SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om, i hvilket omfang kommunerne lever op til anbefalingerne i vejledningen om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling fra 2008, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 24. januar 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 315 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra HansAndersen (V).Spørgsmål nr. 315:’’Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang kommunerne lever op til anbefalinger-ne i vejledningen om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substituti-onsbehandling fra 2008? Vil ministeren endvidere oplyse kommunernes forde-ling af stofafhængige i substitutionsbehandling på henholdsvis buprenorphin,buprenorphin/naloxon og metadon? ”Svar:Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Sundhedsstyrelsen og Statens Se-rum Institut oplyst følgende, som jeg henholder mig til:”Det er kommunen, der har ansvar for stofmisbrugsbehandling, herunder sub-stitutionsbehandling. Sundhedsstyrelsen har, i Vejledning om den lægeligebehandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling fra 2008, fastlagt ret-ningslinjer for den lægelige stofmisbrugsbehandling. Vejledningen skal følgesalle steder, hvor substitutionsbehandling finder sted. Vejledningen beskriverblandt andet organisering og lovgrundlag for stofmisbrugsbehandlingen, læ-gens ansvar, diagnostik af afhængighed og stofmisbrug, somatisk og psykiskkomorbiditet og virale infektioner hos stofmisbrugere, den medikamentellesubstitutionsbehandling, anvendelse af urinanalyser og behandling af gravidestofmisbrugere.Sundhedsstyrelsen fører ikke et systematisk tilsyn med den kommunale stof-misbrugsbehandling. Styrelsen fører et reaktivt tilsyn med læger og andre au-toriserede sundhedspersoner, sygehuse og behandlingssteder, herunder ogsålæger og behandlingssteder, der varetager stofmisbrugsbehandling. Dette til-syn er baseret på begrundet mistanke om systemsvigt eller om fejl eller mang-ler i lægers eller andre autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed,som kan have patientsikkerhedsmæssige konsekvenser.Sundhedsstyrelsen skal desuden fremover føre systematiske, proaktive tilsynmed alle de private behandlingssteder, hvor der foregår lægelig patientbe-handling. Tilsynene med de private misbrugsbehandlingssteder forventes atgå i gang i løbet af foråret 2013. Målepunkterne for disse tilsyn er udarbejdetbl.a. på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2008, og har fokus påde områder indenfor den lægelige stofmisbrugsbehandling, hvor der er størstpatientsikkerhedsmæssig risiko.

Som led i tilsynet følger Sundhedsstyrelsen behandlingskvaliteten inden forstofmisbrugsbehandlingen, ved at følge udviklingen i andelen af stofmisbruge-re, der behandles med buprenorphin i forhold til metadon. På grund af bupre-norphins større sikkerhed sammenlignet med metadon bør flest mulige opioi-dafhængige behandles med buprenorphin, både ved nedtrapning og vedlige-holdelsesbehandling, og buprenorphin bør være førstevalgspræparat i be-handlingen af opioidafhængige, som ikke har været i behandling før, jf. vejled-ningen fra 2008. Det blev i forbindelse med vejledningen lagt til grund, at an-delen af stofmisbrugere i substitutionsbehandling med buprenorphin ville ud-gøre 50 % i 2009. Udtrækket fra Stofmisbrugsdatabasen viser, at hovedpartenaf kommunerne har haft vanskelligere ved at nå målet på 50 % i 2009 end for-udset. Tallene viser, at de fleste kommuner er langt fra målet, og at der er storvariation mellem kommunerne. I den anledning har Sundhedsstyrelsen den 3.februar 2013 skrevet et brev til de kommuner, der ikke har nået målet på 50 %,og indskærpet, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for substitutionsbehand-ling følges. Sundhedsstyrelsen vil følge udviklingen nøje og kommuner, der ik-ke har opnået en tilstrækkelig omstilling af stofmisbrugere til buprenorphin, kanblive bedt om at redegøre for den manglende udvikling.Fra 2011 har kommunerne haft pligt til at indberette data til Sundhedsstyrelsen(nu Statens Serum Institut) om de lægelige kerneydelser som følger af vejled-ningen om lægelig behandling af stofmisbrug af 2008. Disse indberetninger erbåde led i kvalitetssikringen af den lægelige stofmisbrugsbehandling og moni-torering af den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C. Indberet-ningerne skal foretages for alle nyindskrevne patienter i substitutionsbehand-ling.For at gøre registrerings- og indberetningsordningerne mindre bydefulde forkommunerne, og for at øge kvaliteten af den data, som kommunerne har pligttil at indberette, blev det i 2011 besluttet at samordne flere registrerings- ogindberetningsordninger, som hidtil havde været forankret i forskellige statsligemyndigheder. Overgangen til den fælles registrerings- og indberetningsløsning– Stofmisbrugsdatabasen (SMDB), som er forankret i Socialstyrelsen – harværet teknisk kompliceret. Det betyder, at dataudtræk, skal tages med forbe-hold, og at det ovenfor beskrevne kvalitetssikringsværktøj endnu ikke fungereroptimalt.I registeret over stofmisbrugere i behandling (SIB) registreres hvilken behand-lingstype stofmisbrugen er i behandling med, herunder behandling med entenbuprenorphin eller metadon. Der registreres ikke særskilt buprenorphin i kom-bination med naloxone.De seneste tal for 2011 viser, at andelen af stofmisbrugere i buprenorphin be-handling varierer kommunerne imellem, fra 8 pct. i Kerteminde til 100 pct. iHørsholms kommune, jf. figur 1. Det må dog bemærkes at såvel Hørsholmsom Kerteminde har ganske få stofmisbrugere i substitutionsbehandling medbuprenorphin i 2011.Der foreligger ikke oplysninger for alle kommuner, enten fordi kommunerne ik-ke har personer i substitutionsbehandling eller fordi kommunerne ikke har ind-berettet disse data til SMDB.

Figur 1: Andelen af stofmisbrugere i buprenorphinbehandling fordelt på

de enkelte kommuner, 2011

Tabel 1: Den kommunale medianværdi for andelen af stofmisbrugere i

behandling med buprenrorphin, 2007-2011