B 133 - 2012-13 - Bilag 1: Frigivet betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget.

ændring af forretningsorden for Folketinget(Spørgetime med statsministeren m.v.)IndledningFra et enigt Præsidium har Udvalget for Forretningsorde-nen modtaget det nedenfor indarbejdede forslag om indfø-relse af en særlig spørgetime med statsministeren til erstat-ning for den nuværende spørgetime.Folketingets Præsidium har fremsat forslaget, efter at der iperioder i de senere år har været ført drøftelser i Præsidietog Udvalget for Forretningsordenen om en ændring af ord-ningen for Folketingets spørgetime.Forslaget om en ændring af den gældende ordning skyldesnavnlig et ønske om at indføre en debatform om aktuelle po-litiske emner i Folketingssalen, der med sin deltagerkredsvil kunne skabe større offentlig interesse end spørgetimen isin nuværende form, og et ønske om at opnå en mere fastordning for statsministerens besvarelse af spørgsmål i Fol-ketingssalen end nu.Mulighederne for en ændret ordning har endvidere væretdrøftet med såvel den nuværende som den tidligere statsmi-nister.Præsidiet har ligeledes løbende i de seneste år drøftet mu-lighederne for at forenkle Folketingets arbejdsmåde og lettedet tidsmæssige og planlægningsmæssige pres på Folke-tingssalen særlig i månederne op til sommerpausen gennemen ændring af forretningsordenens bestemmelser om be-handlingen af forslag til folketingsbeslutninger.Overvejelserne herom har navnlig drejet sig om at givemulighed for, at beslutningsforslag, der ikke fremkommersom indstillinger fra udvalg, umiddelbart efter fremsættelsenkan henvises til vedkommende stående udvalg, så forslagetalene undergives én behandling i Folketingssalen svarendetil den nuværende 2. (sidste) behandling.Præsidiet er bevidst om, at beslutningsforslag er et af devigtigste midler for partier, der ikke sidder i regeringen, tilat sætte en sag på Folketingets dagsorden. Ved udformnin-gen af en ny ordning bør der derfor tages særlig hensyn tilbalancen mellem regeringspartiernes og de øvrige partiersadgang til at præge debatten i Folketingssalen. En ordning,hvorefter beslutningsforslag kun undergives én behandling,bør derfor kun anvendes, når forslagsstilleren eller forslags-stillerne er indforstået hermed.Herudover har Præsidiet drøftet som en præcisering i for-hold til de gældende regler at indføre en udtrykkelig forret-ningsordensbestemmelse om en tidsfrist for fremsættelse afbeslutningsforslag, hvis de skal kunne forventes behandletinden for et folketingsår. Endvidere har Præsidiet drøftetmuligheden for på baggrund af de positive erfaringer fra for-søg under flere af de »store« debatter i indeværende og sid-ste folketingsår at ændre taletiderne for korte bemærkningerunder Folketingets forhandlinger og i spørgetiden.Endelig har Præsidiet drøftet enkelte øvrige, mindre æn-dringer og præciseringer af bestemmelserne i forretnings-ordenen om afviklingen af Folketingets forhandlinger.Præsidiet har på baggrund af de nævnte overvejelser ienighed indstillet de følgende forslag til ændringer af Folke-tingets forretningsorden og enkelte ændringer af praksis,som ikke kræver ændring af forretningsordenen, til Udvalgetfor Forretningsordenen. Et flertal i udvalget (udvalget medundtagelse af Liberal Alliance og Det Konservative Folke-partis medlemmer) fremsætter hermed de samme forslag tilændringer for Folketinget og anbefaler dem til Tingets vel-villige behandling.1. Ny ordning med spørgetime med statsministeren tilerstatning for den eksisterende spørgetimePræsidiet har foreslået en ordning, hvor spørgetimen i sinnuværende form erstattes af en spørgetime kun med spørgs-mål til statsministeren. For at styrke interessen for debatter-ne har Præsidiet desuden foreslået at reservere spørgetimer-ne med statsministeren til spørgsmål fra ledere af partieruden for regeringen. Præsidiet er dog opmærksomt på, at detså bør sikres, at andre folketingsmedlemmer får mulighed

for at stille spørgsmål til statsministeren til mundtlig besva-relse under en anden form.1.1. Gældende regler og praksis om spørgetimenEfter de gældende regler i forretningsordenens § 20, stk. 9og 10, har et folketingsmedlem mulighed for at stille spørgs-mål til en minister til umiddelbar besvarelse i en spørgetime,som opføres på Tingets dagsorden efter formandens beslut-ning. Spørgetime holdes normalt om onsdagen i Folketin-gets mødeperioder, dog ofte ikke i ugerne op til jul og denmødefri sommerperiode og ikke på onsdage, hvor der gen-nemføres en hasteforespørgsel.Dagen før spørgetimen afholdes, meddeler Statsministeri-et, hvilke ministre der deltager. Der deltager sædvanligvismere end én minister i en spørgetime.Hvis statsministeren selv deltager i spørgetimen, giverstatsministeren besked herom til Folketinget i god tid forin-den. I så fald kan der ikke stilles spørgsmål til statsministe-ren i den spørgetid, som normalt holdes om onsdagen umid-delbart efter spørgetimen. Statsministeren kan vælge at ind-lede spørgetimen med at give Folketinget en orientering i optil 5 minutter om foranstaltninger, der påtænkes iværksat afregeringen, eller om andre offentlige anliggender.Et medlem, der ønsker at stille spørgsmål i spørgetimen,kan meddele dette til Lovsekretariatet på forhånd, men med-lemmet kan også give meddelelse til formanden, inden spør-getimen begynder. Et medlem kan også tilmelde sig underspørgetimen, hvis der er tid tilovers inden for rammen på 1time.Et medlem kan som udgangspunkt kun stille ét spørgsmåltil én af de deltagende ministre. Hvis der deltager flere mini-stre i spørgetimen og der er tid tilovers, kan et medlem dogfå tilladelse til at stille et spørgsmål til en af de andre delta-gende ministre. Er der flere spørgere, end det er muligt at af-vikle inden for den time, som er afsat, kan formanden be-slutte at udvide tidsrammen for spørgetimen, men i de flestetilfælde foretager formanden i stedet en udvælgelse mellemspørgerne. Ved udvælgelsen tages der hensyn til det antalspørgere, den enkelte folketingsgruppe har tilmeldt, ligesomder tages hensyn til, hvornår tilmeldingen er sket.En spørger har op til 2 minutter til at stille sit spørgsmål,hvorefter ministeren har 2 minutter til at svare. Herefter kanspørgeren få ordet op til to gange a 1 minut til at følge op påspørgsmålet, hver gang med 1 minut til ministeren til svar.1.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser om enændret model for spørgetimenEfter sine drøftelser og i forlængelse af Præsidiets forslager det også flertallet i Udvalget for Forretningsordenens op-fattelse, at spørgetimen i sin nuværende form ikke i tilstræk-kelig grad bidrager til at sikre en levende og aktuel debat iFolketingssalen om politiske emner, som kan medvirke til atvække og fastholde offentlighedens interesse i Folketingetsarbejde, og hvor de overordnede strømninger i dansk politikkan tages under behandling.Den nuværende form, hvor der normalt deltager flere mi-nistre i hver spørgetime uden nogen præcis sammenhæng

