UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Sikkerhed i retssale)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012,som senest ændret ved lov nr. 652 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-dringer:

1.

I§ 8indsættes somstk. 6:»Stk.6.Efter begæring sættes retten i en retssal som nævnt i § 27 b, nårsærlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse heromtræffes ved kendelse. Rettens afgørelse kan af sagens parter kæres til Høje-steret.«

2.

I§ 13indsættes somstk. 5:»Stk.5.Efter begæring sættes retten i en retssal som nævnt i § 27 b, nårsærlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse heromtræffes ved kendelse. Rettens afgørelse kan af sagens parter kæres tillandsretten.«

3.

Efter § 27 indsættes:»Kapitel 1 bSikkerhedsforanstaltninger ved retterneSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

§ 27 a.

Vedkommende retspræsident kan bestemme, at personer, somønsker adgang til retten, skal lade det tøj, som vedkommende er iført vedfremmødet, visitere og medbragte effekter undersøge, når sikkerhedsmæs-sige hensyn taler derfor. Retspræsidenten kan bestemme, at en sådan ad-gangskontrol ikke omfatter personer, som søger adgang til retten i medføraf deres erhverv.Stk. 2.Afvises en person, som er lovligt indkaldt til at møde i retten, fraretsbygningen som følge af, at vedkommende ved fremmødet nægter at la-de sit tøj visitere eller medbragte effekter undersøge, finder reglerne i §§178, 360, 362, 757 og 855 tilsvarende anvendelse, hvis det af indkaldelsenfremgår, at adgang til retten kan være betinget af sådan adgangskontrol.Stk. 3.Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsenaf undersøgelser som nævnt i stk. 1.

§ 27 b.

Domstolsstyrelsen etablerer en eller flere særligt sikrede retssa-le, hvor landsretterne og byretterne kan sættes i medfør af § 8, stk. 4 og 6,og § 13, stk. 3 og 5, når sikkerhedsmæssige grunde tilsiger det.«

4.

I§ 79indsættes somstk. 4:»Stk.4.Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, når landsretten eller byret-ten i medfør af § 8, stk. 6, og § 13, stk. 5, sættes i en retssal som nævnt i §27 b.«

5.

I§ 175, stk. 2,indsættes efter nr. 5 som nyt nr.:»6) oplysning om, at adgang til retten kan være betinget af, at vedkom-mende lader det tøj, som vedkommende er iført ved fremmødet, visitere el-ler medbragte effekter undersøge,«Nr. 6 bliver herefter nr. 7

§2

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kanherunder fastsætte, at lovens § 1, nr. 1-5, træder i kraft på forskellige tids-punkter.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................ 32. Gældende ret ........................................................................................ 53. Lovforslagets udformning..................................................................... 73.1. Etablering og anvendelse af særligt sikrede retssale........................ 73.2. Sikkerhedskontrol i retsbygninger ................................................ 144. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige........... 175. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ........... 176. Administrative konsekvenser for borgerne .......................................... 177. Miljømæssige konsekvenser ............................................................... 188. Forholdet til EU-retten........................................................................ 189. Hørte myndigheder mv. ...................................................................... 1810. Sammenfattende skema .................................................................... 18

1. Indledning

1.1.I takt med at den fysiske sikkerhed i fængsler og arresthuse i de senereår er øget væsentligt bl.a. med henblik på at minimere risikoen for undvi-gelser og (væbnede) befrielsesaktioner, er risikoen for undvigelser mv. iforbindelse med hovedforhandlinger og andre møder i retten steget. Ikkemindst på baggrund af de senere års bandekonflikt har politiet endvidere inogle straffesager oplevet et øget trusselsniveau over for tiltalte eller vid-ner i de pågældende sager.Denne udvikling har medført et øget behov for at gennemføre forskelligemeget ressourcetunge sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med bl.a.transport af tiltalte mellem arresten og retsbygningen og under afvikling afretsmøder.Landsretterne og byretterne kan efter de gældende regler i retsplejelovenbestemme, at retten skal sættes uden for rettens sædvanlige tingsted, her-under undtagelsesvis også uden for landsrets- henholdsvis byretskredsen,når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for3

rimelig tid eller af andre særlige grunde, herunder sikkerhedsmæssige. Ek-sempelvis har Københavns Byret i 2011 været sat i retslokaler ved Retten iGlostrup i en sag om banderelaterede drabsforsøg og grov vold.Muligheden for bl.a. af sikkerhedsmæssige grunde at sætte retten uden forretskredsen har imidlertid undtagelsens karakter. De gældende regler giverendvidere efter Justitsministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt sikkertgrundlag for at gennemføre en mere tidssvarende ordning, hvorefter visseretsmøder som udgangspunkt afvikles i én bestemt retssal, som er etablerettil brug på tværs af retskredsene, og som er indrettet med de særlige sik-kerhedsmæssige hensyn for øje, der gør sig gældende i visse retssager.1.2.Der er i dag ved alle domstole uhindret adgang til retssale, andre loka-ler, hvor der holdes retsmøder, og fællesarealer. Denne adgang udnytteshver dag af borgere og medier mv. til at følge retsplejen ved de danskedomstole.Dette afspejler det helt grundlæggende princip i dansk retspleje, at offent-ligheden som udgangspunkt har fri adgang til at overvære retsmøder, derafholdes ved domstolene.Samtidig har danske domstole i de senere år haft stort fokus på at sikretrygge og sikre rammer for sagens parter, vidner og andre, der møder i ret-ten, herunder ved så vidt muligt at begrænse den fysiske kontakt mellemtiltalte og utrygge vidner i venterum mv.Det er ligeledes væsentligt, at der ved domstolene også er den fornødnesikkerhed for dommere, det øvrige personale ved domstolene og andre ak-tører, der færdes i retten. Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforenin-gen, HK Domstolene og Domstolenes Tjenestemandsforening har i denforbindelse peget på, at domstolenes personale i stigende grad føler sigutrygge i deres daglige arbejde, ligesom flere blandt personalet har oplevetsituationer i retssalen, hvor de konkret har følt deres sikkerhed truet.1.3.Lovforslaget har på den baggrund til formål at højne sikkerheden vedde danske domstole, herunder særligt i forbindelse med afvikling af rets-møder og hovedforhandling i visse straffesager.Det foreslås således for det første, at der indføres en ordning, hvorefterlandsretterne og byretterne – når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsi-ger det – sættes i en særligt sikret retssal. Domstolsstyrelsen får samtidig4

hjemmel til at etablere en eller flere særligt sikrede retssale til brug påtværs af retskredsene. Det forudsættes med lovforslaget, at Domstolssty-relsen i første omgang (alene) etablerer en sådan retssal i umiddelbar nær-hed af Vestre Fængsel i København.Med denne del af lovforslaget følges op på den aftale, som regeringen inovember 2012 indgik med Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konser-vative Folkeparti om Kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016.Med henblik på at fastholde de danske domstole som et åbent og frit til-gængeligt sted, hvor parter, vidner og andre aktører kan færdes trygt, ogsamtidig imødegå en udvikling, hvor dommere og det øvrige personale veddomstolene i nogle situationer oplever, at deres sikkerhed trues, foreslåsdet med lovforslaget for det andet, at der skabes hjemmel til at foretagesikkerhedskontrol i forbindelse med adgang til (dele af) retsbygningerne iform af visitation af publikums beklædning og undersøgelse af medbragteeffekter.

