1. IndledningTak for ordet. Det er rigtigt, som Dansk Folkeparti siger, at regeringen ikke harnogen planer om at indføre obligatorisk modersmålsundervisning. Det er hel-digvis en mulighed som kommunerne kan vælge at benytte hvor det giver me-ning.Det forsøgs- og udviklingsprogram, vi sætter i gang, har et andet formål. For-målet er at gøre alle, som går i den danske folkeskole, så dygtige, som de over-hovedet kan.Vi må desværre konstatere, at der er for mange tosprogede børn, der klarer sigdårligere end de etnisk danske børn. Derfor synes vi, det er vigtigt at få sikkerviden om, hvordan vi kan understøtte børnene, så de får det faglige løft, derskal til, så de forhåbentlig kan klare sig lige så godt som deres kammerater, nårde er færdige med folkeskolen.Heldigvis er der en lang og god tradition – uanset hvem som sidder i regerin-gen, og hvem som har været undervisningsminister – for, at der har været for-søgs- og udviklingsprojekter, der kan gøre os blive klogere på, hvad der skal tilfor at opnå forskellige typer af faglige mål.Det har altid været sådan med forsøgs- og udviklingsprogrammer, at man harorienteret de relevante parter, forligskredse og så videre. Det har vi selvfølgeligogså gjort denne gang. Præcis som det altid har været.Det betyder, at de forskellige parter er godt orienteret inden det bliver præsen-teret for offentligheden. Derved kan de forskellige parter give deres mening tilkende i pressen, ligesom Dansk Folkeparti efterfølgende har valgt at gøre. Deter fuldstændig vanlig praksis at forsøgsprogrammet bliver offentliggjort, somvi har gjort.Derfor håber jeg, at vi kan bruge tiden i dag på indholdet. Om hvorfor det giverrigtig god mening at sætte et stort forskningsbaseret udviklingsprogram i gangog om hvordan vi løfter tosprogede elevers sprog.2

Jeg vil svare spørgsmålene enkeltvis, hvorefter vi kan tage en samlet behand-ling af de tre spørgsmål.2. Svar på spørgsmål W”Ministeren bedes redegøre for nyt forsøgsprogram med modersmålsbaseret un-dervisning, herunder baggrunden og grundlaget for samt formålet med program-met”

[Baggrund]

Både danske og internationale undersøgelser viser, at tosprogede elever i Dan-mark ikke opnår lige så gode skoleresultater som deres etsprogede klassekam-merater. Aktuelt er der en forskel på 1½ til 2 karakterpoint mellem de et og to-sprogede elever i læsning, matematik og naturfag.Forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning igangsættes, fordi vihar meget lidt robust viden i Danmark om, hvad der virker i forhold til tospro-gede elevers sproglige og faglige udvikling.Det er afgørende, at tosprogede børn – ligesom danske børn – kan blive så dyg-tige, de overhovedet kan – uanset deres baggrund. Det er baggrunden for, atforsøget er blevet igangsat.Det er også fordi, ministeriet har set det på de forsøgs- og udviklingsprogra-mer, der har været sat i gang de seneste 10 år. Det kan konstateres, at der erblevet brugt mange penge under den tidligere regering, men det var svært at fåhåndfast viden, da forsøgene har været spredt, med mangel på klare mål ogmanglede evaluering.Grunden til, at forsøget er stort, skydes de nye retningslinjer i ministeriet. Hvisvi skal have evidens på, hvad der virker, er vi nødt til at stramme op på for-søgsproceduren, så der er tilstrækkeligt mange med, så vi kan være sikre på,hvad der virker, og hvad der ikke virker.Det, der virker, skal selvfølgelig deles til resten af skolerne med mange tospro-gede elever.

[Grundlag]

Forsøgsprogrammet bygger på, at alle børn lærer på baggrund af det, de kan ogved i forvejen – herunder børnenes viden om sprog.Det tager udgangspunkt i en moderne sprogpædagogik – viden om sprog, an-detsprogspædagogiske tilgange, refleksion over sprogsammenligning mv. –3