mellem de deltagende ministres ansvarsområder, og hvor al-le folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål om ethvertemne inden for disse ansvarsområder, fører efter udvalgetsflertals opfattelse til en fragmenteret debat, der hyppigtkommer til at handle om ganske specifikke sager med denkonsekvens, at de brede politiske linjer fortoner sig.Selv om flertallet i Udvalget for Forretningsordenen aner-kender, at statsministeren med jævne mellemrum deltager ispørgetimen, noterer udvalgets flertal sig endvidere, at derer et udbredt ønske om hyppigere at se statsministeren i enaktuel politisk debat i Folketingssalen.Flertallet i Udvalget for Forretningsordenen kan – i for-længelse af Præsidiets forslag og drøftelser internt i udval-get, og efter at der har været ført drøftelser med den nuvæ-rende og den tidligere statsminister – tilslutte sig, at denævnte hensyn bedst kan varetages ved en ordning, hvorspørgetimen i sin nuværende form erstattes af en dedikeretspørgetime alene med spørgsmål til statsministeren (»spør-getime med statsministeren«).For at styrke offentlighedens interesse i debatterne og forat opnå en overordnet, principiel debat kan flertallet i Udval-get for Forretningsordenen endvidere tilslutte sig, at adgan-gen til at stille spørgsmål til statsministeren i den nye formfor spørgetime bør forbeholdes ledere af partier uden for re-geringen.Udvalgets flertal finder, at spørgetimen med statsministe-ren ligesom den nuværende spørgetime som klar hovedregelbør være begrænset til 1 klokketime. Der bør i praksis kunkunne ske ubetydelige overskridelser af denne ramme medhenblik på f.eks. at gøre et indlæg fra spørgeren færdigt, såspørgeren ikke bliver afbrudt, og derefter give statsministe-ren lejlighed til at besvare et sådant sidste indlæg.Med hensyn til taletider og antallet af opfølgende indlægtil hvert spørgsmål finder udvalgets flertal, at ordningen børsvare til den nuværende for spørgetimen. Det betyder, at derinden for 1 klokketime vil være tid til seks eller syv sekven-ser af spørgsmål fra en partileder, svar og opfølgende ind-læg, forudsat at statsministeren udnytter sin mulighed for atgive Folketinget en indledende orientering. Udvalgets flertallægger vægt på, at disse sekvenser bør fordeles på de delta-gende partiledere med passende fleksibilitet, men vurderer,at den deltagende partileder, som repræsenterer den størstefolketingsgruppe, normalt bør have adgang til to sekvenser iforlængelse af hinanden, mens de øvrige partiledere som ud-gangspunkt bør få adgang til én. Den tid, der herudover er tilrådighed inden for rammen på 1 klokketime, kan efter for-mandens nærmere bestemmelse anvendes til de øvrige delta-gende partiledere skiftevis uge for uge eller til nordatlanti-ske folketingsmedlemmer, som ønsker at deltage i spørgeti-men med statsministeren.For at sikre, at også andre folketingsmedlemmer end parti-ledere kan stille spørgsmål til statsministeren, finder flertal-let i Udvalget for Forretningsordenen, at muligheden for atstille skriftlige spørgsmål til statsministeren til besvarelse ispørgetiden bør fastholdes. Af hensyn til statsministerensmuligheder for at planlægge sin tid finder udvalgets flertal

