Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 209
Offentligt
1225885_0001.png
1225885_0002.png
1225885_0003.png
1225885_0004.png
1225885_0005.png
1225885_0006.png
1225885_0007.png
1225885_0008.png
1225885_0009.png
1225885_0010.png
N O T A T1
1. marts 2013j.nr. 1-2613-10/22/AMS
CANNABIS – den aktuelle videnom rusvirkninger, skadevirknin-ger og udbredelse.Opsummering af cannabis’ negative virkningerAkutte effekter (negative ruseffekter)Angst og panik, især hos uerfarne brugereForringet opmærksomhed, hukommelse og psykomotorisk præstationunder rusØget ulykkesrisiko i trafikken under påvirkning. Risikoen forøges vedkombineret brug af cannabis og alkoholØget risiko for psykotiske symptomer hos sårbare personerIkke risiko for dødeligt forløbende forgiftningerSkadevirkninger af længerevarende, hyppigt forbrug (goddokumentation)Udvikling af afhængighedØget risiko for kronisk bronkitis og nedsat åndedrætsfunktion. Forrin-gelser af opmærksomhed og hukommelse og motorisk koordinering veddaglig brug. Har negative konsekvenser for funktionsevne mht. uddan-nelse, (komplekse) arbejdsopgaver, trafik. Særlig væsentligt i forhold tilteenagere og deres uddannelse.Øget risiko for psykotiske symptomer hos sårbare personerMulige skadevirkninger (yderligere forskning er påkrævet)Øget risiko for kræftsygdom i luftvejeneKonsekvenser for børnene af cannabis-brug under graviditetGrupper med særlig risiko for negative virkningerUnge er særligt sårbare over for et vedvarende hashmisbrugs negativeindvirkning på den personlige og sociale udvikling. Unge har desudenen forøget risiko for at udvikle afhængighed og blandingsmisbrug (inkl.
BorgerrettetForebyggelseSundhedsstyrelsenAxel Heides Gade 12300 København STlf.72 22 74 00Fax72 22 74 11Dir. tlf.E-post bofo@sst.dk
andre illegale stoffer). Dette gælder især socialt udsatte unge med ringeskoletrivsel, der starter et hashforbrug i de tidlige teenageår.Personer, der er psykisk sårbare, risikerer psykotiske symptomer vedbrug af cannabis.Personer med lungesygdomme (astma, KOL), psykisk sygdom eller mis-brugsproblemer risikerer forværring af disse sygdomme ved brug afcannabis.Cannabis’ virkninger på puls og blodtryk er risikabel for personer medhjerte-karsygdomme.Gravide
Side 21. marts 2013Sundhedsstyrelsen
Udbredelse af brug og misbrug i DanmarkCannabis er langt mere udbredt end andre illegale stoffer, men ogsålangt mindre udbredt end alkohol.Cannabis bruges typisk eksperimentelt i ungdomsårene – maximum foraktuelt brug ses blandt de 16 -24-årige, hvor 19 % har brugt cannabisinden for det sidste år og 7% inden for sidste måned (2010). Aktuelt for-brug (dvs. inden for seneste år) har en meget lille udbredelse i alders-grupperne over 35 år.Livstidsprævalensen , dvs. andel, der har prøvet cannabis nogensinde, erpå 45% i aldersgruppen 16 -34 år (2010).Der har været en klar øgning i udbredelsen af cannabis fra 1994 - 2000.Stigningen har været en del af et generelt øget rusmiddelforbrug blandtunge. Siden 2000 er forbruget stabiliseret, og fra 2010 har undersøgel-ser vist et signifikant fald. En tilsvarende udvikling ses i de fleste andreeuropæiske lande.I europæisk sammenhæng ligger danske unge i en midterposition mht.hashforbrug, men i toppen mht. alkoholforbrug.Forbrug er mere udbredt blandt mænd end blandt kvinder.Flere og flere søger behandling for et hashmisbrug – 67 % af de nytil-komne i stofmisbrugsbehandlingen i 2010 havde hash som primært mis-brugsproblem.Skønsmæssigt er der minimum 11.000 hashmisbrugere i Danmark. Der-til kommer, at en stor del af