ForordDenne årsrapport om narkotikasituationen i Danmark er udarbejdet af Sundheds-styrelsen, det danske ”Focal Point”. Rapporten er udarbejdet i efteråret 2012 til deteuropæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA). Rap-porten findes både i en dansk og en engelsk udgave og er udarbejdet efter EMCDDA’sretningslinier.Rapporten giver et overblik over narkotikasituationen i Danmark. Den bygger på denyeste statistiske og epidemiologiske data samt aktuelle informationer om indsatsom-råder, projekter, aktiviteter og strategier inden for narkotikaforebyggelse, skadesre-duktion og stofmisbrugsbehandling. Herudover indeholder rapporten beskrivelser afgældende lovgivning og politik på narkotikaområdet.Specialkonsulent Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen, har haft det koordinerende ansvarfor rapportens tilblivelse og har udarbejdet de epidemiologiske kapitler i rapporten.Akademisk medarbejder Marie Sung Lee Asserhøj, Sundhedsstyrelsen, har udarbejdetkapitlet om forebyggelse, Peter Ege har på vegne af Københavns Kommune udarbejdettemakapitlet vedrørende narkotikapolitikken i København, mens Mads Uffe Petersen,Center for Rusmiddelforskning, har udarbejdet temakapitlet om døgnbehandling.Øvrige dele i rapporten er udarbejdet ved hjælp af bidrag fra forskellige enheder iSundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, ikke mindst fra specialkonsulent ClaudiaRanneries. Herudover er bidrag fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social-og Integrationsministeriet, Justitsministeriet samt øvrige myndigheder og samarbejds-partnere.Sundhedsstyrelsen har udpeget et læsepanel, der har bidraget med kommentarer ogkonstruktiv kritik. Læsepanelet består af lægefaglig konsulent Henrik Sælan, Sund-hedsstyrelsens sagkyndige rådgiver inden for stofmisbrugsbehandling, Helle Petersen,tidligere socialoverlæge i København, Peter Ege, lektor Mads Uffe Petersen samt lederfor SSP og Forebyggelse i Esbjerg Kommune Steen Møller Bach.November 2012Else SmithAdm. direktør

IndholdSammenfatning 1 2 3 4 5 6 7 National narkotikapolitik S tofbrug i befolkningen og blandt særlige grupper 2.1 Indledning 2.2 Forbruget af illegale stoffer i befolkningen 2.3 Forbruget af illegale stoffer blandt de helt unge 2.4 Stofbrug i særlige miljøer og blandt særlige grupper Forebyggelse 3.1 Strukturelle forhold 3.2 Universel forebyggelse 3.3 Selektiv og indikeret forebyggelse 3.4 Nationale og lokale mediekampagner Omfanget af stofmisbrug 4.1 Indledning 4.2 Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark 4.3 Omfanget af injektionsmisbrug 4.4 Omfanget af personer med et misbrug blandt hjemløse S tofbehandling – efterspørgsel og tilgængelighed 5.1 Indledning 5.2 Behandlingssystemet – strategi, politik og organisering 5.3 Stofmisbrugere i behandling 5.4 Øvrige tiltag vedrørende stofmisbrugsbehandlingen 5.5 Øvrige initiativer 5.6 Forskning i behandlingen af stofmisbrugere S undhedsrelaterede konsekvenser som følge af problematisk stofbrug 6.1 Indledning 6.2 Stofrelaterede infektiøse sygdomme 6.3 Andre stofrelaterede helbredsproblemer 6.4 arkotikarelaterede dødsfald og dødelighed blandt stofmisbrugere NS undhedsfaglige og skadereducerende indsatser 7.1 Indledning 7.2 Forebyggelse af forgiftninger og narkotikarelaterede dødsfald 610141414181922232324273030303132333334354448495151515356626262

S ociale sammenhænge og social integration 8.1 Indledning 8.2 Social eksklusion og stofmisbrug 8.3 Social integration N arkotikakriminalitet og interventioner og forebyggelse i fængslet 9.1 Indledning 9.2 Narkotikakriminalitet 9.3 Behandling i fængslerne 9.4 Stofmisbrug blandt fængselspopulationen 9.5 Behandling og forebyggelse i fængslet 9.6 Reintegration af stofmisbrugere efter løsladelse Narkotikamarkedet 10.1 Indledning 10.2 Tilgængelighed og efterspørgsel 10.3 Beslaglæggelser 10.4 Renhed, koncentrationer og priser Døgnbehandling for stofmisbrugere 11.1 Historisk overblik i et organisatorisk perspektiv 11.2 Tilgængelighed og karakteristika 11.3 Kvalitetssikring 11.4 Diskussion og fremtidsperspektiv Narkotikastrategi og indsatser i København 12.1 Københavns narkotikastrategi 12.2 Særlige politikområder 12.3 Aktuelle problemstillinger og udfordringer i København

SammenfatningDen aktuelle narkotikasituation i Danmark Antallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes aktuelt at være 33.000, hvoraf 11.000alene skønnes at være hashmisbrugere. Skønnet er foretaget af Sundhedsstyrelsen i2010. Sammenlignet med tidligere år er der tale om en stigning i antal stofmisbrugerei Danmark. I 2006 blev antal stofmisbrugere skønnet til 27.000, heraf var godt 7000alene hashmisbrugere. Stigningen i det skønnede antal stofmisbrugere domineressåledes af en stigning i det skønnede antal hashmisbrugere fra godt 7000 i 2006 til11.000 i 2010. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug men esti-merer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, som medførerfysiske, psykiske og/eller sociale skader. Stofafhængige er således medtaget i skøn-net, herunder også stofafhængige i substitutionsbehandling. Aktuelt skønnes 13.000stofmisbrugere at injicere stofferne. Injektionsmisbrugere har en særlig stor risiko for atudvikle alvorlige skader og sygdomme og for at dø.I den seneste befolkningsundersøgelse fra 2010 ses en faldende tendens i det ekspe-rimenterende brug af illegale stoffer – især i aldersgruppen under 25 år. Mens 8 % afde unge under 25 år i 2008 angav at have brugt et eller flere illegale stoffer end hashinden for det seneste år, gjaldt dette for 4 % i 2010. Ser man på stofferne enkeltvis,synes brugen af kokain også at være faldende, hvilket er særligt positivt, da brugen afkokain – som det eneste stof – var stigende op igennem nullerne. Hash er stadig detmest udbredte stof. Langt færre har brugt amfetamin og kokain, mens endnu færreigen har brugt psilocybinsvampe og ecstasy (SUSY 2010).Den positive faldende tendens i det eksperimenterende brug af illegale stoffer sesogså blandt de helt unge. Resultater fra den seneste ESPAD undersøgelse blandt de15-16-årige på 9. klassetrin, som blev gennemført i 2011, viser et markant fald i bru-gen af alle illegale stoffer fra 2007 til i dag (ESPAD 2011).På trods af de målte fald i det eksperimenterende brug af stofferne registreres dog flereforgiftninger på landets skadestuer. Antallet af registrerede forgiftninger som følge afillegale stoffer topper i 2011 med 1880 registrerede henvendelser, og det må antages,at der er tale om en minimumsopgørelse. Stigningen i forgiftninger de senere år sesisær blandt de ældre over 30 år. Blandt de yngre ses typisk forgiftninger med hash ogcentralstimulerende stoffer, mens forgiftninger med opioider og blandinger med flerestoffer hyppigst forekommer blandt de ældre.Også psykiatriske indlæggelser med stofdiagnoser blandt patienter, der indlægges,optræder stadigt hyppigere i disse år. I 2011 blev 5.687 personer registreret med enegentlig dobbeltdiagnose, hvilket er en stigning sammenlignet med i 2010. Blandings-brug er dominerende i dobbeltdiagnoseproblematikken. Ses der på enkeltstoffer, erhash det dominerende stof. Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behand-ling med en stofrelateret bidiagnose, og hvor der tale om hashmisbrug, er godt 2000 i2011, og antallet er mere end tredoblet over de seneste 10 år. Der er væsentligt færreindlæggelser, hvor fx kokainmisbrug optræder som en bidiagnose (209 personer i2011), men også her ses stigninger de senere år. Stigningen i de registrerede indlæggel-

ser med stofdiagnoser kan være udtryk for såvel en reel stigning som forbedret registre-ring.Blandt andre sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug skal nævnes den forhøjededødelighed. Stofmisbrugere har generelt en stærkt forhøjet dødelighed på grund af for-giftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis. Ifølge Rigspolitiets opgørelse overnarkotikarelaterede dødsfald blev 285 narkotikarelaterede dødsfald registreret i 2011,hvilket er det højeste antal fra registreringens begyndelse. De fleste narkotikarelaterededødsfald skyldes forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker som følge af vold, ulykker,selvmord og sygdomme. Årlige analyser viser, at der i gennemsnit konstateres mellem 3og 4 forskellige stoffer i den afdødes blod ved hvert narkotikarelateret dødsfald, hvilketdokumenterer et udbredt blandingsbrug blandt dem, der dør.Endelig ses konsekvenserne af stofmisbrug også i opgørelser over stofmisbrugere, derindskrives i behandling. I 2011 var knap 16.000 i stofmisbrugsbehandling i Danmark,hvilket er det højeste antal registrerede stofmisbrugere i behandling siden registre-ringens start. Data fra alle år viser, at det især er de unge, der udgør nytilgangen tilbehandlingen, og deres misbrugsproblem er typisk hash og/eller centralstimulerendestoffer. I 2011 havde knap 4/5 (79,5 %) af de unge mellem 18 og 24 år i behandlinghash som hovedmisbrugsstof, mens 9 % og 4 % af de unge var i behandling for hen-holdsvis amfetamin og kokain som hovedmisbrugsstof. Udover det stigende brug af deillegale stoffer op igennem 90’erne må det antages, at den øgede behandlingskapacitet,behandlingsgarantien samt de bedre og mere målrettede behandlingstilbud har medvir-ket til den dokumenterede stigning i tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen.Blandt andet som følge af de mange og stigende antal forgiftninger med de illegalestoffer har Sundhedsstyrelsen i 2012 udarbejdet en vejledning til sundhedspersonaletom håndtering af forgiftninger på landets skadestuer.

Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse, behandling og skadereducerende tiltagI de seneste år er set flere forebyggelsesinitiativer samt behandlingsmæssige og skadere-ducerende tiltag i Danmark, både på kommunalt og statsligt plan. Disse initiativer skalbåde dæmme op for udvikling af brugen af stoffer og begrænse de skader, et misbrug afstoffer kan medføre.Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektorielle samarbejdemellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). Den enkelte kommune kan iværksætteuniversel, selektiv og indikeret forebyggelse i blandt andet skoler, gennem kommunalefritidstilbud, i samarbejde med foreninger, restauranter, barer, diskoteker samt i udsatteboligmiljøer. Det landsdækkende videncenter ”Unges Misbrug” under Socialstyrelsenhar en række initiativer, der skal understøtte den selektive/indikerede forebyggelses-indsats gennem opkvalificering af kommunale fagpersoner, der møder de unge i deresdaglige arbejde.Som følge af satspuljeforlig har Sundhedsstyrelsen udmøntet en pulje på 17 mio. kr.til 6 modelkommuneprojekter, som skal have fokus på rusmidler på ungdomsuddan-nelserne. Modelkommunerne skal gennem et forpligtende samarbejde arbejde med

rusmiddelpolitikker og tidlig opsporing af unge med et problematisk brug af rusmidlerude på selve ungdomsuddannelserne. Der er yderligere afsat puljemidler til forsøg medudgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer på ungdomsuddannelserne.Disse midler administreres af Socialstyrelsen.Sundhedsstyrelsens narkotikaforebyggende arbejde har i de senere år også haft fokuspå festmiljøer som risikoarena. Eksempler herpå er projekter om ”Ansvarlig udskænk-ning”, mediekampagnerne hvor interesseorganisationen Dansk Live tager stilling tilen holdning mod stoffer, de såkaldteAgainst Drugskampagner ogUnge og Alkoholkampagnerne på festivaler og spillesteder.I forbindelse med de senere års satspuljeaftaler er der taget en række behandlingsmæs-sige samt skadereducerende initiativer. Der er blandt andet afsat særlige midler til kva-litetssikring af den sundhedsfaglige kokainbehandling, en ordning med lægeordineretheroin, samt en række initiativer på det sociale område, der er finansieret via Social- ogIntegrationsministeriets narkopulje. Herudover er der skabt lovgrundlag for at opretteog drive kommunale stofindtagelsesrum.

Nye stoffer og ny lovgivningSundhedsstyrelsen og Rigspolitiet overvåger stadig misbrugsstoffer på det illegale mar-ked i samarbejde med de tre retskemiske institutter i Danmark. Via denne overvågningdukker der løbende en række nye misbrugsstoffer op i Danmark, som efter indstillingfra Sundhedsstyrelsen, bliver forbudte.Siden udgivelsen af sidste narkotikaårsrapport er følgende stoffer, efter indstillingfra Sundhedsstyrelsen, undergivet kontrol: Med bekendtgørelse nr. 997 af 12. ok-tober 2011 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat,at stofferne 4-MEC, MPPP, og N-ethylbuphedron kun må anvendes i medicinsk ogvidenskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 27. oktober 2011. Hertilkommer, at det med bekendtgørelsen nr. 506 af 30. maj 2012 om ændring af bekendt-gørelse om euforiserende stoffer blev fastsat, at stofferne metoxetamin og fenazepamkun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraftden 2. juni 2012. Endelig er det med bekendtgørelse nr. 971 af 28. september 2012om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer fastsat, at stoffet 5-IT kun måanvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 30.september 2012.I Danmark er systemet med enkeltvise forbud mod euforiserende stoffer nu blevetsuppleret med et system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Hensigtener at gøre det vanskeligere for bagmændene at skabe nye stoffer, som falder uden forforbuddet, ved blot at ændre lidt på molekylesammensætningen på allerede forbudtestoffer. Med bekendtgørelse nr. 778 af 4. juli 2012 om ændring af bekendtgørelse omeuforiserende stoffer blev det derfor fastsat, at følgende stofgrupper kun må anvendesi medicinsk og videnskabeligt øjemed; Benzoylindol-gruppen,Cathinon-gruppen,Cyclohexylphenol-gruppen, Naphthoylindol-gruppen, Naphthoylpyrrol-gruppen,Naphthylmethylinden-gruppen, Naphthylmethylindol-gruppen, Phenethylamin-grup-pen, Phenylacetylindol-gruppen samt Tryptamin-gruppen.

1 National narkotikapolitik Regeringen har den holdning, at alle borgere skal have mulighed for at tage del isamfundet. Ingen skal holdes udenfor. De mest udsatte grupper fortjener efter regerin-gens opfattelse en særlig opmærksomhed, og det enkelte menneske skal være omgivetaf både respekt, krav og omsorg. Regeringen ønsker at gøre op med marginalisering,udstødelse og uværdige livsbetingelser og har den ambition, at den store dødelighedblandt misbrugere på gaden i bl.a. København skal nedbringes, og at de skader, proble-mer og gener, som er forbundet med gademisbrug, skal reduceres.Stofbrug er et sammensat problem. Indsatsen sker derfor over en bred kam på tværsaf fag- og sektorgrænser. Der er tale om en opgave, som løses i samarbejde mellem delokale og regionale myndigheder, de statslige myndigheder på sundheds-, social- ogjustitsområdet samt de statslige toldmyndigheder.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse koordinerer den statslige indsats og er ansvar-lig for det primære retsgrundlag, dvs. lovgivningen om euforiserende stoffer, herunderforbud mod nye syntetiske stoffer. Ministeriet er endvidere ansvarlig for kontrollenmed den lovlige brug af narkotika til medicinske og videnskabelige formål. Herudoverhar ministeriet ansvaret for de statslige opgaver vedrørende den forebyggende indsatsog den lægelige stofmisbrugsbehandling.På forebyggelsesområdet varetages de statslige kerneopgaver af Sundhedsstyrelsen,som også overvåger og sikrer, at nye tendenser og narkotikaproblemer identificeres ogformidles bredt. Det er kommunerne, der er ansvarlige for den konkrete forebyggelses-indsats, mens Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at bidrage til metodeudvikling, somsammen med rådgivning og vejledning i øvrigt formidles til det lokale plan.Sundhedsstyrelsen er også ansvarlig for de statslige opgaver i forhold til den lægeligestofmisbrugsbehandlingsindsats. Styrelsen er bl.a. ansvarlig for fastsættelsen af fagligeretningslinjer for den lægelige behandling, som kommunerne er ansvarlige for. End-videre er styrelsen ansvarlig for at overvåge behandlingsindsatsen og for opfølgning afindsatsen i forhold til kommunerne.Herudover er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for den samlede narkotikaovervågning, forudarbejdelse af surveys og undersøgelser af stofbruget i befolkningen samt stofmarke-det, for dataindsamling og løbende kvalificering af denne, og endelig fungerer styrel-sen som nationalt kontaktpunkt for Det Europæiske Narkotikaovervågningscenter(EMCDDA).Endelig administrerer Sundhedsstyrelsen reglerne om den lovlige brug af euforiserendestoffer. Styrelsen udsteder tilladelser til virksomheder, der ønsker at håndtere eufori-serende stoffer i videnskabeligt eller medicinsk øjemed, samt fører kontrol med dissebl.a. i form af inspektioner. Styrelsen udsteder certifikater som påkrævet ved forsendel-ser af euforiserende stoffer over landegrænser og står for rapportering til InternationalNarcotics Control Board (INCB) i henhold til FN konventionerne af 1961 og 1971om henholdsvis narkotiske og psykotropiske stoffer.

Social- og Integrationsministeriet er ansvarlig for de statslige opgaver vedrørende densociale stofmisbrugsbehandling og den øvrige sociale støtte, herunder spørgsmål ombolig og bostøtte mv.Justitsministeriet er ansvarlig for den kontrol- og politimæssige indsats, herunder denstrafferetlige forfølgning af personer, der begår narkotikakriminalitet, og for indsatsenover for stofmisbrugere i fængslerne.Skatteministeriet er ansvarlig for toldkontrollen og for kontrollen med prækursorer,dvs. kemikalier, som kan anvendes ved fremstillingen af narkotika.Udenrigsministeriet er ansvarlig for den generelle udenrigs-, sikkerheds- og bistandspo-litik, herunder den politik, som tager sigte på at bistå de narkotikaproducerende landeog transitlandene i deres indsats for at begrænse både narkotikaudbud og -efterspørg-sel.Kommunerne er ansvarlige for den konkrete forebyggelsesindsats, for den lægelige ogsociale stofmisbrugsbehandling samt for den sociale støtte. Kommunerne, som altsåspiller en afgørende rolle på narkotikaområdet, bistås i den forbindelse af de centralemyndigheder med bl.a. overvågning, overordnede retningslinjer, dokumentation,vidensformidling m.v.Ansvarsfordelingen på centralt niveau stiller krav om koordination. Som ansvarlig forkoordinationen har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en særlig forpligtelse iforhold til den indsats, der går på tværs af myndighedernes ansvarsområder. Ministeri-et vurderer løbende den overordnede narkotikapolitik, herunder behovet for justering.I den forbindelse vurderes behovet for nye tværgående initiativer som svar på aktuelleog fremtidige udfordringer. Ministeriet sikrer også den nødvendige opfølgning på gen-nemførelsen af tværgående initiativer.

Ny lovgivning og nye narkotiske stoffer under kontrolDer er i 2012 vedtaget følgende love på narkotikaområdet:• Lov nr. 163 af 28. februar 2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer(Gruppevise forbud mod euforiserende stoffer). Med loven er der åbnet mulig-hed for at supplere det eksisterende system med enkeltvise forbud mod euforise-rende stoffer med et system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer.Loven indebærer, at ministeren for sundhed og forebyggelse ved bekendtgørelsekan indføre forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, såfremt der foreliggeren indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en international beslutning herom.• Lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stof-indtagelsesrum). Med loven er der skabt retligt grundlag for, at der efter tilladelsefra ministeren for sundhed og forebyggelse kan oprettes og drives kommunalestofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner meddriftsoverenskomst med kommunen. Loven indebærer, at ministeren for sund-hed og forebyggelse efter ansøgning fra en kommune kan meddele tilladelse tiloprettelse og drift af stofindtagelsesrum for personer på 18 år eller derover med

en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af eufori-serende stoffer. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan endvidere fastsættenærmere regler om stofindtagelsesrum.Siden færdiggørelsen af sidste årsrapport er følgende narkotiske stoffer undergivetkontrol:• Med bekendtgørelse nr. 997 af 12. oktober 2011 om ændring af bekendtgørelseom euforiserende stoffer blev det fastsat, at stofferne 4-MEC (alle isomererne 2-,3- og 4-methyl-N-ethylcathinon), MPPP (alle isomererne 2-, 3- og 4-methyl-α-pyrrolidinopropiophenon) og N-ethylbuphedron (2-ethylamino-1-phenylbutan-1-on) kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsentrådte i kraft den 27. oktober 2011.• Med bekendtgørelse nr. 506 af 30. maj 2012 om ændring af bekendtgø-relse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at stofferne metoxetamin(2-(ethylamino)-2(3-methoxyphenyl)cyclohexan-1-on) og fenazepam (7-brom-5-(2-chlorphenyl)-2,3-dihydro-1H-1,4-benzodiazepin-2on) kun må anvendes imedicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 2. juni2012.• Med bekendtgørelse nr. 778 af 4. juli 2012 om ændring af bekendtgørelse omeuforiserende stoffer blev det fastsat, at følgende stofgrupper kun må anvendes imedicinsk og videnskabeligt øjemed:��Benzoylindol-gruppenCathinon-gruppenCyclohexylphenol-gruppenNaphthoylindol-gruppenNaphthoylpyrrol-gruppenNaphthylmethylinden-gruppenNaphthylmethylindol-gruppenPhenethylamin-gruppenPhenylacetylindol-gruppenTryptamin-gruppen

der afsat en kvart milliard kr. over årene 2006-2009 til yderligere konkrete initiativerpå narkotikaområdet. For yderligere at intensivere behandlingsindsatsen blev der medsatspuljeaftalerne for 2008 og 2009 afsat 122 mio. kr. til iværksættelsen af nye kon-krete initiativer, hvortil kommer 71,9 mio. kr., som blev afsat med satspuljen for 2011.Finansieringen af de fleste af initiativerne i aftalerne er permanent, hvilket betyder, atinitiativerne rækker ud over aftaleperioden.Øvrige oplysninger om de flerårige statslige finanslovbevillinger og puljemidler fremgåraf tidligere års rapporter.Med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat 24 mio. kr. over årene 2012-2015 til et mo-delprojekt om akutte krisecentre for socialt udsatte stofmisbrugere.Fra Social- og Integrationsministeriets Narkopulje er der afsat i alt 38,8 mio. kr. i 2012til initiativer på det sociale område.Det har ikke været muligt at angive et særskilt beløb for kontrolindsatsen på narkoti-kaområdet.For så vidt angår stofmisbrugsbehandlingen i fængslerne er der de seneste år sket envæsentlig opprioritering. Budgettallet for 2001 var således på 6,2 mio. kr., mens dettilsvarende budgettal i 2011 er på 95,0 mio. kr.For så vidt angår de kommunale udgifter viser regnskaber og budgetter en kraftig stig-ning siden 1995 i de afsatte midler til social stofmisbrugsbehandling. Regnskabstalletfor 2011 var således på 852 mio. kr. (2012-pris- og lønniveau), mens det tilsvarenderegnskabstal for 1995 var på 283,2 mio. kr. (2012-pris- og lønniveau). Udviklingenfra 2010 til 2011 viser et mindre fald på 7 % fra 916 mio. kr. i 2010 (2012-pris- oglønniveau) til 852 mio. kr. i 2011 (2012-pris- og lønniveau). Kommunernes udgiftertil forebyggelse af narkotikamisbrug og den lægelige stofmisbrugsbehandling kan ikkesærskilt uddrages af de kommunale regnskaber og budgetter.

2 tofbrug i befolkningen og blandt særlige Sgrupper2.1 IndledningDet at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen.Undersøgelser i hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug af stoffer topper i al-dersgruppen 16-19 år, og meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen. I alders-grupperne over 40 år har kun få procent brugt nogen form for stoffer inden for det senesteår. Det er langt hen af vejen de samme unge, som udsætter sig for de forskellige former forrisikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofte er de samme unge, som har et stortalkoholforbrug, et daglig brug af tobak, og som ryger hash. Ligeledes ses en signifikantsamvariation mellem at have brugt hash og have brugt et eller flere andre illegale stoffer.Resultater fra surveyundersøgelser i befolkningen viser, at det eksperimenterende brugaf hash og andre illegale stoffer i Danmark ligger på et højt niveau, men med faldendetendens. Den seneste befolkningsundersøgelse fra 2010 viser, at lidt under halvdelen(45 %) af de unge voksne under 35 år har eksperimenteret med hash nogensinde, og14 % i samme aldersgruppe har nogensinde prøvet andre illegale stoffer end hash.Blandt de unge under 25 år har 38 % nogensinde eksperimenteret med hash, og 11 %har nogensinde prøvet andre illegale stoffer end hash. Ser man på udbredelsen af stof-ferne enkeltvist, ses i 2010 sammenlignet med 2008 en faldende tendens i det aktuellebrug af kokain og i brugen af de andre centralstimulerende stoffer, amfetamin ogecstasy. Denne positive tendens ses især i aldersgruppen under 25 år.I 2011 er gennemført en opfølgning på ESPAD- undersøgelser fra tidligere år, sombeskriver udviklingen i det eksperimenterende brug af rusmidler – herunder de illegalestoffer blandt de unge på 15-16 år. Resultater fra undersøgelsen i 2011 viser sammetendens som i befolkningsundersøgelser blandt voksne – en faldende tendens i deteksperimenterende brug af illegale stoffer.I 2010 blev for første gang gennemført en natklubundersøgelse i Danmark (Järvinen2010). Natklubundersøgelsen er en del af forskningsprojektet YODA1. Hovedresulta-terne fra undersøgelsen om stoffer i nattelivet er beskrevet senere i dette kapitel.De ovenover nævnte undersøgelser er med hensyn til datagrundlaget og metodernebeskrevet sidst i rapporten.

Udbredelsen af hashResultater fra befolkningsundersøgelser blandt de 16 - 44-årige gennemført i årene1994, 2000, 2005, 2008 og 2010 viser stigninger i det eksperimenterende brug af hashop til 2000, for herefter at ligge nogenlunde stabilt frem til 2010, jf. tabel 2.2.1. Detaktuelle brug af hash er blandt både mænd og kvinder størst i de yngre aldersgrupper(16 – 24 år) og aftager herefter med stigende alder (jf. tabel 2.2.2 i annekset).Tabel 2.2.1. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005,2008 og 2010Brugt hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde (sidste år medregnet)1994 (n=2.521)2,47,437,22000 (n=6.878)4,39,842,42005 (n=4.440)4,08,446,12008 (n=2.219)3,59,145,12010 (n=5.748)3,58,941,5

Udbredelsen af andre illegale stofferFor de øvrige illegale stoffer taget under ét ses en tilsvarende udvikling; et stigendeeksperimenterende brug blandt de 16 - 44-årige fra 1994 til 2000, afløst af en stagna-tion fra 2000 til i dag. 2 % af de 16 - 44-årige oplyser i 2010 at have et aktuelt brug afandre illegale stoffer end hash (brugt inden for det seneste år).Tabel 2.2.3. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt et eller flere af andreillegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010Brugt et eller flere af de andre illegale stoffer end hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde1994 (n=2.521)0,20,54,42000(n=6.878)1,23,411,32005(n=4.440)1,12,713,52008(n=2.219)1,13,613,42010 (n=5.704)0,92,412,5

Som tabel 2.2.4 viser, har halvdelen (45 %) af de unge voksne under 35 år i 2010prøvet hash nogensinde, og 14 % har et aktuelt brug – dvs. oplyser at have brugt hashinden for det seneste år. Hvad angår udbredelsen af andre illegale stoffer end hash, har14 % af de unge voksne under 35 år i 2010 prøvet disse, og 3 % har et aktuelt brug(tabel 2.2.5.) Der er tale om et lille men signifikant fald i det aktuelle brug af andrestoffer end hash blandt de 16-34 årige fra 2008 til 2010.Det aktuelle brug af stofferne blandt de 16 – 24-årige (tabel 2.2.6. og 2.2.7 nedenfor)er større end blandt de 25 -34-årige. Men det er også her, at faldet i brugen af de il-legale stoffer fra 2008 til 2010 er størst. I 2010 oplyser 19 % af de unge under 25 år athave et aktuelt brug af hash (oplyser at have brugt hash inden for det sidste år), hvilketer nogenlunde på niveau med 2008. 4 % af de unge under 25 år oplyser i 2010 athave et aktuelt brug af andre illegale stoffer end hash, hvilket er næsten en halvering ogsignifikant færre end i 2008, hvor 8 % havde et aktuelt brug.Tabel 2.2.6. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år og nogensinde har brugt hash i 1994,2000, 2005, 2008 og 2010Brugt hashSidste månedSidste år (sidste måned medregnet)Nogensinde1994 (n=735)3,712,934,72000 (n=1.728)7,820,141,52005 (n= 919)8,220,544,22008 (n=862)8,121,341,12010 (n=1.643)7,118,938,0

Ser man på stofferne enkeltvist, er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stof-fer efter hash. Som det ses i tabel 2.2.8. og 2.2.9 nedenfor, er andelen af det aktuellebrug (brugt stof inden for sidste år) af både amfetamin og ecstasy blandt de ”ungevoksne” nogenlunde stabilt fra 2000 til 2008, mens det aktuelle brug af kokain stigernoget i perioden. Fra 2008 til 2010 ses derimod et fald i det aktuelle brug af alletre stoffer, amfetamin, kokain og ecstasy. Faldet af amfetamin er signifikant for helealdersgruppen 16 – 34 år, mens faldet i brugen af kokain og ecstasy er signifikant aleneblandt de 16 – 24 årige. Det ses også af tabellerne, at markant flere unge mænd endkvinder har et aktuelt brug af både amfetamin, kokain og ecstasy.Tabel 2.2.8. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af amfetamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008og 2010SUSY 2000(n=3.980)16-34 årAmfetamin prøvet inden for seneste årKokain prøvet inden for seneste årEcstasy prøvet inden for seneste årmænd kvinder5,31,4total3,2SUSY 2005(n=2.456)mænd kvinder3,41,2total2,2AiD 2008(n=1.709)mænd kvinder5,31,4total3,1SUSY 2010(n=3.260)mænd kvinder3,60,9total2,0

Hyppighed i brugen af de illegale stofferI SUSY-undersøgelsen 2010 er dem, der har et aktuelt brug af hash inden for senestemåned spurgt om, hvor mange gange de har brugt hash. Blandt de 16-24-årige er det i alt7 %, der har brugt hash inden for seneste måned. I alt 59 % af disse har brugt stoffet 1-3gange. Resten har haft et hyppigere forbrug (17 % anvendte stoffet 4 – 9 gange, og 24 %mindst 10 gange inden for sidste måned). Vedrørende angivelser af hyppighed for hash-brug er der tale om meget små tal, hvorfor der er stor usikkerhed omkring disse resultater.Regionale forskelle i brugen af illegale stofferI SUSY 2010 er der foretaget regionale sammenligninger i udbredelsen af de illegalestoffer. Resultaterne viser, at brugen af hash er størst i hovedstadsregionen. Blandt deunge under 25 år i hovedstadsregionen har typisk 10 – 15 procentpoint flere prøvethash nogensinde sammenlignet med unge i samme aldersgruppe i de øvrige regioner.Hvad angår andre stoffer end hash, er udbredelsen mere geografisk ensartet. Dog skalnævnes, at udbredelsen af andre stoffer end hash blandt de unge under 25 år topper iregionerne Nordjylland, Sjælland og i Hovedstadsregionen, i nævnte rækkefølge.Debutalder Analyser af det eksperimenterende brug af illegale stoffer bekræfter, at næsten alle, derbruger illegale stoffer, starter deres stofbrug, inden de er fyldt 20 år (SUSY 2005). Iden såkaldte MULD undersøgelse 2008 (MULD 2009) viste resultater, at omkring 50% af de drenge og piger, der har prøvet hash, har prøvet stoffet mens de var 15 - 16 år.Debutalderen for andre euforiserende stoffer end hash er typisk lidt højere, men stadigi teenageårene.