dog, at statsministeren normalt kun bør kunne forventes iden samme uge at deltage enten i spørgetimen med statsmi-nisteren eller i spørgetiden. Den nye ordning medfører der-for, at statsministeren vil deltage i færre spørgetider, end detnu er tilfældet.Det forventes, at spørgetime med statsministeren normaltvil blive afholdt på et nærmere aftalt fast tidspunkt om tirs-dagen. Det er væsentligt, at det for en forholdsvis lang peri-ode forud planlægges i samarbejde med Statsministeriet, ihvilke uger statsministeren vil deltage i henholdsvis den nyespørgetime og spørgetiden.Det bemærkes, at det naturligvis også fremover må accep-teres, at statsministeren i nogle uger på grund af rejser m.v.hverken kan deltage i spørgetime med statsministeren eller ispørgetiden. I så fald bør der normalt ikke ske nogen »ryk-ning« af den forud lagte plan for, hvornår statsministerendeltager i henholdsvis spørgetime med statsministeren ogspørgetiden.Af hensyn til statsministerens forberedelse og planlæg-ning og formandens tilrettelæggelse af spørgetimen bør le-dere af partier uden for regeringen, som ikke kan eller ikkeønsker at deltage i en given spørgetime med statsministeren,på forhånd give meddelelse herom til Lovsekretariatet.Bestemmelsen i Folketingets forretningsorden om, atspørgetimen bortfalder i uger, hvor der afholdes en haste-forespørgsel, er begrundet i, at både spørgetimen i sin nuvæ-rende form og hasteforespørgsler normalt afholdes om ons-dagen. Når spørgetimen i sin nuværende form afskaffes, erder ikke længere nogen praktisk begrundelse for denne re-gel, som derfor foreslås ophævet.Der vil naturligvis ikke blive afholdt spørgetime medstatsministeren den første tirsdag i hvert folketingsår, som joer Folketingets åbningsdag, eller om tirsdagen i åbningsugenefter et nyvalg. I forlængelse heraf foreslås det, at der frem-over heller ikke afholdes spørgetid om onsdagen umiddel-bart efter åbningsdagen. Spørgetiden om onsdagen i åb-ningsugen kommer let til at foregribe forhandlingen omstatsministerens åbningsredegørelse, som normalt findersted om torsdagen i åbningsugen. Endvidere er afholdelse afspørgetid i åbningsugen dårligt stemmende med princippetom, at fremsatte forslag m.v. bortfalder ved nyvalg og vedfolketingsårets udgang (diskontinuitetsprincippet), idet etspørgsmål til besvarelse i spørgetiden om onsdagen i åb-ningsugen vil være stillet i det foregående folketingsår, nor-malt senest fredagen forinden. Det er ikke vurderet nødven-digt at ændre Folketingets forretningsorden for at gennemfø-re denne ændring af praksis.2. Ændring af ordningen for behandling af privatebeslutningsforslag2.1. Gældende regler og praksis for behandling afbeslutningsforslagIfølge grundlovens § 21 kan kongen lade fremsætte for-slag til love og andre beslutninger for Folketinget, og efter §41, stk. 1, er ethvert medlem af Folketinget berettiget til atfremsætte forslag til love og andre beslutninger. Selve mu-

ligheden for at fremsætte beslutningsforslag er således engrundlovssikret ret for såvel regeringen som Folketingetsmedlemmer. Grundloven sikrer imidlertid ikke forslagsstil-lere nogen ret til at få et beslutningsforslag undergivet enbestemt form for behandling eller et bestemt antal behand-linger. Modsat for lovforslag, som efter grundlovens § 41,stk. 2, skal have været behandlet i Folketinget tre gange, in-den de endeligt kan vedtages, stiller grundloven heller ingenkrav om en bestemt behandlingsform for folketingsbeslut-ninger. Folketingets behandling af beslutningsforslag efterfremsættelsen er derfor alene reguleret i forretningsordenen.Efter forretningsordenens § 17, stk. 1, anmeldes beslut-ningsforslag i et møde i Tinget på samme måde som lovfor-slag. For så vidt en anden behandlingsmåde ikke er særligtforeskrevet i forretningsordenen, undergives beslutningsfor-slag, som ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg,herefter 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælderfor lovforslags 1. og 3. behandling, med enkelte tilpasnin-ger.Mellem de to behandlinger gennemgår beslutningsforslagnormalt en udvalgsbehandling efter samme principper somudvalgsbehandlingen af lovforslag mellem 1. og 2. behand-ling.En del beslutningsforslag optræder som genfremsættelseraf beslutningsforslag fra tidligere folketingsår. Dette er bl.a.en konsekvens af diskontinuitetsprincippet, jf. grundlovens§ 41, stk. 4.2.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser om enændring af ordningen for behandling af privatebeslutningsforslagUdvalget for Forretningsordenen har i forlængelse af Præ-sidiets drøftelser overvejet, om behandlingen af beslutnings-forslag kan ske på en mere hensigtsmæssig måde. Det erherefter udvalgets flertals opfattelse, at særlig hensynet tilen lettere planlægning af arbejdet i Folketingssalen og hen-synet til så vidt muligt at undgå behandlinger i Salen, somikke indeholder egentlig politisk debat, fører til, at der somet alternativ til den eksisterende ordning bør indføres enenklere form for behandling af beslutningsforslag.Udvalgets flertal foreslår en ordning, hvor et beslutnings-forslag straks efter anmeldelsen kan henvises til et ståendeudvalg, hvor den politiske behandling af forslaget dermedindledes. Den nuværende 1. behandling i Folketingssalenudelades således, og beslutningsforslaget vil kun skulle gen-nemgå én behandling i Folketingssalen omtrent svarende tilden nuværende 2. (sidste) behandling.Denne ordning vil indebære en tids- og planlægningsmæs-sig lettelse af arbejdet i Folketingssalen, idet der kun skalregnes med én behandling i Salen. Flertallet i Udvalget forForretningsordenen er dog opmærksom på, at debatten veddenne behandling må forventes at antage et større omfang,end det i dag er normalt ved 2. (sidste) behandling af beslut-ningsforslag. Flertallet i udvalget er ligeledes opmærksompå, at denne eneste behandling ofte vil finde sted om foråret,hvor der allerede er en stor mængde forslag m.v. til behand-ling. Flertallet i udvalget forventer dog også, at nogle beslut-

