SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 890: Spm. om der er behov for at igangsætte en analyse af årsagerne til de markante forskelle i kræftoverlevelsen i de enkelte regioner, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. september 2013stillet følgende spørgsmål nr. 890 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SophieLøhde (V).Spørgsmål nr. 890:’’Er ministeren enig med direktøren fra Kræftens Bekæmpelse, Leif Vester-gaard, der mener, at der er behov for at igangsætte en analyse af årsagerne tilde markante forskelle i kræftoverlevelsen i de enkelte regioner?”Svar:Rapporten ”Kræftoverlevelse i Danmark”, udgivet af Statens Serum Institut isamarbejde med Kræftens Bekæmpelse i september 2013, viser, at det over-ordnet går i den rigtige retning med overlevelsen efter en kræftsygdom. For såvidt angår regionale forskelle, fremgår det af rapporten, at der ”ermindre regi-onale forskelle i den samlede 1-års overlevelse for både mænd og kvinder”ogat ”derer mindre regionale forskelle i den samlede 5-års overlevelse for kvin-der”.I forhold til de mindre regionale forskelle, jf. rapporten, kan forskellene tilskri-ves variationer i patientsammensætningen, herunder forskelle i sygdomsmøn-ster socioøkonomiske forhold og levevis, samt tilrettelæggelsen og gennemfø-relsen af kræftbehandlingen.Vigtigheden af tilrettelæggelsen og gennemførelsen af behandlingen er bl.a.baggrunden for udarbejdelsen af pakkeforløb, der har til formål at sikre patien-ter med begrundet mistanke om kræft og patienter med kræft den bedst muli-ge udredning og behandling uden unødig ventetid. Det fremgår da også afrapporten ”Kræftoverlevelse i Danmark”, at kræftoverlevelsen særligt synes atvære steget efter indførelsen af pakkeforløb for kræft. Jeg har primo 2012 ta-get initiativ til en robust monitoreringsmodel af pakkeforløbene på kræftområ-det, som gør det muligt på detaljeret niveau at følge den enkelte pakkepatientsforløb. Det bliver derved muligt at identificere, hvor det går godt, og hvor regi-onerne og sygehusene skal gøre en ekstra indsats.Endvidere følges kvaliteten af kræftbehandlingen ved hjælp af kliniske kvali-tetsdatabaser, der indeholder unikke oplysninger om behandlingskvaliteten påalle landets sygehuse. Der er medAftale om regionernes økonomi for 2014enighed om en styrket anvendelse af de kliniske kvalitetsdatabaser gennembl.a. tværgående temarapporter på f.eks. kræftområdet.

Jeg har en klar forventning om, at tal og resultater på kræftområdet løbendedrøftes i relevante faglige fora, herunder i Sundhedsstyrelsens Kræftstyre-gruppe, hvor bl.a. Kræftens Bekæmpelse sidder med, for derved at dannegrundlag for kontinuerlige forbedringer i kræftbehandlingen. Tilsvarende fore-går der på myndighedsniveau, bl.a. med afsæt i tidligere nævnte monitoreringaf pakkeforløbene, en opfølgning på regionernes tilrettelæggelse og gennem-førelse i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.Jeg er af den klare opfattelse, at åbenhed og gennemsigtighed om resultaterer en central drivkraft for forbedringer af sundhedsvæsenets indsats. Åbenhedog gennemsigtighed i forhold til resultater, fx på kræftområdet, kan motivere tildiskussion og refleksion om forbedringspotentialer og sikre et ledelsesmæssigtfokus på og prioritering af kvalitetsfremmende indsatser. Samtidig bidrageråbenhed og gennemsigtighed til, at dem, der klarer sig mindre godt, kan identi-ficere, hvem de med fordel kan tage ved lære af for også at opnå de gode re-sultater. Det er bl.a. baggrunden for, at jeg har taget initiativ til en synligheds-reform.