisk noget, der stiller den enkelte gunstigt i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet – det skal vi også lige huske på, for det fremgår ikke så meget af debatten. I modsætning hertil har vi så dagpengesystemet, der i sit udgangspunkt er ugebaseret. Det betyder, at ydelser og forbrug opgøres i uger.

Så jeg mener faktisk, hvis man skal sige det sådan lidt spidst, at Enhedslisten – og også vi andre – egentlig burde være glade for, at man har den sondring. Så jeg mener ikke, at det er oplagt at harmonisere måden at opgøre de to systemer på, og derfor afviser vi Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er foreløbig en, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg forstår ikke hr. Nadeem Farooqs logik med, at det gavner beskæftigelseskravet. Man kunne overføre det til den måde, man optjener på, og sige, at så laver vi det hele om, og så går vi den anden vej og siger, at hver gang en arbejder eller en lønmodtager, eller hvad man nu kalder det, har haft 10 timers arbejde på 1 uge, så tæller det 1 uge i optjening. Altså, hver gang en arbejder har haft 10 timers arbejde på 1 uge, så tæller det 1 uge i optjeningskravet. Og vi skal jo have 1 års optjening eller 1.924 timer, som svarer til 1 år. Så var der balance og logik i det, for så optjente vi i uger, og så forbrugte vi i uger. Eller det kunne være et omvendt system, hvor man optjente i timer og forbrugte i timer. Så var der balance i det. Her har vi en ubalance til ugunst for den arbejdsløse. Det er det, jeg ikke forstår.

Men skulle vi lave det på en anden måde? Er det det, De Radikale så hellere vil, altså at vi siger, at hver gang en arbejder har haft 10 timers arbejde, tæller det 1 uge i genoptjening af dagpengene?

Ordføreren.

Jeg synes, de udmeldinger, der kommer nu, er at betragte som en sammenblanding af æbler og bananer og pærer, og hvad man nu ellers kan opdrive. Jeg mener ikke, det giver mening. Man kan kigge inden for det enkelte system, dvs. beskæftigelseskravsystemet, og se på, hvordan det er, det bliver gjort op, og se på, hvordan det er i forhold til dagpengesystemet.

Men jeg mener ikke, at man på den måde skal harmonisere det. Og det, der er regeringens ambition, er jo netop at få de ledige til at søge på fuld tid og opnå beskæftigelse på fuld tid. Og derfor synes jeg, det giver mening, at man opgør det i henholdsvis uger og timer.

Hr. Christian Juhl, anden korte bemærkning.

Jeg begynder langsomt at forstå, at Radikales synspunkt faktisk ligger fuldstændig parallelt med Venstres, altså at de er nærmest ligeglade med de arbejdsløse, og at jo mere pisk, man giver dem, jo mere er de disciplineret, og så kan de ellers lære det.

Jeg forstår ikke den der sammenligning mellem æbler og pærer. Der er jo en enormt tæt sammenhæng mellem optjening og ret til dagpenge. Man optjener et antal timer for at få ret til et antal uger. Man kunne jo lige så godt optjene et antal uger for at få ret til et antal timer. Det ville være særdeles fordelagtigt for de arbejdsløse. Men det er ikke det, jeg foreslår. Jeg foreslår en nivellering, hvor timer hører sammen med timer og uger hører sammen med uger. Og det er det samme system.

Jeg kunne fint forestille mig, at man optjente i uger, som jeg sagde før, og at den arbejdsløse så fik timer, men det ville nogle måske synes var lidt uretfærdigt, for det ville voldsomt tilgodese de arbejdsløse. Jeg foreslår bare et ligeværdigt system.

Ordføreren.

Jeg mener, at Enhedslisten er ude i en ørkenvandring her, for det, hr. Christian Juhl helt glemmer, er at fokusere på, hvordan vi får flere i arbejde, hvordan vi fine-tuner eller forbedrer vores aktive arbejdsmarkedspolitik, så vi får flere i job, og hvordan vi også får taget fat på anden del, kan man sige, efter dagpengereformen, nemlig hele indsatsdelen. For det, vi har gjort, er at forkorte dagpengeperioden, og det er en afkortning, jeg står fuldt bag ved, men vi mangler jo også så at sige at gentænke vores indsatsdel, sådan at systemet i højere grad tager hånd om de ledige og får dem ud på arbejdspladserne. Vi kan jo se, at virksomhedsrettet indsats virker.

