Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1177760_0001.png
1177760_0002.png
1177760_0003.png
1177760_0004.png
1177760_0005.png
1177760_0006.png
1177760_0007.png
1177760_0008.png
1177760_0009.png
1177760_0010.png
1177760_0011.png
1177760_0012.png
1177760_0013.png
1177760_0014.png
1177760_0015.png
1177760_0016.png
1177760_0017.png
1177760_0018.png
1177760_0019.png
1177760_0020.png
1177760_0021.png
1177760_0022.png
1177760_0023.png
1177760_0024.png
1177760_0025.png
1177760_0026.png
1177760_0027.png
1177760_0028.png
1177760_0029.png
1177760_0030.png
1177760_0031.png
1177760_0032.png
1177760_0033.png
1177760_0034.png
1177760_0035.png
1177760_0036.png
1177760_0037.png
1177760_0038.png
1177760_0039.png
1177760_0040.png
1177760_0041.png
1177760_0042.png
1177760_0043.png
1177760_0044.png
1177760_0045.png
1177760_0046.png
1177760_0047.png
1177760_0048.png
1177760_0049.png
1177760_0050.png
1177760_0051.png
1177760_0052.png
1177760_0053.png
1177760_0054.png
1177760_0055.png
1177760_0056.png
1177760_0057.png
1177760_0058.png
1177760_0059.png
1177760_0060.png
1177760_0061.png
1177760_0062.png
1177760_0063.png
1177760_0064.png
1177760_0065.png
1177760_0066.png
1177760_0067.png
1177760_0068.png
1177760_0069.png
1177760_0070.png
1177760_0071.png
1177760_0072.png
1177760_0073.png
1177760_0074.png
1177760_0075.png
1177760_0076.png
1177760_0077.png
1177760_0078.png
1177760_0079.png
1177760_0080.png
1177760_0081.png
1177760_0082.png
1177760_0083.png
1177760_0084.png
1177760_0085.png
1177760_0086.png
1177760_0087.png
1177760_0088.png
1177760_0089.png
1177760_0090.png
1177760_0091.png
1177760_0092.png
1177760_0093.png
1177760_0094.png
1177760_0095.png
1177760_0096.png
1177760_0097.png
1177760_0098.png
1177760_0099.png
1177760_0100.png
1177760_0101.png
1177760_0102.png
1177760_0103.png
1177760_0104.png
1177760_0105.png
1177760_0106.png
1177760_0107.png
1177760_0108.png
1177760_0109.png
1177760_0110.png
1177760_0111.png
1177760_0112.png
1177760_0113.png
1177760_0114.png
1177760_0115.png
1177760_0116.png
1177760_0117.png
1177760_0118.png
1177760_0119.png
1177760_0120.png
1177760_0121.png
1177760_0122.png
1177760_0123.png
1177760_0124.png
1177760_0125.png
1177760_0126.png
1177760_0127.png
1177760_0128.png
1177760_0129.png
1177760_0130.png
1177760_0131.png
1177760_0132.png
1177760_0133.png
1177760_0134.png
1177760_0135.png
1177760_0136.png
1177760_0137.png
1177760_0138.png
1177760_0139.png
1177760_0140.png
1177760_0141.png
1177760_0142.png
1177760_0143.png
1177760_0144.png
1177760_0145.png
1177760_0146.png
Danmarks HavstrategiBasisanalyse
FORORD.......................................................................................................................................................... 40. SAMMENFATNING AF BASISANALYSEN.......................................................................................... 50.1 Karakteristika............................................................................................................................................ 50.2 Miljøbelastninger og påvirkninger ........................................................................................................ 101. INTRODUKTION..................................................................................................................................... 161.1 Hvad er et økosystem? ............................................................................................................................ 161.2 Lovmæssig og geografisk afgrænsning .................................................................................................. 171.3 Regionale havkonventioner .................................................................................................................... 181.4 Krav til basisanalysen ............................................................................................................................. 192. KARAKTERISERING AF MILJØTILSTANDEN............................................................................... 202.1 Fysiske og kemiske forhold .................................................................................................................... 202.1.1 Topografi og dybdemåling af havbunden...........................................................................................202.1.2 Temperaturforhold og isdække, strømhastighed, upwelling, bølgeeksponering,blandingskarakteristika, turbiditet, opholdstid............................................................................................212.1.3 Rummelig og tidsmæssig fordeling af saltholdighed.......................................................................... 262.1.4 Rummelig og tidsmæssig fordeling af næringsstoffer (DIN, TN, DIP, TP, TOC) og ilt..................... 272.1.5 Forsuringen af havet – pH og pCO2................................................................................................... 322.2 Habitattyper ............................................................................................................................................ 332.2.1 Indledning........................................................................................................................................... 332.2.2 Fremherskende habitattyper............................................................................................................... 332.2.3 Udpegning og kortlægning af særlige habitattyper............................................................................ 342.2.4 Væsentlige habitattyper...................................................................................................................... 392.3. Biologiske forhold................................................................................................................................... 452.3.1 Plante – og dyreplankton....................................................................................................................452.3.2 Planteplankton....................................................................................................................................462.3.3 Dyreplankton...................................................................................................................................... 472.3.4 Blomsterplanter, makroalger og bunddyr.......................................................................................... 472.3.5 Fiskebestandenes struktur.................................................................................................................. 512.3.6 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for marine pattedyrarter...................................562.3.7 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for havfugle.......................................................582.3.8 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for andre arter.................................................. 612.3.9 Forekomst, tæthed og rumlig udbredelse af ikke-hjemmehørende arter............................................ 632.4 Andre forhold........................................................................................................................................... 672.4.1 Kemikalier.......................................................................................................................................... 673. KARAKTERISERING AF MILJØBELASTNINGER OG PÅVIRKNINGER ................................. 723.1 Fysisk tab.................................................................................................................................................. 723.1.1 Tildækning.......................................................................................................................................... 723.1.2 Befæstning.......................................................................................................................................... 753.2 Fysisk skade ............................................................................................................................................. 773.2.1 Råstofindvinding herunder stenfiskeri................................................................................................ 77
2
3.2.2 Bundtrawling...................................................................................................................................... 793.2.3 Muslingeskrab.....................................................................................................................................813.3 Andre fysiske forstyrrelser ..................................................................................................................... 813.3.1 Undervandsstøj (f.eks. fra skibsfart, akustisk undervandsudstyr)...................................................... 813.3.2 Affald i havet.......................................................................................................................................853.4 Indgreb i hydrologiske processer........................................................................................................... 883.5 Kontaminering med farlige stoffer samt systematisk og/eller forsætlig udledning af stoffer .......... 883.5.1 Tilførsel af syntetiske forbindelser......................................................................................................893.5.2 Tilførsel af ikke-syntetiske stoffer og forbindelser..............................................................................943.5.3 Tilførsel af radionukleider.................................................................................................................. 973.6 Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer ................................................................................... 983.6.1 Tilførsel af kvælstof og fosfor............................................................................................................. 993.6.2 Tilførsel af organisk stof...................................................................................................................1023.6.3 Samlede tilførsler..............................................................................................................................1023.7 Biologisk forstyrrelse ............................................................................................................................ 1033.7.1 Tilførsel af mikrobielle patogener.................................................................................................... 1033.7.2 Indførelse af ikke-oprindelige arter og flytninger............................................................................ 1053.7.3 Selektiv udtagning af arter, herunder tilfældige fangster af ikke-målarter...................................... 1114. INTEGRERET VURDERING AF MILJØTILSTANDEN................................................................. 1184.1 Samlet vurdering af eutrofieringstilstanden ....................................................................................... 1204.1.1 Resultater for eutrofieringstilstanden i de danske havområder....................................................... 1204.1.2 Diskussion af resultater for eutrofieringstilstanden i de danske havområder..................................1214.2 Samlet vurdering af biodiversiteten..................................................................................................... 1214.2.1 Foreløbige resultater for biodiversitetstilstanden for de danske havområder................................. 1214.2.2 Diskussion af de foreløbige resultater for biodiversitetstilstanden for de danske havområder....... 1224.3 Samlet vurdering af påvirkningerne fra miljøfarlige stoffer............................................................. 1224.3.1 Resultater for og diskussion af tilstanden for miljøfremmede stoffer i de danske havområder........1224.4 Foreløbig integreret vurdering af miljøtilstanden i de danske havområder.................................... 1265. FORELØBIG VURDERING AF KUMULATIVE MENNESKELIGE PÅVIRKNINGER OGEFFEKTER I DE DANSKE HAVOMRÅDER ........................................................................................ 1295.1 Datagrundlag og metoder ..................................................................................................................... 1295.2 Resultater ............................................................................................................................................... 1305.3 Hvilke påvirkninger er de væsentligste? ............................................................................................. 1346. REFERENCER........................................................................................................................................ 1387. ORDLISTE .............................................................................................................................................. 143
3
ForordHavet er en vigtig ressource for Danmark og en afgørende del af vores miljø og natur. Således er de dan-ske havområder dobbelt så store som vores landområder. Danskerne har altid været tæt forbundet tilhavet, der er vigtigt for både erhverv og fritid og for vores nationale selvforståelse. Vi bruger havet somkilde til sund mad, naturoplevelser, vedvarende energi og råstoffer. Derudover rummer de danske hav-områder en betydelig del af den danske natur og biodiversitet, og derfor skal vi passe godt på det.Påvirkningen af havmiljøet fra menneskelige aktiviteter er stor, ikke bare i Danmark, men i alle verdenshavområder. Øget forurening, med bl.a. næringsstoffer, miljøfarlige stoffer, støj og intensivt fiskeri ernogle af de påvirkninger, der i dag udfordrer et sundt havmiljø. På grund af klimaændringerne presseshavmiljøet også af en stigning i havtemperaturen og ændrede vejrforhold.Samtidig har vi fortsat brug for at kunne trække på havets ressourcer. Det er derfor vigtigt, at vi finderden rette balance, så vi kan sikre et sundt og godt havmiljø til glæde og gavn også for de kommendegenerationer.Med EU’s havstrategidirektiv fra 2008 og havstrategiloven fra 2010 blev retningen udstukket for, hvor-dan vi fremover skal sikre et godt havmiljø i Danmark og i hele Europa.Første skridt har været at undersøge havets tilstand i Danmark netop nu. Det er mundet ud i rapporten”Danmarks Havstrategi - Basisanalyse”. Heri kan man læse, hvordan havets dyr og planter har det, oghvordan de spiller sammen i havets økosystem. Der er tale om et 360 graders eftersyn af tilstanden i deåbne dele af de danske havområder.Med udgangspunkt i basisanalysen er der opstillet mål for miljøtilstanden i de danske havområder. Må-lene findes i ”Danmarks Havstrategi – Miljømålsrapport”. Målene skal sikre, at vi opnår den rette ba-lance mellem menneskets brug af havet, samtidig med at vi sikrer et sundt hav. Målene handler bådeom havets økosystem og de menneskelige aktiviteter, der påvirker det. Samlet set skal målene sikre godmiljøtilstand i de danske havområder senest i 2020.Endelig er der foretaget en socioøkonomisk undersøgelse, som forklarer, hvordan vi som samfund ud-nytter og får gavn af havet. Undersøgelsen ”Danmarks Havstrategi – Socioøkonomisk analyse” giverdesuden indsigt i konsekvenserne af de opstillede mål, og hvordan beskyttelsen af havmiljøet vil påvirkesamfundet socialt og økonomisk.Tilsammen giver Danmarks Havstrategi et helt billede af de danske havområders tilstand og betydning idag og sætter samtidig pejlemærkerne for et godt og sundt havmiljø i fremtiden.Rigtig god fornøjelse!
4
0. Sammenfatning af basisanalysenForvaltningen af havet skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle dele af økosystemerne ogalle påvirkningerne, også fra de menneskelige aktiviteter, skal indgå. Tilgangen skal anvendes i både havstra-tegierne og i EU’s fælles fiskeripolitik.En række faktorer er medvirkende til, at der i dag ikke er god miljøtilstand i alle de danske havområder. Devigtigste faktorer er belastningen med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, samt overfiskeri af vissebestande og påvirkning af havbunden ved fiskeri med bundslæbende redskaber.Tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer er fortsat væsentlige problemer især i de kystnære og indredanske farvande. Det forudsættes, at vandplanerne på disse områder bidrager væsentligt til opnåelsen af godmiljøtilstand.Overfiskeri af fiskebestandene betyder, at fiskebestandene ikke kan opretholdes på et niveau, der sikrer, atbestandene kan udnyttes bæredygtigt. En række fiskearter er derfor uden for sikre biologiske grænser ogbehøver en beskyttelse mod yderligere reduktioner af bestandene for, at det marine økosystem kan opnå godmiljøtilstand. Hyppig bundtrawling i et område kan betyde, at bunddyrfaunaen reduceres og vil have vanske-ligt ved at genetablere sig. Den nye europæiske fiskeripolitik kommer derfor til at spille en stor rolle medhensyn til at sikre en forbedring af havmiljøet, ligesom en national indsats er nødvendig for at beskytte detruede fiskearter og sikre, at påvirkningerne fra fiskeredskaber ikke ødelægger eller truer bunddyrenes ud-bredelse og biodiversitet.For en række af de øvrige påvirkningsområder eksisterer der allerede en lang række af regler og regule-ringsmekanismer, som på sigt vil bidrage til opnåelsen af god miljøtilstand i havet. Det kræver imidlertid, atder gennemføres en tilstrækkelig overvågning, der kan sikre, at man løbende kan følge effekten af igangsattetiltag og tilpasse de gældende regler til den aktuelle situation, f.eks. påvirkningerne fra klimaændringerne.Specielt vedrørende ikke-hjemmehørende arter, marint affald og undervandsstøj er der behov for mere videnog en bedre forståelse af problemernes omfang og mulighederne for at reducere påvirkningerne.
0.1 KarakteristikaFysisk kemiske forholdDe danske farvande udgøres af områderne Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Bælthavet, Øresund og farvandetomkring Bornholm.Farvandet omkring Bornholm er et relativt dybt område med permanent lagdeling af vandmasserne i etoverfladelag med lav saltholdighed og et bundlag med et højt saltindhold.De indre danske farvande, der omfatter Bælthavet, Øresund og Kattegat, udgør en overgangszone fra Øster-søen til Nordsøen og er generelt et lavvandet område med dybder op til 25 – 30 m. Tæt mod svensk territori-um skråner bunden relativt stejlt ned til dybder på 100 - 200 m. Farvandene er karakteriseret ved en stigendesaltholdighed fra Østersøen op gennem de indre danske farvande til Skagerrak og Nordsøen. I de indre dan-ske farvande blandes udstrømmende overfladevand fra Østersøen, der er relativt let på grund af den lavesaltholdighed, med indstrømmende bundvand med relativt høj saltholdighed fra Nordsøen og Atlanterhavet.
5
Den danske del af Nordsøen er relativt lavvandet og karakteriseret ved en høj saltholdighed i de åbne vand-områder og en mindre saltholdighed langs den jyske vestkyst. Den lavere saltholdighed langs den jyske vest-kyst skyldes udstrømningen af ferskvand fra blandt andet de nordeuropæiske floder, der strømmer mod nordlangs kysten under opblanding med nordsøvandet og løber med bundvandet ind i Skagerrak og Kattegat.De danske farvande er præget af et relativt højt næringsstofniveau. Kvælstof er den hyppigste begrænsendefaktor for, hvor stor planteplanktonproduktionen i vandet kan blive. Vinterkvælstofniveauet er derfor vigtigtfor planktonalgernes vækstbetingelser i løbet af foråret og sommeren. Når planteplanktonet dør forbruges ilttil nedbrydningen, og en stor planktonproduktion, som følge af et højt kvælstofniveau, kan medføre, at derisær i perioder med varmt og stille vejr, kan forekomme iltsvind med skiftende udbredelse og varighed i deindre danske farvande. I de dybe områder omkring Bornholm forekommer næsten permanent iltsvind i bund-vandet, som følge af ringe vandudskiftning.God miljøtilstand vil kræve en nedbringelse af kvælstofniveauet i de danske farvande. Med vandplanernesamt initiativerne til nedbringelse af den luftbårne kvælstoftilførsel (NEC dirketivet) er der skabt grundlagfor, at dette kan opnås.HabitattyperEt habitat er et levested for organismer. Marine habitater spænder bredt fra et levested for en enkelt organis-me i en del af livscyklen til et sted, der huser et helt biologisk samfund. Det er muligt at associere biologiskesamfund til nogle bundtyper som f.eks. haploops samfundet på den bløde bund og biogene rev dannet afhestemuslinger.I nogle tilfælde er kravet til et habitat meget specifikt. F.eks. kan der være tilfælde, hvor en enkelt organisme,kan udgøre et habitat for et andet specifikt dyr. Et sådan eksempel er et polypdyr (Hydractineaechi-nata),der vokser på aflagte konksneglehuse beboet af eremitkrebs.For andre organismer, som nogle fritlevende bunddyr og fisk, vil den mere komplekse kombination af bund-form og biologiske komponenter udgøre habitatet. Den komplekse habitatstruktur anvendes som skjulestedog/eller yngleplads, og den eller de biologiske komponenter bidrager med føde enten direkte eller via andreled i fødekæden.I Bælthavet og Østersøen er der kendskab til biogene rev dannet af blåmuslingebanker og østers i de kystnæ-re områder af Bælthavet og de tilstødende fjordområder. Biogene rev dannet af hestemuslinger er observereti den nordlige del af Samsø Bælt.Tobis er en fisk med meget specifikke habitatkrav. Der findes fem tobis arter i danske farvande, hvoraf hav-tobisen (Ammodytesmarinus)og kysttobisen (A.lancea)er dominerende arter. Kysttobis lever i Nordsøen,Skagerrak og de indre farvande (undtagen Østersøen), mens havtobis udelukkende findes i Nordsøen. Allefem arter forekommer kun i meget veldefinerede områder, da de stiller specifikke krav til deres habitat. To-bis graver sig ned i sedimentet om natten og i de mørkeste vintermåneder. Tobis habitater findes, hvor hav-bunden består af groft sand med et lavt indhold af dynd og ler.Kattegat er et særdeles vigtigt område for en række vandfugle, som udnytter føderessourcer på bunden kom-bineret med områdets mere uforstyrrede karakter. Tilsvarende er der en række fiskebestande, der udnytter
6
området enten permanent i hele livsforløbet eller som fourageringsområde, som f.eks. Rügen silden på denårlige vandring mellem gydeområdet omkring Rügen og sommeropholdet i Skagerrak/Nordsøen.Biologiske forholdUnder de biologiske forhold gives en kort status for nogle af de vigtigste overordnede marine plante- og dy-regrupper.PlanteplanktonMængden af planteplankton falder gradvist op langs den jyske vestkyst i takt med, at næringsstofferne i van-det fra de nordeuropæiske floder bruges op. Tilsvarende falder koncentrationen af planteplankton ud modden åbne Nordsø og de centrale dele af Skagerrak, hvor tilgængeligheden af næringsstoffer er mindre. Fra dekystnære dele af Skagerrak og ned gennem den åbne del af Kattegat og det nordlige Øresund falder plante-planktonmængde til de laveste værdier. Planteplanktonmængden stiger atter ned gennem Bælthavet, somfølge af lokale nationale næringsstofkilder og til en vis grad udledninger udefra. I Østersøen stiger mængdenaf planteplankton, som følge af tilførslerne af næringssalte fra de østeuropæiske floder.Makroalger (store tangplanter)Et gennemgående træk er, at makroalgernes tilstand i Kattegat generelt ikke er tilfredsstillende. Der har dogværet enkelte år med lav tilførsel af kvælstof til havområderne som f.eks. i 2007 og 2010, hvor algernes til-stand på stenrev i åbne farvande var markant bedre end gennemsnittet for perioden 1993-2006.Der synes ikke at være tale om en generel forbedring af algevegetationens udbredelse fra 1993 og frem til idag, på trods af reduktionen i næringsstofudledningen. Dette kan skyldes ændringer i de fysiske forhold,såsom ændringer af bundforholdene f.eks. som følge af stenfiskeri og/eller frigivelse af næringsstoffer oplag-ret i sedimentet. Fiskeri med skrabende redskaber kan også påvirke algerne. Undersøgelser har således påvisteffekter af fysiske forstyrrelser, der formodes at stamme fra fiskeri med skrabende redskaber, på stenrevetStore Middelgrund i Natura-2000 området af samme navn. Endelig har statistiske analyser kvantificeretgræsningseffekten af søpindsvin, som i store forekomster kan være ødelæggende for revenes makroalger.Tangskoven på en del revområder i det sydlige Kattegat er alvorligt nedgræsset pga. masseforekomst af sø-pindsvin. Masseforekomsten formodes at hænge sammen med manglende kontrol af søpindsvinene fra højereled i fødekæden som fisk, hummere og krabber.For at opnå god status er der behov for en indsats både overfor tilførslerne med næringssalte og overfor defysiske påvirkninger, herunder bevarelse eller forbedring af arealet med hård bund samt begrænsninger afpåvirkningerne fra bundskrabende redskaber. Med vandplanerne er der skabt grundlag for at indsatsen over-for næringsstofferne kan opnås.DyreplanktonDyreplankton er et vigtigt element i det marine økosystem. Dyreplankton udgør overgangen mellem dennederste del af fødekæden, hvor energien fra sollyset gøres biologisk tilgængeligt, og de øverste led i føde-kæden, hvor en stor del af energien omsættes.Sammensætningen af dyreplanktonsamfundet er ikke markant forskellig i Nordsøen, Kattegat og Bælthavet.Den meste markante forskel ses i forhold til området øst for Bornholm, hvor forholdene er præget af en lavsaltholdighed.Bunddyr
7
I Kattegat og det nordlige Øresund har biodiversiteten været markant faldende de seneste 15 år, og samlet seter der tale om en halvering af artsantallet, dog med en markant forbedring i 2010. Det vides dog ikke, om derkun er tale om en kortvarig forbedring, eller om det er udtryk for en mere permanent forbedring.Sæler og MarsvinSæler og marsvin udgør det øverste led i fødekæden i danske farvande og er derfor gode indikatorer for f.eks.miljøfarlige stoffer, der ofte ophobes op gennem fødekæden.Sælerne lever kystnært i kolonier. De enkelte kolonier kan være sårbare overfor forandringer såsom forstyr-relser og epidemier specielt, hvis der ikke er nogen fast udveksling af sæler mellem kolonierne. Populationenhar været voksende siden 2002 og er i god stand.Der blev set færre marsvin i 2005 i forhold til 1994 i den danske del af Nordsøen, men det samlede antalmarsvin i Nordsøen er uændret fra 1994 til 2005. Om det skyldes en omfordeling af marsvin i hele Nordsøen,eller om nogle del-bestande er gået tilbage og andre frem, er uvist. I Kattegat, Bælthavet og det nordligeØresund blev der også set færre marsvin i 2005 end i 1994, men på grund af den store usikkerhed på tællin-gerne er forskellen ikke signifikant. I Østersøen er populationen af marsvin meget lav og må vurderes somkritisk truet. Eutrofiering og miljøfarlige stoffer kan være medvirkende til nedgangen, men også omfanget afbifangst kan være en medvirkende årsag, selv om fiskerne skal anvende de såkaldte ”pinger”, som udsenderen lyd, der skal skræmme marsvinene væk fra fiskenettene.FugleDe beskrevne fugle er valgt ud fra deres geografiske forekomst, deres levevis og hyppighed i de enkelte om-råder, således at de kan være en indikator for tilstanden i vandområderne.Der er betydelige forekomster af lommer, primært rødstrubet lom, i den sydøstlige og østlige del af DanskNordsø. Højeste koncentrationer formodes at forekomme i april/maj måned under artens forårstræk. Der erbetydelige forekomster af sortand i den sydlige del af den kystnære Danske Nordsø. Det største antal fore-kommer om vinteren, men der er også forekomster i fældningsperioden (sommeren) og da specielt i farvan-det umiddelbart udenfor Vadehavet.I Kattegat er der i farvandet imellem Læsø og Anholt meget betydelige forekomster af særligt sortand, bådesom overvintrende fugle og som fældende fugle om sommeren. Det er formodentlig det vigtigste fældnings-område for sortand i Danmark. I den dybere del af området er der en meget stor vinterforekomst af alkefugle(alk/lomvie). Det er sandsynligt, at det overvejende drejer sig om alk.Der er meget sparsomme oplysninger om forekomster af vandfugle i den nordlige del af Øresund. Områdeter ikke klassificeret som særligt vigtigt for vandfugle.I Bælthavet, Øresund og Østersøen forekommer meget betydelige mængder af specielt overvintrende oggennemtrækkende vandfugle. Det drejer sig i de helt kystnære områder specielt om knopsvaner, gæs ogsvømmeænder, og i det lidt mere marine miljø dykænder som troldand, taffeland, hvinand, ederfugl, havlit,toppet skallesluger, stor skallesluger og andre dykandearter. Desuden er der forekomster af lappedykkere(specielt toppet og gråstrubet lappedykker) samt rødstrubet lom i den vestlige del og noget færre sortstrubedelommer i den østlige del.
8
I Østersøen forekommer store antal af ederfugle i den vestlige del, men de aftager betydeligt i antal øst fordet centrale Lolland. Tilsvarende er der relativt få havlitter i den vestlige del af Østersøen, mens disse fore-kommer mere talrigt i den østlige del af området og helt specielt på Rønne Banke. Fordelingsmønsteret for-modes at skyldes gradienten i saltholdigheden i Østersøen, der igen påvirker blåmuslingernes størrelse. Eder-fugle kan håndtere store blåmuslinger, der specielt trives i det mere saltholdige område i den vestlige del,mens havlitterne foretrækker meget mindre muslinger, der specielt findes i den mere ferske, østlige del afområdet.Østersøbestanden af ederfugl er i tilbagegang, specielt i fuglenes yngleområder i Sverige og Finland. Hvistendensen vedvarer, må der forventes tilbagegang i antallet af overvintrende ederfugle i Danmark. Den dan-ske bestand af ederfugle er klassificeret som værende i ”ugunstig bevaringsstatus”.Optællinger i Østersøen indikerer en reduktion i antallet af havlitter, der overvintrer dér. Den danske bestandaf havlitter er imidlertid kun en meget lille del af den samlede Østersøbestand. Danske farvande, som foreksempel Rønne Banke, kan være et refugie-område for overvintrende havlitter i situationer med massiv is-dannelse i den østligere del af Østersøen.De tilgængelige data for antallet af overvintrende lommer, sortænder eller toppede skalleslugere i danskefarvande giver ikke mulighed for en kvalificeret vurdering af ændringer i bestandsstørrelserne. Der er indika-tioner for, at fløjlsand er i tilbagegang som overvintrende i danske farvande. Dette kan eventuelt skyldesændringer i forholdene for overvintrende fugle længere østpå i Østersøen.Antallet af overvintrende sangsvaner, canadagæs, grågæs og store skalleslugere har været i kraftig stigningsiden midten af 1990-erne.Introducerede arterMindst 43 nye arter antages at have etableret sig i danske farvande siden slutningen af 1800 tallet. Der erprimært tale om bundlevende organismer (17 bunddyr og 11 makroalger). De fleste introducerede arter fin-des i Kattegatregionen (76 %), hvoraf flere af bunddyrene og makroalgerne kun findes i Limfjorden.Hastigheden hvormed nye arter introduceres til danske farvande har været stigende siden 1980erne. De nyearter skønnes overordnet at bidrage med op til 10 % af den samlede flora og fauna (hyppighed). Dette tal erdog meget usikkert. Lokalt og regionalt og under særligt gunstige forhold kan visse af de introducerede arterblive dominerende og påvirke den oprindelige flora og fauna markant. Nogle af disse arter har dog ikke kunstore lokale effekter, men påvirker den danske flora og fauna mere generelt.Kun ganske få arter kan defineres som invasive, da det ofte ikke er entydigt, hvorvidt en art har en negativeffekt på den oprindelige flora og fauna. Vurdering af effekterne kræver for de fleste arters vedkommende enbedre forståelse af deres biologi og udbredelse. Den kvantitative viden om udbredelse af introducerede arterer generelt mangelfuld og for mange arter baseret på sporadiske observationer.Introducerede arter bør inkluderes i et fremtidigt overvågningsprogram for danske farvandeSamlet kan det siges, at de biologiske forhold viser tegn på en række både positive og negative tendenser,hvilket i nogen grad kan skyldes ændringer i en række påvirkninger, som betyder bedre forhold for vissearter og grupper og ringere forhold for andre. En nedbringelse af næringsstofniveauerne påvirker de arter oggrupper, der favoriseres af et stort næringsstofindhold, i negativ retning, mens de arter og grupper, der må
9
betragtes som mere naturligt forekommende, enten forsvandt eller blev minimeret ved den stigende næ-ringstoftilførsel. Disse arter og grupper får nu en mulighed for at vende tilbage. Klimaændringer med stigen-de vandtemperaturer vil også påvirke artssammensætningen og biodiversiteten.Andre forholdKemikalierDe højeste niveauer af PCB, kviksølv og cadmium i fisk findes i Øresund. Højeste niveauer af kviksølv imuslinger findes ligeledes i Øresund, hvor cirka 1/3 af muslingestationerne har kviksølvkoncentrationer overgrænseværdien.De næsthøjeste niveauer af kviksølv findes i fisk i Nordsøen. Kun fisk fra området i Ho Bugt i Vadehavetoverholder grænseværdien for kviksølv i muskelvæv. For de øvrige fiskestationer er gennemsnittet 2-10 gan-ge over grænseværdien. Generelt findes de laveste kviksølv- og cadmiumkoncentrationer i kystnære stationerved Nordsøen.I Bælthavet og Østersøen findes de højeste niveauer af tributyltin (TBT) i Bælthavet, specielt omkring Fynog i Smålandshavet, både for sediment og muslinger. For cadmium findes de næsthøjeste koncentrationer iStorebælt, med lidt lavere koncentrationer i Østersøen. Der findes ikke mange data fra Østersøen øst forBornholm. I muslinger findes de højeste niveauer af bly og cadmium i Smålandshavet, men mellem 76 % og90 % af prøverne er indenfor den acceptable grænse.Undersøgelser i de danske farvande viser, at biologiske effekter af bundmaling med tributyltin (TBT) stadig-væk forefindes i en stor del af de undersøgte snegle, selv om al brug af stoffet i bundmalinger blev forbudt i2008. Forhøjede niveauer af biologiske effekter hos snegle findes fortrinsvis i nærheden af eller inde i destørre havneområder og i visse fjorde. Biologiske effekter hos blåmuslinger har kun i visse år været observe-ret i Vadehavet, hvor det blev sammenkædet med forhøjede niveauer af de aromatiske kulstofforbindelser(PAHer). Der foreligger ikke data for biologiske effekter i fisk fra dette farvandsområde.Generelt er niveauet af TBT lavt i Kattegats sedimenter, men alle målbare koncentrationer er over det accep-table niveau.I fisken ålekvabbe kan der i visse kystnære områder, f.eks. i Roskilde Fjord, forefindes forskellige typer afbiologiske effekter, der kan relateres til belastningen med miljøfarlige stoffer.
0.2 Miljøbelastninger og påvirkningerFysisk tabTildækningOprensning og uddybning af sejlrender og havne er en nødvendig aktivitet, der foregår i alle dele af det dan-ske havområde. Aktiviteten er reguleret i dansk lovgivning. Materialet søges i videst muligt omfang nyttig-gjort. Materialer, der ikke nyttiggøres, klappes på godkendte marine klappladser eller deponeres på land, hvismaterialet ikke overholder fastlagte kriterier.Der sker en reguleret udledning af vand, der produceres fra undergrunden sammen med olien, og borespåner(materiale fra undergrunden) i forbindelse med offshore olie- og gasboringer samt en regulering i anvendel-
10
sen af kemikalier. Det producerede vand renses for olie ned til en koncentration på maksimalt 30 mg/l. Her-efter bliver vandet enten reinjiceret til udvinding af mere olie eller udledt til havet inkl. den lille olierest.Borespåner, der stammer fra boringer med oliebaseret boremudder, deponeres i land, mens materiale fraboringer med vandbaseret boremudder udledes på havbunden inkl. den del, der stammer fra de olieholdigelag. De mest miljøfarlige kemikalier bliver løbende substitueret med mindre skadelige stoffer.Monitering viser, at sensitive bundfauna nøglearter påvirkes i en afstand af 100 – 250 m fra platformene, ogat der ikke kan påvises nogen væsentlig påvirkning af havbundens fauna længere væk end 750 m fra plat-formene. Moniteringen kan ikke skelne mellem påvirkninger fra olieholdigt vand, udledte borespåner ellerandre offshore udledninger, herunder udledningerne med vandet af tilsatte kemikalier.Der sker i dag, via OSPAR-havkonventionen, en koordination mellem nordsølandene om regler for udled-ningerne fra offshore industrien, herunder begrænsningerne i udledning af olie med vand og brugen af kemi-kalier. Disse regler udmøntes bl.a. i forbindelse med ministerens offshorehandlingsplaner, som branchen erindforstået med at følge.God miljøtilstand vil være vanskelig og meget omkostningskrævende at opnå helt tæt på platformene, menen fortsættelse af den løbende substitution af de mest miljøskadelige kemikalier med mindre skadelige stof-fer og et fortsat arbejde med de tekniske muligheder for at nedsætte olieudledningen til havet fra det produ-cerede vand vil på sigt yderligere forbedre de eksisterende forhold tæt på platformene. Dette kan enten skeved at reducere oliekoncentrationen i det producerede vand eller at reducere den mængde produceret vand,der udledes til havet.Det vurderes, at sedimenttilførsel til havet fra vandløb ikke udgør et problem i danske farvande.Kystfodring kan påvirke forholdene for den lokale bundfauna og lokale fisk og fugle. Undersøgelser udførtfor Kystdirektoratet har resulteret i en tilpasning af metoder, der blandt andet sigter mod at reducere påvirk-ningen af bundfauna, fisk og fugle.BefæstningPermanente anlæg har flere modsatrettede effekter på det marine miljø. I anlægsfasen fjerner, forstyrrer ellerændrer de den havbund, hvorpå de placeres og de hydrografiske forhold, og påvirker dermed eventuelt sårba-re arter og habitater. Disse ændringer og forstyrrelser undersøges i Vurdering af Virkning på Miljøet (VVMprocesser), og der laves korrigerende foranstaltninger, der sikrer, at forstyrrelser har et acceptabelt niveau.Sikkerhedszoner omkring permanente anlæg bidrager til at reducere påvirkninger fra menneskelige aktivite-ter.Permanente strukturer kan danne nyt substrat for fastsiddende organismer eller nye 3-D strukturer og dermednye kunstigt dannede habitater, der kan tiltrække fisk og havpattedyr ved den såkaldte reveffekt. Reveffektenbestår i en kombination af produktion af ny biomasse og af tiltrækning og koncentration af eksisterende bio-masse. Flere typer permanente anlæg og vrag kan have reveffekt. Afhængigt af om tiltrukne fisk er tilgænge-lige for fiskeri, som ved rørledninger og vrag, eller utilgængelige som ved offshore platforme, kan reveffek-ten både have en beskyttende eller eksponerende effekt på fisk.Fysisk skadeRåstofindvinding i de danske marine områder påvirker i størrelsesordenen 650 km2af den danske havbundsvarende til ca. 0,5 %. Indvindingen har en stor lokal men typisk midlertidig påvirkning af især bundfauna. I
11
forbindelse med tidligere tiders stenfiskeri, er der opfisket søsten fra stenrev svarende til omkring 40 km2i dedanske havområder. Stenfiskeri er i dag forbudt.Omkring halvdelen af den samlede danske marine råstofindvinding finder sted i områder på Jyske Rev oglangs den jyske vestkyst. Der er primært tale om fyldsand. En væsentlig del benyttes til kystfodring langs denjyske vestkyst.Den resterende halvdel af den samlede danske råstofindvinding er fordelt ligeligt mellem Kattegat og Bælt-havet/Østersøen.Bundtrawling er i forhold til særligt følsomme arter af bundlevende organismer og i forhold til revstruktureren væsentlig påvirkningsfaktor. Bundtrawling er udbredt i hele den danske del af Nordsøen. Det vurderes, atforekomster af biogene rev (hestemuslinger) i den danske del er helt forsvundet som følge af trawlaktivitet.Fiskeri med bundtrawl er i Kattegat primært rettet mod én specifik habitattype (dybde > 22 meter og blødtsediment). En meget stor del af denne habitattype bliver påvirket af bundtrawl med det resultat, at følsommearter af bunddyr kun forekommer i lavt antal.Muslingeskrab har en effekt på havbundens biologiske og fysiske/kemiske struktur. Effektens omfang af-hænger af, hvilke andre faktorer, herunder vind, strøm, bundforhold m.v., der påvirker et givet område. Ef-fekten kan være betydelig i områder med roligt vand og begrænset strøm men ubetydelig i områder, der iforvejen har en høj grad af forstyrrelse af bundforholdene. Muslingeskrab kan reducere forekomsten af stenog skaller på bunden i de befiskede områder. I Natura-2000 områder skal effekterne af muslingefiskeri kon-sekvensvurderes, før der kan gives tilladelse.Skader fra nedpløjning/nedspulning af kabler og rørlednings, fra skrueaktivitet fra hurtigfærger og ankerska-der fra større skibe er ikke behandlet, da data er begrænsede, og da påvirkningerne vurderes at være begræn-sede.Andre fysiske forstyrrelserUndervandsstøjDer er stort set intet relevant datagrundlag tilgængeligt, der gør det muligt at beskrive de nuværende støjni-veauer i danske farvande, hverken historisk eller i dag.Der findes mange enkeltstudier af effekterne af undervandsstøj på marine organismer, både kortvarige inten-se støjpåvirkninger og kontinuerlig støj ved lavere niveauer. Der mangler imidlertid viden og konsensus ommere generelle tålegrænser for undervandsstøj.Hvis støjbelastningen af de danske farvande skal karakteriseres og udviklingen i støjen over tid dokumente-res, vil det være nødvendigt at etablere et langvarigt måleprogram, der på længere sigt kan danne baggrundfor en modelbaseret vurdering af habitatkvaliteten. Faktiske målinger er i øjeblikket den eneste mulighed forat sætte tal på belastningen.Affald i havetMarint affald er en grænseoverskridende problemstilling. Håndtering af både landbaserede og marine kilderkræver regionalt og internationalt samarbejde og kan ikke reguleres isoleret af den enkelte stat. Affaldet kan
12
føres til havet via vandløb, spildevandsudledninger, med vinden og ved stormflod samt tabes fra offshoreinstallationer eller smides/tabes i havet fra skibe, selv om udsmid af affald er forbudt.Der mangler viden til at fastlægge betydningen af marint affald i forhold til andre presfaktorer og dermed tilat prioritere de ressourcer, der skal sættes ind for at forbedre det marine miljøMarint affald udgør en kompleks problemstilling, hvorfor forvaltningen af marint affald fordrer indgåendeindsigt i de relaterede emner. F.eks. er det vigtig med en grundlæggende forståelse af interaktionen mellemaffaldstypen og de strømmæssige forhold, for at kunne beskrive affaldets transportveje og fordeling i miljøet.Marint affald er generelt svært nedbrydeligt, da størstedelen af affaldet udgøres af plastik, der spredes overstore afstande, og nedbrydeligheden er et vigtigt karakteristikum for affaldets transportveje og dets påvirk-ning af miljøet. Der mangler viden om nedbrydeligheden af de forskellige materialer i det marine miljø, omgiftigheden af nedbrydningsprodukterne, om tilhæftningen af miljøfremmede stoffer til mikropartikler samtom stoffernes akkumulering i fødekæderne. Der er således et stort behov for viden om de forskellige affalds-typers effekter i marine økosystemer. Ikke mindst mikropartikler og især mikroplastik har en potentiel bety-delig og i store træk ubeskrevet effekt i det marine miljø, ligesom også lidt større stykker af især plastik kanhave stor økologisk betydning. Behovet for overvågning skal afvejes i forhold til ny viden om marint affaldsbetydning for miljøet i forhold til andre marine presfaktorer.Indgreb i hydrologiske processerDette afsnit behandler væsentlige ændringer i temperaturforhold f.eks. ved udløb fra kraftværker, samt væ-sentlige ændringer i saltholdigheden f.eks. ved faste anlæg, der hæmmer vandbevægelser, og vandindvin-ding.Generelt vurderes det, at der ikke i de danske farvande sker væsentlige påvirkninger af temperatur og salt-holdighed. Udledning af kølevand fra kraftværker giver i mange tilfælde lokalt en forhøjet temperatur i van-det. Ved sådanne lokale stigninger i temperaturen kan der opstå en lomme, hvor særligt varmekrævende arterkan overleve. Væsentlige lokale påvirkninger af saltindholdet kan have store effekter på det lokale marineøkosystem, som det f.eks. er set ved ændringerne af slusepraksis i Ringkøbing fjord.Forurening med farlige stoffer, herunder systematisk og/eller forsætlig udledning af stofferNogle stoffer udledes eller frigives direkte til havmiljøet, det gælder udledning af olie og kemikalier fra off-shore industri og biologiske bekæmpelsesmidler (biocider), der bl.a. afgives fra bundmaling. Det er kendt, atder udledes/tabes olie fra skibstransport, denne oliemængde er ikke kvantificeret. Ligeledes er afgivelse afbiocider fra bundmaling ikke kvantificeret, men udviklingen kan følges ved måling af stofferne i biologiskmateriale fra marine områder.Tilførsel af pesticider til havmiljøet via vandløb vurderes at være på et ubetydeligt niveau. En række pestici-der kan måles i nedbør og tilføres havmiljøet som våd tilførsel. Der er ikke foretaget et estimat af de atmo-sfærisk tilførte mængder af pesticider til de enkelte farvandsområder, da estimatet vil være forbundet med såstor usikkerhed, at det ikke giver mening.De danske udledninger til luften af bl.a. dioxiner har været faldende i den seneste 20 års periode, og det an-tages derfor, at tilførslen til havet er faldende. Tilførsel af organotinforbindelser til havmiljøet antages atskyldes afsmitning fra skibsbundmaling efter tidligere tiders anvendelse af TBT i bundmaling. Anvendelsenaf TBT er i dag forbudt.