misbrugerne af andre stoffer også brugerhash.1. Hvad er cannabis/hashMarihuana (pot), skunk, hash og hasholie er produkter, der alle udvindes afhampeplanten Cannabis Sativa. Det vigtigste berusende stof i cannabis erTHC (delta-9-tetrahydrocannabinol), men der er 70 forskellige psykoaktivecannabonoider i cannabis.2Indholdet af THC varierer i de forskellige pro-dukter, og der er de senere år udviklet produkter med højere koncentrationer,baseret på indendørs dyrkning af forædlede cannabisplanter. Marihuana fracannabisplanter dyrket på friland er det mildeste (gennemsnitligt indhold afTHC på 5 %), mens marihuana fra forædlede planter dyrket indendørs (ogsåkaldet ”skunk”) er det stærkeste (gennemsnitligt indhold af THC på 14 %).Mest almindeligt i Danmark er hash, der generelt indeholder fra 2-20 %THC, med en gennemsnitlig værdi på 8%. Der har ikke kunnet konstateres
nogen almen øgning af styrken gennem de senere år.Fra alle cannabispro-
dukter kan man udvinde meget højt indhold af THC (> 50 %).De senere år er en lang række syntetiske cannabinoider desuden dukket oppå internettet og andre særlige forhandlingssteder. De markedsføres bl.a.som ”spice”-produkter. Disse syntetiske cannabinoider er langt mindre un-dersøgte for virkninger og skadevirkninger end cannabis, nogle af dem kanvære mere potente (og dermed mere skadelige). Langt de fleste syntetiskecannabinoider der dukker op i Danmark ligger strukturelt indenfor de grup-per af cannabinoider, som med bekendtgørelse nr. 778 af 4. juli 2012 er un-dergivet kontrol. Dog dukker enkelte syntetiske cannabinoider op herhjem-me som på grund af deres særlige struktur ikke er omfattet af det gruppeviseforbud, og som forbydes enkeltvis efterhånden som de danske myndighederfår kendskab til dem.Cannabis kan indtages gennem munden eller ved rygning. Det er mest al-mindeligt at ryge stoffet, da rygning giver den hurtigste og bedst styrede rus-virkning.Forskningen har inden for de seneste 10 -15 år givet en stadigt bedre videnom cannabis’ (og andre rusmidlers) virkningsmekanismer i centralnervesy-stemet. Man ved nu, at cannabis først og fremmest virker på de områder ihjernen, der spiller en rolle for følelseslivet, for opmærksomhed, hukommel-se og indlæring og for reaktionstid og koordination af muskelbevægelser.Det er imidlertid væsentligt at skelne mellem virkningerne af den enkelterus, et lejlighedsvist forbrug, og virkningerne af et jævnligt, vedvarende for-brug.32. Akutte virkninger (rus og skader)Cannabisrusen varer typisk i ca. 3 timer, men det afhænger selvfølgelig afdosis. Rusvirkningen af cannabis er opstemthed (eufori) og afslappethed,ændringer i oplevelsesmåde, sansning og af tidsfornemmelsen. I socialesammenhænge kan hashrusen give smittende latteranfald (”grineflip”) ogsnakkesalighed, men rusen kan også omvendt give en indadvendt væremåde.Rusen medførerhæmning af korttidshukommelse og opmærksomhed, moto-riske færdigheder og reaktionstid.Det følger heraf, at cannabisrus forringerindlæring. Det betyder også, at den hashpåvirkede er uegnet til at føre mo-torkøretøj og udføre andre komplicerede opgaver. I forsøg er der påvist ennedsat evne til at udføre meget komplicerede handlinger efter en enkelt hash-rus i op til 24 timer. Samtidig indtagelse af alkohol forstærker disse virknin-ger.Cannabisrusen kan utilsigtet giveangst- og panikreaktioner,som er ubeha-gelige, men forbigående. Dette sker oftest for uerfarne brugere eller ved sær-ligt store doser. I meget store doser kan cannabis fremkalde forbigåendepsykotiske reaktioner (se også afsnit 3).