Jeg synes, vi skal fokusere på de ting, der giver perspektiv i forhold til jobskabelse, i stedet for at fedte rundt med nogle tekniske ting.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg bemærkede, at ordføreren sagde noget om, at det her jo også handlede om at få folk til at søge arbejde på fuld tid. Er ordføreren ikke opmærksom på, at det danske arbejdsmarked efterhånden er skruet sådan sammen, at det beskæftiger i titusindvis, ja, måske i hundredtusindvis af folk, der ikke arbejder på fuld tid? De arbejder som vikarer eller som løsarbejdere. Funktionen er så, at når man samtidig har en begrænsning på 30 uger på at kunne modtage supplerende understøttelse, så betyder det i virkeligheden, at folk, når de nærmer sig grænsen på 30 uger og ikke kan få et fuldtidsjob, for det er jo det, der er realiteten, altså at de der fuldtidsjob, som de skal søge, ikke eksisterer, så bliver de fuldtidsarbejdsløse i stedet for, for at bevare dagpengeretten, for ellers mister de den efter 30 uger. Så hvad gør man, når man når til den 28. uge med supplerende understøttelse? Så stopper man selvfølgelig med at arbejde løst og går på fulde dagpenge en hel uge af gangen.

Ordføreren.

Her er spørgeren inde at røre ved kernen i det her. Vi har to vidt forskellige anskuelser, det er jeg fuldstændig enig i. For vi skal jo netop animere til, at det godt kan betale sig at arbejde, og at det er godt at få en fuldtidsstilling. Vi skal se bort fra, hvordan det så flugter og ikke flugter med 30 ugers dagpenge eller ej. For når man kommer ud på arbejdspladsen, øger man også sin markedsværdi. Og der har været mange kedelige historier om, at folk, der tager et vikarjob, nærmest bliver opfordret til ikke at gøre det, fordi det kan komme i karambolage med nogle dagpengeregler. Jeg afviser ikke, at der er brug for et eftersyn, men det eftersyn skal animere til, at man tager et vikarjob eller tager et andet job. Og det med fuldtidsarbejde har vi en ambition om, nemlig at hvis danskerne ønsker fuldtidsjob, så skal de have det. Selvfølgelig ved jeg godt, at der også er alle mulige andre modeller på arbejdsmarkedet.

Hr. Henning Hyllested for den anden korte bemærkning.

At arbejde som vikar eller for den sags skyld som løsarbejder er i virkeligheden den bedste form for virksomhedspraktik, der findes. Den er til fuld overenskomstmæssig løn, og derfor er det jo rigtig godt. Det bringer virkelig folk tæt på arbejdsmarkedet. De arbejder på rigtige arbejdspladser. De udfører rigtigt arbejde. Jeg kommer selv fra sådan et område, nemlig fra havnen i Esbjerg, hvor det her jo rammer direkte ned. Og jeg kan hilse ordføreren at sige, at det helt klart har den virkning, når folk efterhånden nærmer sig de der 30 uger og har været i arbejde, det kan være 15 timer i en uge, det kan være 20, 25, 27½ timer i en uge med supplerende understøttelse, at de kun går i arbejde, hvis de er sikre på, at den uge, de render ind i, kan give fuldtidsarbejde. Hvis de ikke er sikre på det, holder de sig selvfølgelig tilbage, så de kan få den fulde dagpengeret. Så det har den stik modsatte virkning af det, man vil tilstræbe, sådan som jeg hører ordføreren.

Ordføreren.

Det er jo netop dilemmaet i vores velfærdssamfund og i det relativt generøse system, vi har. Vi ønsker jo på den ene side, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at der er gevinst ved at arbejde mere og påtage sig et arbejde, men på den anden side vil vi også have nogle rimelige vilkår for understøttelse, når man har brug for det i en kort periode. Hvad ville argumentet så være? Skulle vi så lade være med at have nogle gunstige vilkår for supplerende dagpenge? Det er jo ikke argumentet. Derfor må vi på ryggen af de her relativt gunstige ordninger opfordre til – og det er a-kasser, det er jobcentre, og det er alle gode kræfter – at man anbefaler at tage et job, fordi det øger den enkeltes markedsværdi. Og så må vi jo kigge på de enkelte hjørner af systemet for at se, om der er nogle uhensigtsmæssigheder eller utilsigtede virkninger, som bremser folk. Det vil jeg ikke afvise.

Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Eigil Andersen fra SF, værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det har været en tankevækkende debat, men jeg vil bare nøjes med i al korthed at sige, at SF ikke kan støtte forslaget.