2. Gældende ret

2.1.Retsplejeloven indeholder i kapitel 63 regler om værneting (stedligkompetence), det vil sige regler om, hvor retten sættes geografisk ved be-handlingen af straffesager. Efter retsplejelovens § 696 finder hovedfor-handlingen i straffesager som hovedregel sted ved den ret, i hvis kredshandlingen er foretaget. I visse tilfælde kan hovedforhandling ske ved sig-tedes hjemting, jf. § 698.Reglerne om værneting kan fraviges efter reglerne i retsplejelovens § 702.Bestemmelsen angår flytning af en straffesag fra en byret til en anden afressourcemæssige grunde, dvs. hvor der ikke er personaleressourcer til atbehandle sagen ved det almindelige værneting. Bestemmelsen regulererikke spørgsmålet om, hvorvidt den byret, hvorunder sagen hører, kan af-holde retsmøder (herunder hovedforhandling) uden for det sædvanligetingsted, herunder i en anden retskreds, hvis retten ikke har lokaler til atafvikle retssagen.Retsplejelovens regler om værneting skal ses i sammenhæng med reglerneom, hvor retterne har tingsted.Efter retsplejelovens § 13, stk. 1, fastsætter Domstolsstyrelsen efter for-handling med den enkelte byretspræsident tingstederne for byretterne.5

Tingstederne har gennem årene ikke altid ligget i retskredsene. Retten påFrederiksberg har eksempelvis indtil for nylig delvis haft tingsted på Bleg-damsvej i København (Nørrebro).Domstolsstyrelsen fastsætter endvidere tingsteder i hver landsretskreds,hvor hovedforhandling i nævninge- og domsmandssager ved landsretterneforegår, jf. retsplejelovens § 8, stk. 2. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvil-ke dele af landsretskredsen der skal henlægges til hvert af disse tingsteder.Retsplejeloven indeholder i § 8, stk. 4, og § 13, stk. 3, to enslydende be-stemmelser, hvorefter landsretten henholdsvis byretten kan bestemme, atretten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelses-vis også uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn tilsagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.Inden retten træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden forlandsretskredsen eller byretskredsen, skal parterne have lejlighed til at ud-tale sig om spørgsmålet, jf. retsplejelovens § 8, stk. 5, og § 13, stk. 4.Bestemmelsernes indhold er i det væsentlige fastlagt ved lov nr. 428 af 31.maj 2000. Det fremgår bl.a. af lovens forarbejder (lovforslag nr. L 14, Fol-ketingstidende 1999/2000), at bestemmelserne primært har til formål atsikre retterne mulighed for at varetage hensynet til sagens behandling in-den for en rimelig frist ved at give retterne hjemmel til af lokalemæssigeårsager, herunder mangel på tilstrækkelig store ledige retslokaler ellermangel på retslokaler med nødvendige tekniske eller sikkerhedsmæssigefaciliteter, at sætte retten uden for det sædvanlige tingsted, herunder ogsåuden for retskredsen. Bestemmelserne er ifølge forarbejderne navnligtænkt at kunne få betydning i straffesager. For at sikre en fleksibel hjem-mel blev det med formuleringen »eller af andre særlige grunde« fastslået,at retten også kan sættes uden for det sædvanlige tingsted, når andre særli-ge grunde efter rettens skøn gør det hensigtsmæssigt.2.2.Retten kan i medfør af retsplejelovens § 174, stk. 2, bestemme, at etvidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation medbillede – og dermed uden personligt (fysisk) fremmøde i retssalen – hvisdet findes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Retten kan endvidere i medfør af§ 174, stk. 3, bestemme, at et vidne (uden personligt fremmøde) skal afgi-ve forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis detvil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at forklaringenafgives i retten eller ved anvendelse af telekommunikation med billede, og6

afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billedefindes forsvarlig.Retten kan i medfør af retsplejelovens § 748 a, stk. 1, tillade, at sigtededeltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede,hvis sigtedes (fysiske) tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Bestem-melsen gælder dog ikke grundlovsforhør og retsmøder, hvor der træffesafgørelse om (forlængelse af) varetægtsfængsling.Retten kan i medfør af retsplejelovens § 748 b, stk. 1, bestemme, at en sig-tet, der er undergivet varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende for-anstaltning efter kapitel 70, deltager i et retsmøde om forlængelse af fristenfor varetægtsfængslingen eller foranstaltningen ved anvendelse af tele-kommunikation med billede, når retten finder det ubetænkeligt henset tilformålet med retsmødet og sagens øvrige omstændigheder. Dette gælderikke for retsmøder, hvor der første gang skal tages stilling til forlængelseaf en varetægtsfængsling eller varetægtsfængsling i isolation ud over defrister, som er nævnt i § 768 a, stk. 1 og 2, og § 770 c, stk. 3-5, eller nårkæremål behandles mundtligt efter § 767, stk. 4, og § 770 e. Grundlovs-forhør er ligeledes ikke omfattet af bestemmelsen.Endelig kan retten i medfør af § 854, stk. 1, tillade, at tiltalte deltager i ho-vedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvistiltaltes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig, og der alene bliverspørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år, konfiskation, rettighedsfra-kendelse, tvangsbøder eller erstatning. Der gælder en tilsvarende adgangtil at anvende telekommunikation med billede i forbindelse med sigtedesdeltagelse i retsmøder efter § 831, stk. 1 (tilståelsessager).2.3.Retsplejeloven indeholder ikke udtrykkelige regler om mulighedenfor, at retten foretager sikkerhedskontrol i forbindelse med adgang til (deleaf) retsbygningen. I praksis bistår det lokale politi på grundlag af politilo-vens bestemmelser efter behov retten med at opretholde orden og sikker-hed i forbindelse med gennemførelsen af retsmøder.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Etablering og anvendelse af særligt sikrede retssale3.1.1.I takt med at den fysiske sikkerhed i fængsler og arresthuse i de se-nere år er øget væsentligt bl.a. med henblik på at minimere risikoen for7