ningsforslag helt kan friholdes for behandling i Salen, ved atvedkommende udvalg undlader at afgive betænkning, evt.udarbejder en beretning.Ordningen vil endvidere have den fordel, at behandlingenaf et beslutningsforslag i Folketingssalen efter den indleden-de udvalgsbehandling vil kunne foregå på et mere oplystgrundlag, end det i dag er sædvanligt ved 1. behandling afbeslutningsforslag, hvor tyngden i den politiske behandlingnormalt ligger. Således vil konsekvenserne af beslutnings-forslaget kunne belyses under udvalgsbehandlingen gennemspørgsmål m.v., og partiernes ordførere vil i højere grad væ-re bekendt med hinandens synspunkter forud for behandlin-gen i Folketingssalen.Flertallet i Udvalget for Forretningsordenen anerkender, atdet kan være en ulempe ved ordningen, at forslagsstillerneikke som nu forholdsvis kort tid efter fremsættelsen får enoffentlig debat i Folketingssalen om forslaget. Denne ulem-pe kan dog i nogen grad afhjælpes ved f.eks. under udvalgs-behandlingen at afholde åbne samråd, så der opnås større of-fentlighed om forslaget. Endvidere bemærkes, at det fore-slås, at behandling efter den nye ordning kun kan ske medforslagsstillerens eller forslagsstillernes samtykke, så disseogså fremover vil kunne vælge en behandling efter den nu-værende ordning med to behandlinger i Folketingssalen.3. Fastsættelse af en frist for fremsættelse af privatebeslutningsforslag3.1. Gældende regler og praksisVed folketingsbeslutning af 27. maj 1997 om ændring afforretningsorden for Folketinget blev der bl.a. indført en be-stemmelse om, at regeringens lovforslag bør fremsættes se-nest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført indenfor det pågældende folketingsår. Endvidere blev der indførten bestemmelse i forretningsordenen om, at der for lovfor-slag, som er fremsat efter den 1. april i et folketingsår, så-fremt 17 medlemmer forlanger det, skal foretages afstem-ning om, hvorvidt 1. behandling kan finde sted.De nævnte bestemmelser, som fortsat er gældende, omta-ler ikke udtrykkeligt beslutningsforslag. Dog fremgår det afforarbejderne til beslutningsforslaget om ændring af forret-ningsordenen (beslutningsforslag nr. B 108, folketingsåret1996-97), at de foreslåede ændringer gælder både lov- ogbeslutningsforslag, idet fremsættelse og 1. behandling af be-slutningsforslag sker efter reglerne om fremsættelse og 1.behandling af lovforslag, jf. forretningsordenens § 17.3.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser om enfrist for fremsættelse af private beslutningsforslagFristen for fremsættelse den 1. april i hvert folketingsårhar ikke været efterlevet eller håndhævet for beslutningsfor-slag på samme måde som for lovforslag, og i praksis frem-sættes beslutningsforslag indtil forholdsvis kort før den mø-defri sommerperiode.På den baggrund har Udvalget for Forretningsordenen iforlængelse af Præsidiets overvejelser drøftet som en præci-sering i forhold til de gældende regler at indføre en udtryk-kelig forretningsordensbestemmelse om en tidsfrist for

fremsættelse af beslutningsforslag, hvis de skal kunne for-ventes behandlet inden for et folketingsår.Flertallet i Udvalget for Forretningsordenen finder at, enudtrykkelig bestemmelse vil kunne bidrage til reglernesklarhed og en højere grad af efterlevelse. Det sidste vil kun-ne medføre en lettelse af tilrettelæggelsen af Folketingets ar-bejde i månederne umiddelbart før den mødefri sommerperi-ode. Endvidere vil en skæringsdato, som mere konsekventefterleves, kunne udgøre en enkel balance mellem på denene side folketingsmedlemmernes ønsker om at sætte politi-ske sager på Tingets dagsorden i form af beslutningsforslagog på den anden side de praktiske hensyn, som betyder, atdet ikke altid er muligt at imødekomme alle medlemmersønsker med hensyn til, hvor hurtigt efter fremsættelsen etforslag kan komme til behandling.Ud fra en betragtning om parallelitet mellem regeringensog de øvrige partiers muligheder for at sætte politiske sagerpå Folketingets dagsorden vil den mest nærliggende skæ-ringsdato efter udvalgets flertals opfattelse fortsat være den1. april, hvilket svarer til den vejledende skæringsdato, dergælder for lovforslag. Ud fra samme hensyn bør virkninger-ne af, at et beslutningsforslag fremsættes efter fristen, ogsåfortsat svare til det gældende for lovforslag.Flertallet i Udvalget for Forretningsordenen foreslår der-for, at der for behandlingen af beslutningsforslag, som frem-sættes efter den 1. april i et folketingsår, indføres udtrykkeli-ge regler svarende til forretningsordenens bestemmelser ombehandlingen af lovforslag, der fremsættes efter fristen. Så-ledes vil der fortsat, såfremt 17 medlemmer forlanger det,skulle foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling afbeslutningsforslaget kan finde sted. Forud for en sådan af-stemning kan formanden sætte spørgsmålet til særskilt for-handling med taletid efter reglerne for korte bemærkninger.4. Ændring af taletider under korte bemærkninger og ispørgetiden4.1. Gældende regler og praksis om taletiderEfter forretningsordenens § 28, stk. 3, kan der i det om-fang, formanden skønner det rimeligt, gives medlemmer or-det for fremsættelse af korte bemærkninger af indtil 1 mi-nuts varighed. Under særlige omstændigheder kan forman-den give et medlem ordet for en replicerende kort bemærk-ning af indtil 3 minutters varighed. Ønsker en minister ordetfor en kort bemærkning, er ministerens taletid af indtil 3 mi-nutters varighed.Reglerne om replicerende korte bemærkninger og om mi-nistres korte bemærkninger anvendes sjældent. Under Fol-ketingets forhandlinger er praksis, at medlemmer, som an-moder om det, kan få ordet 2 gange a 1 minuts taletid tilkorte bemærkninger til hver taler, hver gang med 1 minut tiltaleren til svar.I spørgetiden er ministerens taletid efter forretningsorde-nens § 20, stk. 6, 2 minutter første gang ved besvarelsen afhvert spørgsmål. Herefter kan spørgeren få ordet i op til 2minutter. Ministeren har herefter 1 minut til svar, og herefterkan spørgeren få ordet op til 2 gange a 1 minut med svar fra

