Ja, vi havde jo debatten om forslaget i går, og den vil jeg ikke genoptage, men bare gøre opmærksom på, at det er første gang, at vi har behandlet det kommunale aktstykke, regionsaktstykket i Folketingssalen og ikke kun fået det godkendt oppe i Finansudvalget bag lukkede døre.
Det er i sig selv, synes vi, vigtigt, men det peger også på noget principielt, for ikke alene er det ubetinget den største bevilling på velfærdsområdet, der bliver afgjort i det aktstykke – det er også et aktstykke, hvor der meget ofte vedtages reformer.
Og i år er der f.eks.
i realiteten vedtaget en folkeskolereform, for i aftalen og i det aktstykke, der ligger til behandling i dag, er der jo de facto en godkendelse og et massivt flertal i Folketinget for at gennemføre en folkeskolereform efter de principper, der ligger i aftalen med kommunerne.
Det får mig til at sige, at for det første synes jeg, at det er uforsvarligt, hvis vi fortsætter en procedure, hvor en af de største bevillinger på et år bliver vedtaget i Finansudvalget bag lukkede døre, fordi vi normalt ikke har ret til at få det ned i Folketingssalen.
Og for det andet gennemfører man altså reformer på den her måde, som det f.eks.
også sker med det aktstykke, der nu om lidt bliver vedtaget oppe i Finansudvalget, fordi et flertal stemmer imod Enhedslistens forslag om, at det skal tilbage igen.
Det, jeg vil sige – og den debat, vi vil lægge op til efter sommerferien – er, at når man i forbindelse med et aktstykke har så stor en bevilling, bør den pr.
automatik komme til behandling i Folketingssalen, det vil sige, at man tilrettelægger forhandlingerne med kommunerne og regionerne på en måde, så aktstykket kan komme til behandling, før at Folketinget går på ferie, eller også må Folketinget udsætte sin ferie.
Det vil jeg sige som den ene ting.
Som den anden ting vil jeg sige, at hvis man har sådan et aktstykke og man ønsker, at det skal omfatte en meget stor reform, må reformen først blive diskuteret og vedtaget i Folketinget med inddragelse af alle dem, der har interesse i det, f.eks.
her på folkeskoleområdet.
Som når vi diskuterer store reformer, skal de på ganske normal vis tages op i Folketinget, folk skal tages ind til debat – i parentes bemærket kan man ikke komme til debat inde i Finansudvalget – i Folketinget, og så skal reformen vedtages i samarbejde med kommuner og regioner og forskellige faglige organisationer, hvad der måtte være brug for.
Efter det kan man lave en aftale med kommunerne om, hvad det har af økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Det vil jo være den rigtige vej:
Først vedtager man reformen, og så diskuterer man økonomien i stedet for, som det er sket den her gang med f.eks.
folkeskolereformen, men også på arbejdsmarkedsområdet, først, om jeg så må sige, at aftale økonomien med kommunerne, og så er der bare en proforma vedtagelse af folkeskolereformen lidt senere hen.
Det er den omvendte vej, og vi vil gerne have, at det vender rigtigt, og vi tager debatten, som vi havde i går, og den afstemning, som vi har i dag, som anledning til at tage en generel diskussion efter sommer af, om ikke proceduren ved indgåelse af kommuneaftaler og regionsaftaler skal laves permanent om.