Skatteudvalget 2012-13
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 13-4990598Den
TilFolketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 717 af 20. september 2013 (alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen(LA).
Holger K. Nielsen/Lise Bo Nielsen
1/3
Spørgsmål
Hvor mange arbejdspladser i olieudvindingsindustrien og tilknyttede brancherforventer regeringen, at Danmark vil gå glip af som følge af den hårdere be-skatningaf olieselskaberne, som regeringen vil gennemføre for at finansieresin nye togfond?
Svar
Med afsæt i anbefalingerne fraServiceeftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding,marts 2013harregeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgået aftale omat harmonisere beskatningen af kulbrintevirksomhed i Nordsøen.Harmoniseringen indebærer, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamleregler i kulbrinteskatteloven, fra 1. januar 2014 vil blive beskattet efter desamme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til ind-vindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere.Som det fremgår af svar på spørgsmål nr. 104 af 10. april 2013 til Klima-,Energi- og Bygningsudvalget, skønnes det i forbindelse med serviceeftersynet,at en overgang til nye regler for tilladelser, der i dag er på gamle regler, samletset vil medføre en mindre stigning i produktionen. Det skyldes bl.a., at over-gangen til harmoniserede regler vil give bedre investeringsvilkår for mere mar-ginale felter i Nordsøen,jf. boks 1.Boks 1.Kulbrintebeskatningens forvridende elementer
De gamle regler indeholder tre forvridende elementer, som giver incitament til uhensigts-mæssige investeringer:Rørledningsafgiften.Rørledningsafgiften i det gamle regelsæt er en bruttoskat, der be-tales af produktionen, uanset overskuddets størrelse. Det betyder, at selskaberne ikkeinvesterer i marginal produktion, hvor overskuddet er for lille til at bære bruttoskat-ten. I de nye regler er rørledningsafgiften ophævet.Feltafgrænsning.Selskaberne på gamle regler har ikke adgang til at fratrække under-skud på de mindst profitable felter i overskud fra de mere profitable felter. Hervedbærer selskaberne en uhensigtsmæssig stor del af risikoen ved tab, mens de bliver be-skattet, hvis der kommer et stort overskud. Denne asymmetri hæmmer tilskyndelsentil at tage samfundsøkonomisk hensigtsmæssige risici og gøre nye fund. I de nye reglerer feltafgræsningen ophævet.Kulbrinteskattefradrag.Kulbrintefradraget under gamle regler på i alt 250 pct. medfø-rer en kraftig forvridning i retning af for store investeringer alene for at spare i skat.Fradraget er så stort, at et selskab i skatteposition har en skattemæssig gevinst, der erstørre end omkostningen ved selv en investering, som ikke øger produktionen. I denye regler er kulbrintefradraget reduceret til i alt 30 pct., hvorved forvridningerne her-fra også er reduceret markant.
Af besvarelsen på spørgsmål 104 fremgår yderligere, at den skønsmæssigeforøgelse af produktionen alt andet lige indebærer en øget beskæftigelse. Detskal dog ses i lyset af, at over 80 pct. af produktionen i Nordsøen forventes atfinde sted på nye og eksisterende felter, der allerede er omfattet af nye regler.2/3
Hertil kommer, at den beregnede stigning i produktionen på felter på gamleregler vil være begrænset.Harmoniseringen af Nordsø-beskatningen vurderes derfor kun at få beskedne,men samlet set positive effekter på beskæftigelsen i indvindingsindustrien oghos dennes leverandører.Hertil skal bemærkes, at harmoniseringen af beskatningen i Nordsøen og ud-møntningen af merprovenuet herfra med Togfonden DK skal ses som ensamlet pakke. Anlægsinvesteringerne i forbindelse med Togfonden DK under-støtter således beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen. På sigt medførerbedre baneforbindelser kortere rejsetider og generelt større mobilitet, somblandt andet kan bidrage til øget arbejdsudbud og et bedre match på arbejds-markedet.
3/3