ministeren 2 gange a 1 minut. En eventuel medspørger kanfå ordet op til 2 gange a 1 minut, og ministrene har hvergang 1 minut til at svare.4.2. Udvalget for Forretningsordenens overvejelser omændring af regler og praksis om taletider4.2.1. Taletider til korte bemærkninger underforhandlingerneSom en forsøgsordning har der ved flere af de »store« de-batter i folketingsårene 2011-12 og 2012-13 været anvendtafkortede taletider ved korte bemærkninger. Således har ta-letiden til den anden af de to korte bemærkninger, som hvertenkelt medlem har kunnet fremkomme med til hver taler,været begrænset til ½ minut med tilsvarende ½ minut til ta-leren til svar.Det er flertallet i Udvalget for Forretningsordenens vurde-ring, at forsøgsordningen har været en succes. De kortere ta-letider til den anden korte bemærkning og til talerens svarhar efter udvalgets flertals opfattelse bidraget til en fokuse-ring af de korte bemærkningers indhold og til en mere le-vende debat. Flertallet i udvalget finder derfor, at ordningenbør gøres permanent ved alle Folketingets forhandlinger.Samtidig vurderer flertallet i Udvalget for Forretnings-ordenen, at det med fordel kan præciseres i forretningsorde-nen, at der normalt gives adgang til netop to korte bemærk-ninger fra hvert medlem til en taler, hvoraf den første somnævnt vil være af op til 1 minuts og den anden af op til ½minuts varighed. Udvalgets flertal finder dog, at forretnings-ordenens regler om korte bemærkninger fortsat bør værefleksible, så adgangen til at fremsætte korte bemærkninger,både med hensyn til taletid og antal, i særlige tilfælde kantilpasses de foreliggende forhold. Udvalgets flertal foreslårderfor, at den gældende, sjældent anvendte regel om replice-rende korte bemærkninger erstattes med en generel bestem-melse om, at formanden under særlige omstændigheder kangive adgang til flere eller længere korte bemærkninger.Det forekommer – særlig ved de »store« debatter – at detaf hensyn til forhandlingernes afvikling er nødvendigt at be-grænse det tidsrum, hvor medlemmerne kan fremkommemed korte bemærkninger til hver enkelt taler. Udvalget forForretningsordenen har overvejet, hvorvidt der bør optagesen særlig bestemmelse i forretningsordenen om mulighedenfor at begrænse tiden til korte bemærkninger og om, på hvil-ket grundlag det skal afgøres, hvilke medlemmer der skalhave muligheden, og i hvilken rækkefølge, hvis flere med-lemmer, end der er afsat tid til, ønsker ordet til korte be-mærkninger til en taler. Det er dog flertallet i udvalgets vur-dering, at forretningsordenens gældende formulering om, atmedlemmer kan gives ordet til fremsættelse af korte be-mærkninger i det omfang, formanden skønner det rimeligt,godt kan rumme den nuværende – efter flertallets opfattelserimelige – praksis, hvorefter formanden efter behov kan be-grænse tiden til eller antallet af korte bemærkninger, og hvorder ved fordelingen af disse navnlig lægges vægt på folke-tingsgruppernes størrelsesforhold.

4.2.2. Taletider i spørgetidenPå grundlag af de positive erfaringer med kortere taletiderved korte bemærkninger under forhandlingerne foreslår fler-tallet i Udvalget for Forretningsordenen, at også visse af ta-letiderne under Folketingets spørgetid afkortes. Konkretforeslår udvalgets flertal, at de taletider under spørgetiden,som nu er på højst 1 minut, afkortes til højst ½ minut, dogundtaget en eventuel medspørgers første indlæg og ministe-rens svar herpå.I samme forbindelse har flertallet i Udvalget for Forret-ningsordenen fundet det hensigtsmæssigt at præcisere i for-retningsordenen, hvornår i rækken af mundtlige indlægunder afviklingen af hvert spørgsmål i spørgetiden en even-tuel medspørger skal have ordet. Der er alene tale om en for-malisering af gældende praksis, hvorefter medspørgerens optil to indlæg og ministerens svar herpå kommer umiddelbartfør hovedspørgerens sidste indlæg.5. Øvrige ændringer af Folketingets forretningsorden oggældende praksis5.1. Genindførelse af mundtlig gengivelse af spørgsmål ispørgetidenVed folketingsbeslutning af 19. december 2012 om æn-dring af forretningsorden for Folketinget blev reglerne forspørgetiden ændret på en række punkter, bl.a. således, at denindtil da gældende regel om, at spørgeren før besvarelsen afet spørgsmål i spørgetiden gengav spørgsmålet mundtligt,blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2013. Dette varnavnlig begrundet i hensynet til en hurtigere afvikling afspørgsmålene i spørgetiden.Ophævelsen af reglen om en mundtlig gengivelse afspørgsmålet har efter flertallet i Udvalget for Forretnings-ordenens opfattelse ikke været en succes. Det er udvalgetsflertals vurdering, at ministerens besvarelse af det stilledespørgsmål, som nu indleder afviklingen af det enkeltespørgsmål, ofte er vanskeligt forståelig og savner en naturligoptakt, når spørgsmålet ikke forinden er gengivet. Endvidereforekommer det, at en minister vælger at indlede besvarel-sen med at forklare, hvad spørgsmålet handler om, hvilketgiver mindre tid til substansen i svaret. Udvalget for Forret-ningsordenens flertal foreslår derfor, at den tidligere bestem-melse om mundtlig gengivelse af spørgsmål i spørgetidengenindføres.5.2. Præcisering af taletider, når redegørelser ogforespørgsler behandles under étNår en redegørelse og en forespørgsel behandles under ét,er taletiden efter forretningsordenens gældende regler somved behandlingen af en redegørelse. Det har dog givet an-ledning til tvivl, fra hvilket tidspunkt i en sådan sambehand-ling dette gælder. Udvalget for Forretningsordenens flertalfinder derfor, at det med fordel kan præciseres, at taletidernefor redegørelser kun gælder under selve forhandlingen af re-degørelsen og forespørgslen, dvs. efter ordføreren for fore-spørgernes begrundelse og ministerens besvarelse af fore-spørgslen.