undvigelser og (væbnede) befrielsesaktioner, er risikoen for undvigelsermv. i forbindelse med hovedforhandlinger og andre møder i retten steget.Ikke mindst på baggrund af de senere års bandekonflikt har politiet endvi-dere i nogle straffesager oplevet et øget trusselsniveau over for tiltalte ellervidner i sagen.Denne udvikling har medført et øget behov for at gennemføre forskelligemeget ressourcetunge sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med bl.a.transport af tiltalte mellem arresten og retsbygningen og under afvikling afretsmøder.Retsplejeloven giver i dag visse muligheder for at sætte retten uden for detsædvanlige tingsted, jf. ovenfor under pkt. 2. Muligheden for bl.a. af sik-kerhedsmæssige grunde at sætte retten uden for retskredsen har imidlertidundtagelsens karakter. De gældende regler giver endvidere efter Justitsmi-nisteriets opfattelse ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at gennemføreen mere tidssvarende ordning, hvorefter visse retsmøder som udgangs-punkt afvikles i én bestemt retssal, som er etableret til brug på tværs afretskredsene, og som er indrettet med de særlige sikkerhedsmæssige hen-syn for øje, der i dag gør sig gældende i visse retssager.Især i forbindelse med transporter i det storkøbenhavnske område, som ertæt trafikeret, kan bevogtningen af tiltalte og vidner være en opgave, somkræver et stort og meget omkostningstungt politiopbud. Endvidere ertransporterne – særligt på grund af det store politiopbud – til gene for denøvrige trafik, ligesom (væbnede) befrielsesaktioner i byområder udgør enfare for befolkningen i området og de betjente, som medvirker til (bevogt-ningen af) transporten.Det indgår på den baggrund som en del af den aftale, som regeringen i no-vember 2012 indgik med Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konserva-tive Folkeparti om Kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016, at Justitsmi-nisteriet skal foretage en nærmere vurdering af den retlige ramme og afmer- og mindreudgifter ved etablering af en sikret retssal ved VestreFængsel.3.1.2.Justitsministeriet kan i forlængelse heraf pege på, at uanset hvilkesikkerhedsforanstaltninger der konkret gennemføres i forbindelse medtransport af f.eks. tiltalte til og fra retten, vil en transport gennem bymæs-sig bebyggelse under store sikkerhedsforanstaltninger altid være til gene,og risikoen for befrielsesaktioner vil indebære en fare for befolkningen.8

Dette taler for at begrænse behovet for (længere) transporter af tiltalte mel-lem arrest og retsbygning.Endvidere vil politiets ressourcer forbundet med bevogtningsopgaven iforbindelse med bl.a. større domsmands- og nævningesager vedrørendebanderelateret kriminalitet kunne udnyttes mere effektivt ved at samleretsmøderne i sådanne sager ét eller nogle få steder i landet. Dette gælderikke mindst i forhold til ressourceforbruget i forbindelse med bl.a. trans-port af tiltalte til og fra retten og under afvikling af retsmøder i retsbygnin-ger, der ikke i første række er indrettet med særlige sikkerhedsmæssigehensyn for øje.Hertil kommer, at den ofte massive tilstedeværelse af politi i en almindeligretsbygning i sådanne sager alt andet lige er med til at skabe utryghed hospersonalet, brugerne og andre besøgende i bygningen i forbindelse medsagens afvikling.Justitsministeriet finder således, at en mere tidssvarende og effektiv udnyt-telse af ressourcerne taler for en ordning, hvorefter retten sættes i en sær-ligt sikret retssal – herunder i givet fald uden for retskredsen – når særligesikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Det er efter Justitsministeriets op-fattelse en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne at etablere eneller flere moderne, særligt sikrede retssale, hvor retten kan sættes, nårsærlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det, end at politiet træffer om-fattende og meget omkostningstunge sikkerhedsforanstaltninger i forbin-delse med bl.a. transporter af tiltalte mellem arrester og retsbygninger ogunder afvikling af retsmøder.En sådan ordning vil efter Justitsministeriets opfattelse generelt være medtil at skabe mere trygge og sikre rammer for rettens personale, brugere ogbesøgende, således at der opleves en høj sikkerhed ved de danske domstole– ikke mindst i de øvrige retsbygninger, hvor der ikke længere skal afvik-les sager med store sikkerhedsmæssige risici.3.1.3.Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at der i retsplejelo-ven skabes grundlag for en ordning, hvorefter landsretterne og byretterne –når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det – som udgangspunktsættes i en særligt sikret retssal, herunder navnlig i forbindelse med gen-nemførelsen af hovedforhandlinger i større domsmands- og nævningesagerog andre retsmøder i straffesager.9

Det forudsættes med lovforslaget, at sådanne retsmøder normalt behandlesi en særligt sikret retssal – også selv om denne måtte ligge uden for denpågældende retskreds. Retssalen vil i den forbindelse til en vis grad få ka-rakter af sædvanligt tingsted i forhold til afviklingen af retsmøder af en viskarakter, og det kan ikke udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor eneller flere retter – i en periode – ikke kun undtagelsesvis vil skulle sættesuden for retskredsen.Domstolsstyrelsen får med lovforslaget samtidig hjemmel til at etablere eneller flere sådan særligt sikrede retssale til brug på tværs af retskredsene.Domstolsstyrelsen forudsættes i givet fald i første omgang alene at skulleetablere en sådan retssal i umiddelbar nærhed af Vestre Fængsel i Køben-havn. Retssalen vil kunne indrettes med en direkte adgang fra fængslet tilretssalen, men det vil i givet fald skulle ske på en måde, der bygningsmæs-sigt understreger retssalens karakter af at være en selvstændig bygning tilbrug for domsmagten.Med denne del af lovforslaget følges op på den aftale, som regeringen inovember 2012 indgik med Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konser-vative Folkeparti om Kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016.Ordningen må forventes navnlig at finde anvendelse ved hovedforhandlingog andre retsmøder i store nævningesager, men også i domsmandssager vilde særlige sikkerhedsmæssige hensyn, jf. pkt. 3.1.5 nedenfor, kunne gøresig gældende. Tilsvarende vil kunne være tilfældet i forbindelse med andreretsmøder under straffesagen, herunder grundlovsforhør og retsmøder,hvor der er spørgsmål om varetægtsfængsling og forlængelse heraf, jf.herved retsplejelovens § 747, § 760, stk. 2, og § 764, stk. 2.Det kan endvidere ikke udelukkes, at særlige sikkerhedsmæssige hensyngør sig gældende i forbindelse med tilståelsessager, jf. herved retsplejelo-vens § 831. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis sigtedes/tiltaltes sag frem-mes som en tilståelsessag med henblik på senere at føre vedkommendesom vidne i en sag mod eventuelle medgerningsmænd.Ordningen må generelt forventes navnlig at finde anvendelse i banderela-terede sager, men er ikke begrænset hertil.Det må i øvrigt antages, at sådanne særlige sikkerhedsmæssige hensyn, derkan begrunde, at retten sættes i en særligt sikret retssal, kun helt undtagel-sesvis vil gøre sig gældende i forhold til andre straffesager, foged- og skif-10

