Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13
UPN Alm.del Bilag 298
Offentligt
1276299_0001.png
1276299_0002.png

NOTAT

Til:CC:Fra:Emne:
Medlemmerne af UdenrigspolitiskNævnUdenrigsministeriet
J.nr.:Bilag:Dato:
3.S.123-1.
30. august 2013
Overordnede principielle overvejelser om det folkeretlige grundlag for en evt. militæroperation i Syrien
Indledningsvis skal det understreges, at en vurdering af spørgsmålet om folkeretten i relation tilsituationen i Syrien bygger på principielle overvejelser, som situationen ser ud lige nu, på ettidspunkt, hvor karakteren af en evt. militær operation endnu ikke er kendt.Folkeretten indeholder i FN-pagtens artikel 2, stk. 4, et grundlæggende princip om forbud modmilitær magtanvendelse i internationale forhold. FN-pagten tillader kun to udtrykkeligeundtagelser fra dette forbud. Den ene vedrører en ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar,jf. artikel 51. Den anden undtagelse vedrører en adgang for FN’s Sikkerhedsråd til atbemyndige militær magtanvendelse i tilfælde af trusler mod international fred og sikkerhed, jf.artikel 42.FN-pagten indeholder således ikke nogen direkte hjemmel til anvendelse af militær magt medhenblik på at forhindre eller standse omfattende krænkelser af menneskerettighederne ellerafværge en humanitær katastrofe. Der findes dog flere fortilfælde, hvor lande eller regionalegrupperinger af lande i helt ekstraordinære situationer har begrundet magtanvendelse uden klartFN-mandat - i form af humanitær intervention - med nødvendigheden af at imødegå massiveovergreb på civilbefolkningen og ekstrem humanitær nødvendighed.Det klareste eksempel herpå er NATO’s intervention i Kosovo i 1999. Legitimiteten af dennetype operationer kan siges at hvile på følgende tre hovedkriterier.Det første centrale spørgsmål er, om der konkret foreligger ekstrem humanitær nød afbetydeligt omfang, som kræver øjeblikkelig og uopsættelig imødegåelse.Situationen i Syrien har igennem længere tid været kendetegnet ved humanitær nød og massiveovergreb på civile. FN-rapporter har fundet, at syriske regeringsstyrker og tilknyttede militser iførste del af 2013 har begået mord, tortur, voldtægt, fordrivelse, ufrivillig forsvinden og andreumenneskelige handlinger. Det vurderes, at mange af disse forbrydelser er blevet begået somled i omfattende eller systematiske angreb mod civilbefolkningen og udgør forbrydelser modmenneskeheden. Det vurderes derudover, at mere end 4 mio. personer er blevet internt
2
fordrevne og 2 mio. personer er flygtet uden for landets grænser. Styrets formodede brug afgiftgas mod sin egen befolkning udgør i sig selv en forværring af den humanitære nød og er eneskalering i rækken af overgreb mod civilbefolkningen. På den baggrund vurderes det, at der iSyrien-konflikten foreligger humanitær nød af betydeligt omfang, som kræver øjeblikkelighandling.Det andet centrale spørgsmål er, om mulighederne for alternative løsninger til magtanvendelseuden FN-mandat er udtømte.I relation til situationen i Syrien må det i vurderingen af dette spørgsmål indgå, atSikkerhedsrådet har været blokeret i to år på grund af russisk og kinesisk veto. Dette er bl.a.sket ved, at Rusland tre gange nedlagt veto mod resolutioner om Syrien (i oktober 2011, februar2012 og juli 2012). Rusland har hidtil afvist at fordømme Assad-regimets handlinger og en delaf den russiske modstand har vedrørt spørgsmålet om indførelse af økonomiske sanktioner.Storbritannien igangsatte tidligere på ugen diskussioner om et resolutionsforslag iSikkerhedsrådet. Forslaget blev i første omgang diskuteret mellem de 5 permanentemedlemmer af Rådet, der dog ikke nåede til enighed. Den fortsatte proces er på nuværendetidspunkt ikke afklaret. Det er heller ikke klart, hvorvidt der kommer en drøftelse afinspektørernes rapport. Såfremt heller ikke disse sonderinger viser sig at bære frugt, er detvanskeligt at forestille sig, hvad der inden for en overskuelig tidshorisont vil kunne løseblokeringen i Sikkerhedsrådet.For det tredje må der i sådanne situationer lægges vægt på, om anvendelsen af militæremagtmidler sker med respekt for principperne om proportionalitet og nødvendighed, og strengtbegrænset i tid og sigte til varetagelse af de humanitære hensyn. I relation til Syrien-konfliktenbemærkes, at den endelige form for en evt. international operation endnu ikke kendes, men detbør i den sammenhæng nævnes, at der på nuværende tidspunkt tales om en kortvarigluftoperation (2 – 3 dage) mod afgrænsede militære mål i Syrien med det formål at begrænsestyrets muligheder for at anvende kemiske våben mod den syriske civilbefolkning.I lyset af de tre nævnte hovedkriterier er det samlet vurderingen, at det i den konkrete situationvil være muligt og legitimt at handle uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd for at beskyttecivilbefolkningen i Syrien. Der er med andre ord et juridisk forsvarligt grundlag.