2.3 Forbruget af illegale stoffer blandt de helt ungeDer er løbende foretaget undersøgelser af det eksperimenterende brug af illegale stofferblandt de helt unge. ESPAD-undersøgelserne, der er gennemført i henholdsvis 1995,1999, 2003, 2007 og i 2011 viser en stigning i det eksperimenterende brug af hash ogandre illegale stoffer blandt de 15-16-årige fra 1995 til 1999. Herefter ses en stabilitet ibrugen frem til 2007, dog med små men signifikante stigninger i det eksperimenteren-de brug af hash, ecstasy og kokain fra 2003 og frem. Fra 2007 til 2011 ses et væsentligtfald i det eksperimenterende brug af de illegale stoffer blandt de unge på 15-16 år. Forlangt de fleste stoffers vedkommende er der tale om signifikante fald.Som vist i tabel 2.3.1 nedenfor, har knap 1/5 af de 15-16-årige prøvet hash nogensin-de, og ca. 6 % har prøvet hash inden for sidste måned. Det er tale om et fald i brugenaf hash blandt de helt unge danske skolebørn fra 2007 til i dag, omend niveauet stadiger højt. Med hensyn til amfetamin er stoffet prøvet af knap 3 %, mens både kokain

og ecstasy er prøvet af ca. 2 % af de helt unge skolebørn i 2011. Det er tale om enhalvering af det eksperimenterende brug af disse stoffer fra 2007 til 2011, og faldet ersignifikant.Der er stadig kønsforskelle i brugen blandt de 15 – 16-årige, og generelt har fleredrenge end piger prøvet de forskellige stoffer. Kun lsd, ecstasy og snifning er prøvet afnogenlunde lige mange piger og drenge.Tabel 2.3.1. Den procentvise andel af de 15-16-årige, som har erfaringer med illegale rusmidler i 1995, 1999, 2002, 2003, 2007 og 2011ESPAD1995(n=2234)Hash prøvet nogensindeHash sidste månedAmfetamin prøvet nogensindeKokain prøvet nogensindeHeroin (injektion) prøvet nogensindeRygeheroin prøvet nogensindeEcstasy prøvet nogensindeLsd prøvet nogensindePsilocybinsvampe prøvet nogensindeSnifning prøvet18,06,11,60,30,21,50,50,20,56,3ESPAD1999(n=1548)24,48,14,01,10,11,33,11,01,87,5HBSC2002(n=1418)23,3-----2,4---ESPAD2003(n=2519)22,67,64,01,80,71,02,51,11,58,3ESPAD2007(n=881)25,510,6*5,03,2*0,5-5,2*1,11,16,1**ESPAD2011(n=2190)18,1***6,2***2,5***1,9***..1,5***0,70,73,9***

Undersøgelsen viste, at 40 % af de unge klubgæster (med en gennemsnitsalder på 21år) angav, at de på et tidspunkt i deres liv havde prøvet et andet illegalt stof end hash(typisk kokain, amfetamin og/eller ecstasy). 58 % af gæsterne havde på et tidspunkt ideres liv prøvet hash. Undersøgelsen peger på, at en væsentlig årsag til, at der blandtklubgæsterne er en større udbredelse af stofferne end blandt befolkningen generelt– især når det gælder brugen af andre stoffer end hash – er at disse unge er særligt ori-enterede mod en livsstil, der inkluderer hyppige fester samtidig med, at et særlig højtindtag af alkohol indgår i deres festkultur.Undersøgelsen viste desuden, at ved siden af de mest udbredte stoffer – amfetamin,kokain og til dels ecstasy – havde en del af natklubgæsterne også erfaring med mindreudbredte og mindre kendte illegale stoffer såsom ketamin, GHB (fantasy), svampe og/eller lsd. Ca. 10 % af klubgæsterne havde prøvet disse stoffer, hvilket igen bekræfter enmere risikofyldt festkultur blandt disse unge.Blandingsbrug er udbredt i nattelivet. Det sås, at blandt andet 91 % de unge, der hav-de prøvet kokain, også havde prøvet andre illegale stoffer. Forestillingen om, at kokainsåledes er et eksklusivt stof og kan forbindes til høj status, dementeres i undersøgelsen,der i stedet påpeger at den ”rene” kokainbruger – dvs. en der udelukkende bruger ko-kain – nærmest ikke eksisterer. Desuden peger undersøgelsen på, at kokainbrugen oftekombineres med et meget højt forbrug af alkohol. Ifølge de unges beretninger brugeskokainen til at forlænge og intensivere alkoholrusen, og ”coctailen” alkohol-kokainrepræsenterer den ultimative festrus i klubberne.

Holdninger og risikovurdering hos danske ungeEt yderligere fokuspunkt i ”stoffer og natteliv” var de unges viden om stoffer og deresrisikovurdering af forskellige stoffer. Resultaterne baserer sig ikke på den egentlige nat-telivsundersøgelse men på fokusgruppeinterview blandt unge handelsskole- og gymna-sieelever, hvoraf nogle havde prøvet hash, mens hovedparten havde begrænset erfaringmed stoffer. Dermed minder de om typiske danske unge. I kraft af deres manglendeerfaring med stoffer bygger de deres viden og forestillinger om forskellige stoffer påvenners erfaringer og samfundsmæssige forestillinger om stoffer. Disse forståelser –kaldet diskurser – er interessante, idet de ofte er afgørende for de unges villighed tilat eksperimentere med et stof. Undersøgelsen viste, at hash i høj grad opfattes som etufarligt stof, fordi det forbindes med naturlighed, og fordi det at ryge en joint ikkepå samme måde er afskrækkende som det at injicere eller sniffe et stof er det. Ecstasyer derimod for hovedparten af de unge et stof, som betragtes som meget farligt, fordiman ifølge de unge ikke kan vide, hvad en pille indeholder, og fordi det forbindes medunaturlighed og usikkerhed. Endelig beskrives kokain i undersøgelsen som et stof,som står i en mellemposition mellem farligt og ufarligt. På den ene side opfatter en delunge det som farligt, bl.a. fordi det typisk sniffes, og fordi det forbindes med afhængig-hed. På den anden side ses stoffet som et stof, der ikke har betydning for ens øvrige liv,og som nærmest kan være ”præstationsfremmende”.Risikoforståelserne er væsentlige for de uerfarne unges villighed til at eksperimenteremed stoffer, og kokainens ambivalente position betyder, at det må formodes, at flereunge derfor kan være villige til at eksperimentere med kokain.

Alkohol og festkulturens betydning for stofbrugI ”Stoffer og natteliv” blev også gennemført en spørgeskemaundersøgelse baseret på etrepræsentativt udsnit af 3000 danske unge i alderen 17 til 19 år. Resultaterne herfraviste – i lighed med andre undersøgelser – en stærk sammenhæng mellem et højtalkoholbrug og erfaringer med både hash og andre illegale stoffer. 63 % af de unge, derbinge-drikkerhver weekend (drikker mere end 5 genstande pr. gang inden for de sidste30 dage), har også prøvet at ryge hash. Til sammenligning har 20 % af de unge, derikke har drukket mere end 5 genstande pr. gang, prøvet hash. Når det drejer sig omandre stoffer end hash, oplyser 27 % af dem, derbinge-drikker,at have prøvet et ellerflere af de øvrige illegale stoffer. Til sammenligning har ”kun” 7 % af dem, der ikke harbinge-drukket,prøvet et andet illegalt stof end hash. Sammenfattende kan således siges,at de såkaldtrusorienteredeunge i høj grad har erfaringer med de illegale stoffer.Forskellige socioøkonomiske faktorer, såsom forældrenes uddannelsesmæssige bag-grund, forældrenes alkoholvaner samt uddannelsesniveauet hos de unge selv, påvirkergraden af de unges alkoholindtag og deres erfaringer med illegale stoffer. Blandt andetpåvirker forældres weekend-alkoholbrug både de unges alkoholindtag og deres erfa-ringer med de illegale stoffer. Blandt de stoferfarende unge har flere forældre en lavereuddannelse, og omvendt er der blandt de rusorienterede unge flere forældre med enhøjere uddannelse.

Udbredelsen af khat blandt somaliere i DanmarkI 2008 blev den første danske undersøgelse af udbredelsen af khat gennemført (Sund-hedsstyrelsen 2009a). Undersøgelsen kortlagde udbredelsen af og holdninger til khatblandt dansk-somaliere. Undersøgelsen inddrog de mange grupperinger i det somaliskemiljø, og 848 personer, svarende til 15 % af alle 15-50-årige dansk-somaliere, deltog iundersøgelsen.Undersøgelsen viste, at khat er udbredt i det dansk-somaliske miljø, idet 16 % af kvin-derne og 48 % af mændene havde tygget khat inden for den seneste måned. 6 % afkvinderne og 29 % af mændene blev i undersøgelsen kategoriseret som storforbrugere(tygger khat mere end 2 gange om ugen). Kønsforskellen var således markant. Menundersøgelsen viser også, at 65 % af dansk-somaliere i Danmarkikketyggede khat. 51% havdealdrigtygget khat, mens 14 %tidligerehavde tygget khat, men ikke gjordedet mere. Undersøgelsen viste desuden, at udbredelsen af khat er forsvindende lille hosde unge dansk-somaliere, og at nærmest ingen unge under 20 år har prøvet at tyggekhat, hvilket tyder på, at en ny indstilling til khat er på vej i den nye generation. De-butalderen ligger for de flestes khatbrugeres vedkommende mellem 20 og 24 år. Ikkekun køn men også uddannelse og civilstatus har betydning for brugen af khat.Holdninger til khat blandt somaliere er delte. På trods af at 2/3 af dansk-somalierneanser, at khat er en del af den somaliske kultur, mener en tilsvarende andel, at khatskal være et forbudt rusmiddel, hvilket det også er i dag. Khat bliver også hos dansk-somalierne betragtet som et vanedannende stof (hos 64 % af de adspurgte), og op til75 % mente, at khat afføder problemer både med helbred, familie og økonomi. 37 %af de adspurgte havde oplevet problemer forårsaget af khat.

3 ForebyggelseEn målrettet og vedholdende indsats for at forebygge og sætte tidligt ind over for be-gyndende misbrug er en af grundpillerne i den danske narkotikapolitik. Unge og deresforældre er her de vigtigste målgrupper, og der skal være tale om en synlig indsats, derudover at bestå af vidensformidling, også retter sig mod de unges normer og adfærd.Kommunerne har hovedansvaret for den forebyggende indsats. Kommunen er tætpå borgerne i det daglige, og lokalt er der mulighed for at tilrettelægge både univer-sel, selektiv og indikeret forebyggelse i skoler og gennem kommunale fritidstilbud isamarbejde med foreninger, restauranter, barer og diskoteker samt i særlige udsatteboligmiljøer. Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektoriellesamarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP).På statslig plan er Sundhedsstyrelsens opgave blandt andet at understøtte kommu-nernes forebyggelsesindsats med informationsmaterialer og vidensformidling, meto-deudviklende projekter samt gennem konkret rådgivning af kommunerne og andreinteressenter. Derudover har Sundhedsstyrelsen også til opgave at overvåge og udmeldeoverordnede retningslinjer.I 2012 har Sundhedsstyrelsen udgivet en rækkeforebyggelsespakkertil kommunerne– herunder en forebyggelsespakke om alkohol (Sundhedsstyrelsen 2012a). Forebyggel-sespakkerne giver blandt andet konkrete anbefalinger til hvilke indsatser, kommunernebør prioritere, inden for forskellige risikofaktorer. I forebyggelsespakken om alkohol erder i anbefalingerne vedrørende de unge også fokus på stoffer, idet der hos de unge ofteer en tæt sammenhæng mellem brug af alkohol og deres brug af illegale stoffer.Med forebyggelsespakkerne får kommunerne et redskab til at tænke sundhed ind ideres ydelser, gerne på tværs af deres forvaltninger, da dette forventes at bidrage til atmindske den sociale ulighed i sundhed. Med blandt andet forebyggelsespakkerne fast-holder Sundhedsstyrelsen derfor fortsat et stort fokus på ulighed i sundhed.For at understøtte arbejdet med ulighed i sundhed blev rapporten ”Ulighed i sundhed– årsager og indsatser” udgivet i 2011 (Sundhedsstyrelsen 2011a). I rapporten angivessærlige indsatsområder, som vil mindske forskellene i danskernes levealder og sundhed,og der beskrives forskellige forhold, som især skaber uligheden, blandt andet forbrugetaf alkohol, tobak og stoffer. Rapporten lægger også vægt på betydningen af en koordi-neret og tværgående politik for reduktion af den sociale ulighed i sundhed.Sundhed, herunder ulighed i sundhed, påvirkes således i høj grad af andre områderend sundhedsområdet, som fx beskæftigelse, uddannelse, sociale forhold, mv., og deter derfor nødvendigt at arbejde tværsektorielt. Det samme gælder de forebyggendeindsatser i forhold til rusmidler. Fx kan indsatser i forhold til at fastholde unge iuddannelsesforløb være med til at forebygge de unges risikoadfærd i forhold til stof-fer – og omvendt. Med udgangspunkt i ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser”udgav Sundhedsstyrelsen i 2011 publikationen ”Social ulighed i Sundhed – hvad kankommunen gøre” (Sundhedsstyrelsen 2011b). Her beskrives, hvordan kommunen kansætte ind for at nedbringe social ulighed i sundhed. Nødvendigheden i at sætte ind på

Grundskolen som arenaGrundskolen er en vigtig arena for universal forebyggelse, idet den giver mulighedfor kontakt med stort set alle børn og unge samt deres forældre. Grundskolen har engenerel forpligtigelse til forebyggelse og sundhedsundervisning i det obligatoriske emne”Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab”. Indsatsen i grundskolenfortsætter som i de foregående år. Sundhedsstyrelsen udgav i efteråret 2011 to mate-rialer: ”Dit barns festkultur” målrettet forældre (Sundhedsstyrelsen 2011h) og ”Sætrammer for alkohol, tobak og stoffer”, målrettet lærere og ledelse i grundskolen (Sund-hedsstyrelsen 2011c). Begge publikationer indeholder fakta om rusmidler og deresvirkninger samt afliver herskende myter om unge, rusmidler og rygning. Herudover erder fokus på udarbejdelse af forældreaftaler med henblik på at udskyde alkoholdebutenblandt de unge og undgå at de bruger stoffer. Endelig opridses de vigtige elementer ien rusmiddel- og rygepolitik.Det anbefales, at skolerne giver undervisning efter evidensbaserede principper, herun-der brug af elevinvolverende metoder. Til at arbejde med unges sundhedsopfattelse kandet forskningsbaserede undervisningsmateriale ”Tackling” bruges (Sundhedsstyrelsen2009b). Materialet er oprindeligt amerikansk, men Sundhedsstyrelsen har i samarbejdemed forlaget Alinea udviklet og afprøvet det i en dansk version. I Sundhedsstyrelsenspublikation ”Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen” (Sundhedsstyrelsen 2009c),beskrives andre elevinvolverende metoder, som både kan anvendes i narkotikaforebyg-gelse og på andre forebyggelsesområder. Metoderne kaldes ”Aktive vurderinger” og”Du bestemmer”, og kan bl.a. bruges til at arbejde med forbedring af familierelatio-nerne, et væsentligt aspekt af narkotikaforebyggelsen.Sundhedsstyrelsen opdaterer og genoptrykker jævnligt stoffaktapjecen ”Stoffer – hvor-dan virker de, og hvordan ser de ud”, som er et generelt informationsmateriale om

Ungdomsuddannelserne som arenaDer er fortsat i 2012 stor debat om den rolle, ungdomsuddannelserne kan spille i detforebyggende arbejde. Sundhedsstyrelsen udgav i efteråret 2011 to nye materialer somindspark til dette arbejde. Én målrettet til forældre, ”Hjælp din teenager” (Sundheds-styrelsen 2011d) og en målrettet til lærere og ledelse på ungdomsuddannelser, ”Politikfor rusmidler og rygning” (Sundhedsstyrelsen 2011e). Materialerne blev udgivet sam-tidig med, at Danmarks Radio sendte en udsendelsesrække om danske unges alkohol-kultur.Sundhedsstyrelsen står endvidere for administration af satspuljen om unge, alkohol ogstoffer, hvor 6 modelkommuneprojekter modtog midler i december 2011. Modelkom-muneprojekterne skal afprøve, om et forpligtende samarbejde mellem kommune ogungdomsuddannelser kan have en positiv effekt på udbredelsen af rusmidler blandtunge. Alle modelkommuneprojekterne har to samspillende indsatser, hvor af den eneer af universel karakter i form af implementering af rusmiddelpolitikker på deltagendeungdomsuddannelsesinstitutioner. Til at kunne facilitere implementeringen af rusmid-delpolitikkerne skal de medvirkende modelkommuner deltage på et kompetenceudvik-lingskursus, der klæder primært projektkoordinatorer på til at udvikle og implemen-tere rusmiddelpolitikker på ungdomsuddannelserne. Derudover skal kurset bibringekursusdeltagerne viden om rusmidler i uddannelsesregi.Det stigende fokus på rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser betyder også, atman i andre kommuner arbejder med denne kombination af universelle indsatser ret-tet mod unge i særlig risiko, fx med implementering af rusmiddelpolitikker og rådgiv-ning af unge på gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og produktionsskoler. I SkiveKommune har man konsekvent øget aldersgrænsen for salg af alkohol fra 16 til 18 årtil fester på alle kommunens ungdomsuddannelsesinstitutioner. I Holstebro Kommunehar man fortsat indsatsen ”Åben mobil rådgivning” på ungdomsuddannelser, hvor 2medarbejdere via henvendelse fra lærere, elever eller studievejledere opsporer unge, dermistrives og som er i risiko for udvikling af et misbrug. Fra oktober 2012 udvides ind-satsen med tilbud om gruppeforløb for unge, som er i risiko for at udvikle et misbrug.

Projekterne har fokuseret på flere forskellige livsstilsfaktorer, som fx trivsel, kost, mo-tion, rygning, alkohol, sex, stoffer, søvn. Størstedelen af projekterne har haft fokus pårusmidler som én af flere risikofaktorer,Evalueringen fra projekterne har vist, at produktionsskoler, erhvervsskoler samtvejledningssektoren er vigtige arenaer for sundhedsfremme, da det er her de udsatteunge er. Evalueringen viser desuden vigtigheden af at definere en klar sundheds- ogtrivselspolitik og konsekvent tænke denne ind, når man igangsætter aktiviteter, samt atkompetenceudvikling af undervisere og andre professionelle kan være med til at rykkede unge.En særlig indsats er foregået i Odense, hvor der er fokuseret på begrebet rusmiddel-kompetence – evnen til at omgås rusmidler på en hensigtsmæssig måde. Indsatsenhar blandt andet omfattet oplæg på kommunens skoler og gymnasier, udarbejdelseaf rusmiddelpolitikker samt anonym rådgivning af unge med stofmisbrug. Erfaringerherfra har vist, at de unge har behov for at drøfte brugen af rusmidler med voksne, ogat de søger respekt og klare holdninger hos voksne. Når tilgangen til de unge er dialog,og desuden hviler på anerkendelse og respekt, viser projektet i Odense, at det givergode resultater.

Unges Misbrug ”Unges Misbrug” er et landsdækkende videnscenter, der tilbyder kommuner og deresfagpersoner opkvalificering i forhold til deres arbejde med unge med rusmiddelproble-mer. Videnscentret er forankret i Socialstyrelsen og har fokus på opsporing af unge, derhar et problematisk forbrug af rusmidler, samt indsatser rettet mod de unges rusmid-delproblemer gennem en helhedsorienterende indsats. ”Unges Misbrug” tilbyder videntil fagpersoner i form af en hjemmeside med aktuel viden på området (www.unges-misbrug.dk), konsulentstøtte og dagsworkshops til de enkelte kommuner samt gen-nemfører en årlig national konference om unge og misbrug målrettet fagpersonerU-turnU-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 år, og her kombineresforebyggelse og tidlig opsporing. Indsatsen centrerer sig om åben anonym rådgivningog længerevarende forløb, hvor unge kan få hjælp til at gøre noget ved deres forbrug afhash og andre rusmidler. Der tilbydes både gruppe og individuel rådgivning. Desudentilbydes rådgivning til familie, venner og kærester til unge, der vil gøre noget ved deresbrug af rusmidler samt konsulentarbejde på skoler, socialcentre og institutioner. Erfa-ringerne fra arbejdet med de unge opsamles løbende, og der gøres en stor indsats for atformidle disse erfaringer videre. Dette gøres blandt andet gennem den nye hjemmesidewww.ungrus.dk, som blev lanceret i 2012. Her kan professionelle, der arbejder medforebyggelse og behandling af stofmisbrug blandt unge, søge ny viden og inspiration.Her findes også information om nye kurser og projekter vedr. unge og rusmidler.I perioden 2009-2010 kørte U-turn et forsøg med gruppebehandling af unge påproduktionsskoler i Københavns Kommune. Målgruppen var unge med et forbrug afhash. Evalueringen af projektet i 2011 viste, at hashgrupperne havde en positiv effektbåde i forhold til at få de unge til at holde op med at ryge hash og ryge mindre. Blandtandet blev andelen af dagligrygere i gruppen reduceret med 87 %, og 6 af de 18 unge

Udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemerSocialstyrelsen udmøntede medio 2012 puljemidler, der skal afprøve en justeret formaf U-turns hashgruppe-model for gruppetilbud til unge med rusmiddelproblemer påerhvervs- og produktionsskoler i 6 udvalgte kommuner. Målet med puljen er blandtandet at øge en gruppe af udsatte unges forudsætninger for at gennemføre en ung-domsuddannelse. Indsatsen består af kortvarige gruppeforløb suppleret med indivi-duelle samtaler på erhvervs- eller produktionsskolen. Målgruppen er unge, der går påerhvervsskoler og produktionsskoler, med et problematisk forbrug eller et ikke behand-lingskrævende misbrug af primært hash.Baggrunden for puljen er, at for en betydelig gruppe af unge med trivselsproblemer påerhvervs- og produktionsskoler er hashforbruget så stort, at det giver problemer medat fungere personligt, socialt og fagligt. Mange af disse unge oplever ikke at kunne fåhjælp på uddannelsesinstitutionerne, da hash og rusmidler er tabubelagte emner, somdet kan være svært at bede om hjælp til at håndtere, hvilket i flere tilfælde er medvir-kende til, at de unge frafalder uddannelsen.

Satspulje ”Unge, alkohol og stoffer”Ultimo 2011 udmøntede Sundhedsstyrelsen 17 mio. kr. på satspuljen ”Unge, alkoholog stoffer” til 6 modelkommuneprojekter. Modelkommuneprojekternes formål er atafprøve, om et øget og forpligtende samarbejde mellem kommunen og ungdomsud-dannelserne kan være med til at begrænse udbredelsen af rusmidler blandt unge. Mo-delkommunernes indsats skal styrke rusmiddelforebyggelsen og bidrage til udviklingaf metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelsernegennem etablering af rusmiddelpolitikker.Den del af projektet, der er indikeret forebyggelse, er en tidlig rådgivende og vejle-dende indsats over for unge på vej ud i et problematisk forbrug af rusmidler. Allemodelkommuneprojekter skal i den forbindelse deltage i et kursus, hvor kommunaltfrontpersonale med ungekontakt samt en del af det rådgivende personale på ungdoms-uddannelserne uddannes til at tage snakken med de unge om rusmidler på en anerken-dende og motiverende måde. Projektet løber til 2014 og har tilknyttet en tværgåendeevaluator, der skal indsamle erfaringer fra de lokale projekter.

Internetbaseret informations- og rådgivningstilbud til ungeNetstof.dk er et nationalt netbaseret tilbud til unge, som søger information og råd-givning om alkohol, hash og andre stoffer. Netstof.dk har eksisteret siden 1998 og fraat være en lille hjemmeside for målgruppen 14 - 18-årige, er netstof.dk nu udvidet tilat være en omfattende og interaktiv ungeportal med brevkasse og ung-ung kontakt. I2005 kom det sms-baserede forebyggelsesinitiativ SMASH (SMS+HASH) til som etanonymt støtte- og rådgivningsprojekt for unge hashbrugere med det formål at væreskadesreducerende, oplysende og støttende i forhold til ophør med hashrygning. I2009 blev SMASH udvidet med en hjemmeside og udbyggede indsatsen med råd-givning og støtte i forhold til ”hurtigere” stoffer som fx amfetamin, ecstasy og kokainsamt en alkoholpakke.

Både projekt SMASH og netstof.dk er evalueret. Evalueringerne viser blandt andet,at de to portaler når ud til en gruppe af unge, der eksperimenterer med hash og andrestoffer, men som traditionelt er vanskelige at nå, fordi de ikke selv mener, at de har etstofproblem.På baggrund af de to evalueringer er det i 2012 blevet besluttet at samle de to projek-ters gode erfaringer på netstof.dk som en enkelt side. Der er blevet bemidlet satspulje-midler fra Social- og Integrationsministeriet til, at netstof.dk kan udvikles og nydesig-nes, og fra oktober 2012 bliver den primære målgruppe unge 15-24-årige i risiko forat udvikle et behandlingskrævende misbrug. Netstof.dk vil fortsat tilbyde debatforum,brevkasser og information og vil desuden blive udbygget med en chatfunktion.

Projekt Ansvarlig udskænkningSundhedsstyrelsen igangsatte i 2009 projektet ”Ansvarlig udskænkning”, der var etdelprojekt under modelkommuneprojektet ”Alkoholforebyggelse i kommunen”, hvisintention var at styrke den kommunale alkoholforebyggende indsats gennem udviklingog implementering af rusmiddelpolitikker i 20 modelkommuner.Delprojekt ”Ansvarlig udskænkning” tog udgangspunkt i danske erfaringer fra blandtandet projekt ”Trygt natteliv” og modelkommuneprojektet ”Narkoen ud af byen” samterfaringer fra det svenske STAD-projekt ”Ansvarsfuld alkoholservering i kromiljører”2.Projektet blev afsluttet i december 2011 med en afslutningskonference og med udgi-velsen af en evaluering og et inspirationskatalog. Evalueringen af projektet viste, at dervar stor interesse og vilje til på tværs, langt ud for kommunens og sundhedsvæsenetsgrænser, at tage ansvar og aktivt bidrage til et trygt natteliv. Endvidere viste den, at deter muligt at implementere ”ansvarlig udskænkning” i de danske kommuner på to år.Alle kommuner havde oprettet samarbejdsfora, og de fleste havde oprettet bevillings-nævn. På nær en var alle kommuner enten i gang med eller havde vedtaget restaurati-onsplaner og planer for lejlighedstilladelser. Halvdelen af kommunerne havde opbyg-get og afholdt kurser for serveringspersonale. Evalueringen viste også, at det er oplagtat indgå samarbejde med nabokommuner i arbejdet med ansvarlig udskænkning, især ide områder, hvor de unge pendler til feststeder i nabokommunen.

3.4 Nationale og lokale mediekampagnerMediekampagner som massemediekommunikation målrettet hele befolkningen ellerbrede målgrupper bruges ikke i narkotikaforebyggelsen i Danmark. Grunden er, atbrug af illegale rusmidler trods alt kun er udbredt i en mindre del af ungdomsgruppenog samtidig har en stor bevågenhed i medierne. Derfor vurderes det hverken nødven-digt eller hensigtsmæssigt at øge opmærksomheden med brede kampagner, der kanrisikere at skabe utilsigtet ”reklame” for stoffer og bidrage til ”flertalsmisforståelser” ibefolkningen.Sundhedsstyrelsen har derimod siden 2003 samarbejdet med festivalernes brancheor-ganisation Festivaldanmark (nu fusioneret med spillesteder.dk til livemusikkens inte-resseorganisation Dansk Live) om en årlig kampagne mod stoffer rundt om på landets2 www.fhi.se

Dansk Live Against DrugsSundhedsstyrelsens samarbejder med livemusikkens interesseorganisation, Dansk Live,om en narkotikaforebyggende ”Against Drugs”-kampagne. I 2012 løb kampagnen afstablen på 15 festivaler3. Den primære målgruppe for indsatsen er unge festivaldeltage-re og særligt de 16-25-årige. Festivalerne har gode erfaringer med at bruge materialet,som består af trykte og elektroniske elementer. Festivalerne har endvidere statementspå deres hjemmeside, i deres programmer og i deres festivalaviser. Alle elementer bidra-ger til at signalere en fælles holdning mod stoffer. I 2011 var der som tidligere år fokuspå at tage stilling gennem ordene THINK og CHOOSE, dog med et nyt kampagne-layout. I 2012 har kampagnen ændret slogan og layout til ”SPEAK YOUR MIND –NOT SOMEONE ELSES”.På Roskilde Festival, som er langt den største af festivalerne, evalueres kampagnenbl.a. gennem publikumsundersøgelser. I 2011 viste evalueringen, at 75 % havde setkampagnen, Hvilket er et lille fald i forhold til de sidste par år. 29 % havde dog som i2010 diskuteret budskaberne med deres venner, og 89 % af publikum syntes godt om,at festivalen markerer sig mod stoffer (Sundhedsstyrelsen 2011f ). Siden 2009 er evalu-eringen af kampagnen udvidet med publikumsundersøgelser på tre andre festivaler (i2011 Vig, Samsø, Bork).De tre festivaler henvender sig til forskellige målgrupper og kan derfor give et merenuanceret billede af kampagnens modtagelse ude i landet. Kampagnematerialet og eva-lueringsresultaterne varierede derfor også på de tre festivaler, men over halvdelen havdepå alle tre festivaler set kampagnen i 2011, mens knap 1/4 havde diskuteret budskabetpå de tre festivaler. Dette er lavere end i 2010. Til gengæld syntes så godt som alle,at det var en god idé, at festivalerne markerer deres holdning mod stoffer. AgainstDrugs-kampagnen løb af stablen igen sommeren 2012 på 15 festivaler. Evalueringenaf 2012-kampagnen forventes færdiggjort i efteråret 2012 og vil igen være baseret på etrepræsentativt udsnit af de involverede festivaler.