tesager og andre typer af civile sager. Lovforslaget indebærer imidlertid, atretten også i sådanne tilfælde i givet fald sættes i den særligt sikrede rets-sal.3.1.4.Det forudsættes som anført, at Domstolsstyrelsen i første omgangalene etablerer en særligt sikret retssal i umiddelbar nærhed af VestreFængsel i København. Retssalen vil skulle indrettes under hensyntagen tilde krav, som en moderne, sikker retssal skal opfylde, herunder tekniskekrav og krav til adskillelse af sagens aktører både i og uden for selve rets-salen. Retssalen vil endvidere blive udformet på en måde, der bygnings-mæssigt understreger retssalens karakter af at være en selvstændig bygningtil brug for domsmagten.Den særligt sikrede retssal ved Vestre Fængsel forudsættes endvidere i før-ste omgang alene at skulle benyttes af retterne i Københavnsområdet(Østre Landsret, Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Glo-strup og Retten i Lyngby). Viser det sig hensigtsmæssigt, vil det imidlertidikke være udelukket, at også andre retter vil kunne benytte retssalen.Der vil på grundlag af den foreslåede hjemmel også kunne oprettes særligtsikrede retssale andre steder i landet. Domstolsstyrelsens nærmere beslut-ning om at etablere og indrette en eller flere særligt sikrede retssale træffesi givet fald i tæt samarbejde med Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direkto-ratet for Kriminalforsorgen. Domstolsstyrelsen forudsættes endvidere atinddrage øvrige relevante parter, herunder de berørte personaleorganisati-oner.3.1.5.Grundlovsforhør i medfør af retsplejelovens § 760, stk. 2, ved Kø-benhavns Byret foregår allerede i dag uden for rettens hovedsæde på Ny-torv i Dommervagten i et retslokale på Københavns Politigård. Med etab-leringen af en særligt sikret retssal ved Vestre Fængsel må det forventes, aten del af grundlovsforhørene efter den foreslåede ordning vil skulle foregåi den særligt sikrede retssal.Det vil i den forbindelse kræve en udvidet dommervagtordning at gennem-føre grundlovsforhør begge steder samme dag eller på samme tidspunkt.Af hensyn til at sikre en hensigtsmæssig og effektiv anvendelse af ressour-cerne ved Københavns Byret og ikke pålægge retten unødige omkostnin-ger forudsættes det derfor med lovforslaget, at Københavns Byrets Dom-mervagt flyttes fra Københavns Politigård til en retssal i den nye særligtsikrede retsbygning, når denne er klar til at blive taget i brug.11

Af samme grund forudsættes også grundlovsvagten ved Retten på Frede-riksberg med lovforslaget flyttet fra rettens tingsted på Frederiksberg til enretssal i den nye særligt sikrede retssal ved Vestre Fængsel. Retten på Fre-deriksbergs grundlovsvagt vil således fremover komme til at ligge uden forRetten på Frederiksbergs retskreds.3.1.6.De særlige sikkerhedsmæssige hensyn, som kan medføre, at rettensættes i en særligt sikret retssal, kan bl.a. være, at der er risiko for (væbne-de) befrielsesaktioner under retsmøder og hovedforhandling i sagen, her-under i forbindelse med transporter af tiltalte til og fra retten. Også hensy-net til tiltaltes eller vidners sikkerhed vil kunne begrunde, at retten skalsættes i en særligt sikret retssal. Dette vil f.eks. kunne tænkes at være aktu-elt i sager, hvor der er begrundet mistanke om eller fremsat konkrete alvor-lige trusler mod tiltalte eller vidner.Endvidere vil mere generelle sikkerhedsmæssige risici kunne begrunde, atretten sættes i en særligt sikret retssal. En sådan vurdering vil bl.a. kunnebygge på f.eks. politiets efterretninger om eller erfaring med tiltalte, vid-ner, forurettede og andre implicerede i sagen. Der kan også være tale om,at en bestemt type sager erfaringsmæssigt indebærer en forhøjet sikker-hedsmæssig risiko.Ved vurderingen af, om de sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at en sær-ligt sikret retssal skal benyttes, vil det være afgørende, om der er grundlagfor at antage, at der er en sådan sikkerhedsmæssig risiko forbundet medsagens afvikling, at det vil kræve mere omfattende sikkerhedsforanstalt-ninger eller i væsentligt omfang udsætte uvedkommende civile for fare atbehandle sagen ved et andet tingsted end i en særligt sikret retssal.Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at politiet i samme om-fang som hidtil i medfør af politiloven efter behov bistår retterne med op-retholdelse af ro og orden ved de almindelige tingsteder ved gennemførel-sen af konkrete sager, der ikke er omfattet af den foreslåede ordning.3.1.7.Det må forventes, at retten normalt kun sættes i en særligt sikretretssal, hvis i hvert fald én part eller et vidne i sagen er frihedsberøvet.Dette skal bl.a. ses i lyset af, at de største sikkerhedsmæssige risici i for-bindelse med retssagerne normalt gør sig gældende i forbindelse medtransporten af vedkommende til og fra retten. Det er imidlertid ikke en be-tingelse efter den foreslåede ordning, at alle sigtede/tiltalte i en straffesag12

er frihedsberøvet, ligesom det ikke er en betingelse, at der er flere tiltalte iden pågældende sag.Det bør i øvrigt indgå i vurderingen af, om retten bør sættes i en særligtsikret retssal, om det i stedet vil være muligt at gennemføre det pågælden-de retsmøde via telekommunikation i overensstemmelse med retsplejelo-vens regler herom, jf. ovenfor under pkt. 2.2.3.1.8.Begæring om, at retten sættes i en særligt sikret retssal, må forventestypisk at blive fremsat af anklagemyndigheden, som har kendskab til denærmere omstændigheder, som gør, at særlige sikkerhedsmæssige hensyngør sig gældende i en konkret sag. Anklagemyndigheden skal i sin anmod-ning om retsmøde eller ved fremsendelse af anklageskrift i sagen angive –eventuelt i fortrolig form – hvis sagen efter anklagemyndighedens opfat-telse er omfattet af den foreslåede ordning, og skal i givet fald vedlægge enskriftlig redegørelse herfor.Anklagemyndigheden skal tillige på sigtedes/tiltaltes eller et eller flerevidners anmodning fremsætte begæring om, at sagen helt eller delvist be-handles i en sikret retssal, hvis anmodningen ikke er åbenlyst grundløs.Anklagemyndighedens beslutning om ikke at fremsætte begæring efteranmodning vil ikke kunne påklages, men vil ikke være til hinder for, atbegæringen fremsættes på ny over for retten.Begæringen vil efter omstændighederne også kunne fremsættes af andremed retlig interesse i, at retten sættes i en særligt sikret retssal. Det kannavnlig tænkes at være parter eller vidner i civile sager eller Kriminalfor-sorgen i sager om domstolsprøvelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens§ 112 af visse administrative afgørelser vedrørende afsoning.Begæringen fremsættes skriftligt over for den ret, som behandler sagen,sammen med en skriftlig redegørelse for, hvorfor sagen anses for omfattetaf den foreslåede ordning.Begæring om, at retten sættes i en særligt sikret retssal, kan fremsættes pået hvilket som helst tidspunkt i løbet af en sags behandling ved retten ogkan angå dele af eller hele sagen.3.1.9.Afgørelsen af, hvorvidt en begæring om, at retten sættes i en særligtsikret retssal, kan imødekommes, træffes af retten på baggrund af denskriftlige begæring. Finder retten, at de særlige sikkerhedsmæssige hensyn13

