1. Vestbalkan.....................................................................................................................................22. Østligt Partnerskab.......................................................................................................................63. Mellemøsten .................................................................................................................................84. Afghanistan................................................................................................................................. 105. Sydlige naboer (arabiske forår, Syrien)....................................................................................... 126. Menneskerettigheder – retningslinjer om tros- og ytringsfrihed samt LGBTI-personers

(

Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender & Intersex) menneskerettigheder.................................... 157. Klimaændringer .......................................................................................................................... 17

1. VestbalkanKOM (2013) 0205Nyt notat.1. ResuméRådet (almindelige anliggender) ventes på baggrund af Kommissionens ’forårspakke’ at drøfte og evt. tage stillingtil spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien og FYROM/Makedonien og start af forhand-linger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale (SA-aftale). Der ventes endvidere på mødet i Rådet(udenrigsanliggender) en drøftelse af den politiske udvikling på det vestlige Balkan med fokus på samme lande.2. BaggrundKommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste fremlagde forud for mødet i Rådet (almindeligeanliggender) den 22. april den såkaldte ’forårspakke’, der som opfølgning på Rådets konklusionerfra 11. december 2012 om EU’s udvidelse vurderer de fremskridt, som Serbien, Kosovo og FY-ROM/Makedonien har gjort i deres respektive udvidelsesspor.Rådet (almindelige anliggender) ventes den 25. juni 2013 på baggrund af forårspakken at drøfteog evt. tage stilling til spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med Serbien og FY-ROM/Makedonien og start af forhandlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associerings-aftale (SA-aftale). Der ventes endvidere en kortere drøftelse af den politiske udvikling på Vest-balkan med fokus på samme lande i Rådet (udenrigsanliggender) den 24. juni 2013.3. Formål og indholdDer ventes en drøftelse af Kommissionens forårspakke med vedtagelse af rådskonklusioner omSerbien, Kosovo og FYROM/Makedonien og – afhængigt af udfaldet af Rådets drøftelser – enrådsbeslutning om opstart af forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo.Serbien og KosovoSerbien og Kosovo indgik den 19. april 2013 en historisk aftale om en normalisering af det bila-terale forhold. Aftalen blev indgået efter 10 møder mellem de to premierministre i den af EUfaciliterede politiske højniveaudialog, der blev igangsat sidste efterår. Aftalen består af 15 punk-ter. Det har været væsentligt med aftalen på den ene side at få afviklet de parallelle strukturer idet nordlige Kosovo og samtidig at anerkende, at den serbiske del af befolkningen i Kosovo harsærlige behov, der må adresseres. Væsentlige punkter i aftalen er bl.a.: Etablering af en sammen-slutning af serbiske kommuner i Kosovo, der skal fungere inden for de eksisterende juridiskerammer i Kosovo. Bekræftelse af princip om én politistyrke i Kosovo, og integration af politi fradet nordlige Kosovo heri. Bekræftelse af princip om ét retsvæsen inden for rammerne af Koso-vos lovgivning med nedsættelse af en permanent appeldomstol i det nordlige Kosovo med etflertal af kosovo-serbiske dommere. Parterne har endvidere aftalt ikke at ville blokere for hinan-dens fremskridt i de respektive EU-spor.På baggrund heraf konkluderede Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste den 22. april iden fælles forårsrapport, at Serbien har opfyldt de i Rådskonklusionerne fra december 2012 op-stillede krav om at sikre en synlig og bæredygtig forbedring i forholdet til Kosovo koblet med at2