13
Den luftbårne tilførsel er den dominerende kilde til havet af bly og cadmium, mens tilførslen via vandløb erdominerende for nikkel og krom. Tilførslen via vandløb og fra atmosfæren er på samme niveau for kobberog zink. Samlet set er zink det tungmetal, der tilføres i størst mængde til havområderne, mens kviksølv tilfø-res i den mindste mængde.Tilførsel af radioaktive stoffer sker ved atmosfærisk transport. Tilførslen er ikke kvantificeret, men udviklin-gen i tilførslerne følges ved måling af en række isotoper i havvand.Nye såvel som tidligere udledninger af miljøfarlige stoffer og tungmetaller er fortsat et problem for de mari-ne områder, som er slutmodtageren af stofferne. Stofferne kan spredes over store områder med havstrømme-ne og med dyr, der flytter sig over store afstande, da stofferne ofte ophobes i fødekæden. Ophobningen afmiljøfarlige stoffer i dyr og planter kan påvirke hormonsystemerne og enzymprocesserne, så organismernedør eller vantrives, f.eks. kan visse hun snegle, ved høje koncentrationer af TBT fra bundmalingen på skibe,udvikle hanlige kønsorganer og blive sterile, såkaldt imposex. Arter, der anvendes til menneskeføde, er ueg-net til formålet, hvis de udgør en sundhedsrisiko.Der er en omfattende, generel regulering på området, både nationalt og internationalt. Reglerne fastlæggerdels højeste koncentrationsniveauer for vandsøjlen uden for udledningsområdet, i havbundsmaterialet og iforskellige organismer dels udfasning af de mest miljøfarlige stoffer. Der udvikles dog løbende mange nyestoffer, ligesom fortidens synder er vanskelige af komme af med. Eventuelle nye initiativer til nedbringelseaf udledningerne af miljøfarlige stoffer er nødt til at skulle gennemføres på tværs af landegrænserne på grundaf stoffernes store spredning i havmiljøet, og som følge af, at meget væsentlige dele af reglerne er EU relate-rede.Tilsætning af næringsstoffer og organiske stofferDen atmosfæriske tilførsel af kvælstof har været støt faldende over de seneste 20 år og lå i 2010 på i alt ca.71.000 tons total kvælstof. De atmosfæriske tilførsler af kvælstof til de danske farvande er størst i den vestli-ge del af Østersøen. I de øvrige dele af de danske farvandsområder er tilførslen meget ensartet og udgør om-kring det halve af niveauet i den vestlige Østersø.Den landbaserede tilførsel af kvælstof er halveret siden starten af 90´erne, mens fosfortilførslerne er reduce-ret til ca. en tredjedel. Mængden af organisk stof udgør i dag ca. halvdelen af udledningen i midt 90´erne.Yderligere reduktioner af den landbaserede tilførsel af kvælstof og fosfor til havet forventes at ske i relationtil udmøntningen af vandplanerne. Reduktionerne vurderes at give en positiv effekt i både kystvandene og deåbne havområder. De landbaserede danske næringsstofkilder vurderes således ikke at forhindre en opfyldelseaf god miljøtilstand i de åbne havområder, når vandplanerne er gennemført.Biologisk forstyrrelseTilførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismerSygdomsfremkaldende mikroorganismer tilføres det marine økosystem via husdyrhold og spildevandsudled-ning. Ved rensningen af spildevandet fjernes dog en stor del af de sygdomsfremkaldende mikroorganismer,så kun en mindre del slipper videre i miljøet. Prognoser indikerer, at Danmark i fremtiden vil få flere perio-der med kraftig nedbør, hvilket kan give flere tilfælde med udledninger fra overløbsbygværker. Dette kanmedføre en øget sundhedsrisiko for mennesker ved badning i kystområderne, mens der næppe er nogen stor
14
risiko for dyrelivet langs kysterne, da levetiden for de udledte mikroorganismer er relativt kort, og det anta-ges, at de udledte mikroorganismer sjældent kan formere sig og spredes i havmiljøet. Sygdomsfremkaldendemikroorganismer vurderes primært at være et problem i forhold til badevandskvaliteten.Indførelse af ikke-oprindelige arter og flytningerI danske havområder er der flere virksomme spredningsveje, som bidrager til transport af introducerede arter,men spredningsvejene er vanskelige at adskille fra hinanden.I danske havområder er sekundære introduktioner tilsyneladende helt fremtrædende i nyere tid. De vigtigste(sekundære) spredningsveje antages at være skibsbaserede via ballastvand og begroning, som kan stå for 45-55 % af introduktionerne. Akvakultur- og fiskerirelaterede aktiviteter, som kan stå for 25 - 40 % af introduk-tionerne, flytninger af arter via platforme, sediment, vand, skaldyr og planter kan kun i særlige tilfælde opgø-res eller adskilles fra andre spredningsveje. Varmere temperaturer forventes at øge udbredelsen både af til-stedeværende og nyintroducerede (varmetålende) arter.Lokale og regionale forskelle i spredningsveje er ikke undersøgt, men der er generelt et stort spredningspo-tentiale i indre danske farvande for introducerede arter. Strømforhold, saltholdighed og forureningsgrad an-tages at have betydning for spredning og succesfuld etablering af introducerede arter. Vadehavet, Limfjordenog Kattegat indeholder tilsyneladende flest etablerede arter. Bælthavet er tilsyneladende en naturlig tærskelmellem Kattegat og Østersøen, som det kan være vanskeligt for introducerede arter at overskride formentligpå grund af de forskellige saltholdigheder i de to vandområder.Det forventes, at der i forbindelse med implementeringen af ballastkonventionen vil ske en reduktion i antal-let af arter, der i dag spredes med ballastvand. Til gengæld må det forventes, at nye arter naturligt kommer tilde danske havområder som følge af stigende havtemperaturer affødt af klimaændringerne.Selektiv udtagning af arterDet vigtigste danske fiskeri foregår i de frie vandmasser oftest med flydetrawl efter sild og makrel. Dettefiskeri er meget selektivt, og der er ingen påvirkning af havbunden. Det næstvigtigste fiskeri er fiskeri medbundslæbende redskaber, hvor der fiskes efter torsk, rødspætter, jomfruhummer, kuller, sej mm. Dette fiskerihar en stor fysisk påvirkning af havbunden. Af andre vigtige fiskerier kan nævnes fiskeri med bundtrawlefter tobis, garnfiskeri efter rund- og fladfisk, muslingeskrabning og fiskeri langs den jyske vestkyst medbomtrawl efter hesterejer.Fiskebestande vil fra 2015 skulle forvaltes i EU på grundlag af princippet om maksimal bæredygtigt udbytte(MSY-princippet), så bestandene kan give et langsigtet udbytte. Generelt gælder det kun de kommercieltinteressante bestande, hvor der er tilstrækkelig viden til at opstille målværdier for MSY fiskeritryk og be-standsstørrelse. Således er det kun 11 ud af de 194 arter, der forekommer i Danmark, der pt. kan vurderesmed MSY-princippet. For under halvdelen af de 11 arter er bestandene inden for de opstillede mål for bådefiskeridødelighed og gydebiomasse.I forbindelse med fiskeriet efter målarter fanges der en række andre arter (bifangster). Dette kan være bådeandre fiskearter, bunddyr, havfugle og mindre hvaler – hovedsageligt marsvin. Der er hidtil kun lavet eenstørre undersøgelse i Danmark af bifangsten af fugle. Den viste, at bifangsterne var meget små. Den samledeårlige bifangst af marsvin i Nordsøen var i perioden 1987-2001 på gennemsnitligt 5591 dyr. Garnfiskeriet iNordsøen er siden aftaget, og da fiskeriet således har ændret karakter, formodes bifangsten af marsvin atvære faldet.
15
1. IntroduktionEU's havstrategidirektiv er implementeret i dansk lov ved havstrategiloven (Lov nr. 522 af 26/05/2010). Lo-ven har til formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller op-retholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.Havstrategiloven indebærer, at der skal der udarbejdes havstrategier for havområderne1. Nordsøen, herunder Skagerrak og Kattegat2. ØstersøenHavstrategierne skal indeholde en basisanalyse for de danske havområder, herunder havbund, indenfor deneksklusive økonomiske zone, bortset fra områder, der strækker sig ud til en sømil uden for basislinjen, i detomfang områderne er omfattet af lov om miljømål mv.Basisanalysen skal udarbejdes på baggrund af lovens § 6 og bilag 1 (direktivets artikel 8 og bilag III), og denskal indeholde:- En analyse af havområdernes væsentligste egenskaber og nuværende miljøtilstand, som særlig omfatterde fysisk-kemiske egenskaber, habitattyper og biologiske egenskaber.- En analyse af de væsentligste påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af havområdernesmiljøtilstand. Analysen skal omfatte påvirkningernes kvalitative og kvantitative sammensætning ogmærkbare tendenser samt de vigtigste kumulative effekter og synergivirkninger og tage hensyn til rele-vante analyser, der er udarbejdet i medfør af den øvrige lovgivning.- En samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved forringelse afhavmiljøet.
1.1 Hvad er et økosystem?Havstrategidirektivet retter sig mod hele det marine økosystem med dets komplekse sammensætning af for-skellige typer af levesteder for planter og dyr samt det dynamisk samspil mellem plante- og dyrelivet og meddet miljø, der omgiver dem.De enkelte dele af økosystemet er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden. Tilsammen danner disse deleen funktionel enhed. Når økosystemet er sundt og i balance, har delene en høj grad af robusthed og under-støtter hinanden bedst muligt.Økosystemer har ikke en specifik størrelse. Størrelsen eller skalaen defineres af det problem, der håndteres.Det kan handle om beskyttelsen af et enkelt stenrev med de organismer, der lever på revet, eller det kanhandle om at finde balancen mellem en sund natur og en bæredygtig udnyttelse af et større havområde Detmarine miljø er både ét samlet økosystem og en sum af mange mindre økosystemer. Enhver del af de marineøkosystemer påvirker andre dele på utallige måder. Sammenhængene er komplekse og forskningen har langtfra belyst de indbyrdes relationer mellem økosystemernes organismer og sammenhængen til det miljø, deromgiver dem.Vores forståelse i dag er dog så stor, at vi ved, at man ikke bare kan se på en enkelt art. Vi ved f.eks. at mar-svinet påvirkes af mængden og kvaliteten af de fisk, den lever af, og at de fisk igen er afhængige af mængdeog kvalitet af andre fisk eller bunddyr, som igen er afhængige af sammensætningen af plankton osv. Delene idisse fødekæder påvirkes derudover hver især af det fysiske miljø og af menneskelige aktiviteter, de kommeri kontakt med. Vi forstår, at der er en sammenhæng, men vores viden om sammenhængene er ufuldstændig.
16
Havstrategidirektivet bygger på denne forståelse af havet som et marint økosystem og kræver derfor, at med-lemslandenes havstrategier efter bedste evne bestræber sig på at forvalte det samlede økosystem. Helt kon-kret kræver direktivet, at der anvendes en økosystembaseret tilgang til forvaltning at de marine ressourcer.Det betyder, at forvaltningen af havet skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle dele af øko-systemerne og alle påvirkningerne, også fra de menneskelige aktiviteter, skal indgå. Alle dele af de marineøkosystemer, såsom naturtyper, arter, fysiske strukturer og vandkvalitet, falder således inden for direktivet,ligesom det omfatter alle menneskelige udnyttelser og påvirkninger af økosystemerne.De menneskelige aktiviteter, der påvirker havet, er så betydelige, at vi bliver nødt til at inddrage dem i øko-systembegrebet. Derfor opererer både EU og de regionale marine havkonventioner HELCOM og OSPAR (seafsnit 1.3 nedenfor) med en økosystembaseret tilgang til forvaltning af havet. Denne tilgang betyder, at demenneskelige aktiviteter skal forvaltes på baggrund af den bedste tilgængelige viden om økosystemerne ogderes funktion for at kunne identificere og handle på de påvirkninger, der er kritiske for de marine økosyste-mers sundhed. Forsigtighedsprincippet er en central del af den økosystembaserede tilgang. Tilgangen skalsikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og en vedligeholdelse af økosystemernes helhed ogsundhed. Tilgangen skal anvendes i både havstrategierne og i EU’s fælles fiskeripolitik.
1.2 Lovmæssig og geografisk afgrænsningI henhold til lov om havstrategi omfatter havstrategien danske havområder, herunder havbund og under-grund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner, dog ikke havområder, der strækker sig ud til 1sømil uden for basislinjen, i det omfang disse områder er omfattet af lov om miljømål m.v. for vandforekom-ster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven vedr. vandrammedirektivet). Lov omhavstrategi omfatter desuden ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller anden national sikkerhed.Afgrænsningen betyder i praksis, at havstrategien ikke omhandler tilstanden for planteplankton, makroalger,frøplanter, og bunddyr samt kemisk tilstand i vandområder, der strækker sig ud til 1 sømil fra basislinjen. Deøvrige elementer i havstrategien som f.eks. fisk, undervandsstøj og marint affald er dækket i hele det marineområde også indenfor grænsen 1 sømil fra basislinjen. I forbindelsen med den overordnede vurdering af til-standen i de marine områder har det dog været nødvendigt rent metodemæssigt at koble kystområderne og deåbne havområder sammen (jf. kapitel 4 og 5).Nærværende rapport omhandler den danske del af Nordsøen inkl. Skagerrak og Kattegat samt Bælthavet ogden danske del af Østersøen. Rapporten indeholder en analyse af de væsentligste karakteristika og egenska-ber samt en beskrivelse af den nuværende miljøtilstand og de væsentligste påvirkninger, herunder fra menne-skelige aktiviteter. Den samfundsøkonomiske analyse rapporteres særskilt.Nordsøen i denne rapport udgøres af den danske del af de tre farvandsområder:Nordsøen,SkagerrakKattegat inkl. den nordlige del af Øresund til Drogdentærsklen og afgrænset mod Bælthavet af en linjemellemSjællands OddeogMols,Den danske del af Østersøen udgøres af to farvandsområder:1) Et vestligt farvandsområde, der omfatter Bælthavet, den danske del af det sydlige Øresund og den vestli-ge Østersø (Figur 1.1).
17
Bælthavet afgrænses mod Kattegat af en linje mellem Sjællands Odde og Mols, og det består afStorebælt, Lillebæltog detSydfynske Øhav.Mod syd afgrænses området af den eksklusive økonomiskezone (EEZ linjen) mellem Tyskland og Danmark.Øresund omfatter den sydlige del fra Drogden tærsklen til en linje mellem Stevns og Falsterbo og derfravidere sydpå gennem den vestlige del af Arkona bassinet.2) Et østligt farvandsområde, der udgøres af havet omkring Bornholm bestående af den østlige del af Arko-na bassinet og den vestlige del af Bornholm dybet afgrænset af EEZ linjen (Figur 1.1)
Figur 1.1: Afgrænsning af de danske vandområder indenfor den eksklusive økonomiske zone (EEZ).
1.3 Regionale havkonventionerDanmark har en unik placering i flaskehalsen mellem Østersøen og Nordsøen, og de danske havområder eromfattet af de to regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR. Helsinkikonventionen, i daglig taleHELCOM, dækker Østersøen, herunder farvandet omkring Bornholm, Bælthavet og Kattegat, mens Oslo-Pariskonventionen, i daglig tale OSPAR, dækker Nordøstatlanten, herunder de danske dele af Nordsøen ogSkagerrak, samt Kattegat. Kattegat hører således ind under begge konventioner.Havenes økosystemer er grænseoverskridende, ligesom de menneskelige aktiviteter og de påvirkninger akti-viteterne har på havet. Derfor har havkonventionerne både en vigtig rolle med at bidrage til koordinationenog reguleringen af de menneskelige aktiviteter i konventionernes områder og til at foretage regionale vurde-ringer af havområdernes tilstand.Danmark opfatter grundlæggende sit samlede havområde som et sammenhængende forvaltningsområde oglægger i sit arbejde inden for havkonventionerne stor vægt på at de metoder og retningslinjer, der benyttes iØstersøen også benyttes i Nordsøen. Dette er specielt r
18
elevant, da Kattegatområdet både er omfattet af HELCOM og OSPAR konventionerne.Danmark har i udarbejdelsen af basisanalysen blandt andet brugt vurderinger, der er gennemført af medlems-landene i fællesskab i regi af henholdsvis HELCOM og OSPAR. Disse vurderinger udgør et af flere vigtigebidrag til den regionale koordination, der skal gennemføres som et led af basisanalysen. Danmark har delta-get i flere andre projekter med regional deltagelse, herunder EUSeaMap projektet (se afsnit 2.2) og HAR-MONY-projektet (se kapitel 4 og 5).
1.4 Krav til basisanalysenBasisanalysen er den første af en række vurderinger af de danske havområders væsentligste egenskaber, ka-rakteristika og nuværende miljøtilstand samt en vurdering af de væsentligste belastninger og påvirkninger afhavområdernes miljøtilstand. Vurderingerne skal baseres på havstrategidirektivets artikel 8 og bilag III(havstrategilovens § 6 og bilag 1).Vurderingen skal omfatte de forskellige belastningers kvalitative og kvantitative sammensætning samtmærkbare tendenser. Der skal endvidere tages hensyn til grænseoverskridende påvirkninger. Herudover skalde vigtigste samlede virkninger vurderes.Basisanalysen skal også inddrage eller tage udgangspunkt i andre relevante vurderinger såsom vurderinger,der er gennemført i forbindelse med gældende fællesskabslovgivning eller inden for rammerne af de regiona-le havkonventioner. Både havkonventionen HELCOM for Østersøområdet og havkonventionen OSPAR forNordsøområdet udsendte i 2010 en statusrapport for de respektive vandområder (ref. /9/, /10/ & /11/).I henhold til havstrategidirektivet skal medlemsstaterne udvikle en havstrategi for hver marine region. Dan-mark har valgt at udvikle én havstrategi og dermed én basisanalyse, der dækker samtlige danske havområderog dermed begge de marine regioner, som Danmark er del af. Dette gøres, da Danmark i sin hidtidige for-valtningspraksis har lagt særligt vægt på at få sammenhæng mellem principper, krav, retningslinjer og meto-der i alle sine havområder og derfor kun vanskeligt vil kunne foretage en kunstig opdeling af de eksisterendedata og vurderinger, der ligger til grund for basisanalysen.Basisanalysen opdeles i to hovedafsnit:a) Karakterisering af miljøtilstanden ud fra havstrategidirektivets bilag III, tabel 1.b) Karakterisering af miljøbelastninger og påvirkninger ud fra havstrategidirektivets bilag III, tabel 2,
19
2. Karakterisering af miljøtilstandenKarakteriseringen af miljøtilstanden følger havstrategilovens bilag 1, tabel 1 og omfatter:Fysiske og kemiske forholdHabitattyperBiologiske forholdAndre forhold
2.1
Fysiske og kemiske forhold
2.1.1 Topografi og dybdemåling af havbundenGenerelt er de danske farvande lavvandede. I Nordsøen ligger de største dybder på 70 – 80 m i den centraledel, hvorfra bunden skråner relativt jævnt mod den jyske vestkyst, men stiger forholdsvis stejlt det sidstestykke ind til kysten (Figur 2.1 og ref. /1/).Den danske del af Skagerrak er relativt lavvandet med dybder mindre end 50 m. I den centrale del falderbunden stejlt ned i den dybe Skagerrak rende, som ligger langs med den norske sydkyst (Figur 2.1 og ref./1/).Kattegat er lavvandet med en gennemsnitsdybde på 23 m og dybder, der i store områder ikke overstiger 20 –25 m. I den østlige del af Kattegat nær territorialgrænsen mod Sverige øges dybden brat mod den dybe rende,der strækker sig som en forlængelse af den Norske rende helt ned til nord for Kullen.Farvandsområdet, der omfatter Bælthavet, sydlige Øresund og den danske del af den vestlige Østersø, erligeledes lavvandet. De største dybder på 20 – 30 m findes i de åbne havområder og i et smalt vandområdefra det sydlige Bælthav og op gennem Storebælt til det nordlige Bælthav og Kattegat.I det østlige farvandsområde omkring Bornholm varierer dybdeforholdene fra 10 – 20 m i et område kaldetAdler grund sydvest for Bornholm til ca. 55 m i Arkona bassinet vest for Bornholm og ca. 90 m i BornholmBassinet nord og øst for Bornholm.
Figur 2.1: Dybdeprofil for tre udvalgte transekter. De danske farvande afgrænses af den fuldt optrukne linje (EEZ).Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen.Bemærk forskel i skala for transekterne både for dybde og for afstand fra kysterne (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
20
2.1.2 Temperaturforhold og isdække, strømhastighed, upwelling, bølgeeksponering, blandingskarakteristika,turbiditet, opholdstid.a) TemperaturforholdVandets årsgennemsnitstemperatur for perioden 2000 - 2008 viser, at vandet i Nordsøen er 1 – 2oC varmereend vandet i Østersøen omkring Bornholm. I Nordsøen falder vandets årsgennemsnitstemperatur både i over-fladevandet og i bundvandet fra syd mod nord (Figur 2.2). Det lidt køligere indstrømmende overfladevandfra Østersøen blandes i Kattegat med lidt varmere vand fra Nordsøen, hvilket resulterer i en meget ensartetårsgennemsnitstemperatur i overfladen i hele Kattegatområdet (Figur 2.2 og ref. /1/).Bundvandet i Kattegat er varmest i den vestlige lavvandede del, mens det køligere vand samles i bunden afden dybe rende langs den svenske kyst (Figur 2.2).Overfladevandets temperatur i Arkona bassinet vest for Bornholm varierer over året i gennemsnit mellem ca.2oC og ca. 20oC målt over en 15 års periode fra 1990 – 2004. Temperaturen udviser kun mindre udsving fraKiel Bugt i vest til Bornholm bassinet i den østlige del af det danske EEZ område (ref. /2/).Den årlige middeltemperatur af overfladevandet i den danske del af Østersøen varierer kun ganske lidt meden tendens til en lidt øget temperatur fra øst mod vest (Figur 2.2). Variationen fra øst til vest er en smulestørre for den årlige middeltemperatur af bundvandet. Variationen er fra 3 - 6oC omkring Bornholm til 9 –10oC i den vestlige Østersø og Bælthavet (Figur 2.2).
Figur 2.2: Temperatur i overfladevandet, gennemsnit af årsmidlerne for 2000-2008. Afgrænsningen af de danske far-vande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgræns-ningen af de danske kystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de trefarvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen. (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
b) IsdækkeOm vinteren forekommer der kun i meget strenge vintre isdække over en længere periode i de åbne dele afhavområderne. Såkaldte isvintre, hvor de store statsejede isbrydere indsættes i de indre danske farvande, erforekommet 15 gange i løbet af de seneste ca. 100 år. Senest i vinteren 1995-96 (ref. /8/).Isdække ses hyppigst i de lavvandede områder nær kysten i de indre danske farvande (Figur 2.3a). En sam-menligning udarbejdet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser forskellen mellem de seneste 4isvintre og vinteren 2010 – 2011, som ikke betragtes som en isvinter, da der ikke var behov for isbrydning ide åbne farvande på trods af en lang periode med frost og sne (Figur 2.3.b).
21
Figur 2.3a: Udbredelsen af isdække 1961 – 2000 præsenteret vedisopleter for procentdel af året med isdække. Grå område > 60 %.(Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
Fig 2.3b: Kuldesum og isbrydningsperiode de seneste 4isvintre sammenlignet med vinteren 2010-2011(DMI)/ref. /8/.
c) StrømhastighedOverfladevandets strømhastighed og strømmønster i de danske farvande er vist i figur 2.4 (ref. /7/). På figu-ren ses det indstrømmende Nordsøvands cirkulation i Skagerrak og udstrømningen af Østersøvand fra Katte-gat til Skagerrak.De maksimale strømhastigheder i overfladen og ved bunden i de åbne områder af den danske del af Østersø-en er relativt ensartede med hastigheder omkring 0 – 1 m/sec. I de smalle passager i Bælthavet kan strømha-stigheden øges til det dobbelte (Figur 2.5).I Nordsøen og Kattegat ses et lignende billede, dog kan strømhastighederne især i overfladen blive op til 2m/sek. i Skagerrak.Strømretningen er overvejende bestemt af tidevandsbevægelsen og vindretningen. Vestenvinden dominerer iNordsøen og Skagerrak, hvilket resulterer i en strømretning i overfladen, der overvejende er i en østlig ret-ning. I Kattegat og i den danske del af Østersøen er strømretningen overvejende i vestlig retning (ref. /1/).
22
Figur 2.4: Strømhastigheden og strømmønsteret af overfladevandet gennem de danskefarvande (Nicolaisen et al. 2010)/ref. /7/.
Figur 2.5: Maximale strømhastighed i overfladen som gennemsnit for 2002-2008. Afgrænsningen af de danske farvande frem-går af den fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ), mens den stiplede linje markerer afgrænsningen af de danskekystvande som defineret i Vandrammedirektivet. Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområder Nordsø-en/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
23
d) UpwellingVed upwelling føres bundvand op til de øvre vandmasser og defineres derfor som vertikale strømhastigheder.Upwelling forekommer hyppigst kystnært i de indre danske farvande. I den danske del af Østersøen kan ver-tikale strømhastigheder forekomme både i de åbne områder og i de kystnære områder. Bundvandet, der føresop til de øvre vandmasser, indeholder hyppigt mange næringssalte, som kan medføre øget produktion i etupwellingsområde. De danske kystvande er imidlertid domineret af tilførsel af næringsstoffer fra land, og dersker derfor ikke nogen væsentlig øget produktivitet som følge af upwelling (ref. /1/).e)Bølgeeksponering og turbiditetNår bølgerne rammer bunden giver det anledning til sedimenttransport og opblandning af sediment i vandet.Sådanne hændelser kaldes bølgeeksponering, der defineres som den andel af tiden, hvor bølgens underste deler i kontakt med havbunden. Bølgeeksponeringen er således afhængig af både bølgehøjden og vanddybden.Bølgeeksponeringen er størst langs den jyske vestkyst og langs kysten af den centrale del af Kattegat. I dendanske del af Østersøen forekommer bølgeeksponeringen hyppigst i Rødsandområdet langs Lollands sydkyst(Figur 2.6). Selv om bølgerne i dette område er relativt små, er vanddybden tilsvarende lav.
Figur 2.6: Bølgeeksponering som gennemsnit for 2007 – 2009. Afgrænsningen af dedanske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ).Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsø-en/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
Vandets turbiditet skyldes resuspension og/eller organisk materiale i vandmasserne. Turbiditeten påvirkervandets gennemsigtighed, og lysets nedtrængning (den eufotiske zone) i vandsøjlen kan derfor betragtes somet udtryk for turbiditetens størrelse (Figur 2.7).
24
Figur 2.7: Dybden af den tilbageværende lysmængde svarer til 1 % af indstrå-lingen til overfladen som gennemsnit for 2003-2006. Afgrænsningen af de dan-ske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone,EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsø-en/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
f) Blandingskarakteristika og opholdstidDen centrale del af Nordsøen og Skagerrak er relativt homogent opblandet hele året. Fra Elben løber en stormængde ferskt vand ud i Nordsøen. Det ferske vand danner en kyststrøm langs den danske vestkyst. Efter-hånden som strømmen bevæger sig mod nord langs kysten, sker der en løbende opblanding med det meresalte Nordsøvand. I perioder løber det opblandede jyllandsstrømsvand videre ind i Kattegat som en bund-strøm.Kattegat kan betegnes som et tolagssystem med et øvre lag af udstrømmende Østersøvand med lav salthol-dighed og et nedre lag af indstrømmende bundvand med høj saltholdighed fra Nordsøen. I Kattegat sker deren opblanding af de to lag, som bevirker en kontinuert stigning i det udstrømmende Østersøvands saltholdig-hed (ref. /6/).Østersøen er verdens største brakvandshav med en saltholdighed, der varierer fra 2-5 psu i Botniske bugt iden nordøstlige del af Østersøen til ca. 20 psu i det Nordlige Bælthav. Østersøvandet i den danske del afØstersøen, har en lav saltholdighed på ca. 10 psu i overfladelaget i området omkring Bornholm. Herfrastrømmer vandet fra Østersøen ud i overfladen gennem Arkona Bassinet, Bælthavet og Øresund og op gen-nem Kattegat langs den svenske vestkyst. Den største gennemstrømning (ca. 70 %) sker gennem Bælthavet.Fra Nordsøen og Kattegat strømmer vand med en relativt høj saltholdighed ind langs bunden af Bælthavet ogØresund, som bidrager til vandudskiftningen i bunden af Østersøen. Den gennemsnitlige årlige vandbalance iØstersøen er angivet i figur 2.8.I Bælthavet, Øresund og Kattegat sker der en opblanding mellem overfladevandet fra Østersøen, der har lavsaltholdighed, og det mere saltholdige bundvand, som kommer ind fra Nordsøen og Kattegat. Den nordgåen-de overfladestrøm bliver derved gradvis mere saltholdig.
25
Nedbør ca. 225 km /årVandtilstrømning tilØstersøenØstersøens total volumenFerskvandstilstrømning fra floderCa. 440 km3/år21.760 km3
3
FordampningCa. 185 km3/årVandudstrømning fra ØstersøenUdstrømning til de danske stræderCa. 950 km3/år
Tilstrømning fra danske stræderCa. 470 km3/årFigur 2.8: Estimeret årlig vandbalancen i Østersøen (Atlas of the Baltic Sea, HELCOM 2010)/ref. /3/
2.1.3 Rummelig og tidsmæssig fordeling af saltholdighedUnder normale vejrforhold skifter perioder med udstrømning af vand fra Østersøen med indstrømning afvand. Store indstrømninger af saltholdigt bundvand til Østersøen sker i forbindelse med, at en østenvind førstpresser vandet ud af Østersøen og dernæst efterfølges af en langvarig og kraftig vestenvind, der presser van-det op over Drogden tærsklen i Øresund og Darss tærsklen mellem Falster og Tyskland og videre ind i Arko-na bassinet og Gotlandsdybet.Indstrømningerne af iltrigt vand med højt saltindhold har stor betydning for bundforholdene i de dybere deleaf Østersøen, da det er en vigtig kilde til iltningen af bundvandet. På de dybeste steder i Østersøen skiftesbundvandet kun i forbindelse med episoder af indstrømning af større volumener (100 – 300 km3) af iltrigtvand med højt saltindhold. Sådanne store indstrømninger sker med mange års mellemrum senest i 1951 og1993. Mindre indstrømninger sker noget hyppigere, men når ikke ind til de allerdybeste områder i Østersøen.I figur 2.9 er vist den gennemsnitlige saltholdighed i bundvandet og overfladevandet for 2000 – 2008.
Figur 2.9: Saltholdighed i overfladevandet og bundvandet, gennemsnit af årsmidlerne for 2000 – 2008. Afgrænsningen af dedanske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellemde to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
26
2.1.4 Rummelig og tidsmæssig fordeling af næringsstoffer (DIN, TN, DIP, TP, TOC) og iltHavets planter er ligesom landjordens planter afhængig af tilstedeværelsen af næringsstoffer som kvæl-stof og fosfor (N og P). Under uberørte forhold vil der være en naturlig balance mellem mængden ogfordelingen af næringsstofferne i de åbne havområder. En øget tilførsel af næringsstoffer vil primærtgive anledning til en øget plantevækst specielt en øget vækst af planktonalger. En stor forøgelse afplanktonalgernes vækst som følge af en stor næringsstoftilførsel vil medføre en forringelse af lysforhol-dene i vandsøjlen. En forringelse af lysforholdene forringer væksten af de flerårige bundlevende planterog fremmer væksten af bl.a. hurtigt voksende enårige alger (opportunistiske makroalger). Dette er enuønsket tilstand, da en stor algebiomasse kan medføre iltsvind på grund af et stort iltforbrug ved ned-brydningen af algerne i vandsøjlen og på havbunden, hvorved levevilkårene for de bundlevende dyrbliver forringet. En stor biomasse af enårige alger kan desuden give anledning til uønskede store alge-mængder på strandene og langs kysterne. Næringsstofferne i vandsøjlen er derfor en nøglefaktor fortilstanden i de marine områder.Næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) optræder i vandmiljøet i forskellige former. Om vinteren ogtidligt i forårsperioden udgøres størsteparten af næringsstofferne i uorganisk form, som nemt kan optages afplanterne i vandsøjlen og på havbunden. I planterne bindes næringsstofferne i plantevævet som organiskbundet kvælstof og fosfor. Når planterne dør, henfalder plantevævet, og næringsstofferne frigøres i uorganiskform til vandsøjlen eller bindes i sedimentet.Kvælstof optræder i uorganisk form (DIN), der er opløst i vandet som nitrat, nitrit og ammoniak. Total kvæl-stof (TN) udgøres af summen af det organiske og uorganiske kvælstof i vandet. Fosfor optræder i uorganiskform (DIP), der ligeledes er opløst i vandet som fosfat. Total fosfor udgør summen af uorganisk fosfor i van-det og organisk fosfor bundet i plantevævet.a) Rummelig og tidsmæssig fordeling af næringsstoffer (DIN, TN, DIP, TP, TOC)I forhold til næringsstofbelastningen er kystvandene ud til 1 sømil fra basislinjen omfattet af vandrammedi-rektivets bestemmelser om opnåelsen af god økologisk status. Næringsstofpåvirkningerne i kystvandendeskyldes primært udledninger fra landbaserede kilder. På baggrund af vandrammedirektivets bestemmelserforventes de landbaserede kilder til næringsstoftilførsel at blive nedbragt til et niveau, der sikrer god økolo-gisk tilstand i kystvandene, og dermed ikke vil forhindre opfyldelsen af god tilstand i de åbne marine områ-der.I Nordsøen er kvælstofkoncentrationerne præget af påvirkningen fra Elben. Fra Elbens udløb er der en afta-gende koncentration mod nord langs den jyske kyst og ind i Kattegat og mod vest mod den centrale Nordsø(Figur 2.10).I Østersøen er vinterkoncentrationerne i Kattegat, den nordlige del af Bælthavet, Øresund og i havet omkringBornholm meget ensartet og relativt høje i forhold til den centrale del af Nordsøen, mens den vestlige Øster-sø adskiller sig ved koncentrationer på niveau med den centrale Nordsø.I Østersøen, Bælthavet og det meste af Kattegat er årsmiddelværdierne af kvælstof generelt meget lave (Fi-gur 2.10, 2.11 og 2.12), hvilket skyldes, at alt det tilgængelige kvælstof bliver brugt af planteplankton ogbundplanter. Kvælstof er således det næringsstof, der generelt er begrænsende for plantevæksten.
27
Der er dog en tendens til en lidt højere årsmiddelkoncentration for nitrat i området syd for Bornholm end i deøvrige områder af den vestlige Østersø. Det skyldes ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (ref. /1/) formo-dentlig en relativ stor belastning fra de østeuropæiske lande.
Figur 2.10: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af total-kvælstof for 2004-2006. Afgrænsningen af dedanske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem deto farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
Figur 2.11: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af nitrat for 2004-2006. Afgrænsningen af de danskefarvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de to far-vandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
Vinterkoncentrationerne af nitrat og ammonium er generelt omkring dobbelt så store som den årlige middel-koncentration. I Nordsøen er koncentrationerne høje langs den jyske vestkyst som følge af Jyllandsstrøm-men. Koncentrationerne aftager mod nord og vest. I Kattegat falder koncentrationerne yderligere, men stigerså igen i Østersøen mod Bornholm (Figur 2.12).
28
Figur 2.12: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af ammonium som gennemsnit for 2004-2006. Af-grænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivetgrænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
Vinterkoncentrationerne af total-P er en smule højere end årsmiddelkoncentrationerne af total-P, og niveaueter generelt højere i Nordsøen og Østersøen end i de indre danske farvande (Figur 2.13). Det samme mønstergør sig gældende for opløst organisk fosfor (Figur 2.14).De højere koncentrationer i Nordsøen, Skagerrak og den vestlige Østersø skyldes formentlig tilførslerne frade store europæiske floder.
Figur 2.13: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af total-fosfor som gennemsnit for 2004-2006. Af-grænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivetgrænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
29
Figur 2.14: Vinterkoncentrationen og årsmiddel af overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfat som gennemsnit for 2004-2006. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden erangivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref./1/.
b) Rummelig og tidsmæssig fordeling af iltIltindholdet i vandet vil under normale forhold med god opblanding af vandmasserne være ca. 8 mg O2/l ellermere. Om sommeren og efteråret sker der en nedbrydning af det organiske stof, som er produceret i løbet afforåret og sommeren. Nedbrydningen af det organiske stof sker under forbrug af ilt. Er der meget organiskstof, kan mængden af ilt i vandet komme ned på meget lave koncentrationer eller blive helt opbrugt. Iltsvindforekommer, når iltindholdet i bundvandet er under 4 mg O2/l, og kraftigt iltsvind forekommer når iltindhol-det er under 2 mg O2/l.I Figur 2.15 er vist årets laveste iltkoncentration i bundvandet som gennemsnit for 2000 – 2008. De lavesteiltkoncentrationer findes i de dybe bassiner omkring Bornholm, hvor ilttilførslen til bundvandet er lav, samt ide centrale dele af den vestlige Østersø og Bælthavet, hvor omsætningen af organisk stof er høj. På det lave-re vand ved kysterne er iltkoncentrationen gennemgående forholdsvis høje, da der er en bedre omrøring afvandmasserne end på de lidt dybere dele.
Figur 2.15: Årets laveste koncentration af ilt i bundvandet som gennemsnit for2000 – 2008. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt op-trukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ). Desuden er angivet grænsernemellem de to farvandsområder Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og Bæltha-vet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
30
Iltkoncentrationen i bundvandet har i de seneste årtier udvist en faldende tendens (Figur 2.16) i de mere lav-vandede vandområder. I Bælthavet er der således registreret et fald i iltkoncentrationen fra 1975 til 2000.Udviklingen er formentlig en følge af en stigende vandtemperatur og en mindre opblanding af vandsøjlen(ref. /4/).
Figur 2.16: Udviklingen i iltkoncentration under springlaget (midt i bundvandsvolu-menet) i det centrale Bælthav (st. 925, 935, 939, 20925, 6700009) i september udtryktsom månedsmiddel. Observationen fra 1981 er kun baseret på én måling og kan be-tragtes som en outlier.(Igloo, By- og Landskabsstyrelsen 2008)/ref. /4/.
I Bornholmerdybet, omkring Bornholm i den vestlige Østersø er iltkoncentrationen større end de kritiske 4mg O2/l helt ned til ca. 60 m dybde, og generelt har de kritiske iltkoncentrationer 2 mg O2/l og 4 mg O2/lvarieret inden for dybdeintervallet fra 60 – 80 m i hele perioden fra 2003 til 2010 (Figur 2.17).Springlag og iltkoncentrationer i bundvandet25.03.0331.07.0306.11.0320.07.0418.08.0410.05.0513.07.0503.10.0519.06.0620.02.0702.10.0716.06.0807.10.0820.04.0927.08.0919.04.1003.08.10
2 mg O2/l
0
4 mg O2/l20
40Dybde (m)
Springlag60
80
Hypolimnion
100
120
Maksimal dybde
Figur 2.17: Variation i springlag og iltkoncentration i Bornholmerdybet øst for Bornholm fra 2003 – 2010. Hypo-limnion er dybden fra springlaget til maximal dybde. Springlaget er skillelinjen mellem overfladelaget med lavsaltholdighed og bundlaget med høj saltholdighed (Iltsvindsrapport, Naturstyrelsen Roskilde 2010)/ref. /5/.
31
2.1.5 Forsuringen af havet – pH og pCO2Vandets surhedsgrad, der måles som pH, falder, når vandets koncentration af CO2stiger og samtidig øgesopløseligheden af kalciumcarbonat (kalk) (ref. /1/). Er faldet i pH tilstrækkeligt stort, vil det kunne påvirkeisær de kalkdannende organismer i havet (ref. /1/).Ved primærproduktion, som udføres af makroalger og planteplankton, optages CO2 fra vandet og føres ind ialgerne. CO2 bruges af planteplankton og alger til deres vækst. Til gengæld frigives ilt (O2) til havvandet.Dette sker kun når der er sollys til at give energi til processen. I 2011 er der foretaget en række målinger afvandets CO2 koncentration langs prøvetagningssteder ned gennem Kattegat og Bælthavet. Med et gennem-snitligt atmosfærisk pCO2niveau på 389 ppm, indikerer resultaterne, at vandet i det nordlige Kattegat og iBælthavet overvejende afgiver CO2, mens vandet i det sydlige Kattegat overvejende optager CO2fra luften(figur 2.18).De foreliggende målinger af pH, som primært er foretaget i forbindelse med primærproduktionsmålinger,viser en relativt stor variation i de danske farvande med et spektrum på 7,4 – 9,1 (Figur 2.19). Selv om derikke umiddelbart er et klart mønster i den geografiske fordeling af pH i de danske farvande, synes der dog atvære en tendens til en højere pH i områder med en høj primærproduktion og et formodentlig højt CO2optag.Disse områder forekommer primært i bunden af fjorde og kystlaguner i de indre danske farvande (ref. /1/).
Figur 2.18: Niveau af pCO2i 2 m´s dybde i august 2011. I samme periode var at-mosfærens pCO2–niveau gennemsnitligt 389 ppm. Afgrænsningen af de danskefarvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ).Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsø-en/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
32
Figur 2.19: Målinger af pH i overfladevand som gennemsnit for 1980 – 2009. Må-leperioden varierer meget fra område til område. Afgrænsningen af de danske far-vande fremgår af den fuldt optrukne linje (Eksklusiv Økonomiske Zone, EEZ).Desuden er angivet grænserne mellem de to farvandsområder Nordsø-en/Skagerrak/Kattegat og Bælthavet/Østersøen (Hansen et al. 2011)/ref. /1/.
2.2
Habitattyper
Beskrivelsen af habitattyper omfatter:Fremherskende habitattyperUdpegning og kortlægning af særlige habitattyperHabitater i områder, der er væsentlige på grund af deres karakteristika, beliggenhed eller strategiske be-tydning.2.2.1 IndledningEt habitat kan forstås på mange måder. En måde, at forstå det på, er som det sted en specifik organisme kanleve, herunder de fysiske forhold (f. eks bundtype, strøm, lys og temperatur), de kemiske forhold (f. eks.saltholdighed og ilt) samt de biologiske forhold (fødetilgang og tilstedeværelse af rovdyr). Det kan også for-stås som en specifik kombination af fysiske forhold, kemiske forhold og biologiske forhold, som tilsammendanner grundlag for et helt samfund af dyr og planter af mange forskellige arter. I denne basisanalyse er dethovedsageligt den sidste tilgang til begrebet habitater, der er anvendt.2.2.2 Fremherskende habitattyperEt stort kendskab til bundtyperne i de danske havområder er nødvendigt for at kunne vurdere forskelligebunddyrssamfunds potentielle udbredelse. I projektet EUSeaMap kombineres viden om sedimenttyperne ialle danske farvande med viden om dybder, saltholdighed, og lysets nedtrængning mm. På baggrund af dissedata er der udfærdiget kort, der meget groft viser havbunds-habitater (figur 2.20). EUSeaMap projektet knyt-ter ikke biologi, som for eksempel bunddyrssamfund, til de habitater, som undersøgelsen kortlægger.
33
Figur 2.20: Havbunds-habitater i danske farvande baseret på ”simplified classification” (EUSeaMap fi-nal Report 2011)/ref. /46/. Vær opmærksom på at figuren benytter en efter dansk opfattelse forkert af-grænsning af de danske havområder omkring Bornholm. Se figur 1.1 for korrekt afgrænsning.
2.2.3 Udpegning og kortlægning af særlige habitattyperDer findes kun enkelte undersøgelser, der detaljeret kortlægger biologien over større arealer. Disse undersø-gelser er foretaget i forbindelse med forundersøgelserne til bygningen af Øresundsbroen, Storebæltsbroen ogFemern Bælt-forbindelsen (ref. /47/) samt enkelte videnskabelige undersøgelser (ref. /48/ ).Naturstyrelsen har derfor i 2010 og 2011 fået udført en detaljeret kortlægning af havbunden og den tilknytte-de biologi i udvalgte områder i Nordsøen (Figur 2.21), Kattegat og Østersøen (Figur 2.26). Ved disse under-søgelser kortlægges bundforholdene, ved hjælp af sidescan sonar, i et 300 meter bredt bælte omkring sejllin-jerne fra skibet der foretager målingerne. Havbunden inddeles efter bundforholdene i 4 hovedtyper og 6 un-der typer (alle 6 havbundstyper er vist i fig. 2.25). Bundforholdene er verificeret ved hjælp af flere hundredevideooptagelser med en fjernstyret undervandsbåd en såkaldt ROV (remotely operated vehicle). I forbindelsemed undersøgelserne er der foretaget over 100 undersøgelser af bunddyrene på de forskellige bundtyper.Statistiske analyser af bunddyrsprøverne fra Nordsøen (ref. /49/) har efterfølgende vist, at der er knyttet for-skellige bunddyrssamfund til hver af de 4 hovedkategorier af havbundstyper.Resultatet af undersøgelserne omkring Jyske Rev viser, at havbunden er meget forskelligartet, idet denspænder over 5 af de 6 kategorier overvågningen er inddelt i (Figur 2.22 – 2.24). Kun den blødeste havbundsiltet sand er ikke fundet i dette område. Dette skyldes, at området fortrinsvist har lave vanddybder (gennem-snitsdybder på 20 – 30 meter), og at havbunden derfor er påvirket af bølgebevægelser, som forhindrer deletteste partikler i at aflejres. Hovedparten af havbunden består af bundtyperne: sandbund (type 1b) og ”bundmed sand, grus og småsten” (type 2). I en lille del af området forekommer der også hårdere bundtyper medstenbestrøning (type 3 bund) og bund med stendækning (type 4 bund). Bundtypen ”mønstret sandbund medler” (type 1c) forekommer også i mindre omfang.
34
Figur 2.21: Sejllinjer for Naturstyrelsens undersøgelse i Nordsøen 2010. I disse sejllinjer er overfladestrukturerne påhavbunden undersøgt ved hjælp af sidescan sonar (Nicolaisen et al. 2010)/ref. /7/.
Bundtyper1b sandbund1c Mønstretsandbund medler2 sand, grus,småsten3 Bund medstenbestrø-ning4 Bund medstendækning
Figur 2.22: Bundtyper omkring Jyske Rev ((Nicolaisen et al. 2010)/ref. /7/.
35
Bundtyper1b sandbund1c Mønstret sand-bund med ler2 sand, grus,småsten3 Bund medstenbestrøning4 Bund med sten-dækning
Figur 2.23: Bundtyper syd for Jyske Rev (Nicolaisen et al. 2010)/ref. /7/.
Bundtyper1b sandbund1c Mønstretsandbundmed ler2 sand, grus,småsten3 Bund medstenbestrø-ning4 Bund medstendækning
Figur 2.24: Bundtyper omkring Lille Fisker Banke (Nicolaisen et al. 2010)/ref. /7/.
Resultatet af undersøgelserne i den ydre del af Nordsøen viser, at bundforholdene er markant anderledes endomkring Jyske Rev (figur 2.25). Vanddybden i den ydre del af Nordsøen er, specielt i den vestlige del, langtdybere end området omkring Jyske Rev. Det er derfor helt forventeligt at havbunden i højere grad består afblødere bund i dette område. Over halvdelen af den kortlagte bund er ”siltet sand” (type 1a) - en bundtypesom normalt beskrives som blød bund. Store dele af bunden består af sandbund, og længst mod øst er der
36
mere lavvandede områder med spredte stenrev – sammensætningen af havbunden i det østligste områdeminder om sammensætningen omkring Jyske Rev.
Bundtyper1a siltet sand(blød bund)1b sandbund1c Mønstretsandbundmed ler2 sand, grus,småsten3 Bund medstenbestrø-ning4 Bund medstendækningFigur 2.25: Bundtyper i de undersøgte områder i ydre del af Nordsøen (Nicolaisen et al. 2010)/ref. /7/.
37
Figur 2.26. Sedimenttyper i den danske del af Nordsøen: siltet sand (grøn), sand (gul), mønstret sandbund med ler(mørk brun), sand grus og småsten (lys brun) og stenbund (sort). (Al-Hamdani og Leth, in prep.)/ref. /104/.
Ud fra kortlægning af havbunden i Nordsøen i 2010 og tidligere undersøgelser udført blandt andet af Denationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Kystdirektoratet er GEUS i gangmed at revidere de eksisterende sedimentkort for Nordsøen (Figur 2.26). Til forskel fra kortet i figur 2.20,der viser storskala habitater, som er kombinationer af sedimenttyper, fysiske parameter som lysnedtrængningog vanddybde, viser figur 2.26 udelukkende forekomsterne af forskellige typer af sediment. Det ses af figur2.26 at den almindeligste sedimenttype i Nordsøen er sand, men at der også er store områder med blød bund(siltet sand). Spredt over den danske del af Nordsøen, men specielt omkring Jyske Rev, er der store områdermed hårdere bundtyper som grus, og stenet bund. Enkelte steder er der områder hvor havbunden har et islætaf hårde lerformationer.
38
Figur 2.26: Oversigt over områder i Kattegat og Østersøen hvor havbunden er undersøgt i 2011. De brune områder erundersøgt i forbindelse med råstofkortlægning og de grønne områder er undersøgt i forbindelse med kortlægningen afNatura-2000 områder (Nicolaisen et al. 2012)/ref. /53/.
2.2.4 Væsentlige habitattypera) Den bløde bundPå baggrund af bunddyrssammensætningen kan den bløde bund opdeles i en række underhabitater.E. Enklassisk måde at gøre det på, er den som Petersen fremlagde i starten af 1900-tallet, hvor han opdelte denbløde bunds dyresamfund for Kattegat op i 1)Brissopsis-Chiajei-samfundeti Kattegats dybeste dele, 2)Amphiura-samfundeti de næstdybeste dele, samt 3)Haploops-samfundeti den sydøstlige del.Artssammensætningen i blødbundssamfundene i Østersøen er i høj grad styret af saltholdigheden. I den nord-ligste del af Østersøen, nord for Samsø og i den nordlige del af Øresund, findes Amphiura-Samfundet. I Bæl-terne og den centrale del af Øresund findesAbra-samfundet,og i den mere brakke del af Østersøen findesØstersøsamfundet/Macoma-samfundet (ref. /52/). Udviklingen i gennemsnitligt artsantal pr. prøve og gen-nemsnitligt antal individer er ikke opgjort separat for hvert af disse samfund.Opfattelsen af havbundens dyresamfund som skarpt afgrænset er en simplificering. Undersøgelser fra bådeNordsøen (ref./53/) og Kattegat viser, at bundfaunaen er heterogent fordelt, og at de forskellige dyresamfundoverlapper hinanden.Søfjer-samfundet.Søfjer er polypdyr og er således i familie med koraller (ordenenPennatularia).De lever på blød bund påvanddybder fra 15 meter og ned til flere hundrede meters dybde i Norske Rende. De almindeligste arter afsøfjer i Danmark er søstrå (Virgulariamirabilis)og rød søfjer (Pennatulaphosporea).Søstrå er den hyppigst
39
forekommende art i den sydlige del af Kattegat, og rød søfjer er hyppigst i den nordlige del af Kattegat. Deto arter kan dog forekomme på samme lokaliteter (figur 2.27). I den centrale del af Nordsøen er de to arter afsøfjer sandsynligvis også udbredt over store områder af den bløde bund, men der findes ingen data for dendanske del af dette havområde. I Østersøen er det kun den nordligste del, Bælthavet, hvor saltholdigheden erhøj nok til, at søfjer kan leve.Søfjer er en karakterart for det samfund, der i den regionale havkonvention for Nordsøen, OSPAR, kaldes”Søfjer og gravende megafauna samfund”. Den gravende fauna, der hører til dette samfund, er forskelligearter af store krebsdyr mv. For Kattegat vil det typisk være jomfruhummer. Samfundet er kendetegnet ved, athavbunden er gennemgravet af et stort antal gange – på overfladen af havbunden ses dette som et stort antalhuller. Gangene anvendes ikke kun af de dyr, der graver dem, men virker også som gemmesteder for andrearter af bunddyr samt fisk.
Figur 2.27:Forekomsten af blød bund (lys brun) og af to arter af søfjer (Rød – Rød søfjer. Gul – Søstrå) i den danskedel af Kattegat (udtræk af DCEs bunddyrsdatabase)..
Fra 1885 – 1910 beskrev Petersen bundfaunaens sammensætning i de indre danske farvande og Skagerrak.Ved disse undersøgelser beskriver Petersen, at tætheden af søstrå i det sydlige Kattegat i gennemsnit var 8styk per kvadratmeter på den bløde bund (ref. /51/ og /52/). Videoundersøgelser viser, at tætheden i dag erlangt mindre, og at der kun er sporadiske forekomster af de to arter. Det er sjældent at finde en tæthed på blotén pr. kvadratmeter (ref. /53/ og /54/).HaploopssamfundetDet er to arter af tanglopper, der har lagt navn til Haploopssamfundet – Almindelig haploops,Haploops tubi-colaog Fin haploops,Haploops tenuis.Begge tanglopper bygger læderagtige mudderrør, der stikker ca. 1 cmop af bunden. Fra rørene filtrerer de vandet for byttedyr. De to arter af haploops kan forekomme i en tæthedpå op til flere tusinde individer per kvadratmeter. Haploopssamfundet har i starten af 1900-tallet dækket ca.
40
en fjerdedel af havbunden i Kattegat på dybder større end 20 meter (figur 2.28). I den danske del af Kattegatfindes Haploopssamfundet i dag kun på to positioner øst for Læsø. I den svenske del af Øresund er haploops-samfundet udbredt i et begrænset område nord for Ven. Der kendes ingen forekomster af haploopssamfundeti Nordsøen, og i Østersøen er saltholdigheden i vandet for lav til, at haploops kan leve.
Figur 2.28: Forekomsten af haploopssamfundet i Danmark. Tv. udbredelsen i 1883-1917. Den røde stiplede linje marke-rer den daværende udbredelse af haploops-samfundet (efter Petersen 1918/ref. /52/). Th. den nuværende forekomst (blåprikker) inden for den danske eksklusive økonomiske zone (rød linje) (Data fra Conservation proposals, for ecologicallyimportant areas in the Baltic Sea, OCEANA 2012)/ref. /55/.
Hestemuslingebanker – biogene revHestemuslingen er i familie med blåmuslingen, men er en del større. Den bliver op til 20 cm lang og kanblive op til 50 år gammel. Den langsomme vækst gør hestemuslingen sårbar over for fysisk forstyrrelse. Hvisen del af en hestemuslingebanke ødelægges eller dør, vurderes det, at det tager10-25 år, før habitaten er gen-skabt (ref. /50/). Hestemuslinger kan lige som blåmuslinger danne rev - såkaldte biogene rev.Disserev erlevested for et stort antal arter, der dels lever på muslingernes skaller (epifauna), imellem muslingerne ogunder de døde skaller.Forekomsten af hestemuslinger i Nordsøen er undersøgt flere gange: i starten af 1900 tallet, fra 1982 – 1985,og i 2000. I starten af 1900 tallet var hestemuslingen hyppigt forekommende over store dele af Nordsøen,også enkelte steder i den danske del af Nordsøen. Ved undersøgelsen i 2000 blev hestemusling kun fundet påganske få positioner i Nordsøen heraf ingen i den danske del (Figur 2.28). I Kattegat er der enkelte forekom-ster af hestemuslinger (Figur 2.29).Forekomsten af hestemuslinger i Kattegat er undersøgt i perioden 1883-1917 (ref. /52/). I den periode varhestemuslinger vidt udbredt på den bløde havbund. De forekomster man kender i dag, er hovedsageligt pålavt vand < 20 meter og hård bund. Der ud over kendes der to forekomster på blød bund, disse forekomsterer begge på meget dybt vand (> 80 meter) i strømrenderne i området sydøst for Læsø.
41
Figur 2.29: Forekomsten af hestemuslinger ved tre forskellige undersøgelser. De sorte kryds indikerer positioner, hvorhestemuslinger er eftersøgt men ikke fundet, og de røde prikker indikerer fund af hestemuslinger (efter Callaway, R. etal., 2007)/ref. /21/.
1883-1917
2010
Figur 2.30: Hestemuslinger i den danske del af Kattegat og Bælthavet. Tv. Forekomster i perioden 1883-1917. Lyse-grønne prikker - forekomster registreret ved hjælp af bundslæbende redskaber (Petersen, C. G: J., 1893)/ref. /22/. Mør-kegrønne prikker – forekomster registreret med bundhenter (Petersen, C. G. J., 1918)/ ref. /52/. Th. Blå prikker - fore-komster af hestemuslinger 2010-2012 (Data fra Conservation proposals, for ecologically important areas in the BalticSea, OCEANA 2012)/ref. /22/, (Nicolaisen et al. 2012)/ref. /53/, og (pers komm. Carsten Dahl)/ref. /56/.
42
b) Den hårde bundBundtyper med kornstørrelser, der er større end siltet sand, medregnes til det, vi her definerer som hård bund.Efter denne definition består store dele af den danske havbund af hård bund. Hovedparten af den hårde bunder sandbund, men der er også mindre områder med grus og sten (figur 2.20). De lavvandede dele af den hår-de bund dækkes i overvejende grad af vandrammedirektivet. Inden for den dybe del af den hårde bund over-våges stenrev og boblerev i det nationale overvågningsprogram.StenrevI det nationale overvågningsprogram følges dækningsgraden og artsantallet af makroalger på stenrev i åbnefarvande i Kattegat og Bælthavet. I forhold til perioden 1994-2001 er der en tendens til et fald i dæknings-graden, men faldet er ikke signifikant. Ændringer i dækningsgraden hænger sammen med ændringer i næ-ringsstoftilførslen til havet, men også en række andre faktorer f. eks. skibstrafik, trawling med bundslæbenderedskaber, samt nedgræsning fra søpindsvin, kan påvirke dækningsgraden negativt (ref. /57/, /58/ & /59/).
Figur 2.31: Kendte forekomster af boblerev i den danske del af det nordlige Kattegat (blå cirkler). Område med udsiv-ning af gas (tyrkis område) (ref. /62/). Områder undersøgt med sidescan (grønne områder) (ref. /53/ og /61/).Boblerev
Boblerev dannes, når fremsivende gas udsættes for en mikrobiel iltning i en havbund af sand. Herved dannessandstensformationer, der kan have form som søjler, klumper eller skorpelignende strukturer. Strukturerne erofte komplekse med et stort antal af sprækker og hulrum, der kan udnyttes af mange forskellige organismer.Forekomsten af boblerev er knyttet til gasforekomster i den nordvestlige del af Kattegat. Ud over de fore-komster af boblerev, der er vist på figur 2.31, er der fundet to boblerev på Store Middelgrund i den centraledel af Kattegat, og et på Store Rev i Nordsøen.
43
TobisområderTobis er en af de vigtigste byttefisk i Nordsøen og Kattegat. Der findes fem tobisarter i danske farvande,hvoraf havtobisen (Ammodtyesmarinus)og kysttobisen (A.lancea)er dominerende arter. Begge arter lever iNordsøen, Skagerrak og de indre farvande, mens havtobis ikke findes i Østersøen. Alle fem arter forekom-mer kun i veldefinerede områder, da de stiller specifikke krav til deres habitat. Tobis graver sig ned i hav-bunden om natten og i de mørkeste vintermåneder. For at havbunden er egnet til, at tobiserne kan grave signed i, skal den bestå af groft sand med et lavt indhold af dynd og ler (≤ 6 %) (ref. /60/). I forbindelse medNaturstyrelsens kortlægning af havbunden i Nordsøen er der fundet områder, som matcher disse krav, ogsom er sammenfaldende med de områder, hvor der typisk trawles efter tobis. Det regnes derfor som sikkert,at tobiser anvender disse områder, når de skal grave sig ned (figur 2.32).
Figur 2.32: Undersøgelsesområderne der er blevet gennemsejlet med sidescan sonar i 2010 (grønne områder).Sammenfald mellem tobisfiskeområder (blå områder) og sejllinjer hvor naturtypen sandbanker er registreret (brunestreger) (Nicolaisen et al. 2010)/ref. /7/.
44
2.3.Biologiske forholdKarakteriseringen af de biologiske forhold omfatter:Plante- og dyreplanktonBlomsterplanter, makroalger og bunddyrFiskebestandenes strukturPopulationsdynamik, udbredelse og status for pattedyrarterPopulationsdynamik, udbredelse og status for havfuglePopulationsdynamik, udbredelse og status for andre arterForekomst, tæthed og rumlig udbredelse af ikke-hjemmehørende arter
En generel sammenhæng mellem de forskellige biologiske komponenter plankton, bundlevende organismer,fisk, fugle og pattedyr i det marine økosystem er vist i (figur 2.31).
Figur. 2.31: Skematisk præsentation af et forenklet økosystem i Østersøen (HELCOM, 2010)/ref. /9/.
2.3.1 Plante – og dyreplanktonPlankton er en samlet betegnelse for organismer, der lever i de frie vandmasser, og hvis egen bevægelse ikkeer kraftig nok til at gå imod strømmen.Planteplanktonet indtager en central rolle i vandsøjlen. De er hovedleverandørerne af organisk stof, som allelevende organismer skal bruge. Produktionen af organisk stof sker igennem en proces, hvor kuldioxid, vandog lysenergi forbindes til organisk stof. Til produktionen af organisk stof optager planteplanktonet endvidereen række næringsstoffer, herunder ikke mindst kvælstof og fosfor. Mængden af plankton findes ved at målekoncentrationen af klorofyl, idet alt planteplankton indeholder klorofyl. Når vandet indeholder høje koncen-trationer af klorofyl er der meget planteplankton og dermed også store mængder føde for rovdyrene. Desvær-re betyder den høje koncentration også at der kommer mindre lys ned til bundplanterne, som derved harsvært ved at overleve.
45
Planteplanktonet spises af dyreplanktonet i det omfang, det ikke når at synke ned på havbunden, hvor dettillige er føde for havbundens dyreliv. Planteplankton består i reglen af mikroskopiske organismer, hvoraf demest almindeligt forekommende slags er kiselalger, dinoflagellater og andre flagellattyper. Inde i den egent-lige Østersø er der hvert år store forekomster af blågrønalger i sommermånederne, som med strømmen kanføres til de danske havområder.Dyreplankton er et vidt begreb, der spænder fra mikroskopiske former til store flercellede organismer. Dy-replankton omfatter livsformer, der igennem hele livscyklusen lever i vandsøjlen (for eksempel dafnier ogvandlopper), samt former der kun er i vandsøjlen i en del af deres livscyklus (larveplankton og vandmænd).Larveplanktonet er mest udbredt i de kystnære områder og i shelfområderne. Omkring 2/3 dele af alle danskebunddyrarter har et larvestadium, hvor de lever i vandsøjlen. Dyreplankton udgør en vigtig fødekilde for fiskog havbundens dyreliv.2.3.2 PlanteplanktonForekomsten af planteplankton er tæt korreleret med indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor (Figur2.32), hvor det generelt kan ses, at koncentrationen er størst tættest ved kilderne. Herudover er planteplank-tonets biomasse i løbet af året korreleret med dagslyslængderne og temperaturen. Gennemgående er plante-plankton biomassen i Kattegat, Bælthavet og den vestlige Østersø højere end i den centrale del af Nordsøenog Skagerrak.Vækstsæsonen indledes normalt med en forårsopblomstring, der er domineret af kiselalger efterfulgt af fure-alger. Sommerens opblomstringer er præget af små flagellater og af små kiselalger, mens efteråret typisk haropblomstringer af dinoflagellater.
Figur 2.32: Satellitbilleder af forekomsten af planteplankton (middelkoncentration af klorofyl a) i april, juli og septem-ber 2010 (DMIDMI)/ref. /63/.
Nordsøen/SkagerrakData fra indsamlede vandprøver viser, at de højeste sommerkoncentrationer af klorofyl i Nordsø/Skagerrak-området findes i de kystnære vandområder. Klorofylkoncentrationerne falder gradvist op langs den jyskevestkyst til Skagen, som følge af den aftagende koncentration af næringsstoffer i Jyllandsstrømmens vand.Dette billede understøttes af sattelitdata, der også viser faldende klorofylkoncentrationer fra den jyske vest-kyst ud mod de mere åbne dele af Nordsøen/Skagerrak. Planteplankton er i dette område hovedsagligt sam-mensat af kiselalger og forskellige grupper af flagellater, dog kun med et meget beskedent bidrag af dinofla-gellater.
46
Kattegat/nordlige ØresundI Kattegat og det nordlige Øresund er klorofyl a koncentrationen ligeledes højest i de kystnære områder.Fytoplankton er i dette område helt domineret af kiselalger. Dinoflagellater og andre grupper udgør mindrebidrag til biomassen.Bælthavet og ØstersøenI Bælthavet/Østersøen findes de højeste klorofylkoncentrationer ligeledes i de kystnære områder, og de lave-ste koncentrationer findes i Østersøen omkring Bornholm og i det sydlige Øresund/Køge Bugt. Klorofylkon-centrationerne i de åbne dele af Bælthavet og den vestlige Østersø er højere end i den centrale og nordligedel af Kattegat samt omkring Bornholm. Planteplankton består i Bælthavet/Østersøen af en mere jævn forde-ling af hhv. kiselalger, dinoflagellater og andre grupper end i de øvrige områder (ref. /64/).2.3.3 DyreplanktonDen geografiske fordeling af dyreplankton viser, at de encellede former kan udgøre op imod 40 % af bio-massen af dyreplanktonet i de kystnære dele af havet, mens det i de åbne farvande i gennemsnit udgør lidtover 10 %. Den største dyreplankton biomasse findes i sommerperioden, hvor fødegrundlaget i form af plan-teplankton også har en høj biomasse (Figur 2.33).
Figur 2.33: Gennemsnitlig sommerbiomasse (�g C l-1) af vandlopper, ciliater og dafnier i de danske farvande forperioden 2004-2009. (Henriksen et al., in press)/ref. /64/. Vær opmærksom på at figuren benytter en forkert af-grænsning af de danske havområder. Se figur 1.1 for korrekt afgrænsning.
For dyreplankton er der store år-til-år variationer i den tidsmæssige udvikling af de forskellige dyreplank-tongrupper.I de åbne danske farvande fra Nordsøen og Kattegat til Bælthavet er der ikke stor forskel på sammensætnin-gen af dyreplankton. Sammensætningen af vandloppesamfundet i Østersøen adskiller sig fra de andre områ-der, idet de oceaniske slægter ikke er til stede. I de åbne indre danske farvande er der de sidste 25 år ikkesket en signifikant ændring af biomassen af vandlopper, dafnier og mikrodyreplankton, mens foreløbige re-sultater fra Nordsøen tyder på, at biomassen af vandlopper er halveret.2.3.4 Blomsterplanter, makroalger og bunddyrKarakteriseringen af den vegetation, der er hæftet til bunden i de åbne havområder, har fokus på algerne.Blomsterplanten ålegræs har sin altovervejende hovedudbredelse kystnært inden for 1 sømil fra basislinjen,og karakteriseringen og beskyttelsen af ålegræs er derfor primært knyttet til vand- og naturplanerne.Den fastsiddende vegetation af tang (makroalger) skaber rige og varierende levesteder for bunddyr og fisk.Bundfaunaen er vigtig for omsætningen af organisk stof, som bundfælder. Samtidig kan muslinger, der lever
47
af at filtrere partikler i vandet i områder med muslingebanker, have en markant indflydelse på vandsøjlensplante- og dyresamfund. Bundfaunaen er en vigtig fødekilde for fisk og havfugle.Blomsterplanter og makroalger (tangplanter)Makroalgevæksten på stenrev i indre danske farvande er, udover afhængigheden af saltholdigheden, signifi-kant korreleret til koncentrationerne af næringsstoffer i vandsøjlen og lyssvækkelsen ned gennem vandsøjlensom følge af planteplanktonvæksten.Antallet af makroalgearter aftager fra ca. 250 i Bælthavet til omkring 80 arter i farvandet omkring Bornholm.Udbredelsesmønstret skyldes primært den faldende saltholdighed fra Bælthavet til havet omkring Bornholm.I figur 2.34 er vist artssammensætningen og dækningsgraden af makroalger på fire stenrev i Kattegat.
Figur 2.34: Dominerende arters dækning på tre udvalgte stenrevslokaliteter. Revene er undersøgt fra toppen og nedtil den dybde, hvor der endnu fandtes egnede sten for plantevækst (Henriksen et al., in press)/ref. /64/.
KattegatEt gennemgående træk er, at makroalgernes tilstand generelt ikke er tilfredsstillende, og der synes ikke atvære tale om nogen generel forbedring af algevegetationens udbredelse fra 1993 og frem til i dag på trods afden faldende udledning af næringsstoffer. Der har dog været enkelte år med lav tilførsel af kvælstof til hav-områderne som f.eks. i 2007 og 2010, hvor algernes tilstand på stenrev i åbne farvande var markant bedreend gennemsnittet for perioden 1993-2006.
48
Undersøgelser har også påvist effekter af fysiske forstyrrelser på stenrevet i Natura-2000 området på StoreMiddelgrund. Derudover er det påvist, at søpindsvin kan have en signifikant indflydelse på vegetationenstilstand. Søpindsvin kan være helt fraværende eller meget talrige på specifikke rev og vanddybder, hvor sali-niten er over 22-24 psu.Tangskoven i dybere dele af revområder i det nordlige Bælthav og det sydlige Kattegat er alvorligt nedgræs-set pga. masseforekomst af søpindsvin (ref. /64/). Masseforekomsten af søpindsvin formodes at hænge sam-men med manglende kontrol fra fisk, hummere og krabber.Bælthavet og den vestlige ØstersøForekomst af store bestande af muslinger på hårdbundslokaliteter i Smålandsfarvandet og i den vestligste delaf Østersøen har utvivlsomt en stor effekt på algevegetationens udbredelse. Forekomsten af muslinger ersandsynligvis reguleret af tilgængelig føde (planteplankton) i disse områder, som igen afhænger af mængdenaf næringssalte.BunddyrI de indre farvande er udviklingen af bundfaunaen fra før 1994 forholdsvis usikker, da der kun findes data frafå stationer. De få eksisterende data viser dog, at der er sket en markant ændring i sammensætningen afbundfaunaen igennem de sidste 31 år, idet gruppen af arthropoder (hovedsageligt krebsdyr) er gået tilbagemens polychaeterne (havbørsteorme) og echinodermerne (især slangestjerner) er blevet relativt mere almin-delige (figur 2.35 og 2.36).Kattegat/nordlige ØresundEfter 1994 er bundfaunaen i Kattegat og det nordlige Øresund generelt velundersøgt, og tilstanden og udvik-lingen kan vurderes i perioden 1994 til 2010, hvor der er blevet taget prøver årligt undtaget 2009, hvor derikke var programsat prøvetagning. Data viser, at bundfaunaen på de enkelte stationer inden for området i højgrad viser samme udviklingstendenser. Biodiversiteten har været markant faldende i de sidste 15 år på samt-lige stationer, og samlet set er der tale om en halvering af artsantallet (Figur 2.35 og 2.36). Biomassen ogtætheden har ligeledes været faldende i perioden muligvis som følge af forringet fødegrundlag. Prøveindsam-lingen fra 2010 viser imidlertid en markant stigning i artsantallet og individtætheden. Da der mangler datafra 2009, er de nærmere omstændigheder omkring denne markante udvikling ikke klarlagt. En hypotese erdog, at hændelsen skyldes usædvanligt gode vilkår for rekrutteringen af bunddyrlarver i enten 2008 eller2009 (Hansen & Josefson 2011)/ref /?/. Området har som helhed kun i ringe grad været påvirket negativt afiltsvind i de senere år, dog med undtagelse af 2002, hvor specielt Øresund og det vestlige Kattegat var påvir-ket.Bælthavet/ØstersøenDe åbne dele af Bælthavet udviser en stor grad af samme variation i bunddyrfaunaen som i de åbne dele afKattegat (Figur 2.37), hvilket formodentligt skyldes, at de to områder er tæt forbundet hydrografisk. Detgiver ensartede fysiske forhold for bundfaunaen. Rekrutteringen, der i høj grad styrer sammensætningen afbundfaunasamfund, kan dermed ske fra de samme voksne populationer af dyr, når der er en tæt kobling mel-lem dem.I den vestlige Østersø er variationerne i iltsvindsudbredelsen fra år til år en hovedårsag til den variation iindividtæthed, biomasse og artsrigdom, som ses mellem de forskellige år.
49
25201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 2010Stn. P46Stn. P35Stn. P11Stn. 1416Stn. 42
25Stn. 49
25201510501995 2000 2005 20101995 2000 2005 201020Stn. 150Stn. 155Stn. 1402
25201510501995 2000 2005 2010121086420Stn. 158Stn. P6
201510525201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 2010P21Stn. 409
1510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 2010Stn. P23Stn. 413
1995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 201025201510501995 2000 2005 2010Stn. P9Stn. P26
Figur 2.35: Udviklingen i artsrigdommen af bunddyr i perioden 1994 til 2010 for 17stationer i Kattegat. Punkter angiver gennemsnitlige antal arter i en Hapsprøve (n= 5-10)for hver station. Blå linier er fremkommet ved lineær regression i perioden 1994-2008.Røde punkter angiver artsrigdommen for 2010 (Henriksen et al., in press)/ref. /64/.
70006000AnnelidaArthropodaEchinodermataMolluscaAndet
Abundans, m-2
50004000300020001000019801985199019952000
2005
2010
Figur 2.36: Udvikling i individtætheden af bunddyr (hhv. havbørsteorme, krebsdyr, pighude og bløddyr) i perioden1979-2010 vist som gennemsnit for tre stationer i Kattegat, Øresund og Bælthavet (Henriksen et al., in press)/ref. /64/.
50
25201510501995 2000 2005 20101995 2000 2005 2010Stn. 31SStn. 14
543210
Stn. 444
151050
Stn.952
1995 2000 2005 2010
1995 2000 2005 2010
Figur 2.37: Udviklingen i artsrigdommen af bunddyr i perioden 1994 til 2010 i Bælthavet (st. 31S og 14) og i den vest-lige Østersø (st. 444 og 952). Punkter angiver gennemsnitlige antal arter i en Hapsprøve (n= 5-10) for hver station. Blålinier fremkommet ved lineær regression i perioden 1994-2008. Røde punkter angiver artsrigdommen for 2010 (Henrik-sen et al., in press)/ref. /64/.
Der er i forbindelse med Femern Bælt baseline undersøgelserne i perioden 2008-10 (FEMA 2011)/ref. /47/foretaget en omfattende kortlægning af bundfaunaen og dens udbredelse (Figur 2.38). Undersøgelsen haridentificeret otte forskellige samfund, som efterfølgende er modelleret til et udbredelseskort, samt beregnetfordelingen af biomassen for blåmuslinger (Figur 2.39).
Figur. 2.38: Bunddyrsamfund i Femern Bælt kortlagt itilknytning til Femern Bælt VVM undersøgelserne (FE-
MA 2011)/ref. /47/
Figur 2.39: Udbredelse af bunddyrssamfund i FemernBælt 2008-2010. (Abra = fjordmusling; Mytilus = blå-musling; Mya-Cerastoderma = sandmusling; Corbula =bønnemusling; Tanaissus = krebsdyr sp.) og biomasse forblåmusling(FEMA 2011)/ref. /47/.
2.3.5 Fiskebestandenes strukturI den seneste optælling af danske marine fiskearter er der registreret 194 arter (79 % af Danmarks fiskearter),som er gydende i saltvand. I Østersøen lever der ca. 100 fiskearter, mens der i Nordsøen lever ca. 230 fiske-arter. Det lavere artsantal i Østersøen skyldes primært den lave saltholdighed.
51
I basisanalysens karakterisering er hovedvægten lagt på de væsentligste kommercielt udnyttede bestande affisk og skaldyr.Ved valg af fisk til brug for karakteriseringen af de biologiske forhold i basisanalysen har fokus været på atbeskrive tilstanden for de kommercielt vigtigste arter samt på arter der adskiller sig væsentligt i deres biolo-gi. I det følgende er tilstanden for følgende arter omtalt: torsk, sild, rødspætte og tobis. De vigtigste udbre-delsesområder er vist i figur 2.40.Torsken bliver ca. 1,5 m lang og vejer da 40 kg. Denlever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturerpå 2-10C. Den lever hovedsageligt udbredt nær hav-bunden, men større torsk forekommer også i vandsøj-ledn. Føden består af krabber og andre fisk (bl.a. sild).Den gyder æggene frit i vandsøjlen fra januar til maj.Torskens opvækstområder er ved Storbritanniensøstkyst, i den centrale Nordsø og ind i Skagerrak samti Østersøen
Silden bliver indtil 40 cm og når en alder på mellem 20-25 år. Den lever i vandsøjlen og færdes i stimer. Sildenlever af dyreplankton. I de danske farvande tilhører sil-den mange forskellige stammer, der adskiller sig vedforskelle i gydeperiode, vandringsveje, levevis og vækst.Silden gyder langs havbunden og klæber sine æg fast pågroft sand og grus. Når æggene klækkes driver sildelar-verne for det meste med havstrømmene. Vigtige op-vækstområder er i den sydlige og østlige Nordsø og iSkagerrak.Havtobis bliver indtil ca. 25 cm lang og er da ca. 10 år.Tobisen har en vigtig rolle i havets økosystem somfødeemne for mange havfugle, rovfisk og havpattedyr.Havtobisen tilbringer de mørke timer af døgnet og detmeste af vinterhalvåret nedgravet i havbunden. I deaktive måneder befinder de sig i de frie vandmasser idagtimerne for at indfange deres føde (zooplankton).Havtobisen gyder sine æg december-januar langs hav-bunden hvor den klæber æggene fast til sedimentet.Den forekommer i områder, hvor havbunden består afgroft sand, og hvor der er stærk strøm over havbundenpå dybder mindre end ca. 80 meter.
52
Rødspætten bliver indtil 1 m lang og vejer da ca. 7 kg.Den findes på 10-50 meters dybde. Den foretrækkersandet, gruset eller mudret bund. Om natten er de voks-ne rødspætter oftest fødesøgende, mens de om dagen ernedgravede. Rødspætten gyder sine æg i vandsøjlen,hvorefter æggene driver med havstrømmene mod op-vækstområderne langs kysterne. Efter larveperioden ivandsøjlen sker der en metamorfose, hvorefter de søgerned til havbunden som små fladfisk.
a)
b)
c)
d)
Figur 2.40: Vigtigste udbredelsesområder for a) torsk, b) sild, c) havtobis og d) rødspætte. Kort er baseret på surveydata (DTU Aqua). BITS = Baltic International Trawl Survey i Østersøen, Bælterne og Kattegat. IBTS = InternationalBottom Trawl Surveys i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. (Warnar et al., in press)/ref. /65/
Forvaltningen af de kommercielle arter foregår inden for rammerne af EU's fælles fiskeripolitik (CFP). Ihenhold til den fælles fiskeripolitik forvaltes fiskerierne således, at fiske- og skaldyrsbestande senest i 2015er på et niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). MSY forvaltningen blev ind-ført som det generelle princip i 2010.
53
I MSY forvaltningen indgår blandt andet en referenceværdi (B-trigger) for bestandens størrelse samt en for-sigtighedsreferenceværdi (B-pa). Således er bestanden i god tilstand, når biomassen er større end den define-rede referenceværdi (B-trigger). Forsigtighedsreferenceværdien (B-pa) angiver den størrelse, bestanden i deårlige vurderinger som minimum skal have, for at man med meget stor sandsynlighed kan være sikker på, atden reelle bestandsstørrelse er over det niveau, hvor bestanden kan opretholdes. Endeligt anvendes en mini-mumsgrænse (B-lim) for bestandens størrelse målt som gydebiomasse som angiver, at der er en alvorlig risi-ko for at bestanden kollapser (Figur. 2.41).a)b)
Fig 2.41: Udvikling i gydebiosmasser for Torsk i Nordsøen og Skagerrak (a) og vestlige Østersø (b). (SSB = gydebio-masse). (Warmar et al., in press)/ref. /65/.
Referencepunkterne Fmsy (dødeligheden ved maksimal bæredygtig udnyttelse) og B-trigger er ved udgangenaf 2011 endnu ikke defineret for alle bestande (Tabel 2.1). Det skyldes, dels at der ikke gennemføres analyti-ske bestandsvurderinger for alle bestande, og dels at de analyser, der skal til for at fastlægge referencepunk-terne, ikke er gennemført for alle bestande. I de tilfælde, hvor B-trigger ikke er defineret, anvendes Bpa somreferencepunkt for god miljøtilstand.Gydebiomassen varierer fra år til år for de fleste kommercielle arters vedkommende blandt andet som følgeaf fiskeriintensiteten, variationer i havstrømmenes forløb og klimatiske forhold, mv. Som eksempel er i figur2.41 vist den tidlige udvikling i gydebiomassen for torsk i både Nordsøen og Østersøen. Her har bestandensstørrelse (udtrykt som gydebiomasse) været faldende siden begyndelsen af 1970’erne, men har siden 2008udvist en svagt stigende tendens.En generel vurdering af de vigtigste fiskebestandes tilstand fremgår af tabel 2.1.
54
Tabel 2.1:Udvalgte Fiskebestandes tilstand baseret på MSY (B-trigger) eller Bpa i 2011 fra Nordsøen, Katte-gat og Vestlig Østersø (Warnar et al., in press)/ref. /65/.
FiskearterNavn (latinske navn)Torsk (Gadusmorhua)
MSY (B-trigger) eller Bpa (ICES 2011)Nordsø og SkagerrakKattegatVestlige Østersø
Sild (Clupeaharen-2010gus)Havtobis (Ammodytesmarinus)Rødspætte(Pleuro-nectes platessa)Over Bpa ellerMSY B triggerUnder Bpa ellerMSY B trigger
2010
Kattegat/ Skagerrak: Ikke defineretikketilstrækkeligviden.Ingen assess-Ikke defineret iment eller ikkeforhold til Bpatilstede i far-eller MSY B trig-vandetger
Gyde- og opvækstområder for fisk.Generelt har alle områder i danske farvande betydning for gennemførelse af forskellige fiskearters livscy-klus. Særlig kystzonen er et højproduktivt område, og omkring 75 % af alle fiskearter - med kommercieleller rekreativ interesse - er på mindst et tidspunkt i løbet af livscyklen associeret med kystzonen.Ofte vil en art have forskellige krav til levesteder som æg, larve, juvenil og voksen fisk. F.eks. gyder mangefladfisk på dybere vand og vokser op i lavvandede, kystnære områder. Tobisen i Nordsøen graver sig ned isedimentet om natten og om vinteren og er afhængig af habitater bestående af groft sand med meget lidtfinstof (silt, dynd eller ler) dvs. sandbanker. Den østlige Østersøtorsk gyder i særlige gydeområder på dyberevand i f.eks. Bornholmerdybet. Efter æggene er klækket driver torskelarverne med havstrømmene for til sidstat bundfalde og vokse op i mere lavvandede områder. Uden for gydeperioden findes torsken som voksen fiski relativt større tæthed på lokaliteter med eksempelvis rev og vrag end på mere homogen, glat bund.I figur 2.42a og 2.42b er vist gydeområder for torsk i Nordsøen og Østersøen og i figur 2.43a og 2.43b er vistde kendte gydepladser for sild i Nordsøen og de indre danske farvande.
55
Figur 2.42a: Torskens kendte gyde- og opvækstområ-der i Nordsøen/Skagerrak (gul: gydeområder, blå:opvækstområder). (Warnar et al., in press)/ref. /65/
Figur 2.42b: Torsk (Gadus morhua), østlig bestand. Kendtegyde- og opvækstområder (gul: gydeområder, blå: opvækst-områder. (Warnar et al., in press)/ref. /65/
Figur 2.43a: Sildens kendte gyde- og opvækstområderi Nordsøen/Skagerrak (gul: gydeområder, blå: op-vækstområder. (Warnar et al., in press)/ref. /65/
Figur 2.43b: Sildens kendte gyde- og opvækstområder i deindre farvande (gul: forårsgydere, grøn: efterårsgydere).(Warnar et al., in press)/ref. /65/
2.3.6 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for marine pattedyrarterI de danske farvande forekommer der faste bestande af spættet sæl og gråsæl samt forekomst af marsvin,hvidnæset delfin og vågehval. I karakteriseringen til brug for basisanalysen er de mest udbredte arter, som erspættet sæl og marsvin, blevet valgt. Der findes ikke marine krybdyrarter i danske farvande. Spættet sæl ogmarsvin tilhører øverste led i økosystemet, de såkaldte toppredatorer.Spættet sæl er den mest udbredte sælart i Danmark. I august skifter sælerne pels, og de opholder sig somfølger deraf på land en stor del af tiden. Sælen lever af alle slags fisk, men kan også spise krebsdyr og blæk-sprutter. Den kan blive op til 30 år gammel i naturen. Den yngler i Kattegat omkring Læsø, Anholt og Hesse-lø, samt Samsø i Bælthavet, mens den i den vestlige Østersø yngler i mindre kolonier spredt over et størreområde (bl.a. Saltholm, Rødsand og Bøgestrømmen). I Nordsøen yngler den i Vadehavet.
56
Den spættede sæl går på land hele året,men det er især i yngleperioden, og nårsælerne fælder deres pels, at man finderdem på land. Her har to store gråsælerblandet sig i selskabet af spættede sæler.Foto: Jonas Teilmann
Siden fredningen i 1977 har bestandene af spættet sæl været voksende, med undtagelse af nogle markantenedgange i 1988 og 2002, som var forårsaget af udbrud af en virussygdom. Ved den seneste optælling fra2009 blev den danske bestand opgjort til ca. 14.000 dyr (Figur 2.44).180001600014000
Antal spættet sæl
120001000080006000400020000197619781980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082010
År
Figur 2.44:Totale antal spættede sæler i de danske farvande. Optællinger fra fly i augustinkl. 43 % sæler i vandet. I 1976-1978 er tallene estimeret ud fra ikke standardiseredetællinger. Optællinger fra fly blev ikke foretaget på alle lokaliteter i 1993, 1995, 1997 og1999. Antallet i disse år er derfor fremkommet ved en interpolation mellem foregående ogefterfølgende år (Henriksen et al., in press)/ref. /64/.
Marsvin er en lille hval der forekommer almindeligt udbredt i Nordsøen og i de indre danske farvande (Figur2.45). Marsvin lever fortrinsvis af fisk, som den fanger i vandsøjlen, men er også kendt for at tage fladfiskfra havbunden.Der blev set færre marsvin i 2005 i forhold til 1994 i den danske del af Nordsøen. Om det skyldes en omfor-deling af marsvin i hele Nordsøen, eller om nogle del-bestande er gået tilbage og andre frem, er uvist. Detsamlede antal marsvin i Nordsøen er uændret fra 1994 til 2005.
57
Bestanden i de indre farvande Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø har tilsyneladende været præget aftilbagegang i perioden. Resultaterne fra opgørelserne i 1994 og 2005 er dog ikke forskellige statistisk set pågrund af en stor usikkerhed på estimaterne.Figur 2.45: Fordeling af satellitmærkede mar-svin i perioden 1997-2007, vist som posi-tionstætheder baseret på en lokalisering afhvert dyr hver fjerde dag. Grøn indikerer dyrfra bestanden i de indre danske farvande (38individer, 950 positioner) og blå indikerer dyrfra Nordsøbestanden (26 individer 665 positi-oner). De områder, der er indrammet med ensort konturlinie, indikerer de områder, hvortætheden af marsvin er størst. Der er ikkemærket marsvin i den sydlige del af Nordsøen(Henriksen et al., in press)/ref. /64/.
2.3.7 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for havfugleDer er ingen almengyldig definition af, hvad der forstås ved en havfugl. Her anvendes termen om fugle, dersøger deres føde på det åbne hav, og som udgør et vigtigt element af havets økosystem. De fleste havfugleomkring Danmark hører til gruppen af kystnære havfugle. Til brug for basisanalysen er der foretaget en ud-vælgelse af nogle få karakteristiske fuglearter, der forekommer i et betydende antal og samtidig forekommeruden for selve kystzonen. De tilgængelige data for antallet af overvintrende lommer og sortænder mv. i dan-ske farvande giver ikke mulighed for en vurdering af ændringer i bestandenes størrelse.Rød- og sortstrubet lomDe danske farvande er vigtige overvintrings- og fældningsområder for lommer (den rødstrubede og sortstru-bede lom). En betydelig del af den totale bestand opholder sig i de danske farvande om vinteren (Figur 2.47).I Nordsøen og Skagerrak er lommerne især talrige om foråret, når de under forårstrækket i april/maj ankom-mer i betydelige antal (Figur 2.48). Hovedparten af lommerne opholder sig i områder, hvor vanddybden ermellem 10 – 22 meter. Lommerne lever af fisk, krebsdyr og andre smådyr.
58
Figur 2.47: Den modellerede fordeling af rød- ogsortstrubede lom i de indre Danske farvande i vinte-ren 2008. Tætheder er angivet som antal/km2(Hen-riksen et al., in press)/ref. /64/.
Figur 2.48: Fordelingen af observerede rød- ogsortstrubede lom i den østlige del af den danske Nord-sø. Optællinger fra fly i april 2008 og april 2009(Henriksen et al., in press)/ref. /64/.
SortænderDe danske farvande udgør det vigtigste overvintringsområde for den vesteuropæiske vinterbestand af sort-ænder. Navnlig Kattegatområdet mellem Læsø og Anholt anvendes til overvintring og om sommeren somdet vigtigste fældningsområde i Danmark (Figur 2.49). I den sydlige del af Nordsøen forekommer sortandenom sommeren i fældningsperioden i området ud for Vadehavet. Hovedparten af sortænderne træffes i områ-der med vanddybder fra 2-10 meter. Sortænderne lever primært af muslinger samt andre smådyr.
Figur 2.49: Den modellerede fordeling af 401.339Sortænder i de indre danske farvande, registreret vedoptællinger fra fly i vinteren 2008. Tætheder er angi-vet som antal/km2(Henriksen et al., in press)/ref./64/.
Figur 2.50: Den modellerede fordeling af 28.255 hav-litter i de indre danske farvande, registreret ved optæl-linger fra fly i vinteren 2008. Tætheder er angivet somantal/km2(Henriksen et al., in press)/ref. /64/
HavlitHavlitten anvender de danske farvande som overvintringslokalitet. Den egentlige Østersø udgør det vigtigsteovervintringsområde (Figur 2.50). Den danske bestand af havlitter udgør en mindre del af den samlede øster-
59
sø-bestand. Det er især området omkring Rønne Banke, der er et vigtigt overvintringsområde for havlitten.Langt hovedparten af forekomsten er i områder med vandybder på 6-22 meter. Optællinger i Østersøen indi-kerer en reduktion i antallet af havlitter, der overvintrer dér. Havlittens føde består af muslinger og andresmådyr.AlkefugleAlkefuglene alk, lomvie og tejst forekommer udbredt i de danske farvande om vinteren. I figur 2.51 er ud-bredelsen vist i den østlige del af den danske Nordsø om foråret. I Kattegat findes endvidere en stor vinterfo-rekomst af alkefugle i området mellem Anholt og Sjælland (Figur 2.52). Fuglene yngler primært i nordskan-dinavien, men også i området ved Bornholm, som huser en mindre bestand. Langt den overvejende del afikke-flyvende alkefugle forekommer i områder med vanddybder fra 18-36 meter. Deres føde består af fisk ogkrebsdyr.
Figur 2.51: Fordelingen af observerede Alke/Lomvieri den østlige del af den danske Nordsø ved optællin-ger fra fly i april 2008 og april 2009 (Henriksen et al.,in press)/ref. /64/.
Figur 2.52: Den modellerede fordeling af 76.573Alke/Lomvier i de indre danske farvande, registreretved optællinger fra fly i vinteren 2008. Tætheder erangivet som antal/km2(Henriksen et al., in press)/ref./64/.
Den tidsmæssige udvikling i antallet af overvintrende lommer og sortænder kan ikke fastlægges med sikker-hed. I tabel 2.2 er vist nogle estimater af den aktuelle forekomst af de havfugle, der indgår i basisanalysen.Tabel 2.2:Estimater af den nationale forekomst af fem væsentlige arter af havfugle i danske farvande.Opgørelserne er baseret på undersøgelser i sommeren 2006, vinteren 2008 og foråret 2008 og 2009 (mo-dificeret efter Petersen & Nielsen 2011)/ref. /66/ og (Henriksen et al., in press)/ref. /64/.
Rødstrubet/Sortstrubet LomSortandHavlitAlk/Lomvie
Vinter10-15.000600.00028.00076.000
Forår20.000
Sommer55.0000
60
Andre fugleI bælterne og Østersøen forekommer meget betydelige mængder af specielt overvintrende og gennemtræk-kende vandfugle. Det drejer sig i de helt kystnære områder specielt om knopsvaner, gæs og svømmeænder,og i det lidt mere marine miljø om dykænder som troldand, taffeland, hvinand, edderfugl, den skrutryggedehavkrudtugle, havlit, toppet skallesluger, stor skallesluger og andre dykandearter. Desuden er der forekom-ster af lappedykkere (specielt toppet og gråstrubet lappedykker) samt rødstrubet lom i den vestlige del ognoget færre sortstrubede lommer i den østlige del.I Østersøen forekommer store antal edderfugle i den vestlige del, men de aftager betydeligt i antal øst for detcentrale Lolland. Tilsvarende er der relativt få havlitter i den vestlige del af Østersøen, mens disse forekom-mer mere talrigt i den østlige del af området og helt specielt på Rønne Banke. Fordelingsmønsteret formodesat skyldes gradienten i saltholdigheden i Østersøen, der igen påvirker blåmuslingernes størrelse. Edderfuglekan håndtere store blåmuslinger, der specielt trives i det mere saltholdige område i den vestlige del, menshavlitterne selekterer på meget mindre muslinger, der specielt findes i den mere ferske, østlige del af områ-det.Østersø-bestanden af edderfugl er i tilbagegang, specielt i fuglenes yngleområder i Sverige og Finland (ref./67/). Hvis den tendens vedvarer, må der forventes tilbagegange i antallet af overvintrende edderfugle iDanmark. Den danske bestand af edderfugle er klassificeret som værende i ”ugunstig bevaringsstatus”.Der er indikationer for, at fløjlsand er i tilbagegang som overvintrende i danske farvande. Dette kan eventueltskyldes ændringer i forholdene for overvintrende fugle længere østpå i Østersøen. Antallet af overvintrendesangsvaner, canadagæs, grågæs og store skalleslugere har været i kraftig stigning siden midten af 1990-erne.BifangstBifangst af havfugle i danske farvande sker fortrinsvis i vinterhalvåret, idet de fleste lommer, lappedykkere,svømmeænder og dykænder opholder sig ved ferskvand i sommerhalvåret, men trækker ud på havet i vinter-halvåret.Den hidtil eneste, systematiske undersøgelse af fuglebifangstens omfang i danske fiskerier blev gennemført iet samarbejde mellem DFU/DTU Aqua og DMU i perioden fra december 2001 til april 2004 ((ref. /68/) iområdet omkring Ærø. Ederfugl er langt den hyppigste art med 598 (71 %) af de i alt 841 beregnede bifang-ster. Bifangsten af ederfugle skal ses i forhold til, at der blev beregnet at være op til 142.000 ederfugle i un-dersøgelsesområdet, og at jagtudbyttet i området var på 24.485 ederfugle. Det betyder, at bifangsten for eder-fugle udgør 0,4 % af antallet af fugle i området og 2,3 % af den samlede, menneskeskabte dødelighed i un-dersøgelsesområdet. Der blev beregnet at være op til 9.000 havlitter i området. Den beregnede bifangst på 63fugle udgør altså 0,7 % af antallet af fugle i undersøgelsesområdet.2.3.8 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for andre arterFiskeri efter hvirvelløse dyr såsom hummer og jomfruhummer beskrives i dette afsnit. Disse arter er vigtigefor havbundens struktur.
61
Hummeren bliver i sjældne tilfælde indtil 75 cmstor målt fra pandetorn til halespids og kan vejeop til 4 kg
Jomfruhummeren bliver ca 20-25 cm lang måltfra pandetorn til halespids.
Hummerens hovedudbredelse er i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat på 2-40 meters vanddybde ved stenreveller klippegrund. (Figur 2.53). De nyklækkede larver har et kortvarigt livsstadium i vandsøjlen, inden desøger ned mod havbunden. Hummeren er nataktiv og lever af småfisk og andre krebsdyr.Jomfruhummeren lever på blødbunden i Nordsøen, Skagerrak og i Kattegat på dybder fra 20-30 meter og nedtil flere hundrede meters dybde (Figur 2.54). De voksne individer er stationære og opholder sig ofte i gravedehuler i havbunden. Jomfruhummeren forlader hulen, når den skal søge føde som består af små bunddyr, ormeog krebsdyr.
Figur 2.53: Udbredelse af hummer i Nordsøen , Ska-gerrak og Kattegat baseret på landinger pr. ices-squarefra logbøger i år 2009 (Warnar et al., in press)/ref. /65/.
Figur 2.54: Udbredelse af jomfruhummer i Nordsøen, Skager-rak og Kattegat baseret på landinger fra VMS data i år 2009(Warnar et al., in press)/ref. /65/.
62
Der laves ingen bestandsvurdering af almindelig hummer i dansk farvand. Tilstanden for jomfruhummerbe-standen estimeres årligt med hjælp af en videoslæde og vurderes på den baggrund samt på grundlag affangststatistikker til at være stabil. Trawlfiskeri efter jomfruhummer resulterer i bifangster og udsmid aftorsk, kuller og hvilling foruden et stort udsmid (discard) af små jomfruhummere under 50 mm (Figur 2.55).Figur 2.55: Længdefordeling afjomfruhummer baseret på observa-tioner fra observatørture (DIS –discard og KON – konsum). Sommål for længden af jomfruhummeranvendes rygskjoldslængden afmålti mm (Warnar et al., in press)/ref./65/.
2.3.9 Forekomst, tæthed og rumlig udbredelse af ikke-hjemmehørende arterDer findes mange forskellige ikke-hjemmehørende arter i havet fortrinsvis dog i kystnære områder, hvormenneskelige aktiviteter sætter deres største aftryk på havnaturen. Flere af de ikke hjemmehørende arter harværet til stede i vores kystområder igennem lange perioder. Et eksempel herpå er sandmuslingen (Myaare-naria),som menes indført fra Amerika med vikingerne. Men antallet af nyindkomne arter eller introduceredearter er stigende. Stigningen er knyttet til en stadig større samhandel på tværs af landegrænser og oceaner.Nogle af de introducerede arter kan ændre de lokale økosystemer eller forvolde skade på havnaturen eller påhavets øvrige ressourcer. Disse arter benævnes invasive. Der er dog en vanskelig skelnen mellem skadelig ogikke skadelige (og dårligt undersøgt), hvorfor udtrykket ”introduceret” anvendes i denne analyse.I Danmark findes der ikke en systematisk overvågning af marine introducerede arter. Oplysningerne om deintroducerede arter er derfor hovedsageligt bygget på eksisterende litteratur. For makroalger (tang), de flestebunddyr og i et vist omfang zooplankton, har det ikke været muligt at finde publicerede landsdækkende op-lysninger om hyppigheden af de ikke hjemmehørende arter. Disse opgørelser er primært baseret på dataud-træk fra den marine overvågningsdatabase (MADS) () (/ref. /12/).Lokalt og regionalt og under særligt gunstige forhold kan visse af de introducerede arter blive dominerendeog påvirke den oprindelige flora og fauna markant (f.eks.Mnemiopsis leidy, Sargassum muticum, Gracilariavermiculophylla, Pseudochattonella verriculosu og Marenzelleria viridis).Nogle af disse arter har dog ikkekun store lokale effekter, men påvirker den danske flora og fauna mere generelt. Blandt disse er ”gamle”arter som sandmuslingenMya arenaria og Neanthes succinea(en børsteorm), samt nyere arter som tangar-terneSargassum, Gracilariaog børsteormenMarenzelleria.
63
Kun ganske få arter kan defineres som invasive, da det ofte ikke er entydigt, hvorvidt en art har en negativeffekt på den oprindelige flora og fauna. Vurdering af effekterne kræver for de fleste arters vedkommende enbedre forståelse af deres biologi og udbredelse.Definitioner– forkortet fra Handlingsplan for Invasivearter, Naturstyrelsen 2008:”Ikke-hjemmehørende” - en art, underart introduceret uden for dens naturlige, tidligere eller nuværende udbredelses-område, inklusiv en hvilken som helst del, kønscelle, frø, æg eller afkom fra en sådan art, som kan overleve og efter-følgende reproducere sig.”Invasiv art” - en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning truer den biologiske mangfoldighed.”Etablering” – den proces, hvor en ikke-hjemmehørende art i et nyt levested med succes producerer afkom med mu-lighed for fortsat overlevelse.Andre danske ord for ”ikke – hjemmehørende” arter er: Introduceret, indført, fremmed, nytilkommen, ikke-oprindelig og eksotisk.
Dette kapitel vil forsøge at give et overordnet billede over hvilke ikke-hjemmehørende arter (fremover intro-ducerede arter), som er registreret (som levedygtige bestande) i danske farvande. Der foretages ikke en vur-dering af, hvorvidt arterne er invasive eller ej. Eksotiske gæster, som kun er registreret ganske få gange, erikke medtaget i opgørelsen.
Tilstand og udvikling i forekomsten af introducerede arter i danske farvandeKun arter, der har etableret sig som levedygtige bestande, og som har været relativt lette at finde og identifi-cere, indgår i denne opgørelse.Det samlede antal introducerede arter i danske farvande omfatter 43 arter, hvoraf størstedelen (65 %) hørertil gruppen af bundlevende organismer (28 arter), heraf udgør bunddyr 17 arter og makroalger 11 arter (Figur2.56).BunddyrMakroalgerFytoplanktonParasitZooplanktonFiskBlomsterplanter05101520
AntalintroduceredearterFigur 2.56: Antal af introducerede arter (’antal arter’ på x-aksen) i danske farvande fordelt i 7 overordnede taksonomi-ske grupper(Stæhr et al. 2011)/ref. /12/.
64
De fleste introducerede arter er observeret i Kattegat (76 %) og der er en særlig stor repræsentation i Lim-fjorden (Figur 2.57).4035
Akkumuleretantal
30
Fisk2520151050
ParasitterBunddyrZooplanktonFytoplanktonMakroalgerBlomsterplanter
Nordsøen/Skagerak KattegatinklLimfjorden
Østersøeninklbælthavet
Figur 2.57: Geografisk fordeling af introducerede arter opdelt i 7 overordnede taksonomiske grupper(Stæhr et al.
2011)/ref. /12/.
Antallet af introducerede arter i danske farvande er steget fra omkring fem arter i perioden før 1900, til 43arter i 2010. Tilgangen af nye arter som har etableret sig har indtil 1980 været har været stabil med ca. en nyart hvert 4. år. Herefter er tilgangen steget til ca. en ny art hvert andet år (Figur 2.58).
50
Akkumuleretantalintroduceredearter
454035302520151050
FiskParasitterBunddyrZooplanktonFytoplanktonMakroalgerBlomsterplanter1900‐19091910‐19191920‐19291930‐19391940‐19491950‐19591960‐19691970‐19791980‐19891990‐19992000‐2010Før1900
Figur 2.58: Udvikling i antallet af introducerede arter i danske farvande: Figuren viser at tilgangen af nye arter indtil1980 været har været stabil med ca. 1 ny art hvert 4. år. Herefter er tilgangen steget til ca. 1 ny art hvert andet år(Stæhr
et al. 2011)/ref. /12/.Kvantitative opgørelser over de enkelte arters hyppighed og udvikling har været muligt for 21 arter og om-fatter zooplankton, bentiske invertebrater og de fleste makroalger.Blandt makroalgerne har de introducerede arter i de senere år udgjort omkring 5 % af den samlede dæk-ningsgrad, med en svagt stigende tendens siden de første kvantitative observationer blev gjort i 1988 (ref.
65
/13/). Flere af arterne vurderes til enten at være på retur (tre) eller i stagnation (fire), mens kun tre arter, pri-mært de sidste tilkomne, er i tydelig vækst. Det drejer sig om tre rødalgerHeterosiphonia japonica, Neo-siphonia harveyi,samt Gracilariatang (Gracilariavermiculophylla) (se foto herunder).Af de senest tilkomne makroalgearter skal især fremhævesGracilaria vermiculophylla,som siden de førsteobservationer i 2003, har spredt sig til mange danske fjorde.
Gracilaria vermiculophylla.Fotograferet i Horsens fjord ved lavvande af Mads S. Thomsen.
Blandt bunddyrene udgør ikke hjemmehørende arter de senere år omkring 4 % af den samlede dæknings-grad. Der er overordnet ikke nogen tydelig udviklingstendens i bunddyrenes samlede bidrag over de senesteårtier (ref. /13/), hvilket primært skyldes en dominans af sandmuslingen Mya arenaria, som har ligget på etstabilt højt leje i mange år. Til gengæld er der sket en kraftig udvikling i de nyere tilkomne arter, hvoraf firevurderes at være i kraftig fremgang (bl.a. østersboresneglen, en musling og flere børsteorme (ref. /12/)).I zooplanktonet ses en eksplosiv vækst i forekomsten af ribbegoplenMnemiopsis leidy(se foto) siden deførste observationer i 2005.
RibbegoplenMnemiopsis leidy.Fotografieret af Hans-Ulrik Riisgård.
Der har dog været bemærkelsesværdigt få observationer af ribbegoplen i 2011, hvilket formegentlig kantilskrives den kolde vinter (ref. /14/). I slutningen af 2011 har der igen været meldinger om større forekom-ster i Limfjorden, idet arten kan være kommet ind fra den varmere Nordsø.
66
Blandt fiskene er den meget omtalte sortmundet kutling (Neogobiusmelanostomus)en af de få saltvandsfisk,som vurderes at være invasiv i danske farvande. Den blev første gang observeret i 2008 og er siden observe-ret i stigende antal i Bælthavet og Østersøen. Herudover finder man ofte regnbueørred, hvoraf de fleste erundsluppet fra dambrug (ref. /15/).2.4 Andre forholdI dette afsnit behandles miljøfarlige stoffer som metaller og miljøfremmede syntetiske stoffer.2.4.1 KemikalierKarakteriseringen af kemikalier omfatter forekomst og koncentration af miljøfarlige stoffer, dvs. metaller ogmiljøfremmede syntetiske stoffer i vand og sediment samt i dyr og planter.Tungmetaller forekommer naturligt i havmiljøet med et såkaldt baggrundsniveau. Ved forhøjede niveauer eralle tungmetaller skadelige for organismer i vandmiljøet. Nogle af tungmetallerne (kviksølv og cadmium)har ingen kendt nytteværdi for dyr og planter, mens andre er nødvendige mikronæringsstoffer (nikkel, kob-ber og zink), som dog også bliver giftige med en stigende koncentration.De miljøfremmede syntetiske stoffer omfatter menneskeskabte forbindelser. Mange af disse stoffer har ennegativ indvirkning på vækst, forplantning, adfærd og overlevelsen hos dyr og planter. Stofferne omfatterbl.a. PCB´er, DDT, HCH´er, HCB, chlordan, TBT, PBDE, dioxin, furaner, PAH’er, nonylphenoler ogHCBD.Den overvejende del af de analyserede sedimenter er indsamlet i de kystnære dele og i fjordene. Da mange afkemikalierne kommer fra landbaserede kilder, kan det generelt forventes, at de højeste koncentrationer fore-kommer i kystvandene. Dette betyder omvendt også, at kontamineringen på grund af en fortyndingseffekt ermindre i de åbne farvande i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen.Generelt findes der kun meget få danske grænseværdier for metaller og miljøfarlige stoffer i havbunden.Tilstanden i forhold til metaller og miljøfarlige stoffer i havbunden vurderes derfor ud fra internationalt an-vendte baggrundsværdier ved at sammenligne disse med den gennemsnitlige koncentration i de analyseredesedimentprøver. Anvendelse af disse grænseværdier sker alene med henblik på at få en internationalt sam-menlignelig indikation af tilstanden i de danske farvande, uden at der dermed er fastlagt et nationalt admini-strationsgrundlag på området.Metaller i havbundenVurderingen af tilstanden er foretaget ved at sammenligne den gennemsnitlige koncentration i de analyseredesedimentprøver med to kendte værdier: ”tæt ved en baggrundsværdi” (OSPAR’s baggrundsvurderings-kriterium, BAC) og den amerikanske Miljøstyrelses nedre grænse for, hvornår der kan forventes en effekt påbiota (Effect Range-Low, ERL) (tabel 2.3).
67
Tabel 2.3: Vurdering af koncentrationen af metaller i havbunden i 2008 efter OSPAR QSR 2010 vurderingskriterier ogUS-EPA ERL kriterier( (Gustavson et. al.,, 2011)/ref. /69/MetalZnBAC mg kg-1(5% Al)% under BACERL mg kg-1(5% Al)% mellem BAC og ERLOver ERL15015,3%12,2%3418,4%22,4%0,1541,8%21,4%1,262,2%11,2%4712,2%28,6%12272,4%Cu2759,2%Hg0,0736,7%Cd0,3126,5%Pb (to-tal)3859,2%Cr (total)8157,1%ikke fast-lagt0%42,9%Ni (total)3675,5%ikke fast-lagt0%24,5%As (total)2582,7%ikke fast-lagt0%17,3%
For tungmetallerne viser tabel 2.3 i kategorien ”Over ERL” andelen af de indsamlede analyser for zink, kob-ber, kviksølv, cadmium og bly, der må forventes at give anledning til en effekt på de levende organismer.Der kan ikke på tilsvarende vis angives en ”Over ERL” % for krom, nikkel og arsen, da der ikke er fastlagtnogen ERL-værdi. Endvidere gælder, at de højeste koncentrationer findes i de indre farvande i Bælthavet.Metaller i muslinger og fiskIndholdet af metaller i muslinger figur 2.59 ligger tæt på baggrundsværdierne fastlagt i den regionale hav-konvention OSPAR. Således er niveauerne for metallerne i muslinger generelt lave for kviksølv, cadmiumog bly. De er samtidig under EU’s grænseværdi for fødevarer. En stor del af muslingerne overskrider imid-lertid miljøkvalitetskravet, der er sat for at beskytte de øverste led i fødekæden som fugle og pattedyr pga.kviksølvs opkoncentrering igennem fødekæden.Indholdet af metaller i fisk (skrubber) (figur 2.60) er generelt lavt i forhold til EU’s grænseværdi (Environ-mental quality standard) for fødevarer, men som for muslinger overstiger kviksølvindholdet i fisk miljøkvali-tetskriteriet for kviksølv. Der er samtidig på et regionalt plan i Østersøen og i Nordsøen registreret en stigen-de tendens for metaller i muslinger og fisk.I Nordsøen er det kun området i Ho Bugt i Vadehavet, der overholder EQS værdien på 20 �g/kg i muskel-vævet fra fisk, for de øvrige fiskestationer er gennemsnittet 2-10 gange over EQS værdien. Generelt findesde laveste målte værdier af kviksølv- og cadmiumkoncentrationer i kystnære stationer ved Nordsøen.De højeste niveauer af kviksølv og cadmium i fisk findes i Øresund. Cirka 1/3 af muslingerne fra stationernei Øresund har kviksølvkoncentrationer over EQS værdien.
68
NOVANA 2008MFS-stationerMuslinger
NOVANA 2008MFS-stationerFisk
4,6 mg kg-1TSHgCdPb
1,3 mg kg-1TSHg i filetCd i leverHg i lever
Figur 2.59: Geografisk variation af Cd, Pb og Hg i mus-linger. De højeste fundne koncentrationer i 2008 var 3,3mg Cd kg-1TS, 0,34 mg Hg kg-1TS og 9,2 Pb mg kg-1TS(Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/.
Figur 2.60. Fordelingen af Hg og Cd i skrubber fra danskefarvande (NOVANA 2008). Hver søjle repræsenterer 10skrubber. De højeste koncentrationer som blev målt var1,9 mg Cd kg-1TS og 0,69 mg Hg kg-1TS (lever) hhv.0,76 mg Hg kg-1TS (muskel). Enheden på figuren ermg/kg TS (Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/.
Miljøfarlige stoffer i havbundenLøbende undersøgelser samt screeninger for miljøfremmede stoffer dokumenterer tilstedeværelsen af stof-ferne i alle farvandene. For flere af disse er der tale om koncentrationer over den amerikanske miljøstyrelsesnedre grænse for effekt på levende organismer, Effect Low Range, ERL. Det drejer sig i første række omorganotin, enkelte klorerede organiske forbindelser (PCB-forbindelser), samt klorerede aromatiske kulbrinter(PAHer) (Tabel 3.4). Forekomsten af dioxin, bromerede flammehæmmere, blødgørere mv. findes alminde-ligt udbredt i koncentrationer, der ikke giver anledning til effekter på levende organismer.Tabel 2.4: Vurdering af koncentrationen af udvalgte miljøfremmede stoffer i sediment.Background Assessment Criteria (BAC) og US-EPA’s Effect Range Low (ERL)(OSPAR, 2010)/ref. /11/. * for TBT anvendes grænserne fastsat i HELCOM 2010b(BSAP 120B) omregnet til TBT-Sn (Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/.StofgruppePAH’erOrganotinNaphtalen/ Anthracen Indeno(1,2,3- Benz(a)- Benzo(a)-TilstandPyrencd)pyren anthrazenpyrenTBT-Sn*BAC (�g kg-18/24510316300,5TS)% under BAC25 %17 %50 %17 %33 %14,5 %ERL (�g kg-1160/6658524024043012,5TS)% >BAC<ERL58 %58 %8%50 %50 %71 %Over ERL17 %25 %42 %33 %17 %14,5 %
Generelt er niveauet af TBT lavt i Kattegats sedimenter, men alle målbare koncentrationer er over OSPARseffektgrænser (EAC). De højeste niveauer af TBT findes i Bælthavet, specielt omkring Fyn og i Smålands-havet, både for sediment og muslinger.
69
Miljøfarlige stoffer i muslinger og fiskOrganotin koncentrationen (TBT) i muslinger i de indre danske farvande er trods en faldende tendens stadighøj, idet op imod en tredjedel af prøverne overstiger effektniveauerne. De højeste niveauer findes især i densydlige del af Bælthavet (Figur 2.61).Blandt de øvrige miljøfremmede stoffer er det PAH’er, som forekommer i kritisk høje koncentrationer i mus-linger, som kan give anledning til effekter. Det er dog fortsat organotin, der i flest områder giver risiko for eneffekt.Derimod forekommer dioxiner, furaner, bromerede flammehæmmere og blødgørere samt øvrige kloreredeforbindelser ikke i niveauer, der generelt medfører påvirkning af miljøet uden for kystzonen.Screeningsundersøgelser for fisk viser, at PCB koncentrationen i skrubber i Øresund, Storebælt, Østersøenog Nordsøen er på niveauer, hvor der kan være risiko for effekter hos fisk (Figur 2.62).
Figur 2.61: Den geografiske fordeling af TBT og nedbryd-ningsprodukter i muslinger 2008. Koncentrationer op til 92�g Sn kg-1vådvægt blev fundet. Enheden på figur er �g Snkg-1vådvægt (Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/.
Figur 2.62: På figuren er angivet fordelingen mellem deenkelte PCB’er og indholdet (som summen af de 7PCB’er) i skrubber. Størrelsen af skiverne angiver koncen-trationen og farverne i lagkagen de enkelte forhold imel-lem de forskellige PCBer. Koncentrationer op til 244 �g∑7PCBkg-1vådvægt er fundet i de enkelte individer(Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/.
Biologiske effekter af miljøfarlige stoffer i miljøetEn række indikatorer for de biologiske effekter af miljøfarlige stoffer indgår i det nationale overvågnings-program for vand og natur, NOVANA. For havsnegle anvendes ændringsgraden af kønsorganerne hos hun-ner på grund af TBT, som kan være så omfattende, at individet bliver sterilt eller dør.Biologiske effekter af TBT findes i cirka halvdelen af de undersøgte rødkonk snegle. Langs den jyskevestkyst forefindes forhøjede niveauer af imposex i purpursnegl fortrinsvis i nærheden af de større hav-
70
neområder. Effekter målt som celleskader hos blåmuslinger har kun i visse år været observeret i Vade-havet, hvor det blev sammenkædet med forhøjede PAH-niveauer.
I de åbne farvande i Kattegat, Storebælt og Øresund er især rødkonk generelt påvirket. Den lever på dyberevand. Inde i marinaer og visse havne kan der registreres generelle effekter hos den almindelige strandsnegl.Den tidsmæssige udvikling viser, at graden af påvirkningen af kønsorganerne er faldet markant siden ind-førslen af forbuddet i 2003/2008 mod anvendelsen af TBT i bundmalinger til skibe (Figur 2.63).
Figur 2.63: Indekseret tidslige udviklinger (år 1998 = indeks 100) for niveauer af imposex og intersex i 5 arter afdanske havsnegle i A) åbne farvande og B) kystnære områder, baseret på medianværdier. n angiver antallet af statio-ner, der indgår i tidstrend-analysen for hver af arterne (Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/.
Figur 2.63: Indekseret tidslige udviklinger (år 1998 = indeks 100) for niveauer af imposex og intersex i 5 arter afdanske havsnegle i A) åbne farvande og B) kystnære områder, baseret på medianværdier. n angiver antallet af statio-ner, der indgår i tidstrend-analysen for hver af arterne (Gustavson et. al., 2011)/ref. /69/.
Effekter forårsaget af PAH og PCB-forbindelser undersøges på blåmuslinger, ved at måle indeksværdien forcelleskader (lysosomal membranstabilitet). Analyserne viser en mindre grad af påvirkning i visse fjorde, meningen generel påvirkning i de åbne havområder.
71
3. Karakterisering af miljøbelastninger og påvirkningerKarakteriseringen af miljøbelastninger og påvirkninger omfatter:Fysisk tabFysisk skadeAndre fysiske forstyrrelserIndgreb i hydrologiske processerKontaminering med farlige stofferSystematisk og/eller forsætlig udledning af stofferTilsætning af næringsstoffer og organiske stofferBiologisk forstyrrelse3.1 Fysisk tabVed fysisk tab fjernes eller ændres dele af havbunden som følge af menneskelige aktiviteter, der tilfører ma-teriale eller permanente strukturer. Det fysiske tab af de oprindelige havbundsforhold kan være en forandringaf forskellig varighed fra kortvarig til permanent. I havstrategidirektivets bilag 3, tabel 2 inddeles fysisk tab itildækning og befæstning. Tildækning omfatter i det nedenstående materiale tilført, som en bevidst udledningeller som biprodukt ved andre aktiviteter, mens befæstning omfatter menneskeskabte strukturer inklusiv se-mipermanente strukturer som platforme, havvindmøller og rørledninger.
Fysisk tab – definitioner:Fysisk tab betyder, at dele af havbunden tildækkes af tilført materiale eller befæstes med permanentestrukturer. Dette inkludere også landvinding til havs samt inddæmmede områder, der efterfølgende tør-lægges eller kun er forbundet til havet via sluser.Tildækning omfatter permanent eller semipermanent tildækning af havbunden med menneskeligt tilførtmateriale. Som eksempler kan nævnes klapning (tilførsel af materiale fra oprensede og uddybede sejlren-der eller havne), udledning af borespåner fra olie og gasudvinding, sedimenttilførsel fra anlægsprojektereller fra trawlaktivitet eller som biprodukt fra udvinding af sand og grus, øget tilførsel af sediment fravandløb som følge af menneskelige aktiviteter og kystfodring. Ved tildækning kan der ske en ændring ihavbundsmorfologien. Strøm og bølger vil dog ofte udjævne og redistribuere det tilførte materiale. Even-tuelle miljøfremmede stoffer i det tilførte materiale kan ligeledes aflejres på stedet eller redistribueres.Befæstning af havbunden med permanente eller semipermanente strukturer omfatter konstruktion af an-læg som havvindmølleparker, broer, platforme, havneanlæg og rørledninger. Dertil kommer kystsikring iform af dæmninger, moler, høfder o.l. vrag, samt etablering af kunstige rev.
3.1.1 Tildækninga) Oprensning af sejlrender og havne samt klapningOprensninger og uddybninger af sejlrender og havne foregår jævnligt i danske havområder. Uddybning ersom regel i uberørthavbund, og der kræves tilladelse fra Kystdirektoratet. Oprensning er vedligehold af eksi-sterende dybder.
72
Oprenset materiale vil om muligt blive nyttiggjort som kyst eller revlefodring i nærområdet til oprensningenfor at bevare råstoffet i sine naturlige omgivelser. I nogle tilfælde kan materialet nyttiggøres til projekter påland. Hvis nyttiggørelse ikke er en mulighed kan oprensnings- og uddybningsmaterialer klappes på udlagteklappladser, under hensyntagen til om det er belastet af miljøfarlige stoffer.I havne er der en risiko for, at der sker en ophobning af miljøfarlige stoffer, da de fleste havne på grund afderes fysiske udformning fungerer som en fælde der samler stoffer som stammer fra skibs- og havneaktivite-ter. De stoffer, der er ophobet i sedimentet, kan frigives og spredes i forbindelse med oprensning/uddybningaf havnene og sejlrenderne (Tabel 3.1).Tabel 3.1: Stoffer der kan være problematiske i forhold til udledninger fra oprensningen eller uddybningsaktiviteten.
KildeOprensnings- og ud-dybning aktiviteter
Miljøfarlige stofferBly, cadmium, kviksølv, nikkel, PAH, TBT, arsen, kobber, krom, PCB,zink
Hvis det oprensede materiale på baggrund af prøvetagninger overskrider de i dansk lovgivning fastsatte krav,skal materialet som udgangspunkt deponeres på land. Alternativt kan det besluttes ikke at fjerne materialeteller i visse tilfælde at klappe det, således at materialet indkapsles med henblik på at begrænse udvekslingmed havmiljøet.Klapning på vanddybder under 6 m samt indenfor områder, som er udpeget som habitatområder, fuglebe-skyttelsesområder eller Ramsarområder (internationale vådområder der erlevested for vandfugle), kræversærlig vurdering, og der stilles skærpede krav til klapmaterialets lighed med klapområdets naturlige sedi-ment for at opnå tilladelse.Der er omkring 115 klappladser i Danmark (Figur 3.1). Klappladserne ligger næsten udelukkende inden for 1sømilegrænsen. Størrelsen varierer mellem 0,01 km2til næsten 9 km2. Det samlede havbundsareal, der erdækket af klappladser er 62,3 km2.
Figur 3.1: Danske havne og klappladser. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår afden fuldt optrukne linje (Exclusive Economic Zone, EEZ). Desuden er angivet grænsernemellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælt-havet/ Østersøen (Hansen et al., in press)/ref. /71/.
73
b) Udledning af materiale relateret til boring efter olie og gas i NordsøenUdledning af borespåner (dvs. opboret materiale fra boringer i undergrunden) inklusiv boremudder og tilsæt-ningsstoffer i forbindelse med olie- og gasaktiviteter i Nordsøen finder sted i forbindelse med boring af olie-og gasbrønde. Borespåner, fra boringer med vandbaseret boremudder, må udledes på havbunden, mens bore-spåner fra boringer med oliebaseret mudder skal bringes til deponering i land. Størstedelen af de boredestrækninger bores med vandbaseret boremudder.Udledningen finder sted fra boreplatformen, og størstedelen af det udledte materiale aflejres på havbundentæt på borestedet. Det udledte materiale spredes i forbindelse med udledningen eller efterfølgende af strømog bølgepåvirkning. Et af de udledte tilsætningsstoffer er mineralet baryt, som er et uskadeligt mineral. Detfindes naturligt kun i meget små mængder på havbunden, og baryt kan derfor benyttes som indikator forspredningen af udledt boremateriale.Tilstanden for bundfaunaen, samt koncentrationen af miljøfarlige stoffer moniteres omkring udvalgte plat-forme i Nordsøen hvert tredje år. Baryt genfindes på alle moniteringsstationer, der er placeret i en række fra100 m til 5000 m fra platformene, i aftagende mængder med afstanden til platformene. Baryt findes endvide-re i små mængder på referencestationer, som er placeret 10 km fra platformene. Dette viser, at der sker enstor spredning og samtidigt fortynding af det udledte materiale.Med udledning af boremateriale sker der samtidig en udledning af tungmetaller, oliestoffer samt kemikalierknyttet til boreprocessen inklusiv stoffer knyttet til de gennemborede lag (Tabel 3.2).Tabel 3.2: Stoffer udledt ved boring efter olie og gas.
KildeBoring efter olie og gas
Miljøfarlige stofferOliestoffer (THC), PAH, NPD, cadmium, krom, kobber, bly, kviksølv, zink
Der findes ikke vedtagne miljøkvalitetskrav for disse stoffer i marine sedimenter. I Stuer-Lauridsen et al.,2001 (ref. /19/) er listet en række miljøkvalitetskriterier fra internationale konventioner og fra europæiske ogoversøiske lande. De målte koncentrationer af miljøfarlige stoffer i sediment ligger under de anførte kriterierselv på de stationer, der ligger nærmest platformene.Der findes flere forskellige bunddyrssamfund omkring de undersøgte platforme. Forskellene skyldes primærtforskelle i dybdeforhold. Samlet kan det for påvirkningen fra offshore aktiviteter konkluderes, at der sker enpåvirkning af sensitive nøglearter på stationer 100 m – 250 m fra platformene, mens der ikke er konstateretnogen væsentlig påvirkning længere væk end 750 m fra platformene. Tilstanden og graden af bed-ring/genindvandring maskeres til en vis grad af de naturlige udsving i bestandsstørrelse og rekruttering af deundersøgte arter.c) Sedimenttilførsel fra anlægsprojekter og råstofindvindingI forbindelse med gravearbejder o.l. ved anlægsprojekter og ved sandsugning sker der en suspension af fintmateriale, der spredes i vandsøjlen og efterfølgende sedimenteres på havbunden. I visse tilfælde (ved ned-lægning af kabler og rørledninger) finder pløjning og nedspuling sted, hvor det fjernede materiale efterføl-gende lægges tilbage på de nedlagte ledninger (backfilling), eller hvor materialet transporteres tilbage afstrøm og bølger. Ved større anlægsarbejder eller ved arbejder, der finder sted i følsomme marine områder,sker der en vurdering af betydningen og omfanget af tildækning, og der foreskrives korrigerende handlinger,når det vurderes nødvendigt. I forbindelse med råstofindvinding vurderes den samlede effekt at være be-grænset (ref. /16/). Trawlfiskeri og muslingeskrab medfører også suspension af materiale, der efterfølgendesedimenteres på havbunden lokalt eller længere væk afhængigt af strømforholdene. Sedimentationen kanfører til tildækning i sedimentationsområdet (/ref./106/).
74
d) Tilførsel af sediment fra vandløbDe danske vandløb er ganske små. Tilførslen af sediment til havet er derfor begrænset, og påvirkningen af demarine forhold er derfor tilsvarende ringe og lokal.e) KystfodringVed kystfodring tilføres egnet sediment til de dele af en kyststrækning, der ønskes beskyttet. Formålet medkystfodring er at mindske eller standse tilbagerykningen af en kyststrækning ved at kompensere for det tab afsediment, som bølgerne forårsager. Kystfodring kan foregå ved at tilføre sediment til selve stranden eller tilrevler langs kysten. Kystfodring finder især sted langs den jyske vestkyst (Figur 3.3).For at belyse påvirkningen af den lokale bundfauna og det lokale fiskesamfund har Kystdirektoratet fåetudført en række undersøgelser i perioden 1994-2010. Undersøgelserne har vist, at der ikke er nogen signifi-kant forskel på antallet af børsteorme på fodrede strækninger og referencestrækninger. Undersøgelserne harogså vist, at antallet af børsteorm, der er en vigtig fødekilde for fisk og fugle, er afhængigt af middelkorn-størrelsen af sandet på bunden. Jo finere sandet er, jo flere børsteorm er der til stede. Kystbeskyttelsesmeto-der, der resulterer i stejle kystprofiler (bl.a. høfder), medfører en grovere kornstørrelse i bundsedimentet,mens metoder, der fører til mindre stejle kystprofiler (f.eks. forskellige typer kystfodring), giver et mere fin-kornet bundsediment og dermed som udgangspunkt bedre forhold for børsteorme og dermed for fisk og fug-le. Kystfodring bliver derfor foretrukket.3.1.2 Befæstninga) Havvindmølleparker, broer og sænketunneler, havneanlæg, offshore platforme og rørledningerDer findes flere større permanente marine anlæg i de danske havområder. Figur 3.2 viser placeringen af disseanlæg. Kabler er oftest helt nedgravet og udgør dermed ikke en permanent befæstning af havbunden. De kandog også ligge blotlagt på havbunden eventuelt beskyttet af stensætninger. Væsentlige dele af marine rørled-ninger kan ligge på havbunden, og de er i visse tilfælde beskyttet af sten, der er bygget op omkring rørled-ningen.
Figur 3.2: Offshore platforme. havvindmølleparker, rørledninger og kabler samt broer ogtunneler. Afgrænsningen af de danske farvande fremgår af den fuldt optrukne linje (Exclu-sive Economic Zone, EEZ). Desuden er angivet grænserne mellem de tre farvandsområderNordsøen/Skagerrak, Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/ Østersøen (Hansen et al., inpress)/ref. /71/. Fire transitrørledninger i den vestlige danske del af Nordsøen: Franpipe,Zeepipe, Norpipe og Europipe 1 fremgår ikke.
75
Permanente anlæg har flere modsatrettede effekter på det marine miljø. I anlægsfasen fjerner, forstyrrer ellerændrer de den havbund, hvorpå de placeres, og påvirker dermed eventuelt sårbare arter og habitater. Opfø-relsen af flere marine anlæg påvirker endvidere de hydrografiske forhold, samt nærliggende habitater vedgravearbejder og deraf følgende spild.I forbindelse med etablering af Øresundsforbindelsen blev der skabt en kunstig ø og halvø, der beslaglagde etareal på 2,2 km2, hvilket svarer til 1,3 % af tilsvarende lavtvandsområder i Øresund. Herudover blev derskabt mere end 9 km ny kystlinje bestående af store blokke og sten. På storebæltsforbindelsen var den per-manente beslaglæggelse af havbundsareal omkring 2 km2.Disse ændringer og forstyrrelser vurderes i VVM processer (vurdering af virkninger på miljøet), og der laveskorrigerende foranstaltninger, der sikrer, at forstyrrelser har et acceptabelt niveau. For Øresundsforbindelsenvar der f.eks. stillet krav til en 0-løsning i forhold til vandudskiftningen mellem Kattegat og Østersøen.Flere typer permanente anlæg kan have reveffekt. Reveffekten skyldes, at de permanente strukturer kan dan-ne nyt substrat for fastsiddende organismer eller nye 3-D strukturer, og dermed nye kunstigt dannede habita-ter, der kan tiltrække fisk og havpattedyr. Reveffekten består i en kombination af produktion af ny biomasseog af tiltrækning og koncentration af eksisterende biomasse. Afhængigt af om tiltrukne fisk er tilgængeligefor fiskeri, som ved rørledninger og vrag, eller utilgængelige, som ved offshore platforme, kan reveffektenbåde have en beskyttende og eksponerende effekt på fisk.Permanente anlæg er endvidere som oftest omgivet af sikkerhedszoner (Tabel 3.3), der skal forhindre skaderog påsejling. Det samlede areal af sikkerhedszoner er i størrelsesordnen 600 km2. Dertil kommer arealet afhavvindmølleparker, der er i størrelsesorden 200 km2. Selvom det kan konstateres, at sikkerhedszonerne ikkealtid fuldt ud respekteres, bidrager de til, at der omkring de permanente anlæg er områder, der f.eks. er udeneller med et reduceret fiskeritryk eller forstyrrelser fra andre marine aktiviteter.Tabel 3.3: Sikkerhedszoner omkring forskellige typer anlæg.
AnlægstypeOlie & gas installationerKabler og rørledningerHavvindmølleparker
Broer, landfæster, hav-neanlæg mv. Kystsik-ringsanlæg som moler,høfder og dæmninger.
Sikkerhedszone/beskyttelseszoneForbud for fartøjer uden ærinde til anlæg: 500 m radiusForbud mod opankring. Forbud mod sandsugning og brug af bundslæbenderedskaber: 200 m på hver side af kabel eller rørledningEventuelle forbudszoner oprettes for de enkelte havvindmølleparker efter behov.På Anholt Havmøllepark, der etableres 2012-2013, er der en 50 m sikkerheds-zone omkring hver mølle. Der er tilladelse til at sejle mellem møllerne, menopankring og brug af bundslæbende redskaber er ikke tilladt.Der er normalt ikke fastlagt konkrete sikkerhedszoner. Strukturerne er som of-test beskyttet af stensætninger og kunstige øer, der beskytter strukturen modpåsejling og bølgepåvirkning.
Vrag samt etablering af kunstige rev er også en befæstning af havbunden. I begge tilfælde er der tale om nye,kunstige habitater. Som ovenfor beskrevet har vrag en reveffekt, men kan samtidigt øge sårbarheden for fisk,idet der sker en øget koncentration af fisk omkring vraget. I Danmark er der et omfattende fiskeri på skibs-vrag (ref. /17/).
76
3.2 Fysisk skadeFysisk skade skal forstås som skader, der er påført havbunden og havbundens strukturer ved menneske-lig aktivitet. Den fysiske skade kan påvirke de organismer, der lever på eller i havbunden. Fysisk skadekan endvidere forstyrre eller ødelægge havbundsstrukturer som stenrev eller boblerev. Den menneske-lige aktivitet, der påvirker havbunden er generelt kortvarig, mens effekten af den påførte skade kan væ-re af længere varighed. Effekten aftager med tiden. Muligheden for en reetablering af forholdene påhavbunden er blandt andet afhængigt af skadens art, intensiteten, omfanget og hyppigheden af denmenneskelige aktivitet, der påfører skaden.I forbindelse med marine anlægsarbejder kan der også ske fysisk skade på havbunden. Denne type arbejderbehandles i afsnit 3.1.2 (Fysisk tab, Befæstning). Skader på havbunden som følge af skrueaktivitet fra f.eks.hurtigfærger eller ankerskader fra større skibe er ikke behandlet, da der ikke umiddelbart foreligger data, ogda det med den nuværende viden vurderes, at eventuelle skader fra disse aktiviteter er forholdsvist begræn-sede.Med baggrund i Andersen et al. 2011 (ref. /72/), beskrives nedenfor tre væsentlige kilder til fysisk skade påhavbunden i de danske havområder, hvor der foreligger en del viden om de fysiske skader: Råstofindvinding,bundtrawling, samt muslingefiskeri .3.2.1 Råstofindvinding herunder stenfiskeriMængderne af indvundne kvalitetsmaterialer som sand, grus og ral har i de seneste 15 år været relativ kon-stant på omkring 6 mio. m3. I 2010 blev der indvundet 5,7 mio. m3sand, grus og ral fra den danske havbund,heraf 3,6 mio. m3fyldsand. Derimod har der været store udsving i mængden af fyldsand som følge af an-lægsarbejder, bl.a. Århus Havn, Amager Strandpark, Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Ind-vindingen er endvidere stærkt konjunkturafhængig og omfatter også materialer fra især oprensning og ud-dybning af havne og sejlrender, som hovedsageligt nyttiggøres til anvendelse til kystfodring og havneudvi-delser. Det samlede areal, hvor der er givet indvindingstilladelser, er 650 km2(Figur 3.3).En særlig problemstilling i relation til råstofindvinding er tidligere tiders stenfiskeri, hvor sten blev opfisketfra stenrev og indbygget i beskyttelsesværker - hovedsagelig havnemoler. På baggrund af et skøn fra enkeltestenfiskeres logbogsdata er det vurderet, at der fra omkring 1950 og frem til 2000 er opfisket sø-sten fra hav-bunden svarende til et areal på 40 km2(ref. /73/). Fiskeri efter sø-sten har været stærkt begrænset siden 1999og har ikke fundet sted siden 2002. Stenfiskeri er i dag forbudt.Råstofindvinding foregår ved stiksugning eller slæbesugning. Ved stiksugning ligger skibet stille og sugermed et fremadrettet sugerør. Dette frembringer kegleformede huller i havbunden, som kan være adskilligemeter dybe. Ved slæbesugning, som primært anvendes til indvinding af fyldsand, sejler skibet langsomtfremad og suger med et bagudrettet sugerør. Denne metode frembringer lange spor i havbunden med enbredde på typisk 1,5 meter og en dybde på op til 40 centimeter.Slæbesugning påvirker et større areal end stiksugning, som til gengæld har en større dybdepåvirkning oglængere regenereringsperiode. For begge metoder gælder, at inden for indvindingsområderne er der mellemslæbespor eller stikhuller arealer, som ikke suges. Det betyder, at genindvandringen af organismer både vilske fra arealer uden for og arealer inden for indvindingsområdet. Reetablering og rekolonisering finder vedslæbesugning sted inden for en kortere årrække, mens hullerne efterladt af stiksugning afhængigt af lokale
77
forhold kan være permanente og akkumulere organisk materiale, der kan medføre lave iltindhold og forrin-gede livsbetingelser for bunddyr i bunden af sugehuller (ref. /16/).
Figur 3.3: Råstofindvindingsområder i danske farvande. Vær opmærksom på at figuren benytter en efter dansk opfattel-se forkert afgrænsning af de danske havområder omkring Bornholm. Se figur 1.1 for korrekt afgrænsning.. Grænsernemellem de tre farvandsområder Nordsøen/Skagerrak. Kattegat/nordlige Øresund og Bælthavet/Østersøen er endviderevist på figuren.(Andersen et al. 2011)/ref. /72/.
De miljømæssige effekter af råstofindvinding reguleres i forbindelse med efterforsknings- og indvindingstil-ladelser. Der må således alene meddeles tilladelse til efterforskning eller indvinding af råstoffer i geografiskafgrænsede og miljøvurderede områder. Kravene til efterforskning og indvinding fremgår af en særlig an-søgningsbekendtgørelse, hvoraf de specifikke miljøundersøgelser fremgår. Miljøundersøgelserne omfatterdet specifikke område samt en 500 m bred zone omkring området og indeholder en beskrivelse af områdetsnaturtyper verificeret ved dyk eller en slæde med videoudstyr. Miljøvurderingen beskriver de forventedeeffekter af den ansøgte indvinding på de kortlagte naturtyper inklusive den 500 m brede zone. Myndigheder-ne afgør på baggrund af miljøvurderingen om hele det ansøgte område er egnet til indvinding, eller om deleaf området skal udgå af indvindingsområdet.Det stenfiskeri, der tidligere har fundet sted er først og fremmest et problem for de dyre- og plantearter, derer knyttet til de nu sjældne huledannende stenrev og stenbund, hvor de store stabiliserende sten er opfisket.Skaden er særlig stor på vanddybder under 10 m, hvor revenes fysiske struktur har udgjort et vigtigt substratfor fasthæftede flerårige alger og den dertil knyttede fauna herunder fisk og fiskeyngel. Hertil kommer, at
78
stenrev og stenet havbund på de havbundsarealer, hvor lys kan trænge ned, og som er domineret af fotosynte-tiserende tangplanter, har stor betydning for iltforholdene i området.
3.2.2 BundtrawlingDer er internationalt en lang række studier, der viser, at bundtrawling har en negativ effekt på bunddyr oghavbundshabitater (ref. /23/, /25/, /26/ & /27/).Callaway et al. 2007 (ref. /21/) har i et studie for Nordsøen sammenstillet bundfaunaopgørelser og trawlin-tensitet siden begyndelsen af 1900-tallet og frem til år 2000. Der er i denne periode sket et skift i fiskeriind-satsen med en betydelig forøgelse af trawlintensiteten op gennem århundredet. Den største trawlintensitet harfundet sted i de sydlige og centrale dele af Nordsøen, hvor også de største ændringer i den geografiske forde-ling af arter kan konstateres. Langsomt voksende, længe levende skaldyrarter med sårbar skal er reduceret iantal eller forekomst eller er helt forsvundet, mens arter, der er robuste i forhold til bundtrawlingsaktiviteterikke påvirkes eller påvirkes i mindre grad. I sidste halvdel af århundredet er der samtidigt sket en negativpåvirkning fra næringsstofbelastning og klimaforandringer. Det konkluderes, at den høje trawlaktivitet medstor sandsynlighed kan kædes sammen med de forandringer, der observeres i perioden, og at næringsstofbe-lastning og klimaforandringer sandsynligvis har bidraget til de observerede forandringer. Et eksempel påudbredelsen af en sårbar art i tre udvalgte perioder i det tyvende århundrede fremgår af figur 3.4.1992-19121982-19852000
Figur 3.4: Udbredelse af Hestemusling (Modiolus modiolus) i Nordsøen gennem perioderne: 1902-1912, 1982-1985 og2000. Hestemuslingen kan betragtes som sårbar over for fysiske forstyrrelser. (•) arten er til stede, (x) station med prø-vetagning (Callaway et al. 2007)/ref. /21/.
Bundtrawlintensiteten i Kattegat er høj. Der er siden 1930’erne blevet trawlet efter primært torsk, fladfisk ogjomfruhummer. Området er en vigtig fiskeplads for både Danmark og Sverige, men med sammenbruddet affiskebestande, specielt torsk, er fiskeriet faldet i de seneste tre årtier og fokuserer nu næsten udelukkende påjomfruhummer (ref. /74/). Danske skibe er de mest aktive i fiskeriet efter jomfruhummer, mens svenske far-tøjer kun udgør omkring 1/3 af fiskeriet.En undersøgelse af effekterne af trawlaktivitet i Kattegat (ref. /75/) viser trawlaktiviteten for fartøjer størreend 15 m i Kattegat og er opgjort for perioden 2005-2009 for danske fartøjer og 2007-2009 for svenske far-
79
tøjer (Figur 3.5). Undersøgelsen viser, at trawlaktiviteten primært finder sted på dybder over 22 meter oghovedsageligt på dybder mellem 25-60 meters dybde. Kattegat er et lavvandet farvand, hvor dybden genereltligger på mellem 5 og 40 meter og dybder større end 80 meter har en begrænset udbredelse. Den beregnedetrawlintensitet er derfor moderat på de mest forekommende dybdeintervaller, mens det er særdeles højt pådybder over 100 meter. I gennemsnit bliver havbunden dybere end 22 meter trawlet minimum en gang omåret, og frekvensen stiger drastisk på dybder over 100 meter med op til tyve gange om året. Trawltrykket ermed andre ord koncentreret på et begrænset og veldefineret habitat karakteriseret ved dybder over 22 meterog blødt sediment. Påvirkningen af bundhabitater fra bundslæbende redskaber er således højere på dybderover 100 m. Undersøgelsen viser endvidere at antallet af sårbare arter af bunddyr er lavt og generelt faldermed øget bundtrawlaktivitet.Fiskeri med fartøjer under 15 m er ikke registreret. Det antages at bundtrawling med denne størrelse fartøjerfinder sted tættere på fartøjets oprindelseshavn og på lavere vanddybder. Trawlaktiviteten vist i figur 3.5 måderfor formodes kun at dække en del af de områder, der reelt bundtrawles.
Figur 3.5: Total trawlaktivitet for fartøjer større end 15 m i Kattegat for danske fartøjer (2005-2009) og svenske fartøjer(2007-2009), samt danske og svenske miljøovervågningsstationer (Pommer, 2011)/ref. /75/.
HELCOM har i deres statusrapport i 2010 overordnet konkluderet, at for Kattegat og Bælthavet er det isærtilførsler af næringsstoffer og bundtrawling, der udgør væsentlige påvirkningsfaktorer (ref. /9/), dog tæt fulgtaf tilførsel af visse tungmetaller (Figur 3.6).
80
Figur 3.6: Ranking af påvirkningsfaktorer i hhv. Kattegat og Bælthavet (HELCOM, 2010a)/ref. /9/, (HELCOM,2010b)/ref. /10/ og (Korpinen et al., 2012)/ref. /24/.
3.2.3 MuslingeskrabBrugen af skrabende redskaber, som f.eks. en muslingeskraber, har en effekt på havbundens biologiske ogfysiske/kemiske struktur. Ved fiskeri med muslingeskraber påvirkes som minimum de øverste 0,2 - 2,0 cm afhavbunden. Hvor stort omfanget af den pågældende effekt er, afhænger af, hvilke andre faktorer, herundervind, strøm, bundforhold m.v. der påvirker et givent område. Således kan effekten være særdeles betydelig iet område, der er præget af roligt vand og begrænset strøm, mens effekten kan være ubetydelig i områder,der i forvejen har en høj grad af naturlig forstyrrelse. Samtidigt vil varigheden og omfanget af effekten væreafhængigt af, om der er perioder med iltsvind i det pågældende område.DTU Aqua har i samarbejde med fiskerierhvervet og Dansk Skaldyrcenter udviklet og testet en lettere mus-lingeskraber med henblik på at reducere bundpåvirkning. Det lettere redskab er i sommeren 2011 taget i an-vendelse i Limfjorden og afprøves nu i fiskeri på den jyske østkyst. Den lette skrabers mindre fangst af mud-der samt redskabets reducerede bundmodstand i forhold til det tidligere anvendte redskab kan indikere, atden lette muslingeskraber ikke skraber helt så dybt i bunden.Fiskeriets effekt på forekomsten af arter menes bl.a. at være forårsaget af fjernelsen af sten og skaller påhavbunden. Eksperimenter og observationer peger på, at fjernelsen af substrat kan have betydning formængden af muslingeyngel, og det kan være hensigtsmæssigt at sikre, at en vis mængde sten og skaller efter-lades eller genudlægges på havbunden. Registrerede mængder af fjernet substrat fra danske muslingebankervarierer mellem 0,3 kg – 18 kg pr. tons muslinger, der er landet.3.3 Andre fysiske forstyrrelserUnder dette afsnit beskrives emnerneUndervandsstøjAffald i havet.3.3.1 Undervandsstøj (f.eks. fra skibsfart, akustisk undervandsudstyr)Støj i danske havområder håndteres normalt i forhold til støj fra konkrete aktiviteter og støjens påvirkning afspecifikke dyrearter med henblik på om nødvendigt at regulere støjpåvirkningen. Reguleringen baseres påviden fra mange studier om de miljømæssige effekter af undervandsstøj, der som oftest belyser effekter af
81
enkelt lydkilder på enkeltarter. Undersøgelser af mere generel karakter om effekten af det generelle støjni-veau er derimod begrænsede både i og uden for Danmark.Baggrundsdata om støj baserer sig typisk på undersøgelser, der enten er udført i forbindelse med større mari-ne anlægsprojekter eller som forskningsprojekter. Der findes herudover en række lange tidsserier med må-linger af undervandsstøj, der er indsamlet af Søværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste under bl.a. denkolde krig. Disse tidsserier er klassificeret som militære hemmeligheder og er ikke umiddelbart tilgængelige.Konkret tilgængeligt datagrundlag til at vurdere støjtilstanden i de danske havområder er begrænset og isole-ret til fem specifikke områder, hvor der er foretaget målinger i forskningsøjemed eller som led i anlægspro-jekter. Målingerne er foretaget i 1982 i Tyske Bugt og Østersøen (ref. /44/); Syd for Rødsand, vestlige Øster-sø i forbindelse med Rødsand II havvindmøllepark i 2008 (ref. /76/); Århus Bugt og Hatter Rev i forbindelsemed EU-Interreg-projekt BaltSeaPlan (ref. /77/). Definitioner i forbindelse med støj er angivet i boks 1.
BOKS 1:Støj – definitioner (Tougaard, 2011)/ref. /78/:Støjer, til brug i basisanalysen, defineret som: ”Lyd, der i den givne situation, for et givent individ, er uøn-sket, idet det påvirker dyrets fysiologi eller adfærd negativt eller interfererer med dyrets muligheder for atopfatte andre lyde af betydning for dyret”.Baggrundsstøjer den del af støjbilledet, der er tilbage, hvis man forestiller sig, at man kunne fjerne alle in-dividuelt identificerbare lydkilder. Populært sagt den ”susen”, der er tilbage, når man har fjernet alle de dele,man kan høre, hvad er (f.eks. individuelle skibe, kald fra enkeltdyr osv.). Såfremt alle menneskeskabte bi-drag kunne fjernes, taler man om dennaturlige baggrundsstøj.Lydbillede:Det totale lydfelt målt i et bestemt punkt eller område.Effekter af støj på marine organismer kan inddeles i fire påvirkningszoner:Hørbarhed, maskering(overdøvning af andre lyde), adfærdsreaktioner og fysiologiske skader (høretab og i ekstreme tilfælde ska-der på organer eller død). Hertil bør tilføjes to yderligere kategorier: fysiologiske effekter på f.eks. kredsløbog hormonniveauer og ikke-auditoriske effekter, dvs. effekter af lyd, der ikke har med hørelse at gøre (f.eks.ligevægtsorganer). Da artsgrupper har forskellig hørelse og sandsynligvis også forskellig følsomhed over forstøj, er påvirkningszonerne ikke bare specifikke for den enkelte lydkilde, men også for hver art eller arts-gruppe.
StøjkilderBlandt de mange forskellige menneskeskabte lydkilder er der et antal, som er relevante i danske farvande, ogsom skiller sig ud, fordi de er særligt kraftige eller på anden måde skønnes at være særligt problematiske(boks 2). Støjkilderne har forskellige lydbilleder fra en forøgelse af den permanente baggrundsstøj til enkeltemere kortvarige hændelser. Fælles for alle påvirkningerne er, at viden om deres effekt på fisk og havpattedyrer begrænset, og viden om effekten på andre marine organismer er særdeles begrænset.I Danmark håndteres støjregulering i forhold til havpattedyr i forbindelse med marine undersøgelser og an-lægsarbejder oftest ved en kombination af visuel overvågning af observatører kombineret med soft-start pro-
82
cesser, hvor den støjende aktivitet startes langsomt op med et reduceret lydniveau for at give havpattedyrenetid til at fjerne sig fra aktivitetsområdet.På offshore-området er Miljøministeriet i samarbejde med Mærsk Olie & Gas A/S i færd med at etablere etmoniteringsprogram, der blandt andet har til formål at belyse betydning og effekt af den støj, der genereres iforbindelse med den almindelige drift og med specifikke offshore relaterede aktiviteter.Det er med de eksisterende målinger ikke muligt at give en samlet vurdering af tilstanden, for så vidt angårundervandsstøj i de danske havområder. Det kan konstateres, at der er en række kilder, der påvirker det ma-rine miljø med støj, men omfanget og effekten af påvirkningerne er kun belyst i begrænset omfang. Der erforetaget simple modelleringer i HELCOM HOLAS og i HARMONY projekterne (ref. /9/ & ref. /79/). Dissemodelleringer er lavet på baggrund af AIS-data for skibstrafikken og viden om specifikke anlægsarbejder,samt en simpel model for lydudbredelse. Da modellerne alene er baseret på data om skibsfart og kontruktion-sarbejder og ikke på faktiske målinger, vurderes værdien tvivlsom i (ref. /78/). Modelleringerne giver imid-lertid et godt billede af den kraftige trafik og det høje aktivitetsniveau i danske farvande, som i et vist om-fang kan benyttes som et tegn på en mulig udbredt støjpåvirkning. Derimod kan modelleringerne ikke benyt-tes til at vurdere niveauer og effekter af støj.
83
BOKS 2:Støj – væsentlige kilder:Nedenstående kilder vurderes i Tougaard, 2011/ref. /78/, at være de væsentligste kilder til støj i danske farvande. Dermangler generelt viden om betydningen og effekten af de enkelte lydkilder på fisk og havpattedyr i danske havområ-der. Støjkilderne kan potentielt give anledning til effekter inden for alle påvirkningszoner, (jf. boks – Definitioner).Skibstrafik:Den meget tætte skibstrafik (dvs. større fragtskibe, færger og fiskefartøjer) i og gennem dedanske farvande er en dominerende kilde til støj i støjområdet, der er relevant for havpattedyr.Pæleramning:Nedramning af monopæl-fundamenter til bl.a. havvindmøller genererer særdeles kraftige ly-de, der er i stand til at inducere høreskader på havpattedyr, der opholder sig i umiddelbar nærhed. Marsvinog måske andre arter vides at reagere på ramninger ved at forlade området i afstande op til 20 km fra ram-ningsstedet (Tougaard et al., 2009). Den kraftige udbygning af havvindmøllekapaciteten i disse år gør det tilen central problemstilling at kvantificere disse effekter.Seismiske undersøgelser:Der foretages jævnligt seismiske undersøgelser efter olie, gas og mineralske rå-stoffer i de danske havområder. Der benyttes forskellige typer lydimpulser ved undersøgelserne, som kanpåvirke fisk og havpattedyr.Søopmåling og sub-bottom profiling:Andre typer af undersøgelser af havbunden, hvor der anvendes min-dre udstyr end til deciderede seismiske undersøgelser, gennemføres regelmæssigt i alle danske farvande.Militær sonar:Militære anti-ubådssonarer udsender særdeles kraftige lyde med det formål at opdagefjendtlige ubåde på stor afstand. Det er almindeligt anerkendt, at visse typer af flådesonar under uheldigeomstændigheder kan have fatale effekter på særligt følsomme havpattedyr (specielt næbhvaler). Området erdårligt belyst i dansk sammenhæng.Eksplosioner:Detonering af selv små mængder eksplosiver i vand forårsager meget kraftige lydtryk ogdesuden genereres en chokbølge, der er karakteriseret ved meget hurtig stigning i lydtrykket. Enhver formfor detonering af sprængstoffer i det marine miljø bør derfor have bevågenhed.Motorbåde mm.:Lokalt kan mindre motorbåde, vandscootere og lignende være de dominerende kilder tilundervandsstøj, navnlig i området over 10 kHz, hvor havpattedyrene har deres bedste hørelse. Omfanget afsejladsen med motorbåde kan lokalt være betydelig.Pingere og sælskræmmere:Visse dele af nedgarnfiskeriet er pålagt at anvende akustiske alarmer til reduk-tion af uønsket bifangst af marsvin. Disse alarmer (pingere) er særdeles effektive, men udgør også et støj-forureningsproblem, hvis omfang er ukendt. Tilsvarende væsentligt er det at kortlægge effekter af og om-fanget af brugen af såkaldte sælskræmmere, der er særdeles kraftige lydkilder anvendt af f.eks. havbrug tilat skræmme sæler væk. Det er velkendt, at disse kan have store negative effekter på havpattedyr såsomspækhuggere i mange kilometers afstand (Morton and Symonds, 2002).
84
3.3.2 Affald i havetDer forefindes internationale og regionale oversigter, studier og opgørelser over årsagen til og omfanget afmarint affald, samt de effekter marint affald har på den marine fauna. Der findes imidlertid kun en begrænsetviden om de økologiske effekter og om placeringen af marint affald i forhold til andre presfaktorer for detmarine miljø. Data for de præcise økonomiske belastninger, som marint affald påfører samfundet i form afudgifter til oprydning og bortskaffelse, skader på udstyr og mennesker, samt tab af turistindtægter og herlig-hedsværdi i den marine natur, er også begrænset.I Danmark er nationale opgørelser primært forbundet til de udgifter en række kommuner har til strandrens-ninger. Kommunerne får et skøn fra et antal havne over udgifter knyttet til håndtering og bortskaffelse afmarint affald, der bringes i land af fiskere i forbindelse med fiskeriaktiviteter. Overvågning af marint affalder ikke en del af det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Definitioner af marint affald er angivet iboks 3.
BOKS 3:Marint affald - definitioner:Marint affald er menneskeligt produceret eller forarbejdet materiale, som bevidst eller ubevidst erefterladt på havet eller stranden, eller efterladenskaber som tilføres havet via vandløb, spildevand,direkte fra det omgivende land (især kystnære byområder) eller luften (Galgani et al. 2010).Hvor findes det?Marint affald findes på kysten, på havoverfladen, i vandsøjlen og på havbunden.Hvad består det af?Marint affald udgøres hovedsageligt af plastik, træ (forarbejdet), metal, glas og keramik, gummi,tekstiler og papir/pap. Plastik er i internationale undersøgelser opgjort til at udgøre 50-80 % af detmarine affald (Barnes et al. 2009, Thompson et al. 2009).Hvad regnes ikke for marint affald?Marint affald omhandler faste stoffer, mens helt eller delvist flydende stoffer, som f.eks. vegeta-bilsk olie, paraffin, kemikalier og opløste miljøfremmede stoffer ikke omfattes af betegnelsen.Hvilke størrelser taler man om?Marint affald opdeles i størrelsesfraktionerne mega-affald (>100 mm), makro-affald (>20 mm),meso-affald (5-20 mm) og mikro-affald (<5 mm).
Kilder til marint affaldIfølge den danske havmiljølov er det forbudt at udtømme affald på dansk søterritorium bortset fra frisk fiskog dele heraf (ref. /28/). I Østersø- og Nordsøområdet må levnedsmiddelaffald dog dumpes, såfremt det skermindst 12 sømil fra nærmeste kyst. Desuden er det tilladt at udtømme kloakspildevand fra fartøjer, forudsatat en række betingelser vedrørende udtømningen overholdes. Den danske havmiljølovs bestemmelser følgerbestemmelserne for Nordsøen og Østersøen, som begge er udpeget som Special Areas under MARPOL-konventionen, Anneks V, og hvor udtømning af marint affald bortset fra levnedsmiddelaffald er forbudt.
85
Endelig har Danmark, som part i London konventionen samt OSPAR og HELCOM konventionerne, tilsluttetsig disse konventioners dumping forbud. Konventionernes dumpingforbud er implementeret via den danskehavmiljølov. Det kan trods disse forbud konstateres, at en vis mængde af det marine affald i både Nordsøenog Østersøen generelt og på dansk søterritorium stammer fra skibe, fiskeri og andre marine aktiviteter (ref./32/ & /35/). Det bør bemærkes, at Kattegat og Bælthavet udgør forbindelsen mellem Østersøen og Nordsøenog at flere stærkt trafikerede sejlruter fører gennem de indre danske farvande. På trods af forbud tyder oplys-ninger fra fiskere på, at en del marint affald stammer fra fartøjer, der benytter disse sejlruter.En væsentlig del af det marine affald stammer fra landbaserede kilder. I Danmark kan der være tale om af-fald fra strandgæster og andre fritidsaktiviteter og løst affald der føres til havet fra byer og havne eller fravandløb. Affaldshåndteringen i Danmark, med høj grad af affaldsforbrænding og genanvendelse og pantsy-stemer, har en karakter, der til en vis grad begrænser utilsigtet tilførsel af affald til havet.En række større floder munder ud i den sydlige del af Nordsøen. Undersøgelser over marint affald viser, atder tæt på land i det sydlige Nordsø er store mængder affald fra landbaserede kilder, der vurderes bl.a. atkomme fra floder (ref. /32/). De strømmæssige forhold i Nordsøen formodes at føre en del af dette affald oplangs den jyske vestkyst og ind i Kattegat.Tilstand og udviklingHansen et al. 2011 (ref. /32/) giver en status for viden om marint affald i Nordsøen/Skagerrak samt Østersøenpr. november 2011. Referencer for nedenstående oplysninger kan findes i Hansen et. al 2011 (ref. /32/).a) Nordsøen/SkagerrakRegistreringen af mikroplastik har ikke fundet sted i Danmark. I prøver indsamlet i forbindelse med over-vågning af plankton på stationer mellem Skotland, Shetlandsøerne og Island ses en markant stigning i fore-komsten fra 1960’erne til 1980’erne efterfulgt af en tilsyneladende stabilisering i 1990’erne. Det må formo-des, at en tilsvarende udvikling har fundet sted i danske havområder, men systematiske undersøgelser harikke fundet sted på det danske søterritorium.I forbindelse med strandrensning på strande i 11 vestkystkommuner i 2007-2009 er der årligt indsamlet om-kring 1.000 tons affald (godt 2 tons pr. km). Dette svarer til niveauet for en tilsvarende opgørelse i2002/2004. Den samlede udgift til disse strandrensninger blev opgjort til godt 7 millioner kroner. Der er idisse opgørelser ikke skelnet mellem ”herreløst” affald fra havet og affald efterladt af strandgæster.Der er også lavet enkelte undersøgelser af mængden af affald på havbunden, bl.a. en opgørelse i Nordsøen i1998 baseret på træk med bundtrawl, som viste forekomst af store mængder affald (i snit 156 stk. pr. km2)med et akkumuleringsområde ca. 200 km vest for den danske vestkyst. Årsagen til akkumuleringsområdetkendes ikke.Naturstyrelsen har i 2010 og 2011 gennemført to større og en mindre storskala marine kortlægninger afbundforhold og naturtyper i henholdsvis Nordsøen, Kattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm. Iforbindelse med kortlægningerne er der udført et stort antal videooptagelser af havbunden med henblik på envurdering af bundforholdene samt for at registrere arter og habitater.Videosekvenserne er blevet gennemgået for marint affald. Resultatet viser, at videosekvenserne meget sjæl-dent indeholder synligt marint affald. Spøgelsesgarn og andre fiskeredskaber ses dog jævnligt i forbindelsemed vrag. Disse affaldsdele kan enten bestå af net og fiskeliner, der er drevet med strømmen og har sat sigfast på vraget, eller af trawl, net eller liner, der har sat sig fast på vraget i direkte forbindelse med fiskeriakti-vitet. Denne undersøgelse antyder, at marint affald på bunden ikke er et generelt problem, der jævnt belaster
86
samtlige marine bundhabitater, men et problem hvor affald optræder i akkumulationsområder, som den oven-for beskrevne undersøgelse fra 1998 viste. Disse akkumulationsområder kan enten være betinget af strøm-forhold, af strukturer på bunden eller af stedspecifikke marine aktiviteter såsom sejlruter, fiskeri på fiske-pladser eller offshoreaktiviteter.Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) er koordinator af en international kampagne’Fishing for litter’, hvor erhvervsfiskere tilskyndes til at aflevere bifangst af marint affald i containeren iudvalgte havne, hvor affaldet registreres. Hvide Sande deltog i projektet i 2004, hvor projektet blev suppleretmed en spørgeskemaundersøgelse i otte havne. Samlet blev der for de otte havne anslået, at der var afleveretgodt 1.600-2.000 tons affald i 2004 (ref. /35/ & /30). Danmark tilsluttede sig i 2010 OSPAR’s ’Fishing forlitter’ anbefaling, der er udarbejdet efter samme model. Fiskere afleverer fortsat opfisket affald i danske hav-ne. Havnene stiller en container op på kajen, når en fisker melder, at der er affald med. Det afleverede affaldindgår i havnenes affaldssystemer (genanvendelse, forbrænding og deponering) og belaster disse økonomisk.b) Bælthavet/ØstersøenDer har ikke været systematiseret overvågning og registrering af marint affald i Østersøen, og der har hellerikke været nogen større organiserede undersøgelser af problemstillingen i området. Derfor stammer de eksi-sterende data hovedsageligt fra strandrensninger organiseret af kystkommuner og græsrodsorganisationer(World Wide Fund for Nature, WWF og International Coastal Cleanup, ICC). De højeste tætheder af affaldpå de undersøgte østersøstrande er opgjort til 700-1200 stykker affald per 100 m, hvilket svarede til det gen-nemsnitlige niveau for strande i Nordsøområdet. Derimod er det gennemsnitlige niveau i Østersøområdetvæsentlig lavere, hvilket indikerer, at problemstillingen omkring marint affald er mindre i Østersøen end iNordsøen. Godt halvdelen af det registrerede affald var plastik og stammede hovedsageligt fra landbaseredekilder, hvilket svarer til den fordeling, som også er fundet de fleste andre steder.I den vestlige del af Østersøen er der lavet en undersøgelse af affaldsmængden på havbunden tilsvarendeden, som er omtalt for Nordsøen ovenfor. Opgørelsen baseret på træk med bundtrawl i 1996 viste en gen-nemsnitlig forekomst på 126 stykker affald per km2, hvilket er på samme niveau som registreret i Nordsøen.Fiskefartøjer, der trawler tværs over hovedsejlruten gennem Storebælt, oplyser at de her får ekstra megetaffald i trawlene, hvilket peger på en øget mængde affald på bunden langs ruten (ref. /33/).DTU Aqua har i forbindelse med gennemførelsen af bundtrawlsundersøgelser i Østersøen i 2010 igangsat etforsøg med registrering af bifangst af affald. Der er i dag data fra tre togter (figur 3.7). Blandt det affald, derhar været observeret på togterne, har været garnrester, olieflasker/-klude og andet affald fra erhvervsfartøjerog maritime erhverv. Fremover vil denne indsamling blive mere integreret i togterne.
87
Figur 3.7: Geografisk fordeling af affald opsamlet med bundtrawl på tre togter i Østersøen omkring Bornholm i 2010.De røde punkter indeholder den samlede vægt af registreret affald - kategori AF4 (sten og træ) er dog udeladt. Gulepunkter repræsenterer ”andet materiale” dvs. alt affald, hvorfor det ikke kan udelukkes, at registreringer også inkluderersten og træ (Hansen et al., 2011)/ref. /32/.
3.4 Indgreb i hydrologiske processerDette afsnit behandler væsentlige ændringer i temperaturforhold. Sådanne ændringer forekommer lokalt ogpåvirker normalt kun mindre vandområder. Det gælder f.eks. ved udløb fra kraftværker samt væsentlige æn-dringer i saltholdigheden f.eks. ved faste anlæg, der hæmmer vandbevægelser og vandindvinding.Vedrørende påvirkningerne af temperaturforholdene kan nævnes udledninger af kølevand i KøbenhavnsHavn fra H.C. Ørstedsværket, udledninger til Odense Fjord via Odense å, fra Fynsværket og udledninger tilKalø Vig fra Studstrupværket. Den forøgede temperatur lokalt omkring udledninger kan betyde, at særligtvarmekrævende arter kan finde et levested, hvor de kan trives. Det gælder f.eks. en børsteorm (Australskkalkrørsorm), der overlever i det varme kølevand ud for H.C. Ørstedværket i Københavns Sydhavn.Vedrørende påvirkninger af vandets saltholdighed kan nævnes nogle få eksempler. Det gælder ændringer iRingkøbing fjord og Nissum fjord som følge af slusepraksis, ændringer i Limfjorden som følge af etablerin-gen af Thyborøn kanal og ændringer i Hjarbæk fjord som følge af etablering af en dæmning og efterfølgendegenåbning. Effekterne af de nævnte påvirkninger af de lokale vandområders saltholdighed har været ganskevæsentlige og medført store ændringer i økosystemerne i de pågældende vandområder.3.5 Kontaminering med farlige stoffer samt systematisk og/eller forsætlig udledning af stofferHavstrategidirektivet omfatter tre kategorier af miljøfarlige stoffer:Tilførsel af syntetiske forbindelser (f.eks. prioriterede stoffer, omhandlet i direktiv 2000/60/EF, der harbetydning for havmiljøet, såsom pesticider, antibegroningsmidler, lægemidler, f.eks. ved tab fra diffusekilder, forurening fra skibe, tilførsel fra luften) og biologisk aktive stoffer.
88
Tilførsel af ikke-syntetiske stoffer og forbindelser (f.eks. tungmetaller og kulbrinter, f.eks. ved forure-ning fra skibe, efterforskning efter og udnyttelse af olie, gas og mineraler, atmosfærisk deposition, tilfør-sel fra floder).Tilførsel af radionukleider.De syntetiske stoffer er defineret ved at være menneskeskabte, og deres forekomst i miljøet skyldes alenemenneskelig aktivitet. De ikke-syntetiske stoffer forekommer naturligt i miljøet, men har som følge af men-neskelig aktivitet koncentrationer, der er højere end baggrundsniveauet. Sidste kategori omfatter de radio-nukleider, der forekommer naturligt i miljøet, eller som er tilført som følge af menneskelig aktivitet.3.5.1 Tilførsel af syntetiske forbindelserViden om tilførslerne af syntetiske stoffer til havmiljøet indsamles i det nationale overvågningsprogram forvand og natur, NOVANA. Tilførslerne opgøres således fra punktkilder, diffuse kilder samt atmosfærisk de-position. Endvidere indgår opgørelser fra skibsfart, klapning, offshore industri og havbrug. I tabel 3.4 erangivet en fortegnelse over de grupper af syntetiske stoffer, som vil blive omtalt.PesticiderOp imod en tredjedel af de prioriterede stoffer i vandrammedirektivet er pesticider, hvis primære anvendelsehar været inden for landbruget. De fleste af de opførte stoffer på listen er ikke længere tilladt i Danmark.Chlorpyrifos og trifluralin kan stadig anvendes i et begrænset omfang.Pesticiderne tilføres primært via vandløb og som atmosfærisk deposition, hvor kilderne både kan være lokaleog fjernt beliggende. De miljøfarligste af pesticiderne er efterhånden blevet forbudte eller underlagt vidtgå-ende begrænsninger f.eks. DDT og lindan.Tabel 3.4: Fortegnelse over syntetiske stoffer i basisanalysen
PesticiderPhenolerHalogenerede alifatiske kulbrinter (Chloralkaner C10-13)Halogenerede aromatiske kulbrinter (Hexachlorbenzen)PCBP-triestereBlødgørereDioxiner og furanerOrganotinforbindelserBromerede flammehæmmere (polybromerede diphenylethere)Perfluorerede forbindelser (PFAS)LægemidlerBiologisk aktive stofferPesticidernes primære anvendelsesområde er indenfor landbrugsdrift, og den atmosfæriske deposition måderfor antages at være aftagende med afstanden fra land. Baseret på stikprøver i havmiljøet viser resultaternegenerelt, at der med enkelte undtagelser i dag ikke længere sker en nævneværdig tilførsel af pesticider tilhavmiljøet. Da tidligere tilførte stoffer eller deres nedbrydningsprodukter er svært nedbrydelige, må detimidlertid forventes, at flere af stofferne fortsat vil være til stede i havmiljøet i lang tid endnu.
89
Diuron har været anvendt til ukrudtbekæmpelse i f.eks. frugt- og bæravl og i juletræs- og pyntegrønts-plantager samt som aktivstof i begroningshæmmende bundmalinger til skibe. Stoffet blev forbudt i Danmarki 2008. Der sker fortsat en tilførsel om end på lavt niveau af diuron med nedbør samt til havmiljøet fra lyst-bådehavne.Irgarol må fortsat anvendes frem til 2015 som aktivstof i bundmaling til skibe.Blandt de tilladte aktivstoffer i pesticider indgår prosulfocarb, pendimethalin (anvendes til ukrudts-bekæmpelse i vintersæd) og MCPA (anvendes som ukrudtsbekæmpelse i vårsæd) som fortrinsvis måles inedbør. I 2009 var salget af prosulfocarb, MCPA og pendimethalin henholdsvis 820, 234 og 146 tons.I 2010 blev der ved målestationer ved Risø på Sjælland og ved Sepstrup Sande i Jylland fundet, at pro-sulfocarb udgjorde størstedelen af den atmosfæriske deposition af pesticider, herudover fandtes også pendi-methalin i efterårsdepositionen. Terbutylazin og dets nedbrydningsprodukt desethylterbutylazin, samt MCPAblev målt ved begge stationer i sommermånederne (Figur 3.8).
Figur 3.8: Tilførsel (i form af våddeposition) af 14 almindeligt anvendte pesticider og 5 nedbrydningsprodukter i 2010målt over 2-måneders perioder ved Risø og Sepstrup Sande. Kurven angiver nedbørsmængde i den tilsvarende periode(Ellermann et al. 2011)/ref. /80/.
PhenolerI denne stofgruppe indgår overfladeaktive stoffer i forskellige vaskemidler (non-ioniske detergenter), samtstoffer der indgår i den hårde plasttype polycarbonat og i epoxyharpikser, der bruges som beskyttende over-fladebehandling indvendigt i metalkonservesdåser (Tabel 3.5).
90
Tabel 3.5: Estimerede tilførte mængder fra renseanlæg direkte til farvande i 2010 af no-nylphenoler og dets nedbrydningsprodukt nonylphenol-monoethoxylater samt bisphenol Afordelt på farvande (Boutrup, S. & Svendsen, L. M., 2011)/ref. /81/.
Farvandsområ-de1 Nordsøen2 Skagerrak3 Kattegat4 N. Bælt5 Lillebælt6 Storebælt7 Øresund8 S. Bælthav9 Østersøen
Overfladeaktive stofferStoffer i hård plastNonylphenolerNonylphenol-Bisphenol A (kg/år)(kg/år)monoethoxyla-ter (kg/år)Tilfør- IntervalTil-ØvreTilførselIntervalselførsel grænse3,92,4-5,30,92,14,32,6-9,20,90,6-1,20,20,51,00,6-2,12012-274,7112213-474,02,5-5,40,92,14,42,6-9,4127,5-162,85,5138,0-289,35,8-132,25,0106,2-223723-518,8204225-880,30,2-0,40,10,20,30,2-0,72,01,3-2,80,51,12,31,4-4,9
Der foreligger nogle få målinger, som kunne indikere, at indholdet af nonylpheloner i spildevandet var laverei 2010 end i perioden 2000-03, men grundlaget er for spinkelt til, at udviklingen kan siges at være signifi-kant.Bisphenol A er påvist i såvel havvand som i havbundssediment, herunder også i de åbne farvande.Pentachlorphenol (PCP) blev forbudt i 2009, men blev tidligere anvendt som et bakteriedræbende middel iskære-, køle- og slibeindustrien. Endvidere har stoffet været brugt som svampedræbende middel til impreg-nering af bomuld for at undgå mug ved transport og lagring. Det er fundet i spildevand fra rensningsanlæg.Tilførslerne vurderes på grund af forbuddet at være på et meget lavt niveau.Klorerede alifatiske kulbrinter (Chloralkaner C10-13)De klorerede alifatiske kulbrinter omfatter en gruppe af stoffer, som primært har været anvendt som opløs-nings- og affedtningsmidler indenfor metal-, elektronik- male og lakindustrien, samt inden for kemisk tøj-rensning.Det vurderes generelt, at klorerede alifatiske kulbrinter ikke forekommer i nævneværdigt omfang i det mari-ne miljø. Der er foretaget adskillige screeningsundersøgelser, f.eks. viser undersøgelserne, at hexachlorbuta-dien og de såkaldte kortkædede chloralkaner (C10-C13) i de åbne havområder forekommer i meget lavekoncentrationer eller under detektionsgrænsen.Halogenerede aromatiske kulbrinterDe klorerede aromatiske kulbrinter anvendes blandt andet som plantebeskyttelsesmiddel, som biocid til træ-beskyttelse, i fyrværkeri, fremstilling af farve, PVC og syntetisk gummi samt som veterinært lægemiddelmod fnat, eller indgår som mellemprodukter i fremstilling af kemikalier.Stofferne er flygtige og tilføres primært havmiljøet i form af atmosfærisk deposition. HCB (Hexachlorben-zen), der blev forbudt i EU i 1988, er det af stofferne, der har været mest opmærksomhed omkring. Emissio-
91
nen af HCB er siden 1990 faldet markant. Trichlorbenzener og pentachlorbenzener forekommer alle i megetlave koncentrationer i havmiljøet.
Figur 3.9: Emission af HCB i perioden 1990-2009 fordelt på hoved-sektorer (Nielsen et al., 2011)/ref. /82/.
Trichlorbenzener bruges udelukkende i kemiske sammensætninger for eksempel i fremstillingen af ukrudts-midler, farvestoffer og elektrisk udstyr. I Europa er Trichlorbenzener blevet udfaset som komponent i foreksempel opløsningsmidler, smøremidler, affedtningsmidler og slibemidler.Pentachlorbenzen er et bi- eller mellemprodukt i produktionen af det svampedræbende pesticid quintozen(pentachloronitrobenzen) og i fremstillingen af hexachlorobenzen. Quintozen er et svampemiddel, som bliveranvendt i forbindelse med grøntsags- og blomsterdyrkning samt på græsplæner. Quintozen med et indholdaf Pentachlorbenzen på mere end 10 g/kg har været forbudt i Danmark siden 1996.PCB (polychlorerede biphenyler)På grund af sin miljøfarlighed har PCB siden midten af 1980’erne været vidtgående reguleret, og der er fast-sat begrænsninger for anvendelsen. Stoffet er svært nedbrydeligt og forekommer derfor endnu i det marinemiljø. Ved overvågning af PCB ved punktkilder er der ved stikprøver i udløb fra renseanlæg ikke blevetpåvist PCB i spildevandet.Blødgørere (phtalater)Stofferne anvendes som hjælpestoffer i plastprodukter. I tiden efter år 2000 er brugen af den mest udbredteblødgører DEHP gradvist blevet erstattet af andre typer. Stoffet findes overalt i havmiljøet med de højestekoncentrationer omkring de store bysamfund. Selv om DEHP har bioakkumlerende egenskaber, optagesstoffet tilsyneladende kun i et begrænset omfang i organismerne formentlig på grund af, at stoffet i havmiljø-et primært er partikulært bundet.Forbruget af blødgørere er generelt faldet siden årtusindskiftet, således især for DEHP og dibutylphthalat,DBP, mens forbruget af di-isononyl-phthalat, DNP har været nogenlunde konstant. Udledningerne direkte tilde danske farvande er vist i tabel 3.6.
92
Tabel 3.6: Estimat af udledninger af blødgørere med spildevand til farvandene samt interval herfor. Estimat og intervaler baseret på nøgletal for udledning fra renseanlæg og øvre og nedre grænse for nøgletal samt udledte vandmængder frarenseanlæg direkte til farvande i 2010. For dibutylphthalat er kun angivet øvre grænse, da der ikke angivet nedre græn-se for nøgletallet (Boutrup, S. & Svendsen, L. M., 2011)/ref. /81/.
Enhed: kg/årFarvandsområde1 Nordsøen2 Skagerrak3 Kattegat4 N. Bælt5 Lillebælt6 Storebælt7 Øresund8 S. Bælthav9 Østersøensum
DEHPTilførsel4511226461391084313,5241033
DibutylphthalatØvregr.8,01,9418,22519770,64,2
DiethylphthalatTilførsel5,31,2275,41613510,42,8122,5Interval3,2-100,8-2,416-513,3-109,9-317,7-2431-970,2-0,81,7-5,3
Interval Tilførsel23-965,3-23114-49023-9970-29854-231216-9241,7-7,512-512,20,5112,36,95,3210,21,250,7
Di-isononylphthalatTilførsel Interval5,91,4306,11814570,53,1135,33,1-90,7-2,116-463,1-99,4-287,3-2229-860,2-0,71,6-4,7
Dioxiner og furanerDen totale danske dioxinemission er i perioden 1990-2009 faldet fra ca. 70 gram TEQ/år til 28 gram TEQ/år.(TEQ står for toksiske ekvilalenter og bruges om summen af dioxin- og furanmiljøgifte udtrykt i forhold tilden farligste dioxin-type 2,3,7,8-TCDD (’Seveso-dioxinen’)).Dioxiner og furaner har ingen praktisk anvendelse, men findes som urenheder i forskellige klorerede kemika-lier, som mellemprodukter i industriprocesser og som nedbrydningsprodukter ved forbrændingsprocesser.OrganotinforbindelserDen mest kendte af disse forbindelser er tributyltin (TBT), der indtil 2003 blev anvendt i træbeskyttelser ogbegroningshæmmende bundmaling til skibe. Andre forbindelser indenfor denne stofgruppe anvendes somstabiliseringsstoffer i plast, polyurethan skum og i silikone.Screeningsundersøgelser har godtgjort, at spildevand fra rensningsanlæg ikke er en væsentlig kilde til tilfør-sel af TBT til havmiljøet. Den væsentligste kilde vurderes at være tilførsel af TBT i opgravet havnesedimen-ter, der klappes på søterritoriet. Tilførslen antages imidlertid at være kraftigt reduceret siden 2003 på grundaf forbud mod påføring af TBT i bundmalinger til skibe. Konventionen om kontrol med skadelige antibegro-ningsmidler til skibe trådte i kraft i 2008. Herefter må der ikke være TBT i skibes bundmaling (tabel 3.7).
93
Tabel 3.7: Tilførsel af TBT ved klapning i 2010 fordelt påfarvandsområder (Boutrup, S. & Svendsen, L. M.,2011)/ref. /81/.
Farvandsområde1 Nordsøen2 Skagerrak3 Kattegat4 N. Bælt5 Lillebælt6 Storebælt7 Øresund8 S. Bælthav9 Østersøensum
Kg6,003,203,90,20,71,61,016,6
Bromerede flammehæmmere (polybromerede diphenylethere)Flammehæmmere anvendes primært i elektronik og i møbler. Vandrammedirektivets liste over prioriteredestoffer indeholder kvalitetskrav for seks varianter af BDE (bromeret di-phenyl-ether). I perioden 2007-09blev der fundet to BDE varianter i havbunden og i muslinger, mens de øvrige varianter ikke blev påvist ellerkun fandtes i enkelte prøver.De væsentligste kilder til BDE i havmiljøet er udledning med spildevandet og til dels som atmosfærisk ned-fald. Der foreligger ingen opgørelse over den årlige tilførsel til havmiljøet.Perfluorerede forbindelser (PFAS)PFAS anvendes til imprægnering af tekstiler, læder og papir. PFASer ophobes i organismernes blod, lever ogæg. Kilderne til PFAS er primært som atmosfærisk nedfald og tilførsler med spildevand.Der foreligger kun data fra et års målinger på punktkilder, hvorfor der ikke er tilstrækkeligt grundlag for atestimere tilførslen til havmiljøet. Det vides dog, at det mest udbredte af disse stoffer er PFOS (perfluoroctansulfonat). Der er i 2008 indført restriktioner inden for EU mod markedsføring og anvendelse af PFOS. Til-førslerne må derfor forventes at blive reduceret i de kommende år.Lægemidler og andre biologisk aktive stofferDer er ikke grundlag for at beregne tilførsler til havmiljøet af disse stoffer. Der indgår screeningsundersøgel-ser i det nationale overvågningsprogram, NOVANA i perioden 2010-15.3.5.2 Tilførsel af ikke-syntetiske stoffer og forbindelserViden om disse tilførsler til havmiljøet indsamles dels i det nationale overvågningsprogram, NOVANA, ogdels i Det Europæiske Moniterings- og Evaluerings Program til overvågning af luftforurening (EMEP pro-grammet). Herudover indgår opgørelser fra øvrige væsentlige kilder såsom skibsfart og off-shoreindustrien.De ikke-syntetiske stoffer omfatter primært tungmetaller og oliestoffer. Oliestofferne kan opdeles i to grup-per:opløselige oliestoffer (aromatiske forbindelser)ikke-opløselige oliestoffer, bestående af simple ofte lange kulstofkæder.
94
Aromatiske kulbrinterAromatiske kulbrinter omfatter bl.a. PAHer (polyaromatiske hydrocarboner), NPDer (Naphtalen forbindel-ser) og mere simple flygtige aromatiske kulbrinter. (BTEXer).PAH’er findes i naturligt forekommende kulbrinter, samt dannes i forskellige forbrændingsprocesser.PAH’er er kemisk karakteriseret ved 1 eller 2 benzen-ringe. PAH’er findes i en lang række petrokemiskeprodukter såsom diesel, benzin, tjærestoffer. De 7 af de 16 farligste PAH’er for miljøet er opført på vand-rammedirektivets liste over prioriterede stoffer.Den største PAH kilde til havmiljøet er det atmosfæriske nedfald. På baggrund af målinger af PAH-indeholdet i nedbør er det vurderet, at der til Kattegat og nordlige Øresund tilføres i størrelsesordenen 3 tonsPAH pr år, mens der til Bælthavet og den vestlige Østersø tilføres i størrelsesordenen 5 tons PAH om året.Generelt er indholdet af PAH’er i spildevand fra rensningsanlæg lavt eller tæt på detektionsgrænsen. PAH’erfindes typisk i slammet fra rensningsanlæg. Opgravet havnesediment, der klappes på søterritoriet, udgør enmindre kilde til PAH’erme (Tabel 3.8).Til de flygtige aromatiske kulbrinter hører opløsningsmidler (f.eks. benzen, toluen, ethylbenzen og xylen,BTEX). Et estimat af udledningerne af toluen og xylener fra renseanlæg til de danske farvande er angivet itabel 3.9. BTEX forekommer ofte som forureninger i grundvand, mens det vurderes, at der fra rensningsan-læg udledes en forholdsvis beskeden mængde BTEX.Stofferne udledes eller frigives i visse tilfælde direkte til havmiljøet. Det gælder udledning af olie med pro-duceret vand fra offshore industri. Denne oliemængde er kvantificeret og gennem de senere år nedbragt be-tydeligt.Fra offshoreindustrien er der igennem de seneste få år udledt en faldende mængde olie pr. år både af denikke- opløselige del (dispersed oil) og den opløselige del (dissolved oil) (Figur 3.10)
Tabel 3.8: Tilførsel af PAH (sum af 9) ved klapning i2010 fordelt på farvandsområder (Boutrup, S. & Svend-sen, L. M., 2011)/ref. /81/.
Farvandsområde1 Nordsøen2 Skagerrak3 Kattegat4 N. Bælt5 Lillebælt6 Storebælt7 Øresund8 S. Bælthav9 Østersøensum
Kg4,00382,503,23,00,032,953,6
95
Tabel 3.9: Estimat af udledninger af toluen og xylener fra renseanlæg til farvandene samtinterval herfor. Estimat og interval/øvre grænse er baseret på nøgletal for udledning fra ren-seanlæg og øvre og nedre grænse for nøgletal samt udledte vandmængder fra renseanlægdirekte til farvande i 2010 (Boutrup, S. & Svendsen, L. M., 2011)/ref. /81/.
Enhed: kg/årFarvandsområde1 Nordsøen2 Skagerrak3 Kattegat4 N. Bælt5 Lillebælt6 Storebælt7 Øresund8 S. Bælthav9 ØstersøenSum
ToluenTilførselInterval2,91,6-8,80,70,4-2,1158,2-453,01,6-9,18,95,0-276,93,9-212815-850,20,1-0,71,50,8-4,666,6
Xylen (m-, o- og p-)TilførselØvre grænse1,63,10,40,78,2161,63,15,09,43,97,315290,10,20,81,637
Figur 3.10: Udledning af olie fra off-shore industri i perioden 1984-2008. Den opløstefraktion (dissolved) blev ikke målt før 2001. I 2007-2008 er der skiftet målemetode, ogtallene i denne periode er derfor forbundet med nogen usikkerhed (Boutrup, S. & Svend-sen, L. M., 2011)/ref. /81/.
Det er ligeledes kendt, at der udledes/tabes olie fra skibstransport. Denne oliemængde er ikke kvantificeret.Olieudslip fra skibstransport registreres af HELCOM i Østersøen og af The Bonn Agreement i Nordsøen.Sidstnævnte organisation registrer også olieudslip fra offshore installationer. Registrering finder sted vedhjælp af flyobservationer og indberetninger fra trediepart. I figur 3.11 nedenfor ses flyobservationer af olie-udslip i Nordsøen og Østersøen i 2009.
96
Figur 3.11: Tab/udledning af olie fra skibstransport i 2009.(http://www.helcom.fi/stc//files/Maps/oilspills/Bonn2009.pdf)
Det er vigtigt at understrege, at områder med observeret olie på havoverfladen varierer i størrelse og afstandtil f.eks. kysten og dermed varierer deres betydning for miljøet også.TungmetallerKilderne til tilførslerne af tungmetaller til havmiljøet er primært via diffuse udledninger fra land og direkteudledninger fra punktkilder, samt tilførsel via nedfald fra atmosfæren. Generelt gælder, at den dominerendekilde for bly og cadmium er det atmosfæriske nedfald, mens hovedkilden til nikkel og krom er tilførslernevia vandløb. For tilførslerne af kobber og zink er det atmosfæriske nedfald af samme størrelsesorden somtilførslen via vandløb.Det atmosfæriske nedfald med nedbøren er faldet markant siden 1989. Tilførslen via atmosfæren er over-estimeret, idet opgørelserne er skaleret ud på hele søterritoriet uden at tage hensyn til, at nedfaldet må anta-ges at være aftagende med stigende afstand fra kilderne på det omgivende land. Overestimeringen for Nord-søen og Skagerrak vurderes at være mest udtalt.Tilførslerne er senest gjort op for perioden 2000-04. Estimering af tilførsel af tungmetaller fra landbaseredekilder via vandløb og fra atmosfæren er vist i tabel 3.10.3.5.3 Tilførsel af radionukleiderRadionukleider forekommer naturligt i havmiljøet, men er efterfølgende blevet beriget gennem tilførsel framenneskeskabte udledninger fra atomkraftindustrien, hospitaler samt fra prøvesprængninger af atomvåben.Tilførslerne er generelt aftagende. Koncentrationerne af radionukleider i havvandet faldtmod et naturligtbaggrundsniveau indtil 1986, hvor ulykken på Tjernobyl værket medførte en markant stigning i indholdet afcæsium-137. Koncentrationen er herefter igen faldet med tiden.
97
Tabel 3.10: Estimering af tilførsel af tungmetaller fra landbaserede kilder via vandløb (for 2000-2004) og atmo-sfærisk deposition (gennemsnit for 2004-2010). (efter Boutrup, S. & Svendsen, L. M., 2011)/ref. /81/.Bælthavet og Østersøen.Kattegat/Øresund.Nordsøen og SkagerrakBly (Pb) (kg/år)Udledning af tungmetaller fra landAtmosfærisk depositionCadmium (Cd) (kg/år)Udledning af tungmetaller fra landAtmosfærisk depositionKobber (Cu) (kg/år)Udledning af tungmetaller fra landAtmosfærisk depositionKrom (Cr) (kg/år)Udledning af tungmetaller fra landAtmosfærisk depositionKviksølv (Hg) (kg/år)Udledning af tungmetaller fra landAtmosfærisk depositionNikkel (Ni) (kg/år)Udledning af tungmetaller fra landAtmosfærisk depositionZink (Zn) (kg/år)Udledning af tungmetaller fra landAtmosfærisk deposition1.270-6.90814.000315-3.87022.0003.85046.000
85,5-226520
39,3-140850
317-3.3401.800
11.200-38.37113.000
8.830-12.77622.000
-45.000
10.774-15.1002.100
6.000-7.1613.400
-7.000
11,17-60,3-
2,97-53,4-
34,8-269-
25.400-27.5644.100
8.884-9.1306.700
-14.000
60.840-111.000104.000
37.800-58.350170.000
-350.000
3.6 Tilførsel af næringsstoffer og organiske stofferDe danske havområder tilføres næringssalte og organisk stof fra mange forskellige kilder. De vigtigste kilderer tilførsler fra land fra diffuse kilder og punktkilder. Hertil kommer grænseoverskridende tilførsler medhavstrømmene, atmosfærisk deposition, sedimentudveksling og nitrifikation. Desuden tilføres næringsstofferog organisk stof fra forskellige menneskelige aktiviteter på havet som offshore olie- og gasindustrien, hav-brug, klapning og skibsfart.Omfattende iltsvind og fiskedød i de danske farvande i starten af 1980erne har medført, at Danmark i deefterfølgende år gennemførte en række initiativer for at nedbringe tilførslerne af næringsstoffer til vandmil-jøet. Indsatsen har primært sigtet mod nedbringelsen af udledning af fosfor og kvælstof fra industri, byspil-devand og landbrug. Siden midten af 1980erne har Danmark således nedbragt udledningen af fosfor med ca.70 % og kvælstof med ca. 50 % fra de nævnte kilder.
98
3.6.1 Tilførsel af kvælstof og fosforTilførsler fra land og havdambrugTilførslerne af kvælstof og fosfor fra land og fra havdambrug i kystvandene opgøres i vandplanerne, udar-bejdet i relation til miljømålsloven og EU's vandrammedirektiv, som skal sikre beskyttelsen af søer, vandløbog kystvande ud til 1 sømil fra basislinjen.De landbaserede tilførsler opdeles på tre forskellige kilder:Naturlig baggrundsbelastningBelastning fra dyrkede arealer inkl. spredt bebyggelsePunktkilder (renseanlæg, særskilte industrielle udledninger, ferskvandsdambrug, havbrug og regnvands-betingede udledninger)I vandplanerne er den vandføringsnormaliserede gennemsnitlige transport af kvælstof i perioden 2005-2009opgjort til 61.000 tons. I perioden 1990 – 2010 er udledningerne af kvælstof fra land omtrent halveret, ogudledningerne af fosfor er reduceret til ca. en tredjedel (Figur 3.12). På landsbasis udgør tilførslerne viavandløb langt den største andel af de samlede tilførsler, men der kan forekomme stor variation i de forskelli-ge oplande, idet oplande med en stor befolkningstæthed har væsentlige større andel af tilførsler fra direkteudledninger.
Figur 3.12: Afstrømning af ferskvand, kvælstof og fosfor fra land i perioden 1990 – 2010 (Svendsen et al., 2011)/ref./83/.
I tabel 3.11 er ferskvandsafstrømningen og tilførslerne af kvælstof og fosfor for 2010 opgjort på de enkeltehavområder. Der vil være en variation i tilførslen fra år til år, som følge af forskelle i nedbør og øvrige vejr-mæssige forhold, og resultatet for et enkelt år afspejler derfor ikke nødvendigvis det generelle niveau forperioden.
99
Tabel 3.11: Ferskvandsafstrømning og tilførsel fra land og havdambrug aftotal kvælstof og total fosfor i 2010 opgjort for områderne Nordsøen + Ska-gerrak, Kattegat + Nordlige Øresund samt Bælthavet + Østersøen inkl. syd-lige Øresund. Der er alene tale om de danske dele af farvandene (Svendsenet al., 2011)/ref. /83/.Op-lands-Områdearealmio. km3km2Nordsøen/SkagerrakKattegat/NordligeØresundBælthavet/ØstersøenDanskefarvandei alt43.05013.90055.2002.40014.6004.30020.80093016.5504.90020.00087011.9004.70014.400600tonstonsAfstrøm-ningTotalkvælstofTotalfosfor
Atmosfærisk depositionKvælstof er det væsentligste næringsstof, der tilføres ved atmosfærisk deposition. Størsteparten af kilderne tilden atmosfæriske deposition af kvælstof er emissioner til atmosfæren uden for Danmarks grænser (ref. /83/).De vigtigste emissionskilder, der resulterer i atmosfærisk deposition, udgøres af:Kraftværker, produktionsindustri, vejtransport, landbrug, affaldshåndtering mv.SkibsfartAndre lande, specielt de nærmeste europæiske landeDepositionen til de indre danske farvande er beregnet ud fra målinger ved en kystplaceret station på Anholt.Den atmosfæriske tilførsel af kvælstof har været stødt faldende over de seneste 20 år og lå i 2010 på i alt ca.71.000 tons total kvælstof (Tabel 3.12 og ref. /83/). Kvælstofdepositionen i de danske farvande er størst i denvestlige del af Østersøen - 8 – 12 kg N ha-1(figur 3.13). I de øvrige dele af de danske farvandsområder erdepositionen meget ensartet og udgør omkring det halve af niveauet i den vestlige Østersø.
100
Tabel 3.12: Den modelberegnede årlige deposition af total kvælstof og af NOx ogNH3og NH4+samlet til de danske farvande i perioden 1990-2010 (Svendsen et al., 2011)/ref. /83/.ÅrTotal kvælstof deposition NOxDeposition NH3og NH4+Deposition1000 ton1000 ton1000 ton199092,342,050,3199188,939,749,1199279,835,544,3199387,140,646,5199486,739,247,5199570,731,938,8199676,334,741,7199778,436,342,1199890,244,246,0199989,942,847,12000101,048,153,0200184,939,945,0200287,641,646,0200380,538,442,1200480,939,341,6200573,634,938,7200686,539,946,7200770,832,838,0200872,033,738,32009*86,040,745,32010**71,438,732,6Depositionenberegnetpåbasisaf2009meteorologiog2008emissioner** Depositionen beregnet på basis af 2010 meteorologi og 2009 emissionerDeposition af kvælstof
Figur 3.13: Atmosfærisk tilførsel af kvælstof i 2010 tildanske farvande vist for beregnede modelnet(kg N ha-1) (Svendsen et al., 2011)/ref. /83/.
Deposition af kvælstof (kg N/ha/år)>2018-2016-1814-1612-1410-128-106-84-6<4
101
3.6.2 Tilførsel af organisk stofI perioden 1994 – 2010 er udledningerne fra land af organisk stof faldet til ca. en tredjedel fra ca. 75.000 tonstil ca. 24.000 tons (Figur 3.14). De direkte udledninger er i perioden faldet med ca. 90 % og udgjorde i 2010kun ca. 15 % af den samlede udledning mod tidligere ca. 50 %.
Figur 3.14: Afstrømning af organisk stof (målt som BI5) fra land i perioden 1990 – 2010 (Svendsen et al., 2011)/ref./83/.
3.6.3 Samlede tilførslerDe samlede tilførsler i 2010 til de danske farvande af kvælstof, fosfor og organisk stof er angivet i tabel 3.13.Tilførslerne af kvælstof udgør i alt ca. 126.000 tons, hvoraf mere end halvdelen kommer fra den atmosfæri-ske deposition. Af den samlede atmosfæriske deposition stammer kun ca. 14 % eller ca. 10.000 tons fra dan-ske emissionskilder.
102
Tabel 3.13: Tilførsel af ferskvand, kvælstof, fosfor og organisk stof (målt som BI5) samt atmosfærisk deposition afkvælstof til de forskellige havområder i 2010 (Svendsen et al., 2011)/ref. /83/.Farvandsom-Op-Fersk-Total - NTotal POrganiskHavTotal-NDK andel afrådelands-vandstofarealAtmosfæriskatmosfæriskarealdepositiondepositionSamletSamletSamlet til-Samlet tilførseltilførseltilførselførselkm210.7901.09715.846mio. m34.4303004.710tons13.1001.20019.100tons53570710tons5.0008008.000km248.75410.32916.830Tons31.2006.40011.900%91422
NordsøenSkagerrakKattegatDK Nordsøområdei alt
27.733NordligeBælthavLillebæltStorebæltØresundSydlige Bælt-havDK del afØstersøenDKØstersøområdei alt
9.440
33.400
1.315
13.800
75.913
49.500
13
3.3173.4165.4181.7224171.209
9201.2501.47040050390
4.2005.3007.8002.1003002.100
1802603202501070
2.0002.5004.0001.60070600
3.9092.1714.5191.3362.54714.926
2.8002.1003.5001.0002.20010.400
29312517138
15.499
4.480
21.800
1.090
10.770
29.408
22.000
16
DK farvandei alt
43.232
13.920
55.200
2.405
24.570
105.321
71.500
14
3.7 Biologisk forstyrrelseUnder dette afsnit beskrives emnerneTilførsel af mikrobielle patogenerIndførelse af ikke-oprindelige arter og flytningerSelektiv udtagning af arter, herunder tilfældige fangster af ikke-målarter3.7.1 Tilførsel af mikrobielle patogenerMennesker kan blive udsat for sygdomsfremkaldende mikroorganismer i havet ved at bade, fiske og udføreandre aktiviteter i havvandet. I havet omkring Danmark kan der, hvis vandet er påvirket af kloakspildevand,
103
findes mikroorganismer i form af virus, bakterier eller protozoer, som er skadelige for mennesker, da de kanforårsage mavetarminfektioner, såsom roskildesyge og kolera. De kan også give luftvejs- og øjeninfektioner.Af sundhedsmæssige årsager er der derfor i badevand fastsat maximum-værdier for koncentrationen af nogleindikatorbakterier, som typisk er et tegn på, at vandet er forurenet med kloakspildevand. Det gælder f.eks.colibakterien (Escherichiacoli).Indikatorbakterierne er valgt, fordi de altid er til stede i menneskers og an-dre varmblodede dyrs tarmsystem, ikke formerer sig i havmiljøet og lever længere i saltvand end de syg-domsfremkaldende mikroorganismer, som ofte også vil være til stede, når colibakterier er til stede i størremængde. Det betyder, at såfremt der ikke er colibakterier tilstede i vandet, vil der normalt heller ikke væresygdomsfremkaldende mikroorganismer.AfgrænsningSygdomsfremkaldende mikroorganismer udledes til havet via punktkilder såsom spildevandsudledningersamt via diffuse kilder såsom landbrug (afføring direkte tilført havvandet), husdyrgødning der transporteresfra marker til hav pga. nedbør, drænvand (ref. /39/) og vandløb (som tager mikroorgansmerne med fra oven-nævnte kilder). Det antages, at den væsentligste udledningskilde er spildevand, som udledes til havet i formaf både renset spildevand (fra rensningsanlæggene) og urenset spildevand (via overløb fra fælles kloakeredeområder ved perioder med kraftig nedbør).Spredningen af bakterier til de mere åbne farvande er begrænset, da det udledte spildevand fortyndes, jolængere det kommer væk fra kilden. Dermed vil koncentrationen af sygdomsfremkaldende mikroorganismervære for lav til at udgøre nogen større risiko i de åbne farvande.Tilstand og udviklingPå trods af rensning af spildevand, vil der stadig være sygdomsfremkaldende mikroorganismer tilbage, nårspildevandet udledes. Indikatorerne for forureninger med kloakspildevand er bakterierneE. coliog entero-kokker, hvorE. colier den talrigeste art i både renset og urenset spildevand (tabel 3.14).Tabel 3.14: Tætheden af forskellige mikroorganismer i renset og urenset spildevand. Gennemsnit (fire forskellige ren-seanlæg) og den totale variation er angivet. For de sygdomsfremkaldende bakterierSalmonellaogCampylobactererkun den totale variation vist (beregnet på basis af Mølgaard et al. 2002; 2003)/ref. /37/ & /38/.
Mikroorganisme
Urenset spildevandAntal pr. 100 ml1 x 107(1 x 106– 3 x 107)1 x 106(4 x 104– 2 x 106)Påvist-2800>10-1000
Renset spildevandAntal pr. 100 ml2 x 105(3 x 103– 5 x 105)2 x 104(1 x 103– 4 x 104)Påvist – 38>10-100
E. coli(indikator for fækale coli-forme bakterier)Fækale enterokokker (indikator)Salmonellaspp. (sygdomsfrem-kaldende)Campylobacterspp. (sygdoms-fremkaldende)
Da man ikke har analyser af mikrobielle mikroorganismer i de åbne danske havområder, baseres undersøgel-serne på kontrollen af badevandskvaliteten i kystvandene. Kvaliteten af badevand i Danmark er god vedlangt de fleste badesteder, og kvaliteten har været nogenlunde konstant de sidste 10 år. Det betyder sandsyn-ligvis også, at tilførslen af patogene mikroorganismer til det dybere marine miljø har været ret konstant og pålavt niveau.
104
Prognoser indikerer, at Danmark i fremtiden vil få flere perioder med kraftig nedbør, hvilket kan give fleretilfælde med udledninger fra regnvandsoverløb fra renseanlæggene. Dette kan medføre en øget sundhedsrisi-ko for mennesker.3.7.2 Indførelse af ikke-oprindelige arter og flytningerDer findes mange forskellige spredningsveje for ikke-hjemmehørende arter i havet fortrinsvis dog i kystnæreområder, hvor de menneskelige aktiviteter er flest.Når en art med menneskets hjælp er flyttet til et område (en primær introduktion) – vil den derfra kunnespredes videre til andre områder (en sekundær introduktion) ved egen eller menneskets hjælp. Introduktion afnye arter sker ofte gennem en kombination af naturlig og menneskeskabt spredning. En enkelt spredningsvej(f.eks. skibe i bred forstand) kan ske på mange forskellige spredningsmåder (f.eks. ballastvand eller begro-ning).Betydningen af de enkelte spredningsveje og spredningsmåder varierer over tid (historisk) og regionalt og frahavområdet til havområde.BOKS 4Definitioner– forkortet fra Handlingsplan for Invasive arter (Naturstyrelsen 2008)/ref. /86/, samt (EU 2010)/ref. /87/.”Spredningsveje” er en rute som en fremmed art følger ind i økosystem eller gennem et økosystem, hvor den ikke hørehjemme, f.eks. ved forsendelse. Hver spredningsvej kan have en række vektorer, der er involveret i spredning ellertransport af arter.”En vektor” er en mekanisme til overførsel, den fysiske måde, hvorpå arter transporteres fra ét geografisk område til etandet, f.eks. med ballastvand, skibets skrog, trawl eller via import/eksport af arter til akvakultur.”Primær introduktion” – Resultatet af en tilsigtet eller utilsigtet introduktion til et område.”Sekundær introduktion” – Resultatet af en art spreder sig fra det sted, den først (primært) er introduceret til af menne-sker, til områder den ikke kunne være kommet til uden denne første, primære introduktion.”Ikke-hjemmehørende” - en art, som er introduceret uden for dens naturlige, tidligere eller nuværende udbredelsesom-råde, som kan overleve og efterfølgende reproducere sig.”Invasiv art” - en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning truer den biologiske mangfoldighed.”Introduktion” - flytning ved menneskelig aktivitet, direkte eller indirekte, af en ikke-hjemmehørende art uden for densnaturlige udbredelsesområde (tidligere eller nuværende). Denne flytning kan enten være inden for et land, mellem landeeller områder uden for national jurisdiktion.”Tilsigtet introduktion” - tilsigtet flytning og/eller udsætning ved menneskelig mellemkomst af en ikke-hjemmehørendeart uden for dens naturlige udbredelsesområde.”Utilsigtet introduktion” – alle introduktioner, som ikke er bevidste.
105
”Etablering” – den proces, hvor en ikke-hjemmehørende art i et nyt levested med succes producerer afkom med mulig-hed for fortsat overlevelse.”Ukendt oprindelse el. kryptogen” - art, der hverken kan er introduceret eller hjemmehørende. Kryptogene arter kanudvise egenskaber, som er karakteristiske for invasive arter. F.eks. er Pæleormen i Danmark ofte betegnet som krypto-gen.
Tabel 3.15: Menneskelige aktiviteter, der kan fungere som spredningsveje og spredningsmåder for marine dyr og plan-ter, samt at forskellige spredningsveje vil kunne transporter samme art.
Spredningsvej1. Skibe, platforme, bøjer2. Kanaler, dræning, anlæg3. Fiskeri (vildfisk og skaldyr)4. Akvakultur aktiviteter5. Handel med akvariearter oglevende foder6. Fritidsaktiviteter7. Uddannelse og forskning8. Biologisk kontrol9. Ændring af vandstrømme10. Habitat håndtering
SpredningsmådeBallastvand. Begroning på skibe. Flytninger af havbundsmaterialeKanaler, transport af udstyr, pontoner, platforme.Flytning af bestande, bestandsgenopretning, udsmid, smitstof, levendeagn, fiskeredskaber, udledning af vand, indpakningFrivillig og ufrivillig flytninger af bestande, net /ruser, indpakning Ud-sætning af gen. modificerede organismer. Udledning af foder.Frivillige og ufrivillig udsætning/udslip fra: akvarier, damme, restauran-ter, fiskemarkederFlytning af agn. Transport med sportsudstyr, levende souvenirs.Frivillige udsætninger, eksperimenter, flytninger, uheldUdsætning til reduktion af sygdomme, parasitter, invasive arterAnlæg på havet og kølevandsledninger, udledningerLandindvinding, anlæg med anvendelse af havbundsmaterialer/ sten.Anvendelse af f.eks. filtrerende organismer til vandforbedringer.
Beskrivelsen af spredningsveje bygger på oplysninger fra regionale havkonventioner (HELCOM, OSPAR,NOBANIS) og fra EU´s ekspertgruppe (ref. /87/). Generelt er viden og information om spredningsveje ogflytninger dog begrænset, bl.a. fordi der ikke findes en egentlig overvågning af introducerede arter og /ellerderes spredningsveje i Danmark.Det er ofte ikke let at finde ud af, hvor en art kommer fra, og hvilken spredningsvej der er involveret. I litte-raturen anvendes forskellige metoder f.eks. historiske optegnelser, biogeografisk udbredelse, kemisk -/genetisk arts identifikation eller viden om arternes livscyklus.Tilstand og udvikling i spredningsveje og spredningsmåder for indførte arter i danske farvandePå baggrund af data om introducerede marine arter og brakvandsarter indsamlet i Nordsøen er status for deenkelte bestande vurderet (Figur 3.15). Figur 3.15 viser, at omkring 74 % af de fundne arter har etableret sigsom bestande i Nordsøen, og at omkring 20 % af datamaterialets oplysninger om spredningsveje er usikre.
106
Bestands-status for ikke hjemmehørende arterfundet i Nordsøen
Spredningsveje for ikke hjemmeørende arter fundet iNordsøen
7%5%
14%
7,6
3,8
18,9usikkeretableretikke etableretuddød
25
andetbegroningakvakulturballastvanduklarukendt
19,72574%
Figur 3.15: T.v. en bestandsstatus for introducerede arter fundet i Nordsøen. Det fremgår, at 74 % af arterne er etablere-de bestande, og at omkring 20 % af datamaterialets oplysninger om spredningsveje er usikre. T.h. vigtigste sprednings-veje i Nordsøen er begroning på skibe (25 %), akvakultur-aktiviteter (25 %) og ballastvand fra skibe (20 %). (Gollaschet al. 2006)/ref. /84/.
Undersøgelsen fra Nordsøen viser desuden, at de væsentligste spredningsveje for arter er relateret til skibe ogakvakulturaktiviteter. Skibe står for omkring 45 % af introduktionerne (ballastvand 20 % + begroning 25 %)og akvakulturer for omkring 25 %. Arter af ukendt oprindelse udgør ca. 8 %. I det danske materiale (på 30arter) er fordelingen henholdsvis 54 % og 23 % for de skibs- og akvakulturrelateret introduktioner (ref. /84/).Ovenstående indikation af spredningsvejenes størrelse er her ”målt” på, hvilke arter der siden historisk tid erfundet som levedygtige bestande i hele Nordsøområdet. En spredningsvej bliver normalt først ”synlig”, nården introducerede art overlever og bliver fundet i modtagerregionen i levedygtige bestande.Ovenstående siger ikke nødvendigvis noget præcist om størrelsen af de mange forskellige spredningsmåder,som er mest aktive i nyere tid.Hvad er betydningsfuldt for om en ny art overlever i et nyt økosystem:Saltholdighed, strømforhold og miljøforhold har ligesom for alle andre arter stor betydning for arternessprednings- og overlevelsesmuligheder og dermed for, om de tilstedeværende spredningsmåder virker i etgivent område.Nye modeller for spredning af visse typer organismer i ballastvand (med begrænset selvbevægelse) indgår imodelberegninger af spredningspotentialet for danske farvande. Disse modeller viser, at udledning af f.eks.ballastvandsorganismer i flere af vore havområder normalt vil kunne spredes over lange afstande på kort tid(Figur 3.16) (ref. /85/).
107
Figur 3.16 viser spredningsindeks som afvigelse (i %) fra gennemsnitsværdien af alle indeksværdier i hele Nordsøen,Kattegat, Bælthavet og Vestlige Østersø . Spredningsindeksværdierne er beregnet på baggrund af henholdsvis 1, 2, 3, og4 ugers spredningsperioder. Høje indeksværdier (rød) viser områder med stort spredningspotentiale hvor organismerudledt med ballastvand med relativ stor sandsynlighed vil kunne transporters langt væk. Lave indeksværdier (blå) angi-ver tilsvarende områder med lav spredningspotentiale. Konturerne er baseret på interpolation af spredningsindexværdierberegnet for et kvadratnet på 25x25 km. Troværdigheden af indeksværdierne falder signifikant langs kysten og i nærhedaf de åbne marine randområder i Nordsøen og vestlige Østersø /ref.85/.
Arternes eget spredningspotentiale kan være af stor betydning for, hvordan og hvor hurtigt en spredning skerog dermed også om en given spredningsmåde får betydning for et område.Nye arters overlevelse fremmes muligvis, hvis de hjemmehørende bestande er påvirket f.eks. af dårlige ilt-forhold eller eutrofiering. Det forventes med andre ord, at det er vaskeligere for introducerede arter at tagekonkurrencen op med de hjemmehørende arter, når de hjemmehørende arter ikke er påvirkede/eller kun svagtpåvirkede af dårlige miljøforhold.Hvad har betydning for om en spredningsmåde er virksom eller ej:Grunden til at spredning med ballastvand anses som meget betydningsfuld er, at mange marine dyr og plan-ter har fritsvævende eller fritsvømmende spredningsstadier i form af larver, sporer, m.v., som flyder medmedhavstrømmene og bruger denne vandtransport som deres naturlige spredningsvej. Da larver, sporer m.v. of-test er små, kan de let optages og spredes med skibes ballastvand. Mængden af arter, der transporteres medballastvand mellem f.eks. kontinenternes kystområder, er derfor meget stor, men langt størstedelen af arternedør før eller kort tid efter, at de bliver udledt i det nye område.
108
”Effekten” af spredningen med ballastvand er derfor afhængig af mængden af udledt ballastvand og intensi-teten af skibstrafikken. Hvorimod ”ballastvandsarternes” eventuelle overlevelse er afhængig af et miljømæs-sigt ”match” mellem donor- og modtagerregionerne.Hvor stor er spredningen med ballastvand og begroning i dag?Spredningsveje for introducerede arter er aldrig blevet direkte målt, men mængden af f.eks. udledt ballast-vand er målt forskellige steder. På dansk område anslås (på baggrund af godsmængden), at der udledes om-kring 11 millioner tons ballastvand årligt, fortrinsvis i havne, som Fredericia, Aarhus, Kalundborg Statoil,Købehavn, Esbjerg, samt ved ”ship-to-ship” operationer på åbent vand ud for Frederikshavn og i KalundborgFjord.Hvis man ser på de arter, som skibe har bragt ind i Nordsøen, så stammer de hovedsageligt fra Stillehavet ogNordvestatlanten, hvilket sandsynligvis skyldes den store skibstrafik, som netop kommer fra disse områder,og som normalt har Rotterdam, Amsterdam og Hamborg som deres destination. I Østersøen ses næsten detsamme billede, idet de fleste arter kommer fra områder ved Kina, Indien, Japan og Nordamerika, samt fraStillehavet.I Østersøen kan man ved hjælp af ”Baltic Sea Alian Species database” se, at 40 arter ud af 77 eller ca. 52 %af de fundne arter er kommet med skibe. Materialet på i alt 120 registrerede arter viser desuden, at der regio-nalt fra Szczecin til Finske Bugt findes en stigende andel (fra 35 % - 55 %) af arter, som kan være indførtmed skibe, der sejler på floder og kanaler fra områderne omkring det Kaspiske Hav og Sortehavet, den så-kaldt Ponto-Caspiske region. I Kattegat og Bælthavet er ca. 7 % af arterne fra den Ponto-Caspiske region.Ud fra fundene af introducerede arter ser det ud til, at der ikke er større forskel på skibsfartens andel af fun-dene i Nordsøen og Østersøen, men at der kan være betydelige lokale forskelle, som ikke er undersøgt i dan-ske farvande. F.eks. er antallet af introducerede arter betydeligt højere i Finske Bugt, hvor antallet af tank-skibe, der besejler området, er større end gennemsnittet for Østersøen.Hvis man sammenligner det relativt beskedne datamateriale fra Nordsøen og Østersøen med de endnu færredanske data, så ses ikke den store forskel på skibsfartens andel målt på fundene dyr og planter. Andelen ud-gør tilsyneladende omkring 45-55 % af introducerede arter.Data tyder endvidere på, at spredningen med ballastvand og ved begroning kan være omtrent lige store, menat det er vanskeligt at sige noget præcist om dette. Generelt menes antallet af introducerede arter at væreforholdsvist lavt i dansk farvande og stigende mod de mere sydlige europæiske farvande. Middelhavsområ-det menes at have de flest introducerede arter i Europæiske farvande.Eksempler på arter der er kommet ind med skibe:Sandmuslingen(Mya arenaria),begroning, ca. år 1215.Pæleormen (Teredonavalis)skibe / drivtømmer ca. år 1731. Oprindelse er ukendt (kryptogen)Amerikanske Knivmusling(Ensis americanus),ballastvand, jyske vestkyst ca. 1981Ribbegoplen(Mnemiopsis leidyi),ballastvand i Nordsøen ca. 2005BørsteormenMarenzelleria neglecta,ballastvand i Østersøen ca.1985 (sedimentlevende)BørsteormenMarenzelleria viridis,ballastvand i Nordsøen ca. 1979 (sedimentlevende)Fisken sortmundet kutling(Neogobius melanostomus),ballastvand, Polen i 1990, DK i 2008
109
Spredning via akvakulturog fiskerirelaterede aktiviteterEn stor del af europæisk akvakulturaktiviteter er afhængige af introducerede arter. I Danmark anvendes ho-vedsageligt hjemmehørende muslinger til opdræt, hvorimod opdræt af fisk ofte sker med ikke hjemmehøren-de arter. I havbrug introduceres desuden muslinger og tang som ”fangkulture” for at mindske næringsstofud-ledningen.På akvakulturområdet i Danmark går udviklingen mod en mindsket miljøpåvirkning, og der anvendes f.eks.kun dansk produceret foder.I Danmark er undsluppen regnbueørred og måske stør (fra akvarier) introducerede arter, men de vil ikkeblive yderligere omtalt i dette notat. Nye arter i akvakultur kan tænkes at blive f.eks. Tasmansk-Atlantisklaks og såkaldte ”højværdiarter” som pighvarrer og tunger. (pers com. Thomas Bjerre-Larsen, Miljøstyrel-sen). Udsætninger af ikke-hjemmehørende arter er generelt underkastet en omfattende regulering med hen-blik på at forhindre bl.a. spredning af sygdomme, parasitter og spredning til naturen. Størst risiko menes atkomme fra import af arter til udsætning i akvarier og damme. (ref. /89/).Som vist i figur 3.15 udgør akvakultur en væsentlig spredningsvej. Data fra Nordsøen og fra danske områderantyder, at omkring 25 - 40 % af introduktionerne stammer fra akvakultur (ref /11/ & /90/). Men det bør be-mærkes, at dette tal nok også inkludere nogle fiskerirelaterede aktiviteter.Eksempler på arter der er kommet ind via akvakultur/fiskeriaktiviteter:Stillehavsøsters(Crassostrea gigas),udsat flere steder, Nederlandene i 1964 DK i ca. 1995Butblæret Saragassotang(Saragassum muticum)med østers, til DK ca. 1984Tang (Gracillaria vermiculophylla) med østers, til DK ca. 2003Japansk østersboresnegl,Ocinebrellus inornatuser muligvis indslæbt med østers, ny.Flytninger som spredningsvej for introducerede arterEt godt beskrevet eksempel er udplantning af vadegræsset(Spartina angelica).Slægten er sikkert kommetfra Nordamerika(Spartina alterniflora)og udplantet i bl.a. England, hvor den har krydset sig (hybridiceret)med det hjemmehørende vadegræs(Spartina maritima).Efterfølgende er vadegræsset udplantet flere steder iden danske del af Vadehavet i 1930 og 1940 og i Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden indtil begyn-delsen af 1950erne. Vadegræs findes nu på mange andre lokaliteter bl.a. i en række Natura 2000-områder.Transport af platforme, vand, sten, grus og havbundsmaterialer samt visse udledninger vides at kunne funge-re som spredningsveje, men også ophvirvling af havbundssediment kan have betydning. ICES vurderer, attrawling med bundslæbende skovle kan få hvilestadier af plankton (f.eks. cyster af dinoflagellater) frigivetfra havbunden.En risikoanalyse i forbindelse med eksport af levende muslinger fra Limfjorden og Isefjorden tilOosterschelde i Nederlandene viser, at der findes omkring 25 etablerede og ikke etablerede arter i de to om-råder, hvoraf seks arter potentielt ville kunne overføres og overleve i Ooserschelde. Risikoanalysen konklu-derer dog, at det ikke er særlig sandsynligt, at de danske arter ville kunne overleve i Oosterschelde på længe-re sigt.
110
Samlet om datamaterialet vedrørende spredningsvejeDer er tilsyneladende kun meget få data (og ingen direkte undersøgelser) af tilstand og udvikling af spred-ningsveje i vores marine region. Ud fra tæthed og forekomst af arter er der tilsyneladende flest fund af intro-ducerede arter i Vadehavet (ref. /91 og 92/), Limfjorden (ref. /12/) og Kattegat (ref. /12/).Klimaet og spredningsvejeDer forventes en klimabetinget øget udbredelse af allerede introducerede arter. Stillehavsøsters(Crassostreagigas)fremhæves som eksempel på en sådan udvikling, der tog fart i1970-erne, hvor høje sommertemperatu-rer bl.a. i Vadehavet hjalp til artens udbredelse (ref. /94/). Generelt vurderer ICES, at opvarmning af detnordatlantiske havområde fremover vil medføre ændringer i artssammensætningen, som igen forventes atøge biomasse, tæthed og udbredelse af varmetålende introducerede arter (ref. /94/).Spredningsveje og effekterI forhold til spredningsveje har havkonventionen OSPAR i rapporten QSR 2010 opgjort effekter på økosy-stemet af de 30 mest problematiske introducerede arter i Nordsøen, hvoraf de væsentligste i prioriterederækkefølge er akvakultur, ballastvand, begroning og fiskeri. I Østersøen har HOLAS 2010 vurderet, at densamlede påvirkning fra invasive arter er beskeden i forhold til andre miljøpåvirkninger, og her angives en”invation rate” for regionen på 1,3 ny introduceret art pr. år for perioden 1967-2007 (ref. /95/).Bælthavet er tilsyneladende en naturlig tærskel mellem Kattegat og Østersøen, som det kan være vanskeligtfor introducerede arter at overskride (ref. /96/).3.7.3 Selektiv udtagning af arter, herunder tilfældige fangster af ikke-målarter.Dansk fiskeri kan opdeles i en række typer af fiskeri alt afhængig af fiskeriområde, anvendt redskab, og ma-skestørrelse samt målart. Opdelingen er angivet i tabel 3.16:Tabel 3.16: Opdeling af danske fiskerier (Dalskov et al. 2011)/ref. /97/.Demersalt fiskeriDemersalt fiskeri, maskestørrelse < 16 mmDemersalt fiskeri, maskestørrelse 16 < 32 mmDemersalt fiskeri, maskestørrelse 32 - 69 mmDemersalt fiskeri, maskestørrelse 70 - 99 mmDemersalt fiskeri, maskestørrelse >= 100 mmGarnAlle maskestørrelserLinerMuslingskrabereBomtrawlBomtrawl, maskestørrelse < 32 mmBomtrawl, maskestørrelse >= 100 mmPelagisk fiskeriPelagisk fiskeri maskestørrelse 16 < 32 mmPelagisk fiskeri maskestørrelse 32 < 80 mmRekreativt fiskeri
111
De vigtigste danske fiskerier er:1. Pelagisk fiskeri efter sild og makrel. Disse fiskerier anvender primært flydetrawl, mens anvendelse afsnurpenot er blevet mindre betydende end tidligere. Fiskerierne er meget selektive, og der er ingen fysiskpåvirkning af bundhabitaten.2. Demersalt fiskeri med anvendelse af bundslæbende redskaber efter primært torsk, rødspætte, jomfru-hummer, kuller, sej og andre rund og fladfisk. Bundtrawl- og snurrevodsfiskeriet udøves i Nordsøen,Skagerrak, Kattegat og i Østersøen. Den anvendte maskestørrelse afhænger af fangstfarvand samt af denprimære målart. I og med redskaberne slæbes hen over havbunden, vil der være en fysisk påvirkning afhabitaten.3. Demersalt fiskeri med anvendelse af bundtrawl efter tobis i Nordsøen og i mindre omfang i Skagerrak ogKattegat.4. Garnfiskerierne udføres i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og i Østersøen. Fiskeri med garn er primærtefter rund og fladfisk, og målarten er afhængig af sæson og fangstområde. Ved fiskeri med garn vil dervære en minimal påvirkning af bundhabitaten.5. Langs den jyske vestkyst udøves et fiskeri med bomtrawl efter hesterejer og i Lillebælt samt i Limfjor-den fiskeri med skraber efter muslinger. Disse fiskerier er hver især betydende for dansk fiskeri, og ibegge tilfælde påvirkes bundhabitaten af de slæbende redskaber.LandingsdataLandingsdata indsamles af NaturErhvervstyrelsen i afregningsregistret og logbogsregistret. Afregningsregi-stret indeholder de afregnede mængder af arterne med en række informationer knyttet til. Logbogsregistretindeholder informationer om anvendt redskab, maskevidder, ICES kvadrat, farvand, estimeret vægt af fang-sten mm. DTU Aqua danner på den baggrund en database (DFAD), som indeholder de afregnede mængderog informationerne om redskab, ICES kvadrat, farvand mm. pr. tur.Fartøjer der er 15 meter lange eller mere er desuden forpligtigede til at have VMS installeret. VMS udsenderfartøjets position en gang i timen samt hastighed og retning. Disse positioner kan kobles sammen med log-bogen, og dermed fås en mere nøjagtig angivelse af, hvor fiskeriet har fundet sted. For at vurdere om fartøjetfisker, holdes øje med fartøjets hastighed.DiscarddataDTU Aqua er i henhold til EU Dataindsamlingsforordningen (Rådsforordning 199/2010) forpligtiget til atindsamle information om discard (fisk) ved hjælp af observatører, der tager ud med fiskefartøjer. Observatø-rerne registrerer, hvor meget der bliver landet, og hvor meget der smides over bord (discard) for hver art, ogmåler længder og aflæser alder på fiskene i stikprøverne. Discard af hvirvelløse dyr/bundfauna registreresikke. I dataindsamlingen i 2010 har observatørprogrammet ikke dækket alle fiskerier, eksempelvis er hestere-jefiskeriet (bomtrawl fiskeri med masker < 32 mm) og det pelagiske fiskeri ikke dækket.Fiskeriets udbredelse og intensitetDansk fiskeri foretages primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og i Østersøen, medens visse pelagiskefiskerier udøves i Norskehavet (efter sild), den vestlige del af den Engelske Kanal (efter hestemakrel) og ifarvandet vest for Irland (efter blåhvilling og havgalt).Dansk fiskeris udbredelse fremgår af figur 3.17, som viser den geografiske fordeling af landinger i mængdepr. kvadrat (30*30 sømil) for 2010, og figur 3.18 viser fiskeriets geografiske fordeling pr. kvadrat i værdi.
112
Figur 3.17: Geografisk fordeling af lan-dinger i mængde pr. kvadrat (30*30sømil) for 2010 (Dalskov et al. 2011)/ref./97/. Vær opmærksom på, at figurenbenytter en efter dansk opfattelse forkertafgrænsning af de danske havområderomkring Bornholm.
Figur 3.18: Fiskeriets geografiske forde-ling pr. kvadrat i værdi (Dalskov et al.2011)/ref. /97/. Vær opmærksom på atfiguren benytter en efter dansk opfattelseforkert afgrænsning af de danske havom-råder omkring Bornholm.
For at vise et samlet overblik over hvor og med hvilken intensitet dansk fiskeri med anvendelse af bundslæ-bende redskaber påvirker havbunden, kan signalerne fra VMS (alle fartøjer over 15 m længde) anvendes.Figur 3.19 viser fiskeriets geografiske fordeling udtrykt ved VMS punkter, hvor det antages, at der fiskes,vægtet med fartøjernes motorkraft (udtryk i kW). Dette er således et indeks for den fysiske påvirkning påhavbunden.
113
Figur 3.19: Fiskeriets (bundslæbende redskaber) geo-grafiske fordeling udtrykt ved VMS punkter hvor detantages der fiskes, vægtet med fartøjernes motorkraft(udtryk i kW) (Dalskov et al. 2011)/ref. /97/.
Dansk fiskeris betydning for udnyttelse af bestandenInformationer om den samlede fangst for hver bestand samt information for hver bestand om, hvor stor enandel af den totale, internationale fangst, som kan tilskrives danske fiskere, er sammenfattet i tabel 3.17. Herses det, at danske fangster udgør væsentlige andele af de samlede, internationale fangster for en række be-stande.Tabel 3.17: Dansk fangst i % i forhold til international fangst på forskellige bestande. (IV=Nordsøen; IIIa= Skager-rak/Kattegat; IIIb+c= Sundet og Bælthavet; SD 22-24= V. Østersø; SD 25-32= Ø. Østersø (Dalskov et al. 2011)/ref./97/.
Art
Område
DK samlet Internationalfangst i tons fangst i tons69.28614.12050.277302106.4919.0951.94839.64031.550536102.54312.603538187.611
TorskTorskTorskTorskRødspætteRødspætteRødspætteKullerHvillingHvillingSejTungeTungeSild (Nordsøen og efterårsgy-dere fra Skagerrak og Kattegat)
IIIaN, IV og 10.960SD 22-246.898SD 25-3210.739IIIaN160IV9.439IIIa7.020IIIb-d1.446IIIa + IV2.215IV + VIId1.928IIIa497IIIa, IV, VI8.308IV406IIIa, IIIb-c469IIIa + IV45.099
DK fangst i % i for-hold til internationalfangst15,8248,7921,2053,08,8677,274,25,156,2592,78,073,2487,3235,66
114
Art
Område
DK samlet Internationalfangst i tons fangst i tons136.70642.214398.300126.000341.500154.2003.9768.5511.04120.8335.1232.0222953.0051.185821.48816.5823.2411.641
DK fangst i % i for-hold til internationalfangst3,8022,7473,1351,6712,7589,329,312,159,71,972,614,648,515,219,085,455,68,27,78,8
SildSildTobisSperlingBrislingBrislingRødtunge*Ising*IsingJomfruhummer (nephrops)Jomfruhummer (nephrops)Lyssej**PighvarPighvarSlethvar*SlethvarSkærisingSkrubbeSkrubbe*Laks
SD 25-29 og 5.400SD 22-24 + 9.602forårsgydereIV + IIIaNIV + IIIaSD 22-32IIIa, IVIIIa, IV, VIIdIIIa, IVIIIb-dIVIIIaIIIa, IVIIIb-dIVIIIa, IVIIIb-dIIIa, IV, VIIdIIIb-d***IIIa, IVIIIb-d291.06365.07843.584137.7001.1651.0346213933.721295143457225708271.364249145
Rekreativt fiskeriDer er en tendens til, at fangster i det rekreative fiskeri er små i forhold til den totale fangst i områder, hvorkyststrækningen er lille set i forhold til havarealet. F.eks. udgør de rekreative fangster af torsk i Nordsøen ogØstersøen meget lidt i forhold til de kommercielle fangster. Omvendt er de rekreative fangster af større be-tydning i f.eks. Øresund.Torsk, skrubbe, ål og havørred regnes for de fire primære arter, der fanges i det rekreative fiskeri (stangfiske-ri samt fritidsfiskeri med faststående redskaber). I 2010 var der ca. 35.000 personer, der indløste licens til atfiske med garn/ruse, mens ca. 200.000 indløste licens til at fiske med stang. Siden 2009 er den danske torske-og ålefangst (fangst=hjemtagede fisk i det rekreative fiskeri) blevet estimeret via en interviewbaseret tele-fon/internet undersøgelse, og siden 2010 er også havørred inkluderet samt antallet af genudsatte fisk.Rekreativt fanges ål næsten udelukkende i rusefiskeri. I 2010 blev halvdelen af alle fangede ål (ca. 50 t) fan-get i Bælthavet, mens 22 t og 14 t blev fanget i henholdsvis Kattegat og Limfjorden. I 2010 blev det estime-ret, at der af fiskerne i alt blev genudsat ca. 50.000ål.I det rekreative fiskeri fanges torsk både med stang, ruse og garn. Den totale torskefangst var ca. 1666 t i2010. På landsplan svarer det til omkring 5,5 % af det totale torskeudbytte, men på sub-område niveau varie-rer dette fra 1-40 %. F.eks. udgjorde den rekreative fangst i sub-område 23 (Øresund) 40 % af det det totaleudbytte i 2010, og alene stangfiskeriet udgjorde 37 %. Udover hvad der fanges, blev der af fiskerne i 2010genudsat ca. 1.7 millioner torsk.
115
Totalt blev der i 2010 (inklusive ferskvandsfangster) fanget ca. 600 t havørred i det rekreative fiskeri og gen-udsat 700.000 stk. De tre vigtigste områder var Kattegat, Arkonahavet og Bælthavet. Kommercielt er havør-red af mindre betydning, og i 2010 blev der landet ca. 9 t. Disse tal er dog behæftede med den usikkerhed, atder givetvis er et vist antal ørreder, der landes som laks, da det kan være ganske svært at skelne mellem de toarter.Der findes ingen estimater på, hvor meget der fanges af andre arter i det rekreative fiskeri. For det rekreativegarnfiskeri vides det dog, at skrubben er en af de vigtigste arter, og at den i visse områder udgør hovedpartenaf garnfangsterne. Tabel 3.18 viser den totale fangst i det rekreative fiskeri og landinger i det kommerciellefiskeri for ål, havørred og torsk. Den gennemsnitlige andel af det rekreative fiskeri af de totale fangster erangivet i procent (%).Tabel 3.18: Total fangst i det rekreative fiskeri og landinger i det kommercielle fiskeri for ål, havørred og torsk, samtden gennemsnitlige procentvise andel af det rekreative fiskeri i forhold til de totale fangster (Dalskov et al. 2011)/ref./97/.
ArtÅl
Rekreativ fangst (t) Kommercielle landing (t) Gns. % rekreativ fangst200910420101161.666600200945424.629201040825.1099205,599
Torsk1.231Havørred -
Utilsigtet bifangst af marsvin i dansk fiskeriBifangst af marsvin i danske fiskerier sker næsten udelukkende i nedgarn (kaldes også sættegarn), og det erde stormaskede garn, der har de største bifangstrater. Figur 3.20 viser bidraget fra de fire vigtigste fiskeriersamt den samlede årlige bifangst af marsvin i perioden. Det ses af figuren, at bifangsten var faldende fra1994 til 2001, hvilket primært skyldes, at der sjældnere benyttes garnfiskeri. Der er ikke indsamlet lignendedata siden 1998, og det vides derfor ikke hvordan bifangsten har udviklet sig siden 2001.
Figur 3.20: Beregnet bifangst af marsvin i danske garnfiskerier i Nordsøen, 1987-2001, for de 4 vigtigste fiskerier samttotalt (Dalskov et al. 2011)/ref. /97/.
Der findes ikke tilsvarende resultater for de indre danske farvande og Østersøen, da de data, der blev indsam-let i disse områder i 1993-1998, er så begrænsede, at de ikke tillader en beregning af bifangstens omfang. Detskyldes til dels, at mange af fartøjerne i de indre farvande var for små til at kunne tage en observatør ombord,og dels at undersøgelserne var rettet mod udsmid af fisk i Nordsøens garnfiskeri. ICES (2010) har foretageten beregning af bifangstens omfang for Kattegat og indre farvande, men beregningen er foretaget på så usik-kert et grundlag og har så væsentlige fejl, at den stort set er uanvendelig. DTU Aqua vil imidlertid i løbet af
116
2012-13 indsamle data om bifangst af marsvin i de indre, danske farvande ved hjælp af kameraovervågning,og forventer derfor i 2013 at have et tal for bifangstens omfang i dette område.Utilsigtet bifangst af havfugle i dansk fiskeriBifangst af fugle kan forekomme i en række fiskerier omfattende trawl-, krog-, garn- og rusefiskerier. Størstfokus internationalt har der været på bifangst af havfugle, bl.a. truede arter af albatros, i langlinefiskerier,men også bifangst i garnfiskerier har været i fokus. Helt generelt kan man sige, at bifangstens omfang af-hænger af en lang række faktorer som fuglearten, fuglenes tæthed, overlappet mellem fuglenes fouragerings-områder og fiskeriets udbredelse, fiskeredskabernes art, sigtbarhed i vandet og meteorologiske forhold.Bifangst af havfugle i danske farvande sker fortrinsvis i vinterhalvåret, idet de fleste lommer, lappedykkere,svømmeænder og dykænder opholder sig ved ferskvand i sommerhalvåret, men trækker ud på havet i vinter-halvåret. Danske farvande udgør samtidig et vigtigt vinteropholdsområde for en række arter fra andre lande,som f.eks. sortand, fløjelsand, havlit, lomvie, alk, edderfugl og skarv, som derved risikerer bifangst i danskefiskerier. I alt overvintrer mere end 3.000.000 havfugle i danske farvande.Den hidtil eneste, systematiske undersøgelse af fuglebifangstens omfang i danske fiskerier blev gennemført iet samarbejde mellem DFU/DTU Aqua og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i perioden fra december2001 til april 2004. Undersøgelsen fandt sted i området omkring Ærø og omfattede uafhængige observationerpå kommercielle fartøjer, fiskeres egne registreringer af bifangst, forsøgsfiskeri med en havundersøgel-seskutter samt optællinger af havfugle fra fly. Området blev valgt, fordi man fra allerede indsamlede datakunne påvise store mængder havfugle i visse perioder af året, samt et geografisk sammenfald i udbredelsenaf disse havfugle og et relativt omfattende garnfiskeri. På basis af de indsamlede data fra fiskernes egne regi-streringer beregnedes de totale bifangster af fugle i undersøgelsesområdet.Som det fremgår, er edderfugl langt den hyppigste art med 598 (71 %) af de i alt 841 beregnede bifangster.Bifangsterne af fugle under observatørturene og forsøgsfiskeriet var så få, at de ikke kan bruges til at beregnebifangstens omfang. Bifangsten af edderfugle skal ses i forhold til, at der blev beregnet at være op til 142.000edderfugle i undersøgelsesområdet, og at jagtudbyttet i området var på 24.485 edderfugle. Det betyder, atbifangsten for edderfugle udgør 0,4 % af antallet af fugle i området og 2,3 % af den samlede, menneskeskab-te dødelighed i undersøgelsesområdet. Der blev beregnet at være op til 9.000 havlitter i området. Den bereg-nede bifangst på 63 fugle udgør altså 0,7 % af antallet af fugle i undersøgelsesområdet.Videomonitering ombord på danske fiskefartøjer vil i fremtiden gøre det væsentligt nemmere og mindreomkostningskrævende at indsamle data om bifangst af fugle. I et nyligt afsluttet pilotprojekt med seks garn-fartøjer, der har fisket i Øresund, Skagerrak og Nordsøen, har DTU Aqua forsøgsvis registreret bifangst affugle. De foreløbige resultater viser, at fem af de seks fartøjer har haft meget få bifangster af fugle, beståendenæsten udelukkende af lomvier, mens det 6. fartøj har fanget en del lomvier samt enkelte skarver i det nord-lige Øresund. I et nyt projekt, der løber fra oktober 2011 til marts 2013, vil DTU Aqua ved hjælp af videomonitere fiskeriet ombord på 16 garnfartøjer, der fisker i indre danske farvande, og derigennem få et bedremateriale til at vurdere fuglebifangstens omfang der.
117
4. Integreret vurdering af miljøtilstandenHavstrategidirektivet arbejder med de marine økosystemers samlede tilstand og ikke kun tilstanden for en-kelte dele af økosystemerne. Samtidig kræver direktivet, at medlemslandene inddrager aspekter, der er om-fattet af bestemmelser i anden fællesskabslovgivning herunder vandrammedirektivet, samt inddrager ellertager udgangspunkt i vurderinger, der er udført inden for rammerne af de regionale havkonventioner medhenblik på at foretage en samlet vurdering af havmiljøets tilstand. Der er således mange aspekter, der skalintegreres for at kunne vurdere miljøtilstanden for et givent område.For at foretage en integreret vurdering af miljøtilstanden er det nødvendigt at sammenholde status for mangeforskellige elementer af det marine miljø. Hvordan er status for næringsstofkoncentrationerne i forskelligehavområder? Hvordan er status for de forskellige dyr og planter og de samfund, de lever i? Hvordan er statusfor ophobning af miljøfarlige stoffer og for marint affald? Hvordan påvirker alle elementerne hinanden, oghvad er den resulterende samlede miljøtilstand?Det at foretage integrerede vurderinger af den samlede marine miljøtilstand er et arbejdsområde, der er underudvikling. Denne type vurderinger benyttes bl.a. ved regionale vurderinger, der skal være sammenligneligepå tværs af nabolandes grænser på søterritoriet. Der findes ikke nogen alment anvendte metoder for dennetype integrerede vurderinger, og viden om både omfang og status for en påvirkning og viden om den effekt,der er på miljøet, kan være meget forskellig og ofte utilstrækkelig.Havkonventionen OSPAR foretog i 2010 en samlet vurdering af tilstanden i konventionens havområder,Quality Status Report 2010 (ref. /11/). Rapporten beskriver påvirkninger og tilstand for en lang række områ-der og sektorer enkeltvis, men der blev kun udarbejdet en integreret vurdering for påvirkningerne af arter oghabitater samt for eutrofieringstilstanden (den tilstand der opstår, når et havområde belastes af næringsstof).Resultatet viste dels, at påvirkningerne fra menneskelige aktiviteter på de fleste af komponenterne vedrøren-de arter og habitater var moderat til høj, dels at hovedparten af de danske farvende er påvirket af eutrofiering.HELCOM publicerede i 2010 ligeledes en samlet vurdering af miljøtilstanden, HOLAS (ref. /9/ og /10/).HELCOM-vurderingen bestod udover vurderinger af enkelte miljøområder og sektorer også af tematiskevurderinger af henholdsvis eutrofieringstilstanden, af miljøfarlige stoffer og af biodiversiteten. Data fra de tretematiske vurderinger blev derpå knyttet sammen i en integreret vurdering, der kunne belyse Østersøenssamlede miljøtilstand og angive hvilke påvirkninger, der betyder mest for den aktuelle tilstand.HELCOM-vurderingen blev til på baggrund af et antal nyudviklede værktøjer, som med udgangspunkt ivedtagne HELCOM- eller EU-retningslinjer gjorde det muligt at give et fælles billede af miljøtilstanden iØstersøen. Som med alle nye metoder og værktøjer kan de videreudvikles og forbedres. Samtidigt synliggørde også huller eller utilstrækkeligheder i retningslinjer og vidensgrundlag. For eksempel er viden om marintaffald og støj begrænset. Ikke desto mindre er der med HELCOMs HOLAS vurdering skabt et fundament,som der kan og vil bygges videre på.Danmark er som beskrevet i indledningen placeret i flaskehalsen mellem Østersøen og Nordsøen, og Dan-mark er, ligesom Sverige og Tyskland, medlem af både OSPAR og HELCOM. Kattegat er tilmed både endel af HELCOMs og af OSPARs konventionsområder. Danmark skal dermed forholde sig til de retningslin-jer og beslutninger, der vedtages i begge havkonventioner, men har også mulighed for at bidrage til, at ideerog viden formidles mellem de to havkonventioner.Med dette som udgangspunkt igangsatte Danmark sammen med Sverige, Norge og Tyskland projektetHARMONY (ref /43/). Projektet har haft til formål at videreudvikle de metoder, der blev udviklet i HOLAS-projektet, for dels at målrette værktøjer og metoder til kravene i havstrategidirektivet, dels at tilpasse meto-derne til en række specifikke forhold i OSPAR-området.
118
HARMONY projektet har udviklet fem værktøjer. Værktøjerne er EDB programmer, der beregner havmiljø-ets tilstand. Værktøjerne består, ligesom i HOLAS projektet, af følgende:Tre grundværktøjer til vurdering af:1. Eutrofieringstilstanden2. Biodiversitet3. ’Kemisk status’ for miljøfarlige stofferEt værktøj for en integreret vurdering af den samlede miljøtilstand (baseret på data fra de 1., 2. og 3.)Et værktøj, der beregner et indeks for kumulative påvirkninger fra menneskelige aktiviteter og den ef-fekt påvirkningerne har på havmiljøet.
De tre grundværktøjerResultaterne fra de tre grundværktøjer er baseret på miljøindikatorer, der er valgt fra EU lovgivning eller fraveletablerede retningslinjer i havkonventionerne. Der kan eksempelvis være tale om konkrete grænseværdierfor et miljøfarligt stof eller et næringsstof, om en vedtagen værdi for om en kommercielt udnyttet fiskebe-stand er i god tilstand eller et indeks for bunddyrssamfunds tilstand m.m. Værktøjerne er således ikke envurdering af miljøtilstanden ud fra de mål, der sættes i ”Danmarks Havstrategi – Miljømålsrapport”, selv omder er en del overlappende miljømål.Miljøindikatorene vedrører mange forskellige dele af de marine økosystemer, og således bliver beskrivelsenaf den samlede tilstand mere komplet. I hvert værktøj er miljøindikatorerne inddelt i grupper efter kravene ihavstrategidirektivet.De data, der er benyttet i værktøjerne og HELCOM (2010) (ref. /9/), stammer hovedsageligt fra det danskeovervågningsprogram eller er indsamlet fra en række forskellige kilder i forbindelse med HARMONY-projektet.Inden for hvert grundværktøj beregnes tilstanden for hver af de anvendte grupper af indikatorer til henholds-vis høj, god, moderat, ringe eller dårlig. De to første, høj og god, svarer til god miljøtilstand i henhold tilhavstrategidirektivet, mens moderat, ringe og dårlig svarer til ikke-god miljøtilstand.Resultatet af den samlede vurdering for hvert af de tre grundværktøjer bestemmes af den gruppe af indikato-rer, der har den laveste tilstand. Dette er valgt ud fra en vurdering af, at miljøtilstanden for at være god skalvære god på alle væsentlige områder og for at sikre en konsistens i metoden. Det er væsentligt at understre-ge, at værktøjerne gør det muligt på relativt enkel vis efterfølgende at gå ind og blotlægge de faktorer, der erårsag til en eventuel ikke-god tilstand. Dette muliggør en målretning af fremtidige forvaltningstiltag.
Den samlede vurderingNår tilstanden for eutrofiering, biodiversitet og miljøfarlige stoffer er bestemt med hvert af de tre grundværk-tøjer, foretages en samlet integreret klassificering af miljøtilstanden for et givent havområde. Den integreredeklassificering sker på baggrund af metoder, der er beskrevet i baggrundsrapporter for HOLAS- (ref. /9/ og/10/) og HARMONY-projekterne (ref. /79/). Hvis både tilstanden for de biologiske forhold og tilstanden forde kemiske forhold er god, vil et havområde få en god miljøtilstand. Hvis tilstanden derimod for enten debiologiske forhold eller tilstanden for de kemiske forhold eller begge ikke er god, vil den samlede tilstand foret havområde være ikke-god.
119
HOLAS- og HARMONY-projekternes resultater er præsenteret nedenfor. Det sidste element, indekset forpåvirkninger, beskrives i kapitel 5. Det er væsentligt at bemærke, at de metoder og værktøjer, der benyttes,fortsat er under udvikling. Såvel metoder og værktøjer som de data og indikatorer, der benyttes, skal forbed-res for at opnå mere sikre resultater. De præsenterede resultater for miljøtilstanden og de kumulative påvirk-ninger bør derfor betragtes som foreløbige, men retvisende, indikationer på miljøtilstand og omfang og be-tydning af påvirkninger.4.1 Samlet vurdering af eutrofieringstilstandenDen samlede vurdering bygger på vurderinger i HOLAS- og HARMONY-projekterne af en række forskelli-ge indikatorer, der er samlet i fire forskellige grupper, som beskrevet i Kommissionens afgørelse om kriterierog metodiske standarder (ref. /70/): Årsager (indikatorer for mængden af næringsstoffer), direkte effekter(bl.a. indikatorer for øget planktonproduktion), indirekte effekter (sigtdybde, bundfaunaindikatorer, iltind-hold ved bunden) og øvrige effekter (f.eks. opblomstring af giftige alger mv.).Inden for hver gruppe beregnes tilstanden for de benyttede indikatorer, så en samlet vurdering for gruppenopnås. Samtidigt foretages en usikkerhedsvurdering for den benyttede datakvalitet og de udførte beregninger.Usikkerhedsvurderingen benyttes til at bedømme sikkerheden i den endelige klassifikation af tilstanden.4.1.1 Resultater for eutrofieringstilstanden i de danske havområderDe åbne ikke-kystnære dele af Skagerrak og de åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen er vurderet som væren-de i god miljøtilstand, mens de kystnære dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og så-vel de vestlige dele af Østersøen som farvandet omkring Bornholm er klassificeret som næringsstofpåvirkedeog ikke i god tilstand (figur 4.1) (ref. /9/, /10/ og /107/).Usikkerhedsvurderingen viser, at sikkerheden i data generelt er god eller moderat i kystvandene, mens datafra stationer i de åbne farvandsområder generelt er ringe p.g.a. lav prøvetagningsfrekvens. Dog vurderessikkerheden for Skagerrak til at være god.Den samlede vurdering afviger ikke fra andre vurderinger af eutrofieringstilstanden i de danske havområder.
Figur 4.1: Klassifikation af status for eutrofieringstilstanden i de danske havområder baseret på de data, som er indbe-rettet til hhv. OSPAR og HELCOM (ref. /9/, /10/. /11/). Blå og grøn angiver god miljøtilstand mens gul, orange og rødangiver, at der er en ikke-god miljøtilstand. Numrene angiver beregningspunkter (ref. /107/).
120
4.1.2 Diskussion af resultater for eutrofieringstilstanden i de danske havområderResultaterne svarer til tidligere udførte vurderinger af eutrofieringstilstanden for danske havområder bl.a. iforbindelse med udarbejdelsen af OSPAR’s tilstandsrapport i 2010 (ref. /11/), samt de tilstandsvurderingerder er udført i forbindelse med de danske vandplaner. Kilderne til næringsstofbelastningen er dels landbase-rede kilder fra landbrug og i et vist omfang fra spildevand, dels næringsstoffer tilført med havstrømme fraØstersøen, der føres op gennem Bælthavet og Kattegat og fra de nordtyske floder, der føres med Jyllands-strømmen langs den jyske vestkyst og i visse situationer også ind i Kattegat. Endeligt er der et væsentligtbidrag fra luften, den såkaldte atmosfæriske deposition.4.2 Samlet vurdering af biodiversitetenDen samlede vurdering bygger på vurderinger i HOLAS- og HARMONY-projekterne af en række forskelli-ge indikatorer, der er samlet i fire forskellige grupper. Grupperne tager udgangspunkt i Kommissionens afgø-relse om kriterier og metodiske standarder (ref. /70/) og er følgende: Større habitater (indikatorer, der beskri-ver habitaters tilstand), dyre- og plantesamfund (indikatorer, der beskriver dyre- og plantesamfund, f.eks.plankton, makroalger, fisk, fugle, bunddyr, etc.), enkeltarter (indikatorer, der beskriver enkeltarter, især fisk,fugle og havpattedyr) og støtteparametre (indikatorer der beskriver det omkringliggende miljø).Tilstandene for de benyttede indikatorer beregnes inden for hver gruppe, så en samlet vurdering for gruppenopnås. Samtidigt foretages en usikkerhedsvurdering for den benyttede datakvalitet og de udførte beregninger.Usikkerhedsvurderingen benyttes til at bedømme sikkerheden i det endelige resultat.Det er vigtigt at understrege, at der er behov for en yderligere udvikling af de benyttede biodiversitetsindika-torer og for at finde frem til flere indikatorer, der tilsammen bedre beskriver biodiversitetstilstanden. Resulta-terne for biodiversitetsvurderingen skal derfor betragtes som foreløbige.4.2.1 Foreløbige resultater for biodiversitetstilstanden for de danske havområderSamtlige danske dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og de vestlige dele af Østersøenhar enten en ’moderat’, ’ringe’ eller ’dårlig’ biodiversitetstilstand (figur 4.2) svarende til ikke-god miljøtil-stand med havstrategidirektivets terminologi. Farvandene omkring Bornholm er vurderet i ref. /108/ og har‘ikke-god’ biodiversitetstilstand. Dette svarer til HELCOM’s tematiske vurdering af biodiversiteten i Øster-søen (ref. /9/ og /10/).
Figur 4.2: Klassifikation af de danske farvandets tilstand vedrørende biodiversitet. Gul, orange og rød angiver, at derikke er god miljøtilstand. Numrene angiver vurderingsområder. Baseret på ref /108/.
121
Usikkerhedsvurderingen for de benyttede data viser, at data generelt har en acceptabel kvalitet. Dog skal detsom ovenfor anført understreges, at de benyttede biodiversitetsindikatorer fortsat skal udvikles, og at der skalnås til enighed om nye indikatorer for at få en bedre beskrivelse af biodiversitetstilstanden.4.2.2 Diskussion af de foreløbige resultater for biodiversitetstilstanden for de danske havområderFor de helt åbne havområder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat gælder det, at det er gruppen ’enkeltarter’,der er styrende for slutklassifikationen. Det er med andre ord indikatorer for enkelte specifikke arter af hhv.fisk, havfugle og marine pattedyr og deres tilstand, der gør, at disse områder klassificeres som enten ’ringe’eller ’dårlig’. I de indre danske farvande og i de danske fjorde er det tilsvarende indikatorer for enkeltarter ogi nogle tilfælde for dyresamfund, der resulterer i ’ikke-god’ biodiversitetstilstand. Der er typisk tale om indi-katorer for bunddyr, makroalger eller ålegræs.Som nævnt ovenfor i indledningen bestemmes den samlede vurdering af den gruppe, hvor miljøtilstanden erdårligst. For den nordlige Nordsø er tilstanden i gruppen ”arter” eksempelvis ikke-god for de miljøindikato-rer, der beskriver tilstanden for torsk og sej, samt flere arter af havfugle og havpattedyr. Af den grund blivertilstanden for gruppen arter og dermed for hele området ”ikke-god”.4.3 Samlet vurdering af påvirkningerne fra miljøfarlige stofferDen samlede vurdering bygger på en vurdering af en række forskellige indikatorer, der er samlet i fire for-skellige grupper i overensstemmelse med havstrategidirektivets retningslinjer (ref. /70/). De fire grupperbelyser miljøfarlige stoffers tilstedeværelse i eller påvirkning af henholdsvis: Vandsøjle, sediment, planter ogdyr, samt biologiske effekter af miljøfarlige stoffer.I den tilsvarende analyse udført for Østersøen i HOLAS-projektet (ref. /9/ og /10/) blev tilsvarende indikato-rer inddelt i fire grupper, der tog hensyn til HELCOM Baltic Sea Action Plan (BSAP). I den vurdering vargrupperingen: Koncentrationer af miljøfarlige stoffer skal være tæt på naturlige baggrundsniveauer, alle fiskskal være sunde som fødevarer, sunde dyr og planter og radioaktivitet skal være på præ-Chernobyl niveau.Der er således tale om samme eller tilsvarende data, der i de udførte vurderinger belyser forskellige aspekteraf miljøtilstanden.Inden for hver af de benyttede grupper sammenholdes tilstandene for de forskellige miljøfarlige stoffer, så ensamlet vurdering for gruppen opnås. Herefter foretages en samlet vurdering for de fire grupper. Der foretagesen usikkerhedsvurdering for den benyttede datakvalitet og de udførte beregninger. Usikkerhedsvurderingenbenyttes til at bedømme sikkerheden i det endelige resultat.4.3.1 Resultater for og diskussion af tilstanden for miljøfremmede stoffer i de danske havområderDen integrerede vurdering og klassifikation af den kemiske tilstand i de danske dele af Østersøen fremgår affigur 4.3. For de danske farvande gælder det generelt, at miljøfarlige stoffer i bredeste forstand udgør et pro-blem. Eneste områder undtaget herfra er Ålborg Bugt og kysten nord for Sjællands Odde.
122
Figur 4.3: Integreret vurdering og klassifikation af den kemiske tilstand i Østersøen. Klassifikationen er udført medværktøjet CHASE 1.0 på basis af retningslinjer i henhold til HELCOM Baltic Sea Action Plan. ’High’ og ’good’ statussvarer til ’god miljøtilstand’. ’Moderate’, ’poor’ og ’bad’ status svarer til ’ikke-god miljøtilstand (HELCOM 2010)/ref./9/’.
De i Østersøen gennemførte vurderinger og klassifikationer i 2010 skal betragtes som enten foreløbige ellerspecifikke for Østersøen. Årsagen hertil er, at vurderingen ikke kun inddrager data om miljøfremmede stof-fer i vand, sediment og planter og dyr samt stoffernes biologiske effekter, men også inddrager data vedrøren-de radioaktive stoffer og miljøfremmede stoffer til fisk og skaldyr til konsum. De nyeste, endnu ikke publice-rede resultater, peger dog på at brugen af ’supplerende data’ ikke har indflydelse på slutklassifikationen.Sammenlignes ovenstående (Figur 4.3) klassifikation for Kattegat med klassifikationen for Kattegat i HAR-MONY projektet (ref. /43/) præsenteret i figur 4.4, ses det således, at tilstanden for Kattegat er vurderet bed-re i figur 4.4. Baggrunden for disse forskelle skal analyseres nøjere, men vurderes i første omgang at væreforårsaget af den ovenfor anførte inddragelse af yderligere data.Delresultater for sediment, planter og dyr og biologiske effekter fremgår af figur 4.5 (a, b og c). Der forelig-ger ikke data for miljøfremmede stoffer i vandsøjlen for danske havområder.
123
Figur 4.4: Foreløbig integreret vurdering og klassifikation af den samlede kemiske tilstand i de danske dele af Nordsø-en, Skagerrak og Kattegat. Klassifikationen er foretaget med værktøjet CHASE 2.0 på baggrund af retningslinjer i med-før af havstrategidirektivet. ’Høj’ og ’god’ status svarer til ’god miljøtilstand’. ’Moderat’, ’ringe’ og ’dårlig’ statussvarer til ’ikke-god miljøtilstand’ (baseret på Andersen et al., 2011)/ref. /100/.
De åbne danske dele af Nordsøen og Skagerrak klassificeres som havende en ’høj kemisk tilstand’ eller ’godkemisk tilstand’ ved vurdering af miljøfarlige stoffer på det foreliggende datagrundlag. Sedimentdata fraoffshoreindustriens moniteringsprogrammer er inkluderet i vurderingen. For Kattegat gælder det, at der erenkelte områder, hvor den integrerede klassifikation resulterer i en ’god kemisk tilstand’.
124
Figur 4.5 a, b og c: Foreløbige delresultater for indikatorer for miljøfremmede stoffer i henholdsvis sediment, planter ogdyr og biologiske effekter (baseret på Andersen et al., 2011)/ref. /100/.
125
Som det kan ses af figur 4.5 (a, b og c) er der ikke-god tilstand for områder i Vadehavet og i Limfjorden,samt enkelte andre områder for enten sediment eller indholdet i planter og dyr og for to stationer, der viserbiologiskeeffekter. Den ikke-gode tilstand skyldes for høje koncentrationer af tungmetaller, samt af visseandre miljøfarlige stoffer. Et mindre område syd på Mandø er som følge af høje koncentrationer af miljø-fremmede stoffer i sedimentet klassificeret som havende en dårlig kemisk tilstand. Det vurderes, at dennedårlige tilstand hænger sammen med omfattende klapninger fra områder ved Elbens udløb. Karakteriseringenaf kemikalier i de danske havområder beskrives nærmere i kapitel 2.4.1.Det er væsentligt at bemærke, at en anvendelse af en finere geografisk opløsning (mindre vurderingsenheder)for de udførte vurderinger, for eksempel nær punktkilder, vil resultere i, at enkelte afgrænsede områder even-tuelt skulle klassificeres til en ringere tilstand.4.4 Foreløbig integreret vurdering af miljøtilstanden i de danske havområderDen integrerede vurdering og klassifikation af miljøtilstanden i de danske havområder er foretaget på bag-grund af resultaterne for de tematiske vurderinger beskrevet ovenfor i afsnit 4.1 – 4.3.Vurderingen klassificerer tilstanden i tre kategorier:1) Biologiske forhold, som omfatter en samlet vurdering af tilstanden for eutrofieringstilstanden (afsnit 4.1)og tilstanden for biodiversitet (afsnit 4.2).2) Kemiske forhold, som omfatter tilstanden for miljøfarlige stoffer (afsnit 4.3).3) Øvrige forhold som omfatter en række mindre betydende støtteelementer.Den samlede klassificering bestemmes for de valgte vurderingsenheder – enten åbne havområder eller kyst-områder. Der kan kun opnås god miljøtilstand, når tilstanden for både biologiske forhold og for kemiskeforhold er god.Det skal understreges, at den benyttede metode til integreret vurdering af miljøtilstanden, samt de værktøjerder er benyttet i de tematiske vurderinger, og som indgår i den integrerede vurdering af miljøtilstanden, ernye og under udvikling. Tilsvarende understreges det, at der fortsat er behov for at videreudvikle de benytte-de indikatorer og at sikre at datamængden, datadækningen og datakvaliteten opfylder de behov, der stilles tilvurderingen af havmiljøet. De vurderinger, der er foretaget her, bør derfor betragtes som foreløbige, mensamtidig som det bedste bud på det foreliggende grundlag.ØstersøenDen integrerede vurdering og klassifikation af miljøtilstanden i Østersøen stammer fra HELCOM HOLASvurderingen (Figur 4.6) (ref. /9/ og /10/).For de danske dele af Østersøen inklusiv Kattegat, som er inkluderet i både HOLAS og HARMONY, er denforeløbige konklusion, at ingen områder har en god miljøtilstand. Dette afspejler det forhold, at ingen områ-der har god miljøtilstand i relation til alle tre kategorier. Der er dog betydelige geografiske variationer. Storedele af Kattegat har en ’moderat’ tilstand, mens Øresund, farvandet mellem Sydsverige og Tyskland og far-vandet omkring Bornholm har en ’ringe’ miljøtilstand. Områder som Limfjorden, Randers Fjord, det sydlig-ste Kattegat, Isefjorden/Roskilde Fjord, Odense Fjord, Smålandsfarvandet og Femer Bælt har en ’dårlig’miljøtilstand.
126
Figur 4.6Integreret vurdering og klassifikation af miljøtilstanden i Østersøen (Helcom, 2010)/ref. /9/.I havstrategierne opereres med god tilstand eller ikke-god tilstand. De områder, der i HOLAS-opgørelsen forØstersøen klassificeres som havende en moderat, ringe eller dårlig tilstand klassificeres i havstrategierne somhavende en ikke-god miljøtilstand.NordsøenDer er i Nordsøen og Skagerrak foretaget en tilsvarende vurdering af de biologiske og kemiske elementer iforskellige dele af de to havområder. De dele af Nordsøen og Skagerrak, der enten er klassificeret som ha-vende en moderat, ringe eller dårlig kemisk tilstand eller biologisk tilstand vil også have en tilsvarende mil-jøtilstand. Den integrerede klassifikation er udført i HARMONY projektet (ref. /43/).Der er konkret udført beregninger følgende tre områder:1. De åbne vestligste danske dele af Nordsøen.2. De åbne centrale danske dele af Nordsøen.3. De åbne centrale danske dele af Skagerrak.En sammenfatning af resultaterne fremgår af tabel 4.1.
127
Tabel 4.1 Foreløbig integreret klassifikation af miljøtilstanden i 1) de åbne vestligste danske dele af Nordsø-en, 2) de åbne centrale danske dele af Nordsøen og 3) de åbne centrale danske del af Skagerrak. Fra ref /101/.Biologiske KemiskeØvrigeIntegreretGod/ikke-god tilstandforholdforholdforholdvurdering jf. havstrategidirektivet1. Nordsøen, vestlige deleGodGodGodGodGod2. Nordsøen, centrale deleModeratGodModeratModeratIkke-god3. Skagerrak, centrale deleDårligGodModeratDårligIkke-godDer er i de vestlige og nordlige danske dele af Nordsøen og i Skagerrak havområder, hvor den kemiske til-stand er god. Da tilstanden for eutrofiering i de samme områder også er god, vurderes den samlede biologi-ske tilstand som værende god, på trods af at der er en række biodiversitetsindikatorer, der har en dårlig sta-tus. Den gode tilstand for belastning med næringsstoffer opvejer så at sige de mindre gode biodiversitetsfor-hold i den samlede biologiske tilstand.De foreløbige resultater viser således, at de vestligste danske dele af Nordsøen sandsynligvis har en god mil-jøtilstand, jf. tabel 4.1. Der tages et forbehold, der skyldes følgende: 1) de anvendte biodiversitetsindikatorerer foreløbige og 2) den geografiske dækning af overvågningen af miljøfremmede stoffer er ikke specielt god.Når dette er sagt, skal det også siges, at klassifikationen næppe vil ændres, da det på baggrund af de forelig-gende data tyder på, at den kemiske tilstand i disse dele af Nordsøen generelt er enten høj eller god.I havstrategidirektivet klassificeres tilstanden som værende god eller ikke-god. Miljøtilstand klassificeretsom høj eller god i HOLAS-projektet svarer til havstrategidirektivets tilstand ”god”, mens miljøtilstand klas-sificeret som moderat, ringe eller dårlig i HOLAS-projektet svarer til havstrategidirektivets tilstand ”ikke-god”.
128
5. Foreløbig vurdering af kumulative menneskelige påvirkninger ogeffekter i de danske havområderAlle dele af havmiljøet er i dag i større eller mindre grad påvirket af menneskelige aktiviteter. Påvirkninger-ne kommer både fra menneskelige aktiviteter på land og fra egentlige marine aktiviteter. Havstrategidirekti-vet kræver, at de menneskelige påvirkninger og effekter analyseres, og at analysen omfatter de vigtigste ku-mulative påvirkninger. Kumulative påvirkninger benyttes som betegnelse for, at flere aktiviteter eller påvirk-ninger fra disse på samme lokalitet og på forskellig måde indvirker på havmiljøet. De data, der er tilgængeli-ge til at belyse påvirkninger af havmiljøet, kan være data, der viser den faktiske påvirkning af havmiljøetf.eks. koncentrationen af næringsstoffer i havet, der stammer fra udledninger fra land og fra atmosfæren, ogderaf følgende algeopblomstringer eller iltsvind. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at data i stedet visertilstedeværelsen af menneskelige aktiviteter, som medfører forskellige påvirkninger. Eksempelvis vil data,der viser tilstedeværelse af aktiviteten bundtrawling, belyse flere samtidige påvirkninger så som støj, tilsigtetfangst af kommercielle arter, utilsigtet bifangst og fysisk forstyrrelse af havbunden.Når havmiljøet udsættes for en given påvirkning fra en menneskelig aktivitet, vil den samme påvirkningkunne have forskellig effekt afhængigt af områdets sårbarhed. For eksempel vil et olieudslip på det åbne hav,hvor koncentrationen af fugle er lav, have en mindre effekt end et olieudslip i nærheden af kysten eller i ethavområde, hvor der er en stor koncentration af fugle.For at vurdere effekten af en påvirkning er det vigtigt at kende de dele af havets økosystem, der udsættes forpåvirkning. Det er også vigtigt både at kende økosystemets sammensætning og dets geografiske udbredelse.Endeligt er det også nødvendigt at vurdere, hvor følsomt dele af økosystemet er, og hvor følsomt det er somet samlet (øko)system.Det er altså nødvendigt at samle viden om såvel de menneskelige aktiviteter, som de påvirkninger der kom-mer fra de menneskelige aktiviteter og endeligt at samle viden om de økosystemer eller dele af økosystemer,der påvirkes af de menneskelige aktiviteter.De to projekter, HOLAS og HARMONY, som præsenteres i starten af kapitel 4, har indsamlet og analysereteksisterende viden om de menneskelige aktiviteter, der finder sted i projektområderne og som påvirker hav-miljøet. Projekterne har også indsamlet viden om økosystemerne for at analysere den effekt som påvirknin-gerne har. De to projekter bygger grundlæggende på samme metode og resultaterne fra projekterne kan der-for sammenlignes og kombineres, så de dækker hele det danske havområde.5.1 Datagrundlag og metoderFor at én eller flere påvirkninger fra menneskelige aktiviteter kan have en effekt på en del af økosystemet,skal både påvirkning og økosystemdel være til stede på samme sted. Vi har mulighed for at kortlægge tilste-deværelsen af en lang række menneskelige aktiviteter og dermed de mulige påvirkninger, som aktiviteterneforårsager. Vi kan også kortlægge tilstedeværelsen af forskellige dele af økosystemet – fugle, stenrev, hav-pattedyr. Vi har imidlertid ikke den faktiske viden, om hvorvidt en bestemt påvirkning har en konkret effektpå en bestemt del af økosystemet med det datagrundlag, som er til rådighed. Derfor er der benyttet en meto-de, hvor man ser på denpotentiellerisiko for, at en påvirkning har en effekt på havmiljøet. Jo flere påvirk-ninger, der er koncentreret i et givent område, og jo flere elementer af økosystemet der er til stede, destostørre er risikoen for, at en påvirkning har en uønsket effekt.Den metode, der er benyttet til at beregne den potentielle effekt eller risikoen for en belastning af miljøet afet sæt menneskelige påvirkninger i et givent område, er baseret på arbejder udført af Halpern et al. (2007 og2008)/ref /102/ og /103/. Metoden beskrives endvidere i ref. /24/ og /42/. Metoden sammenholder, i et giventområde, mængden af påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, mængden af økosystemkomponenter (del af
129
et økosystem, så som sandbund under den zone, hvor lys trænger ned, eller muslingebanker eller enkeltearter) og en ekspertvurdering af de enkelte økosystemkomponenters følsomhed overfor en given påvirkningog summerer disse. Dermed fås et indeks for, hvor meget et område påvirkes, og hvad den potentielle betyd-ningen af påvirkningen er.ØstersøenOpgørelsen af de kumulative påvirkninger og effekterne af disse i de danske dele af Østersøen inklusiv Kat-tegat er beskrevet i HELCOM 2010a og HELCOM 2010b. Havstrategidirektivet identificerer 18 typer på-virkninger, der skal indgå i basisanalysens vurderinger. Alle disse med undtagelse af marint affald, ikke-hjemhørende arter og ”andre stoffer”, herunder mikrobiel forurening er behandlet i HELCOM-vurderingen. Ivurderingen er der således inddraget 15 påvirkningstyper fordelt på 52 menneskelige aktiviteter.Der foreligger desuden relativt gode informationer om den geografiske fordeling af de dele af økosystemet,der indgår i vurderingen. Der er i HOLAS-projektet i alt inddraget informationer om 14 biologiske dele aføkosystemet.Ekspertvurderinger er foretaget ved en kombination af spørgeskemaundersøgelser og workshops med delta-gelse af en bred gruppe eksperter fra Østersølandene. Seks østersølande (Sverige, Danmark, Estland, Fin-land, Litauen og Polen), samt HELCOM-sekretariatet deltog i vurderingen af den potentielle virkning af deenkelte aktiviteterAlle geografiske data vedrørende påvirkninger og økosystemdele er overført til et geografisk net, der måler 5x 5 km. Vurderingerne er foretaget for disse 5 x 5 km vurderingsenheder, Der er i alt 19.276 vurderingsenhe-der i hele Østersøområdet.NordsøenDer er for nyligt i regi af HARMONY-projektet, gennemført en lignende analyse for den østlige Nordsø.Analysen dækker blandt andet de danske havområder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Der er i projektetforetaget en samlet analyse baseret på harmoniserede danske, tyske, norske og svenske data i projektområdet.Opgørelsen er beskrevet i ref. /79/. Opgørelsen er en videreudvikling af den metode og det værktøj, der erbenyttet for Østersøen, således at alle havstrategidirektivets 18 typer påvirkninger, fordelt på 47 relevantemenneskelige aktiviteter, er taget i betragtning.Der er benyttet 28 forskellige økosystemdele. Økosystemdelenes følsomhed over for konkrete påvirkningerer vurderet af eksperter ved en online survey. I alt deltog 53 eksperter i vurderingerne (18 fra Danmark, 15fra Sverige, 6 fra Norge, 3 fra Tyskland og 11 fra andre lande, der arbejder med dele af HARMONY pro-jektområdet).De geografiske data for påvirkninger og økosystemdele er overført til et net svarende til Det EuropæiskeMiljøagenturs referencenet for Europa med en opløsning på 1 x 1 km.5.2 ResultaterResultaterne for de udførte analyser af kumulative påvirkninger er illustreret i nedenstående figurer, der viserresultaterne fra de to projekter HOLAS og HARMONY.ØstersøenDe kumulative påvirkninger i Østersøen er vist i figur 5.1. Da hver påvirkning ikke har lige stor betydning, erde udførte ekspertvurderinger benyttet til at vægte betydningen af hver påvirkning. I områder med mangemenneskelige aktiviteter, som samtidigt har en væsentlig påvirkning, vil den samlede kumulative påvirkningvære høj (rødlige nuancer), og dermed er risikoen for en effekt på havmiljøet også høj. Den store aktivitet i
130
og påvirkning af de danske havområder ses tydeligt. De indre danske farvande påvirkes dels af nationaledanske marine og landbaserede aktiviteter og dels af aktiviteter, der skyldes, at de indre danske farvande erind- og udgangen til Østersøen og dermed påvirkes af både international trafik og andre marine aktiviteter ogaf de udledninger fra andre østersølande, der med havstrømme føres ud af Østersøen.
Figur 5.1: Kort over kumulative påvirkninger i Østersøen (HELCOM 2010b)/ref. /10)
NordsøenHARMONY-projektet har indsamlet geografiske data om menneskelige aktiviteter fra de fire deltagendelande. Data, der viser intensiteten af de menneskelige aktiviteter inklusiv fiskeri i den østlige Nordsø, er vist inedenstående figur 5.2, der stammer fra ref. /79/. Fiskeridata stammer fra ICES og er bearbejdet af DTUAqua.Tilstedeværelse og intensitet af menneskelige aktiviteter i projektområdet påvirker havmiljøet. Omfanget afpåvirkningerne kan ses nedenfor i figur 5.2. Figur 5.2 viser et påvirkningsindeks for HARMONYprojektområdet i Nordsøen og Skagerrak (North Sea Pressure Index). Indekset kombinerer de menneskeligeaktiviteter, der foregår til søs med den påvirkning af det marine miljø, der skyldes menneskelige aktiviteterpå land, såsom påvirkning fra landbrug eller spildevand. Samtidigt viser indekset også den afstand (fra 0 –>50 km) fra en marin menneskelig aktivitet, i hvilken aktiviteten kan forårsage en påvirkning. Påvirkningsaf-standen for de enkelte marine aktiviteter er vurderet på baggrund af den udførte ekspertundersøgelse.
131
Figure 5.2: Påvirkningsindeks for de danske dele af Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (The North Sea Pressure Index).Indekset medtager forurening fra landbaserede kilder og fra atmosfæren, samt inkluderer den afstand fra en marin akti-vitet, hvor havmiljøet påvirkes. (Figur baseret på Andersen & Stock, in prep.)/ref. /79/.
Påvirkningsindekset i figur 5.2 viser, hvor i de danske dele af HARMONY projektområdet der er påvirknin-ger, og hvor mange påvirkninger der er kumuleret i samme geografiske område.Når de mulige eller potentielle effekter af påvirkningerne skal vurderes, er det nødvendigt at sammenholdedem med de dele af økosystemet, der påvirkes. Den metode, der er benyttet (ref. /79/), gør det muligt at senærmere på det bestemte geografiske område, der ønskes analyseret. I et sådan område vil man kunne vurde-re betydningen af de påvirkninger, der er til stede i området.Figur 5.3 viser HARMONY’s belastningsindeks for de danske dele af Nordsøen, Skegerrak og Kattegat.Materialet er baseret på ref. /79/. Indekset fortæller hvor i området, der er størst risiko for, at påvirkningerbelaster havmiljøet. Indekset er opbygget således, at eksempelvis gruppen ’<=10%’ indeholder de 10% afområdet, der har den laveste potentielle menneskelige belastning, mens gruppen ’90%-100%’ indeholder de10%, der har den højeste potentielle menneskelige belastning. En opgørelse som denne giver mulighed for atkoncentrere indsatser i områder, hvor de potentielle belastninger er størst. Det skal endnu engang understre-ges, at figuren ikke fortæller noget om tilstanden, men om de steder hvor der er mulighed for, at de tilstede-værende påvirkninger belaster havmiljøet.
132
Figure 5.3: Belastningsindeks for de danske dele af Nordsøen og Kattegat (Danish part of the North Sea Impact Index).Indekset inddeler de danske dele af HARMONY-projektområdet i ti lige store andele, hvor den potentielle menneskeli-ge belastning går fra lavest (<=10%) til højest (90%-100%).( Stock, 2012: Upubliceret bearbejdning af HARMONYdata /ref. /105/)
Overordnet ses at risikoen for en belastning af havmiljøet i de sydligste og mest kystnære dele af Nordsøener større end for de åbne dele af Nordsøen. Dette mønster findes også i Skagerrak, hvor de åbne dele længstmod nord er mindre potentiel belastningsrisiko end de mere kystnære områder. De kystnære områder harikke overraskende en større koncentration af menneskelige påvirkninger, der dels stammer fra land og delsfra kystnære marine aktiviteter. I Kattegat er den potentielle belastning størst i de sydlige dele af områdesamt i en linje øst for Anholt og Læsø til Skagen.KattegatInden for Kattegat ses tydelige geografiske forskelle i påvirkningsgraden i begge undersøgelser (Figur 5.1 og5.2). I henhold til påvirkningsindekset for Nordsøen (Figur 5.2) er der i de nordvestlige dele syd for Skagen,de sydlige dele nord for Sjælland, de åbne dele mod grænsen til Sverige samt de nordlige dele af Øresundflere påvirkninger end de centrale og vestlige dele. Dette er i overensstemmelse med resultaterne for Øster-søen (Figur 5.1) for området sydvest for Skagen, de åbne dele mod grænsen til Sverige og det nordlige Øre-sund, mens de sydlige dele nord for Sjælland ikke er lige så påvirket af menneskelige aktiviteter som ifølgeNordsøundersøgelsen.
133
For at belyse disse forskelle er der gennemført en sammenligning af de to undersøgelser (Andersen & Stock,in prep.)/ref. /79/. Her konstateres det, at der både er brugt væsentligt bedre data i Nordsøundersøgelsen endfor Østersøen og at metodikken samtidigt er forbedret. Bl.a. er fiskeridata væsentligt mere detaljerede. Nor-søundersøgelsen vurderes derfor at give et bedre billede af de tilstedeværende påvirkninger og deres muligeeffekt.5.3 Hvilke påvirkninger er de væsentligste?I HOLAS projektet blev de undersøgte påvirkninger rangordnet for at få et overblik over, hvilke påvirknin-ger der havde størst betydning i indekset. Det fremgik af undersøgelsen, at ti påvirkninger står for omkring90 % af belastningen i hele østersøområdet. En lignende rangordning af de potentielle belastninger fra dekumulative påvirkninger er lavet for de danske dele af Østersøen (Figur 5.4) og Nordsøen (Figur 5.5).Resultatet viser, at de mest betydningsfulde påvirkninger både i Østersøen og i Nordsøen (inklusiv Kattegat)er forårsaget af tre forskellige kategorier af påvirkninger, nemlig (1) tilførsler af næringsstoffer, (2) fiskeri og(3) tilførsler af miljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller. Resultaterne viser endvidere, at der er en hel del på-virkninger, der har en relativt begrænset betydning for miljøtilstanden generelt (f.eks. undervandslyd og ma-rint affald), men de kan have stor betydning lokalt. Denne type opgørelse kan dermed bidrage til at synliggø-re de mest væsentlige problemer og dermed give mulighed for at målrette indsatsen.Der er udført tilsvarende vurderinger for mindre delområder af de danske dele af Østersøen – henholdsvisKattegat, Bælthavet og farvandet omkring Bornholm (Figur 5.6). Disse vurderinger viser tilsvarende, at deter de tre hovedkategorier (1) tilførsel af næringsstoffer, (2) fiskeri og (3) tilførsel af miljøfarlige stoffer inkl.tungmetaller, der primært påvirker havmiljøets tilstand.
134
Figur 5.4: Rangordninging af 52 individuelle påvirkninger i de danske dele af Østersøen. Baseret på (HELCOM,2010a)/ref. /10/ og (Korpinen et al., 2012) /ref. /24/.
135

HARMONY presindeks: Nordsøen og Kattegat

Miljøfremmede stoffer, ikke syntetiskeFangst af målarter og bifangsterTilførsel af næringstofferFysisk forstyrrelse af havbunden (f. eks. bundtrawling og råstofindvinding)Fysisk forstyrrelse fra undervandsstøjMiljøfremmede stoffer, syntetiskeTilførsel af organisk materialeRadioaktive stofferTildækning af havbundenMarint affaldElektormagnetisk forstyrrelseAnden fysisk forstyrrelse (foreksempel kollision)Hydrologiske forstyrrelser i form af salinitets ændringer (f.eks sluser)Ikke hjemhørende arterHydrologiske forstyrrelser i form af temperaturændringerMikrobielle patogener0,005,0010,0015,00(%)20,0025,0030,00
Figur 5.5: Rangordning af påvirkningsfaktorer i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. (Baseret på HARMONY /ref. /79/ ogAndy Stock /ref /105/). Rangordningen af påvirkningsfaktorer er et udtryk for den relative potentielle risiko for en ef-fekt på miljøet fra de forskellige påvirkninger og afspejler ikke nødvendigvis en faktisk effekt på miljøet.
136
Figur 5.6: Rangordning af påvirkningsfaktorer i henholdsvis Kattegat, Bælthavet og farvandet øst for Bornholm (Arko-na Bassinet) og farvandet nord og vest for Bornholm (Bornholm Bassinet). (HELCOM, 2010a)/ref. /9/.
137
6. Referencer/1//2//3//4//5//6//7//8//9//10//11//12//13//14//15//16//17//18//19//20//21//22//23/Hansen, J.W.,Windelin, A., Göke, C., Andersen, J. H., Jørgensen, E. T., Hansen, F. T. og Uhrenholdt,T., 2011: Notat 1.1 - Fysiske og kemiske forhold. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, AarhusUniversitet. Notat udarbejdet for Naturstyrelsen.Dahl, K., 2011: Notat 1.2 - Beskrivelse af fremherskende og særlige habitattyper i havbund og vand-søjle i de danske farvande. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 41 pp. No-tat udarbejdet for Naturstyrelsen.HELCOM. 2010. Atlas of the Baltic Sea.By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet, 2008: Igloo - Indikatorer for globale klimaforandringer iovervågningen.Iltsvindsrapporter. Naturstyrelsen Roskilde 2010.Miljøstyrelsen, 1990: Planktondynamik omkring springlaget i Kattegat. Havforskningsprogram 90,rapport nr. 33, 1994.Nicolaisen, J.F., Jensen, J.B., Schmedes, M.L., Borre, S. Leth, J.O., Al-Hamdani, Z., Addington, L.G.,Pedersen, M.R., 2010: Marin råstof- og naturtypekortlægning i Nordsøen 2010. Rapport udarbejdet afGEUS og ORBICON for Naturstyrelsen.Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) – fra hjemmesiden www.dmi.dk.HELCOM (2010a): Ecosystem Health of the Baltic Sea. An initial holistic assessment. Baltic Sea En-vironment Proceedings No. 122. 63 sider.HELCOM (2010b): Towards a tool for quantifying anthropogenic pressures and potential impacts onthe Baltic Sea marine environment. A background document on the method, data and testing of theBaltic Sea Pressure and Impact indices. Baltic Sea Environmental Proceedings No. 125. 73 sider.OSPAR (2010): Quality Status Report 2010. OSPAR Commission. 176 sider.Stæhr, P., Thomsen, M., 2011. Notat 1.4 - Opgørelse over rumlig udbredelse, tidslig udvikling og tæt-hed af ikke-hjemmehørende arter i danske farvande. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aar-hus Universitet. Notat udarbejdet for Naturstyrelsen.Thomsen M.A., Wernberg T., Staehr P.A., Silliman B.R., Josefson A.B., Krause-Jensen D. and Ris-gaard-Petersen N. (2008b) Annual changes in abundance of non-indigenous marine benthos on a verylarge spatial scale. Aquatic Invasions. 3:133-140.pers. com Professor Hans Ulrik Riisgård, Syddansk Universitet.Peter R. Møller pers. com.Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.Birklund, J., Skov, H. og Lumborg, U., 2010: Miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstof-indvinding på havbunden. 51 s. DHI/By- og LandskabsstyrelsenDolmer, P., Dahl, K., Frederiksen, S., Berggren, U., Prüssing, S., Støttrup, J. og Lundgren, B., 2002:Udvalget om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer – Delrapport vedr. habitatpåvirkninger. 56 s.DFU-rapport nr. 112-02. Danmarks Fiskeriundersøgelser.Kystdirektoratet, 2011: Vestkysten 2011 - MidtvejsrapportStuer-Lauridsen, F., Geertz-Hansen, O., Jürgensen, C. og Birkved, M., 2001: Vurderingsstrategier iforbindelse med håndtering af forurenede sedimenter. 90 s. COWI/Miljøstyrelsen.Andersen, J., Pommer, C.D., Hansen, J.W. og Dolmer, P., 2011: Notat 2.2 - Foreløbig karakteriseringaf fysiske skader forårsaget af råstofindvinding og bundtrawling i de danske farvande. DCE - NationaltCenter for Miljø og Energi. Århus Universitet. Notat udarbejdet for Naturstyrelsen.Callaway, R., Engelhard, G.H., Dann, J., Cotter, J. og Rumohr, H., 2007: A century of North seaepibenthos and trawling: comparison between 1902-1912, 1982-1985 and 2000. Marine Ecology-Progress Series 346: 27-43.Petersen, C. G. J., 1893:”Det videnskabelige udbytte af kanonbåden Hauchs togter i de danske haveindenfor Skagen i årene 1883-86”. Andr. Fred. Høst og Søns Forlag.Kaiser, M. J., K. R. Clarke, H. Hinz, M. C. V. Austen, P. J. Somerfield & I. Karakassis (2006): Globalanalysis of response and recovery of benthic biota to fishing. Marine Ecology-Progress Series 311:1-14.
138
/24/ Korpinen, S., L. Meski, J.H. Andersen & M. Laamanen (2012): Human pressures and their potentialimpact on the Baltic Sea ecosystem. Ecological Indicators 15:105-114./25/ Reiss, H., Greenstreet, S.P.R., Sieben, K., Ehrich, S., Piet, G.J., Quirijns, F., Robinson, L., Wolff, W.og Kröncke, I., 2009: Effects of fishing disturbance on benthic communities and secondary productionwithin an intensively fished area. Marine Ecology-Progress Series 394: 201-213./26/ Thrush, S. F., J. S. Gray, J. E. Hewitt & K. I. Ugland (2006): Predicting the effects of habitat homog-enization on marine biodiversity. Ecological Applications 16(5):1636-1642./27/ Watling, L. & E.A. Norse (1998): Disturbance of the Seabed by Mobile Fishing Gear: A Comparisonto Forest Clearcutting. Conservation Biology 12(6):1180-1197./28/ Anon., 2009: Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet (Havmiljøloven) af 24. september2009. LBK 929/1-17./29/ Barnes, D.K.A., Galgani, F., Thompson, R. C. & Barlaz, M. (2009): Accumulation and fragmentationof plastic debris in global environments. Philosophical Transactions of the Royal Society B 364: 1985-1998./30/ Danske Havne 2010: Svar på Naturstyrelsens OSPAR høring: Fishing for Litter. 18. august 2010./31/ Galgani, F., Fleet, D., Franeker, J. van, Katsanevakis, S., Maes, T., Mouat, J., Oosterbaan, L., Poitou,I., Hanke, G., Thompson, R., Amato, E., Birkun, A. & Janssen, C. (2010): Task Group 10 Report. Ma-rine litter. JRC, European Commission, Ifremer, and ICES. EUR 24340 EN - 2010. 48 pp./32/ Hansen, J. W., Andersen, J.H., Strand, J., Sørensen, T. K., 2011: Notat 2.4 - Affald i havet. NationaltCenter for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Notat udarbejdet for Naturstyrelsen./33/ Havnefoged Henrik Andersen, Stubbekøbing Havn, Pers. Com. 2010/34/ Thompson, R. C., Moore, C., vom Saal, F. S. & Swan, S. H. (2009): Plastics, the environment andhuman health: current consensus and future trends. Phil. Trans. R. Soc. B 364: 2153-2166./35/ Vadsholdt, P.S., Sørensen C. & R.D. Metcalfe (2004): En spørgeskemaundersøgelse rettet mod havneog kommuner./36/ Vadsholdt, P.S., Sørensen C. & R.D. Metcalfe (under udarbejdelse). Marint affald på den jyske vest-kyst 2007-2009./37/ Mølgaard, K., Nickelsen, C. og Jansen, J.C. (2002) Hygiejnisk kvalitet af spildevand fra offentligerenseanlæg. Miljøprojekt 684, Miljøstyrelsen./38/ Mølgaard, K., Kjølholt, J. og Nielsen, P. (2003) Smitstoffer i spildevand. Miljøprojekt 800, Miljøsty-relsen/39/ Bech, T.B. et al., 2010:”Transport and distribution of Salmonella enterica Serovar Tuphimurium inloamy and sandy soil monliths with applied liquid manure”. Applied and Environmental Microbiology76, pp. 710-714./40/ Girones, R., Ferrus, M.A, Bofil-Mas, S. (2010) Molecular detection of pathogens in water – The prosand cons of molecular techniques. Water Research 44, 4325-4339./41/Saunders, A.M. og Lorenzen, J. (2009) Kildesporing i forbindelse med forringet badevandskvali-tet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen./42/ Andersen, J.H., Korpinen, S. og Stock, A. (2012): Foreløbig vurdering af kumulative menneskeligepåvirkninger og belastninger i de danske farvande./43/ Andersen, J.H., et al. (in prep): A preliminary integrated assessment of environmental status in theNorth Sea. HARMONY report./44/ Willie, P. C. and Geyer, D., 1984:”Measurements on the origin of the wind-dependent ambient noisevariability in shallow water" J. Acoust. Soc. Am. 75, pp. 173-185./45/ Anon., 2010: Bekendtgørelse nr. 1022 af 25/08/2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og kravtil udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet./46/ Cameron, A. and Askew, N. (eds.) 2011. EuSeaMap – Preparatory Action for development and as-sessment of a European broad-scale seabed habitat map final report./47/ FEMA (2011). Fauna and Flora – Benthic Marine Biology. Volume III Habitat Mapping of the Feh-marnbelt Area – Baseline. Report No. E2TR0020./48/ Dahl, K. et al, in prep. Seabed and habitat mapping in the Hatter Barn area - a high risk area for ship-ping in the Danish Straits, BaltSeaPlan INTERREG pro-ject./49/ Beregninger af Gary Thomas Banta (2011), Roskilde Universitet.
139
/50/ Nillson, P og Ziegler, F. (20079”Spatial distribution of fishing effort in relation to seafloor habitats inthe Kattegat, a GIS analysis”. Aquatic Conservation: Marine and Freshwater Ecosystems 17, 421-440./51/ “Havet”. Danmarks Natur, bind 3. Politikens Forlag, 1969. Redaktion A. Nørrevand og T. J. Meyer./52/ Petersen, C. G. J. (1918): Havbunden og fiskenes ernæring. En oversigt over arbejderne vedrørendevore farvandes bonitering i 1883-1917. Bertning XXV til landbrugsministeriet. Centraltrykkeriet./53/ Nicolaisen, J.F., Jensen, J.B., Schmedes, M.L., Borre, S. Leth, J.O., Al-Hamdani, Z., Addington, L.G.,Pedersen, M.R., (in press): Marin råstof- og naturtypekortlægning i Kattegat 2011. Rapport udarbejdetaf GEUS og ORBICON for Naturstyrelsen./54/ Bo Sølgaard Andersen, DTU-Aqua, personlig kommunikation vedr. rutinemæssige undersøgelser medUV-video til vurdering af bestanden af jomfruhummer./55/ OCEANA, 2012: Conservation proposals, for ecologically important areas in the Baltic Sea./56/ Karsten Dahl, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Personlig kommunikation./57/ Dahl, K. og Carstensen, J.,2008: Tools to assess conservation status on open water reefs in Natura-2000 areas. NERI Technical Report No. 663./58/ Petersen, D. L. J. & Hjort, M., 2010: Marine områder 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø-og naturkvaliteten. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport DMU nr. 800./59/ Hansen, J. W. & Petersen, D.L.J. in press: Marine områder 2010. NOVANA. Tilstand og udvikling Imiljø- og naturkvaliteten. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabeligrapport fra DMU for Naturstyrelsen./60/ Holland, G. J., 2005: Identifying sandeel Ammodytes marinus sediment habitat preferences in the ma-rine environment. Marine Ecology Progress Series 303, side 269-282./61/ Nicolaisen, J. F. et al., 2008:”Kortlægning af boblerev (1180) i kattegat 2007”. Orbicon for Natursty-relsen./62/ Jensen, P. et al., 1992:”Bubbling reefs in the Kattegat, submarine landscapes of carbonate-cementedrock support a diverse ecosystem at methane seeps”. Mar Ecol. Prg. Ser., Vol 83 pp. 103-112./63/ Data fra MERIS instrumentet i satellitten ENVISAT (http://marcoast.dmi.dk)./64/ Henriksen et al., 2011:”Karakterisering af de biologiske forhold I de danske havområder”. NationaltCenter for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen./65/ Warnar, T. et al., 2011:”Fiskebestandenes struktur”. Videnskabelig rapport fra DTU-Aqua for Natur-styrelsen/66/ Petersen, I. K. og Nielsen, R. D., 2011:”Abundance and destribution of selected waterbird species inDanish marine areas” Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet for Vattenfall A/S./67/ Ekroos, J., Fox, A.D., Christensen, T.K., Petersen, I.K., Kilpi, M., Jónsson, J.E., Green, M., Laursen,K., Cervencl, A., Boer, P., Nilsson, L., Meissner, W., Garthe, S. & Öst, M. accepted:”Declinesamongst breeding Eider Somateriamollissima, numbers in the Baltic/Wadden Sea flyway. – OrnisFen-nica./68/ Degel, H. et al., 2010:”Fugle som bifangst i garnfiskeriet, Estimat af utilsigtet bifangst af havfugle igarnfiskeriet i området omkring Ærø”. DTU Aqua-rapport nr. 227/69/ Gustavson, K. et al., in press ”Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer,herunder biologiske effekter, i de danske farvande”. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Uni-versitet . Videnskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen./70/ Anon, 2010:”Kommissionens afgørelse af 1.9.2010 om kriterier og metodiske standarter for miljøtil-stand i hvaområder”. Europa-Mommissionens afgørsle K(2010) 5956./71/ Hansen et al., 2011:”Tildækning og befæstning af havbunden”. Nationalt Center for Miljø og Energi,Aarhus Universitet for Naturstyrelsen. Videnskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen./72/ Andersen et al., 2011:”Foreløbig karakterisering af fysiske skader forårsaget af råstofindvinding ogbundtrawling i de danske farvande”. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet for Na-turstyrelsen. Videnskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen./73/ Dahl. K. et al., 2003:”Stenrev – havbundens oaser”. Danmarks Miljøundersøgelser./74/ Svedäng, H. (2010): Long-term impact of different fishing methods on the ecosystem in the Kattegatand Øresund. The European Parliament's Committee on Fisheries. Brussels/75/ Pommer, C. (2011): Does trawling impact the Benthic Communities in Kattegat? Master thesis. Uni-versity of Copenhagen. 78 sider.
140
/76/ Teilmann, J., Tougaard, J., Carstensen, J., and Renvald, L. (2009). Baseline monitoring of harbourporpoises - Rødsand 2 Offshore Wind Farm. NERI Commissioned Report to E-ON. ) (NERI, Roskilde,Demark), pp./77/ Mortensen, L. O., Tougaard, J., and Teilmann, J. (2011). Effects of underwater noise on harbour por-poises around major shipping lanes. Report of EU-INterreg project BaltSeaPlan ) (Aarhus University,Roskilde), pp./78/ Tougaard, J. 2011. Undervandsstøj i danske farvande – status og problemstillinger i forhold til økosy-stemer. Fagligt notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi. 28 pp./79/ Andersen, J & Stock, A. (Eds), (in prep): Human uses, pressures and impacts in the eastern North Sea.NERI Technical Report No. Xxx. 142 pp./80/ Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S. 2011:”The DanishAir Quality Monitoring Programme”. Annual Summary for 2010. National Environmental ResearchInstitute, Aarhus University. 55 pp. -NERI Technical Report No. 836./81/ Boutrup, S. & Svendsen, L. M., 2011.” Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer ogforbindelser til de danske farvande”. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet for Na-turstyrelsen./82/ Nielsen, O.-K. et al., 2011:”Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inven-tories from the base year of the protocols to year 2009”. Nationalt Center for Miljø og Energi, AarhusUniversitet. Teknisk Rapport nr. 821./83/ Svendsen, L. M. et al., 2011:”Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer”. Nationalt Center forMiljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen./84/ 2009 Gollasch S. & Nehring S. (2006). National checklist for aquatic alien species in Germany.Aquatic Invasions 1: 245-269./85/ Hansen, T.F., T. Uhrenholt , M. Potthoff & J. Andersen (2012):Combining modelling of hydrodynamicprocess with agent-based modelling: towards a prototype decision support tool for ballast water riskmanagement.. DHI Technical Report./86/ Handlingsplan for invasive arter. Miljøministeriet 2008. (se naturstyrelsens hjemmeside)/87/ EU, 2010. Non-indigenous species. Marine Strategy Framework Directive. Task Group 2 Report. JRCScientific and Technical Reports. Joint Report. JRC /ICES. EUR 24342 EN-2010./89/ pers com. Thomas Bjerre-Larsen, Miljøstyrelsen, København/90/ Berggreen, U.C. 2012. Notat. Status for spredningsveje og deres betydning for indførsel af ikke –hjemmehørende arter i danske farvande./91/ Karsten Reise, Martin Baptist, Peter Burbridge, Norbert Dankers, Ludwig Fischer, Burghard Flem-ming, Albert P. Oost, Cor Smit, 2010. The Wadden Sea – A Universally Outstanding Tidal Wetland.Wadden Sea Ecosystem No. 29. Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany, page 7 -24./92/ Wim J. Wolff, Jan P. Bakker, Karsten Laursen, Karsten Reise, 2010. The Wadden Sea Quality StatusReport- Synthesis Report 2010. Wadden Sea Ecosystem No. 29. Common Wadden Sea Secretariat,Wilhelmshaven, Germany, page 25 - 74./94/ ICES, 2011 Reid, P. C., and Valdés, L. ICES status report on climate change in the NorthAtlantic. ICES Cooperative Research Report No. 310. 262 pp./95/ HELCOM, 2009. Biodiversity in the Baltic Sea - An integrated thematic assessment on the biodiver-sity and nature conservation in the Baltic. Balt.Sea Environ. Proc. No. 116B/96/ pers. com. Dr. Scient. Kathe R. Jensen, Statens Naturhistoriske Museum, København/97/ Dalskov, J. H. et al., 2011:”Biologisk forstyrrelse: Selektiv udtagning af arter, herunder tilfældigefangster af ikke-målarter (f.eks. ved erhvervs- og fritidsfiskeri)”. Videnskabelig rapport fra DTU-Aquafor Naturstyrelsen/98/ Andersen, J. H. et al., 2011:”Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvandeen indikator-baseret statusvurdering – notat 3.2”. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Univer-sitet. Videnskabelig rapport fra DMU for Naturstyrelsen./99/ Andersen, J. H. et al., 2011:”Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande
141
en indikator-baseret statusvurdering – notat3.4”. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Univer-sitet. Videnskabelig rappor