ikke er til stede i forbindelse med en konkret sag, kan retten afvise at imø-dekomme begæringen.Rettens afgørelser efter § 8, stk. 6, og § 13, stk. 5, træffes ved kendelse ogkan kæres efter retsplejelovens bestemmelser herom. Domsmænd og næv-ninger deltager ikke i afgørelsen, jf. retsplejelovens §§ 86 a og 91, stk. 2.3.1.10.I de tilfælde, hvor anvendelsen af den særligt sikrede retssal inde-bærer, at retten sættes uden for retskredsen, vil den pågældende ret efterlovforslaget kunne bestemme, at domsmænd og nævninger skal udtages afnævninge- og domsmandslisten for den (anden) kreds, hvor sagen skal be-handles. Udtagelsen foretages i givet fald på samme måde som efter dengældende bestemmelse i retsplejelovens § 79, stk. 3.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-4 (forslag til retsplejelo-vens § 8, stk. 6, § 13, stk. 5, § 27 b og § 79, stk. 4), og bemærkningernehertil.3.2. Sikkerhedskontrol i retsbygninger3.2.1.Der er i dag ved alle domstole uhindret adgang til retssale, andre lo-kaler, hvor der holdes retsmøder, og fællesarealer. Denne adgang udnytteshver dag af borgere og medier mv. til at følge retsplejen ved de danskedomstole.Dette afspejler det helt grundlæggende princip i dansk retspleje, at offent-ligheden som udgangspunkt har fri adgang til at overvære retsmøder, derafholdes ved domstolene.Samtidig har danske domstole i de senere år haft stort fokus på at sikretrygge og sikre rammer for sagens parter, vidner og andre, der møder i ret-ten, herunder ved så vidt muligt at begrænse den fysiske kontakt mellemtiltalte og utrygge vidner i venterum mv.Det er ligeledes væsentligt, at der ved domstolene også er den fornødnesikkerhed for dommere, det øvrige personale ved domstolene og andre ak-tører, der færdes i retten. Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforenin-gen, HK Domstolene og Domstolenes Tjenestemandsforening har i denforbindelse peget på, at domstolenes personale – til trods for det generelthøje sikkerhedsniveau ved de danske domstole – i stigende grad føler sig14

utrygge i deres daglige arbejde, ligesom flere blandt personalet har oplevetsituationer i retssalen, hvor de konkret har følt deres sikkerhed truet.3.2.2.Organisationerne har i forlængelse heraf peget på muligheden for, atder tilvejebringes udtrykkelig hjemmel til, at der kan etableres sikkerheds-kontrol ved indgangen til retterne i form af undersøgelse af publikumsyderbeklædning f.eks. ved anvendelse af metaldetektor og mulighed forvisitation.Efter organisationernes opfattelse vil det efter omstændighederne kunnevære relevant at etablere sikkerhedskontrol ved indgangen til retterne ikkeblot i forhold til straffesager, hvor der er et særligt sikkerhedsbehov, mentillige i forhold til eksempelvis visse fogedsager og sager om forældre-myndighed, hvor rettens brugere ofte kan være i en presset livssituation.3.2.3.Justitsministeriet finder det særdeles vigtigt, at rettens personale,domsmænd/nævninger, vidner og rettens brugere kan færdes trygt og sik-kert i retsbygningen. Den dømmende magt skal til stadighed kunne udøvesuden frygt for repressalier. Det må ikke blive sådan, at et vidne ikke tør af-give (fuld eller sand) forklaring, at en part ikke tør anlægge sag, eller at endommer ikke tør behandle en konkret sag.På den baggrund og med henblik på at fastholde de danske domstole somet åbent og frit tilgængeligt sted, hvor parter, vidner og andre aktører kanfærdes trygt, og samtidig imødegå en udvikling, hvor dommere og det øv-rige personale ved domstolene i nogle situationer oplever, at deres sikker-hed trues, foreslår Justitsministeriet, at der i retsplejeloven indsættes en ud-trykkelig hjemmel til, at vedkommende præsident kan bestemme, at perso-ner, som ønsker adgang til retten, skal lade deres beklædning visitere ogmedbragte effekter undersøge, når sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor.Efter lovforslaget vil visitation og undersøgelse ikke kunne gennemtvingesuden medvirken fra den, der ønsker adgang til retten. Den pågældende vilimidlertid kunne nægte at medvirke, hvilket kan have den virkning, atvedkommende afvises fra retsbygningen.Det foreslås i den forbindelse at indsætte en særskilt bestemmelse, hvoref-ter en sådan afvisning kan tillægges udeblivelsesvirkning for vidner, parteri civile sager og tiltalte i straffesager, som er lovligt indkaldt til at møde iretten, hvis det fremgår af indkaldelsen, at sådan adgangskontrol kan væreen betingelse for adgang til retten.15