Tak. Jeg skal lige se, om der er nogen, der når at trykke sig ind. Det gør hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Det kan jo blive lidt svært at nå at følge med, med det her tempo. Kunne hr. Eigil Andersen løfte sløret for bare ét argument – ja, gerne to, men bare ét argument – for, hvorfor SF ikke kan støtte det her forslag? Jeg tror, vi kan finde både citater og tidligere dokumenter, der beviser, at det har været SF-politik tidligere.

Ordføreren.

Jamen altså, man kan jo sige, at en ting, man kan hæfte sig ved her, er, at det ville medføre en merudgift af en eller anden størrelse. Det er jo klart, for forslagets idé er, at der er nogle arbejdsløse, der skulle kunne få dagpenge i en lidt længere periode, end de kan i dag. Det er det, det går ud på, så på en eller anden måde vil det jo medføre en merudgift, og der ligger i hvert fald en diskussion om, hvor pengene skal hentes henne. Som alle ved, har den her regering det princip, at pengene skal være i kassen, før vi bruger dem.

Hr. Christian Juhl for den anden korte bemærkning.

Jeg er nødt til at gentage, hvad jeg sagde til en tidligere ordfører: Jeg forstår ikke, at det medfører en merudgift. Hvis regeringen tror på, at igangsættelsen af beskæftigelsen fungerer, at man skaber arbejdspladserne, ja, så skal alle arbejdsløse, uanset hvor lang tid de har tilbage på dagpenge, stå til rådighed og tage det arbejde, der er. Hvordan kan det så medføre en merudgift af en eller anden størrelse? Det forstår jeg slet ikke.

Jo, jeg forstår det, hvis man forudsætter og synes, det er o.k., at en arbejdsløs i en periode af sin arbejdsløshed bare ingenting skal have. Så kan jeg godt forstå det. Men jeg troede, vi var enige med SF om, at alle arbejdsløse, der uden egen skyld er endt i arbejdsløshed, selvfølgelig skal have dagpenge, og at vi skal finde en måde, den forsikringsordning kører videre på. For det er jo dybest set en forsikringsordning. Men jeg forstår ikke det der med merudgiften.

Ordføreren.

Nå, men det vil jeg gerne forklare så, for den merudgift er der jo. Altså, det, vi egentlig taler om her, er, at hvis en person er arbejdsløs i 2 dage i 1 uge og dermed får dagpenge for 15 timer og så er i arbejde de 3 andre dage, er der forbrugt 1 uge af dagpengerettigheden, men vedkommende har jo kun fået dagpenge i 2 dage. Og det vil jo så sige, at hvis man skal følge Enhedslistens forslag, vil det indebære, at den pågældende ikke har mistet de 3 dages ret til dagpenge, som nu er udfyldt af arbejde. Så venter de 3 dage til udbetaling på et senere tidspunkt.

Det er jo virkningen af forslaget. Derfor er det, at det vil koste noget ekstra, og man skal så i hvert fald have kigget på, hvordan det i givet fald skulle finansieres. Men som sagt afviser vi forslaget.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har blot den bemærkning, at det er en fuldstændig rigtig beskrivelse af systemet. Man kan næsten sige, at de to systemer klasker mod hinanden, som ordføreren her redegør for. Så vil jeg da bare spørge: Synes ordføreren så, at det er retfærdigt? Altså, en ting er, at det måske vil koste flere penge, men er det retfærdigt, at man i virkeligheden tæller op på to forskellige måder?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg godt at man kan diskutere, men det er så ikke relevant, fordi vi afviser forslaget på grund af det økonomiske aspekt. Men det tør jeg ikke sige. Man kan sige, at enhver diskussion jo også er starten på den næste, så det kan være, at der også bliver lejlighed til at snakke om det her fremover.

Hr. Henning Hyllested for den anden korte bemærkning.

Er ordføreren opmærksom på, at det her faktisk vil animere flere til at tage arbejde af kortere tids varighed? Det kan faktisk pludselig betale sig at arbejde 1 eller 2 eller 3 dage, og i virkeligheden er det på det danske arbejdsmarked i dag det, der mange gange tilbydes vikarer, løsarbejdere, og hvad det hedder – jeg har tidligere været inde på det – fordi det ikke æder af dagpengeretten. Så det animerer jo i virkeligheden til at tage, som jeg siger, den bedste virksomhedspraktik, man kan få, nemlig et fuldstændig normalt arbejde, som bare ikke udbydes 37 timer om ugen, men på fuldt overenskomstmæssige vilkår og på de rigtige arbejdspladser. Så hvorfor ikke tage den gevinst med?