IndstillingerHerefterindstilleretflertali udvalget (udvalget med und-tagelse af LA og KF) de ovenfor anførte ændringer af hidti-dig praksis, som kan gennemføres uden ændringer i Folke-tingets forretningsorden, og de i nedenstående forslag til fol-ketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretningsorde-nen tilvedtagelse.Etmindretali udvalget (LA og KF) indstiller forslaget tilfolketingsbeslutning tilforkastelsei den foreslåede skikkel-se.Forslag til folketingsbeslutningomændring af forretningsorden for Folketinget§1I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17.december 1953 og ændret senest den 19. december 2012,foretages følgende ændringer:1.I§ 17indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Uanset stk. 1, 3. pkt., kan Folketingets formandmed forslagsstillerens eller forslagsstillernes samtykke be-stemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke erfremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart vedanmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget be-slutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiverudvalget betænkning over forslaget, undergives dette heref-ter alene én behandling efter tilsvarende regler, som gælderfor lovforslags 3. behandling.Stk. 3.Forslag til folketingsbeslutninger, som ikke frem-kommer som indstillinger fra udvalg, bør normalt fremsæt-tes senest den 1. april, for at de kan påregnes behandlet i detpågældende folketingsår. Er et sådant forslag fremsat efterdenne dato, skal der, såfremt 17 medlemmer forlanger det,foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan findested, eller, hvis forslaget skal behandles efter stk. 2, om,hvorvidt forslaget kan henvises til behandling i et udvalg.Forud for en sådan afstemning kan formanden sætte spørgs-målet til særskilt forhandling med taletid efter reglerne forkorte bemærkninger.«Stk. 2 bliver herefter stk. 4.2.I§ 20, stk. 4,ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 6-8«.3.I§ 20indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk. 6.Før besvarelsen af spørgsmålet i spørgetiden gen-giver spørgeren det mundtligt.«Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.4.I§ 20, stk. 6, 3. pkt.,der bliver stk. 7, 3. pkt., ændres tresteder »1 minut« til: »½ minut«.5.§ 20, stk. 6, 6. pkt.,der bliver stk. 7, 6. pkt., affattes såle-des:»En medspørger kan, umiddelbart før spørgeren får ordetfor sidste gang, få ordet en gang a 1 minut og en gang a ½

minut, og ministrene har hver gang den samme taletid sommedspørgeren til at svare.«6.§ 20, stk. 9, 1.-3. pkt.,der bliver stk. 10, 1.-3. pkt., ophæ-ves, og i stedet indsættes:»Efter formandens beslutning opføres på Tingets dagsor-den en spørgetime, hvor medlemmerne kan stille spørgsmåltil statsministeren til umiddelbar besvarelse. Formanden kanbestemme, at adgangen til at stille spørgsmål til statsmini-steren i en spørgetime forbeholdes medlemmer af bestemtefolketingsgrupper eller medlemmer, som ikke er tilknytteten folketingsgruppe. Formanden kan endvidere bestemme,at adgangen til at stille spørgsmål til statsministeren i enspørgetime forbeholdes medlemmer, som er partiledere.Statsministeren meddeler Folketinget senest kl. 10 dagen førspørgetimen, om statsministeren vil indlede spørgetimenmed at give Folketinget en orientering i op til 5 minutter omforanstaltninger, der påtænkes iværksat af regeringen, ellerom andre offentlige anliggender.«7.§ 20, stk. 10,der bliver stk. 11, affattes således:»Stk. 11.Et spørgsmål i spørgetimen med statsministerenskal sammen med en eventuel begrundelse stilles inden foren taletid på 2 minutter. Statsministerens besvarelse må ikkeoverstige 2 minutter. Spørgeren kan efter besvarelsen få or-det op til 2 gange a 1 minut. Efter den første besvarelse erstatsministerens taletid 1 minut pr. gang. Statsministerenkan erklære, at statsministeren ikke ønsker at besvarespørgsmålet. Spørgetimen med statsministeren må ikke varelængere end 1 time. Formanden kan i særlige tilfælde fravi-ge de i dette stykke nævnte tidsbegrænsninger og begræns-ninger i antal gange, et medlem kan få ordet.«8.§ 21, stk. 4, 3. pkt.,ophæves.9.I§ 25, 5. pkt.,ændres »(jf. § 17, stk. 2)« til: »(jf. § 17, stk.4)«.10.§ 28, stk. 3, 1.og2. pkt.,affattes således:»Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, for-manden skønner det rimeligt, gives medlemmer ordet forfremsættelse af indtil 2 korte bemærkninger til en taler, denførste af indtil 1 minuts varighed og den anden af indtil ½minuts varighed. Under særlige omstændigheder kan for-manden give et medlem ordet for flere eller længere kortebemærkninger.«11.Ibilaget Taletidsregler m.v.ændres overskriften»Spørgsmål til ministrene, jf. § 20, stk. 6«til:»Spørgs-mål til ministrene, jf. § 20, stk. 7«.12.Ibilaget Taletidsregler m.v.ændres overskriften»Ufor-beredt spørgetime, jf. § 20, stk. 9 og 10«til:»Uforberedtspørgetime, jf. § 20, stk. 10 og 11«.13.Ibilaget Taletidsregler m.v.affattes afsnittet under over-skriften »Korte bemærkninger« således:»Uanset de fastsatte taletider kan der i det omfang, for-manden skønner det rimeligt, gives medlemmer ordet for

