Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU Alm.del Bilag 303
Offentligt
1266140_0001.png
1266140_0002.png
1266140_0003.png
1266140_0004.png
1266140_0005.png
1266140_0006.png
1266140_0007.png
1266140_0008.png
1266140_0009.png
INSPIRATIONSPUNKTER
27. juni 2013
DET TALTE ORD GÆLDER

Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AO, AP og

AQ efter ønske fra Frank Aaen (EL) om et eventuelt salg af

Nets.

[Indledning]
Udvalget har i spørgsmål AO, AP og AQ bedt mig om atkommentere på en række forhold vedrørende konsekvenserneved et eventuelt salg af Nets.
Lad mig først understrege, at den regulering, der i dag gælderfor en række af Nets’ forretningsområder stadig finder anven-delse, også selvom selskabet skulle blive solgt og dermed fårnye ejere.
Nets vil således fortsat skulle leve op til de samme krav somgælder for selskabet i dag. Det drejer sig blandt andet om regu-leringen af dankortet, betalingstjenestelovens regler om, at be-talingskortgebyrer ikke må være urimelig, og konkurrencelo-vens regler.
Samtidig hæfter jeg mig ved, at Konkurrence- og Forbruger-styrelsen allerede har tilkendegivet, at der vil blive holdt etskarpt øje med Nets og udviklingen i priserne fremover.
2/9
Det er helt afgørende, at Nets ikke misbruger en dominerendestilling ved fx at opkræve urimelige priser eller afskærme mar-kedet for nye aktører.
Det er vigtigt, at forbrugerne fortsat tilbydes effektive og sikreløsninger så som dankortet og betalingsservice, der i National-bankens rapport om betalinger i Danmark også betegnes somnogle af de billigste betalingsløsninger i Danmark.
Lad mig derfor uddybe mine svar påde problemstillinger, somer rejst i den forbindelse.
[Spørgsmål AO: Hvordan vil ministeren sikre, at Dankortet, NemID, Be-talingsservice, E-boks og de øvrige aktiviteter under Nets ikke bliver tilen pengemaskine for eksisterende eller kommende ejere af Nets]
Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan jeg vil sikre, atNets’ aktiviteter så som Dankortet, Betalingsservice og NemIDikke bliver til en pengemaskine for de eventuelt kommendeejere af Nets.
[Dankortet]
Lad mig begynde med dankortet, som er langt det mest benyt-tede betalingskort i Danmark. Når det drejer sig om brug afdankortet i fysiske butikker, så er dankortet reguleret ved enbekendtgørelse, som fastlægger hvad Nets må opkræve fra for-retningerne.
3/9
Det fremgår af bekendtgørelsen, at Nets kun delvist får dækketsine omkostninger til dankortet. Frem til 2018 vil Nets derforhave et væsentligt underskud ved driften af dankortet, fordiNets ikke vil få dækket sine omkostninger.
Der er dog netop indgået en aftale med Dansk Erhverv og Netsom butikkernes fremtidige betaling for at modtaget dankortet.Aftalen kan være med til at videreudvikle og modernisere dan-kortet, og med aftalen sikres det, at bankernes fortsat udstederdankortet til forbrugerne.
På baggrund af aftalen træder en ny bekendtgørelse i kraftden1. juli 2013, som betyder, at Nets fra 2018 og frem kan opkræ-ve, hvad der svarer til omkostningerne forbundet med dankor-tet, men ikke mere end det.
Der er derfor ikke risiko for at dankortsystemet bliver til enpengemaskine, når det anvendes i almindelige butikker. Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemfører omkostningsun-dersøgelserne og sikrer, at omkostningerne ved driften af dan-kortsystemet er retvisende og korrekte.
Når dankortet benyttes på internettet følger det af betalingstje-nesteloven, at Nets’ ikke må opkræve urimelige gebyrer. Pådette område har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for nyligtruffet afgørelse og påbudt Nets at nedsætte sine dankortgeby-rer til et rimeligt niveau. Denne afgørelse er netop blevet stad-fæstet af Konkurrenceankenævnet.
4/9
Også her er der altså hånd i hanke med Nets, og styrelsen harsamme redskab over for Nets’ øvrige betalingskortgebyrer.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil således gribe ind, hvisder konstateres urimelige priser, uanset hvem der ejer Nets.
[Betalingsservice]
Betalingsservice og de resterende produkter er omfattet afkonkurrencelovens bestemmelser. Som bekendt gennemførteKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse af Beta-lingsservice i januar 2011.
Analysen konkluderede blandt andet, at Betalingsservice er eneffektiv betalingsform, men bekræftede, at Nets i perioden2003-2008 har haft en voksende indtjening på Betalingsser-vice.
Der er i perioden blevet udviklet en række tillægsydelser tilBetalingsservice, som virksomhederne kan vælge at tilkøbe.Indførelsen af disse tillægsydelser gør, at omsætningen er ste-get mere end stigningen i antallet af betalinger med Betalings-service.
Jeg kan oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analy-se ikke gav anledning til konkrete sager om overtrædelse afkonkurrenceloven. Det er som bekendt ikke ulovligt at tjenepenge på et produkt, men det er ulovligt at misbruge en domi-nerende stilling i henhold til konkurrenceloven.
5/9
Jeg har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at følgeop på undersøgelsen fra 2011 for at vurdere, om der er forholdsom har ændret sig. Jeg vil på den baggrund tage stilling til,om derer behov for yderligere tiltag.