Evalueringen for 2011, som også her var baseret på festivalerne i Vig, Samsø, Borksamt Roskilde Festival, viste en god modtagelse af budskabet og kampagneelemen-terne blandt både unge, forældre og medarbejdere. 63 % af Borks og 79 % af Jellingsfestivalgæster havde bemærket kampagnen, mens kampagnen havde mindre gennem-slagskraft på Vig, hvor kun 38 % havde bemærket den. Mens der på Borg og Samsøvar omkring 1/3 del af festivalgæsterne, der havde diskuteret budskabet, var der på Vigblot 15 %, der havde diskuteret budskabet. Blandt medarbejdere/forældre på festiva-lerne var der et godt kendskab til kampagnen (med Vig som lavest på 66 % og Samsøsom højest med 92 %), og der var en meget stor tilslutning til kampagnen generelt.Gennemgående har Unge og Alkohol kampagnen slået stærkest igennem på hegnsban-nere, festivalprogram, hjemmeside barplakater og badges. På Roskilde havde stort setsamme andel af publikum i 2011 som i 2010 bemærket kampagnen, idet 44 % havdeset kampagnen. Også omtrent den samme andel, nemlig 66 % af medarbejdere, havdeset kampagnen i 2011. Stort set alle medarbejdere bakkede op om kampagnen. I 2012har 15 festivaler igen været med i ”Unge og Alkohol”-kampagnen, som har samme slo-gan og tilnærmelsesvis samme layout som i 2011. En evaluering af 2012-kampagnenforventes færdiggjort i oktober 2012.

Music against drugsI forlængelse af festivalernes ”Against Drugs”-kampagne, indledte Sundhedsstyrelseni 2009 et samarbejde med musikspillestederne i Danmark om en lignende kampagnemod stoffer på landets spillesteder. 48 spillesteder var med i kampagnen ”MusicAgainst Drugs”, som løb af stablen i efteråret 2011. Kampagnen havde både en pub-likums- og en medarbejderdel. Publikumsdelens primære målgruppe var unge mellem16 – 25 år, hvor medarbejderdelen er målrettet alle medarbejdere på spillestederne.Kampagnen bestod af både trykte og elektroniske elementer, som fx storskærmsspotfør koncerterne, website, webbannere, T-shirts, plakater, stickers m.m. Feedback frapublikum og medarbejdere for kampagnen i 2011 viste igen en rigtig god opbakningblandt både publikum og medarbejdere til at spillestederne har en holdning til stof-fer. Feedbacken indeholder dog fortsat elementer, der udtrykker, at det er sværere atfå gennemslagskraft på spillesteder end på festivaler. I 2012 vil kampagnen køre på 45spillesteder i perioden fra september til november med et nyt layout og slogan, menens med det på festivalerne ”SPEAK YOUR MIND – NOT SOMEONE ELSE’S”.

4 Omfanget af stofmisbrug4.1 IndledningDet aktuelle skøn over antal stofmisbrugere i Danmark er baseret på tal fra 2009 (gen-nemført i 2010). Antallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes at være 33.000. Knap11.000 af disse skønnes alene at være hashmisbrugere. Sammenlignelige skøn fra 2001,2003 og 2005 viser, at der er tale om en stigning i det skønnede antal stofmisbrugere iDanmark i perioden.Skønnet er gennemført med en capture-recapture metode og er udarbejdet efterretningslinjer fra det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamis-brug, EMCDDA. Beregningerne følger dermed den europæiske standard for gennem-førelse af sådanne. Som det fremgår af kapitel 5, er der sket ændringer i indberetningentil Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere indskrevet i behandling. Dette harbetydet, at data fra årene 2006 til 2008 var mangelfulde, hvorfor et nyt skøn først blevgennemført i 2010 med baggrund i data fra 2009. Indskrivningsregisteret til behand-ling er en væsentlig kilde til at beregne antal stofmisbrugere i Danmark.I 2009 blev der for første gang i Danmark foretaget et skøn over antal injektionsmis-brugere i Danmark. Antal injektionsmisbrugere i Danmark skønnes at være 13.000,hvor halvdelen af disse skønnes at være bosat øst for Storebælt.Udover skøn over antal stofmisbrugere og injektionsmisbrugere er der ikke foreta-get estimater over omfanget af stofmisbrugere mere specifikt eller i særlige grupper ibefolkningen.

4.2 Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark Skønnet over antallet af stofmisbrugere er forbundet med usikkerhed. Dels er skønnetafhængigt af definitionen af stofmisbrug, dels er det afhængigt af, hvilke metoder oghvilket datamateriale skønnet baseres på.Som i tidligere år er skønnet, der er foretaget i 2010, som nævnt foretaget ved hjælpaf en capture-recapture model4. Skønnet er foretaget på baggrund af Landspatientre-gistret (LPR) og det Landsdækkende register over stofmisbrugere, der modtager ellerhar modtaget behandling (SIB). Fremgangsmåden har været at undersøge, hvor mangepersoner der er registreret i LPR med en narkotikarelateret diagnose5. Herefter er un-dersøgt, hvor mange af disse, der også fandtes i SIB.Skønnene over antallet af stofmisbrugere fra 1996 til 2009 fremgår af tabel 4.2.1. Daberegninger af skønnene gennem årene baserer sig på ”levende” registre, er der i forbin-delse med udarbejdelsen af skønnet i 2010 samtidig reguleret i skønnene fra tidligereår.4 Metoden er anbefalet af det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) med henblik på at sikre muligheden for sammenligninger på tværs af lande.5 Her er anvendt udtrækskoderne F11.1, F11.2, F11.9, F12.1, F12.2, F12.9, F14.1, F14.2, F14.9, F15.1, F15.2, F15.9, F19.1, F19.2, F19.9.

Skønnet er behæftet med en statistisk usikkerhed (konfidensinterval), men selv meddenne usikkerhed er der tale om en klar stigning i antallet stofbrugere fra 2001 til2009. Antallet af stofmisbrugere i 2009 skønnes at være 33.000, heraf skønnes 10.900at være hashmisbrugere. I 2005 var det skønnede antal hashmisbrugere 7.900.I de senere år har populationen af stofmisbrugere i behandling, som blandt andetskønnet er beregnet ud fra, forandret sig (behandlingspopulationen beskrives i næstekapitel). Der ses både en absolut og relativ nedgang i de stofmisbrugere, der søger be-handling for misbrug af opioider/heroin, samtidig med at flere og flere søger behand-ling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer. Ændringen ses især blandt de”nye” i stofbehandlingen, og må formodes at afspejle tilsvarende ændringer i popula-tionen af stofmisbrugere.

4.3 Omfanget af injektionsmisbrugSundhedsstyrelsen har i perioden 2004-2008 støttet projekt DEADHEP, hvor mansom led i undersøgelse af hiv og hepatitisforekomsten blandt narkotikarelaterede døds-fald i Danmark også har undersøgt, om den afdøde havde leverbetændelse som tegnpå et intravenøst stofmisbrug (Christensen et al 2006) (jf. kapitel 6). På baggrund afdenne registrering tog Sundhedsstyrelsen initiativ til at få foretaget et skøn over antalletaf injektionsmisbrugere ved at sammenholde DEADHEP med Sundhedsstyrelsensregister over Stofmisbrugere indskrevet i behandling (SIB) (Christensen et al 2009).Skønnet er baseret på et capture-recapture estimat baseret på nyindskrevne i behand-lingsregisteret i hvert af årene 2003 og 2005 samt registrerede i DEADHEP i 2006(i alt 5126 personer). Skønnet blev stratificeret for alder, køn og geografisk region ogberegnet ved hjælp af en log-lineær model.Ud fra beregningerne skønnes der aktuelt at være 13.000 aktive injektionsmisbrugerepå landsplan (sikkerhedsinterval på 10.066-16.821). Halvdelen findes øst for Store-bælt. Mellem halvdelen og 2/3 var ikke kendt i behandlingssystemet.Som vist tidligere i dette kapitel, er Sundhedsstyrelsens samlede aktuelle skøn overantal stofmisbrugere 33.000, hvoraf knap 11.000 alene er hashmisbrugere. Da derskønnes at være 13.000 intravenøse stofmisbrugere i Danmark, anslås det, at omkring60 % af stofmisbrugerne (hvor hashmisbrugerne altså ikke er medtaget), har et intrave-nøst misbrug (primært brugere af opioider).

5 tofbehandling – efterspørgsel og Stilgængelighed5.1 IndledningKommunerne er ansvarlige for alle former for stofmisbrugsbehandling, uanset om derer tale om ambulant-, dag- eller døgnbehandling (med undtagelse af den behandling,der finder sted i fængsler og arresthuse). Langt hovedparten af behandlingen for stof-misbrug er rettet både mod selve stofmisbruget og de medfølgende sociale og helbreds-mæssige problemer. Kommunerne har ansvaret for at sikre den fornødne sammenhængmellem den sociale behandling og den lægelige behandling samt øvrige sociale støt-tetilbud.De fleste stofmisbrugere i behandling modtager ambulant behandling. Der tilbydessupplerende dag- eller døgnbehandling, hvis den enkelte har brug for en mere intensivindsats. Når en stofmisbruger modtager lægelig behandling, skal stofmisbrugeren efterbehov også altid tilbydes en social behandlingsindsats. Der skal altid udarbejdes enbehandlingsplan.Antallet af stofmisbrugere i behandling har været støt stigende siden Sundhedsstyrelsenfor første gang i 1996 begyndte at registrere stofmisbrugere indskrevet i behandling.Fra 1996 til 2006 blev antallet af personer i behandling cirka tredoblet. Årsagen tilstigningen formodes i hovedtræk at skyldes behandlingsgarantiens indførelse samt enøget behandlingskapacitet. Fra 2006 til 2008 sås en nedgang i antal stofmisbrugerei behandling, hvilket formentligt i hovedtræk skyldes ændringer i registerpraksis ogovergangen til den nye SEI-registrering, som ændrede ind- og udskrivningsprocedu-ren. Hertil var registreringen i disse ”overgangsår” påvirket af, at kommunerne overtogansvaret for registreringen fra amterne ved årsskiftet 2006/2007. Fra 2008 til 2010 sesigen en stigning i antallet indskrevet i behandling.Aktuelt er knap 16.000 stofmisbrugere registreret i registeret over stofmisbrugere ibehandling (SIB). Heraf er omkring 7.600 i substitutionsbehandling – enten medmetadon eller buprenorphin.Data om behandling indsamles i dag i Socialstyrelsens stofmisbrugsdatabase, der åb-nede i juni 2011. Stofmisbrugsdatabasen er dermed den fælles indberetningsportal forsamtlige indberetninger på stofmisbrugsområdet, dvs. Statens Serum Instituts registerover stofmisbrugere i behandling (SIB), Socialstyrelsens registre VBGS og DanRIS-ambulant samt Center for Rusmiddelforsknings register DanRIS-døgn. I forbindelsemed overgangen til den nye indberetningsportal blev alle indberetninger på stofmis-brugsområdet, som var indberettet i perioden fra 2007 og frem, samlet og ensrettet ien database. Dette har medført ændringer i forhold til tidligere offentliggjorte opgørel-ser, hvorfor det ikke er muligt at lave direkte sammenligninger med tidligere offentlig-gjorte opgørelser.En række nye behandlingstiltag er iværksat i 2011/2012. Disse beskrives sammen medandre behandlingsorienterede initiativer under afsnit 5.4.

5.2 Behandlingssystemet – strategi, politik og organiseringDer er i Danmark nem adgang til behandling. Behandlingen er offentligt finansieret,og afhængigt af problemets omfang og karakter tilbydes forskellige former for psy-kosocial behandling med eller uden understøttende medikamentel behandling, bådesom ambulant og som døgnbehandling. Behandling er helt overvejende frivillig. Derer i lovgivningen begrænsede muligheder for behandling med tvang, specielt i forholdtil gravide med problematisk stofbrug, men disse muligheder har kun været anvendt imeget få tilfælde siden ny lovning trådte i kraft i 2008.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sundhedsfaglige og socialfaglige behandlingfor stofmisbrug, og for at der udarbejdes en behandlingsplan for det nærmere behand-lingsforløb. Denne behandlingsplan skal understøtte handleplanen efter Servicelovens§ 141.Behandlingen tager udgangspunkt i en udredning, som danner baggrund for et tilbudom et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb i enten dag-, ambulant- eller døgn-behandling. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsforløbettillægges stor betydning. Der er i Danmark garanti for social behandling af stofmis-brugere for personer over 18 år og i særlige tilfælde unge under 18 år. Med garantienhar en stofmisbruger krav på, at der iværksættes tilbud om social behandling senest 14dage efter henvendelsen til kommunen med anmodning om at komme i behandling.Personer, der er visiteret til behandling, har ret til at vælge mellem offentlige behand-lingstilbud og godkendte private behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, derer visiteret til, dvs. inden for rammerne af den beskrevne behandlingsplan. For så vidtangår den medikamentelle behandling har en stofmisbruger formelt set ikke krav på, atbehandlingen iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen, men somregel vil en evt. medikamentel behandling blive indledt samtidig med iværksættelsen afden psykosociale behandling.Udarbejdelse af handleplanen for hver enkelt stofmisbruger skal sikre sammenhængenmellem den sundhedsfaglige og den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen ogde sociale problemstillinger i øvrigt.Behandlingsplanerne skal understøtte den samlede handleplan, som tilgodeser bådesundhedsfaglige og socialfaglige forhold, og som danner rammen for samarbejdspro-cessen med stofmisbrugeren. Af den sociale behandlingsplan skal det fremgå, hvadmålet med indsatsen skal være på både kortere og længere sigt, og hvilke aftaler, der erindgået omkring forløbet. Behandling retter sig mod stofmisbrugerens samlede livssi-tuation. Derfor omfatter indsatsen både de helbredsmæssige og sociale problemstillin-ger, herunder eventuelle problemer i forhold til bolig, kriminalitet, arbejde og netværk.Social behandling for stofmisbrug skal tage udgangspunkt i en helhedsorienteret ogindividuel indsats, hvor behandlingsydelser sammensættes ud fra den enkelte misbru-gers behov. I praksis kan det omhandle en række forskellige typer af ydelser. Det kandreje sig om individuelle samtaler, gruppebehandling, parsamtaler, familiebehandling,socialrådgivning, afrusning/afgiftning, sundhedstilbud og social færdighedstræning.

Derudover tilbydes på nogle behandlingssteder specialiserede tilbud til særlige mål-grupper. Det kan være til unge under 25 år, gravide, stofmisbrugere med børn og psy-kisk syge mv. Paletten af ydelser ændres løbende i takt med, at nye behandlingsformerdukker op, samt at der kommer fokus på nye målgrupper.Den sociale behandling varetages typisk af pædagoger og socialrådgivere. Derudoverindgår en bred skare af faggrupper heriblandt psykologer og psykiatere i behandlings-arbejdet.De fire mest udbredte behandlingstilgange i Danmark er kognitiv, socialpædagogisk,løsningsfokuseret og systemisk tilgang. Heraf er den kognitive tilgang den mest ud-bredte. Som oftest trækker de enkelte behandlingssteder dog på mere end én tilgang.Den sociale misbrugsbehandling kan både have terapeutiske elementer såvel som meresocialfaglige, sundhedsfaglige og omsorgsmæssige elementer. Sammensætningen afbehandlingen over for den enkelte bruger afhænger af de målsætninger, der sættes forbehandlingen.Det påhviler kommunalbestyrelsen at tilbyde vederlagsfri lægelig behandling medafhængighedsskabende lægemidler til personer med opioidmisbrug (substitutionsbe-handling). Denne forpligtelse fremgår af sundhedslovens § 142, stk. 1. Det er ligeledeskommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den læge-lige behandling og den hermed forbundne psykosociale indsats og indsatsen mod desociale problemer, stofmisbrugeren i øvrigt måtte have. Den lægelige behandlingsplanindgår som en del af den sociale handleplan og forudsættes at være en integreret del afden enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugeren.Den lægelige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for ogbehandling af stofmisbrugets karakter og omfang. Herudover omfatter den lægeligebehandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske ogpsykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget. Indikationen for substitutionsbe-handling med opioider er altid en lægefaglig vurdering.

indeholder blandt andet informationer om behandlingsformen dvs. ambulant- ogdøgnbehandling, samt hvilken behandlingstype (metadon, stoffri etc.) brugeren mod-tager.Siden 2011 finder indberetning til SIB sted via den nye fælles indberetningsportalStofmisbrugsdatabasen (SMDB) i Socialstyrelsen. I forbindelse med etablering af denfælles indberetningsportal blev de eksisterende datakilder på stofmisbrugsområdet, her-under VBGS6og SIB, migreret og flettet. Samtidig skete en ensretning og opdateringaf sammenfaldende variable, der tidligere blev indberettet til de forskellige registre.Overgangen til den fælles indberetningsløsning SMDB har givet anledning til data-brud, og resultaterne fra opgørelserne må derfor tolkes med forbehold. Opgørelsernei nærværende kapitel er baseret på de migrerede SIB-data (fra 2007 og frem) fra dennye Stofmisbrugsdatabase, og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere publiceredeopgørelser.Det samlede antal stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet af 2011, er påknap 16.200 og er det næsthøjeste antal registrerede stofmisbrugere siden registerstart.Udviklingen i antallet af stofmisbrugere i stofmisbrugsbehandling har været stigendeover de seneste år, jf. figur 5.3.1.

I tabel 5.3.1 vises nogle udvalgte karakteristika for de brugere, der blev indskrevet i2011.Tabel 5.3.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2011Antal klienter indskrevet i behandling i 2011Andel ikke behandlet tidligere (%)Andel af mænd/kvinder (%)Gennemsnitsalder mænd/kvinder (%)Opioider som hovedstof (%)*Hash som hovedstof (%)*Centralstimulerende stoffer som hovedstof (%)*Kokain som hovedstof (%)*Injektion hos tidligere behandlede heroinmisbrugere (%)Injektion hos ikke tidligere behandlede heroinmisbrugere (%)Lønindtægt (%)Dagpenge (%)Kontanthjælp (%)Førtidspension (%)Anden indtægt samt uoplyst (%)**Andel med selvstændig bolig (%)Andel enlige mænd/kvinder (%)Antal børn i hjemmet under 18 årAntal børn uden for hjemmet under 18 år Udenlandsk statsborgerskab (%) Kilde: Register over stofmisbrugere i behandling (SIB)*Procent af dem, der opgiver et hovedstof ** herunder bl.a. 15 % uoplyst, 5 % SU og 5 % sygedagpenge 5.6863278/2231/31176310543271034411315367/621.0172906

Hovedstof for misbrugetI 2011 angav 63 % af stofmisbrugerne hash som hovedstof ved indskrivning i stofmis-brugsbehandling. Opioiderne som hovedstof blev angivet af 17 %, centralstimulerendeog kokain af 15 % af stofmisbrugerne, og 6 % angav ”andre stoffer” som hovedstof vedindskrivningen. En del stofmisbrugere, der søger behandling, anvender flere stoffer,således har 45 % af stofmisbrugerne opgivet at have brugt mere end ét stof før ind-skrivningen i 2011.De centralstimulerende stoffer, der især er i fokus i unges eksperimenterende brug afstoffer, optræder i ringere omfang som hovedstof for misbrugere, der er indskrevet ibehandling i 2011. 9 % opgiver amfetamin, 5 % opgiver kokain, og 0,3 % opgiverecstasy7som hovedstof8. Disse stoffer bliver således hovedsageligt brugt som supple-7 Her opgjort som MDMA eller lignende.8 Procenterne er udregnet på basis af den del af behandlingspopulationen, som har angivet et hovedstof.

Alder og kønsfordelingI 2011 var der 78 % mænd og 22 % kvinder blandt stofmisbrugere i behandling.Andelen af kvinder er dermed på niveau med tidligere år. Gennemsnitsalderen vedindskrivningen i 2011 var 31 år for både mænd og kvinder og dermed uforandret iforhold til sidste år.Sociale baggrundsvariable Oplysningerne om sociale baggrundsvariable tegner billedet af en marginaliseretgruppe med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, boligsituation ogsocialt samliv. En stor del af stofmisbrugerne er på overførselsindkomster, kun 10 %er beskæftigede. Omkring halvdelen er enten på dagpenge eller kontanthjælp. Samlethar 26 % en færdiggjort uddannelse ud over folkeskolen, og 8 % har forladt folke-skolen før afgangseksamen i 9. klasse. Det lave uddannelsesniveau skal ses i lyset af, atde fleste debuterer med et problematisk brug i en ret ung alder. Også boligmæssigt erstofmisbrugerne dårligt stillede. Kun 53 % har selvstændig bolig, og 3 % er egentligboligløse. Familiemæssigt er et flertal af såvel de mandlige som de kvindelige stofmis-brugere enlige.I alt boede 1.017 børn sammen med en misbruger indskrevet i behandling i 2011,mens 209 børn under 18 år var anbragt uden for hjemmet.

Udenlandske statsborgereEn mindre del af stofmisbrugere i behandling er udenlandske statsborgere, i alt 6 % i2011. Andelen af klienter i behandling med fremmed nationalitet svarer omtrent tilandelen med fremmed nationalitet i befolkningen som helhed.Nye i behandlingRegister over stofmisbrugere i behandling giver informationer om, hvorvidt klien-terne tidligere har været indskrevet i behandling. Informationer om de nyindskrevneer særligt interessante, da denne gruppe afspejler den seneste udvikling mht., hvilkestoffer der bruges, hvilke indtagelsesmåder, der dominerer i hvilke aldersgrupper etc.Med andre ord kan man følge nye tendenser over tid mht. misbruget og rekrutteringenhertil. I tabel 5.3.2 findes oplysninger om de nytilkomne.

Hovedstof og indtagelsesmåde En større andel blandt de nye opgiver hash som hovedstof sammenlignet med dem, der harværet i behandling tidligere – 73 % mod 63 %. Blandt de 1.847 nye med oplyst hovedstofhar kun 5 % opioider som hovedstof, 11 % opgiver at have et centralstimulerende stof (idette tilfælde amfetamin eller ecstasy), og 6 % angiver at have kokain som hovedstof.Hvad angår indtagelsesmåden for heroin blandt de to ”klientgrupper”, er der ogsåforskel, da 27 % af de ikke tidligere behandlede oplyser at injicere stoffet, mens 43 %af de tidligere behandlede har injiceret heroin. Forskellen på indtagelsesmåden mellemde to klientgrupper kan skyldes en ”kortere misbrugskarriere”, og at nye misbrugere afopioider for en dels vedkommende bruger rygeheroin.

Stofmisbrugere i substitutionsbehandlingSundhedsstyrelsen har tidligere opgjort antallet af personer i længerevarende metadon-behandling på baggrund af data fra ordinationsregisteret. Seneste opgjorte opgørelseherfra viste, at 5.700 personer i 2004 var i substitutionsbehandling med metadon. Iopgørelsen indgik oplysninger om antal personer i metadonbehandling indsat i Krimi-nalforsorgen samt antal personer uden CPR-nummer (Sundhedsstyrelsen 2008a).Fra 2008 baseres opgørelser om antallet af stofmisbrugere i substitutionsbehandlingmed enten metadon eller buprenorphin på data indberettet til registeret over stofmis-brugere i behandling (SIB). Da opgørelsesmetoden9og datagrundlaget10er forskelligtfra 2008 og frem sammenlignet med årene før 2004, er resultaterne i de forskelligeperioder ikke direkte sammenlignelige.Den seneste opgørelse fra registeret over stofmisbrugere i behandling viser, at der blandtalle i stofmisbrugsbehandling har været omkring 7.050 personer i substitutionsbehand-ling i 2011. Medtages data fra Kriminalforsorgen er det samlede antal personer i substi-tutionsbehandling på knap 7.600 i 2011. Dette er lavere sammenlignet med opdateredeopgørelser for 2010 baseret på SIB-data fra den nye fælles indberetningsportal Stofmis-brugsdatabasen, som viste, at knap 7.850 personer var i substitutionsbehandling.Buprenorphin og metadon anvendes i substitutionsbehandlingen. I Sundhedsstyrel-sens reviderede vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fra9 I tidligere opgørelser var længerevarende substitutionsbehandling defineret som modtagelse af substitutionsbehandling i 5 måneder. I nærværende opgørelse er antallet af personer i substitutionsbehandling opgjort på baggrund af det sidst påbegyn-dte behandlingsforløb med substitutionsmedicin for personer i behandling i 2011. 10 Tidligere opgørelser var baseret på ordinationsregisteret, mens nærværende opgørelse er baseret på registeret over stofmisbru-gere i behandling (SIB) indberettet via den nye fælles indberetningsportal Stofmisbrugsdatabasen.

Behandling med injicerbar heroin Behandling med lægeordineret heroin blev iværksat i Danmark i 2010. De fastsatteregler om ordination af og behandling med heroin fremgår af Sundhedsstyrelsensvejledning fra januar 2010 (Sundhedsstyrelsen 2010c) samt tilhørende lovgrundlagog bekendtgørelser (Lægemiddelstyrelsen 2009a, Sundhedsstyrelsen 2008a og 2009d,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008a og 2008b).Med satspuljeaftalerne for 2009 og 2010 er der fra og med 2010 afsat 63,4 mio. kr.årligt til permanent finansiering af heroinordinationsordningen. Som al misbrugsbe-handling i Danmark i øvrigt, er heroinbehandlingen gratis for den enkelte stofbruger.Sundhedsstyrelsen har estimeret, at ca. 300 stofmisbrugere vil indgå i heroinbehandlin-gen i Danmark i de kommende par år. Ved udgangen af 2011 var 160 stofmisbrugereindskrevet i behandling. De behandlingsansvarlige læger er forpligtede til at foretageindividbaserede indberetninger til Sundhedsstyrelsen.

Rammer, krav, kriterier og uddannelseMålgruppen for heroinbehandling er stofmisbrugere, der har et aktuelt intravenøstmisbrug af ordinerede eller illegale opioider på trods af længerevarende substitutions-behandling med peroral metadon, og som har, eller er truet af, alvorlige helbredsmæs-sige komplikationer.Behandling med lægeordineret heroin skal være en integreret del af en kommunessamlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere og skal foregå i tilknytningtil behandlingstilbud for behandling af opioidbehandling. Behandling med heroin eren sundhedsfaglig specialopgave, der stiller særlige krav til behandling og patientsikker-hed. Behandlingen er mere kompleks og risikofyldt end metadonbehandling, hvorforder stilles specifikke krav til faglige kompetencer og personalenormering. Sundhedssty-relsen skal godkende de behandlingsansvarlige læger.Behandlingsstederne skal have særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, der har fastsatkrav til sikkerhedsforanstaltninger for opbevaring, modtagelse og regnskab (Lægemid-delstyrelsen 2009a, 2009b). Behandling med heroin kan ikke foregå på sygehus eller ikriminalforsorgens regi.Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med KABS Viden11etableret et nationalt uddan-nelsesprogram, der vedrører behandling med lægeordineret heroin. Kurset omfatter11 KABS Viden er en organisation i KABS, som er Glostrup Kommunes misbrugscenter. KABS leverede i 2009 behandling for stofmisbrug til ca. 1.200 borgere fra 38 kommuner.

Erfaringer med heroinbehandlingBehandling med lægeordineret heroin er etableret på fem klinikker i tilslutning til deneksisterende substitutionsbehandling i kommunerne. Valmuen i Københavns Kom-mune og KABS i Hvidovre startede behandlingen primo april 2010. RusmiddelcenterOdense åbnede nogle måneder senere, og heroinklinikkerne i henholdsvis Århus ogEsbjerg åbnede omkring december 2010.I 2011 gennemførte Sundhedsstyrelsen en statusundersøgelse af ordningen for pe-rioden 2009 - 2011, der beskriver de foreløbige erfaringer med heroinbehandlingen(Sundhedsstyrelsen 2012c). Nogle af resultaterne fra rapporten fremgår nedenfor,andre resultater fremgår af tidligere narkotikaårsrapporter fra Sundhedsstyrelsen.I perioden var der i alt indskrevet 160 heroinbrugere i klinikkerne, heraf 71 i Køben-havnsområdet. Der faldt 26 patienter fra i perioden, den største enkeltårsag (7 patien-ter) var ønsket om stoffrihed og derfor overgang til stoffri døgnbehandling.Samlet set har de første erfaringer med etableringen af heroinbehandlingen overve-jende været positive. Injektionsbehandling med heroin har med succes kunnet gen-nemføres hos de henviste, og man har kunnet konstatere en markant forbedring afalmentilstanden og de kognitive funktioner. Det har også vist sig, at de fleste patienteri heroinbehandling benytter tilbuddet om ledsagende social støtte, aktiviteter, madord-ning mv., og kun nogle få kommer udelukkende til injektionerne.De første erfaringer med heroinbehandlingen tyder på, at der ligger en udfordring iden forberedende fase forud for selve heroinbehandlingen. En del af de inkluderedeheroinbrugere har vist en vis skepsis for nødvendigheden af f.eks. undersøgelser for fy-sisk og psykisk sygdom, blodprøvetagning og stabilisering i metadonbehandling forudfor behandlingen. En del af heroinbrugerne har også haft svært ved at finde egnedeblodårer til injektion.Sundhedsstyrelsen har planlagt en national evaluering ultimo 2012, når alle klinikkerhar været i drift i mindst 2 år. Herefter skal der tages stilling til det eventuelle behovfor justering af vejledningen.Endelig skal nævnes, at Sundhedsstyrelsen i sommeren 2012 har foretaget en vurderingaf brug af andre indtagelsesformer end injektion, og at opfølgningen herom er underovervejelse.