Bemærkninger til forslagetBemærkninger til forslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med den foreslåede nye bestemmelse i forretningsorde-nens § 17, stk. 2, indføres en ordning, hvorefter beslutnings-forslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg,straks efter fremsættelsen henvises til vedkommende ståen-de udvalg, hvor den politiske behandling af forslaget der-med indledes. Den nuværende 1. behandling i Folketingssa-len udelades således, og beslutningsforslaget vil kun skullegennemgå én behandling i Folketingssalen efter tilsvarenderegler, som gælder for den nuværende 2. (sidste) behand-ling.Ordningen med direkte udvalgshenvisning straks efter an-meldelsen af et beslutningsforslag i Folketingssalen vil ud-gøre et alternativ til den gældende ordning med to behand-linger i Salen og normalt en udvalgsbehandling imellem.Den nye ordning vil kun kunne anvendes med forslagsstil-lerens eller forslagsstillernes samtykke. Det er forventnin-gen, at det i praksis vil være forslagsstilleren eller forslags-stillerne, der forud for fremsættelsen af et beslutningsforslagtilkendegiver, om de ønsker forslaget behandlet efter de ek-sisterende eller efter de nye regler. Det forudsættes, at øn-sker om behandling efter de nye regler i almindelighed vilblive imødekommet.Kompetencen til at bestemme, at et beslutningsforslagskal behandles efter den nye ordning, foreslås tillagt Folke-tingets formand. Det vil dog ligesom efter den nuværendeordning være Tinget, der beslutter, hvilket udvalg forslagetda skal henvises til. Det forventes, at dette som praktisk ho-vedregel vil kunne ske efter forslag fra formanden uden af-stemning og i overensstemmelse med forslagsstillerens ellerforslagsstillernes ønsker. Skal der ske afstemning om, hvil-ket udvalg forslaget skal henvises til, vil dette kunne skeumiddelbart i tilknytning til anmeldelsen.Principperne for selve udvalgsbehandlingen vil være desamme, uanset om forslaget behandles efter den nye ellerden eksisterende ordning. Det vil således også under dennye ordning være overladt til udvalget at afgøre, om der skalafgives betænkning eller beretning over et beslutningsfor-slag, jf. dog mindretalsbeskyttelsen i forretningsordenens §8 a, stk. 2, 4. pkt., som også vil finde anvendelse under dennye ordning.Med den foreslåede nye bestemmelse i forretningsorde-nens § 17, stk. 3, foreslås som en præcisering i forhold til degældende regler indført en udtrykkelig skæringsdato for,hvornår beslutningsforslag, som ikke fremkommer som ind-stillinger fra udvalg, bør være fremsat, for at forslaget kanforventes behandlet i det pågældende folketingsår. Skæ-ringsdatoen foreslås fastholdt til den 1. april.Som virkning af, at et beslutningsforslag fremsættes efterden 1. april i et folketingsår, foreslås den gældende ordningfastholdt, hvorefter der, såfremt 17 medlemmer forlangerdet, skal foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling afforslaget kan finde sted. Skal forslaget behandles efter dennye ordning med udvalgshenvisning umiddelbart efter an-meldelsen, foretages dog i stedet afstemning om, hvorvidtforslaget kan henvises til behandling i et udvalg. Forud forafstemningen om, hvorvidt 1. behandling henholdsvis direk-te udvalgshenvisning kan finde sted, kan formanden sættespørgsmålet til særskilt forhandling med taletid efter reg-lerne for korte bemærkninger.De nye regler vil gælde for alle beslutningsforslag, somikke fremkommer som indstillinger fra et udvalg, dvs. såvelfor regeringens som for såkaldt private beslutningsforslag.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af beslut-ningsforslagets § 1, nr. 3.Til nr. 3Den tidligere gældende regel, hvorefter spørgeren før mi-nisterens besvarelse af et spørgsmål i spørgetiden gengavspørgsmålet mundtligt, foreslås genindført.Til nr. 4 og 5På baggrund af de positive erfaringer fra de senere års»store« debatter med afkortelse af taletiderne til korte be-mærkninger og til svar herpå foreslås det, at også taletiderneunder Folketingets spørgetid ændres.Således foreslås, at de taletider under spørgetiden, som nuer på højst 1 minut, afkortes til højst ½ minut, dog undtageten eventuel medspørgers første indlæg og ministerens svarherpå.Dette betyder, at ministerens besvarelse af spørgsmålet ogspørgerens første indlæg efter besvarelsen som nu vil skullevære på højst 2 minutter, mens taletiden til ministerens treog spørgerens to sidste indlæg vil blive begrænset til ½ mi-nut. Taletiden for en eventuel medspørgers spørgsmål og

ministerens svar herpå vil som nu være 1 minut, men med-spørgerens indlæg herefter og ministerens sidste indlæg tilmedspørgeren vil skulle holdes inden for en taletid på ½ mi-nut. Med den indledende oplæsning af det skriftlige spørgs-mål, som samtidig hermed foreslås genindført, vil et spørgs-mål i spørgetiden herefter kunne afvikles på ca. 7 minutter,eller, hvis der er en medspørger, på ca. 10 minutter modhenholdsvis ca. 9 og ca. 13 minutter efter de nuværende reg-ler.Ved nr. 5 foreslås det endvidere præciseret, hvornår i ræk-ken af mundtlige indlæg under afviklingen af hvert spørgs-mål i spørgetiden en eventuel medspørger skal have ordet.Der er tale om en formalisering af gældende praksis, hvoref-ter medspørgerens op til to indlæg og ministerens svar herpåkommer umiddelbart før hovedspørgerens sidste indlæg.Til nr. 6Med den foreslåede ændring af forretningsordenens § 20,stk. 9, der bliver stk. 10, foreslås Folketingets spørgetime isin nuværende form afskaffet og erstattet af en ny form forspørgetime, som forbeholdes spørgsmål til umiddelbar be-svarelse til statsministeren (spørgetime med statsministe-ren).Formålet med den nye spørgetime med statsministeren ernavnlig at skabe en ramme for en fast tilbagevendende, ak-tuel politisk debat mellem statsministeren og de politiske le-dere for partier uden for regeringen. På den baggrund fore-slås Folketingets formand bemyndiget til at bestemme, atadgangen til at stille spørgsmål til statsministeren i en spør-getime forbeholdes medlemmer af bestemte folketingsgrup-per eller medlemmer, som ikke er tilknyttet en folketings-gruppe, og til at bestemme, at adgangen forbeholdes med-lemmer, som er partiledere.På grund af forskelle i folketingsgruppernes og de politi-ske partiers organisationsforhold er det ikke fundet hensigts-mæssigt at definere i forretningsordenen, hvad der skal for-stås ved en partileder. Det forudsættes dog, at de pågælden-de vil være medlemmer, som enten er partiformænd ellerindtager en lignende politisk ledende eller fremtrædende rol-le i deres partier eller folketingsgrupper, og at hver folke-tingsgruppe fast er repræsenteret ved ét bestemt medlem vedspørgetimer med statsministeren. Der kan ikke ske substitu-tion med andre medlemmer fra en folketingsgruppe i spør-getimer med statsministeren, hvor partilederen f.eks. er bort-rejst eller på anden måde forhindret i at deltage.Det er forventningen, at der normalt vil blive afholdt spør-getime med statsministeren på et nærmere aftalt fast tids-punkt om tirsdagen hver anden uge i Folketingets mødepe-rioder, og at statsministeren i de andre uger deltager i spør-getiden. Af hensyn til fleksibilitet i planlægningen af Folke-tingets møder foreslås det dog alene bestemt i forretnings-ordenen, at spørgetime med statsministeren opføres på Tin-gets dagsorden efter formandens beslutning. Dette svarer tilden gældende bestemmelse i forretningsordenen om afhol-delse af spørgetime.Det er hensigten, at det for en forholdsvis lang periodeforud vil blive planlagt i samarbejde med Statsministeriet, i