Ordføreren.

Nu er vi jo inde i en meget detaljeret diskussion her. Jeg vil nok egentlig sige, at jeg tror, at folks interesse i at få arbejdstimer og få et job er så stor, at der ikke er nogen, der holder sig tilbage fra at tage det på grund af den problematik, som vi snakker om her. Der kan være andre problematikker, der kan holde folk tilbage fra det, men det må jeg indrømme at jeg ikke tror her.

Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Man kan jo i hvert fald rolig konstatere, at det her er ved at udvikle sig til sådan en helaftensforestilling. Lytter man til debatten, kan man høre, at den faktisk også udvikler sig. Jeg synes efterhånden, at den udvikler sig til selvpineri, for når nu man lytter til Enhedslistens angreb på i hvert fald dem, jeg havde regnet med at de holdt med, så kan man konstatere, at SF's ordfører, den socialdemokratiske ordfører og den radikale ordfører bliver bidt godt og grundigt og irettesat og bebrejdet. Det er sådan set ordførerne for de her regeringsbærende partier, som Enhedslisten er støtteparti for.

Derfor bliver det jo sådan mere og mere hysterisk, at noget, som ikke kan ordnes i Folketingssalen, skal ordnes her i Folketingssalen. Nu har Enhedslisten jo fået gode råd af hr. Bent Bøgsted tidligere på aftenen, der er en erfaren mand ud i det med at presse regeringer, så jeg forstår simpelt hen ikke, at man fortsætter det her selvpineri i den side af salen. Man udstiller jo, at en svækket regering har et støtteparti, som ikke mener tingene alvorligt.

Hvis nu det er så alvorlig en sag, som især hr. Christian Juhl har givet udtryk for, og hvis det er så vigtigt – det er simpelt hen det vigtigste i verden – så må det være vigtigere end regeringens liv. Ellers er der jo ingen sandhed i eller vægt bag den her diskussion. Jeg synes bare, det udstiller, at det er sådan en helaftensforestilling i selvpineri, som jeg slet ikke kan forstå at man vil byde sig selv. Havde man nu jagtet os andre groft, havde det jo været på sin plads. Det havde været forståelig politik. Men at en i forvejen svækket regering skal bringes til det selvpineri, kan man næsten sidde og få helt ondt af.

Men jeg skal måske huske at sige, at vi ikke støtter forslaget.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Hr. Leif Mikkelsen har misforstået det. Det her handler ikke om Enhedslisten. Det handler om titusindvis af arbejdsløse, der er ved at miste deres forsørgelse. Det handler om en højrefløj i det her Folketing, som bestemt ville gøre det endnu ringere, hvis de havde magt til det, støttet af Liberal Alliance, som er klar med kniven – det er der ingen tvivl om – måske anført af et regeringsparti, der hedder Venstre, som i den grad ville forringe vilkårene for de arbejdsløse, og Dansk Folkeparti ville selvfølgelig springe bagefter og sige: Vi skal nok levere stemmer, hvis det er nødvendigt.

Skulle vi vælge at sige, at nu gør vi det beskidte arbejde for Liberal Alliance og Venstre og vælter regeringen, så ville vi få noget, der var endnu værre – nogle ville sige: om muligt endnu værre. Jeg har fantasi til at forestille mig, hvordan det bliver efter næste valg, hvis ikke vi får rejst den her regering op. Det vil jeg gerne sige åbent og ærligt her. Så det har hverken noget med selvpineri, vores profilering eller noget som helst andet at gøre. Det har noget at gøre med at få regeringen overbevist om det her, og der vælger vi den metode, der er at vælge. Det er ikke muligt at komme i dialog med regeringen i øjeblikket om de her spørgsmål, og så må vi tage debatten her.

Ordføreren.

Det bliver mere og mere fantastisk. Der er et flertal, som denne regering fik ved sidste valg, og med sit parlamentariske grundlag kan man vel gennemføre det, man har lyst til. Så hvor er skurkene henne? Skurkene findes jo i det flertal, vi har nu. Hvis der er noget galt i Danmark, er det jo flertallet, der skal ændre det. Og Enhedslisten er parlamentarisk grundlag, så det er en gang hykleri, som jeg sjældent har hørt det, fra hr. Christian Juhl, som jeg dog har kendt i mange år. Det er tegn på afmagt, og derfor bliver det en gang sludder, hvor sådan et dagsprogram her i Folketingssalen bliver et spild af mange gode menneskers tid.