Stofmisbrugere i døgnbehandlingUdover afsnittet her beskrives døgnbehandling af stofmisbrugere i Danmark. En mereomfattende og uddybende beskrivelse findes i temakapitel 11.Særlige informationer om døgnbehandling indhentes gennem monitoreringssystemetDanRIS-Døgn, der blev udviklet i 2000. Alle døgninstitutioner, der behandler perso-ner med stofmisbrug, er forpligtet til at indsende data til DanRIS. Antallet af døgnin-stitutioner tilmeldt DanRIS var 40 i 2011. Af disse var 34 egentlige døgnbehandlings-institutioner, og heraf var der to, der ikke indsendte data i 2011. I nedenstående tabeler udviklingen i indskrivninger hvert halve år fra 2005-2011 vist.Tabel 5.3.4 Stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling, halvårene 2005-2011Tid1. halvår 20052. halvår 20051. halvår 20062. halvår 20061. halvår 20072. halvår 20071. halvår 20082. halvår 20081. halvår 20092. halvår 20091. halvår 20102. halvår 20101. halvår 20112. halvår 2011N713531623473650578726693682577564446451322Alder32,832,733,133,133,333,034,033,633,033,131,933,431,832,2Kvinder27 %24 %26 %26 %25 %25 %27 %23 %25 %22 %22 %24 %23 %21 %

Som det fremgår af tabel 5.3.4, ses et markant fald i antal indskrevne i døgnbehand-ling fra 2009 og frem.Gennemsnitsalderen for stofmisbrugere i døgnbehandling er ikke væsentligt forandretgennem årene, og er 32 år i 2011. Andelen af kvinder synes ligeledes at være relativtstabil over hele perioden, om end der ses en faldende tendens i andelen af kvinder fra2008 og frem. En person kan have flere indskrivninger pr. år, men der skal gå mindst30 dage fra udskrivning før en tilbagevenden betragtes som nyindskrivning.De 773 indskrivninger, der blev registreret i 2011, fordeler sig på i alt 773 per-soner. Der er signifikante ændringer i klienternes gennemsnitlige psykiske scoreog familie-konflikt score fra 2010 til 2011 (psykisk score fra 0,46 i 2010 til 0,5 i2011 og familie-konflikt scoren fra 0,3 i 2010 til 0,35 i 2011). Andelen af klientersom har et heroinforbrug op til behandlingsstart er faldet fra 41 % i 2008 til 28 %

Gennemførelse og belastningsgrad Andelen af klienter, der gennemfører døgnbehandling som planlagt, er steget svagt fra54 % i 2010 til 56 % i 2011. Det gennemsnitlige antal indskrivningsdage er i 2011136 dage og er dermed steget med ca. tre dage i forhold til de 133 dage i 2009/2010.I 2010 og 2011 havde døgnbehandlingsinstitutionerne udfyldt EuropASI-skema påhenholdsvis 75 % og 73 % af klienterne indskrevet i året. Ud fra ASI-skemaet bereg-nes bl.a. den sociale belastning, herunder boligforhold og forsørgelse. Sammenlignetmed 2010 ses i 2011 en mindre belastningsgrad, hvad angår klienternes bolig- ogindkomstforhold på enkelte områder. Andelen af indskrevne uden bolig faldt fra 11 %i 2010 til 9 % i 2011. Andelen af klienter, der oplyser en hovedindkomst fra illegaleaktiviteter, er faldet fra 6 % i 2010 til 4 % i 2011. Mere om belastningsgrad beskrives itemakapitel 11.De i alt 773 indskrivninger i 2011 kommer fra 81 ud af de 98 danske kommuner.

De socialt mindre belastedeTo initiativer –forsøg med anonym ambulant behandlingsamtbehandling af hash- ogkokainmisbrug– er målrettet især de nyere stofmisbrugere, der ses i behandlingssyste-met, og hvor især hash, kokain og andre hurtige stoffer er det dominerende stof i deresmisbrug. Set i forhold til stofmisbrugere i behandling i øvrigt, er dette brugere somofte har en forholdsvis stabil kontakt med familien, de har oftere afsluttet 10. klasse,de har oftere lønnet arbejde, få har boligproblemer, og der er mindre kriminalitet. Deaktuelle initiativer afprøver, hvordan denne målgruppe kan blive imødeset, så behand-lingen tilpasses deres behov.• Forsøg med anonym ambulant stofmisbrugsbehandlingForsøget er målrettet borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug, derhar en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og som idag vælger ikke at henvende sig i stofmisbrugsbehandlingssystemet. Målet medprojekterne er at skabe viden om hvem og hvor mange, det er muligt at kommei kontakt med og få til at vælge behandling via et anonymt tilbud. Derigennemønskes belyst, hvorvidt der er en gruppe af personer med stofmisbrugsproble-matikker, som ikke ønsker at gå i behandling, da de ønsker anonymitet. Tilbud-det om anonym ambulant stofmisbrugsbehandling er placeret i København ogOdense og er tilgængeligt fra januar 2010 til og med 2012. Der er ved satspulje-aftalen 2010 afsat 16,5 mio. kr. til initiativet.

De foreløbige resultater viser, at det er muligt at tiltrække målgruppen. I løbetaf forsøgets første år er der med 195 indskrevne dobbelt så mange i behandlingsom estimeret ved forsøgets start. Det er en målgruppe, hvor anonymitet harafgørende betydning. De indskrevne ville således ikke have valgt at gå i behand-ling, hvis ikke der var tilbud om anonymitet. Dette begrundes hovedsageligt udfra ønsket om ikke at blive registreret af frygt for hvilke konsekvenser, det kan fåi forhold til arbejde (nuværende og kommende) og familie.Den foreløbige opgørelse viser endvidere, at 80 % er i arbejde eller under uddan-nelse, 86 % bor i egen bolig, 70 % har kort, mellemlang eller videregående ud-dannelse, 64 % er enlige og 50 % har altid eller ofte mulighed for at få hjælp fraderes familie. Der tegner sig også et mønster i de indskrevnes rusmiddelbrug. 70% angiver hash som deres hovedstof, 16 % kokain og 4 % ”andet”. En tredjedelhar tidligere modtaget behandling, og 70 % brugte rusmidler første gang i 14-16års alderen.• Behandling af hash- og kokainmisbrugInitiativet går ud på at udvikle behandlingsmodeller, der kombinerer behandlingaf problematisk hash- og kokainbrug. Modellerne skal stilles til rådighed forkommunerne, så de kan blive inspireret heraf. Erfaringer fra Københavns Kom-mune viser, at hash- og kokainbrugere supplerer hinanden godt i grupper oggiver en mere ligelig kønsfordeling i grupperne. Der er afsat 8 mio. kr. i 2012-2015 til initiativet. Initiativet er under forberedelse.

De socialt meget belastedeTo aktuelle initiativer er målrettet de socialt mest belastede stofmisbrugere. Det erbrugere, som enten ikke anvender det eksisterende behandlingssystem, som ikke kanfastholdes i behandlingssystemet, eller hvor der ikke er tilbud, der imødekommer deresbehov. Brugerne er karakteriseret ved at havde en meget høj grad af problemkom-pleksitet på næsten alle parametre af social, psykisk, sundhedsmæssig, boligmæssig ogøkonomisk karakter.• Undersøgelse af de kaotiske blandingsmisbrugereDer gennemføres en undersøgelse af kokainmisbrugets omfang hos socialtmarginaliserede personer med kaotisk blandingsmisbrug. Det undersøges, hvilkeindsatsproblemer der gør sig gældende i forhold til denne gruppe. Undersøgel-sen skal også afdække, om der inden for gruppen er særlige risikogrupper, foreksempel indvandrere og psykisk syge, hvis problemer komplicerer indsatsenyderligere. En sådan undersøgelse vil kunne give en dybere indsigt i området ogdermed en større sikkerhed for, at de udviklingsinitiativer, der tages, imødekom-mer netop det særlige i kokainproblemet. Dataindsamlingen er gået i gang, ogder forventes en færdig rapport primo 2013. Der er afsat 1 mio. kr. til undersø-gelsen.• Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugereDer etableres et akut krisecenter for kaotiske stofmisbrugere, der har en ringekontakt til misbrugsbehandlingssystemet. Formålet med dette modelprojekt er atetablere et lavtærskelstilbud, hvor socialt udsatte stofmisbrugere, der befinder sig

i en akut og til tider livstruende krisesituation, får mulighed for at opholde sigpå et skærmet døgntilbud i en periode. Formålet er at skabe ro om den enkelteskaotiske og kriseprægede situation. Der skal skabes trygge rammer, hvor afvi-gende adfærd og misbrug ikke er udelukkelsesgrund, og der skal være mulighedfor at tilgodese fundamentale fysiske behov for mad, tøj og husly og psykiskebehov for kontakt. Ved at arbejde med løbende brobygning og udslusning til denenkeltes hjemkommune, skal der arbejdes på, at den enkelte kommer tilbage tilen bedre og mere stabil situation end den, han eller hun kom fra. I dette liggerto aspekter: For det første, at brugeren gøres parat til at modtage et hjælpetilbudog for det andet, at hjemkommunen gør sig parat til at modtage vedkommende.Der er ved satspuljeaftalen for 2012 afsat 24 mio. kr. i perioden 2012-2015 tilinitiativet.

De dobbeltbelastede stofmisbrugere i misbrugsbehandlingFlere initiativer er målrettet målgruppen af – og de professionelle omkring – dobbelt-belastede stofmisbrugere med psykiske lidelser. Denne målgruppe udgør en stor pro-centdel af brugerne i stofmisbrugsbehandlingen og har igennem flere år været genstandfor en række forskellige indsatser og tilbud, både i behandlingspsykiatrien, socialpsy-kiatrien og misbrugebehandlingstilbuddene. Til trods for flere iværksatte initiativer oget markant øget fokus på denne målgruppe, synes der fortsat at være udfordringer ifht.koordinering samt ansvars- og rollefordeling mellem sektorerne.• Udvikling af modelprojekter med fokus på screening og udredning af stofmis-brugere med psykiske lidelserProjekterneer målrettet dobbeltbelastede stofmisbrugere, der indgår i misbrugs-behandling. Fem kommuner, Esbjerg, Horsens, Ålborg, Slagelse og Esbjerg skalafprøve to screenings- og samarbejdsmodeller, der er udarbejdet på baggrund aferfaringer fra bl.a. Århus og Fredericia Kommuner. Målet med modelprojekterneer at udvikle og afprøve to screenings- og samarbejdsmodeller, der skal medvirketil at kvalificere behandlingen af dobbeltbelastede stofmisbrugere i misbrugsbe-handling. De fem projektkommuner startede op i marts 2012 og arbejder i ud-viklingsperioden med at videreudvikle samarbejdsmodellen, kompetenceudviklemedarbejderne og systematisere deres screeningspraksis. Der er afsat 14 mio. kr. i2011-2014 til projektet.• Unge sindslidende med et misbrugProjektet er målrettet unge nyhenvendere i tre kommuner i det ovenfor nævntescreenings- og udredningsprojekt, der ved screeningen vurderes at have psykoso-ciale problemer, og som har selvoplevede psykiske vanskeligheder. Målet for pro-jektet er, at de unge reducerer deres misbrug og opnår en øget mestring af derespsykiske problemer, og der er udviklet en model for støtte og samarbejde, somoptimerer den samlede indsats for de unge. Modellen skal forankres i socialpsy-kiatrien. Projektet er startet op i tre kommuner – Aalborg, Horsens og Gladsaxe– i marts 2012 og forløber til og med februar 2015. Der er afsat 18 mio. kr. tilinitiativet, som er en del af Psykiatriaftalen 2011-2014.• Øget informationsindsats om borgere med dobbeltdiagnoserTil offentliggørelse i efteråret 2012 er Socialstyrelsen og Socialt Udviklingscen-

ter (SUS) i gang med at udvikle en hjemmeside med informationsmateriale omborgere med dobbeltbelastninger. Målet med hjemmesiden er bl.a. at øge profes-sionelles viden om og indsigt i ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer,der arbejder med dobbeltbelastede borgere, samt at beskrive eksempler på godeerfaringer og godt samarbejde mellem sektorerne. Hjemmesiden vil bl.a. inde-holde beskrivelser af de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for ind-satser til dobbeltbelastede borgere, målgruppebeskrivelse (svært sindslidende medstof- og/eller alkoholmisbrug), eksempler på forskellige indsatstyper – herunderen præsentation af/henvisning til evidensbaserede metoder, brugerinddragelsesamt henvisninger til inspirationsmateriale såsom hjemmesider og litteratur.• Integreret indsats for sindslidende med et misbrugSom en del af Psykiatriaftalen 2011-2014 er der afsat 18 mio. kr. til et model-projekt, som integrerer indsatsen i socialpsykiatrien, misbrugsbehandlingen og ibehandlingspsykiatrien. Der er udvalgt fire projektkommuner (Ballerup, Egedal,Hedensted og Syddjurs), som i samarbejde med regionerne hver etablerer etintegreret tilbud til sindslidende med et misbrug. Projektorganisationen forven-tes etableret i august/september 2012, hvor forandringsworkshops afholdes i defire projektkommuner med henblik på at konkretisere projekternes målgruppe,formål, forventede resultater og planlagte aktiviteter.• Styrket psykiatrisk indsats for sindslidende med et misbrugSom led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2012-2015 blev der afsat 54mio. kr. til styrkelse af den regionale behandlingsindsats over for personer medsindslidelse og misbrug, således at tilbuddene til målgruppen kan udbygges såvelkapacitetsmæssigt som kvalitativt. Midlerne er udmøntet til regionerne i juli2012. De projekter, som støttes fra puljen, fokuserer især på oprustning af denregionale behandlingsindsats, motivering af patienterne og forbedring af forlø-bene mellem region og kommune for sindslidende med et samtidigt stof- og/eller alkoholmisbrug.

Særlige initiativer for unge To initiativer er målrettet unge med et behandlingskrævende misbrug. I de senere århar der været en del fokus på helt unge med rusmiddelproblemer (jf. kapitel 3 omforebyggelse), og at misbrug hos unge sjældent er et isoleret problem. Oftere er deten kombination af en række problemstillinger, hvor misbruget er en del af de ungesproblemer, men ikke nødvendigvis det primære. En del unge afholder sig fra at søgehjælp, da de ikke associerer sig selv som misbruger, og ikke nødvendigvis har erkendt,at rusmiddelforbruget også udgør et problem.• Forbehandlingsprogrammet ”Projekt Andre Valg” (PAV)Med baggrund i erfaringerne fra forsøg med anvendelse af forbehandlings-programmer i danske arresthuse skal unge med et misbrug, der opholder sigpå sikrede institutioner, tilbydes et forbehandlingsprogram mod misbrug.Forbehandlingsprogrammet, som de unge skal tilbydes, lægger sig op af for-behandlingsmetoden kendt fra Projekt ”Over Muren” i Københavns Fængsler.Formålet med initiativet er at motivere de unge til at tale om deres forbrug afrusmidler. Hensigten er at motivere unge med misbrugsproblemer til at modtage

misbrugsbehandling efter opholdet på den sikrede institution. Der er nedsaten arbejdsgruppe og et fagligt netværk af projektledere, som skal udvikle for-behandlingsprogrammet, der skal tage højde for målgruppens alder og særligtudsatte situation. Alle landets 7 sikrede institutioner deltager i udviklingen ogafprøvningen. Det færdige program forventes klar i slutningen af 2012. Der erafsat 3,3 mio. kr. årligt ved satspuljeaftalen for 2010 og er et af 17 initiativer om”Forebyggelse af ungdomskriminalitet” i perioden 2010-2013.• Projekt Misbrugsbehandling – behandlingstilbud til unge under 18 årTre systematiske modeller for behandling for unge under 18 år afprøves i pe-rioden 2011-2014 i 6 udvalgte kommuner. Effekterne af de tre modeller skalløbende dokumenteres og evalueres med henblik på at få mere viden om, hvilkemisbrugsindsatser, der har en positiv effekt på de unges misbrugsproblemer ogom muligt hvilken indsats, der bedst passer en given målgruppe.Det drejer sig om 2 danske og 1 udenlandsk metode:��U-turn – baseret på Københavns Kommunes eksisterende tilbudÅrhus Kommune Model (ÅKM) – baseret på Århus Kommunes eksiste-rende tilbudMultisystemisk Terapi – Contingency Management (MST-CM) – baseretpå et amerikansk tilbud

5.5 Øvrige initiativerUddannelsestilbud på stofmisbrugsområdetI 2011 blev en ny kompetencegivende videreuddannelse til behandlere udbudt forførste gang på fire professionshøjskoler. Målet er en bred opkvalificering af behand-lere i forhold til den sociale behandlingsindsats. Videreuddannelsen består af tomoduler, der kan tages selvstændigt eller indgå i den eksisterende sociale diplomud-dannelse. De to moduler formidler nyeste viden om social stofmisbrugsbehandling iforhold til metoder, teori, evidensbaseret behandling, tværgående- og helhedsoriente-ret indsats, brugerinddragelse, retssikkerhed, samarbejde med og omkring brugerne,sociale følgevirkninger af problematisk brug og særlige grupper, herunder brugeremed psykiske lidelser. For at støtte deltagelse i videreuddannelsen er deltagelse gratisfor behandlere i perioden medio 2011 – medio 2013. Der er afsat 6 mio. kr. i 2010-2013 til initiativet.

5.6 Forskning i behandlingen af stofmisbrugereFokusområderne i forbindelse med forskning i behandling af stofbrugere ændresløbende. På Center for Rusmiddelforskning er der aktuelt særlig opmærksomhed påfølgende fem områder:• Behandling af særlige grupper af klienter med specifikke metoder, såsompersonlighedsforstyrrelser, ADHD og traumer m.m.I en række igangværendeprojekter undersøges, hvorledes specifikke metoder virker på specifikke psykia-triske tilstande såsom angst, depression og antisocial personlighedsforstyrrelse(ASPD). Specielt ASPD er der aktuelt særlig opmærksomhed på. Desuden erder netop påbegyndt to ph.d.-projekter med særlig fokus på ADHD og PTSDm.m. Endelig er der under denne kategori påbegyndt en undersøgelse af effek-ten af Client - Directed - Outcome - Informed, hvilket er en behandling af ungemellem 18-30, der har udviklet et problematisk brug af hash. Disse undersøgel-ser er alle randomiserede eksperimenter.• Behandling af unge med et problematisk forbrug af stoffer.Såvel aktuelt somi de senere år har der i særlig grad været opmærksomhed på behandling af ungeunder 18 år, som har udviklet et problematisk brug af stoffer. En større undersø-gelse, som foreløbig involverer 739 unge under 18, som er indskrevet i behand-ling for deres misbrug, og en dertil knyttet opfølgningsundersøgelse er aktuelti gang. Desuden er der netop gennemført en survey, hvor 2.950 unge i alderen15-18 er blevet interviewet om deres brug af rusmidler, forhold til forældre, fri-tidsaktiviteter, psykisk helbred m.m. Endelig har to ph.d.-projekter været i gangsiden 2010 med særligt fokus på unge problembrugeres liv og den behandling,de tilbydes. Begge disse ph.d.-projekter er kvalitative undersøgelser.• Behandling set i forhold til organisering og den totale målgruppe.Der findesnationalt eller internationalt meget lidt forskning, som forsøger at sammenholdeden totale målgruppe med organisering og behandlingsudbytte. Det igangvæ-rende projekt inkluderer en større survey i fire danske kommuner, hvor i alt13.200 vilkårligt udvalgte personer er blevet kontaktet. Derudover foretages ensamkøring af nationale behandlingsregistre (social, sundhed, psykiatri), socialeregistre og kriminalitetsregister for alle kommuner. Denne samkøring inkludereren analyse af godt 30.000 stofmisbrugeres bevægelser gennem forskellige hjælpe-systemer før og efter en nærmere defineret behandlingsepisode gennem en 10-årsperiode. Der foretages yderligere en undersøgelse af kommunernes organiseringaf stofbehandlingen og en undersøgelse af de politiske beslutninger, der liggerbag organiseringen. Eksempelvis undersøges det, hvor mange fra målgruppen,der modtager behandling, hvem der når flest fra målgruppen, og hvad der erbehandlingens resultat (ud fra samkøring af registre).• Et ph.d. projekt med fokus på depsykosociale indsatser i ambulant stofmis-brugsbehandling, særligt med sigte på de tungeste stofbrugere med etniskminoritetsbaggrund,viser, at også i socialarbejdernes møder med klienter medetnisk minoritetsbaggrund er der fokus på klienternes individuelle problemstil-linger. Fokus i møderne er klienters boligsituation, forsørgelsesgrundlag, stof-

trang og abstinenser. Det ambulante arbejde sigter med denne målgruppe typiskpå et skadesreducerende sigte, hvor klienter søges stabiliseret både via hjælp tilden sociale situation og via substitutionsmedicin som en farmakologisk stabi-lisering. Ideer om kulturforskelle som en eventuel barriere fylder med andreord ikke særligt meget, idet minoriteters problemstillinger ligner etnisk danskeklienters problemstillinger langt mere, end de adskiller sig herfra. Titlen på ph.d.afhandlingen er:Agens i Socialt Arbejde. Møder mellem socialarbejdere og klientermed & uden etnisk minoritetsbaggrund i ambulant stofmisbrugsbehandling,skrevetaf Bjarke Nielsen.• Endelig skal nævnes projektet”Prison-based drug treatment in the Nordiccountries”. Control and rehabilitation in Welfare State institutions”,som eren større sociologisk/antropologisk undersøgelse af den fængselsbaserede stofmis-brugsbehandling i fire nordiske lande. I Danmark inkluderer projektet en under-søgelse af behandlingen i tre fængsler samt et ph.d. projekt. Formålet med ph.d.projektet er dels at undersøge, hvordan indsatte i danske fængsler forholder sigtil de stofbehandlingstilbud, de tilbydes under deres afsoning og dels at belyse,hvordan stofforbrug og ønsket om stoffrihed af de indsatte tilskrives mening ilyset af deres livssituation under og efter afsoningen.

6 undhedsrelaterede konsekvenser som Sfølge af problematisk stofbrug6.1 IndledningStofmisbrug har en række sundhedsmæssige konsekvenser, og stofmisbrugere har enstærkt forhøjet dødelighed på grund af forgiftninger og sygdomme, herunder hiv oghepatitis.Antallet af narkotikarelaterede dødsfald opgøres i to registre – i Rigspolitiets register ogi Statens Seruminstituts Dødsårsagsregister. Sidstnævnte register benyttes til sammen-ligninger med lande i EU og er baseret på en fælles europæisk definition.Fra 2005 til 2008 var der et fald i antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Rigspoliti-ets register. Fra 2008 til 2009 sås en markant stigning, og antallet af dødsfald i 2009og 2010 var stabilt på et højt niveau. I 2011 er antallet 285, hvilket igen er en lillestigning, og antallet er det højeste siden registreringens start. Analyser af disse dødsfaldgennem årene viser, at der hovedsagligt er tale om forgiftningsdødsfald som følge af etblandingsmisbrug.Stofmisbrugere er ofte smittede med blodoverførte infektionssygdomme som følge afintravenøst stofbrug og seksuel aktivitet uden kondom. På baggrund af forskellige un-dersøgelser skønnes det, at op til 75 % af de intravenøse stofmisbrugere er smittet medhepatitis C, mens ca. 35 % er smittet med hepatitis B. Under 5 % er smittet med hiv.Psykiske lidelser hos stofmisbrugere er hyppige, idet stofmisbrug ofte optræder sam-men med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i form af panikreaktioner,angstanfald, depressioner og personlighedsforstyrrelser og lignende. Opgørelser overpsykiatriske indlæggelser viser, at der er sket en stigning gennem årene i antal patienter,der indlægges til psykiatrisk behandling, og hvor stofmisbrug er medvirkende faktorved indlæggelserne (dobbeltdiagnoser).For at undersøge omfanget af henvendelser med forgiftninger på landets skadestuerefter indtagelse af illegale stoffer er der udarbejdet en særlig opgørelse over de regi-strerede forgiftninger på de somatiske og psykiatriske skadestuer. En formodet under-rapportering af disse forgiftninger betyder, at der er tale om en minimumsopgørelse.Opgørelsen dokumenterer dog, at der sker en jævn stigning i antallet af personer, derårligt kommer på landets skadestuer som følge af en forgiftning med illegale stoffer.Især de centralstimulerende stoffer er forgiftningsårsag blandt de helt unge, mens opio-ider, herunder heroin og metadon, er forgiftningsårsag blandt de lidt ældre.

dighederne. Derfor er hiv-testning frivillig, og hiv-smittede rapporteres anonymt. Ihiv-meldesystemet indgår køn, alder, oplysninger om eventuel tidligere hiv-test ogrisikoadfærd samt formodet smittemåde. Aids anmeldes med personoplysninger. Itabel 6.2.1 i annekset ses antallet af anmeldte nypåviste hiv-positive og heraf antal-let af intravenøse stofmisbrugere de sidste ti år12. Antallet af nypåviste hiv-positivehar varieret fra år til år, og det samme gælder antallet af smittede, hvor smittekildenantages at være intravenøst stofmisbrug. I 2011 var 4 % (10 personer) af de nydiag-nostiserede hiv-positive intravenøse stofmisbrugere. Andelen har ligget på mellem 4og 11 % de sidste ti år.Andelen af nyanmeldte aids-tilfælde, hvor smittekilden anses at være intravenøststofmisbrug, har ligget relativt stabilt omkring 10 %. I 2011 var 9 % af de anmeldteaids-tilfælde fundet hos intravenøse stofbrugere, hvilket udgjorde 5 ud af i alt 58personer.

Hepatitis A, B og CTrods mindre udsving synes der de senere år at være sket et fald i antallet af re-gistrerede tilfælde af akut hepatitis i hele befolkningen (tabel 6.2.2. i annekset).I perioden har andelen af akutte hepatitis-tilfælde, hvor den smittede har væretintravenøs stofmisbruger, ligget under eller omkring 1 % for hepatitis A, varieretmellem 0 og 32 % for akut hepatitis B, og mellem 0 til 85 % for akut hepatitisC. Til gengæld har andelen af personer anmeldt med kronisk hepatitis C på basisaf intravenøst stofmisbrug ligget forholdsvist stabilt mellem 67-75 %. Antallet afanmeldte tilfælde af akut hepatitis B og C er få i Danmark, derfor skal de storeudsving i andelen, der kan tilskrives intravenøst stofmisbrug, læses med forbehold.Da hepatitis C oftest er asymptomatisk i den akutte fase, er de anmeldte tilfældegivetvis underestimeret.Undersøgelser over udbredelse af infektionssygdommeSom led i kvalificering, harmonisering og kortlægning af forekomsten af infektions-sygdomme blandt stofmisbrugere i EU har Sundhedsstyrelsen i perioden 2004-2008støttet et forskningsprojekt til undersøgelse af udbredelsen af infektionssygdommeblandt stofmisbrugere (Christensen et al 2006)13. Der er undersøgt for forekomstenaf hiv og hepatitis B og C blandt de narkotikarelaterede dødsfald (ca. 250 årligt), sombliver registreret i Rigspolitiets register.Analyseresultater fra den 5-årige undersøgelse har vist, at forekomsten af hepatitisB og C blandt stofmisbrugere over de senere år er nogenlunde konstant og muligvisfaldende, samt at forekomsten af hiv blandt stofmisbrugere er uændret og relativt lav.Afhængigt af undersøgelsesår var ca. halvdelen af de undersøgte positive for antistoffermod hepatitis C, mens ca. 1/4 var positive for hepatitis B (anti-HBc), og 1/4 var be-skyttet mod hepatitis B (anti-HBs positive). Hiv infektion i undersøgelsespopulationenvar nogenlunde uændret i perioden og under 4 %.

6.3 Andre stofrelaterede helbredsproblemerIkke fatale forgiftninger med illegale stofferUdtrækket fra Landspatientregisteret (LPR) omfatter sygehuskontakter med forgift-ning som aktionsdiagnose registreret på landets offentlige eller private somatiske ellerpsykiatriske sygehuse. Kontakten indbefatter skadestuebesøg samt indlæggelser, hvorpatienten ikke er blevet overflyttet fra en skadestue.Af tabel 6.3.1 i annekset fremgår omfanget og udviklingen af de registrerede forgift-ninger med de forskellige illegale stoffer fra 2002 til 2011. Fra 2010 er der benyttet etandet udtrækskriterium end i tidligere år. Opgørelsesmåden før og efter 2010 er såle-des ikke identiske. En formodet underrapportering af forgiftningerne gennem årenebetyder, at der er tale om en minimumsopgørelse.Der er årligt registreret mellem 1163 og 1880 forgiftninger med illegale stoffer fra2002 tilAntal stofmisbrugere i behandlingstigende tendens fra 1163 forgiftninger i 2004 til 18802011. Fra 2004 ses en18.000forgiftninger i 2011, hvilket svarer til en stigning på 61 % i perioden. Antallet af for-16.000giftninger i 2010 og 2011 er dog stabilt. Stigningen gennem årene skyldes forgiftning14.000med heroin eller andre opioider eller centralstimulerende stoffer – især amfetamin ogkokain. Tallene er som nævnt usikre og skal læses med forbehold på grund af diagno-12.000stiske og andre fejlkilder.10.000

Psykisk sygdomHeroin350Psykiske lidelser hos stofmisbrugere er velkendt, idet stofmisbrug ofte optræder sam-Andre opioider300men med egentlig psykisk sygdom eller psykiske problemer i form af panikreaktioner,Metadon250angstanfald, depressioner og personlighedsforstyrrelser og lign.I 2011 blev i alt 5687 personer indlagt på psykiatriske hospitaler med en stofrelateret150Amfetaminhoved- eller bidiagnose (dobbeltdiagnose). Dette er flere end i 2010, hvor antallet var1005010 personer. I de senere år er der er sket en jævn stigning i antallet af indlagte påKokain50psykiatriske hospitaler med en stofrelateret diagnose, dog med årlige udsving (se tabel0Andre central-6.3.4. og 6.3.5. i2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011annekset).20022003stimulerende stofferCannabisEcstasy

700Forskellene mellem tallene i Rigspolitiets register og Statens SeruminstitutshypnotikaSedativa /Dødsår-sagsregister skyldes både forskelle i dødsfaldspopulationer og forskelle i definitioner af600Kokainet narkotikarelateret dødsfald. Eksempelvis findes i Rigspolitiets register kun dødsfald,500Andre centralstimulerendehvor der er foretaget medikolegalt ligsyn, hvorimod alle dødsfald i Danmarkkokainregistreresstoffer end400i Seruminstituttets dødsårsagsregister.Hallucinogener300OpløsningsmidlerDe tal, som det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA, årligt offentlig-200Multiplenationalegør over de narkotikarelaterede dødsfald i EU, er hovedsageligt udtræk fraeller andrepsykoaktive stoffer100dødsårsagsregistre (som det er fra Danmark), og benævnes som den ”nationale defini-tion”. På den baggrund bør sammenligninger med andre europæiske lande baseres på0data2002Statens Seruminstituts Dødsårsagsregister. I en2011fra2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010dansk sammenhæng er Rigs-politiets register over narkotikarelaterede dødsfald imidlertid en vigtig kilde til beskri-velsen af udviklingen over tid og indeholder blandt andet specifikke oplysninger om2500forgiftninger, som ikke umiddelbart kan udtrækkes fra Dødsårsagsregisteret.OpioiderCannabisOpgørelse, baseret på Dødsårsagsregisteret2000Sedativa / hypnotikaI opgørelsen fra Dødsårsagsregisteret er den europæiske definition af de narkoti-karelatere de dødsfald anvendt (EMCDDA 2005). Her medregnes dødsfald, derKokain1500er kodet som dødsfald som følge af skadelig brug af stoffer ellerAndre centralstimulerendeafhængighed ogstofpsykoser, samt dødsfald som følge af forgiftning (tilsigtet ogstoffer end kokainutilsigtet forgift-Hallucinogener1000ning). Dødsfald som følge af trafikulykker eller andre uheld, hvor illegale stoffervar medvirkende, er ikke medtaget her, men derimod i Rigspolitiets register.Opløsningsmidler500Figur 6.4.1 viser udviklingen af narkotikarelaterede dødsfald registreret i Statens Serumpsykoaktive stoffer14Instituts Dødsårsagsregister for perioden 1995-2010 .02002200320042005200620072008200920102011Multiple eller andre

Opgørelse, baseret på Rigspolitiets registerFra250midten af 90´erne (figur 6.4.2) har antallet af dødsfald registreret i Rigspolitietsregister ligget nogenlunde konstant, dog med årlige udsving (se tabel 6.4.1 i annekset).200I 2011 blev der registreret 285 narkotikarelaterede dødsfald, og er dermed det højesteantal registrerede nogensinde. Af de 285 dødsfald var 81 % mænd (232) og 19 % var150kvinder (53).Gennemsnitsalderen ved død er i mange år steget. I 1993 var gennemsnitsalderen 33år, mens den i 2011 var 40,4 år, hhv. 39,6 år for mænd og 43,9 år for kvinder. Andelen50af unge under 30 år udgjorde 19 % af samtlige narkotikarelaterede dødsfald i 2011(andelen var 22 % i 2010).01996199519970603199900199808092020102009100

Tabel 6.4.3. viser udviklingen i de forskellige forgiftningsdødsfald i årene 1991, 1997,og fra 2004 og frem til 2011. Overordnet tegner forgiftninger med opioider (heroin/morfin og metadon) sig i alle årene for hovedparten af dødsfaldene.Fra 90´erne til i dag ses dog en markant ændring af forgiftningsmønsteret, idet derinden for gruppen af forgiftninger med opioider er tale om et fald i den andel, hvorforgiftning med heroin/morfin angives som den primære årsag, mens der er en tilsva-rende stigning i andelen af dødsfald, hvor forgiftning med metadon angives som denprimære årsag. Endelig har der siden 1997 været en stigning i andelen af dødsfald,hvor forgiftning med ”andet” er angivet som den primære årsag. Andelen har dogligget stabilt de seneste år. Gruppen af ”andet” indeholder stoffer såsom amfetamin,kokain og andre (stærke) opioider. I 2011 var der under kategorien ”andet” blandt an-det følgende forgiftningsdødsfald; andre opioider (stærke) (5), amfetamin (4), kokain(4), ecstasy og ecstasy lignende stoffer (2), dextropropoxylen (1), andet fx GHB ellerketamin (1).Det bør fremhæves, at det stof, som angives i venstre kolonne i tabel 6.4.3., er det stof,som retsmedicinerne klassificerer som hovedårsag til forgiftningen. I langt de flesteforgiftningsdødsfald er der tale om, at flere stoffer samtidig medvirker til forgiftningen– det vil sige, at mere end ét stof blev fundet i en dødelig dosis. Andre stoffer, som ogsåkan påvises hos den afdøde, såsom benzodizepiner, alkohol m.m., registreres også. Inedenstående figur 6.4.3 ses antallet af stoffer, både dem i dødelig dosis og andre, sompåvises i blodet hos de afdøde, fordelt på forskellige aldersgrupper.