Det bemærkes, at én konsekvens heraf vil kunne være, at retten kan træffebeslutning om, at der skal ske anholdelse af udeblevne vidner eller tiltaltemed henblik på fremstilling i retten, jf. retsplejelovens § 178 henholdsvis §757, så sagen kan fortsætte uden yderligere udsættelse.Endvidere foreslås det, at retspræsidenten kan bestemme, at en sådan ad-gangskontrol ikke omfatter personer, som søger adgang til retten i medføraf deres erhverv. Der tænkes herved særligt på rettens personale, offentligeanklagere, advokater og andre, som har deres sædvanlige gang i retten,men også på f.eks. håndværkere, som skal udføre vedligeholdelse i rets-bygningen.3.2.4.Med udtrykket ”sikkerhedsmæssige hensyn” sigtes der til både kon-krete og mere generelle hensyn. Retspræsidentens beslutning kan såledestræffes både på baggrund af sikkerhedsmæssige risici ved en eller flerekonkrete sager, herunder f.eks. på baggrund af fremsatte trusler eller erfa-ring med parter, pårørende eller lignende i sagen/sagerne, og på baggrundaf sikkerhedsmæssige risici ved en bestemt type sager, som retten f.eks. iet bestemt tidsrum har særligt mange af, eller hvor sagerne har særligekonkrete omstændigheder, som erfaringsmæssigt indebærer forhøjet risikofor voldsomme reaktioner eller deciderede overfald.Sikkerhedskontrollen vil kunne etableres både midlertidigt og permanent,og det kan besluttes, at der kun skal foretages sikkerhedskontrol i vissetidsrum og ved adgang til visse afdelinger af retten. Det forudsættes i denforbindelse, at retten iagttager et almindeligt proportionalitetsprincip i for-hold til en beslutning om at indføre sikkerhedskontrol i en retsbygning.3.2.5.Visitation af en persons beklædning vil som udgangspunkt skulleske ved hjælp af scanningsudstyr, f.eks. en metaldetektor. Visitation vilogså kunne ske ved at opfordre den pågældende til at aflægge overtøj og tilat fremvise genstande, som vedkommende har i lommer mv. Visitation vilendelig kunne ske ved, at det ved klappen eller beføling uden på tøjet un-dersøges, om vedkommende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller påkroppen under tøjet. Undersøgelse af medbragte effekter vil kunne ske vedf.eks. at tasker mv. tømmes med henblik på eftersyn af indholdet.Visitation af en persons beklædning og undersøgelse af medbragte effekterskal i alle tilfælde ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke væremere vidtgående, end de konkrete omstændigheder nødvendiggør. Det for-udsættes, at visitation, som foretages ved klappen eller beføling uden på16

tøjet, ikke må foretages af personer af andet køn end den, hvis beklædningskal visiteres.3.2.6.Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte de nær-mere regler om gennemførelsen af visitation af beklædning og undersøgel-se af medbragte effekter.De administrative regler, som vil blive udstedt i forbindelse med gennem-førelsen af lovforslaget, vil i givet fald bl.a. omfatte regler om den nærme-re gennemførelse af selve sikkerhedskontrollen og kontrollanternes egnet-hed, herunder bl.a. krav til uddannelse.Sikkerhedskontrollen vil i praksis kunne udføres af fast personale ved ret-ten, der udpeges af retspræsidenten til at varetage denne opgave efter athave gennemført den fornødne uddannelse. Efter lovforslaget vil det imid-lertid også være muligt for retterne at antage bistand fra vagtvirksomhedermv. til håndtering af opgaven.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens§ 27 a), og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Etablering af retsbygningen forventes at kunne finansieres ved mindreud-gifter til politiet og kriminalforsorgens transport- og bevogtningsopgaver iforbindelse med gennemførelsen af de sager, som fremover vil skulle af-vikles i den sikrede retsbygning.Etablering af sikkerhedskontrol ved de øvrige retsbygninger vil blive af-holdt af den enkelte ret inden for de eksisterende økonomiske rammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-stole, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, CentralorganisationernesFællesudvalg, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akade-mikernes Centralorganisation, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, Danske Regioner, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbun-det, Generalauditøren, DJØF, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Voldgiftsinstituttet, KL, Dansk Arbejdsgi-verforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forsikring & Pension, FSR –Danske Revisorer, 3F – Fælles Fagligt Forbund, Landsorganisationen iDanmark (LO), HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Retssik-kerhedsfonden og Retspolitisk Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regi-onerNegative konsekven-ser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 og 2 (§ 8, stk. 6, og § 13, stk. 5)Det foreslås, at der som nyt stk. 6 i § 8 og nyt stk. 5 i § 13 indsættes be-stemmelser om, at landsretterne henholdsvis byretterne efter begæring sæt-tes i en retssal som nævnt i den foreslåede § 27 b (jf. lovforslagets § 1, nr.3), når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det.Sådanne retsmøder bør således normalt behandles i en særligt sikret retssal– også selv om denne måtte ligge uden for den pågældende retskreds.Ordningen må forventes navnlig at finde anvendelse ved hovedforhandlingog andre retsmøder i store nævningesager, men vil imidlertid finde anven-delse i alle typer sager og retsmøder, hvor de særlige sikkerhedsmæssigehensyn gør sig gældende. Ordningen vil endvidere efter omstændighedernefinde anvendelse på hele sagen eller dele heraf, f.eks. enkelte retsmøder el-ler retsdage.Ordningen må generelt forventes navnlig at finde anvendelse i banderela-terede sager, men er ikke begrænset hertil.De særlige sikkerhedsmæssige hensyn, som kan medføre, at retten sættes ien særligt sikret retssal, kan bl.a. være, at der er risiko for (væbnede) befri-19

elsesaktioner under retsmøder og hovedforhandling i sagen, herunder iforbindelse med transporter af tiltalte til og fra retten. Også hensynet til til-taltes eller vidners sikkerhed vil kunne begrunde, at retten skal sættes i ensærligt sikret retssal. Dette vil f.eks. kunne tænkes at være aktuelt i sager,hvor der er begrundet mistanke om eller fremsat konkrete alvorlige truslermod tiltalte eller vidner.Endvidere vil mere generelle sikkerhedsmæssige risici kunne begrunde, atretten sættes i en særligt sikret retssal. En sådan vurdering vil bl.a. kunnebygge på f.eks. politiets efterretninger om eller erfaring med tiltalte, vid-ner, forurettede og andre implicerede i sagen. Der kan også være tale om,at en bestemt type sager erfaringsmæssigt indebærer en forhøjet sikker-hedsmæssig risiko.Ved vurderingen af, om de sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger, at en sær-ligt sikret retssal skal benyttes, vil det være afgørende, om der er grundlagfor at antage, at der er en sådan sikkerhedsmæssig risiko forbundet medsagens afvikling, at det vil kræve mere omfattende sikkerhedsforanstalt-ninger eller i væsentligt omfang udsætte uvedkommende civile for fare atbehandle sagen ved et andet tingsted end i en særligt sikret retssal.Det bør i øvrigt indgå i vurderingen af, om retten bør sættes i en særligtsikret retssal, om det i stedet vil være muligt at gennemføre det pågælden-de retsmøde via telekommunikation i overensstemmelse med retsplejelo-vens regler herom, jf. i øvrigt pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Begæring om, at retten sættes i en særligt sikret retssal, kan fremsættes afenhver med retlig interesse i, at retten sættes i en særligt sikret retssal, menmå navnlig forventes fremsat af anklagemyndigheden, som har kendskabtil sagernes sikkerhedsmæssige omstændigheder.Anklagemyndigheden skal tillige på sigtedes/tiltaltes eller et eller flerevidners anmodning fremsætte begæring om, at sagen helt eller delvist be-handles i en sikret retssal, hvis anmodningen ikke er åbenlyst grundløs.Begæringen kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af ensags behandling ved retten og kan angå dele af eller hele sagen. Begærin-gen fremsættes skriftligt over for den ret, som behandler sagen, sammenmed en skriftlig redegørelse for, hvorfor sagen efter ansøgerens opfattelseer omfattet af den foreslåede ordning.20

Afgørelsen af, hvorvidt en begæring om, at retten sættes i en særligt sikretretssal, kan imødekommes, træffes af retten på baggrund af den skriftligebegæring. Finder retten, at de særlige sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tilstede i forbindelse med en konkret sag, kan retten afvise at imødekommebegæringen.Rettens afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 6, og § 13,stk. 5, træffes ved kendelse og kan kæres efter retsplejelovens bestemmel-ser herom. Domsmænd og nævninger deltager ikke i afgørelsen, jf. retsple-jelovens §§ 86 a og 91, stk. 2 (der ikke foreslås ændret).Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at politiet i samme om-fang som hidtil i medfør af politiloven efter behov bistår retterne med op-retholdelse af ro og orden ved de almindelige tingsteder ved gennemførel-sen af konkrete sager, der ikke er omfattet af den foreslåede ordning.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 (forslag til retspleje-lovens § 27 b og § 79, stk. 4).Til nr. 3 (Kapitel 1 b)Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes et nyt kapitel 1 b om sikker-hedsforanstaltninger ved retterne med bestemmelser om adgangskontrol ogetablering af en eller flere særligt sikrede retssale.Til § 27 aMed den foreslåede bestemmelse istk. 1indsættes en udtrykkelig hjemmeltil, at vedkommende præsident kan bestemme, at personer, som ønsker ad-gang til retten, skal lade deres beklædning visitere og medbragte effekterundersøge, når sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor.Det foreslås endvidere, at retspræsidenten i den forbindelse kan bestemme,at en sådan adgangskontrol ikke omfatter personer, som søger adgang tilretten i medfør af deres erhverv. Der tænkes herved særligt på rettens per-sonale, offentlige anklagere, advokater og andre, som har deres sædvanligegang i retten, men også på f.eks. håndværkere, som skal udføre vedlige-holdelse i retsbygningen.

Med udtrykket ”sikkerhedsmæssige hensyn” sigtes der til både konkreteog mere generelle hensyn. Retspræsidentens beslutning kan således træffesbåde på baggrund af sikkerhedsmæssige risici ved en eller flere konkretesager, herunder f.eks. på baggrund af fremsatte trusler eller erfaring medparter, pårørende eller lignende i sagen/sagerne, og på baggrund af sikker-hedsmæssige risici ved en bestemt type sager, som retten f.eks. i et bestemttidsrum har særligt mange af, eller hvor sagerne har særlige konkrete om-stændigheder, som erfaringsmæssigt indebærer forhøjet risiko for (forsøgpå) undvigelser mv.Sikkerhedskontrollen vil kunne etableres både midlertidigt og permanent,og det kan besluttes, at der kun skal foretages sikkerhedskontrol i vissetidsrum og ved adgang til visse afdelinger af retten. Det forudsættes i denforbindelse, at retten iagttager et almindeligt proportionalitetsprincip i for-hold til en beslutning om at indføre sikkerhedskontrol i en retsbygning.Visitation af en persons beklædning og undersøgelse af medbragte effektervil som udgangspunkt skulle ske ved hjælp af scanningsudstyr, f.eks. enmetaldetektor. Visitation vil også kunne ske ved at opfordre den pågæl-dende til at aflægge overtøj og til at fremvise genstande, som vedkommen-de har i lommer mv. Visitation vil endelig kunne ske ved, at det ved klap-pen eller beføling uden på tøjet undersøges, om vedkommende har effektergemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet. Undersøgelse afmedbragte effekter vil kunne ske ved f.eks. at tasker mv. tømmes medhenblik på eftersyn af indholdet.Visitation af en persons beklædning og undersøgelse af medbragte effekterskal i alle tilfælde ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke væremere vidtgående, end de konkrete omstændigheder nødvendiggør. Det for-udsættes, at visitation, som foretages ved klappen eller beføling uden påtøjet, ikke må foretages af personer af andet køn end den, hvis beklædningskal visiteres.Med forslaget tilstk. 2indsættes en særskilt bestemmelse om, at retspleje-lovens §§ 178, 360, 362, 757 og 855 om henholdsvis vidners, parters ogtiltaltes udeblivelse fra retsmøder og hovedforhandlinger finder anvendel-se, hvis en person, som er lovligt indkaldt til at møde i retten, afvises fraretsbygningen som følge af, at vedkommende nægter at lade sit tøj visitereeller medbragte effekter undersøge, og det fremgår af indkaldelsen, at så-dan adgangskontrol kan være en betingelse for adgang til retten.22

Én konsekvens heraf vil kunne være, at retten kan træffe beslutning om, atder skal ske anholdelse af udeblevne vidner eller tiltalte med henblik påfremstilling i retten, jf. retsplejelovens § 178 henholdsvis § 757 så sagenkan fortsætte uden yderligere udsættelse.Den foreslåede bestemmelse istk. 3indeholder en bemyndigelse til ju-stitsministeren til at fastsætte de nærmere regler om gennemførelsen af vi-sitation af beklædning og undersøgelse af medbragte effekter.De administrative regler, som vil blive udstedt i forbindelse med gennem-førelsen af lovforslaget vil i givet fald bl.a. omfatte regler om den nærmeregennemførelse af selve sikkerhedskontrollen og kontrollanternes egnethed,herunder bl.a. krav til uddannelse.Sikkerhedskontrollen vil i praksis kunne udføres af fast personale ved ret-ten, der udpeges af retspræsidenten til at varetage denne opgave efter athave gennemført den fornødne uddannelse. Efter lovforslaget vil det imid-lertid også være muligt for retterne at antage bistand fra vagtvirksomhedermv. til håndtering af opgaven.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til retsplejelovens§ 175, stk. 2, nr. 6).Til § 27 bDet foreslås, at Domstolsstyrelsen får hjemmel til at etablere en eller fleresærligt sikrede retssale til brug på tværs af retskredsene, hvor landsretterneog byretterne kan sættes i medfør af retsplejelovens § 8, stk. 4, og § 13,stk. 3 (der ikke foreslås ændret), samt de foreslåede § 8, stk. 6, og § 13,stk. 5 (jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2), når særlige sikkerhedsmæssigehensyn til siger det.Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen i første omgang alene etablerer ensærligt sikret retssal i umiddelbar nærhed af Vestre Fængsel i København.Den særligt sikrede retssal ved Vestre Fængsel forudsættes endvidere i før-ste omgang alene at skulle benyttes af retterne i Københavnsområdet(Østre Landsret, Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Glo-strup og Retten i Lyngby).

Viser det sig hensigtsmæssigt, vil det imidlertid ikke være udelukket, atogså andre retter vil kunne benytte retssalen.Der vil endvidere på grundlag af den foreslåede hjemmel kunne oprettessærligt sikrede retssale andre steder i landet. Domstolsstyrelsens nærmerebeslutning om at etablere og indrette en eller flere særligt sikrede retssaletræffes i givet fald i tæt samarbejde med Rigspolitiet, Rigsadvokaten ogDirektoratet for Kriminalforsorgen. Domstolsstyrelsen forudsættes endvi-dere at inddrage øvrige relevante parter, herunder de berørte personaleor-ganisationer.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4 (forslag til retsple-jelovens § 8, stk. 6, § 13, stk. 5, og § 79, stk. 4).Til nr. 4 (§ 79, stk. 4)Efter retsplejelovens § 79, stk. 3, kan en lands- eller en byret, som i medføraf henholdsvis § 8, stk. 4, og § 13, stk. 3, træffer bestemmelse om, at ensag skal behandles uden for landsretsnævningekredsen henholdsvis byrets-kredsen, bestemme, at nævningerne skal udtages af nævninge- og doms-mandslisten for den (anden) kreds, hvor sagen skal behandles. Inden dertræffes en sådan afgørelse, skal parterne have lejlighed til at udtale sig omspørgsmålet.Bestemmelsen i § 79, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved udtagelse afdomsmænd for de enkelte sager, jf. retsplejelovens § 88, stk. 1 (der ikkeforeslås ændret).Det foreslås, at der i § 79 indsættes etstk. 4,hvorefter stk. 3 finder tilsva-rende anvendelse, når landsretten eller byretten i medfør af de foreslåedebestemmelser i § 8, stk. 6, og § 13, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2),sættes i en retssal som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 27 b (lov-forslagets § 1, nr. 3).I de tilfælde, hvor anvendelsen af den særligt sikrede retssal indebærer, atretten sættes uden for retskredsen, vil den pågældende ret efter lovforslagetsåledes kunne bestemme, at domsmænd og nævninger skal udtages afnævninge- og domsmandslisten for den (anden) kreds, hvor retten sættesved behandling af sagen. Udtagelsen foretages i givet fald på samme mådesom efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 79, stk. 3.24

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i anvendelsen af retsplejelovens§ 79, stk. 3.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.10 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 5 (§ 175)Efter retsplejelovens § 175, stk. 2, skal en indkaldelse til at møde som vid-ne i retten indeholde nogle nærmere opregnede oplysninger.Det foreslås, at der i § 175, stk. 2, indsættes et nytnr. 6,hvorefter indkal-delsen skal indeholde oplysning om, at adgang til retten kan være betingetaf, at vedkommende lader det tøj, som vedkommende er iført ved fremmø-det, visitere eller medbragte effekter undersøge.Det gældende nr. 6 bliver herefter nr. 7.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 2Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-træden og herunder kan fastsætte, at lovens § 1, nr. 1-5, træder i kraft påforskellige tidspunkter.Til § 3Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og indebærer, at lovenikke gælder på Færøerne og i Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1008 af 24. oktober2012, som senest ændret ved lov nr.652 af 12. juni 2013, foretages føl-gende ændringer:

§ 8.

Landsretten har hovedtingstedpå det sted, hvor den har sit sæde.Stk.2.(Udelades)Stk.3.(Udelades)Stk.4.(Udelades)Stk.5.(Udelades)

1.

I§ 8indsættes somstk. 6:»Stk.6.Efter begæring sættesretten i en retssal som nævnt i §27 b, når særlige sikkerhedsmæssi-ge hensyn tilsiger det. Rettens afgø-relse herom træffes ved kendelse.Rettens afgørelse kan af sagens par-ter kæres til Højesteret.«

2.

I§ 13indsættes somstk. 5:»Stk.5.Efter begæring sættesretten i en retssal som nævnt i §27 b, når særlige sikkerhedsmæssi-ge hensyn tilsiger det. Rettens afgø-relse herom træffes ved kendelse.Rettens afgørelse kan af sagens par-ter kæres til landsretten.«

3.

Efter § 27 indsættes:»Kapitel 1 bSikkerhedsforanstaltninger ved ret-terne

§ 27 a.

Vedkommende retspræ-sident kan bestemme, at personer,som ønsker adgang til retten, skallade det tøj, som vedkommende eriført ved fremmødet, visitere ogmedbragte effekter undersøge, nårsikkerhedsmæssige hensyn talerderfor. Retspræsidenten kan be-stemme, at en sådan adgangskon-trol ikke omfatter personer, somsøger adgang til retten i medfør afderes erhverv.Stk. 2.Afvises en person, som er26

lovligt indkaldt til at møde i retten,fra retsbygningen som følge af, atvedkommende nægter at lade sit tøjvisitere eller medbragte effekterundersøge, finder reglerne i §§ 178,360, 362, 757 og 855 tilsvarendeanvendelse, hvis det af indkaldelsenfremgår, at adgang til retten kanvære betinget af sådan adgangskon-trol.Stk. 3.Justitsministeren fastsæt-ter nærmere regler om gennemfø-relsen af undersøgelser som nævnt istk. 1.

§ 27 b.

Domstolsstyrelsen etab-lerer en eller flere særligt sikrederetssale, hvor landsretterne og by-retterne kan sættes i medfør af § 8,stk. 4 og 6, og § 13, stk. 3 og 5, nårsikkerhedsmæssige grunde tilsigerdet.«

§ 79.

(Udelades)Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.Træffer landsretten i medføraf § 8, stk. 4, bestemmelse om, aten sag skal behandles uden forlandsretsnævningekredsen,kanlandsretten bestemme, at nævnin-gerne skal udtages af nævninge- ogdomsmandslisten for den landsrets-nævningekreds, hvor sagen skalbehandles. Træffer byretten i med-før af § 13, stk. 3, bestemmelse om,at en sag skal behandles uden forretskredsen, kan byretten bestem-me, at nævninger skal udtages afnævninge- og domsmandslisten forden retskreds, hvor sagen skal be-handles. 431) Inden der træffes af-gørelse i medfør af 1. og 2. pkt.,skal parterne have lejlighed til atudtale sig om spørgsmålet.

§ 175.

(Udelades)Stk. 2.Indkaldelsen skal indeholde:1) fornøden betegnelse af vidnet,2) angivelse af indkaldelsensøjemed,3) angivelse af den ret, for hvil-

4.

I§ 79indsættes somstk. 4:»Stk.4.Stk. 3 finder tilsvarendeanvendelse, når landsretten ellerbyretten i medfør af § 8, stk. 6, og §13, stk. 5, sættes i en retssal somnævnt i § 27 b.«

UDKAST

Forslag

Lov om ændring af retsplejeloven

§1

1.

2.

3.

§ 27 a.

§ 27 b.

4.

5.

§2

§3

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Gældende ret

3. Lovforslagets udformning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder mv.

10. Sammenfattende skema

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§1

§ 8.

1.

2.

3.

§ 27 a.

§13.

§ 27 b.

§ 79.

§ 175.

4.

5.

§2

§3