Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del
Offentligt
NOTAT
05-03-2013Sag nr. 09/421Dokumentnr.
Besvarelser af SUU spørgsmål 220220-225SUU, Alm. del spørgsmål 220Ministeren bedes indhente en beregning fra regionerne for, hvor mange fle-fle-re ansatte i sundhedssektoren der vil være brug for i 2020 alene på grundnaf det øgede behov for behandling mv., som er betinget af den demografiskeudvikling og det ændrede sygdomsbillede - samt den forventede prisudvik-k-ling på området. Beregningen skal tage højde for at der bevares behand-d-lingstilbud af den nuværende standard, men at der i alle årene forekommeren "normal" effektivisering i sundhedsvæsenet.Der er stor usikkerhed omkring det fremtidige behov for antal ansatte isundhedssektoren. Figur 1 viser den historiske udvikling i beskæftigelsenpå de offentlige sygehuse. Det fremtidige behov vil dog afhænge af væksteni sundhedsudgifter, effekten af sund aldring, tilrettelæggelsen af den fremti-fremti-dige behandling mv.Figur 1 viser den historiske udvikling i beskæftigelsen for forskellige per-r-sonalegrupper samt udviklingen i antal ambulante besøg, indlæggelser ogantal liggedage fra 2001 til 2010.
LBR, JHM
Figur 1. Udvikling i beskæftigelse og aktivitet på offentlige sygehuse2001-2010(2001=100)Læger
Side 2
130
SygeplejerskerPlejepersonale
120
Ambulante besøgUdskrivningerGns. antal liggedage
110
100
90
80
701. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3. 4 1. 2. 3.kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt.2001200220032004200520062007200820092010
Kilde:Aktivitetsopgørelser fraDet Danske Sundhedsvæsen i Nationalt Perspektiv og egneberegninger;beskæftigelse fra Sundhedsstyrelsens statistik for offentlige sygehuseNote:Brud i data i 2. kvartal 2008 skyldes konflikten i forbindelse med OK-08.
Der er herudover lavet en række fremskrivninger af sundhedsudgifterneblandt andet af De Økonomiske Råd, der i nogen grad forsøger at tage høj-de for ovenstående, jf. figur 2. Figuren viser udgiftsvæksten i sundhedsud-giften under forskellige forudsætninger, når der er taget højde for sund ald-ring.Den nederste røde kurve viser udgiften i sundhedsudgifterne med en kon-stant levetid og uden mervækst i sundhedsudgifterne. Den grønne kurve vi-ser effekten, når der tages højde for en forlænget levetid, men stadig udenmervækst. De blå og brune kurver viser herudover sundhedsudgifterne un-der antagelse af mervækst på henholdsvis 0,3 og 0,6 procent og forlængetlevetid.
Side 3
Figur 2. Sundhedsudgifter og mervækst
Kilde: De økonomiske råd, Efterår 2009, Konjunkturvurdering - Sundhed
SUU, Alm. del spørgsmål 221Ministeren bedes indhente en redegørelse fra regionerne for, hvilke konse-kvenser nulvækst i udgifterne frem til 2020 forventes at ville have for hveraf de 5 regioners økonomi.Det antages at der med spørgsmålet henvises til et scenario med nulvækstfor sundhedsvæsnet. Dette vil umiddelbart forringe mulighederne for allefem regioner i forhold til at imødekomme den teknologiske udvikling ogdet demografiske pres.Alt andet lige vil denne forringelse i et flerårigt perspektiv antages at værejævnt fordelt mellem de fem regioner, jf. at bloktilskudsfordelingen hvilerpå demografiske kriterier med en socioøkonomisk korrektion.Det bemærkes dog at en række af regionernes udgiftsposter ikke med sik-kerhed vil kunne styres inden for en nulvækstramme i et flerårigt perspek-tiv. Eksempelvis kan regionerne kun meget indirekte påvirke udviklingen iudgifter til medicintilskud, som må antages at blive stigende med den tek-nologiske og demografiske udvikling. Ligeledes indebærer patientrettighe-derne – og sundhedspolitiske hensyn i øvrigt, herunder akutte henvendelser– at regionerne ikke bare kan afvise demografisk betinget pres for mere ud-redning og behandling af hensyn til en eventuel nulvækstramme.
SUU, Alm. del spørgsmål 222Ministeren bedes indhente en redegørelse fra regionerne for hvordan etkrav om nulvækst i udgifterne frem til 2020 vil påvirke behandlingen forhhv. kræft, hjerte-kar, og behandlingen i psykiatrien.Hjerte-, kræft-, og psykiatriområderne kan prioriteres inden for en eventuelnulvækstramme i det omfang, der er faldende udgifter inden for andre be-handlingsområder. Flere forhold påvirker dog regionernes mulighed for atprioritere.Der er særlig lovgivning, der sikrer akut behandling for sygdomme indenfor hjerte- og kræftområdet. Dermed er området sikret prioritering. Derud-over er der patientrettigheder på alle andre områder inden for sygehusvæse-net, hvilket gør detsvært at prioritere nogle områder på bekostning af andrebehandlingsområder. Akutte patienter skal også behandles. Det er vanskeli-ge at styre akutindtaget af patienter. I forhold til praksissektoren vil en ned-prioritering fx i forhold til at kunne prioritere kræft-, hjerte- og psykiatri-områderne være vanskelig. Det skyldes, at en sådan prioritering skal aftalesmed yderne i praksissektoren, hvilket kan være vanskeligt.SUU, Alm. del spørgsmål 223Ministeren bedes indhente en redegørelse fra regionerne for hvordan etkrav om nulvækst i udgifterne frem til 2020 vil påvirke praksissektoren.Nulvækst i udgifterne til praksissektoren vil være vanskelig at realisere in-den for de nuværende styringsmæssige rammer på området, hvor en even-tuel nulvækst skal aftales med yderne i praksissektoren. Statsrevisorernehar påpeget at der fremover i højere grad bør sikres andel i produktivitets-gevinsterne på området, hvilket alt andet lige vil kunne realisere lavere ud-giftsvækst.Det nye lovforslag vedrørende praksisområderne, vil ikke ændrepå denne udfordring, endsige afhjælp den.SUU, Alm. del spørgsmål 224Ministeren bedes indhente en redegørelse fra regionerne for hvordan etkrav om nulvækst i udgifterne frem til 2020 vil påvirke antallet af sund-hedspersonale inden for de forskellige faggrupper. Antallet bedes sat i rela-tion til det forventede antal indlagte borgere, jf. den demografiske udvik-ling.
Side 4
Det er ikke muligt at give en skøn for personaleudviklingen på forskelligepersonaletyper grundet stor usikkerhed omkring tilrettelæggelsen af denfremtidige behandling.For sundhedspersonale under et kan et vue over den historiske udviklinggive en indikation. I årene 2010 og 2011 var der en negativ realvækst i ud-gifterne til sundhed og i samme år faldt antallet af sundhedsfaglige persona-ler.Figur 3. Udviklingen i sundhedspersonale på sygehuseneSundhedsfagligt personale i regionerne20093.294 årsv.4,7 pct.2010-892 årsv.-1,2 pct.2011-905 årsv.-1,3 pct.2012347 årsv.0,5 pct.
Side 5
74.00073.50073.00072.50072.00071.50071.00070.50070.00069.500
1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4.kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt. kvt.2009201020112012
Kilde: FLDnetNote: Sundhedsfagligt personale er afgrænset til overlæger, reservelæger, tandlæger, syge-og sundhedspersonale, ledere på sundhedskartalområdet, speciallægekonsulenter,sygehuslæger og SOSU.
Det vurderes, at med nulvækst i udgifterne, vil det ikke være realistisk atoppebære samme udgiftsniveau til personale, da udgifterne til visse ud-giftsposter, eksempelvis medicin, vil stige. Derfor vil udgifterne til persona-le alt andet lige falde, hvilket vil betyde færre ansatte. For eksempel er ud-gifterne til sygehusmedicin de sidste tre år i gennemsnit steget med 200millioner kroner om året. Hvis en sådan stigning skulle holdes inden for ennulvækstramme ville det alt andet lige indebære en personalereduktion på0,55 procent årligt, ud fra den gennemsnitlige løn per november 2013. Detsvarer til 397 sundhedsfaglige årsværk.
Side 6
SUU, Alm. del spørgsmål 225Ministeren bedes indhente en redegørelse fra regionerne for hvordan etkrav om nulvækst i udgifterne frem til 2020 vil påvirke medicinindkøbet ihver region. Mængden bedes sat i relation til det forventede antal indlagteborgere, jf. den demografiske udvikling.Spørgsmålet antages at vedrøre indkøb af sygehusmedicin. Udviklingen iudgifterne til sygehusmedicin er gengivet i figuren nedenfor.Givet den historiske udvikling, og forventningerne til 2012, må det antages,at udgifterne til sygehusmedicin vil stige. De stigende udgifter til sygehus-medicin er en stor udfordring, som vil kræve prioritering indenfor andreområder, for at det er muligt at holde en nulvækstramme. Alternativt vil dervære behov for flere redskaber til at prioritere på sygehusmedicinområdet.Figur 4. Udgifter til sygehusmedicin 2007-2012, mio. kr.6.5006.0005.5005.0004.5004.0003.5003.000200720082009201020112012
Kilde: Danmarks Statistik og regionale indberetninger
