Generelt reguleres overførselssatserne med satsreguleringsprocenten, som bliverfastsat på grundlag af udviklingen i den udbetalte årsløn for beskæftigede to år før.I de år, hvor lønudviklingen to år før overstiger 2,0 pct., afsættes et puljebeløb påop til 0,3 pct. af udgifterne til overførsler til den såkaldte satspulje.I den sammenhæng skal det bemærkes, at satspuljen anvendes til ”..foranstaltningerpå social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for over-førselsmodtagere og svage grupper, herunder forebyggende foranstaltninger over for svage grupper”,jf. Lov om en satsreguleringsprocent.Satsreguleringsordningen blev indført med virkning fra 1. januar 1991 og blev ef-terfølgende ændret med virkning fra 1. januar 1994. Første satspuljebidrag var i1993 med halv virkning.Systemet med satsregulering og puljebeløb indebærer, at gruppen af overførsels-modtagere opnår en udvikling i ydelserne nogenlunde på linje med udviklingen iden gennemsnitlige årsløn for de beskæftigede lønmodtagere. Som en del afNykurs mod bedre tiderindførtes fra 1994 arbejdsmarkedsbidraget, hvilket indebar ensærskilt beskatning af arbejdsindkomst i forhold til fx overførselsindkomst. Sam-tidig blev loven om satsregulering ændret således, at arbejdsmarkedsbidraget blivertrukket fra (med samtidighed) ved opgørelsen af den løn, der danner grundlag for

satsreguleringen mv.1Det skal ses i lyset af, at overførselsindkomst ikke pålignesarbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidraget blev indført i 1994 og gradvist satop fra 5 til 8 pct. i årene 1995-1997.Satsreguleringen har sikret, at der normalt år for år er sket en forøgelse af købe-kraften af indkomstoverførslerne. Fx er satsreguleringsprocenten i perioden 1994til 2013 samlet øget med godt 8 pct.-point mere end forbrugerpriserne. Når dertages højde for den afledte virkning af forøgelsen af arbejdsmarkedsbidraget i åre-ne 1995-1997 er satsreguleringen underliggende øget med omkring 13 pct.-pointmere end forbrugerpriserne i perioden 1994-2013.En alternativ reguleringsmekanisme, hvor overførslerne hypotetisk var blevet for-højet med udgangspunkt i lønudviklingen, uden at der var afsat et puljebeløb tilsatspuljen, ville i givet fald indebære, at de satsregulerede overførsler i 2013 kunnehave været ca. 5 pct. højere,jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål 325 af 28. maj 20132.Hvis satserne for overførselsindkomster hypotetisk havde været 5 pct. højere i2013, ville den opgjorte gennemsnitlige kompensationsgrad have været ca. 2 pct.-point højere, opgjort med udgangspunkt i den disponible indkomst (dvs. efter skatm.m.) og for beskæftigede og ledige under et. En sådan forhøjelse af overførsels-indkomsterne ville med betydelig usikkerhed indebære, at arbejdsudbuddet kunnehave været 5-6.000 personer lavere. Den samlede virkning på arbejdsudbuddetville dog i givet fald afhænge af, hvordan satspuljemidlerne konkret er disponeret,herunder om udmålingen påvirker de økonomiske incitamenter til beskæftigelse.De opgjorte kompensationsgrader afhænger af den disponible indkomst (dvs. ef-ter skat m.m.) som henholdsvis modtager af overførselsindkomst og som lønmod-tager. I opgørelsen af den gennemsnitlige kompensationsgrad indgår således bådeskatteregler, regler for indkomstoverførsler og løn. For nærmere beskrivelse af be-regningen af kompensationsgrader henvises tilFordeling og Incitamenter 2013, Øko-nomi- og Indenrigsministeriet juni 2013.Ændringerne i den opgjorte kompensationsgrad over tid påvirkes dermed ikkeblot af satsreguleringen, men også af diskretionære ændringer i udmålingen af deforskellige typer af overførsler, ændrede skatteregler mv. Derudover kan ændrin-ger i de opgjorte kompensationsgrader afspejle ændringer i befolkningssammen-sætningen, herunder med hensyn til uddannelse, herkomst, alder mv.

En anden ændring var, at satsreguleringen fra 1994 foretages på baggrund af udviklingen i arbejder- og funktionærlønnin-gerne mod oprindelig alene på grundlag af udviklingen i arbejderlønningerne. Derudover er sociale ydelser fra og med 1994blevet reguleret pr. 1. januar mod tidligere pr. 1. juli i året.2Det bemærkes, at der i denne beregning tages udgangspunkt i satsniveauet for 1994, dvs. eksklusive bidragene til satspul-jen i 1993 og 1994. Det skal ses på den baggrund, at der medNy kurs mod bedre tiderskete markante ændringer i en rækkeoverførselsordninger, herunder kontanthjælp og folkepension, som vanskeliggør sammenligninger af niveauer for overfør-selsindkomster hhv. før og efter 1994.1

Tabel 1viser udviklingen i de opgjorte gennemsnitlige kompensationsgrader forudvalgte år fra 2001 og frem. Opgørelsen omfatter både personer, der i udgangs-punktet er i beskæftigelse og personer, som modtager overførselsindkomst. Derfindes ikke sammenlignelige opgørelser for årene før 2001. Som følge af en meto-deændring er tallene hhv. før og efter 2005 ikke helt sammenlignelige.Den gennemsnitlige kompensationsgrad skønnes reduceret med cirka 2 pct.-pointfra 2001 til 2004 og med knap 1½ pct.-point fra 2005 til 2013. Reduktionen i denopgjorte kompensationsgrad afspejler blandt andet de gennemførte skatterefor-mer, der reducerer skatten på arbejde, herunder indførelse af beskæftigelsesfradra-get. Dermed øges den disponible indkomst ved beskæftigelse, hvilket isoleret setreducerer kompensationsgraden, men uden at reducere den disponible indkomstfor overførselsmodtagere.Tabel 1

Opgjorte gennemsnitlige kompensationsgrader

2001

Pct.Opgjort kompensationsgrad64,6

2004

Pct.62,6

2005

Pct.61,6

2009

Pct.58,8

2013

Pct.60,2

Anm.: De beregnede kompensationsgrader er fra og med 2005 baseret på en justeret metode til fastlæggelse afden potentielle løn for fuldtidsledige, og opgørelserne hhv. før og efter 2005 er derfor ikke helt sammen-lignelige. For nærmere beskrivelse af den justerede metode for løn henvises tilFoldspang og Andersen (2010),En panelmodel for timeløn i Danmark: Ny metode til imputering af skyggelønninger i Finansministeriets forskelsbeløbsmo-del, Finansministeriet arbejdspapir nr. 22.Sammenlignelige beregninger af kompensationsgrader foreligger ikkefor årene før 2001.Kilde:Fordeling og Incitamenter 2004, FinansministerietogFordeling og Incitamenter 2013, Økonomi- og Indenrigsministeriet

De opgjorte gennemsnitlige kompensationsgrader omfatter som nævnt både per-soner, der i udgangspunkt er henholdsvis beskæftigede og ledige (samt personer,der i løbet af et år både har perioder med ledighed og beskæftigelse). I den sam-menhæng skal det bemærkes, at kompensationsgraden er højere for ledige end forbeskæftigede, jf. blandt andet Arbejdsmarkedskommissionens rapportVelfærd kræ-ver arbejde, Arbejdsmarkedskommissionen august 2008.Det kan blandt andet henførestil, at den estimerede lønindkomst for ledige i gennemsnit er lavere end for be-skæftigede.