Som figuren viser, påvistes i gennemsnit mere end 3 forskellige stoffer blandt samtlige90dødsfald, hvilket dokumenterer et udbredt blandingsbrug blandt dem, der dør. Dette200780gælder også blandt de helt unge. Det hyppigst påviste stof blandt samtlige narkotikare-20082009laterede dødsfald er benzodiazepiner (64 pct.), efterfulgt af metadon (58 pct.) og hash702010(36,5 pct.).6050Geografisk udvikling 40Af de 285 narkotikarelaterede dødsfald i 2011 er 114, 107 og 67 undersøgt og rap-porteret fra henholdsvis de retsmedicinske afdelinger/institutter i Århus, København30og Odense. I de senere år er der set flere narkotikarelaterede dødsfald i Jylland end på20Sjælland, og færrest på Fyn.100Udviklingen i samtlige antal narkotikarelaterede dødsfald for perioden 2007 – 2011NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenSjællandKbh.kommunefordelt på regioner samt Københavns Kommune ses af figur 6.4.4. nedenfor. Opgørel-sen er baseret på den bopælskommune, stofmisbrugeren var registreret i på dødstids-punktet, og ikke hvor dødsfaldet fandt sted.0

7 undhedsfaglige og skadereducerende Sindsatser7.1 IndledningMisbrug af rusmidler har meget ofte alvorlige akutte og kroniske sundhedsmæssigekonsekvenser. Ud over at omfatte fysiske og psykiske helbredsskader kan misbrugetvære livstruende.Stofmisbrugere har en stærk øget forekomst af psykiatriske lidelser, og psykisk syge pa-tienter bruger i betydeligt omfang rusmidler. En psykiatrisk lidelse kan gøre det sværtat gennemføre en behandling for stofproblemer, og et stofmisbrug kan vedligeholdeog forværre en psykiatrisk grundlidelse. Oftest er der tale om komplekse tilstande ogårsagssammenhænge.Stofmisbrugere har også en stærkt øget somatisk sygelighed samt meget højeredødelighed end baggrundsbefolkningen. Mange sygdomme, som stofbrugerenpådrager sig, opstår som følge af ikke-steril og skadevoldende intravenøst indtag, detgælder således de smitsomme sygdomme leverbetændelser og hiv. Hertil kommerhyppige sygdomme blandt stofbrugere i form af blodpropper og blodforgiftninger,hjerteklapbetændelse og kredsløbslidelser. Andre lidelser som fx tandsygdomme,traumer, lungesygdomme, TB og underlivssygdomme ses også ofte hos brugerne.Disse lidelser skyldes de særlige levekår og den livsstil, som ofte ses i forbindelse medstofmisbrug.Stofmisbrug er i mange tilfælde en langvarig eller kronisk tilstand, og helbredelse iform af stoffrihed kan langt fra altid forventes af stofmisbrugere med et langvarigtsvært misbrug. Skadesreduktion og særlige målrettede sundhedsfaglige tilbud er derfori høj grad en integreret del af behandlingen.Med satspuljeaftalerne er der de senere år afsat midler til iværksættelse af en rækkeforskellige sundhedsfaglige tilbud og skadereducerende tiltag til stofmisbrugerne i oguden for det etablerede behandlingssystem.

7.2 Forebyggelse af forgiftninger og narkotikarelaterede dødsfaldMange læger har et utilstrækkeligt kendskab til akutte rusmiddelforgiftninger, som isæroptræder ved et blandingsmisbrug af stoffer. Sundhedsstyrelsen udgiver derfor i 2012en vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger med en beskrivelse afde kliniske billeder og behandlingsprincipper. Vejledningen skal kvalitetssikre densundhedsfaglige behandling, således at behandlingen af akutte forgiftninger optimeresbedst muligt.For også at sikre lægers kendskab til virkninger og skadevirkninger af kokain ogandre centralstimulerende stoffer udgiver Sundhedsstyrelsens endvidere i 2012 envejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimu-lerende stoffer.

StofindtagelsesrumMed vedtagelsen af lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om euforiserendestoffer er der indført mulighed for, at kommunerne som led i deres samlede tilbud tilstofmisbrugere kan oprette stofindtagelsesrum. Ønsker kommunen at oprette stofind-tagelsesrum, skal kommunalbestyrelsen ansøge Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse herom.Formålet med at give kommunerne mulighed for at oprette stofindtagelsesrum er,at disse kan indgå som en skadesreducerende del af kommunens samlede tilbud tilstofmisbrugere. Stofindtagelsesrummene skal således medvirke til at nedbringe dø-deligheden og forbedre de sundhedsmæssige forhold for stofmisbrugerne. Samtidigantages det, at stofindtagelsesrum vil kunne medvirke til at reducere gener for beboerei områder, som er belastede af stofmisbrug. Målgruppen for stofindtagelsesrummeneer personer på 18 år og derover med en stærk afhængighed som følge af et længere ogvedvarende misbrug af euforiserende stoffer.Stofindtagelsesrummene skal fungere som et lavtærskeltilbud og skal indrettes efterlokale behov. Kommunen tager derfor stilling til fx adgangen til stofindtagelsesrum,kapacitet, personale, kontrol, stoftyper og indtagelsesmåder samt ordensregler mv.Denne stillingtagen bør ske i samarbejde med politi, lokalsamfund og så vidt muligt deberørte stofmisbrugere. Der skal i forbindelse med stofindtagelsesrummet være adgangtil relevante sociale- og sundhedsfaglige tilbud. Stofindtagelsesrummene skal beman-des af kvalificeret personale, som bl.a. skal overvåge stofindtagelsen. Overvågning afstofindtagelsen, udlevering af udstyr til brug for indtagelsen og vejledning herom, er,i stofindtagelsesrummene, ikke at betragte som behandling omfattet af sundhedsloveneller som virksomhed omfattet af autorisationsloven (Indenrigs- og Sundhedsministeri-et 2011). Derimod vil fx førstehjælp, der ydes som følge af en overdosis eller sundheds-faglige tilbud, der knyttes til stofindtagelsesrummene, være omfattet af sundhedslovenog autorisationsloven.Det forudsættes, at besiddelse til eget forbrug i umiddelbar nærhed af et kommunaltstofindtagelsesrum, ikke strafforfølges, konfiskeres eller beslaglægges. Det er politietsvurdering, om der er tale om besiddelse til eget forbrug.

Forsøg med Naloxon Sundhedsrummet og Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere igangsatte i marts 2010et projekt for at forebygge overdosisdødsfald blandt stofmisbrugere. Projektets formålvar at undersøge, om udlevering af Naloxon til en gruppe uddannede stofmisbrugerefra lokalområdet kunne være med til at nedbringe antallet af tilfælde med overdoser.Projektet blev igangsat efter inspiration fra andre større byer i Europa og USA, hvorder er opnået gode erfaringer med en lignende indsats.Et overdosis-kit med udstyr til genoplivning samt tre doser af modgiften Naloxonuddeltes til de deltagende stofmisbrugere, der blev registrerede som den ordinerendelæges medhjælp, og instruerede i ansvar ved delegation af behandlingskompetence.Deltagerne var derudover på kursus i indgivelse af Naloxon, genoplivning, tilkaldelseaf ambulance, mv.

7.3 orebyggelse og behandling af stofrelaterede FinfektionssygdommeAlle personer med et stofmisbrug tilbydes vaccination mod hepatitis A og B.Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2007 en handlingsplan til forebyggelse af hepatitisC. Planens gennemførelse blev finansieret af satspuljeaftale i 2006. I handlingsplanenanbefales, at kommunerne skal sikre, at målgruppen systematisk bliver tilbudt fore-byggende foranstaltninger, screening for hepatitis A, B, C og hiv samt får tilbud omvaccination mod hepatitis A og B ved behov. Målgruppen er alle intravenøse stofmis-brugere, der er indskrevet i behandling, og stofmisbrugere, der kun en enkelt gang harinjiceret sig, og dermed måske ikke opfatter sig som intravenøs stofbruger. Stofmisbru-gere der har udvist risikoadfærd i øvrigt kan også tilhøre målgruppen.Handlingsplanens tilsigtede effekt er både primær og sekundær forebyggelse, idetscreening og rådgivning skal bevidstgøre både smittede og ikke smittede om smitte-risikoen generelt. Desuden vil behandling af smittede eliminere risikoen for, at dissestofmisbrugere overfører virus til ikke smittede. Alle stofmisbrugere skal, hvis deikke er immune, tilbydes vaccination mod hepatitis A og B. Beskyttelse mod hepa-titis A og B reducerer yderligere risikoen for forværring af tilstanden hos hepatitis Csmittede.I forlængelse af handlingsplanen har Sundhedsstyrelsen pr. 1. januar 2011 etableretet indberetningssystem, www.stofmisbrugsdatabasen.dk, til brug for monitorering afkommunernes indsats og ydelser.

SprøjteudleveringsordningerKL har på baggrund af en anmodning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse isommeren 2009 undersøgt udbredelsen af sprøjtebytteordninger i landets kommuner.KL har i redegørelsen konkluderet, at antallet af stofmisbrugere, som har adgang tilrene sprøjter og kanyler, er højt. Dette skyldes, at alle de store kommuner, som har etrelativt stort antal stofmisbrugere, udleverer rent værktøj. Undersøgelsen er ikke opdeltpå kommuneniveau, men KL har vurderet, at undersøgelsen giver et dækkende billedeaf kommunernes praksis.Udleveringen af sprøjter og kanyler foregår typisk via behandlingsinstitutioner, delokale apoteker, væresteder/varmestuer eller herberger. Nogle få steder er opsat auto-mater.Kommunerne er ikke lovmæssigt forpligtet til at udlevere sprøjter og kanyler til stof-misbrugere. Dog har de fleste kommuner en praksis herfor. Udgifter til udlevering af

Sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugereSatspuljepartierne har i alt afsat 28 mio. kr. over fire år (2006-2009) til oprettelse afsærligt målrettede sundhedsfaglige tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere. Ikkealle projekterne i puljen er afsluttede inden for tidsrammen, og de igangværende pro-jekter er derfor forlænget til og med 2011.Formålet med projekterne er at forbedre helbredstilstanden blandt stofmisbrugeregenerelt ved at øge adgangen til relevante sundhedstilbud og ved at forbedre sundheds-tilstanden hos de hjemløse stofmisbrugere. Midlerne fra puljen er tildelt København,Odense, Esbjerg, Århus og Guldborgssund Kommuner. Erfaringerne i projekterne harvist, at stofmisbrugerne har benyttet tilbuddene, selv om de i udgangspunktet ofte harmistillid både til sundhedssystemet og til de sundhedsprofessionelle. Gennem projek-ternes arbejde er der skabt en brobygning mellem den socialfaglige gadeplansindsatsog den sundhedsfaglige indsats til det almindelige sundhedsvæsen, hvor de hårdestbelastede stofbrugere løbende har behandlingsbehov.I Københavns Kommune har man til den samme målgruppe etableret en sundheds- ogsocialfaglig klinik (Sundhedsrummet), hvor der tilbydes behandling af akutte skader,etableres kontakt til sundhedsvæsenet, og hvor der udbydes mere generelle sygdoms-forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter.

Sundhedsfremme og forebyggelse på værestederneI satspuljeaftalen i 2006 blev der afsat 22,5 mio. kr. over en tre-årig periode (2007-2010) til at styrke sundhedsfremme og forebyggelse for de mest udsatte alkohol- ogstofmisbrugere samt hjemløse. Puljens overordnede formål var at sikre de mest udsattenødvendig sundhedsfaglig behandling samt at afprøve og udvikle metoder til at op-spore og fastholde dem i offentlige tilbud.Fredericia, Herlev, Langeland, Nakskov, Odense, Randers, Silkeborg og AalborgKommuner fik tildelt midler fra puljen. Projekterne tog udgangspunkt i et samarbejdemellem kommuner og væresteder, og der er arbejdet overordnet med direkte sundheds-fremmende aktiviteter.Projekterne afsluttedes i 2011. I den 3 årige projektperiode lykkedes det i alle pro-jekterne at integrere sundhed som en naturlig del af dagligdagen på værestederne og imisbrugscentrene.

Hovedparten af brugerne fik gennemført en helbredsundersøgelse samt en opfølgendeundersøgelse eller en helbredssamtale. Der var stor efterspørgsel på disse tilbud ogandre tilbud som f.eks. madordninger, motionsaktiviteter og rygestop.Evaluering viser, at tilstedeværelsen af sundhedsfaglige medarbejdere på væresteder ermed til at kvalificere det sociale arbejde. Derudover har den sundhedsfaglige medar-bejder været brugerens primære adgang til det etablerede sundhedssystem. Endelighar den sundhedsfaglige medarbejder været en ressource for de sociale medarbejdere.Resultaterne viser, at næsten 90 % af samtlige brugere har været i kontakt med enpraktiserende læge i løbet af projektperioden, hvilket er en stigning på ca. 20 % frastartmålingen. Ligeledes viser resultaterne en generel stigning i tilliden til sundhedsvæ-senet og et fald i afbrudte patientforløb.Slutevalueringen af modelprojekter for gruppen af de socialt udsatte stof- og alkohol-misbrugere samt hjemløse findes på www.sst.dk.

Landsdækkende familieambulatorierMed finansloven for 2008 blev der afsat i alt 126,3 mio. kr. over fire år (2010-2013) tiletablering af regionale familieambulatoriefunktioner i sygehusregi i alle fem regioner.Herefter videreføres 28,5 mio. kr. som en permanent bevilling.Familieambulatorierne skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret løsning for moren,barnet og evt. partner og søskendebørn. Indsatsen har til formål at forebygge medfødteskader og sygdomme samt opvækstbetingede udviklingsproblemer og omsorgssvigt hosbørn af kvinder med rusmiddelproblemer.I finansloven for 2008 blev der samtidig afsat midler til oprettelse af en rådgivnings-funktion for de nye familieambulatorier. Rådgivningsfunktionen blev etableret i april2009 som Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn.Videnscentret varetager sekretariatsfunktionen for en tværregional koordinations-gruppe, der skal sikre udarbejdelsen af fælles faglige retningslinjer mv. Videnscenteretarbejder endvidere med etableringen af en fælles klinisk database for familieambulato-rierne og med et projekt, der skal opkvalificere sundhedsplejerskerne.Der vil både blive udarbejdet en evaluering af de fem regionale familieambulatorier ogen evaluering af rådgivningsfunktionen/videnscenteret.Hele vejledningen for familieambulatorierne kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemme-side www.sst.dk. Videnscentrets hjemmeside er www.familieambulatoriet.dk.

over for gruppen af de socialt mest udsatte patienter, som indlægges på somatiskehospitaler eller på et psykiatrisk center med henblik på at styrke et godt patientforløb.Projektet omfatter således personer med problematisk stofmisbrug og/eller alkoholfor-brug, hjemløse, personer med dobbeltdiagnoser og prostituerede og har fokus på bedresammenhæng i behandlingen fra indlæggelse og til kommunen tager over.Baggrunden for projektet er, at personer med et stofmisbrug ofte har et problematiskog utilstrækkeligt indlæggelsesforløb. Personalet har ikke de fornødne redskaber til athåndtere de komplekse problemstillinger, som knytter sig til patienter med et stofmis-brug, og patienterne opleves som besværlige.Der er ansat en socialsygeplejerske på hvert af de fire steder. Socialsygeplejersken erpatientens talerør over for personalet. Det indebærer bl.a. at lægge en plan for dengode udskrivelse og formidle kontakt til behandlingsinstitutioner, sygeplejeklinik ellerherberg. I forhold til personalet giver socialsygeplejersken sparring om patientforløb,underviser og holdningsbearbejder. Resultater fra midtvejsevalueringen 2011 viser at:• Samarbejdet mellem målgruppen og personalet på sygehusene opleves som mar-kant bedre• Socialsygeplejersken har været tilknyttet 450 forløb i somatikken og 226 patient-forløb i psykiatrien• Socialsygeplejerskens specialviden om f.eks. medicinering er med til at gøreindlæggelsen bedre• Socialsygeplejerskens kendskab til institutioner og tilbud har givet udskrivelsenet kvalitetsløft• Der er i 370 tilfælde etableret kontakt til forskellige kommunale instanser efterudskrivelse. 20 patienter er udskrevet uden opfølgningskontakt• Personalet angiver at have fået mere viden om målgruppen, relaterede problemerog konflikthåndtering

8 ociale sammenhænge og social Sintegration8.1 IndledningStofmisbrugere i behandling har oftest andre problemer end selve misbruget af stoffer.Det kan f.eks. være problemer med bolig, familie, beskæftigelse eller økonomi. Derforiværksættes der ofte flere sociale initiativer før, sideløbende og efter en behandlings-indsats. Helhedsorientering og koordinering på tværs af forvaltninger, indsatser ogsektorer er således centrale forudsætninger for hjælpen til socialt udsatte borgere medkomplekse problemer.Formålet med sociale indsatser over for målgruppen er, at den kommunale myndighedskal tilbyde særlige indsatser, som dels kan medvirke til at forebygge en forværring afproblemerne for den enkelte, dels forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion,udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt endelig tilrettelægge en helhedsorienteretindsats afpasset den enkeltes særlige behov.Med kompleksiteten af de indbyrdes afhængige problemer, som mennesker medstofmisbrug ofte har, vil en indsats målrettet en problemstilling ofte også indvirke påen anden problemstilling. Fx kan hjælp i forhold til at få en bolig betyde, at det bliverlettere at gøre noget ved forbruget af rusmidler. Samtidig kan det være nødvendigt ativærksætte flere indsatser samtidig, hvis noget skal lykkes. Det kan fx være, at borge-ren, der er hjulpet i bolig, kun kan fastholde boligen, hvis der også bliver iværksat enindsats i forhold til hans forbrug af rusmidler.Den sociale handleplan er de kommunale myndigheders redskab til at sikre, at den socialeindsats er sammenhængende og tager højde for helhedsperspektivet omkring den enkelte.Den kommunale sagsbehandler har i den enkelte sag ansvaret for koordinering og kon-tinuitet i indsatserne. Den sociale handleplan kan som redskab bruges til at sikre klarhedover de forpligtelser, der fordeler sig på de involverede personer, instanser og forvaltnings-grene. Arbejdet med den sociale handleplan tilrettelægges på en måde, der understøtter,at borgeren inddrages i sagsbehandlingen. I alle sager hvor der tildeles ydelser af længerevarighed, fx stofmisbrugsbehandling, skal der løbende følges op på den sociale indsats.

Langt fra alle stofmisbrugere i Danmark er i behandling for deres misbrug. Dels er derstofmisbrugere, derikke profiterer af behandlingssystemet.Det kan f.eks. være sindsli-dende med et omfattende og kaotisk blandingsmisbrug, som er mere marginaliseredeend de stofmisbrugere, der indgår i behandling. Den igangværende undersøgelse afsocialt marginaliserede med kaotisk blandingsmisbrug, beskrevet i kapitel 5.4, skalafdække hvilke problemstillinger og behov for støtte denne målgruppe har. Hertil erder misbrugere,der ikke ønsker at anvende behandlingssystemet,fordi de ikke definerersig selv som misbrugere og/eller ikke ønsker at blive registreret. Det igangværende for-søgsprojekt med tilbud om anonym behandling for hash og kokainmisbrug, beskreveti kapitel 5.4, har til formål at belyse, hvorvidt det er muligt at få denne målgruppe tilat søge behandling, hvis der er mulighed for anonymitet. Endelig er der misbrugere,der ophører med deres misbrug uden hjælp fra behandlingstilbud.På stofmisbrugsområdetfindes ikke meget viden om denne gruppe, hverken i forhold til størrelse eller faktorer,der fører til ophør. Men forskning viser, at personer, der kommer ud af misbrug udenbehandling, generelt har mere stabilitet omkring netværk, arbejde osv. end personer,der søger behandling for deres misbrug (Hecksher 2007).

Børn og unge anbragt uden for hjemmet Ankestyrelsen har som led i anbringelsesreformen fra 1. januar 2006 fået ansvaret forat føre statistik over de afgørelser, der træffes vedrørende børn og unge, der anbrin-ges uden for eget hjem. Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af alleafgørelser om anbringelser af børn og unge. Indberetningspligten indebærer forskelligegrundoplysninger om barnet/den unge og om den udslagsgivende årsag til anbringel-sen såsom misbrug (både stof- og alkoholmisbrug) hos forældrene eller hos børnene/deunge selv (Ankestyrelsen 2011).I 2010 blev der truffet afgørelser om anbringelse af 2.805 børn og unge. 65 % af dissevar mellem 12 og 17 år, mens 13 % var børn under 3 år. Ved udgangen af 2010 varder anbragt i alt 12.565 børn og unge mellem 0-17 år uden for hjemmet.Som nævnt har kommunerne indberettet de udslagsgivende årsager til anbringelsen, ogofte er der flere årsager til en anbringelse. Statistikken viser, at stof-/alkoholproblemer ihjemmet/hos forældrene i 2010 var udslagsgivende for anbringelsen i 18 % af sagerne.Når der ses på de udslagsgivende anbringelsesårsager hos barnet/den unge selv, gælderdet, at stof-/alkoholproblemer i 2010 var årsag i 10 % af sagerne. Disse tal adskiller sigstort set ikke fra 2009.

havde et misbrug afnarkotika, alkohol eller medicin.Hertil kommer, at 44 % af dehjemløse selv oplyser at lide af en psykisk sygdom, og 29 % af de hjemløse oplyser atlide af både psykisk sygdom og misbrug. For en del af de hjemløse opgjordes misbrugog psykisk sygdom som væsentlige årsager til hjemløshed (Lauritsen et al 2011).Der er etableret en række tilbud, både af midlertidig og permanent karakter, der skalstøtte stofmisbrugere i at få etableret en stabil boligsituation. Forsorgshjem er midlertidigebotilbud for hjemløse med særlige sociale problemer. Forsorgshjemmene har – udover atvære et botilbud – tilbud om botræning, som forbereder og støtter beboerne i at kunnefungere i egen bolig efter udflytning. Derudover har kommunerne mulighed for at indgåaftaler med almene boligorganisationer om at leje ledige almenboliger som udslusnings-boliger. Disse boliger kan tilbydes stofmisbrugere, som fx har opholdt sig på forsorgshjem,døgnbehandlingstilbud eller i andet botilbud. For borgere, der ikke kan rummes eller ikkefinder sig tilrette i traditionelle boligformer på trods af den sociale støtte, er der etableretsærlige boliger efter almenboligloven, de såkaldt ”skæve boliger”. Hertil kommer ”alter-native plejehjem”, som er botilbud til længerevarende ophold til bl.a. stofmisbrugere, derikke kan klare sig i eget hjem, og som ikke kan rummes på almindelige plejehjem forældre borgere på grund af misbrug, demens eller anden problematisk adfærd. De ”alterna-tive plejehjem” er ofte etableret i tilknytning til et forsorgshjem.I august 2007 blev der lanceret en hjemløsestrategi. Hjemløsestrategien er forlængetfrem til sommeren 2013 og afsluttes med en tværgående evaluering af indsatserne.Strategien tager udgangspunkt i Housing First princippet15. Det overordnede formålmed hjemløsestrategien er at bidrage til at nedbringe hjemløsheden i Danmark. Understrategien er der formuleret fire langsigtede mål:• Ingen borgere skal leve et liv på gaden.Her er fokus på at styrke det opsøgendeog opsporende arbejde med henblik på at give gruppen af ”gadesovere” alterna-tive tilbud til at sove i det fri. Derudover er det vigtigt at sikre et bedre flow igen-nem forsorgshjemmene, så ”gadesoverne” kan få en plads, hvis de ønsker det.• Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilby-des andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven.Unge bør ikkevære henvist til en plads på et forsorgshjem eller herberg, hvor de risikerer atblive fanget i en længerevarende marginaliserings- og udstødelsesproces. Der skalskabes mulighed for, at disse unge kan få en god start på voksenlivet med bolig,uddannelse og arbejde. Det forudsætter en koordineret indsats, hvor alle elemen-ter i den unges forhold inddrages.• Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder forborgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte.For atsikre en hurtigere udslusning er det vigtigt, at bostøtte i egen bolig styrkes, og atman samtidig udbygger omfanget af skæve boliger, udslusningsboliger, midlerti-dige kommunale botilbud og bofællesskaber.15 I Housing First tilgangen ses en tidlig stabilisering af den hjemløses boligsituation kombineret med individuel social støtte som et vigtigt element i en recovery-proces. Den individuelle støtte forsøges opnået gennem en række støtteforanstaltninger, fx praktisk bostøtte, hjælp til at håndtere kontakt til offentlige myndigheder, stabilisering af økonomi, behandlingstilbud og lig-nende. Det vægtes i den forbindelse højt, at indsatsen bliver helhedsorienteret og sammenhængende rettet mod den enkeltes konkrete behov.

Uddannelses- og aktiveringstilbudMange stofmisbrugere har en baggrund med ustabile skoleforløb og har ringe grund-læggende skolekundskaber, når de forlader skolen. Der er i Danmark gode mulighederfor at indhente forsømte skolekundskaber efter, at man har forladt skolen. Ansvaretfor det ordinære uddannelsessystem er fordelt på flere ministerier alt efter uddan-nelsesniveau og type. Da en stor del af misbrugerne har et lavere uddannelsesniveauend gennemsnittet, vil de forskellige tilbud om voksenuddannelse, som ligger i regi afMinisteriet for Børn og Undervisning, være relevante. Her kan nævnes Almen Voksen-uddannelse (AVU) og Forberedende Voksenundervisning (FVU), som begge er tilbud,der kompenserer for manglende grundskoleuddannelse.I beskæftigelsesministerielt regi er der mulighed for at give ledige en række uddan-nelses- og aktiveringstilbud for at forbedre borgernes mulighed for at blive selvforsør-gende, herunder fx vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse medløntilskud og revalidering. Arbejdsløse stofmisbrugere der ikke er i stand til at deltagei beskæftigelsesmæssige tilbud, kan efter serviceloven gives et aktivitets- og samværstil-bud. Formålet er støtte til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder elleraf livsvilkårene. Aktivitets- og samværstilbuddene finder ofte sted på væresteder, som erbeskrevet nedenfor.

BeskæftigelseUddannelses- og aktiveringstilbuddene, som beskrevet ovenfor, har alle som formål atbringe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet, så de bliver i stand til (på sigt) at for-sørge sig selv. Tidligere stofmisbrugere tilbydes typisk samme beskæftigelsesfremmendetilbud som andre kontanthjælpsmodtagere eller ledige. Det samme gælder aktivestofmisbrugere, idet der her er mulighed for, at beskæftigelsesindsatsen foregår paralleltmed misbrugsbehandlingen. Stofmisbrugere i længerevarende substitutionsbehandlingtilbydes dog overvejende aktivitets- og samværstilbud, også her ofte i tilknytning til enbehandlingsinstitution eller et værested.Til borgere, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkårpå arbejdsmarkedet, og som ikke kan udnytte tilbuddene efter anden lovgivning, skalkommunerne tilbyde beskyttet beskæftigelse. Hvor ”beskyttet beskæftigelse” tidligerevar betegnelsen for beskæftigelsesaktiviteter, der blev organiseret på beskyttede værkste-der, omfatter ”beskyttet beskæftigelse” nu også beskæftigelse, der kan organiseres underandre organisatoriske rammer. Det kan være i tilknytning til boformer, forsorgshjem,væresteder, varmestuer og sociale cafeer mv. Der kan også organiseres beskyttet beskæf-tigelse i private virksomheder – både på individuelt plan og for en gruppe af borgere.Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til per-soner med særlige sociale problemer. Tilbuddene skal tilrettelægges, så de understøtter, atden enkelte borger på sigt kan få tættere tilknytning til det almindelige arbejdsmarked. Detkan f.eks. afklares, hvorvidt en person i beskyttet beskæftigelse gennem oplæring og uddan-

Stabile sociale relationerEn stor del af det sociale arbejde med stofmisbrugere foregår på væresteder. Væreste-der er et aktivitets- og samværstilbud forankret i serviceloven. Over 100 af Danmarksmange væresteder er organiserede i Landsforeningen af Væresteder. Der er især 3forskellige typer af væresteder målrettet stofmisbrugere. Dels er der etableret væreste-der, der henvender sig til en blandet gruppe af aktive stofmisbrugere, stofmisbrugerei substitutionsbehandling og tidligere stofmisbrugere (ca. halvdelen af værestederne),dels er etableret væresteder, der alene henvender sig til stofmisbrugere i substitutions-behandling, og som primært er etableret i forbindelse med misbrugscentre. Endelig erder etableret væresteder, der alene henvender sig til tidligere misbrugere.Værestederne kan have tilbud af udelukkende omsorgsmæssig karakter, men hvor derogså arbejdes med aktiverende og udviklende forløb. Mange væresteder udfører opsøgen-de arbejde. En del væresteder for aktive misbrugere tilbyder både sygepleje og mulighedfor rådgivning fra socialrådgivere eller andre professionelle. For tidligere misbrugere ska-ber værestedet mulighed for samvær og aktiviteter med ligestillede. Her er altså tale om etomsorgstilbud, hvis formål er at øge den enkelte brugers livskvalitet i hverdagen.

ØkonomiFrivillig gældsrådgivning skal muliggøre, at udsatte borgere kan modtage gratis rådgiv-ning om, hvordan de skal håndtere deres gæld og dermed få en mere stabil tilværelse.Målet med rådgivning er at bidrage til at udsatte borgere får et overblik over deresøkonomi, får lagt et budget og får lagt en realistisk plan for at afdrage på deres lån. Iforbindelse med udmøntning af satspuljen 2012 er der afsat 40 mio. kr. over 4 år tilfrivillig gældsrådgivning målrettet socialt udsatte borgere med gæld. Initiativet byggerpå erfaringerne fra et tilsvarende initiativ fra satspuljen i 2008, hvor 16 mio. kr. blevafsat til etablering af frivillig gældsrådgivning for socialt udsatte borgere med gæld.4.000 borgere modtog i perioden 2008-2012 gældsrådgivning.Yderligere sociale tilbudDer findes yderligere sociale tilbud, som målgruppen kan have gavn af, herunder mu-lighed for en støtte- og kontaktperson, socialpædagogisk bistand og personlig og prak-tisk hjælp. Kommunerne sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personermed sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer medsærlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Tilbud-det har til overordnet formål at styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholdekontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov. Herved skal borgeren gøres istand til at benytte samfundets muligheder og de øvrige etablerede tilbud. Kommuner-ne skal endvidere tilbyde personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller særlige sociale problemer, hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælptil udvikling af deres færdigheder.Stofmisbrugere kan endvidere have behov for hjemmehjælp. Kommunerne har pligt tilat sikre hjælp til personer, der pga. midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov for personlig hjælp/pleje ogpraktisk støtte til opgaver i hjemmet.

9.2 NarkotikakriminalitetNarkotikakriminalitet straffes efter lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191.Overtrædelser af lov om euforiserende stoffer straffes med bøde eller fængsel i indtil2 år. I forbindelse med straffastsættelsen lægges der afgørende vægt på, om stoffet erbestemt til eget forbrug, eller om stoffet er videreoverdraget eller bestemt til videre-overdragelse. Der lægges endvidere vægt på arten og mængden af stoffet. I tilfælde,hvor besiddelse af stoffet er led i et længere og vedvarende misbrug af euforiserendestoffer, kan der som alternativ til bødestraf meddeles en advarsel, såfremt sociale hen-syn taler for det.Straffelovens § 191 indeholder en skærpet strafferamme for kvalificerede overtrædelseraf lov om euforiserende stoffer. Er der således tale om overdragelse af euforiserendestoffer til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligtskærpende omstændigheder, kan straffen for overtrædelse af lov om euforiserende stof-fer stige til fængsel i indtil 10 år. Ved overdragelse af særlig farligt eller skadeligt stofkan straffen stige til fængsel i indtil 16 år.

Kørsel under påvirkning af euforiserende stofferKokain10.000AmfetaminIndtil den 1. juli 2007 var kørsel med euforiserende stoffer i blodet alene strafbart, hvisEcstasyføreren befandt sig i en sådan tilstand, at den pågældende var ude af stand til at føreHash8.000køretøjet på fuldt betryggende måde (føreevnekriteriet). Det betød i praksis, at straf-ansvar først kom på tale i tilfælde, hvor der kunne føres bevis for, at den pågældende6.000havde indtaget euforiserende stoffer og af den grund havde befundet sig i den oven-nævnte tilstand. For at løfte bevisbyrden var det bl.a. nødvendigt at foretage klinisk4.000undersøgelse af den mistænkte. Domfældelse stillede således betydelige krav til politietsefterforskning og anklagemyndighedens bevisførelse.2.000Den 1.0juli 2007 blev der ved en ændring af færdselsloven indført en nulgrænse for1998200020022004200620082010kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, som føreren ikke har indtageti henhold til en lovlig recept, eller som føreren har indtaget i henhold til, men ikke ioverensstemmelse med en lovlig recept. Efter de nye regler i færdselslovens § 54, stk.1, skal anklagemyndigheden alene bevise, at førerens blod – under eller efter kørslen –Antal indskrevneindeholdt bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er1600klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. For at øge politiets muligheder for at2003:Behandlings-opdage kørselgarantienpåvirkning af stoffer blev der med lovændringen endvidere indførtunder142914191400en mulighed for, at politiet selv kan gennemføre øjenundersøgelser samt sved- og1259spytprøver.1243122812001179

9.3 Behandling i fængslerneI Danmark er der 13 fængsler, 43 arresthuse/arrestafdelinger, 8 pensioner (halvvejs-huse) og 14 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed. I 2011 blev der i alt foretaget13.946 ny indsættelser i fængsler og arresthuse. 1.161 var kvinder og 12.785 varmænd.Der blev anmeldt 10.671 ubetingede frihedsstraffe til Kriminalforsorgen i 2011. Dom-mene repræsenterede en samlet idømt strafmasse på 72.287 måneder. 62 % af domme-ne var på 3 måneder eller derunder og udgjorde 13 % af strafmassen. 7 % af dommenevar på over 2 år og lagde beslag på 46 % af strafmassen.Langt hovedparten af de dømte udstår deres straf i de åbne og lukkede statsfængsler,mens en mindre del udstår straffen i et arresthus. Herudover kan frihedsstraffe i særligetilfælde udstås helt eller delvis i Kriminalforsorgens pensioner eller i institutioner uden forKriminalforsorgen. Det kan ske i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, hvis den dømteskønnes at have behov for særlig behandling eller pleje. I 2011 skete det i 204 tilfælde.I 2011 havde Kriminalforsorgen i gennemsnit en kapacitet på 4.134 pladser. Pladsernevar i gennemsnit belagt med 97,7 %, hvilket svarer til et belæg på 4.037 indsatte pr.dag. Heraf var 160 kvinder. Det gennemsnitlige daglige belæg af unge under 18 år var10,5. De indsatte fordelte sig med 908 i lukkede fængsler, 1.335 i åbne fængsler og1.794 i arresthusene, herunder Københavns Fængsler. Hovedparten af de indsatte iarresthusene og Københavns Fængsler var varetægtsarrestanter.På en bestemt dato – den 13. december 2011 – var 66 % af de dømte mellem 20 og39 år. 10 % havde domme på 3 måneder og derunder. 46 % afsonede domme på mel-lem 1 år og 5 år. 23 % var dømt for narkotikakriminalitet, 20 % for vold, 15 % forrøveri og 13 % for berigelseskriminalitet.

StofbehandlingenSiden 2007 har der været en behandlingsgaranti i fængslerne for indsatte stofmisbru-gere, som skønnes egnede og motiverede til behandling, og som på det tidspunkt, hvorder søges om behandling, som minimum har 3 måneders forventet reststraf. Ifølgegarantien skal alle indsatte i målgruppen, der anmoder om at modtage behandling, såvidt muligt være i påbegyndt behandling inden 14 dage. 1. juni 2011 blev behand-lingsgarantien udvidet til også at gælde varetægtsarrestanter og indsatte med kortedomme, således at alle indsatte i Kriminalforsorgens institutioner nu er omfattet afgarantien. Der er dog fortsat 14 dages frist til at behandlingen skal være påbegyndt.Behandlingen består dels af dagbehandling, hvor den indsatte afsoner på såkaldte fælles-skabsafdelinger sammen med indsatte, som ikke er i behandling, dels af behandling på

Strategi og de enkelte tilbudDen nationale strategi for stofbehandling af Kriminalforsorgens klientel baserer sigpå et af hovedprincipperne for hele Kriminalforsorgens virksomhed; normaliserings-princippet, som tilsiger, at forholdene i fængslerne skal ligne det øvrige samfund mestmuligt i alle forhold, og at de indsatte, så vidt det er muligt, skal have adgang til desamme tilbud som i det øvrige samfund.Konkret betyder det, at Kriminalforsorgens klientel i videst muligt omfang skal be-nytte det øvrige samfunds misbrugsbehandlingstilbud. For løsladte klienter og betin-get dømte gælder det, at de på linje med ustraffede personer skal søge behandling viaopholdskommunen, og for indsatte gælder det, at der i videst muligt omfang finderen overførsel sted fra fængslet til en egnet behandlingsinstitution. En sådan overførselkræver, at den indsatte ikke er flugttruet, ikke kan betegnes som værende farlig, eller atretsfølelsen ikke vurderes at blive stødt i øvrigt ved en sådan anbringelse. Anbringelseni en behandlingsinstitution kan desuden planlægges og påbegyndes allerede før eller iforbindelse med afsoningens start.Det er dog relativt få sager, der rent faktisk munder ud i en anbringelse i en behand-lingsinstitution som følge af et stofmisbrug i betragtning af, at en sådan anbringelse erudgangspunktet for visitation til al behandling. Siden 2005 er tallet endda faldet fra160 til under 100. Det er den pågældende persons hjemkommune, som afholder alleudgifter i forbindelse med opholdet.Siden 1997 er der gradvis opbygget sociale behandlingstilbud i fængslerne møntet pådem, som ikke kan overføres til behandling uden for fængslet. Den nationale strategibygger langt overvejende på den såkaldteimport-model,altså en model hvor private ogoffentlige behandlingsinstitutioner udenfor Kriminalforsorgens regi tilbyder stofbe-handling i fængslerne i et tæt samarbejde med Kriminalforsorgens eget personale.Målgruppen for importmodellen er således den gruppe afindsatte, som ikke kan benyttedet øvrige samfunds tilbud.Med henblik på at sikre behandling til denne gruppe er normaliseringsprincippet ogsåi fokus. Som et spejl på det øvrige samfunds behandlingstilbud har en udvalgt rækkebehandlingsinstitutioner, som repræsentererforskellige metoderinden for stofmisbrugs-behandling, etableret behandling på de fleste fængsler i landet.

De forskellige behandlingstilbud i fængslerneDer er tale om flere typer af behandlingstilbud i fængslerne. Dels er der

motivations-

og forbehandlingsprojekter

i arresthuse i hele landet, der helt overvejende er baseretpå de stedlige kommuners misbrugscentre, og hvor formålet er at forberede vare-tægtsarrestanterne på den behandling, de kan få i fængslerne ved afsoning eller efterløsladelse fra varetægtsfængsling. Hertil findes de såkaldte

behandlingsafdelinger,

somi udgangspunkt er helt isoleret fra det øvrige fængselsmiljø og defineres dermed somdøgnbehandling, idet de indsatte hele tiden befinder sig i et terapeutisk behandlings-miljø.Så er der

efterbehandlingsafdelinger

i udvalgte fængsler til indsatte, som har længeredomme, og som har gennemført primærbehandlingen. Efterbehandlingen har storfokus på uddannelse / beskæftigelse og udslusning og sker også efter importmodellen.Hertil er der tilbud om psykosocial

støtte i forbindelse med substitutionsbehandling

(medicinsk behandling med metadon/Subutex) på tværs af de eksisterende afdelingeri alle fængsler. En del indsatte er i substitutionsbehandling og følges op af støttendesamtaler.Tilsvarende er der tilbud om behandling for kokainmisbrug til indsatte i åbne fængslerog tilbud til

hashmisbrugere

i alle fængslerne. Både kokain-, hash- og substitutions-tilbuddene er tilrettelagt som dagbehandling (ambulant behandling), hvor de indsatteer placeret på fællesskabsafdelinger og i dagtimerne deltager i behandling i kortere ellerlængere tid som supplement til eller i stedet for egentlig undervisning/anden beskæfti-gelse.Endelig er der

særlige såkaldte kontraktafdelinger,

hvor der som udgangspunktingen behandling finder sted, men hvor indsatte, som ikke ønsker at afsone sammenmed misbrugere, kan sikres en total stoffri afsoning. Kriminalforsorgen råder desudenover otte 8 udslusningspensioner.

9.5 Behandling og forebyggelse i fængsletIndsatte i stofbehandling Samlet set er der fra 1997 til i dag sket udvidelser i kapaciteten fra 18 til ca. 290pladser på egentlige behandlingsafdelinger. Dertil kommer kontraktafdelingspladserneog et skiftende antal indsatte, som er i dagbehandling. I tabellen nedenfor ses antalbehandlinger og personer, der har fået behandling iværksat i 2011 fordelt på behand-lingstype.Der er ikke ført konsekvent statistik over udviklingen i antallet af årlige behandlings-forløb før de seneste år. Kriminalforsorgens vurdering er, at der i 1998 og 1999 i altblev påbegyndt omkring 40 behandlingsforløb, hvoraf 25 blev afsluttet planmæssigt.Til sammenligning blev der i 2011 påbegyndt 2.419 behandlinger, hvoraf 2.163 var

Forebyggelse af sygdommeMed henblik på at forebygge narkotikarelaterede sygdomme, abstinenssymptomer ogstoftrang (”craving”) tilbyder Kriminalforsorgen medikamentel abstinensbehandling.Behandlingen kan strække sig over uger eller måneder. Denne temporære behandlingbliver i udstrakt grad efterfulgt af tilbud om substitutionsbehandling, der kan vare optil flere år, når tværfaglig vurdering finder grundlag herfor. Tilbuddet bliver sædvanlig-vis modtaget og videreformidlet til den forventede behandlingsinstans efter løsladelse.Med henblik på at forebygge infektionssygdomme, herunder specielt bylder (absces-ser), udbredt bakterievækst (sepsis), leverbetændelse, hiv og aids, giver Kriminalforsor-gen de indsatte adgang til kondomer, klorholdig rensevæske til rensning af sprøjter ogkanyler, vaccination mod leverbetændelse B og A samt almindelig sundhedsbistand,herunder information om ovennævnte sygdomme og almen lægelig behandling på ligevilkår med den øvrige befolkning. Indsatte har dog ikke adgang til gratis sprøjter ogkanyler.

Såfremt behandlingen er afsluttet i løbet af afsoningen, kan der være behov for efter-behandling, og der vil derfor ligeledes blive taget kontakt til det kommunale behand-lingscenter med henblik på at fastlægge en strategi for efterværn.For at forbedre overgangen mellem ophold i fængsel og den efterfølgende frihed ud-sendte Socialministeriet i 1998 et sæt vejledende retningslinjer for samarbejdet mellemde sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger. Samarbejdethar dog langt fra altid fungeret tilfredsstillende, selv om behovet for en koordineringer stort. Igangsatte indsatser, herunder behandlingsforløb, falder nemt til jorden, hvisder ikke sker en overlevering ved løsladelse (Ramsbøl 2003). I februar 2006 udsendteSocialministeriet bekendtgørelse nr. 81 om kommunernes pligt til at koordinere hand-leplaner med Kriminalforsorgen for visse persongrupper. Bekendtgørelsen fastlægger,at Kriminalforsorgen fire uger før en løsladelse skal kontakte kommunen med henblikpå en koordinering af handleplaner, og kommunen har ansvar for at følge henvendel-sen op.Det har vist sig vanskeligt at etablere samarbejdet med kommunerne. Direktoratet forKriminalforsorgen har derfor fokus på koordineringen af handleplanerne med henblikpå at forbedre kvaliteten.For at understøtte implementering af både den nye og den ældre lovgivning har Inden-rigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Direktoratet for Kriminalforsor-gen i fællesskab i 2006 igangsat et projekt, der skal udvikle, gennemprøve og beskrivemetoder til god sagsbehandling ved løsladelse. Deltagere i projektet er tre fængsler,et antal kommuner, Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) og behandlingscentre, som ernogle af de væsentlige aktører, når det gælder om at skabe sammenhæng i indsatsen.Projektet blev afsluttet medio 2009 og pegede på en række barrierer for det gode sam-arbejde og anbefalede en specifik fremgangsmåde for samarbejdet – en såkaldt ”køre-plan for den gode løsladelse”. Projektets anbefalinger er for tiden ved at blive imple-menteret. Således er første skridt, at der indgås en række specifikke samarbejdsaftalermed alle landets kommuner. Baggrunden herfor er, at kommunerne ikke er organiseretpå den samme måde. Der er tale om en tidskrævende proces, og til og med 2011 varde 20 første aftaler blevet indgået, og i løbet af de følgende år forventes der at væreindgået lignende aftaler med alle landets kommuner.

10 Narkotikamarkedet10.1 IndledningPolitiets beslaglæggelsesstatistik viser ikke entydige tendenser over tid i forhold tiludbuddet af de forskellige stoffer. Der er store udsving i den beslaglagte mængde stof-fer gennem årene, og ofte handler disse udsving i statistikken om, at der er foretagetenkelte store beslag i de enkelte år. Beslagstatistikken er en meget grov indikator forudbuddet af stoffer på det illegale marked, fordi den i høj grad påvirkes af politietsindsats.Illegale stoffer har ingen indholdsdeklaration, og der er mange forskellige stoffergemt i de tabletter og det pulver, der bl.a. sælges som ”ecstasy”. Det relativt nye stofmCPP med både stimulerende og hallucinerende virkning har de senere år optrådti stigende grad i ecstasytabletterne og er indeholdt i 49 % af tabletterne i 2011. Detsamme gælder for det hallucinogene stof 2C-B, der i 2011 optræder i 10 % af tablet-terne, hvilket dog er mindre sammenlignet med i 2010, hvor 2C-B var indeholdti 34 % af de analyserede tabletter. Kun få tabletter indeholder i disse år MDMA(ecstasy), hvilket er noget usædvanligt i forhold til tidligere, hvor op til 80 % tablet-ter indeholdt MDMA. Der er tale om et markant skift af indholdet i ecstasypillernefra MDMA til især mCPP. MDMA optræder nu oftest i stedet i pulver/krystalform istedet for i tabletter.Resultater fra de retskemiske analyser af stofferne de senere år viser også, at der er storvariation i renhed og stofkoncentration i de illegale stoffer på markedet16, og de illegalestoffer indeholder i høj grad tilsætningsstoffer. I fx alle undersøgte kokainprøver i Dan-mark påvises i gennemsnit 3 forskellige tilsætningsstoffer – typisk lægemidler – hvilketi sig selv påvirker brugeren af stofferne. Da renheden og koncentrationen i stofferneofte er ukendt for brugeren, indebærer dette en særlig risiko ved indtagelse.Den systematiske overvågning af ”nye” stoffer i Danmark blev justeret fra 2011. Hvorder inden 2011 udelukkende blev indleveret og analyseret ”ecstasy” piller systematisktil overvågningen, er der fra 2011 også medtaget pulver og væske. Denne ændring ersket i erkendelse af, at mange af de nye stoffer, der dukker op på markedet i dag, ogsåintroduceres i disse administrationsformer. Resultaterne fra det seneste halvår af denneovervågning gengives senere i dette kapitel.

Antal indskrevneHvad angår den beslaglagte mængde, ses store udsving for de fleste stoftyper fra år1600til år. Til trods for, at der ses en stigning i antallet af kokainbeslag de seneste tre år,2003:Behandlings-er mængdengarantienbeslaglagte kokain faldet fra 72 kilo i 2009 til 54 kilo i 2010,af den142914191400og 43 kilo i 2011. Mængden af den beslaglagte amfetamin steg derimod markanti samme periode, fra 104 kilo i 2009 til 194 kilo i 2010, og 240 i 2011. Også den12591243122812001179beslaglagte mængde af hash steg markant fra 1.220 kilo i 2009 til 2.318 kilo i10962010. I 2011 blev beslaglagt 2.325 kilo, hvilket dog stadig er en stigning, om end10101000Januar 2007:Ansvaretdet er tale om en mindre stigning sammenlignet med de to foregående år. Somovergår fra de 15 amtertidligere år bestod enkelte beslag af de forskellige stoffer i store mængder. (jf. tabeltil 98 kommuner800773Fra 1998 til 2002 er10.3.1 i annekset).6004501996:Ansvaret flyttesNarkotikasituationen i Danmark 2012fra praktiserendelæger til 15 amterantal indskrivningerukendte

Narkotikahandel på gadeplanDatamaterialet i Gadeplanprojektet består af små stikprøvebaserede beslaglæggelserfra 5 politikredse i Danmark (København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg), somafleveres til analyse hos de retskemiske afdelinger17. Af tabel 10.4.1. i annekset fremgårfordelingen af beslaglagte stoftyper på landsplan fra 2001 til 2011.Ud af de 204 analyserede prøver i 2011 bestod 70 % af de centralstimulerende stoffer,kokain og amfetamin, hvilket er den samme andel som i 2010. I de senere år har fore-komsten af de centralstimulerende stoffer i projektet – især kokain – været stigende,mens forekomsten af heroin har været faldende. 21 % af samtlige prøver i 2011 pålandsplan var heroin. Til sammenligning var 44 % af prøverne i 2000 heroin. Yderli-gere 7 % af prøverne i 2011 indeholdt andre euforiserende stoffer og stofblandinger så-som metamfetamin, MDMA og ketamin, og 1 % indeholdt ikke euforiserende stoffer.I København, Århus og Ålborg er kokain i 2011 det dominerende stof (henholdsvis 71% og 54 % og 38 % af samtlige prøver), amfetamin er det dominerende stof i Esbjerg(58 % af samtlige prøver), mens Odense har en ligelig fordeling af heroin og amfeta-min (38 % af heroin og 38 % af amfetamin af samtlige prøver).Af tabel 10.4.2 i annekset ses fordelingen imellem heroinbase (”rygeheroin”) og he-roinklorid (hvid heroin til injektion) fra 2001 til 2011. Det er stadig heroinbase, derdominerer blandt heroinprøverne på landsplan. I 2011 var fordelingen af hero-inbaseog heroinklorid henholdsvis 58 % og 42 %.I alle år har der været tendens til, at Odense adskiller sig fra de øvrige dele af landetved at være domineret af den hvide heroin. I 2011 bestod 83 % af heroinprøverne fraOdense af den hvide heroin til injektion. Til sammenligning bestod alle heroinprøver-ne både i København og i Århus af den brune heroin til rygning. I Esbjerg er fordelin-gen 40 % og 60 % af henholdsvis heroinclorid og heroinbase.

Tendensen er, at koncentrationen af de forskellige stoffer er faldet, dog med årligeudsving. For eksempel er koncentrationen af den hvide heroinklorid faldet fra 67 % i2005 til 40 % i 2011, mens koncentrationen af den brune heroin i samme periode erfaldet fra 28 % til 11 %. Også koncentrationen af kokain har været faldende og var i2005 25 %, mens den i 2011 var 20 %.Igennem årene er ikke påvist væsentlige forskelle i koncentrationen af de enkelteillegale stoffer beslaglagt i forskellige dele af landet, og overalt ses et stort variationsin-terval. I alle politikredse er fundet stoffer af både lav og høj koncentration på markedetsamtidigt. For ingen af stofferne er det muligt at udpege perioder af året, hvor koncen-trationen er specielt høj eller lav.

Indholdsstoffer i tabletter og pulver Siden 2001 har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet og de tre retsmedi-cinske institutter særligt overvåget ecstasypiller i Danmark. I 2011 blev samarbejdetudvidet til også at omhandle væsker og pulver. Analyseprøver fra indsendte beslag aftabletter, væsker og pulver fra politikredsene til et af de tre retskemiske institutter bli-ver samlet og undersøgt og beskrives med hensyn til stofkoncentration, stofsammen-sætning og udseende19. Løbende opdatering af analyseresultaterne hvert halve år samten større årlig rapport findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.I 2011 blev i alt 41 prøver af tabletter og 300 pulverprøver fordelt på 278 beslag sendt frapolitikredsene til de retskemiske afdelinger med henblik på retskemiske undersøgelse.Om tabletterne i ecstasyprojektet i 2011 kan sammenfattende siges, at ud fra de 41antal prøver, der er undersøgt, dominerer det stimulerende stof mCPP i tabletter påmarkedet. Således var mCPP indeholdt i 59 % af de undersøgte tabletter – enten aleneeller i blanding sammen med (primært) amfetamin eller metamfetamin og MDMA(ecstasy). MDMA var indeholdt i 12 % af tabletterne, og 10 % indeholdt 2C-B. I 20% af tabletterne fandtes der ingen aktive stoffer.I ecstasyprojektets prøver findes MDMA nu – modsat tidligere år – primært i pul-ver. Blandt de 278 analyserede pulverprøver i 2011 var der MDMA i 46 % af disse.Metamfetamin var indeholdt i 15 % af stofprøverne, ketamin var indeholdt i 13 % afpulverstofprøverne, og GHB i 5 % af stofprøverne påvist i væsker. Hertil indeholdtpulverprøverne i 2011 stoffer i gruppen af de opkvikkende cathinoner (9 forskellige),de opkvikkende og nogle gange hallucinerende phenethylaminer (7 forskellige), dehashlignende syntetiske cannabinoider (6 forskellige) og et enkelt tryptaminstof. Over-sigt over indholdsstoffer i pulver og væsker i 2011 kan ses i Årsrapport over illegalestoffer i Danmark, 2011.

Nye indholdsstoffer og regulering af dem Nye og farlige stoffer dukker løbende op i tabletter og pulver – både i Danmark og idet øvrige Europa. Som nævnt i kapitel 1 i foreliggende rapport har Danmark pr. 1.juli 2012 indført gruppevis forbud af potentielle misbrugsstoffer. Dette betyder, aten række af de nye stoffer, der kommer til landet, nu er undergivet kontrol, inden dekommer på markedet. På denne måde er lovgivningen i højere grad end tidligere påforkant med potentielle misbrugsstoffer, der dukker op og kommer til landet.19 I databasen indgår ikke kun piller med MDMA (ecstasy), men alle beslaglagte tabletter med et ikke professionelt udseende, vurderet ved logo, farve og presning. Endvidere indgår tabletter, hvor der ved efterfølgende kemiske analyser er påvist syntetisk stoffer eller andre euforiserende stoffer, som ikke forekommer i lægemidler.

Høj og lav stofkoncentration Koncentrationen af de forskellige aktive stoffer i pillerne varierer voldsomt, hvilketudgør en særlig risiko for forgiftning ved indtagelse. Siden 2001 varierede fx mængdenaf MDMA i stofprøverne fra mellem 1 og 226 mg. Yderligere oplysninger om stofkon-centrationen kan læses i Årsrapport over illegale stoffer i Danmark, 2011.Den systematiske overvågning af pulver, væsker og tabletter i Danmark vurderes atgive et godt overblik over hvilke indholdsstoffer, der findes på markedet herhjemme.Overvågningen giver også hurtig information om nye syntetiske stoffer på det illegalemarked, der blandt andet gør myndighederne i stand til at indstille og kontrollere stof-fer løbende.Dog skal nævnes, at jo ikke al narkotika, der florerer på det danske stofmarked, un-dersøges. Retskemisk Afdeling i Århus lavede i 2007 en undersøgelse, der skønnede,at kun 5 % af de tabletter, der florerer på det danske marked, beslaglægges og dermedgøres til genstand for mulig retskemisk analyse.

Priser Rigspolitiet vurderer, at prisen på hash på gadeplan er på omkring 50-70 kr. pr. gram.Prisen på hash ligger ikke længere fast, som den gjorde tidligere. Politikredsene melderom priser på mellem 30-100 kr. for et gram hash. Prisen pr. gram heroin ved salg pågadeplan anslås at være på mellem 1.000-1.500 kr. for den hvide heroin og mellem500 og 1.000 kr. for den brune heroin. Prisen for kokain på gadeplan anslås at væremellem 400 - 600 kr. pr. gram. For amfetamin anslås prisen på gadeplan at ligge mel-lem 100 til 200 kr. pr. gram, mens prisen for en ecstasypille anslås at ligge mellem 30og 80 kr.Hvad angår priserne på de forskellige stoffer, er der store variationer i de forskelligedele af landet, ligesom det bemærkes, at prisniveauet for handel med narkotika pågadeplan følger almindelige kendte markedskræfter og derfor kan variere på baggrundaf blandt andet udbud, efterspørgsel og kvalitet.