Det er en gang sludder, som man uanset hvad kunne sætte alvor bag, hvis man turde, så man må jo være begejstret for det, man har. Det er jo noget, man støtter, så jeg går ud fra, at af Enhedslisten kan vi forvente, at uanset hvad man siger, uanset hvad man kommer med af beslutningsforslag her i dette Folketing, som vi så skal stå og forholde os til, så bliver man ved med at bære på en svækket og ifølge hr. Christian Juhl helt forkert regering, der har en forkert politik, men som man åbenbart skal prøve at have op at stå. Det ved jeg så ikke om lykkes inden næste valg, vil jeg sige til hr. Christian Juhl, men det værktøj, der kunne gøre det, har hr. Christian Juhl ikke mod til at bruge, har vi bare kunnet konstatere. Når det her, som vi har hørt det i dag, er det allervigtigste, som skærer hr. Christian Juhl i hjertet, er det bare ordflom.

Hr. Christian Juhl for den anden korte bemærkning.

Jeg vil sige, at hvis man har en regering, som man ikke er særlig godt tilfreds med, men kan se, at hvis man vælter den, får man noget, der er meget, meget værre, og som ser voldsomt dystert ud, er det vel ikke ordskvalder at sige, at man må prøve at finde en balance, at man må prøve at finde veje til at ændre den regering. Nogle gange hører man så også fra oppositionen, at de egentlig i ord gerne vil noget for de arbejdsløse, men overhovedet ikke ønsker at handle, og så er vi jo nødt til at tage diskussionen, indtil vi får et flertal. Hvis der i morgen var et rødere flertal til venstre for den her regering, skulle man bare se, så var den regering væltet i løbet af 10 minutter. Det er da noget, der siger sig selv.

Men lige i øjeblikket er alternativet Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti, og så får man ikke mig til at lave det beskidte arbejde i den her sammenhæng. Derfor vil det også være interessant at høre, hvad i alverden det er for en holdning at have for de arbejdsløse at stå her og sige, at jeg spilder min tid. Hr. Leif Mikkelsen skulle vide, hvor lang tid det tager for arbejdsløse at blive tæsket igennem aktiveringssystemer, ofte meningsløse, udfylde skemaer, søge job, der ikke findes, og den slags ting. Det har hr. Leif Mikkelsen ansvaret for, for han har været med til at lave de love, og så skal man ikke sidde og være arrogant, men lytte til de voldsomt store problemer, der er for titusindvis af mennesker i Danmark.

Ordføreren.

Jamen så tal med regeringen, den regering, som hr. Christian Juhl er parlamentarisk grundlag for, og lad være med at bebrejde os andre noget som helst, vil jeg sige til hr. Christian Juhl, for vi har ikke flertallet, heller ikke engang til at indføre det, hr. Christian Juhl kunne ønske sig. Det er derfor, det er en gang sludder af værste skuffe, for nu at blive i den terminologi. Jeg går ud fra, at Enhedslisten en gang imellem taler med den regering, hvorfra der er en enkelt minister til stede, måske i sammenhæng, måske på et fælles, hyggeligt aftengruppemøde, hyggeligt er måske så meget sagt, men aftengruppemøde så, for det må man dog have, hvis der er alvor i det. Eller læser Enhedslisten også i avisen om de forskellige tiltag, som man har indtryk af?

Så fra nu af, og til der bliver valg igen, har Enhedslisten absolut ingen – absolut ingen – betydning i det her Folketing, sådan som Enhedslisten optræder nu. Det er slut, der er ingen, der tager det alvorligt, og efter i dag er der to gange blevet sat streg under det. Det er sådan en hjertesag for Enhedslisten, og vi har en stribe af forslag, men man tør overhovedet ikke tage konsekvensen af det. Der er ingen, der efterfølgende kan tage det alvorligt, og det tror jeg heller ikke regeringen gør, og det er den situation, hr. Christian Juhl har bragt Enhedslisten i nu, og det ved regeringen, for det er sagt her fra talerstolen: Vi vælter aldrig den her regering, uanset hvad den finder på – aldrig! Tak for det, vil jeg sige til hr. Christian Juhl.

Tak til ordføreren.

Husk, at tidsgrænsen på 1 minut skal overholdes.