samt en kortlægning og sammenligning af de kommunale erfaringer med un-dervisning af tosprogede elever.Der deltager som udgangspunkt i alt 3.500 4. klasselever fra cirka 210 skoler iforsøget. Derudover deltager i alt cirka 400 arabisk- og tyrkisktalende 1. klas-seelever fra 70 skoler.Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det kun er en meget lille del afforsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning, der omhandler mo-dersmålsundervisning.Af de cirka 3.500 elever, der indgår i forsøget, vil cirka 800 elever modtageflere timer i dansk. Og cirka 800 elever vil modtage en matematikundervisning,hvor læreren som led i forsøget har været på et opkvalificeringsforløb medhenblik på styrke dansk som andetsprog i matematikundervisningen.Cirka 800 elever vil modtage undervisning i almen sprogforståelse. Denne un-dervisning foregår på dansk, men kan inddrage andre sprog. Almen Sprogfor-ståelse er en ny måde at arbejde med sproget i fagene i folkeskolen, som tagerafsæt i erfaringerne fra Abildgårdskolen, hvor denne sprogundervisning er af-prøvet. Hensigten er at skabe sprogligt bevidste og fagligt dygtige elever.Endelig vil cirka 400 elever med tyrkisk og arabisk modersmål modtage almensprogforståelse i og på deres modersmål.

[Formål]

Formålet med forsøgsprogrammet er at tilvejebringe et bedre beslutnings-grundlag for såvel stat og kommuner, når det gælder igangsættelse af nye initi-ativer. Målet er altså, at nye initiativer skal bygge på sikker viden om effekt,samt hvilke udfordringer der er i relation til at gennemføre nye initiativer ipraksis.3. Svar på spørgsmål X”I hvor mange generationer vil ministeren bruge penge på modersmålsbaseretundervisning for tosprogede børn? Er det for 1. generationsbørn, for børn af 1.generationsindvandrere, dvs. 2. generation eller for børn af 2. generation, dvs. 3.generation?”I regeringen har vi det udgangspunkt, at det er vigtigt, at vi har en folkeskole-for alle, uanset deres baggrund. Derfor kigger vi ikke på, om man er 1.- 2.- el-ler 3. generationsindvandrer, eller om man kommer fra Jylland, Sjælland ellerandre steder fra.4

Derfor er vi optaget af at have nogle rigtig gode strategier til at løfte børns fag-lighed. Det er der som udgangspunkt, og sådan skal det også være i en fællesfolkeskole.Når vi har identificeret, at nogle af forskellige grunde ikke klarer sig lige sågodt som andre, er det vigtigt at finde ud af, hvad vi kan gøre for at løfte deresfaglighed. Og det gælder alle. Vi er f.eks. også optaget af at lave uddannelses-forløb, der løfter børn som kommer fra uddannelsesfremmede hjem og uddan-nelsesforløb til drengene, som vi mister alt for mange af i skolen.Det er derfor, vi laver forsøget – i denne forbindelse rettet mod tosprogedebørn, så vi kan finde ud af, hvad der virker. Så vi i fremtiden ikke behøver atdiskutere 1.- 2. og 3. generationsindvandrere, men hvor vi forhåbentlig kankonstatere, at vi også har nogle rigtig dygtige elever med anden etnisk bag-grund.

4. Svar på spørgsmål Y”Hvornår kan man fra myndighedernes side med rimelighed forvente af såkaldtetosprogede børn, at de taler dansk som etnisk danske børn?”Jeg synes, man skal have den forventning, at det gør de så hurtigt som muligt.Det er derfor, at indsatsen ikke starter, når børnene starter i 0. klasse, men atden forhåbentlig allerede starter i deres hjem. Indsatsen skal starte, så snart demøder et dagtilbud, og heldigvis er der flere forældre med anden etnisk bag-grund, som vælger at sende deres børn i vuggestue eller børnehave.Der er ligeledes meget klare regler for de forældre, som vælger, at deres børnikke skal gå i dagtilbud. Så skal der ske en sprogscreening af barnet i 3-års al-deren, som betyder, at de faktisk kan pålægges, at de skal i institution for at læ-re sprog eller for at få sprogstimulering.Vi er alle meget optaget af, at børnene skal lære sprog så tidligt som muligt, ogat forældrene spiller en afgørende rolle. Forældreinddragelse er vigtigt. Når deter sagt, kan vi blot konstatere, at nogen, når de kommer i skole, ikke kan til-strækkelig dansk, og derfor også skal løftes.Dette gælder også etnisk danske børn. At det faktisk forholder sig sådan, do-kumenterer resultaterne af sprogvurderinger i børnehaven og ved skolestart. Fxer der 15-20 procent af de etsprogede, etnisk danske børn, der ved skolestarthar et ikke-alderssvarende sprog.