Resumé:Ugebrevet A4har for nylig udsendt artiklen, ”Regeringensøkono-mer er for optimistiske”,hvor man, som det nævnes, er stærkt kritiskover for embedsmændenes prognoser. Finansudvalget har bedt om etnotat fra Folketingets Økonomiske Konsulent til belysning af spørgs-målet.Hovedfiguren i Ugebrevets A4’s artikel giver imidlertid et ukorrekt bil-lede af prognoserne. Derfor udarbejdes i notatet enny analysemedprognoser fraVismændene, regeringen, EU-kommissionenogNa-tionalbankenfor perioden 2006-2012. For Nationalbanken dog kunfor 2008-2012.Tallene viser, at ingen af institutionerne i denne periode var særligsuccesfulde i deres prognoser. Prognoserne var især upræcise i kri-seårene 2008 og 2009, men også i 2012 ramte man ved siden af.Hvis man ser påforskellenemellem prognoserne og den realiseredevækst i hele den undersøgte periode er Vismændene marginalt debedste, skarpt efterfulgt af regeringens prognoser. Derimod er Natio-nalbankens prognoser samlet set dem der afviger mest fra den reali-serede vækst.Der synes derfor ikke, at være baggrund for kritikken af særligt prog-noserne fra regeringens embedsmænd, der i det store hele er på ni-veau med Vismændene og bedre end EU-kommissionen og National-banken.

1. IndledningUnder mødet i Finansudvalget torsdag d. 31. januar 2013 blev der kort drøfteten artikel fraUgebrevet A4med titlen ”Regeringens økonomer er for optimi-1stiske” (se link i fodnote) . I artiklen udtaler økonomer bl.a., at regeringensembedsmænd ofte er for optimistiske i deres prognoser for den økonomiskevækst. Det antydes, at regeringen forsøger at tale optimisme ind i økonomienvia sine økonomiske prognoser.På den baggrund blev Folketingets Økonomiske Konsulent anmodet om atgennemgå tallene i Ugebrevet A4 og sammenholde dem med prognoser fraandre økonomiske institutioner.

I figuren sammenlignes den realiserede vækst (”sådan gik det”) med en prog-nose for samme år (”prognosen for året”).En nøjere gennemgang af tallene viser, at for2009og2012er det august-prognosenfor det samme år,der bruges som ”prognose for året”. I årene2010og2011er det imidlertid august-prognoserne for henholdsvis 2009 og2010,altså en prognose fra året før,der bruger som ”prognose for året”.Det virker ikke holdbart, at udgangspunktet for prognoserne rent tidsmæssigter så forskelligt, da vækstskøn i prognoser kan ændre sig betydeligt over tid.Et andet problem med figuren er, at tallene for 2013 ifigur 1består af toprognosetal fra henholdsvis august og december-redegørelsen fra 2012,men at december-prognosen beskrives som detendelige talfor 2013 (”sådangik det”).Vi har på den baggrund valgt at se bort fra analysen i Ugebrevet A4 og i ste-det udarbejdet en ny, men med samme formål, nemlig at vurdere prognose-kvaliteten mere bredt.3. Hvad siger prognoserne?I denne analyse ses på prognoserne fraVismændene, regeringen(Økono-misk Redegørelse),EU-kommissionenogNationalbankenfor perioden2006-2012. Nationalbanken har dog først offentliggjort tal fra 2008.For Økonomisk Redegørelse er anvendt en prognose fradecember-redegørelsenåret før, for Vismændene er anvendt prognosen fraefterårs-rapporternefra året før (typisk oktober/november), for EU-kommissionenefterårs-analysernefra året før (typisk oktober/november) og for National-banken er anvendt prognosen fra3. kvartalsrapportfra året før (typisk sep-tember).Det er altså vækstprognoserne fra detsenest mulige tidspunkt året før,der sammenlignes med den realiserede vækst for det givne år.Ifigur 2nedenfor er vist en oversigt over resultaterne.2

Note1: Grundet folketingsvalg ultimo 2007, blev december udgaven af Økonomisk Redegørelseførst offentliggjort i februar 2008.Note2: Det realiserede vækst kan blive korrigeret efter året er gået.Kilde: Vismandsrapporten (efterårsrapport), Økonomisk Redegørelse (december udgave), EU-kommissionen (efterårsrapport), Nationalbanken 3. kvartalsoversigt, samt Danmarks Statistik

Det ses, at alle institutioner i større eller mindre grad tog fejl i deres prognosefor kriseåret2009.Ingen havde regnet med, at krisen ville blive så stor. Ogsåfor året2008,hvor krisen startede, tog prognoserne i høj grad fejl.Men det interessante er også, at ingen havde forudset tilbagegangen i øko-nomien i2012,hvor væksten ifølge de seneste vurderinger ser ud til at blivemeget lav og endog negativ. For de mere ”normale” år 2006, 2007, 2010 og2011 er billedet mere nuanceret.I2006er prognoserne nogenlunde enige om en vækst på omkring 2,4 pct.,men væksten viste sig at ende på 3,4 pct., altså et pænt stykke over progno-sen.I2007regner prognoserne med omkring 2,1-2,3 pct. i vækst, mens det sene-re viser sig at væksten kun blev på 1,6 pct., altså lidt under prognoserne.I2010ligger prognoserne en smule under det endelige tal og i2011rammerVismændene plet med en prognose på 1,1 pct. De tre andre institutioner lå ideres prognose lidt over de endelige tal.