Men tak til ordføreren, der er ikke flere, der har adgang til korte bemærkninger. Den næste på listen over talere er ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Det her forslag handler om at regne i timer i stedet for at regne i uger, når man gør brug af sine dagpengerettigheder, fordi man netop optjener i timer. Det handler om, at løsarbejdere og folk, der er afhængige af vejret, rammes urimeligt af de her ordninger. Det handler om, at der kunne være en meget, meget bedre balance ved at gøre det her. Det er et meget lille forslag, men et forslag, der ville være til stor gavn for arbejdsløse. Det er én ting. 1 time optjent kan forbruges som 1 time. Det giver stor fleksibilitet.

Det andet punkt, som vi jo har været inde på, er, at det her forslag også er et centralt punkt i at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt, gøre det fleksibelt på den måde, at hvis en arbejdsgiver kun har brug for en i 20 timer, kan man få suppleret og bruge sine dagpenge time for time. Hvis man kan få en enkelt dags arbejde, kan man tage det, ligesom havnearbejderne gør. Hvis man holder fast i det gamle, stive system og i øvrigt gør det stivere og stivere, så skader man ikke kun de arbejdsløse, så skader man også de arbejdsgivere, der ikke helt har produktion til en person i 37 timer, men som nogle gange har brug for fleksibiliteten. For flexicuritysystemet, som vi oprindelig talte om, bygger netop på, at vi har et dagpengesystem, som dybest set er med til at gøre arbejdsmarkedet fleksibelt for arbejdsgiverne, så arbejdskraften er til rådighed, når man har brug for det. Det tordner Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre imod. O.k., det må man klare med sine venner i arbejdsgiverforeningen. Men til flexicuritysystemet hører der altså også, at de ansatte så får sikkerheden. Det er derfor, det hedder flexicurity – fleksibilitet og security. Hvis man kun vil have et fleksibelt samfund og kun vil have en pisk til at piske de arbejdsløse, som vi har set tendenser til i den lovgivning, vi har haft de sidste 10 år, så får vi et rigtig, rigtig trist samfund, som på et tidspunkt bliver afløst af meget lange opsigelser, meget stive systemer for de arbejdsgivere, der skal være i det, og det er jeg helt overbevist om arbejdsgiverforeningerne ikke er med på – i hvert fald ikke arbejdsgiverforeningerne for de små arbejdsgivere. Derfor skal der være balance i det, og derfor er det en rigtig god idé at regne det her i timer, og derfor er det en rigtig god idé at indbygge den ekstra fleksibilitet for begge parter, som er i det. Det bliver rigtig spændende at høre, om vi egentlig står alene, når man kommer ud i virkeligheden og snakker med sine venner derude – uanset om man sidder i regering eller sidder i den sorte opposition.

Jeg vil gerne sige tak for kommentarerne, de har været særdeles lærerige. Jeg kan forstå på Venstre, at de bare siger nej, nej, nej; hvis ikke vi har en hård kurs over for de arbejdsløse, bliver de dovne, og så går det ad pommern til. Dansk Folkeparti vil have en hel reform eller ingenting, enten-eller, ikke noget midtimellem, ikke et enkelt godt forslag, der kunne gøre en lille smule gavn, det er der ingen grund til, det skal være en hel reform, og det er der ingen nytte i at diskutere.

Jeg er lidt skuffet over Socialdemokraternes kommentarer. De siger, at timeberegning giver længere tid i dagpengesystemet. Det er forkert. Timeberegning giver længere ret til dagpenge, men ret til dagpenge er jo ikke det samme, som at man bruger sin ret. Det er, at man har en tryghed, det er, at man føler sig tryg sammen med sin familie og ved, at går det galt, går det nok. Det er, at man ved, at det kan betale sig at tage et deltidsjob og ikke overveje, om man kun skal tage det i 30 uger, men kan gøre det fuldt ud, fordi man har sine timer at mingelere med og så sige, at man har pengene, man kan supplere med. Det er den tryghed, vi efterlyser i de her forslag, sådan at folk har mod til også at tage det løse arbejde, der er. Vi er uenige med Liberal Alliance i, at det kun skal være fuldtidsjob, for virkeligheden ser helt anderledes ud, og den skal indrettes efter den virkelighed, sådan at folk ikke kommer i klemme. Vi forstår slet ikke, når ordføreren for Socialdemokratiet kan sige, at det automatisk betyder længere tid i dagpengesystemet. SF var også lidt inde på det. Det kan betyde én ting, det kan betyde, at man langsomt lader sig inficere af den meget ubehagelige og ydmygende holdning, der er skabt i Danmark, om, at nogle arbejdsløse skulle være dovne. Jeg skal ikke afvise, at der findes fem dovne arbejdsløse i Danmark, men jeg skal afvise, at nogen skal komme her og dæmonisere alle arbejdsløse og sige, at alle er dovne, fordi der er en, der hedder Carina eller Robert, som måske bruger dagpengesystemet alternativt. Det er jo ikke en tendens.