opretholde momentum i den øvrige reformdagsorden og derfor anses parat til at påbegynde EU-optagelsesforhandlinger. For Kosovo er konklusionen i forårsrapporten, at Kosovo har leveretpå de i fremskridtsrapporten opstillede tekniske kriterier – koblet med at skabe forbedringer iforholdet til Serbien, hvorved der kan anbefales opstart af forhandlinger om en Stabiliserings- ogAssocieringsaftale.Den 22. maj indgik de to premierministre som opfølgning på normaliseringsaftalen en imple-menteringsplan, der udmønter aftalen. Tekniske forhandlinger om de enkelte delkomponenterpågår og forventes afsluttet inden jul med væsentlige milepæle undervejs, herunder med flereinden rådsmødet. Forventningen er, at de to lande vil arbejde seriøst og målrettet med gennem-førelsen af planen, om end en implementering i praksis er omgærdet af stor modstand i visse deleaf befolkningen, bl.a. i det nordlige Kosovo.Rådet vil på baggrund af aftalen samt Kommissionens og den Fælles Udenrigstjenestes anbefa-ling tage stilling til indledning af optagelsesforhandlinger med Serbien samt evt. opfordre Kom-missionen til at påbegynde udarbejdelse af forhandlingsdirektiver i relation hertil.Fsva. Kosovo vil Rådet tage stilling til anbefalingen i forårsrapporten om at indlede forhandlin-ger om en SA-aftale. Anerkendelsesproblematikken (5 EU-lande anerkender ikke Kosovo) bety-der, at det ikke vil være muligt at opnå tilslutning til en sædvanlig blandet aftale, dvs. en aftaleindeholdende elementer af både EU- og medlemsstatskompetence, henset til behovet for natio-nal ratifikation heraf. Der arbejdes derfor i stedet på en model med en smallere EU-aftale, dvs.en aftale uden elementer af ren medlemsstatskompetence. Denne afgrænsning ventes fastlagt iforhandlingsdirektiverne, som Rådet samtidig vil skulle vedtage.FYROM/MakedonienRådet traf den 11. december 2012 beslutning om, at man med sigte på Det Europæiske Råds evt.stillingtagen til indledning af optagelsesforhandlinger i foråret 2013 ville vurdere FY-ROM/Makedoniens fremskridt fsva. (1) gennemførelsen af reformdagsordenen; (2) fremme afgodt naboskab; (3) tage skridt til at fremme en forhandlet og gensidig acceptabel løsning på nav-nespørgsmålet med Grækenland.Den indenrigspolitiske situation i FYROM/Makedonien har i den mellemliggende periode givetanledning til bekymring. Uoverensstemmelser over budgetbehandlingen i det makedonske par-lament førte den 24. december 2012 til, at politikere fra det største oppositionsparti samt tilste-deværende medier blev fjernet fra parlamentet af civilklædte politi- og sikkerhedsstyrker. Opposi-tionspartiet reagerede i første omgang med at boykotte det makedonske parlament og de forestå-ende lokalvalg den 24. marts og 7. april 2013 og afviste præsidentens forslag om at nedsætte enundersøgelseskommission. Regeringen og oppositionen indgik imidlertid den 1. marts en aftale,der bl.a. fastslår euroatlantisk integration som en overordnet strategisk prioritet for landet, sikreren genoptagelse af det normale politiske liv, og understreger parternes støtte til en række nøglere-former, herunder nedsættelse af en undersøgelseskommission, reform af valgsystemet samt fokuspå ytringsfrihed.Kommissionen understreger i sin forårsrapport, at gennemførelsen af EU-relaterede reformer iregi af den Kommissionsdrevne ”High Level Accession Dialogue” (HLAD) trods de nylige in-denrigspolitiske spændinger generelt er fortsat, at forholdet til naboerne generelt er godt, og atder er taget skridt i de bilaterale forhold til Bulgarien og Grækenland, herunder med fornyede3

forhandlinger om navnesagen. Kommissionen understreger vigtigheden af, at aftalen af 1. marts2013 snarest gennemføres. Forårsrapporten indeholder ikke en specifik anbefaling om forhand-lingsstart, men kommissær Füle tilkendegav i forbindelse med rapportens offentliggørelse, atKommissionen fortsat står ved den tidligere anbefaling.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserKommissionens forårspakke og evt. beslutninger om at indlede optagelsesforhandlinger/ for-handlinger om SA-aftaler har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s bud-get og dermed også statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tagedel i EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.En SA-aftale indebærer normalt positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øgetsamhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser, mm. Konsekvenserne lader sig dog vanske-ligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da forhandlingerne ikke er igangsat, men de vurderesdog små som følge af Kosovos økonomiske størrelse. De statsfinansielle konsekvenser forventesprimært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægtertil EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne modvirkes af øget handel.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEfter den historiske aftale mellem Serbien og Kosovo den 19. april 2013 synes der at være poli-tisk momentum bag en beslutning for begge lande til juni. For Serbien kan det dog ikke udeluk-kes, at enkelte medlemslande vil stille krav om yderligere gennemførelse af aftalen inden endeligstillingtagen. For Kosovo synes der for nærværende politisk forståelse for vigtigheden af at sikrefremdrift i EU-sporet, men anerkendelsesproblematikken og afledt heraf spørgsmålet om detnærmere indhold af en EU-aftale har medført en teknisk kompliceret drøftelse af forhandlingsdi-rektiverne i Rådet. Selv om der som udgangspunkt vil være tale om en vurdering af de to landesfremskridt på grundlag af ”egne meritter”, så forudses der alligevel en vis parallelitet fsva. be-handlingen af spørgsmålet henset til behovet for indenrigspolitisk opbakning til aftalens gennem-førelse begge steder.De fleste medlemslande støtter fortsat en indledning af optagelsesforhandlinger med FY-ROM/Makedonien, men navnesagen samt bekymringer om fravær af godt naboskab vil fortsatkunne blokere for en beslutning.4