11.1 Historisk overblik i et organisatorisk perspektivForgængeren for den form for stofmisbrugsbehandling, som vi kender i dag, hareksisteret siden slutningen af 60’erne. På dette tidspunkt blev behandlingen af ungemed stofmisbrug trukket ud af det psykiatriske behandlingssystem. I stedet blev deretableret et særligt ungebehandlingssystem, som først og fremmest baserede sig på ensociologisk og socialpsykologisk forståelse af stofmisbrugsproblematikken (Houborg2008). I 70’erne og 80’erne bestod dette system af 20 institutioner spredt ud over helelandet. Flertallet af disse var kommunale eller amtskommunale ungdomscentre. Tildisse 20 institutioner var der knyttet ca. 400 døgnpladser (Alkohol & Narkotikarådet1983,Winsløv 1986). Disse døgnpladser var dog ikke alene forbeholdt personer, derhavde udviklet et stofmisbrug, og døgnbehandling af stofmisbrug kunne derfor ikkebetragtes som udskilt fra andre sociale indsatser, der blev tilbudt unge med problemer.Døgnbehandling af stofmisbrug, som det ser ud i dag, tog sin begyndelse i sidste halv-del af 80’erne. På dette tidspunkt etableredes de første private og selvejende døgnbe-handlingstilbud, og de udgør stadig i dag mellem 80-90 % af de tilgængelige døgn-pladser til stofmisbrugere. De resterende 10-20 % døgnbehandlingstilbud er offentligtejede. Initiativtagerne til etableringen af de første døgntilbud var typisk personer, derselv havde været i behandling for deres stofmisbrug, og de fleste behandlere var pådette tidspunkt ligeledes tidligere alkohol- eller stofmisbrugere uden nogen socialfagliguddannelse. Dette har siden ændret sig markant.Forandringen i døgnbehandlingen sidst i 80’erne kan i nogen grad tilskrives, atstofmisbrugerne blev ældre, og at de derfor ikke rigtigt hørte til nogen steder i detetablerede social- og sundhedssystem. Fra sidst i 80’erne frem til midten af 90’erne varder dog stadig relativt få døgnbehandlingstilbud, der behandlede personer, som havdeudviklet et stofmisbrug, og ofte blev stof- og alkoholafhængige behandlet sammen.Dette ændrede sig i 1996.

kende cpr-baseret register, der, udover personlige oplysninger, giver oplysninger omsociale og økonomiske markører samt informationer om selve stofmisbrugsproblemetblandt dem, der indskrives i stofmisbrugsbehandling. Fra 1996 steg antallet af ind-skrivninger i ambulant behandling markant, mens antallet af stofmisbrugere henvist tildøgnbehandling steg tilsvarende. Antallet af døgntilbud blev inden for 5 år mere endtredoblet. Stigningen i antal indskrivninger i såvel ambulant som døgnbehandling fra1996 skal udover etableringen af flere og bedre tilrettelagte behandlingsforløb også sessom konsekvens af stigende behov for behandling som følge af markante stigninger iforbruget af illegale stoffer op igennem halvfemserne (Sundhedsstyrelsen 2011g).I 2003 introduceres behandlingsgarantien for den sociale stofmisbrugsbehandling.En person, der anmoder om et behandlingstilbud, skal herefter tilbydes et sådantinden for 14 dage (Serviceloven § 101). Garantien gælder alene ambulant psykosocialbehandling – altså ikke medicinsk behandling – og personen kan heller ikke forlangeat komme i døgnbehandling, idet det er de visiterende myndigheder, der vurderer omdøgnbehandling er relevant for den enkelte klient eller ej. Ikke desto mindre stigerantallet af henvisninger til døgnbehandling markant de første to år efter indførelsen afbehandlingsgarantien.I 2003 blev det endvidere obligatorisk for alle døgntilbud, der behandler stofmisbru-gere, at rapportere om alle indskrivninger, der finansieres af det offentlige, til registre-ringssystemet DanRIS (Dansk Registrerings- og Informations-System). Fra 2003 erder således også dækkende data på alle indskrivninger i døgnbehandling betalt af detoffentlige med hensyn til døgnklienternes belastning (European Addiction Severity In-dex), indskrivningslængde, årsag til afslutning med mere. Desuden indeholder DanRISen række organisatoriske oplysninger om behandlingsmetoder, medarbejdernes uddan-nelse og træning m.m.Fra januar 2007 overgår ansvaret for behandlingen af stofmisbrugere fra de daværendeamter til de 98 nyetablerede kommuner. Der er med andre ord tale om en decentrali-sering af stofmisbrugsbehandlingen og med heraf etablering af mindre behandlingsen-heder – ikke mindst i de små kommuner.Hvor der de første to år efter indførelsen af behandlingsgarantien sås en stigning iantallet af indskrivninger, falder antal indskrivninger herefter frem til kommunernesovertagelse af amternes opgave med ikrafttræden januar 2007. Faldet af indskrivningerfrem til 2007 kan ikke direkte forklares, men antages primært at skyldes økonomiskusikkerhed i kommunerne frem mod afviklingen af amterne, men kan også skyldesandet.Udviklingen i antallet af henvisninger til døgnbehandlingen i perioden fra 1996 til2011 kan illustreres i nedenstående figur.

FinansieringDøgnbehandlingen finansieres næsten udelukkende af offentlige midler (i dag af kom-munerne), og selvbetalere findes stort set ikke. Finansieringen er anderledes end fxfinansieringen af døgnbehandling til alkoholafhængige, hvor flere døgntilbud stort setalene indskriver alkoholafhængige, der selv betaler for behandlingen.I årene fra 2006 til 2010 steg den gennemsnitlige pris pr. måned for døgnbehandlingfra 36.000 kr. til 43.000 kr. Det estimeres, at det offentlige i 2006 brugte omkring 230mio. kr. på døgnbehandling, hvilket i 2011 er faldet til omkring 150 mio. kr. I denneestimering tages der dog ikke højde for særlige aftaler mellem betalende myndighederog konkrete døgntilbud.Langt de fleste døgntilbud har de seneste 10-12 år været selvejende institutioner.Mellem 1-7 institutioner har siden midten af halvfemserne været ejet af det offentligeog dermed finansieret af kommuner eller amter. I 2011 findes der to offentligt ejededøgntilbud, som har specialiseret sig i stofmisbrugsbehandling.

Forskellige typer af døgnbehandlingOverordnet kan de danske døgntilbud opdeles i fire forskellige døgnbehandlingstyper;de terapeutiske samfund, Minnesotainstitutionerne,desocialpædagogiske døgntilbudogdereligiøse institutioner.Deterapeutiske samfunddækker over såkaldtedemokratisketerapeutiske samfund oghierarkisketerapeutiske samfund. Dedemokratiske terapeutiske samfundomfatter ogsåden socialpsykologiske model, idet stofmisbrug her ikke anses som en sygdom, mensom et symptom på psykosociale belastninger. I disse institutioner arbejdes der ud fraen filosofi om ”living-learning”, hvor hver situation i hverdagen anvendes som redskabtil at leve i og forstå verden. Grundtanken er et organiseret miljø efter et ”alle er lige”princip, delvis uden magt og ekspertstrukturer. Arbejdsredskaberne er blandt andetlange gruppemøder hver dag. Især de tidlige danske terapeutiske samfund var stærktpræget af denne tanke20. På disse institutioner er der ofte en lige andel af mænd ogkvinder indskrevet, hvilket ellers ikke typisk ses i øvrige danske døgntilbud. De tera-peutiske samfund er i dag langt mere strukturerede og hierarkiske end tilfældet var, dade blev etableret for år tilbage.Dehierarkiske terapeutiske samfunder stærkt strukturerede og gør i udpræget grad brugaf juniorbehandlere, som er klienter, der har været indskrevet i behandling i typisk3-6 måneder. I behandlingen gør man sig fortjent til et større og større ansvar og fårdermed også flere og flere privilegier. De hierarkiske terapeutiske samfund bygger påen amerikansk model, der også i dag er en meget udbredt behandlingsmetode i USA.Der er tale om en model, der i høj grad tager udgangspunkt i belønningsprincipper og”operationel betingning”, og derfor også en mere adfærdsorienteret model. De hierar-kiske terapeutiske samfund anvender ligesom de demokratiske terapeutiske samfundpsykoterapeutiske metoder og lange gruppemøder som arbejdsredskaber, og ser ogsåmisbrug/afhængighed som et socialpsykologisk fænomen (Mølholm 1999, Fridell1996, Pedersen 2009, Vanvelde et al 2004). I Danmark har der gennem årene kunværet to institutioner under betegnelsen de hierarkiske terapeutiske samfund, hvorafden ene lukkede i 2005, mens den anden stadig eksisterer. I øjeblikket definerer 14institutioner sig selv som terapeutiske samfund.Filosofien bagMinnesotabehandlingadskiller sig i sin oprindelse markant fra filosofienbag de terapeutiske samfund. Minnesota-bevægelsens forstår i sin oprindelse såledesafhængighed som en biogenetisk baseret sygdom, som kan sammenlignes med en form20 Hjulsøgård og Projekt Menneske.

for allergisk reaktion. Sygdommen eksisterer derfor også før den første drink er taget(Anonyme Alkoholikere 1994). Afhængighed af rusmidler er derfor også at betragtesom en kronisk sygdom, som dog kan kontrolleres ved livslang afholdenhed; ved aterkende, at der er noget der er større end én selv og ved livslangt at blive konfronteretmed dette bl.a. gennem deltagelse i AA/NA møder. Minnesotabehandlingen bygger på12 trin, som den stofafhængige systematisk arbejder sig igennem. Typisk arbejder denstofafhængige sig igennem de første 4 trin under døgnbehandlingsopholdet, og detforventes herefter, at vedkommende arbejder sig gennem de følgende 8 trin sammenmed sin ”sponsor” og ved deltagelse i NA-møder (NarcoticAnonymous).I 90’erne var der skarpe skel mellem de danske terapeutiske samfund og Minnesota-døgntilbud. Dette skel er i dag i nogen grad udvisket. Flere døgntilbud, som kaldersig selv de terapeutiske samfund, anvender i dag elementer fra 12-trinsbehandlingenuden dog nødvendigvis at have overtaget Minnesotabehandlingens filosofi. Flereaf de terapeutiske samfund anbefaler deres klienter at deltage i NA-møder efterbehandlingens afslutning og hjælper dem måske endda med at etablere kontakt tilNA. Ligeledes anvender flere Minnesota-institutioner den motiverende samtale ogforskellige kognitive metoder og anerkender det sociale som en medspiller i forkla-ringen af afhængighed.Desocialpædagogiske døgntilbuddækker over en bred vifte af institutioner, som hverkendefinerer sig selv som Minnesota eller terapeutiske samfund – og heller ikke som reli-giøse. På en liste over 12 forskellige orienteringer har de dog alle sat kryds ved ”social-pædagogisk”. De fleste offentligt ejede døgntilbud har defineret sig som socialpædago-giske, hvilket også gælder for døgntilbud, som har et stærkt fokus på praktisk arbejde.De socialpædagogiske institutioner kan dog også udmærket anvende elementer framiljøterapi og 12-trinsbehandling.Endelig har der gennem tiderne eksisteret døgntilbud, som åbent erkendte, at deresbehandling hviler på et religiøst grundlag. Én af disse institutioner har været knyttet tilScientology. Denne institution har dog ikke fået henvist klienter fra det offentlige. Deøvrige religiøse institutioner bekender sig til forskellige kristne orienteringer. Der er idag 3 religiøse døgntilbud, som modtager klienter betalt af det offentlige.Sammenfattende kan siges, at der ved døgnbehandlingernes etablering og tidligerevirke, var forskelle i behandlingsfilosofi og behandlingsmetoder, der nu er mere ud-visket. Det kan i dag være vanskeligere at kende forskel på de terapeutiske samfundog de socialpædagogiske institutioner, og elementer fra 12-trinsbehandlingen er fleresteder en del af behandlingen på døgntilbud.Andelen af stofmisbrugere indskrevet i de mere ”rene” Minnesotabehandlingstilbud erfaldet markant inden for de seneste 10 år. Mens omkring 70-75 % af stofmisbrugere idøgnbehandling i 1997 blev behandlet på Minnesotatilbud var dette i 2008 faldet tilomkring 30 %. I 1997 var omkring 20 % af stofmisbrugere i døgnbehandling indskre-vet i terapeutiske samfund, mens dette var steget til 49 % i 2008. I 2008 blev omkring20 % behandlet på socialpædagogiske døgntilbud, mens kun få (hvis nogen) define-rede sig som socialpædagogiske døgntilbud med speciale i stofmisbrugsbehandling i1997.

Uddannelse, træning og specialindsatserMellem 1997 og 2008 steg andelen af behandlere med en socialfaglig uddannelse fra26,5 til 50,4 %. Ligeledes er andelen af behandlere, der kan fremvise et diplom21påen terapeutisk uddannelse, mere end fordoblet fra 23,5 til 52,5 %. F.eks. er andelen afdøgntilbud, som har behandlere ansat, der er trænet i kognitiv terapi, steget fra 20 til51 %, mens andelen af døgntilbud, der anvender systemorienteret terapi, er steget fra8 til 31 %. Andelen af døgntilbud, som har 12-trinsuddannede behandlere, er faldetfra 25 til 15 %. En stor andel af behandlerne er uddannet inden for gestalt- og psy-kodynamisk psykoterapi, og det er meget almindeligt at være trænet i flere forskelligeterapeutiske metoder. Såvel behandlernes alder som anciennitet er steget markant deseneste ti år. Gennemsnitalder på en behandler er i dag 45,8 år, og den gennemsnitligeanciennitet som misbrugsbehandler 8,5 år.Andelen af tilbud, hvorselvhjælpsgrupperer en del af behandlingen, er faldet fra 65 %til 28 %, mens andelen, der anvenderpar og/eller familieterapi,derimod er steget fra 23% til 64 %. En del døgntilbud tilbyder længerevarende stabilisering for klienter isub-stitutionsbehandling.Også Minnesotatilbud tilbyder en sådan behandling. Hvor mangesengepladser, denne gruppe benytter, vides ikke. Der er dog antageligt tale om enmindre andel. De fleste døgntilbud anvendertilbagefaldsforebyggelsesom en integreretdel af behandlingen, så længe klienten er indskrevet. Ikke mindst den såkaldteGorski’ smetodeanvendes (Gorski 1997, CENAPS 2007). Opfølgende tilbagefaldsforebyggendeindsatser efter udskrivning ses sjældent.På de fleste af de 31 egentlige døgnbehandlingstilbud er det muligt at starte et be-handlingsforløb medafgiftning/afrusning.Nogle døgntilbud har tilknyttet specifikkeafgiftningscentre for derved at holde afgiftningsklienterne adskilt fra de øvrige klien-ter. Præcise tal for, hvor mange der starter deres behandlingsforløb med afgiftning påsamme institution, hvor de behandles, findes ikke.Behandlingen på døgntilbud er som grundregel stærkt adskilt fra den ambulantesociale og sundhedsfaglige indsats, hvilket betyder, at døgntilbud ikke tilbyder f.eks.efterbehandling, case management og heller ikke sundhedsfaglige ydelser så som scree-ning, behandling af hiv/aids, hepatitis C eller seksuelt overførte sygdomme i øvrigt.Arbejdstræning eller uddannelse i almindelige skolekundskaber ses ligeledes sjældent.Endelig skal nævnes, at den gennemsnitlige behandlingslængde på døgntilbud i dager markant kortere, end den var i 90’erne. Planlagte forløb på 1-2 år ses ikke mere.De fleste planlagte forløb er typisk ikke over 6 måneder og ikke sjældent kun på 3måneder. Den gennemsnitlige behandlingslængde er i dag 136 dage (inklusive de, derafbrød behandlingen) mod 211 dage i 1997. Det betyder samtidig, at langt flere gen-nemfører et behandlingsprogram end tidligere (36 % i 1997 mod 56 % i 2011).

enter betalt af det offentlige. Der er tale om en godkendelse, der alene omfatter døgn-institutionens overholdelse af forskellige juridiske forhold og forpligtelser, herunderforpligtelser vedrørende arbejdsmiljø, regnskaber, bestyrelse m.m. Godkendelsen ved-rører ikke anvendelsen af en specifik behandlingsmetode, behandlergruppens uddan-nelse og sammensætning, retningslinjer eller andre faglige aspekter af behandlingen.Mange døgntilbud har dog en uddannelsespolitik, en bestemt metodeforståelse og enoverordnet behandlingsfilosofi. Denne forandres dog kontinuerligt og er derfor ikkenødvendigvis nedskrevet for det enkelte tilbud.Der foregår en monitorering af alle døgntilbud af såvel hvilke metoder/ydelser, dertilbydes, behandlernes faglige kompetencer, klienternes belastning og den enkelteklients behandlingsforløb. Indrapporteringerne sker til det tidligere omtalte DanRIS.Via denne monitorering er det derfor muligt for den enkelte kommune at vurdere oganalysere en række forhold på det enkelte døgntilbudEndelig skal nævnes, at Social- og Integrationsministeriet har afsat en bevilling til eva-luering af døgnbehandlingen hvert tredje år (Pedersen et al 2011). Effekten målt somstoffrihed 1 år efter behandlingens afslutning har vist sig at ligge stabilt på mellem 20% og 25 % for opioidafhængige gennem de seneste 10 år. Effekten målt som stoffriheddenseneste måneder derimod steget fra mellem 40 % til 50 % måned-for-måned i åretefter udskrivning til mellem 50 % til 60 % i samme tidsrum. Denne positive udviklingkan antageligt tilskrives behandlingsgarantiens ikrafttræden i 2003. Når en klient hartilbagefald efter afsluttet døgnbehandling, bliver vedkommende i dag langt hyppigereindskrevet i stofmisbrugsbehandling kort tid efter tilbagefaldet, end det var tilfældetfør behandlingsgarantiens ikrafttræden (Pedersen et al 2011).

11.4 Diskussion og fremtidsperspektivDøgnbehandlingen synes gennem de seneste ti år at have nærmet sig de krav, som manstiller til øvrige moderne behandlingstilbud. Behandlerne er klart bedre uddannedeend tidligere, og evidensbaserede metoder er blevet implementeret (primært kognitivterapi). Til gengæld er det i dag meget vanskeligt at skille døgnbehandlingstilbud frahinanden. Der er ikke mere nogen klar skelnen mellem f.eks. Minnesotabehandlingog Demokratisk Terapeutisk Samfund, og ingen bestemt kategori af tilbud kan siges atvære bedre end andre. I stedet må de visiterende myndigheder vurdere kvaliteten ud frabehandlernes kompetenceprofil og kommunernes erfaringer med bestemte døgntilbud.Den traditionelle målgruppe for døgnbehandling i Danmark (heroinafhængige i alde-ren 30-40 år) er ved at forsvinde, og døgntilbud står derfor ved en skillevej, hvor derkan være behov for nye og anderledes tilbud rettet mod nye misbrugsgrupper. Hero-inmisbrugerne er blevet ældre, og blandt disse er der en stor og meget belastet gruppe,som ikke er blevet stoffri på trods af gentagne forsøg. Disse har brug for særlige tilbud.De ofte yngre misbrugere af centralstimulerende stoffer og hash har brug for andre til-bud end de heroinafhængige. Det stiller krav til kommunerne om at tilrettelægge denrette sammensætning af tilbud med de behov, som modsvarer de forskellige målgrup-per af stofmisbrugere og deres behov.

12 Narkotikastrategi og indsatser i KøbenhavnPå nationalt plan fastsættes narkotikapolitikken af Folketing og Regering. En kommu-ne eller by – den være sig nok så stor – kan således formelt set ikke have en selvstændignarkotikapolitik. Københavns Kommune er landet største kommune og hovedstadmed 550.000 indbyggere.Det er socialforvaltningen i Københavns Kommune, som mål- og rammestyrer, koor-dinerer, monitorerer og planlægger indsatsen både i forhold til behandling, skades- oggenereduktion. Det gælder både i forhold til stofmisbrugere, de hjemløse (som ofteogså har et betydelig rusmiddelbrug), og – i samarbejde med psykiatrien i Region Ho-vedstaden – også indsatsen i forhold til de psykiske syge (som ofte er hjemløse og haret problematisk rusmiddelbrug). Socialforvaltningen står desuden for samarbejdet medstatslige myndigheder og styrelser.Det er politikerne (Borgerrepræsentationen), der lægger de overordnede rammer,herunder også de økonomiske, for området og udstikker målsætningen for indsatsen.Socialforvaltningen spiller som omtalt ovenfor en central rolle, det samme gælder po-litiet, hvis indsats vil blive beskrevet nærmere i det følgende. En del af behandlingen,specielt den stoffri behandling, varetages af private institutioner som leverandører efteraftale med socialforvaltningen. Private organisationer med driftsoverenskomst medKøbenhavns Kommune driver institutionerne for hjemløse.Der er en stærk brugerorganisation i København (Brugerforeningen for aktive stofbru-gere), som primært varetager opioidbrugernes interesse. Organisationen er finansieretaf medlemsbidrag og økonomiske tilskud fra Københavns Kommune og Social- ogIntegrationsministeriet. Brugerforeningen driver et stort værested og har en ikke ubety-delig indflydelse på den statslige og Københavns narkotikapolitik.Nævnes skal desuden organisationen Gadejuristen, som arbejder for at sikre stofbruger-nes retssikkerhed i forhold til offentlige myndigheder, behandlingsinstitutioner, m.v.

De politisk fastsatte mål for indsatsen er flere. Det er et mål, atet større antal af destofmisbrugere, der er i København, skal i behandling.Kun ca. 1/3 af det estimerede antalpersoner med et behandlingskrævende stofmisbrug er i behandling. Det indebærerogså, at stofmisbrugerne fåren tidlig indsats– at de kommer tidligere ind i behand-lingssystemet. Erfaringsmæssigt kan der ofte gå en lang årrække, før stofmisbruge-ren kommer i behandling, og der udvikles derfor typisk både psykiske og somatiskekomplikationer som følge af stofmisbruget og udvikling af en kriminel karriere, ogafstanden til arbejdsmarkedet og et velfungerende socialt netværk bliver stort. Dettegør behandlingen vanskeligere og prognosen i forhold til rehabilitering dårligere. Deter endvidere et mål, aten større andel af stofmisbrugere, der er indskrevet i behandling,kommer ud af deres misbrug– enten qua stoffri behandling eller substitutionsbehand-ling. For de stofmisbrugere, der ikke aktuelt kan eller ønsker at ophøre med misbruget,er det vigtigt, at så langt det er muligtat forebygge og begrænse de skader,de påfører sigselv og deres omgivelser. En række konkrete initiativer skal medvirke til at nå målene:• Tidlig indsatsSom nævnt er der vundet meget, hvis man får stofmisbrugerne tidligere i be-handling. Men stofmisbrugerne er ofte ambivalente i forhold til at søge behand-ling. Det kan opleves som stigmatiserende at søge behandling, og motivationenfor at opgive stofbruget kan være meget svingende – stofindtagelsen har ikke kunnegative sider, men også sine gevinster. Der er iværksat, eller planlagt, en rækkeaktiviteter for at sænke barrieren i forhold til at søge behandling.• Anonym rådgivning og behandlingFrygten for registrering er til stede hos mange stofmisbrugere. I 2011 blev derforetableret et anonymt behandlingstilbud, finansieret af Socialstyrelsen, primærtrettet mod mennesker i arbejde eller under uddannelse. Tilbuddet har næsten fradag et haft en stor søgning.• Kortvarige interventionerDer er evidens for, at enkelte motiverende samtaler kan bringe et begyndendemisbrug til ophør. Der arbejdes i forvejen i København med ”trin-behandling”,hvor behandlingsintensiteten afpasses efter brugerens belastning, og dette kon-cept skal videreudvikles.• Borgere på kanten af arbejdsmarkedetBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal kvalificeres gennem uddannelsetil at opspore, udrede, og efterfølgende henvise personer på syge-dagpenge tilbehandling af en eventuel rusmiddelproblematik. Et problematisk brug af rus-midler kan være en af årsagerne til, at man glider ud af arbejdsmarkedet, og enkortvarig intervention kan afhjælpe en begyndende social deroute hos personer,der må antages at være motiverede for at gøre noget ved deres stofproblem.• Netbaseret interventionPå nettet er det muligt at udvikle platforme, hvor brugerne kan få oplysninger omstofferne, teste sig selv for hvor problematisk deres stofbrug er, få vejledning omhvordan stofbrugets negative konsekvenser kan afhjælpes og om behandlingsmu-ligheder. Dette er et tilbud, som Københavns Kommune overvejer at udvikle.

• Udbygge behandlingskapacitetenDet er velkendt, at flere og mere differentierede behandlingstilbud øger tilgangentil behandlingssystemet. Hvor langt man kan gå ad denne vej er et spørgsmål omøkonomi, og det er ikke på stof-, men på alkoholsiden, at der er størst behov forat udbygge kapaciteten.• Særlig indsats over for ungeFor at få flere tidligt i behandling er det nødvendigt med behandlingstilbud, derinkluderer unge. Både med det særlige U-turn22og POM23har København etveludbygget behandlingstilbud til unge og et veludbygget samarbejde med Kø-benhavns Fængsler om behandling og motivation til videre behandling af ungekriminelle med stofproblemer. Mange af disse unge er af anden etnisk herkomstend dansk, og disse unge er underrepræsenterede i behandlingssystemet. Supple-rende til den opsporing der foregår i fængslerne, er der behov for en opsøgendeindsats i de miljøer, hvor disse unge befinder sig.En del unge på ungdomsuddannelserne har et problematisk brug af rusmidler,specielt hash, og U-turn har i et samarbejde med ungdomsuddannelserne udar-bejdet kortvarige rådgivnings- og behandlingstilbud til unge med stofproblemer.Sideløbende har U-turn været med til at udarbejde en generel rusmiddelpolitikpå uddannelsesinstitutionerne, der kan forebygge problemer med rusmidlerblandt de unge. Det er selvfølgelig specielt i forhold til unge, at netbaseret inter-vention kan være relevant.• Langvarigt misbrug af opioiderDer er en aldrende population (gennemsnitsalder 47 år) af misbrugere medopioider i København. Et flertal er i substitutionsbehandling med metadon. Endel er i arbejde eller er på anden måde socialt velintegrerede, men mange er præ-gede af somatiske og psykiske følgesygdomme og fravær af velfungerede netværk.Behandlingen i forhold til denne gruppe er primært skadesreducerende. Køben-havn har i de seneste år, i lighed med hvad man kender fra psykiatrien, udvikletet såkaldt støtte-kontakt-person tilbud til denne gruppe med positive resultater,og det er planen, at denne indsats skal udbygges.Det planlægges at udbygge de psykiatriske kompetencer for at styrke udrednin-gen og behandlingen af psykiske lidelser hos denne gruppe. En mindre del af deældre stofbrugere er på grund af de somatiske komplikationer, deres misbrugs-situation, og hos nogle desuden udvikling af demens, ikke i stand til at klare sigi eget hjem. Nogle af disse kan anbringes på almindelige plejehjem, mens andre,på grund af deres yngre alder og en afvigende adfærd, må anbringes på specielleplejehjem. København har etableret en institution med ca. 20 pladser for aktivestofmisbrugere, der ikke kan klare sig i eget hjem. Kapaciteten er p.t. tilstrække-lig, men udviklingen vil blive fulgt nøje.

• Familier med misbrugPårørende til misbrugere, og især deres børn, er direkte belastede som følge affamiliemedlemmernes misbrug. Københavns indsats i forhold til denne proble-matik er at tilbyde hjælp til de børn, der lever i familier, hvor en eller flere af devoksne har et misbrug, en øget opmærksomhed i forhold til børn, der mistrives,med henblik på afdækning af et eventuelt stofmisbrug hos forældrene og endeligen højere grad af inddragelse af pårørende til personer med et stofmisbrug i be-handlingen. Disse initiativer er sat i værk både for at støtte børnene og de pårø-rende, men også for at øge kvaliteten af behandlingen af den enkelte stofmisbru-ger, idet der er en klar evidens for, at inddragelse af de pårørende i behandlingenøger effekten af denne.

De åbne stofscener – skade- og genereduktionKøbenhavn har en stor åben stofscene beliggende i umiddelbar nærhed af Hovedbane-gården i det kvarter, der hedder Vesterbro. Stofscenen har eksisteret siden 1970´erne oghar flyttet sig noget rundt på Vesterbro primært som en følge af politiets indsats, menogså som et resultat af etablering af værestedstilbud som tolererede stofindtagelse. Deter svært præcist at anslå, hvor mange brugere der frekventerer stofscenen, men det esti-meres, at stofscenen besøges af ca. 1.000 brugere, hvoraf knap halvdelen kommer derregelmæssigt (dagligt), mens de øvrige kommer mere sporadisk. Flertallet af brugernepå stofscenen er ikke bosiddende i København, endsige på Vesterbro, men kommer indfra de nærliggende kommuner for at handle og indtage stoffer. En del af stofscenensbrugere kommer desuden fra udlandet, først og fremmest Sverige.Beboere og forretningsdrivende i stofscenens nærhed har altid oplevet stofscenensom en betydelig gene. Stofscenen giver anledning til en øget berigelseskriminaliteti området, til massive affaldsproblemer, stofbrugerne adfærd kan opleves som tru-ende og skræmmende, og stofbrugerne ekskluderer qua deres adfærd den almindeligebefolkning fra en del af byens rum. Problemerne er øget i takt med den i øvrigt megetvellykkede sanering af Vesterbro, der i vid udstrækning har omdannet Vesterbro fra etarbejderkvarter med bodegaer og barer til et middelklassekvarter med cafeer og restau-ranter. Saneringen har medført, at gårde og opgange er blevet aflåste, private områder,eller sagt på en anden måde, det offentlige rum er blevet indskrænket betydeligt.Socialforvaltningen har via satspuljemidler tilbudt adgang til behandling, foretagetopsøgende arbejde, etableret væresteder, cafeer for brugerne og et særligt sundhedsrumfor at afhjælpe de gener og skader, som den åbne stofscene påfører lokale beboere ogstofmisbrugerne.

Samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder er forbedret de senere år, ogder afholdes nu faste samarbejdsmøder og er et tæt, men mere ad hoc præget samar-bejde, mellem menige politifolk og medarbejdere fra den sociale sektor. Men udoverdette forbedrede samarbejde er der ikke en overordnet koordination og udarbejdelse affælles målsætninger og strategier.Der blev i 2008 på nationalt plan besluttet (og finansieret) heroinbehandlingstilbud,som blev implementeret i 2010. Hertil er det også på nationalt plan givet tilladelse tilat etablere stofindtagelsesrum, hvilket har betydet, at det første stofindtagelsesrum iKøbenhavn åbnede 1. oktober 2012.Der har været et vedvarende pres fra lokalbefolkningen, forretningsdrivende og insti-tutionerne i området for mere effektivt at få reduceret de gener, der er knyttet til denåbne stofscene, og dette, i kombination med at det er blevet muligt at etablere stofind-tagelsesrum, har ført til, at politikerne i København har besluttet at få udarbejdet ensamlet plan for Vesterbro, som kan sikre en sammenhængende og koordineret indsatsmed det formål at reducere generne for områdets beboere og skaderne hos stofbrugene.Planen er udarbejdet af socialforvaltningen i et samarbejde med og efter høring af lo-kale institutioner, politiet, beboere og forretningsdrivende og blev offentliggjort 2011(Københavns Kommune 2011b).De overordnede målsætninger med planen er at mindske skader for de socialt udsattestofbrugere og at mindske gener for beboere, institutioner og forretningsdrivende ilokalområdet. Planen indeholder en række fokuspunkter og konkrete tiltag, herunder:• • • • • • • • Etablering af stofindtagelsesrumOrdenshåndhævelseEn indsats i samarbejde med psykiatrien over for psykisk sygeRenhold og flere offentlige toiletterIndtænkning af bydesignEn udvidet sundhedsindsats over for de prostitueredeEn bedre koordinering af indsatsenBeboerdialog med afholdelse af regelmæssige dialogmøder, og inddragelse aflokalområdet ved etablering af nye tilbud og foranstaltninger• Brugerinddragelse, specielt i forbindelse med etableringen af stofindtagelsesrum-metDen meget vigtige koordinering af indsatsen skal iflg. planen varetages af enfølgegruppefor Vesterbroplanen.Følgegruppen skal være et åbent forum, hvor alle med interesse for,eller som er involveret i indsatsen for de marginaliserede stofbrugere og genereduktion,kan deltage. Følgegruppen erikkeer en styregruppe, og styringen skal derfor varetagesaf de enkelte aktører på baggrund af den viden, man får i følgegruppen.

Lavtærskel tilbud til stofmisbrugerneSkadesreduktion i form af en række lavtærskeltilbud har siden midten af 1980´erneværet en væsentlig og integreret del af den københavnske indsats over for socialt ud-satte stofbrugere. Blandt foranstaltninger her kan nævnes uddeling af sprøjter, kanyler,kogekar, destilleret vand og citronsyre, talrige væresteder og herberger for forskelligeklientgrupper, opsøgende arbejde med tilbud om brobygning til behandlingssystemet,social- og sundhedsvæsenet, opsøgende sundhedstjeneste for personer med problema-tisk stof- og/eller alkoholbrug og/eller psykisk lidelse, lavtærskel metadonbehandling,ingen ventelister til behandling, heroinbehandling og, som det nyeste tiltag, stofindta-gelsesrum, som etableres i 2012 og 2013.Både offentlige og private behandlingstilbud står for indsatsen med socialforvaltnin-gen som koordinerende instans. Tilbuddene er helt overvejende offentlig finansieret,primært af Københavns Kommune, men staten bidrager med forskellige puljemidler.