hvilke uger statsministeren vil deltage i henholdsvis spørge-time med statsministeren og spørgetiden.Statsministerens adgang til at indlede spørgetimen med atgive Folketinget en orientering i op til 5 minutter om foran-staltninger, der påtænkes iværksat af regeringen, eller omandre offentlige anliggender foreslås bevaret.Til nr. 7Der foreslås en række konsekvensændringer af forret-ningsordenens § 20, stk. 10, der bliver stk. 11, som følge afbeslutningsforslagets § 1, nr. 6, idet reglerne om spørgeti-mens afvikling fremover kun vil finde anvendelse for spør-getimen med statsministeren.De gældende bestemmelser om, at spørgetimen ikke måvare længere end 1 time, og om, at formanden i særlige til-fælde kan fravige de i stykket nævnte tidsbegrænsninger ogbegrænsninger i antal gange, et medlem kan få ordet, fore-slås fastholdt. Med adgangen til fravigelse vil der f.eks. kun-ne ske ubetydelige overskridelser af tidsrammen på 1 klok-ketime med henblik på f.eks. at gøre et indlæg fra spørgerenfærdigt, så spørgeren ikke bliver afbrudt, og derefter givestatsministeren lejlighed til at besvare et sådant sidste ind-læg. Derimod bør der normalt ikke gives adgang til nye ind-læg fra spørgeren, efter at tidsrammen er opbrugt.Statsministeren vil – ligesom ministrene kan efter de gæl-dende regler for spørgetimen – også kunne erklære, at stats-ministeren ikke ønsker at besvare et spørgsmål i spørgeti-men. Der gælder ingen nærmere regler om, i hvilke situatio-ner denne adgang kan benyttes, men den forventes bl.a. atkunne være aktuel i tilfælde, hvor statsministeren ikke me-ner at have et tilstrækkeligt kendskab til en sag til umiddel-bart at kunne besvare et spørgsmål, eller hvor statsministe-ren vurderer, at et spørgsmål er for specifikt til at dannegrundlag for den overordnede, principielle debat, som erhensigten med spørgetimen med statsministeren.De foreslåede regler om taletider og antallet af opfølgendeindlæg til hvert spørgsmål svarer til de nuværende regler forspørgetimen. En partileder vil således have 2 minutter til atstille sit spørgsmål, og statsministeren 2 minutter til at svare.Herefter kan partilederen få ordet 2 gange a 1 minut, hvergang med 1 minut til statsministeren til svar.På den måde vil der inden for 1 klokketime være tid tilseks eller syv sekvenser af spørgsmål, svar og opfølgendeindlæg, hvis statsministeren indleder med at give Folketin-get en indledende orientering i op til 5 minutter. Det er op tilformanden at fordele disse sekvenser, hvilket forventes gjortmed en passende fleksibilitet. Dog forudsættes det, at dendeltagende partileder, som repræsenterer den største parti-gruppe, normalt vil få adgang til to sekvenser i forlængelseaf hinanden, mens de øvrige partiledere normalt vil få ad-gang til én. Den tid, der herudover er til rådighed inden forrammen på 1 klokketime, kan efter formandens nærmere be-stemmelse gives til de øvrige deltagende partiledere skifte-vis uge for uge eller anvendes til nordatlantiske folketings-medlemmer, som ønsker at deltage i spørgetimen med stats-ministeren.

Til nr. 8Forretningsordenens bestemmelse om, at spørgetimenbortfalder i uger, hvor der afholdes en hasteforespørgsel,foreslås ophævet som konsekvens af beslutningsforslagets §1, nr. 6.Til nr. 9Der er tale om en konsekvensændring som følge af beslut-ningsforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 10Forsøgsordningen fra de senere års »store« debatter medafkortelse af taletiderne til korte bemærkninger og til svarherpå foreslås gjort permanent for alle Folketingets forhand-linger. Som en præcisering i forhold til den gældende be-stemmelse foreslås det udtrykkeligt bestemt i forretnings-ordenen, at formanden normalt kan give et medlem ordet forfremsættelse af 2 korte bemærkninger, hvoraf den første eraf indtil 1 minuts varighed og den anden af indtil ½ minutsvarighed. Det er fundet unødvendigt at præcisere, at den ta-ler, som en kort bemærkning rettes til, normalt vil have til-svarende taletid til svar.Den sjældent anvendte regel om replicerende korte be-mærkninger af indtil 3 minutters varighed foreslås afskaffet.For at bevare fleksibiliteten i ordningen foreslås i stedet ind-

sat en generel bestemmelse, hvorefter formanden under sær-lige omstændigheder kan give adgang til fremsættelse af fle-re eller længere korte bemærkninger.Til nr. 11 og 12Der er tale om konsekvensændringer som følge af beslut-ningsforslagets § 1, nr. 3.Til nr. 13Der er tale om en konsekvensændring som følge af beslut-ningsforslagets § 1, nr. 10.Til nr. 14Det foreslås præciseret i bilaget til forretningsordenen, atden gældende bestemmelse om, at taletiden ved behandlingaf en redegørelse og en forespørgsel under ét er som taleti-den ved behandling af en redegørelse, først finder anvendel-se efter ordføreren for forespørgernes begrundelse og mini-sterens besvarelse af forespørgslen, dvs. under selve for-handlingen. Taletiden for ministerens besvarelse af fore-spørgslen påvirkes ikke af, at forespørgslen sambehandlesmed en redegørelse.Til § 2Det foreslås, at beslutningsforslaget træder i kraft ved be-gyndelsen af folketingsåret 2013-14.