10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan. Re-geringen finder, at Serbien har taget synlige og bæredygtige skridt til at normalisere forholdet tilKosovo og er på den baggrund rede til at støtte en åbning af optagelsesforhandlinger. Regerin-gen kan på baggrund af Kommissionens vurdering af Kosovos opfyldelse af de opstillede kriteri-er støtte indledning af forhandlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale oger rede til at udvise fleksibilitet fsva. format og indhold. Regeringen ser gerne en snarlig åbning afoptagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om status for udvidelsen, herunder Kommissi-onens forårspakke, den 19. april 2013. Spørgsmålet om åbning af forhandlinger med Serbien ogindledning af forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo blev forelagt Folketingets Europaud-valg den 7. december 2012 med henblik på forhandlingsoplæg. Spørgsmålet om indledning afoptagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien blev forelagt for Folketingets Europaudvalgden 30. november 2011 med henblik på forhandlingsoplæg.

2. Østligt PartnerskabKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet ventes at have en drøftelse af EU’s Østlige Partnerskab i forbindelse med forberedelse af partnerskabetsudenrigsministermøde i juli i år og topmødet i november. Der ventes en drøftelse af, hvilke elementer, der bør indgåi erklæringen fra Vilnius-topmødet, samt af status for forhandlingerne om associerings- og frihandelsaftaler medflere østlige partnere, herunder Ukraine.2. BaggrundEU’s Østlige Partnerskab blev lanceret i 2009 og dækker EU’s naboskabspolitik med Hviderus-land, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Det Østlige Partnerskab omfatteret bilateralt og et multilateralt spor. Under det bilaterale spor er målet at fremme partnerlandenespolitiske associering og økonomiske integration med EU. Centralt er forhandlingerne om associ-eringsaftaler (AA) om politiske spørgsmål og alle sektorområder såsom miljø, energi, transport,mm. En væsentlig del af associeringsaftalerne er dybe og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA),der dækker store dele af EU’s økonomiske acquis (’dyb’) og omfatter hele spektret af økonomisksamkvem (’omfattende’). Associeringsaftalerne ratificeres af Europaparlamentet og medlemslan-dene, inden de træder i kraft. Samarbejdet omfatter også bilaterale aftaler om visumlempelse ogpå sigt en eventuel mulighed for visumliberalisering. Der er pt. meget begrænset samarbejde mel-lem EU og Hviderusland i det bilaterale spor. Det multilaterale spor er organiseret omkring ud-veksling af erfaringer under fire tematiske platforme, der vedrører demokratisk udvikling, øko-nomisk integration, energisikkerhed og mellemfolkelige kontakter. Alle seks partnerlande deltageri det multilaterale samarbejde.Der vil blive afholdt udenrigsministermøde for partnerskabet den 22. juli 2013 i Bruxelles ogtopmøde for partnerskabet den 28.-29. november 2013 i Vilnius. Det forventes, at forhandlin-gerne om associeringsaftaler (AA) og dybe og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA) med Mol-dova, Georgien og Armenien vil være færdige inden topmødet. Aftalerne vil derefter skulle gen-nem en længere juridisk-teknisk gennemgang, før de vil kunne underskrives. Visumfaciliterings-og tilbagetagelsesaftaler med hhv. Aserbajdsjan og Armenien vil muligvis også være færdigfor-handlede op til topmødet. Den færdigforhandlede AA/DCFTA med Ukraine vil muligvis kunneunderskrives på topmødet, hvis Ukraine vurderes at leve op til EU’s tre krav om fremskridt påretsområdet, fremskridt på valgområdet, samt om at sikre en generel videreførelse af den politi-ske og økonomiske reformdagsorden. Kommissionen har den 15. maj vedtaget forslag tilrådskonklusioner, der skal muliggøre de tekniske forberedelser af en eventuel underskrivelseaf associeringsaftalen mellem EU og Ukraine. EU har fortsat sanktioner mod styret i Hviderus-land, men har for at fastholde en kanal for kritisk dialog suspenderet indrejseforbuddet for denhviderussiske udenrigsminister Makei, således at han bl.a. vil kunne deltage i topmødet i Vilnius.3. Formål og indholdDer lægges op til en generel diskussion af Det Østlige Partnerskab op til partnerskabets uden-rigsministermøde i juli i år og topmødet i november. Der ventes en drøftelse af, hvilke elementer,6

der bør indgå i erklæringen fra Vilnius-topmødet, samt af status for forhandlingerne om associe-rings- og frihandelsaftaler med flere østlige partnere, herunder Ukraine.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ventes opbakning til Det Østlige Partnerskab, herunder til topmødet i Vilnius. I forhold tiltopmødeerklæringen vil nogle EU-lande søge at trække denne i retning af at øge tempoet forsamarbejdet med de østlige partnere. Fra andre EU-landes side lægges der vægt på, at de østligepartnere først og fremmest leverer på de konkrete reformer, som de indgåede aftaler kræver.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter generelt Det Østlige Partnerskab som EU’s redskab til at knytte de seks part-nerlande tættere til sig baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og rets-samfund. Regeringen støtter den meritbaserede tilgang (”more for more”), hvorved de partner-lande, der udviser størst reformvilje, opnår øget engagement og støtte fra EU. Regeringen læggeri den forbindelse særligt vægt på, at et øget engagement fra EU baseres på partnerlandets opfyl-delse af de nødvendige kriterier. Danmark lægger endvidere vægt på at fortsætte en kritisk dialogmed de partnerlande, der i mindre grad lever op til EU’s krav.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Det Østlige Partnerskab har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den19. april 2013