AnneksReferenceliste AiD (2008). Alkohol i Danmark - Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpo-litik. Sundhedsstyrelsen, Statens institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet.September 2008.Alkohol- og Narkotikarådet (1983). Alkohol- og narkotikamisbruget i 1982. Køben-havn: Alkohol- og Narkotikarådet.Ankestyrelsen (2011). Anbringelsesstatistik, Årsstatistik 2010, oktober 2011.Anonyme Alkoholikere (1994). København: Anonyme Alkoholikere. Produktion ogtryk: DataGraf.CENAPS (2007). http://www.cenaps.com.Christensen P.B., Kringsholm B., Banner, J. et al. (2006). Surveillance of HIV andviral hepatitis by analysis of samples from drug related deaths. Eur J Epidemiol 2006;21(5):383-387.Christensen, P.B., Grasaasen K, Sælan H. (2009, upubliceret). Skøn over antallet afinjektionsmisbrugere i Danmark, 2009.EMCDDA (2005). DRD-Standard Protocol, version 3.1, 1. September 2005.EMCDDA (2010). Trends in injecting drug use in Europe. Selected Issues 2010. TheEuropean Monitorering Centre for Drugs and Drug Addiction.ESPAD (1997). The 1995 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Stu-dents in 26 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm.ESPAD (2000). The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Stu-dents in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group, Stockholm.ESPAD (2004). The 2003 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use AmongStudents in 30 European Countries. CAN og Pompidou Group.ESPAD (2009). The 2007 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use AmongStudents in 36 European Countries. CAN og Pompidou Group.ESPAD (2011 upubliceret). The 2011 ESPAD report – Alcohol and Other Drug UseAmong Students in 36 European Countries. CAN og Pompidou Group.Fridell, M (1996). Institutionella behandlingsformer vid missbruk: Organisation, ideo-logi och resultat. Borås: Forlaget Natur och Kultur.

Gorski, T (1997). Tilbagefaldsforebyggende rådgivning. En arbejdsbog i håndtering afrisikosituationer. Forlaget Sydgaarden.Hecksher, D. (2007). Når misbrug og afhængighed går over. STOF nr. 8, Center forRusmiddelforskning.Houborg E. (2008). Youth, drugs and the welfare state: Constructing the Danish drugtreatment system 1965-1972. I:Drug Policy: Theory, History and Consequences.Red.VA Frank, B Bjerge, E Houborg. Aarhus : Aarhus Universitetsforlag, 181-208.Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011). Lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.Järvinen M., Demant J., Østergaard J. (2010). Stoffer og natteliv. Hans Reitzels For-lag.Kriminalforsorgen (2012). Statistik 2011. Direktoratet for Kriminalforsorgen, juli2012.Københavns Kommune (2011a). Misbrugsplan – Københavns Kommune 2011-2014.Mødemateriale, Socialudvalget 4. maj 2011.Københavns Kommune (2011b). Vesterbroplanen. Mødemateriale, Socialudvalget 7.september 2011.Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1997). Narkotika i illegal forhandling påbrugerniveau 1996. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet& Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E. & Simonsen K.W. (1998). Narkotika i illegal forhandling påbrugerniveau 1997. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet& Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (1999). Narkotika i illegal for-handling på brugerniveau 1998. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet & Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2000). Narkotika i illegal for-handling på brugerniveau 1999. Retskemisk Institut, Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet & Odense Universitet.Kaa, E., Nielsen, E., Simonsen K.W., Rollmann, D. (2001). Narkotika på gadeplan2000. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andersen M. (2002).Narkotika på gadeplan 2001. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., Johannsen

M. (2003). Narkotika på gadeplan 2002. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2004). Narkotika på gadeplan 2003. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2005). Narkotika på gadeplan 2004. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Kaa, E., Nielsen, E., Rollmann, D., Breum Müller I., Findal Andreasen M., JohannsenM. (2006). Narkotika på gadeplan 2005. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lauritzen, H., Boje-Kovacs, B., Benjaminsen, L. (2011). Hjemløshed i Danmark2011. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, december 2011Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., FindalAndreasen M., Johannsen M. (2007). Narkotika på gadeplan 2006. Rapport til Sund-hedsstyrelsen.Lindholst C., Nielsen, E., Rollmann D., Worm-Leonhard M., Breum Müller I., FindalAndreasen M., Johannsen M. (2008). Narkotika på gadeplan 2007. Rapport til Sund-hedsstyrelsen.Lindholst C, Breum Müller I, Rollmann D, Kastorp G, Johannsen M, Nielsen E.(2009). Narkotika på gadeplan 2008. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lindholst C, Breum Müller I, Rollmann D, Kastorp G, Johannsen M, Nielsen E.(2010). Narkotika på gadeplan 2009. Rapport til Sundhedsstyrelsen.Lindholst C, Johannsen M, Breum Müller I, Reitzel L, Rollmann D, Worm-LeonhardM, Lindal L, Kastorp G, Nielsen B (2011). Narkotika på gadeplan 2010. Rapport tilSundhedsstyrelsen, maj 2011.Lindholst C, Johannsen M, Breum Müller I, Reitzel L, Rollmann D, Worm-LeonhardM, Nielsen B (2012). Narkotika på gadeplan 2011. Rapport til Sundhedsstyrelsen,maj 2012.Lægemiddelstyrelsen (2009a). Vejledning nr. 32 af 15. maj 2009 om behandlingsstederfor stofmisbrugeres bestilling m.v. af diacetylmorphin (heroin), samt virksomhedersindførsel og udlevering heraf.Lægemiddelstyrelsen (2009b). Bekendtgørelse nr. 366 af 11. maj 2009 om virksomhe-ders udlevering af diacetylmorphin til behandlingssteder for stofmisbrugere.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008a). Lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli2008 om euforiserende stoffer. § 1, stk. 1.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008b). Bekendtgørelse nr. 749 af 1. juli2008, § 2, stk. 2, jf. liste A, nr. 3.

MULD (2002). MULD-rapport 2000 nr. 1. Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – for-brug af tobak, alkohol og stoffer. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2003). MULD-rapport 2001 nr. 2. Unges Livsstil og Dagligdag 2001 – geo-grafiske forskelle og ligheder. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2004). MULD-rapport 2002 nr. 3 Unges livsstil og dagligdag 2002 – alders-forskelle i sundhedsvaner og trivsel. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2005). MULD-rapport 2003 nr. 4. Unges livsstil og dagligdag 2003. Sund-hedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2005). MULD-rapport 2004 nr. 5. Unges livsstil og dagligdag 2004. Sund-hedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2007). MULD-rapport nr. 6. Unges livsstil og dagligdag 2006. Sundhedssty-relsen og Kræftens Bekæmpelse.MULD (2009). MULD-rapport nr. 7. Unges livsstil og dagligdag 2008. KræftensBekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.Mølholm-Hansen, L (1999). Hjulsøgård: En evaluering af den stoffri behandling påHjulsøgård. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.Pedersen MU, Hesse M & Bloomfield K (2011). Abstinence-orientated residentialrehabilitation of opioid users in Denmark: Do changes in national treatment policiesaffect treatment outcome?Scandinavian Journal of Public Health,39: 582–589.Pedersen, MU (2009). Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007, Center for Rusmiddel-forskning, Aarhus Universitet.Pedersen, M.U. (2007). Professional Expertise Versus Market Mechanisms: TheTreatment Guarantee, Freedom of Choice, Privatization and Evidence Based Practice.NAD-Publication,nr. 50: 315-338.Ramsbøl, H. (2003). Kriminalforsorgens og de sociale myndigheders samarbejde: omudmøntningen af De Vejledende Retningslinier for samarbejdet mellem Kriminalfor-sorgens institutioner og afdelinger og de sociale myndigheder. Esbjerg, Formidlings-centret for socialt arbejde.Retskemisk Afdeling, Århus Universitet (2008). Ecstasy i Danmark 2007. Rapport tilSundhedsstyrelsen 2008.Rigspolitiet (2012). Narkotikastatistik 2011. Rigspolitiet, NEC (Nationalt Efterforsk-ningsstøttecenter), København.Sundhedsstyrelsen (2005). Unge stofmisbrugere i behandling 1996 – 2003. Nye tal fraSundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2008a). Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behand-ling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling.Sundhedsstyrelsen (2008b). Narkotikasituationen i Danmark 2008. Side 33-34. Sund-hedsstyrelsen november 2008.Sundhedsstyrelsen (2009a). Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund iDanmark – en undersøgelse af omfang og holdninger. Udarbejdet af ALS ResearchApS for Sundhedsstyrelsen 2009.Sundhedsstyrelsen (2009b). Tackling – Sundhed, selvværd, samvær. Sundhedsstyrelsen& Alinea.Sundhedsstyrelsen (2009c). Forebyggelse og sundhedsfremme i skolen. Sundhedssty-relsen, september 2009.Sundhedsstyrelsen (2009d). Bekendtgørelse nr. 125 af 18. februar 2009 om ordinationaf heroin som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug.Sundhedsstyrelsen (2010a). Sundhed på tværs. Sundhedsstyrelsen 2010.Sundhedsstyrelsen (2010b). Upubliceret opgørelse fra Sundhedsstyrelsen over stofmis-brugere i Denmark.Sundhedsstyrelsen (2010c). Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination afinjicerbar heroin ved opioidafhængighed.Sundhedsstyrelsen (2011a). Ulighed i sundhed – årsager og indsatser. Sundhedsstyrel-sen, maj 2011.Sundhedsstyrelsen (2011b). Social ulighed i Sundhed – hvad kan kommunen gøre?Sundhedsstyrelsen, december 2011.Sundhedsstyrelsen (2011c). Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrel-sen, september 2011.Sundhedsstyrelsen (2011d). Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol,tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, september 2011.Sundhedsstyrelsen (2011e). Politik for rusmidler og rygning. Sundhedsstyrelsen, sep-tember 2011.Sundhedsstyrelsen (2011f ). Roskilde Festival Against Drugs og Unge og Alkohol.Evaluering af indsatsen 2011. Sundhedsstyrelsen, november 2011.Sundhedsstyrelsen (2011g). Narkotikasituationen i Danmark 2011. Sundhedsstyrel-sen, november 2011.

Sundhedsstyrelsen (2011h). Dit barns festkultur. Sundhedsstyrelsen, september 2011.Sundhedsstyrelsen (2012a). Forebyggelsespakke – alkohol. Sundhedsstyrelsen, juni2012.Sundhedsstyrelsen (2012c). Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stof-misbrugere. Sundhedsstyrelsen, februar 2012.SUSY 1994 (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden1987. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (nu SIF).SUSY 2000 (2002). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF).SUSY 2005 (2006). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2005 – og udviklingen siden1987. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), notat af Niels Kr. Rasmussen og OlaEkholm, september 2006.SUSY 2010 (2010, upubliceret). Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010. StatensInstitut for Folkesundhed (SIF).Vandevelde S, Broekaert E, Yates R & Kooyman M. (2004). The development of thetherapeutic community in correctional establishments: a comparative retrospective ac-count of the ’democratic’ Maxwell Jones TC and the hierarchical concept-based TC inprison.The International Journal of Social Psychiatry.50(1):66-79.Winsløv, JH (1986). Narreskibet. København: Forlaget Socpol.

De anvendte undersøgelser”Sundhed og sygelighed i Danmark 2010”, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk UniversitetSundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 (SUSY-2010) er baseret på en stikprøvepå 25.000 danskere på 16 år eller derover. Dataindsamlingen foregik ved postspørge-skemaer og en internetversion. Det trykte spørgeskema blev sendt til alle i stikprøven,og i det medfølgende brev blev der opfordret til at besvare spørgeskemaet på inter-nettet. I alt har 15.165 personer (60,7 %) besvaret spørgeskemaet. Spørgsmål om enrække euforiserende stoffer blev stillet til alle svarpersoner. Svarpersonerne blev bedtom at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældende stof, og i så fald om detvar inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere, og hvor gammel svarper-sonen var, da vedkommende havde prøvet stoffet første gang. Desuden blev svarperso-nerne spurgt om hvor mange dage i løbet af den seneste måned, de har brugt hash.”Alkohol i Danmark – Voksnes alkoholvaner og holdninger til alkoholpolitik” (AiD 2008), Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk UniversitetEn landsdækkende undersøgelse gennemført i foråret 2008 baseret på en regions- ogaldersstratificeret stikprøve på 7.000 danskere på 16 år og opefter. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer og en internetversion. Det trykte spørgeskema blevsendt til alle i stikprøven, og i det medfølgende brev blev der opfordret til at besvarespørgeskemaet på internettet. Der blev opnået en samlet deltagelsesprocent på 57 %.Spørgsmål om en række euforiserende stoffer blev stillet til alle aldersgrupper. Svar-personerne blev bedt om at angive, om de nogensinde havde brugt det pågældendestof, og i så fald om det var inden for den seneste måned, det seneste år eller tidligere,og hvor gammel svarpersonen var, da vedkommende havde prøvet stoffet første gang.De samme spørgsmål blev stillet i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser(SUSY-undersøgelserne). Endvidere blev svarpersonerne spurgt, om de kender nogen,der bruger nogle af de pågældende stoffer, samt hvor mange dage i løbet af den senestemåned, de har brugt hash.”Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark – en undersøgelse af omfang og holdninger”. Sundhedsstyrelsen, 2009ALS research Aps har for Sundhedsstyrelsen i marts 2009 gennemført en undersøgelseder kortlægger udbredelsen af khat blandt dansk-somaliere i alderen 15-50 år. Un-dersøgelsen belyser endvidere viden og holdninger til brug af khat blandt disse. 848personer, svarende til 15 % af alle herboende 15-50-årige dansk-somaliere, har deltageti undersøgelsen. Ni dansk-somaliske nøglepersoner blev ansat som datamedarbejdereog adgangsgivere til forskellige grupper i det somaliske miljø og har været behjælpeligemed at udfylde spørgeskemaet hos respondenterne. Spørgeskemaet var dobbeltsprog-ligt på dansk og somali. Udover spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført enkeltetelefoninterviews med fagfolk, der har beskæftiget sig med somaliere samt med repræ-sentanter fra det dansk-somaliske miljø. Hensigten med dette har været at få uddybetnogle af de problematikker og temaer, som resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsenpegede på.

”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2002” (MULD 2002), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2002 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelseen repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev vedsystematisk udvælgelse udtrukket 2041 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70 %.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2003” (MULD 2003), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2003 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelseen repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev vedsystematisk udvælgelse udtrukket 1768 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 60 %.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2004” (MULD 2004), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2004 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en re-præsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systema-tisk udvælgelse udtrukket 1772 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregikved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 58%.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006” (MULD 2006), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseEn særlig undersøgelse om trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20-årige iDanmark.”Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2006” (MULD 2006), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2006 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en re-præsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev ved systema-tisk udvælgelse udtrukket 1964 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingen foregikved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 68%.”Unges livsstil og dagligdag 2008” (MULD 2008), Sundhedsstyrelsen og Kræftens BekæmpelseSundhedsstyrelsen gennemførte i 2008 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en re-præsentativ internetbaseret undersøgelse af de 16-20 åriges livsstil og dagligdag. Respon-denter til undersøgelsen er rekrutteret via Userneeds Danmarkspanel og omfatter i alt1539 personer. Hvor tidligere MULD- undersøgelser er gennemført ved postspørgeske-maer, er 2008- undersøgelsen alene internetbaseret, og spørgeskema er udfyldt elektro-nisk over nettet. I den nye dataindsamlingsmetode er fejlkilder endnu ikke velkendte,hvorfor resultaterne i 2008 ikke direkte kan sammenlignes med resultater fra tidligere år.“Rusmiddelforbruget – i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-1999” Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2002)Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1999 (Se ovenfor). I rap-porten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1999, så den omfattede elever i

Skolebørnsundersøgelsen 2002. Health Behaviour in school-aged Children (HBSC). (Pernille Due & Bjørn E. Holstein 2003)Rapporten beskriver den danske del af WHO´s undersøgelse om børn og unges sund-hed. For første gang, er der i denne undersøgelse medtaget spørgsmål om de 15-årigesbrug af hash og ecstasy. Det er tale om en anonym spørgeskemaundersøgelse foretaget ifolkeskolernes klasselokaler. Stikprøven hvad angår stofbruget er på 1418 unge”Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987” Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 1994 (nu SIF) (Kjøller et al. 1995)En landsdækkende undersøgelse gennemført i 1994 blandt et repræsentativt udsnit afbefolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede spørgsmål om en lang række sund-hedsemner. Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket en stikprøve på 6000 personerfra det centrale personregister. Spørgsmål om brug af euforiserende stoffer er stillettil aldersgruppen 16-44 år, i denne aldersgruppe indgår i alt 2521 personer. Dataind-samlingen blev gennemført som personlige interviews i hjemmet. Der blev opnået ensamlet besvarelsesprocent på 78 %.”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2000 – og udviklingen siden 1987” Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2000 (Kjøller & Rasmussen 2002)En landsdækkende undersøgelse gennemført med tre dataindsamlingsrunder i februar,maj og september 2000 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år.Undersøgelsen omfattede som i 1994 spørgsmål om en lang række sundhedsemner.Der blev ved tilfældig udvælgelse udtrukket tre stikprøver, der i alt omfattede 22.486personer. Dataindsamlingen blev gennemført som personlige interviews i svarperso-nernes hjem. Supplerende fik interviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som deselv skulle udfylde og indsende. Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i detselvadministrerede spørgeskema til alle aldersgrupper.Der er opnået interviews med 16.690 personer – en samlet besvarelsesprocent på 74,2%. Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 63,4 % af de udtrukne svar-personer.

”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2006 – og udviklingen siden 1987” Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2006 (Notat af Niels Kr. Rasmussen og Ola Ekholm, sept 2006)En landsdækkende undersøgelse gennemført fra maj 2005 til marts 2006 blandt etrepræsentativt udsnit af befolkningen over 16 år. Undersøgelsen omfattede som i 1994og 2000 spørgsmål om en lang række sundhedsemner. Der blev ved tilfældig udvæl-gelse udtrukket stikprøver, der i alt omfattede 21.832 personer. Dataindsamlingenblev gennemført som personlige interviews i svarpersonernes hjem. Supplerende fikinterviewpersonerne udleveret et spørgeskema, som de selv skulle udfylde og indsende.Spørgsmål om euforiserende stoffer blev stillet i det selvadministrerede spørgeskema tilalle aldersgrupper. Der er opnået interviews med 14.566 personer – en samlet besvarel-sesprocent på 66,7 %. Det selvadministrerede spørgeskema blev besvaret af 51,5 % afde udtrukne svarpersoner.

”The 1995 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries” CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 1997)En fælleseuropæisk undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol andOther Drugs) gennemførtes i 1995 som en skoleundersøgelse om unge og deres for-hold til rusmidler. Undersøgelsen blev i Danmark gennemført blandt et repræsentativtudvalg af 15-16-årige i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler.Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret iklasselokalerne. I alt deltog 2234 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocentpå ca. 90 %.“The 1999 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries” CAN og Pompidou Group (Hibell et al. 2000)I 1999 blev undersøgelsen fra 1995 gentaget blandt et repræsentativt udvalg af15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler.Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret iklasselokalerne. I alt deltog 1548 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocentpå ca. 91,7 %.“The 2003 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 30 European Countries” CAN og Pompidou Group I 2003 blev gentaget undersøgelsen fra 1995 og 1999 blandt et repræsentativt udvalgaf 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og eftersko-ler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udlevereti klasselokalerne. I alt deltog 2519 elever i Danmark, hvilket svarede til en svarprocentpå ca. 89,2 %.The 2007 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36 European Countries” CAN og Pompidou Group (upubliceret)I 2007 blev undersøgelsen fra 1995, 1999 og 2003 gentaget i et repræsentativt udvalgaf 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og eftersko-ler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udlevereti klasselokalerne. I alt deltog 1087 9.- klasses elever i Danmark. I de skoleklasser, derindgik i undersøgelsen, deltog praktisk taget alle de elever der var i skole den pågæl-dende dag. I gennemsnit er det ca.90 % af eleverne, der er i skole på en tilfældig dag.Der var en del skoler (ca. 50 %) hvor skolebestyrelse og skoleinspektører ikke ønskedeat skolen deltog i undersøgelsen. Begrundelsen var ofte, at der i 9- klasse allerede varbrugt undervisningstid på at deltage i andre undersøgelser som f.eks. PISA- undersø-gelsen.The 2011 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36 European Countries” CAN og Pompidou Group (upubliceret)I 2011 blev undersøgelsen fra 1995, 1999, 2003 og 2007 gentaget i et repræsentativtudvalg af 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- ogefterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaetudleveret i klasselokalerne. I alt deltog 2772 niende-klasses elever i Danmark. I de sko-leklasser, der indgik i undersøgelsen, deltog praktisk taget alle de elever, der var i skoleden pågældende dag. I gennemsnit er det ca. 90 % af eleverne, der er i skole på en

“Unge og Rusmidler – En undersøgelse af 9. klasses elever” Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 1996)Rapporten tog udgangspunkt i den danske del af ESPAD 1995 (se ovenfor). I rap-porten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 1995, så den omfattede elever i9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14- og 17-årige, som gåri 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2545.Unges erfaringer med rusmidler – i 2003 og udviklingen siden 1995. Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet (Sabroe & Fonager 2004)Rapporten tager udgangspunkt i alene den danske del af ESPAD-undersøgelsen gen-nemført i 2003. I rapporten var stikprøven udvidet i forhold til ESPAD 2003, så denomfattede elever i 9.klasse. Således blev medtaget foruden de15-16-årige også de 14-og 17-årige, som går i 9. klasse. Dette udvidede antallet af deltagende elever til 2978.”Unges Livsstil og Dagligdag 2000 – forbrug af tobak, alkohol og stoffer” (MULD 2000), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2000 (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2002)Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2000 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse enrepræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. I undersøgelsenindgår spørgsmål om de unges brug af rusmidler, herunder deres erfaring med illegalestoffer. Der blev ved systematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år.Dataindsamlingen foregik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarpro-cent på ca. 70 %.”Unges Livsstil og Dagligdag 2001 – geografiske forskelle og ligheder” (MULD 2001), Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, (Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse 2003) Sundhedsstyrelsen gennemførte igen i 2001 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelseen repræsentativ undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil og dagligdag. Der blev vedsystematisk udvælgelse udtrukket 3048 unge mellem 16 og 20 år. Dataindsamlingenforegik ved postspørgeskemaer. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på ca. 70 %.”Youth, Drugs and Alcohol (YODA)” (Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)YODA-projektet (”Stoffer i nattelivet”), dækker over en række forskellige datakilder,såvel kvalitative som kvantitative:• En stor kvantitativ undersøgelse gennemført i 2008. Denne dækker over dels entværsnitsundersøgelse (en spørgeskemaundersøgelse blandt 3000 danske ungei alderen 17-19 år, udtrukket fra CPR-registret) og dels en panelundersøgelse(en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 unge født i 1989, også udtrukket fraCPR-registret). De unge i panelundersøgelsen har i 2005, da de var 15-16 år,besvaret et stort spørgeskema om alkohol og fester, og deres besvarelser i 2008

giver således mulighed for at følge dem over tid.• En fokusgruppeundersøgelse blandt typiske danske unge gennemført i foråretog sommeren 2008. Denne undersøgelse havde til formål at belyse disse ungesholdninger til og viden om stoffer.• En natklubundersøgelse, der blev gennemført i efteråret og vinteren 2008-2009.Denne undersøgelse havde til formål at belyse udbredelsen af stoffer i nattelivetsamt skabe kontakt til unge med bredere stoferfaring end de typiske danske ungei fokusgruppeundersøgelsen ovenfor. Natklubundersøgelsen består både af enkort spørgeskemaundersøgelse gennemført ude på natklubberne, en internet-baseret spørgeskemaundersøgelse, etnografiske observationer fra natklubberne ogendelig kvalitative interviews (fokusgruppeinterviews og individuelle interviews)med natklubgæster med stoferfaring.YODA-projektet er finansieret af Rock-woolfonden og resultaterne er beskrevet i bogen ”Stoffer og natteliv” (Järvinen2010).

Tabeloversigt Tabel 2.2.1. Den procentvise andel af de 16-44 årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.2. Den procentvise andel af kvinder og mænd i de forskellige aldersgrupper,der har brugt hash inden for sidste år i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.3. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt et eller flere af de forskellige illegale stoffer i 1994, 2000, 2005,2008 og 2010.Tabel 2.2.3.1. Den procentvise andel af de 16-44-årige, der har prøvet et eller flere afde forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2010.Tabel 2.2.4. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.5. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt et eller flere af andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000,2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.6. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.7. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der sidste måned, sidste år ognogensinde har brugt andre illegale stoffer end hash i 1994, 2000, 2005, 2008 og2010.Tabel 2.2.8. Den procentvise andel af de 16-34-årige, der har et aktuelt brug af amfe-tamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.9. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af amfe-tamin, kokain og ecstasy i 2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.10. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har et aktuelt brug af il-legale stoffer (prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for sidste år) i2000, 2005, 2008 og 2010.Tabel 2.2.11. Den procentvise andel af de 16-24-årige, der har prøvet et eller flere afde forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste år og nogensinde i 2010.Tabel 2.3.1. Den procentvise andel blandt de 15-16-årige, som har erfaringer med il-legale rusmidler i 1995, 1999, 2002, 2003, 2007 og 2011.Tabel 4.2.1. Skøn over antal stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009.Tabel 5.3.1. Klienter i stofmisbrugsbehandling med indskrivningsdato i 2011.

Tabel 5.3.2. Klienter indskrevet i behandling i året, som ikke har været i behandlingfor stofmisbrug tidligere 2005-2011.Tabel 5.3.3. Fordeling på hovedstof for klienter indskrevet i 2003 og 2011 med kendthovedstof.Tabel 5.3.4. Stofmisbrugere indskrevet i døgnbehandling i halvårene 2005-2011.Tabel 6.2.1. Antal nydiagnostiserede hiv-positive og aidsdiagnostiserede i hele befolk-ningen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt i pågældende år.Tabel 6.2.2. Registreret antal af akutte tilfælde af hepatitis A, B og C i hele befolknin-gen samt andelen af intravenøse stofmisbrugere heriblandt i pågældende år.Tabel 6.3.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftningermed illegale stoffer i pågældende år.Tabel 6.3.2. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med de forskelligeillegale stoffer i 2011 fordelt på forskellige aldersgrupper.Tabel 6.3.3. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger fordelt på alders-grupper i de pågældende år.Tabel 6.3.4. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriskehospitaler i pågældende år.Tabel 6.3.5. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospi-taler i pågældende år.Tabel 6.4.1. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Fordeling efter køn.Tabel 6.4.2. Narkotikarelaterede dødsfald i pågældende år. Baseret på Rigspolitietsregister over narkotikarelaterede dødsfald. Fordeling efter køn.Tabel 6.4.3. Forgiftningsdødsfald blandt stofmisbrugere i pågældende år grupperetefter den formodede væsentligste dødsårsag.Tabel 6.4.4. Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på regionerne i pågældende år.Tabel 9.2.1. Narkotikakriminalitet i pågældende. Anmeldelser med sigtelser og antalsigtede personer.Tabel 9.4.1. Indsattes forbrug af rusmidler 30 dage forud for indsættelsen.Tabel 9.4.2. Rusmidler indtaget 30 dage før indsættelsen. Antal samt andel af indsattemed et rusmiddelforbrug.Tabel 9.5.1. Antal påbegyndte stofbehandlinger i 2011.

Figuroversigt Tabel 5.3.1. Antallet af stofmisbrugere i behandling, 2002-2011.Figur 6.3.1. Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftningermed illegale stoffer fra 2002-2011.Figur 6.3.2. Sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger fordelt på alders-grupper fra 2005-2011.Figur 6.3.3. Personer registrerede med stofrelaterede hoveddiagnoser på psykiatriskehospitaler 2002-2011.Figur 6.3.4. Personer registrerede med stofrelaterede bidiagnoser på psykiatriske hospi-taler 2002-2011.Figur 6.4.1. Narkotikarelaterede dødsfald, 1995-2010, Dødsårsagsregisteret.Figur 6.4.2. Narkotikarelaterede dødsfald, 1988-2011, Rigspolitiet.Figur 6.4.3. Det gennemsnitlige antal stoffer påvist blandt forgiftningsdødsfald i 2011.Figur 6.4.4. Narkotikarelaterede dødsfald fordelt på regionerne samt KøbenhavnsKommune.Figur 9.2.1. Narkotikakriminalitet i pågældende år. Anmeldelser og antal sigtede per-soner.Figur 10.3.1. Narkotikabeslaglæggelser, 1996 – 2010.Figur 11.1. Antal henvisninger til specialiseret døgnbehandling af stofmisbrug, 1996-2011.

Tabel 6.3.1 Udviklingen af sygehuskontakter efter intoksikationer og forgiftninger med illegale stoffer i pågældende årKode* HeroinAndre opioiderMetadonOpioiderOpioider i altDesignerdrugs (excl. ecstasy)EcstasyAmfetaminKokainAndre centralstimule-rende stofferCentralstimulerendestoffer i altEuforiserende svampeLSDHallucinogenerHallucinogener i altCannabisT40.7 +F12.0T40.4 +T40.6 +T40.6W +40.6X +T40.9 +F19.0T40.6C +T40.9AT40.8F16.0T40.6A + T43.8AT40.6B +T43.6BT43.0A + T43.6AT40.5 +F14.0F15.0T40.1T40.2 +T40.2A +T40.2BT40.3F11.020021614738522982160436546235825151222003173502560308128254755127431481252004197119504941515726869412651026187420051591125365389372731055330667112486200616013032483706898310041319131152976200715113944603941086171129504461316124197200816616957724644072158119454347278421082009163240746354037522081393547112722113720101952798973636614628615635584581225128201125126336102926566445292148425911314532155

Kilde: Kaa et al. 2000 til 2005; Lindholst et al fra 2005 til 2012** Ecstasy blev ekskluderet fra ”Gadeplanprojektet” fra 2003 og overvåges nu selvstændigt. ***Forekomsten af prøver med ren metamfetamin blev tydeligt i projektet fra 2002, og står derfor herefter i en kategori for sig i tabellen. Metamfetamin forekommer sjældent og sporadisk i de tidligere år og er indeholdt i kategorien ”andre euforiserende/stof-blandinger indtil 2003. I den sidstnævnte kategori for hele perioden er endvidere indeholdt de prøver, hvor metamfetamin optræder i kombination med andre stoffer Tabel 10.4.2. Fordeling imellem heroinbase og heroinklorid i pågældende år2001n=69HeroinbaseHeroinkloridKilde: Lindholst et al 201277%23%2002n=8076%24%2003n=7384%16%2004n=6677%23%2005n=6676%24%2006n=6665%35%2007n=6072%28%2008n=5277%23%2009n=5469%31%2010n=4264%36%2011n=4358%42%