Langt de fleste – for ikke at sige stort set alle – vil gerne have et stykke ordinært arbejde, og hvis ikke de kan få det, vil de gerne have et deltidsjob. Hvis ikke de kan få det, vil de gerne have et deltidsjob, hvor de skal køre lang tid efter det og så bruge en hel arbejdsdag på det alligevel. Folk har meget, meget lyst til at være selvforsørgende og har meget, meget lyst til at være uafhængige af et system, der er forfærdeligt at komme ind i. Og derfor vil jeg gerne opfordre til, at hvis der skulle være bare antydning af den holdning, at folk er dovne i det arbejdsløshedssystem, som Socialdemokraterne og til dels SF står bag, så skal vi bekæmpe det. For det er forkert, det er usandt, og det er især ydmygende og uanstændigt over for de titusindvis af arbejdsløse, der bare tørster efter at få et arbejde.

Derfor vil jeg sige, at det her ikke giver en merudgift. Det giver en længerevarende ret; man har lov til at mingelere lidt mere fleksibelt med sin dagpengeret, hvis man gør det på den her måde. Man har lov til at sige: O.k., jeg har lige en periode nu, hvor der er noget job – der er måske et sommerferiejob – det kan jeg lige nappe uden at blive svedig af det; så har jeg godt nok brugt nogle timer, men jeg har da heldigvis ikke brugt en uge hver gang.

Liberal Alliances ordfører forstår ikke sammenhængen mellem optjening og dagpengeret. Den er ellers helt logisk, for den hænger totalt sammen. Hvis ikke man har optjent dagpengene, har man ikke ret til at få dagpengene, så derfor hænger det helt tæt sammen. Så enten skal vi vælge optjening i uger og udbetaling i uger eller optjening i timer og udbetaling i timer, hvis vi vil have en lille smule balance og retfærdighed og have noget fleksibilitet.

Hr. Leif Mikkelsen vil jo slet ikke forholde sig til det, og jeg er meget bange for, at min mistanke om, at han slet ikke synes, at der skal være nogen rettigheder for arbejdsløse – altså sådan at de skal stå helt uden forsørgelse og så selv må spare sammen, hvis de vil have det – kommer tættere og tættere på, især når han bliver så hysterisk over, at Enhedslisten ikke vil lave det beskidte arbejde for Liberal Alliance, så de kan komme tæt på en sort regering.

Men sådan er det, og jeg vil sige til hr. Leif Mikkelsen, at man ikke får os til at lave det beskidte arbejde. Det er muligt, at regeringen endda vælter sig selv. Jeg er bange for – jeg vil gerne gentage det – at regeringens overlevelse hænger tæt, tæt sammen med evnen til at skabe resultater både på ene område, beskæftigelsen, og på det andet område, trygheden for de arbejdsløse. Hvis regeringen ikke når at indse det, frygter jeg valget, og så frygter jeg den regering, der kommer bagefter. Men tak for kommentarerne, det var lærerigt at høre, hvordan man stillede sig til det her relativt lille forslag.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak for endnu en erkendelse, vil jeg sige til hr. Christian Juhl. For det vil sige, at hr. Christian Juhl nu fortæller Danmarks befolkning, at den her regering er så svækket og med et støtteparti, der overhovedet ikke tror på det projekt, sådan at hvis man sætter trumf på, så er man helt sikker på, at man får en ny regering. Det siger hr. Christian Juhl. Det vil sige, at man tror hverken på egne evner eller på regeringens evner til overhovedet at kunne vinde et valg ved at udforme den politik, som man nu tror at vælgerne vil have. Det er da en selverkendelse, der vil noget. Det gør mig nu slet ikke hysterisk, det gør mig måske nærmere salig, så jeg skal nok lade være med at hidse mig op over det. Men det er noget af en konstatering, det er noget af en melding, her en sen aftentime i Folketinget, under en debat om det her emne, at der bliver sendt så store politiske signaler. Jeg går ud fra, at regeringschefen også bliver helt opmærksom på, at sådan er forholdet, at sådan er tilliden til det projekt, statsministeren står i spidsen for, støttepartiets tillid, altså en manglende tro på, at man overhovedet har en chance for at vinde en valgkamp, når man konstaterer: Vi gør ikke noget, for så får vi en anden sort regering. Det er jo fantastisk.