3. MellemøstenKOM-dokument foreligger ikkeRevideret notat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 27. maj 2013. Nye afsnit er markeret med streg imargin.1. ResuméRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder mulighederne for engenoptagelse af fredsforhandlingerne efter den israelske regeringsdannelse og præsident Obamas besøg i Israel ogPalæstina i marts 2013. I den forbindelse vil der være fokus på EU’s rolle i fredsprocessen, og herunder ogsågennemførelsen af rådskonklusionerne fra 14. maj 2012. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundForhandlingssituationen er fastlåst mellem den israelske og den palæstinensiske regering, der ikkehar ført direkte forhandlinger siden efteråret 2010. Fokus er derfor på de amerikanske bestræ-belser for at bringe parterne tilbage på forhandlingssporet. Udenrigsminister Kerry har efterObamas besøg i regionen i marts 2013 søgt at afdække parternes reelle vilje til direkte forhand-linger, og om de i givet fald vil kunne føre nogen vegne. Af hensyn til muligheden for at afprøveparternes vilje til kompromis i følsomme spørgsmål holdes indholdet af drøftelserne tæt til krop-pen.USA arbejder sideløbende på et nyt, robust økonomisk initiativ, som skal understøtte den politi-ske proces. Der er tale om forberedelse af et omfattende privatsektorinitiativ, der skal muliggøreog fremme private investeringer på Vestbredden og frigøre potentialet for økonomisk vækst ogarbejdspladser.Danmark og EU arbejder for at få genoptaget fredsforhandlingerne inden for rammerne afKvartettens erklæring af 23. november 2011. EU har i form af rådskonklusionerne fra 14. maj2012 og senest rådskonklusionerne af 10. december 2012 anlagt en styrket indsats i forhold tilstøtte til en levedygtig palæstinensisk stat samt de israelske bosættelsesudvidelser, der kan inde-bære en reel forhindring for en fredsløsning.3. Formål og indholdRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,herunder hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsprocessen. Der ventesrådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Konsekvenser8

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringIkke relevant.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte atstøtte fredsforhandlinger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale part-nere, herunder i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er, i samarbejde med det inter-nationale samfund, at understøtte mulighederne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlin-gerne med henblik på realisering af en to-stats-løsning og en varig og omfattende regional fred.Fra dansk side støtter man det palæstinensiske selvstyres arbejde med stats- og institutionsop-bygning. Fra dansk side tager man afstand fra de israelske bosættelsesbeslutninger og ser gerneen samlet EU-opfølgning på rådskonklusionerne af 14. maj 2012 og 10. december 2012, herun-der for så vidt angår situationen i område C.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 27. maj2013 til orientering.

4. AfghanistanKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméDer forventes en generel drøftelse af Afghanistan med fokus på den politiske situation frem mod præsidentvalget i2014 og perspektivet for tiden efter 2014. Derudover ventes en drøftelse af EU’s fremtidige engagement i Afgha-nistan, herunder den forestående indgåelse af en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellem Afghani-stan og EU. NATO’s generalsekretær deltager muligvis i mødet. Der forventes rådskonklusioner om Afghani-stan.2. BaggrundTrods væsentlige fremskridt på en række områder står Afghanistan stadig over for store udfor-dringer i de kommende år. De omfatter tre parallelle transitionsprocesser, hvis håndtering vilvære afgørende: a) den politiske transitionsproces frem mod præsidentvalget i foråret 2014, hvorder skal vælges en afløser for præsident Karzai, b) sikkerhedstransitionsprocessen, hvor de af-ghanske myndigheder vil overtage det fulde sikkerhedsansvar inden udgangen af 2014 og c) denøkonomiske transitionsproces, hvor Afghanistan vil skulle finde nye indtægter og jobs til at er-statte den efterspørgsel og de midler, som landet har nydt godt af på grund af den omfattendeinternationale militære tilstedeværelse. Hertil kommer udfordringen med at indgå en fredsaftalemed Taliban og de øvrige oprørsgrupper, så der kan skabes grundlag for en varig fred.EU’s og det internationale samfunds indsats har i de seneste år fokuseret på at gøre de afghanskemyndigheder parate til at få overdraget det fulde ansvar på alle områder. For at denne overdra-gelse skal blive succesfuld, er afghansk ejerskab afgørende.Øget samtænkning og samordning af EU og medlemsstaternes indsatser står centralt i forbindel-se med den forestående indgåelse af en samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling mellemAfghanistan og EU, der har en tiårig horisont. Sidste forhandlingsrunde fandt sted i efteråret2012. Afghanerne har i maj 2013 meddelt, at aftalen meget snart vil blive godkendt på afghanskside. Aftaler af denne karakter er med til at bekræfte det langsigtede EU-engagement i Afghani-stan og forventes at medvirke til at dæmpe den afghanske befolknings bekymring for tiden efter2014.Danmark undertegnede den 2. maj 2013 en bilateral partnerskabsaftale med Afghanistan, derunderstreger Danmarks langsigtede politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og udviklingspoli-tiske engagement i Afghanistan - også efter 2014. Aftalen understreger samtidig de reformer ogskridt, som den afghanske regering har forpligtet sig til inden for områder som god regeringsfø-relse, menneskerettigheder, herunder særligt kvinders rettigheder og korruptionsbekæmpelse.3. Formål og indholdDer ventes en generel drøftelse af Afghanistan, herunder den politiske situation frem mod præsi-dentvalget og perspektivet for tiden efter 2014. Derudover ventes en drøftelse af EU’s fremtidigeengagement i Afghanistan, herunder aftalen om partnerskab og udvikling, som EU og Afghani-10

stan står foran at indgå. NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen vil muligvis deltage imødet.Der forventes enighed om at fastholde EUs prioriteter i Afghanistan. Herunder implementerin-gen af Tokyo Mutual Accountability Framework fra juli 2012, støtte til forberedelserne af præsi-dentvalget i 2014 og indsatsen for at styrke afghansk politi og retssektor (via EU’s politimission,EUPOL). Der ventes i den forbindelse særligt fokus på at holde den afghanske regering fast pådens forpligtelser vedrørende valgforberedelserne, der er et af kernepunkterne i Tokyo-forpligtelserne. Derudover ventes EU-landene at bakke op om den afghansk-ledede freds- ogforsoningsproces og et styrket regionalt samarbejde.Der ventes vedtaget rådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed om fortsat engagement i Afghanistan, idet der dog blandt EU-landenekan ventes forskellige betoninger i forhold til omfanget af EU’s engagement efter 2014.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ser behov for at sikre en stærk, proaktiv, koordineret og langsigtet EU-rolle iAfghanistan, herunder en øget samtænkning og samordning af EU og medlemsstaternesindsatser. Regeringen vil arbejde for et stærkt EU-engagement med hensyn til at holde denafghanske regering fast på de gensidige forpligtelser i Tokyo Mutual Accountability Framework,herunder afghanske forpligtelser vedrørende korruptionsbekæmpelse, god regeringsførelse,kvinders rettigheder og valgforberedelserne forud for præsidentvalget i 2014. Regeringen bakkerop om en snarlig indgåelse af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellemAfghanistan og EU.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. maj 2012.