Side 31. marts 2013Sundhedsstyrelsen
Under rusen forøges pulsen med 20-50%, og der sker ændringer i blodtryk-ket. Disse ændringer indebærer ikke større risiko for raske personer, men gørcannabisindtagelse risikabel for personer med forhøjet blodtryk og hjerte-/karsygdomme.Cannabis er relativt ugiftigt, dødsfald på grund af akut forgiftning forekom-merikke.Den væsentligste umiddelbare risiko ved cannabisrusen for i øvrigt raskemennesker er således, atcannabispåvirkning indebærer en risiko i trafikkenog ved alle andre aktiviteter, der kræver årvågenhed og hurtig reaktionsev-ne,således som det også kendes fra alkoholrusen.3. Virkninger ved jævnligt, vedvarende brugDen jævnlige, vedvarende brug indebærer en række sundhedsrisici, som ikkealle er fuldt klarlagte. Jævnlig, vedvarende brug er i undersøgelser typisk de-fineret som daglig/næsten daglig brug over år4.LuftvejeneRygning af cannabis er en belastning for luftvejene, ligesom tobaksrygning.Det er beregnet, at 3-4 marihuanacigaretter dagligt har den samme skadeligeindflydelse på lungerne som 20 stk. cigaretter dagligt5, men der knytter sigvæsentlige usikkerheder til disse beregninger, som må betragtes som et skøn.Cannabisrygere har imidlertid en øget risiko for hoste, bronkitis, KOL (”ry-gerlunger”) og formentlig også kræft i luftvejene.Risikoen for skader på luftveje forøges hos personer, der både ryger tobak ogcannabis, hvad der i praksis er tilfældet for de fleste cannabisbrugere.GraviditetDen væsentligste risiko ved cannabisrygning under graviditet ser ud til atvære en reduktion i fødselsvægten.Et intensivt hashforbrug hos gravide påvirker fostret/den nyfødte, og absti-nenssymptomer hos det nyfødte barn kan forekomme i form af uro, irritabili-tet med sitren, muskeltrækninger, urolig søvn og forstyrret søvnrytme. Can-nabis går i modermælken, hvor det koncentreres, så koncentrationen i mo-dermælk er ca. 8 gange større end i blod. Konsekvenserne for barnet er ikkeafklarede, men ammende kvinder bør ikke bruge cannabis.I en dansk undersøgelse6har man fulgt 84 hashrygende kvinder gennem gra-viditet og fødsel og sammenlignet med en lignende gruppe uden hashbrug.Undersøgelsen konkluderer, at hashrygning ikke isoleret gav målelige skaderog problemer mht. graviditet, fosterudvikling, fødsel og barnets udviklingefter fødslen. Men hashrygning hos gravide var tegn på dårlige sociale kårsamt et øget forbrug af tobak, alkohol og andre rusmidler, som tilsammenindebærer en række sundhedsmæssige risici for fosteret/barnets udvikling.
Side 41. marts 2013Sundhedsstyrelsen
Effekter på tænkning, hukommelse, forståelseDen intellektuelle og praktiske funktionsevne vil være konstant nedsat veddaglig brug.Det er derfor indlysende, at et dagligt cannabisforbrug er ufor-eneligt med indlæring, uddannelse, de fleste typer af arbejdsopgaver, samtfærdsel i motorkøretøj.Det er også påvist, at et årelangt, intensivt brug af cannabis medfører en for-ringelse af hukommelse, opmærksomhed samt organisering og integrering afkompleks information. Forringelsen er større, jo længere forbruget har varet.De beskrevne funktioner forbedres gradvist ved ophør, og ifølge nyere studi-er ser det ud til, at der sker en normalisering af funktionsevnen ved fortsatafholdenhed fra cannabis. Men et langvarigt intensivt brug af cannabis viloftest have hæmmet personens udvikling mht. uddannelse