Så generelt må det siges, at når der er store udsving i økonomien rammer alleprognoser mere eller mindre forkert med deres forudsigelser. Både når øko-nomien vokser hurtigt som i 2006, og når der er stor tilbagegang som i 2009,men også i 2008 og 2012 rammer prognoserne helt ved siden af.4. Hvem er bedst til at forudsige økonomien?Vi har i det følgende prøvet atberegnehvor gode de enkelte institutioner harværet i deres prognoser i perioden 2006-2012. Til dette formål har vi for hverenkel institution beregnet den samledeforskel(numerisk) mellem den reali-serede vækst og de enkelte prognoser og derefter lagt forskellene for de en-kelte år sammen. Det giver et billede af, hvor meget prognoserne har ramtved siden af i løbet af hele perioden. Des mindre tal, des bedre er prognosen.Tabel 1.Samlet forskel mellem prognosen og den realiserede vækst, 2006-2012, i pct. pointTabel 1Samlet forskelSamlet forskel uden(pct. point)2009Vismandsrapporten11,1(1,59)5,9(0,98)Økonomisk Redegørelse11,6(1,66)6,1(1,02)EU-kommissionen12,4(1,77)6,6(1,1)

Note:

Tallet i

parentes

angiver den

gennemsnitlige årlige forskel

(numerisk) mellem progno-sen og den realiserede vækst for periodenKilde: Vismandsrapporten (efterårsrapport), Økonomisk Redegørelse (december udgave), EU-kommissionen (efterårsrapport), 2006-2012, samt Danmarks Statistik. Egne beregninger.

Det ses, at den samlede forskel på prognoserne og realiseret vækst for perio-den 2006-2012 lå mellem 11,1 pct. point for Vismændene og 12,4 for EU-kommissionen. Regeringens tal lå på 11,6 pct. point, altså forholdsvis tæt påVismændenes skøn. De gennemsnitlige differenserpr. årlå mellem 1,6 og1,8 pct. point for denne periode.Udenkriseåret 2009, hvor alle institutionerne ramte helt ved siden af, er densamlede forskel mellem prognoserne og realiseret vækst mellem 5,9 og 6,6pct. point. Også her har Vismændene den laveste difference, mens regerin-gens tal nu er på 6,1. Altså meget tæt på Vismændenes skøn.Så i begge tilfælde for perioden 2006-2012 er Vismændene marginalt de bed-ste tæt efterfulgt af regeringens økonomer.Nationalbankener også en vigtig institution i dansk økonomisk politik, såderfor er det naturligt også at inddrage denne. Som ovenfor nævnt bliver detkun for perioden 2008-2012, at der kan laves sammenligninger.

Tabel 2.Samlet forskel mellem prognosen og den realiserede vækst, 2008-2012, i pct. pointTabel 2Samlet forskelSamlet forskel uden(pct. point)2009Vismandsrapporten9,6(1,92)4,4(1,1)Økonomisk Redegørelse10,0(2,0)4,5(1,13)EU-kommissionen10,6(2,12)4,8(1,2)Nationalbanken12,9(2,58)6,2(1,55)

Note:

Tallet i

parentes

angiver den

gennemsnitlige årlige forskel

(numerisk) mellem progno-sen og den realiserede vækst for periodenKilde: Vismandsrapporten (efterårsrapport), Økonomisk Redegørelse (december udgave), EU-kommissionen (efterårsrapport), Nationalbanken 3. kvartalsoversigt, 2007-2012, samt DanmarksStatistik. Egne beregninger.

Også her ses det, at der er en betydelig forskel i pct. point mellem prognoser-ne og realiseret vækst, når kriseåret 2009 medtages. Uden kriseåret 2009falder forskellen betydeligt og den gennemsnitlige afvigelse pr. år ligger nu iintervallet 1,1-1,6 pct. pointVismændene har igen den mindste afvigelse i løbet af perioden, men er dogogså her tæt efterfulgt af regeringens økonomer. Nationalbanken har derimodklart den største afvigelse.5. Afsluttende bemærkningerSom det ses, ramte ingen af de fire institutioner plet i deres vækstprognoser,hverken for perioden 2006-2012 eller for perioden 2008-2012, hvor National-banken også indgår i analysen. Kriseåret 2009 var med til at ødelægge bille-det, idet ingen af institutionerne forudså det markante negative vækst i netopdet år. Ses der bort fra dette år bliver billedet derfor noget bedre.Tallene viser, at Vismændene i alle opgørelse kommer nærmest den realise-rede vækst. Regeringens prognoser følger dog lige efter og afviger ikke spe-cielt meget fra Vismændenes opgørelse set over perioden. Der er derfornæppe baggrund for den særlige kritik af embedsmændenes prognoser, somUgebrevet A4 fremfører i sin artikel. Ingen af institutionerne har været gode tilat forudsige væksten i dansk økonomi i disse år, men Vismændene og rege-ringen har været de bedste.

skøn”

Note:

parentes

gennemsnitlige årlige forskel

Note:

parentes

gennemsnitlige årlige forskel