5. Sydlige naboer (arabiske forår, Syrien)KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.1. ResuméRådet forventes at drøfte, hvor effektive EU’s politikker og instrumenter har været til at støtte de politisk og øko-nomiske overgangsprocesser i regionen bl.a. i forbindelse med det arabiske forår som anmodet af Det EuropæiskeRåd den 7.- 8. februar 2013. Rådet vil muligvis også diskutere Syrien, herunder eventuelt den seneste udvikling idet politiske spor, den humanitære situation og de fortsatte kamphandlinger.2. BaggrundRådet havde den 31. januar 2013 en debat vedrørende status for detarabiske forårherunderEU’s støtte til reformprocesser i regionen som forberedelse til drøftelse i Det Europæiske Råd(DER) den 7. – 8. februar 2013, hvor rådet blev anmodet om at evaluere effektiviteten af EU’spolitikker og instrumenter til at støtte de politiske og økonomiske overgangsprocesser i regioneni forbindelse med det arabiske forår samt aflægge rapport herom i juni 2013. I medfør at det ara-biske forår og inden for rammerne af EU’s Naboskabspolitik lancerede EU i foråret 2011 etPartnerskab for Demokrati og Fælles Velstand med fokus på tre elementer; demokratisk transiti-on, partnerskab med civilsamfundet og bæredygtig økonomisk vækst. Partnerskabet introducere-de en differentieret og meritbaseret (more-for-more) støttetilgang og etablerede en tværgåendepulje (SPRING) på i alt 540 mio. EUR (2011-13), der allokeres på basis af landenes reformbe-stræbelser. Herudover er der ifølge Kommissionen om-programmeret 600 mio. EUR af fælles-skabsbistanden som konsekvens af det arabiske forår. Samtidig er EIB's låneramme for de sydli-ge naboer hævet med 1 mia. EUR, og EBRD's mandat udvidet til at omfatte de sydlige naboer.Endelig er der etableret en særlig finansieringsfacilitet for EU’s samarbejde med det civile sam-fund i regionen. På handelsområdet arbejdes der på at etablere dybe og vidtgående handelsaftaler(DCFTA) med de sydlige nabolande. Udover de økonomiske instrumenter samt de institutionellekanaler etableret under Det Europæiske Naboskabsprogram (associeringsråd og -komiteer, hand-lingsplaner m.v.) har EU gennemført et intensiveret diplomatisk engagement - bilateralt og regi-onalt – i de sydlige nabolande. Der er udsendt en særlig EU repræsentant for det sydlige middel-hav, der bl.a. gennemfører dialoger med landene i transition. EU har endvidere etableret task-forcer for Tunesien, Jordan og Egypten med henblik på at sammenbringe ekspertise til transiti-onsprocesserne fra EU institutionerne, medlemsstaterne, privatsektoren, internationale finansiel-le institutioner m.v. Endelig er der forhandlinger i gang om indgåelse af aftaler vedrørende størrepersonmobilitet mellem regionen og EU (mobilitetspartnerskaber).I forhold tilSyrienforventes Geneve-II konferencen ikke længere afholdt i juni men først i julimåned. Oppositionen har på Istanbul-konferencen meldt ud, at man ville deltage under en rækkeforudsætninger, herunder at Assad ikke var en del af en løsning. Fra regimets side har man meldtsig klar til at deltage i konferencen uden forhåndsbetingelser, men under forudsætning af atmodparten heller ikke har det. Situationen på jorden forværres dag for dag. FN’s undersøgelses-kommission for menneskerettighedskrænkelser udgav den 4. juni en rapport, som konkluderer atvæbnede aktører på begge sider begår menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser pådaglig basis. For regimets vedkommende er der tale om deciderede forbrydelser imod menne-skeheden. Begge partner anvender massakrer og tortur. Der opstår løbende nye forlydender om12

anvendelse af kemiske våben. I slutningen af maj blev der rapporteret om forskellige angreb med”en art giftgas” mod en række lokaliteter i og omkring Damaskus. Anvendelsen har dog endnuikke kunnet verificeres på grund af det syriske regimes manglende tilladelse til at undersøge på-standene. Den franske præsident Hollande udtalte den 5. juni, at man nu havde endelige beviserfor anvendelse af kemiske våben og at det ”tvinger det internationale samfund til at handle”. Og-så USA og UK mener at have beviser for anvendelse af giftgassen sarin.3. Formål og indholdRådet forventes at drøfte rapportering fra Den Fælles Udenrigstjeneste om effektiviteten af EU’spolitikker og instrumenter til at støtte detarabiske forårsom opfølgning på anmodning fra DetEuropæiske Råd den 7.- 8. februar 2013. Rådet forventes at drøfte den generelle udvikling iSyri-en,herunder den humanitære situation og de fortsatte kamphandlinger.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserDrøftelsen af effektiviteten af EU’s politikker og instrumenter til støtte af detarabiske forårogSyrienforventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i hørring9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en drøftelse af effektiviteten af EU’s politikker og instrumenter til at støtte depolitiske og økonomiske overgangsprocesser i regionen i forbindelse med detarabiske forår.Det anerkendes at EU har vist engagement og evne til at reagere hurtigt på det arabiske forår.Regeringen er opmærksom på, at det stadig er for tidligt at svare tilfredsstillende på spørgsmåletom effektiviteten af EU’s politikker og instrumenter herunder gennemførelsen af en egentlig eks-tern evaluering af EU’s politikker og instrumenter, men finder at rapporteringen fra Den FællesUdenrigstjeneste bør pege i den retning.Regeringen støtter en drøftelse af situationen i Syrien. Danmark ser det politiske spor som afgø-rende, og ser positivt på Geneve-II og bestræbelserne på at bringe parterne til forhandlingsbor-det. Vigtigt at der lægges pres på begge sider for at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne.Danmark støtter også et stærkt FN-engagement i bestræbelserne på at finde en politisk løsningpå konflikten, og bakker op om Lakhdar Brahimis arbejde. Danmark er fortsat en af de storehumanitære bidragydere, og støtter desuden bestræbelserne på at bistå oppositionen og det syri-ske folk i planlægningen af en kommende transitionsperiode.