og arbejde og påden måde have langtrækkende konsekvenser.7Cannabis og psykiske lidelserSammenhængen mellem cannabisbrug og psykiske lidelser, især psykoser, eromdiskuteret og kompliceret. Der er klar dokumentation for, at brug af can-nabis kan give angst- og panik-anfald og øger risikoen for psykotiske symp-tomer, og også for, at cannabisbrug er mere udbredt blandt psykiatriske pati-enter end i normalbefolkningen. Om denne sammenhæng findes, fordi can-nabis i sig selv udløser psykoser eller fordi flere psykisk sårbare bruger can-nabis er stadig et omdiskuteret spørgsmål.Intensivt brug af cannabis kan i sjældne tilfælde fremkaldeforbigående psy-kotiske symptomerhos personer uden kendt disposition for psykisk sygdom.En sådan forgiftningspsykose vil klinge af i løbet af en uges tid.Det er desuden dokumenteret, at brug af cannabis kan fremprovokere,fast-holde og forværre symptomernehos personer med (disposition for) schi-zofreni el. lign. psykisk sygdom.8En nyere forskningsoversigt konkluderer, at risikoen for at udvikle enpsyko-tisk tilstandvar forøget med 40 % blandt personer, der mindst en gang i de-res liv havde brugs cannabis, sammenlignet med personer, der aldrig havdebrugt cannabis. Risikoen blev større, jo større cannabisforbruget var. Ud fradenne undersøgelse er det beregnet, at man årligt kunne forhindre ca. 70 til-fælde af schizofreni i Danmark, hvis cannabisbrug kunne elimineres.9Den stigende mængde forskning tyder på, at cannabisbrug (og de psykosoci-ale konsekvenser af brugen) i sig selv øger risikoen for psykisk sygdom10.Dette gælder især psykotiske sindslidelser. Der er derimod ikke nogen klardokumentation for, at cannabisbrug øger risikoen for depressioner eller selv-skadende adfærd/selvmord.11En dansk undersøgelse har undersøgt den populære antagelse, at intensivtbrug af cannabis ofte skyldes”selvmedicinering”.Undersøgelsen afkræfter,at cannabis bruges som selvmedicinering for depressive symptomer –tværtimod oplever brugerne snarere, at depressive symptomer forstærkes afcannabis. Derimod rapporterede brugere, der havde problemer med at styre
Side 51. marts 2013Sundhedsstyrelsen
deres aggressioner, at cannabis dæmpede deres vrede og mistænksomhed ogfik dem til at slappe af.12AfhængighedCannabis er afhængighedsskabende, men i mindre grad end nikotin, kokainog heroin. Regelmæssig indtagelse af cannabis giver hurtigt tilvænning, såder skal en større dosis til for at opnå virkning. Tolerans udvikles normaltefter 1-2 ugers daglig indtagelse, men kan også udvikles efter mere spora-disk indtagelse, fx. én gang om ugen i et par måneder.Abstinenssymptomer forudsætter udvikling af tolerans og vil i øvrigt afhæn-ge af forbrugets sværhedsgrad. Abstinenssymptomerne er oftest søvnløshed,rastløshed, irritabilitet og lette depressioner. De klinger af i løbet af et paruger, men kan i let grad ses i måneder efter sidste indtagelse. Abstinens-symptomer er normalt moderate og ikke (farmakologisk) behandlingskræ-vende.134. Særligt sårbare grupperSom konsekvens af de negative virkninger, der knytter sig til brug af canna-bis, må følgende grupper vurderes som særligt udsatte i relation til brug afstoffet:Unge er særligt sårbare over for et vedvarende hashmisbrugs negativeindvirkning på den personlige og sociale udvikling. Unge har desuden enforøget risiko for at udvikle afhængighed og blandingsmisbrug (inkl. an-dre illegale stoffer). Dette skyldes bl.a., at hjernen først er færdigudvikleti 20-25-års-alderen. Det er paradoksalt nok netop blandt unge, cannabishar den største udbredelse, jf. afsnit 6.Sociale faktorer kan øge (eller mindske) risikoen, og socialt udsatte ungemed ringe skoletrivsel, der starter et hashforbrug i de tidlige teenageår,har en forøget risiko for at udvikle afhængighed.Personer, der er psykisk sårbare, har øget risiko for at få psykotiskesymptomer ved brug af cannabis.Personer med lungesygdomme (astma, bronkitis og emfysem), psykoti-ske lidelser eller misbrugsproblemer risikerer forværring af disse lidelserved brug af cannabis.Cannabis’ virkninger på puls og blodtryk er risikabel for personer medhjerte-karsygdomme eller forhøjet blodtryk.Fostret og det nyfødte barn er sårbart, hvorfor gravide og nybagte mødreikke bør bruge cannabis.5. Cannabis/THC som lægemiddelBrugen af cannabis/THC som lægemiddel må vurderes adskilt fra brugen afcannabis som rusmiddel. Der er både tale om cannabisplante-produkter (fxSativex�) og om syntetisk fremstillede THC-præparater (fx. Marinol�), derikke har de bivirkninger, der følger af rygning.Sundhedsstyrelsen har fundet det sundhedsfagligt forsvarligt, at læger kanordinere cannabis/THC til patienter med visse alvorlige sygdomme, og at der
Side 61. marts 2013Sundhedsstyrelsen
ikke er farmakologiske eller lovmæssige hindringer for at udvikle lægemid-ler af cannabis.14Siden juni 2011 har lægemidlet Sativex� været godkendt og markedsført iDanmark. Lægemidlet indeholder ekstrakter fra cannabisblade og -blomster,svarende til 2,7 mg delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og 2,5 mg cannabi-diol (CBD). Lægemidlet er formuleret som en mundhulespray. Den god-kendte indikation er behandling med henblik på symptomforbedring hos pa-tienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose (MS),hos patienter som ikke har responderet tilstrækkeligt på anden antispastiskmedicin, og som viser klinisk signifikant forbedring i spasticitetsrelateredesymptomer under en initial afprøvning af behandlingen. Sundhedsstyrelsengiver endvidere fortsat udleveringstilladelse til brug af Marinol� som kval-mestillende og appetitstimulerende middel til patienter med AIDS eller can-cer, og til behandling af neurogene smerter ved dissemineret sklerose, hvismere konventionelle midler ikke har virket. I enkelte tilfælde har der ogsåværet givet tilladelse på andre indikationer. Sundhedsstyrelsens vurdering afindikationer beror på den kliniske dokumentation af effekt.6. Udbredelse og forbrugsmønstreCannabis har siden 1960’erne været det mest udbredte af de illegale stoffer.Forbruget af cannabis i den danske befolkning har været stigende i sidstehalvdel af 1990’erne, herefter stagnerede udbredelsen på et højt niveau i00’erne. De seneste undersøgelser viser nu en tendens til fald i de yngre al-dersgrupperAktuelt har 2 % af aldersgruppen 16-64 år brugt hash inden for densidstemåned,mens 5,5 % har brugt hash inden for detsidste år.Mange flere, nem-lig 39 % har prøvet hash på et tidligere tidspunkt i livet, typisk i de unge år15.Brug af cannabis er et ungdomsfænomenCannabis som rusmiddel bruges først og fremmest af de unge, og for flertal-let er brugen et forbigående fænomen. Sådan har det været, siden brugen afcannabis bredte sig i slutningen af 1960’erne.