Ordføreren.

Jeg havde ellers lige forstået, at hr. Leif Mikkelsen syntes, det var spild af tid at diskutere med Enhedslisten, spild af tid at bruge sin tid på det i aften. Men det glæder mig da, at Liberal Alliance alligevel tager det en smule alvorligt. Jeg tror, befolkningen er klar over, at vi har nogle voldsomme problemer på det her område, og at de forbedringer, der trods alt er kommet, er for få og for små til at løse problemet. Vi har jo kunnet få flertal for at lave nogle lapperier, og derfor prøver vi nu at se, om vi ikke ad den her vej kan inspirere. Vi prøver også ad andre veje, men det skal jeg undlade at underholde hr. Leif Mikkelsen med; han kunne sikkert godt tænke sig at vide, hvordan man gør sådan nogle ting.

Regeringen er fuldt ud klar over Enhedslistens synspunkter og ved, hvor Enhedslistens grænser går, og derfor tror jeg ikke, at det, jeg siger, er nogen overraskelse for regeringen. Jeg tror ikke, at et eneste ord overrasker regeringen. Jeg tror heller ikke, det overrasker regeringen, at vi faktisk ønsker forbedringer på det her område, og det bliver vi ved med at arbejde for, indtil vi får dem.

Hr. Leif Mikkelsen for den anden korte bemærkning, værsgo.

Jeg kan forstå på hr. Christian Juhl, at resultaterne er for små og for dårlige med den her regering, og at der sådan set kun er én begrundelse for at holde den i live, og det er frygten for noget, der er ringere. Det vil sige, at der ikke er noget positivt at sige om den her regering fra Enhedslistens side. Vi har jo ellers en placering her i salen, der sådan siger højre og venstre side, og jeg opfatter det sådan, at de på siden derovre bakker hinanden op. Så jeg synes bare, det er en voldsom erkendelse. Jeg ved ikke, om vi kan kigge tilbage i historiebøgerne og finde en situation, hvor en regering har haft en sådan opbakning fra et støtteparti, så man i Folketinget udbreder sig om, at den her regering er for svag og for dårlig, men man frygter noget, der er værre; at det er så ringe, at den ikke engang kan vinde et valg, og derfor tør man ikke udløse det. Jeg tror ikke, vi kan finde eksempler i historiebøgerne, der siger, at vi har været i en situation af den karakter. Det er ganske overraskende her en aften kl. 21.15, men der er da nok noget til historieskrivningen, så tak for erkendelsen, vil jeg sige til hr. Christian Juhl.

Ordføreren.

Jeg har det sådan, at jeg plejer at udtrykke mig så tæt på virkeligheden som muligt, og det gør jeg også i det her spørgsmål, uanset hvor meget det chokerer hr. Leif Mikkelsen. Hr. Leif Mikkelsen bragte jo selv syn for sagen ved at sige, at resultaterne er små og dårlige. Hvis der ingen resultater havde været, så havde jeg fortalt om virkeligheden og sagt, at der var ingen resultater. Så havde der ikke været en finanslov med Enhedslisten, så havde der ikke været en finanslov II og de andre småreformer, vi har lavet.

Når jeg siger, at de er for små og for dårlige, så er det, fordi jeg har temperamentet til på de arbejdsløses vegne at komme længere end det, vi har nået, ikke kun med hensyn til flere arbejdspladser, men også med hensyn til en tryghed for dem, som rammes af arbejdsløshed, som rammes uforskyldt af arbejdsløshed.

Derfor er der en ret klar holdning i det her, vil jeg sige, hvis Leif Mikkelsen ønsker at lytte til det. Men det ønsker hr. Leif Mikkelsen ikke, for han ønsker selvfølgelig, at vi skal lave det beskidte arbejde for ham, det, han ikke selv magter, nemlig at vælte regeringen. Men det er det overladt til Liberal Alliance og Venstre selv at klare; det er ikke vores opgave. Vores opgave er at prøve at bruge den tid, vi har den her regering, til at se, om vi kan få noget rød politik ud af det og få gavn af det, især til gavn for de arbejdsløse.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.