SUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spørgsmål om, hvilke opgaver Sexologisk Klinik har i forhold til transkønnede, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Svar:Jeg har modtaget nedenstående oplysninger fra Sundhedsstyrelsen om, hvilkeopgaver Sexologisk Klinik har i forhold til transkønnede.”Diagnostik og behandling af transseksualitet er en højtspecialiseret funktion isygehusvæsenet i gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi placeret på Rigs-hospitalet i samarbejde med Sexologisk Klinik, som vurderer indikationen forkastration med henblik på kønsskifte. Sexologisk Klinik varetager denne funk-tion som landsfunktion i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning,jf. sundhedsloven § 208.For at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, skal ansøgerensnuværende genitale køn medføre betydelige sjælelige lidelser eller social for-ringelse, jf. sundhedsloven § 115, stk. 1. Derudover forudsættes det bl.a., atansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan over-skue konsekvenserne af et kønsskifte.I følge Sundhedsstyrelsens vejledning om kønsskifte skal en person, som øn-sker at ansøge om kønsskifte af en læge henvises til et observationsforløb.Dette foregår i praksis alene på Sexologisk Klinik, og strækker sig sædvanlig-vis over mindst 2 år.Første del af observationsforløbet strækker sig over ½ - 1 år. I denne periodemøder patienten til samtaler med behandler mindst én gang om måneden, derforetages kromosomanalyse samt måling af kønshormonniveau. Der er en le-gemlig undersøgelse, pårørendesamtale, samt yderligere psykologiske test-ninger. I denne periode lever og klæder patienten sig som det modsatte køn,således at patienten kan have den såkaldte ”real life experience”. Samtalernebruges til at give patienten mulighed for at reflektere over, hvorvidt kirurgisk ogmedicinsk kønsskifte er det han/hun ønsker. Endvidere behandles eventuelpsykisk komorbiditet, og der rådgives om de specifikke problemer, der kan op-stå som følge af kønsskifte. Første del af observationsforløbet afsluttes med at

behandlerne på Sexologisk Klinik afholder 1. beslutningskonference, hvor for-løbet, diagnosen og alle undersøgelser samles. Hvis patienten har et vedva-rende ønske om kønsmodificerende indgreb, og forløbet og undersøgelserne iførste periode bestyrker diagnosen transseksualitet, og der ikke er fundet kon-traindikationer mod at gå videre, henviser Sexologisk Klinik kvinder, som øn-sker kønsskifte til mand, til mastektomi (fjernelse af brysterne) på Klinik forPlastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, og begge køn til behand-ling med det modsatte køns hormoner (testosteron/ østrogen) på Gynækolo-gisk Klinik på Rigshospitalet.Anden del af observationsforløbet varer omkring 1 år. Patienten møder til fort-satte samtaler med behandleren hver måned, og man observerer, hvorledespatienten reagerer på hormonbehandlingen og den eventuelle mastektomi(fjernelse af brysterne), samt om der stadig er et stabilt ønske om kønsmodifi-cerende indgreb. Derefter afholder behandlerne 2. beslutningskonference,hvor der tages stilling til, om der er grund til at gå imod patientens ønske omkønsmodificerende indgreb.Mange forhold kan forlænge observationstiden, fx:Patienten skal have et stabilt fremmøde. Nogle patienter vælger at af-bryde kontakten i kortere eller længere tid.Patienten kan have en overvægt der umuliggør mastektomi (kvinde tilmand) før vægttab har fundet sted. Og kønsskifte operation kommerførst på tale, når man i en periode har kunnet observere, hvorledespatienten reagerer på fjernelse af brysterne.Der kan gå flere måneder til år, før en patient beslutter sig for at levefuldtids som det ønskede køn.En del af de personer, der starter i et observationsforløb, ophører afsig selv undervejs.Patienten kan efter et afsluttet observationsforløb ansøge Sundhedsstyrelsenom tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte. For at opnå Sundheds-styrelsens tilladelse skal der foreligge en erklæring fra Sexologisk Klinik, derangiver diagnosen transseksualitet og støtter kastration med henblik på køns-skifte i forhold til vejledningens krav og forudsætninger for tilladelse. Hvis pati-enten får tilladelse til kønsskifte, henvises patienten til at få indgre-bet/indgrebene fortaget Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbe-handling og Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet.Sexologisk Klinik tilbyder således aktuelt følgende:Observation og behandling af transseksuelle, som ønsker kastrationmed henblik på kønsskifte.Personer i observationsforløb, der ikke ønsker kastration med henblikpå kønsskifte, tilbydes i begrænset omfang og hvis indiceret, rådgi-vende samtaler.Unge under 18 år og deres forældre tilbydes rådgivende og støttendesamtaler, indtil de kan begynde et observationsforløb ved 17 ås alde-ren.Sexologisk klinik kan endvidere afgive erklæringer om transseksuelle perso-ner, som ikke har gennemgået kønsskifte, med henblik på at disse kan få tilla-delse til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn samt vedr. mulig-

heden for anførelse af et X i passet som kønsbetegnelse. Dette forudsætter, atpersonen vurderes at være transseksuel eller ganske at ligestille hermed.Under forudsætning af bevillinger, planlægger Sexologisk Klinik fra årsskiftet2013 et standardiseret udredningsforløb på ½ år, som alle deres patienterderefter tilbydes.Sundhedsstyrelsen drøfter i øjeblikket, med Sexologisk Klinik, mulighederne afet tilbud særligt målrettet børn og unge med kønsidentitetsproblemer indenforrammerne af den højt specialiserede funktion. Sundhedsstyrelsen arbejderendvidere på en vejledning, der præciserer kravene til udredning og behand-ling af transseksuelle også i tilfælde, hvor personen ikke ønsker fuldt kønsskif-te i form af kastration.Sundhedsstyrelsen undersøger endvidere, om udrednings- og behandlingstil-buddene til voksne transseksuelle i Danmark kan udvides.”Jeg kan henholde mig til styrelsens oplysninger. Særligt har jeg hæftet migved, at Sundhedsstyrelsen er ved at præcisere kravene til udredning og be-handling af transseksuelle og i den forbindelse undersøger mulighederne for atudvide behandlingstilbuddene, uden det går ud over patientsikkerheden ogkvaliteten af tilbuddene.