Figur 1. Procentdel, der har brugt hash i forskellige aldersgrupper. Fra

undersøgelsen National Sundhedsprofil 2010

(N= 1.288)
Side 71. marts 2013Sundhedsstyrelsen
Side 81. marts 2013Sundhedsstyrelsen
Denaktuellebrug af cannabis er størst blandt de yngste, aldersgruppen 16-24 år, hvoraf 21 % har røget hash inden for det seneste år, og 8 % den sene-ste måned. Da andelen af jævnligt eller dagligt-brugende skal findes indenfor gruppen, der har brugt cannabis sidste måned, er disse 8 % et maksi-mumstal for, hvor mange der er jævnlige brugere.Skoleundersøgelser viser, at eksperimenter med hash starter i teenagealde-ren. Seneste undersøgelse fra 2011 viser således, at 18 % af de 15-16-årigehar prøvet hash nogensinde, og 6% har brugt det inden for sidste måned. Derer et klart fald siden 2007, hvor de tilsvarende andele var 26 /11 %.16Der er markantkønsforskeli brugen af hash. Ca. ½ gang flere mænd endkvinder har brugt hash, forskellen bliver større med alderen (hvor brugen afhash generelt falder).17Sammenhæng i brug af forskellige rusmidlerDanske unges brug af hash skal ses i lyset af, at de samtidig har det højestealkoholforbrug i Europa. Brug af alkohol og hash udelukker ikke hinanden,men hænger tværtimod sammen på flere måder. Der er i mange undersøgel-ser, både danske og udenlandske, påvist sammenhæng i brug af forskelligerusmidler. Den bedst dokumenterede risikofaktor for brug af hash og andreillegale stoffer er således brug af alkohol og tobak.En tidlig alkoholdebut øger risikoen for senere brug af både hash og andreillegale rusmidler.18Storforbrug af alkohol øger risikoen for brug af stoffer. Blandt de 16-20-årige, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindta-gelse er der en dobbelt så stor andel, der har prøvet hash, end blandt de meremoderate alkoholbrugere.19Samtidig er det ofte sådan, at alkohol og stoffer (især de stimulerende stof-fer) indtages samtidigt i et blandet rusmiddelforbrug, der øger risikoen forakutte skader (fx forgiftning).20Tilsvarende øger brug af hash risikoen for brug af andre illegale stoffer.21Det skal dog understreges, at hovedparten af dem, der prøver hash,ikkegår
videre til andre stoffer. Det er derfor næppe en effekt af selve stoffet THC,når nogle hashbrugere også bruger andre stoffer. Når hashbrug øger sandsyn-ligheden for brug af andre stoffer, er det sandsynligvis fordi hashbrugernesætter sig i en situation, hvor tilgængeligheden af andre stoffer øges, og depersonlige og sociale tilskyndelser til at prøve dem forstærkes. Et tvillinge-studie fra Australien har fx påvist, at den ”døråbner”-effekt, hash har overfor andre illegale stoffer, ikke kan forklares med genetiske faktorer, ellermed fælles baggrundsfaktorer for hashrygere.22Ud over brug af tobak og alkohol er det også påvist, at forældres, søskendesog venners forhold til rusmidler indvirker på den unges forbrug. Rollemodel-ler og normer mht. rusmiddelbrug fra betydningsfulde, nære personer spilleren væsentlig rolle for den enkelte unges rusmiddeladfærd.23Brug og misbrugFlertallet af de unge, der prøver hash, bliver ikke vedvarende brugere, ellermisbrugere. Figur 1 viser klart, at brug af hash for de fleste brugere liggermere end en måned eller et år tilbage. Det gælder i alle aldersgrupper og kantages som udtryk for, athashbrug for flertallet har eksperimentel karakter.Men nogle udvikler et mere vanemæssigt forbrug, eller afhængighed. Detanslås, at omkring 10% af dem, der prøver cannabis bliver afhængige bruge-re.24Omregnet til et dansk skøn, vil det svare til, at af en årgang 9. klasses-elever vil ca. 1500 på et tidspunkt få et dagligt hashforbrug.Spørgsmålet om, hvad der betinger udviklingen fra brug til misbrug er kom-pliceret og der findes mange teorier om dette. Faktorer, der på baggrund afden foreliggende viden må vurderes som centrale for udviklingen af et mis-brug, er:
Side 91. marts 2013Sundhedsstyrelsen
belastende opvækstvilkår (lav socio-økonomisk status, ustabile familie-relationer, psykisk sygdom/misbrugsproblemer i familien)svag personlig kompetence (ringe udvikling af handleevne og selvværd)dårlige skoleerfaringer og -resultaterafvigende (for tidligt, for meget, forkert) brug af tobak og alkohol.25