10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel enighed blandt medlemslandene om en drøftelse af effektiviteten af EU’spolitikker og instrumenter til at støtte de politiske og økonomiske overgangsprocesser i detara-biske forår.Der kan evt. forventes en nord/syd-skillelinje i spørgsmålet om bl.a. den meritbase-rede tilgang herunder en betoning fra de sydeuropæiske lande af behovet for tålmodighed påEU-siden i forhold til transitionsprocesserne i de sydlige nabolande.I forhold tilSyrienforventes bred opbakning til den såkaldte Geneve II-konference, der skalbringe parterne i den syriske konflikt til forhandlingsbordet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSydlige naboer har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. maj2013.

6. Menneskerettigheder – retningslinjer om tros- og ytringsfrihed samt LGBTI-personers(Lesbian,Gay, Bisexual, Transgender & Intersex) menneskerettighederKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat1. ResuméRådet forventes at vedtage nye retningslinjer for EU-institutioner og medlemsstaters tilgang til fremme og beskyttel-se af henholdsvis religions- og trosfrihed og LGBTI-personers (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender & Intersex)menneskerettigheder. Dette er en del af den samlede udmøntning af EU’s strategi og handlingsplan for menneske-rettigheder og demokrati, der blev vedtaget under dansk formandskab i juni 2012. Retningslinjerne retter sig modEU’s eksterne ageren og vedrører dermed ikke forhold internt i medlemslandene.2. BaggrundUdenrigsrådet vedtog den 25. juni 2012 en menneskerettighedspakke bestående af en strategiskramme i form af en politisk erklæring, der bekræfter den centrale rolle, som menneskerettighederog demokrati spiller i EU’s arbejde, en handlingsplan for perioden 2012-2014 og udnævnelsen afen særlig repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder. Handlingsplanen indeholder 97 opera-tive målsætninger, herunder nye retningslinjer for fremme og beskyttelse af henholdsvis religi-ons- og trosfrihed og LGBTI-personers menneskerettigheder. Otte sæt retningslinjer er alleredepå plads, og yderligere et er på vej.3. Formål og indholdFormålet med EU’s retningslinjer for fremme af religions- og trosfrihed og for fremme ogLGBTI personers rettigheder er at strømline og styrke EU-institutionernes og medlemslandenessamlede indsats på disse områder med henblik på hurtigt og konsistent at forebygge og adresserekrænkelser af disse rettigheder. Retningslinjerne retter sig mod EU’s eksterne ageren og vedrørerdermed ikke forhold internt i medlemslandene.Med retningslinjerne søges det præciseret, hvornår og hvordan EU skal reagere når religions- ogtrosfrihed samt LGBTI- personers rettigheder krænkes. Det understreges, at EU skal monitorereog rapportere krænkelser af disse rettigheder og søge at fremme beskyttelsen af disse frihedergennem alle udenrigspolitiske instrumenter, herunder politisk dialog, udviklingsbistand og bilate-rale besøg.EU skal arbejde for fremme af religions- og trosfrihed indenfor rammerne af UNESCO, FNsAlliance of Civilisations, Anna Lindh Foundation og Istanbul processen, mens de multilateraledrøftelser af LGBTI rettigheder forventes koncentreret i FN, OSCE og Europarådet. Retnings-linjerne giver konkrete anvisninger på, hvorledes disse spørgsmål kan tages op i relevante multila-terale fora.De operationelle aspekter af retningslinjerne behandler bl.a. hvorledes EU i sine menneskerettig-hedsstrategier, i rapporter fra EU delegationschefer og i demarcher og offentlige erklæringer, børadressere disse spørgsmål. I forhold til politisk dialog understreger retningslinjerne bl.a. at omtaleaf individuelle sager om krænkelse af LGBTI personers rettigheder kun må ske med personensfulde samtykke, ligesom støtte til og inddragelse af civilsamfundsorganisationer fremhæves.15

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant6. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed om punktet.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter vedtagelsen af retningslinjerne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. KlimaændringerKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat1. ResuméDer ventes en drøftelse af EU’s arbejde med klimadiplomati på baggrund af et fælles oplæg fra EU’s udenrigstje-neste og Kommissionen med fokus på, hvorledes man fra EU’s side kan bidrage til at sikre et klimadiplomati,der effektivt samtænker EU’s udenrigspolitik og klimaindsatsen, og som kan bane vejen for en ambitiøs interna-tional klimaaftale i 2015 samt underbygge et lavemissionsudviklingsspor med henblik på at foregribe de negativeeffekter ved klimaændringer. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundFN’s generalforsamling vedtog i 2009 en resolution, der giver udtryk for dyb bekymring overklimaændringernes negative indvirkning, herunder de sikkerhedsmæssige konsekvenser. Resolu-tionen har bl.a. ført til afgivelse af en rapport fra generalsekretæren, hvori det fastslås, at klima-ændringer kan forstærke allerede eksisterende trusler mod sikkerheden i bred forstand. Rappor-ten blev drøftet af FN’s generalforsamling i november 2009, hvor der var generel tilslutning tildens konklusioner. Både FN’s sikkerhedsråd og generalforsamling har senere ved flere lejlighederdiskuteret de sikkerhedspolitiske udfordringer, der følger af klimaændringer.Forholdet mellem klima og sikkerhed blev første gang omtalt i Det Europæiske Råds konklusio-ner i juni 2007 på bl.a. Danmarks foranledning. Udenrigsrepræsentanten og Kommissionenfremlagde i marts 2008 en fælles rapport, som navnlig peger på behovet for yderligere empiriskestudier samt for at klima og sikkerhed indgår i dialogen med tredjelande, og at klima og sikkerhedintegreres i EU’s regionale strategier. Rapporten blev drøftet på et udenrigsministermøde i de-cember 2009. I konklusionerne herfra fastlås det bl.a., at klima og sikkerhed indgår i EU’s brede-re dagsorden om klima, energi og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at EU i samarbej-de med FN og tredjeparter skal spille en ledende rolle i det internationale samarbejde om klimaog sikkerhed.På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. juli 2011 blev der vedtaget, rådskonklusioner, hvoridet bekræftes fra EU’s side, at klimaændringer udgør en ”trussels-multiplikator” ift. jord- og landkonflikter, mad, vand og energipriser. På denne baggrund betragtes klimaændringer som en trus-sel mod fortsat global vækst, velstand og stabilitet. Rådskonklusionerne peger på, at EU bør øgesit bidrag til at reducere systemiske risici forbundet med klimaændringer og arbejde med partner-lande herom, samt at skabelsen af EU’s udenrigstjeneste bør bidrage positivt til at øge klimaæn-dringernes politiske profil, herunder i relation til gruppen af lande, der spiller en særligt vigtigrolle i de internationale klimaforhandlinger. Endelig bør klimaændringer i stigende grad integre-res og afspejles i det udviklingspolitiske arbejde gennem forebyggende klimaindsatser.3. Formål og indholdDer ventes en drøftelse af EU’s arbejde med klimadiplomati på baggrund af et fælles oplæg fraEU’s udenrigstjeneste og Kommissionen og i forlængelse af drøftelsen på rådsmødet (udenrigs-anliggender) den 18. juli 2011. Fokus ventes at være på, hvorledes man fra EU’s side kan bidragetil at sikre et effektivt klimadiplomati, som kan bane vejen for en ambitiøs international klimaaf-17

tale i 2015 samt underbygge et lavemissionsudviklingsspor med henblik på at foregribe de nega-tive effekter ved klimaændringer.For at nå disse mål, er der behov for at strømline og samtænke EU’s klimapolitik således, at EUkan fokusere den samlede klimaindsats. Der lægges fra udenrigstjenestens og Kommissionensside op til at arbejde i tre klimadiplomatiske handlingsspor, der skal supplere og underbygge deklimapolitiske prioriteter ved at: 1) Gøre kampen mod klimaændringer til en strategisk prioritet iden diplomatiske dialog og initiativer, både på det multilaterale, regionale og bilaterale plan. Detgælder bl.a. støtte til FN’s generalsekretærs initiativ at holde et klimatopmøde i 2014; 2) Støtte opom en lav-emissions og klimamodstandsdygtig udvikling, herunder at målrette en større del afmidlerne til udviklingssamarbejdet mod klimarelevante aktiviteter inkl. støtte til kapacitetsopbyg-ning i udviklingslandene; samt 3) Understrege sammenhængen mellem klima, naturressourcer,velfærd og sikkerhed. I den forbindelse ventes fokus at være på at inddrage den private sektor oggive incitamenter til ressourceeffektive investeringer samt mobilisere finansiering fra institutio-nelle investorer.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne eller samfundsøkonomien. På længere sigt forventes et styrket og bedre sammentænkt EUklimadiplomati at kunne bidrage positivt til de forbyggende indsatser mod klimaændringer ogderved øge beskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe enkelte landepositioner kendes ikke, men drøftelsen af EU’s klimadiplomati og vedtagelsen afkonklusioner herpå ventes generelt at blive modtaget positivt af medlemslandene.10. Regeringens generelle holdningOplægget til drøftelserne på rådsmødet er i det store og hele i god overensstemmelse med dendanske politik. Derfor forventes det, at man fra dansk side kan byde drøftelsen velkommen ogtilslutte sig, at der arbejdes videre med udformning af konkrete initiativer på grundlag af uden-rigstjenestens forslag. Det er med de foreliggende oplysninger ikke klart, hvorledes det viderearbejde vil blive tilrettelagt.Fra dansk side vil man særligt kunne tilslutte sig, at der skal arbejdes for en bedre integration afudviklingssamarbejdet og iværksættelse af aktiviteter til forebyggelse og tilpasning til klimaæn-18