Styrelsens vil blandt andet foretage en undersøgelse af udvik-lingen i omkostningerne ved Betalingsservice og samtidig senærmere på Nets’ overskud på produktet. Denne analyse vilblive gennemført, uanset hvem der ejer Nets og forventes atblive offentliggjort til foråret 2014.
[NemID]
For så vidt angår NemID så har opgaven med at udvikle, im-plementere og drive en infrastruktur til en offentlig digital sig-natur været i EU-udbud. Udbuddet blev i 2008 vundet af NetsDanID, som er en del af Nets-koncernen.
Kontrakten med Nets DanID løber frem til udgangen af no-vember 2015 med en mulighed for to gange et års forlængelse.Herefter skal kontrakten i udbud igen.
[E-boks]
Jeg kan oplyse, at E-boks er ejet af Nets og Post Danmark ifællesskab. En eventuel ny ejer af Nets vil derfor ikke kunnefortage dispositioner uden samtykke fra Post Danmark.
6/9
[Spørgsmål AP: Hvordan vil ministeren sikre de meget væsentlige sam-fundsinteresser, der er forbundet med den infrastruktur, som forvaltes afNets?]
Jeg er også blevet bedt om at besvare, hvordan vi kan sikre devæsentlige samfundsinteresser, der er forbundet med den infra-struktur, som forvaltes af Nets.
Danske banker har gennem mange år arbejdet sammen om atudvikle en fælles infrastruktur for betalinger. Jeg er enig i, atder samfundsmæssigt er en række fordele ved en sådan denfælles betalingsinfrastruktur. Det øger effektiviteten og medfø-re en række stordriftsfordele. Det er også dokumenteret af Na-tionalbanken i deres rapport fra 2011 om betalinger i Danmark.
Hvis der skulle komme nye investorer i Nets, så forventer jegderfor også, at de er bekendt med, at regeringen lægger megetstor vægt på et velfungerende marked for betalingsløsninger.
Samtidig ved jeg, at der fra Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sens side at der vil blive holdt et vågent øje med forvaltningenaf Nets’ infrastruktur, og at styrelsen vil gribe ind, såfremt denfinder anledning til dette.
Det vigtigste for mig er derfor, at den infrastruktur, som vi harfor betalinger i Danmark, bliver forvaltet på en sund og for-svarlig måde, hvor konkurrenceloven og andre gældende reglerikke overtrædes. Dette gælder uanset om ejerne af Nets er dan-ske banker eller andre aktører.
7/9
[Spørgsmål AQ: Vil Nationalbanken, der i forvejen har en afgørenderolle for pengeformidlingen i Danmark, ikke være en naturlig ejer af defleste af Nets funktioner?]
Nationalbanken er i medfør af Nationalbankloven en uafhæng-ig institution. Men jeg har forelagt spørgsmålet for National-banken, der har svaret, at det ikke er en naturlig opgave for encentralbank at være ejer af Nets funktioner. Nationalbankensansvar i forbindelse med, at pengeformidlingen sker sikkert ogeffektivt, varetages gennem Nationalbankens myndighedsrollesom overvåger.
Nationalbanken har samtidig oplyst, at baggrunden for, at Na-tionalbanken i dag har et ejerskab af Nets er, at Nationalbankenved udgangen af juni 2003 overtog en andel af aktierne i detdaværende PBS fra Danske Bank.
Frasalget af denne aktiepost var en af betingelserne for, atKonkurrencestyrelsen kunne godkende fusionen mellem Dan-ske Bank og RealDanmark i 2001. Nationalbankens aktiekøbbidrog dels til at fusionen kunne gennemføres og dels til at sik-re en fortsat åben og sikker betalingsinfrastruktur i Danmark.
Nationalbanken oplyser også, at udvikling og etablering af etnyt system vil være kompliceret og omkostningsfuldt for Nati-onalbanken. Fra et samfundsmæssigt synspunkt, er det såledesikke sikkert at dette vil medføre billigere betalingsprodukter.
8/9
Endelig bør det fremhæves, at hvis Nationalbanken begynderat udbyde kommercielle betalingsprodukter i konkurrence medde øvrige løsninger på markedet, vil det give disse produkteren meget gunstig position i forhold til andre betalinger idet dis-se ikke vil kunne hamle op med Nationalbankens kapital ogposition på det danske marked. Dette vil kunne afskrække nyeaktører i at udvikle bedre og billigere løsninger til danske for-brugere og virksomheder.
Der er derfor ikke på tale, at Nationalbanken skulle købe Nets.
[Afslutning]
Afsluttende vil jeg gerne pointere, at uanset om Nets bliversolgt eller ej, så gælder det om, at både forbrugere og virksom-heder er bevidste om de priser, der er forbundet med at anven-de forskellige betalingsprodukter, og er opmærksomme på atvælge dem, de finder billigst og mest effektive.
På den måde vil der være konstant pres på prisen på de produk-ter, som Nets udbyder, og samtidig vil Nets og andre aktørervære tilskyndet til at udvikle nye og bedre løsninger til gavnfor både forbrugerne og virksomhederne.
Samtidig er vi fra myndighedernes side er særlig opmærk-somme på de udfordringer og problemstillinger, der gælder forNets. Det sker blandt andet gennem den eksisterende regule-ring af betailingskort, herunder dankortet, ved at følge op påanalysen om Betalingsservice, gribe ind når der opkræves uri-
9/9
melige gebyrer, og sikre at Nets ikke misbruger en domineren-de stilling på markedet.
På den måde sikrer vi, at vi fortsat vil have et effektivt og sik-kert marked for betalinger i Danmark.
Tak for ordet.