Hashmisbrugere i behandlingSundhedsstyrelsens seneste skøn over antal stofmisbrugere i Danmark er på33.000 personer, hvoraf antallet af hashmisbrugere skønnes at være 11.000.Dette må betragtes som et absolut minimumsskøn.Siden 2001 har antallet af personer, der hvert år indskrives i behandling pga.et hashmisbrug, været i stadig stigning. For hvert år ses, at en større andel afde indskrevne i behandling har hash som primært misbrugsproblem – i 2011var hash hovedstof for 63 % af dem, der blev indskrevet i behandling, sva-rende til omkring 3.700 personer.Udviklingen er særlig tydelig, når man ser på de nytilkomne i behandling,dvs. personer, der ikke tidligere har været i behandling – i 2001 var det såle-
des 39 % af dem, der blev indskrevet i behandling for første gang, der havdehash som primært misbrugsproblem, i 2011 gjaldt det for 73 %.Det er især blandt de yngste misbrugere i behandling, hash er det domine-rende misbrugsproblem, og også i denne gruppe er andelen med hash somhovedstof stigende – i 2003 var det 46 % af de 18-24-årige i behandling, derhavde hash som hovedstof, mens det i 2011 gjaldt for 80 %.26. Hashproble-mer spiller således en stor og stigende rolle i stofmisbrugsbehandlingen. Al-ligevel må antallet af hashmisbrugere i behandling antages at være væsent-ligt mindre end det reelle behandlingsbehov.1
Side 101. marts 2013Sundhedsstyrelsen
Notatet bygger på Sundhedsstyrelsens notat af 27. marts 2012 ”CANNABIS – denaktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse”, men er opdateretfor så vidt angår behandlingsdata og lovgivning.2Cannabis. A short review. Discussion Paper. UNODC 20113Ege P. Enkelt er det ikke. Stof 7: 39-49. 20064Hall W, Degenhardt L: Lancet 374: 1383-1388. 20095Heather Ashton C: Pharmacology and effects of cannabis: a brief review. BritishJournal of Psychiatry; 178: 01-6. 20016Balle J, Olofsson MJ, Hilden J: Cannabis og graviditet. Ugeskrift for Læger;161/36: 5024-8. 19997Pope HG, Gruber AJ, Hudson JI, Huestis MA, Yourgelun-Todd D. Neurospycho-logical performance in long-term cannabis users. Arch Gen Psychiatry. 2001Oct;58(10):909-15.8Johs A:Psychiatric effects of cannabis. British Journal of Psychiatry; 178: 116-22.20019Hjorthøj C, Nordentoft M, Fink-Jensen A. Cannabis og cannabinoidreceptorer –misbrug og psykose. Ugeskrift for læger; 170/46: 3782-84. 200810Ray JM, Tennant CC. Cannabis and mental health. More evidence establishesclear link between cannabis use and psychiatric illness. British Medical Journal;325: 1183-4. 200211Hall W, Degenhardt L: Lancet 374: 1383-1388. 200912Arendt M. Comorbidity between cannabis use and psychiatric disorders.PhDthesis. Faculty of Health Sciences. University of Aarhus. 200813Ege P. Enkelt er det ikke. Stof 7: 39-49. 200614Sundhedsstyrelsens notat af 13.6.1997 (j.nr. 4415-59-1997)15Narkotikasituationen i Danmark 2011. Sundhedsstyrelsen 201116Narkotikasituationen i Danmark 2011. Sundhedsstyrelsen 201117Narkotikasituationen i Danmark 2011. Sundhedsstyrelsen 2011, tabel 2.1118Sabroe S, Fonager K. Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden1995. FADL’s Forlag. København 2004.19National Sundhedsprofil Unge 2011. Sundhedsstyrelsen 2011s. 76 figur 620Järvinen M, Demant J, Østergaard J. Stoffer og natteliv. Hans Reitzels Forlag201021Fergusson D, Horwooed LJ. Does cannabis use encourage other forms of illicitdrug use. Addiction 2000; 95:505-20.22Lynskey MT. Escalation of drug use in early-onset cannabis users vs co-twin con-trols. JAMA; 289/4: 427-33. 200323Unges livsstil og dagligdag 2000 – forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Kræftensbekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. 200224Hall W, Degenhardt L: Lancet 374: 1383-1388. 200925Peter Ege: årsager til misbrug hos unge – og lidt om forebyggelse. I Unge og stof-fer, Sundhedsstyrelsen 2000.26Narkotikasituationen i Danmark 2012. Sundhedsstyrelsen 2012, kap.5. Tallene erbaseret på Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB)