LIU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om ministeren vil redegøre for hvilke foranstaltninger og efterværn, der sættes i værk overfor børn, der har opholdt sig sammen med deres mor på et kvindekrisecenter, til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Ligestillingsudvalgs brev af 4. marts2013 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 42 (LIU alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraKarin Nødgaard (DF).

Svar:Kommunerne har pligt til at tilbyde psykologbehandling til alle børn, der ermed deres mor på kvindekrisecenter. Behandlingen skal iværksættes underbarnets ophold på krisecenteret eller i umiddelbar forlængelse heraf og skaludføres af en autoriseret psykolog. Hvis et barn efter 10 timers behandlinghar behov for yderligere behandling, kan kommunen bevilge denne efter §52 i serviceloven.Familierådgivningsordningen i servicelovens § 109, stk. 4, har ligeledes fo-kus på den voldsramte kvindes børn, idet familierådgiveren skal være dengennemgående, koordinerende person, som hele familien på krisecentretkan støtte sig til.Der foreligger efter servicelovens § 153, stk. 2, 1. pkt., en særlig underret-ningspligt over for kommunen for personer, der er beskæftiget ved bl.a. kri-secentre, når personerne under udførelse af deres erhverv får kendskab tileller grund til at antage, at et barn under 18 år kan have behov for særligstøtte, fx fordi barnet har været udsat for vold eller andre overgreb.

Kommunen har med underretningen mulighed for og pligt til at iværksætteden nødvendige støtte og hjælp til barnet. Og kommunerne har generelt pligttil at inddrage alle muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning – ikkemindst i forhold til indsatsen over for børn. En kommune skal desuden væreopmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed ellerefter anden lovgivning.