KOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 70: Opfølgende bilag vedr. høring om e-valgsforsøg afholdt d. 13/3-2013

Først vil jeg gerne sige tak til Kommunaludvalget for at have tagetinitiativ til høringen over regeringens lovforslag om digitalstemmeafgivning og stemmeoptælling.Jeg er glad for at få lejlighed til at præsentere lovforslaget. Jeg vilsamtidig gerne præcisere nogle elementer i lovforslaget, som harværet i fokus blandt andet under førstebehandlingen aflovforslaget.Jeg vil tillade mig at gå ud fra, at de fleste kender indholdet afselve lovforslaget. Jeg vil derfor ikke gennemgå forslaget idetaljer, men holde mig til at ridse indholdet op i hovedtræk.Det, som lovforslaget helt grundlæggende giver hjemmel til, er, atde kommuner, der gerne vil forsøge sig med en digitalisering afvalghandlingen på udvalgte afstemningssteder, kan få mulighedfor at gøre det.

Vi lægger med lovforslaget op til, at kommunerne kan brugedigitale stemmemaskiner, digitale optællingsmaskiner eller beggedele.Kommunerne skal have ministerens tilladelse til at gennemføreforsøg med digitale valg, og de skal søge om tilladelsen før hvertvalg. Dermed understreges også det, jeg sagde før, nemlig atkommunerne får en mulighed for at gøre det, ikke en blankochecktil at gøre det.Kommunerne kan kun bruge det eller de systemer, somministeriet har udvalgt. Det er altså ministeriet, der afholderudbuddet og udvælger systemet. På den måde har ministeriethånd i hanke med, hvilke systemer der vil blive anvendt, og denenkelte kommune skal ikke beskæftige sig med, hvordan den fåret sikkert system. Kommunerne er naturligvis tæt inddraget iudbudsprocessen.Hvorfor gør vi så det her?Jo, først og fremmest fordi det i årevis har været et ønske frakommunal side at få lov at prøve digitale valg af. Det ønske frakommunerne og KL vil regeringen gerne imødekomme. Ikke barefordi de beder os om det, men fordi vi rent faktisk er enige i, at derkan være nogle fordele ved digitale valg.Man kan med et digitalt afstemningssystem minimere antallet afdet, som vi kalder de utilsigtet ugyldige stemmer. Det er destemmer, hvor vælgeren laver en fejl, når han eller hun afgiver sinstemme, der betyder, at den bliver ugyldig. Men vel at mærke hvorvælgeren tror, at stemmen er gyldig. Det kan f.eks. være, at mansætter et kryds for meget, eller bruger et andet tegn end et kryds.

Ved sidste folketingsvalg var der i omegnen af 9.000 stemmer,som vi må antage er utilsigtet ugyldige stemmer. Er det megeteller lidt? Det kan hver enkelt have sin mening om. Jeg må barekonstatere, at det svarer til cirka et halvt mandat. Og det betyder,at et ikke ubetydeligt antal vælgere i dag reelt er sat uden forindflydelse, fordi de ikke har fået afgivet en gyldig stemme. Ogdisse vælgere er jo ikke selv klar over, at deres stemmer erugyldige. Det synes jeg da, man kan prøve at gøre noget ved.For alle os, der ikke har brug for hjælp til at afgive vores stemme,synes det måske ikke som et vigtigt argument, at noglemennesker med handicap kan blive i stand til at stemme selv, hvisvi tager teknikken til hjælp.Men for mig er det nu et afgørende princip. Jeg synes, at det ervigtigt, at man som borger kan afgive sin stemme i hemmelighed.Og hvis vikangøre noget for det, så synes jeg, at viskalgørenoget for, at det princip, som det meget store flertal nyder gavn af– at man kan stemme i hemmelighed – udbredes til flere borgere.Hvor stor en gruppe vil vi så kunne hjælpe? Det kan umiddelbartvære svært at sætte tal på, men alene gruppen af blinde ogsvagsynede personer i Danmark udgør ifølge tal fraSocialstyrelsen ca. 25.000 personer. Flere tusind af dem må vi gåud fra i dag skal have hjælp til at stemme. Hertil kommer vælgeremed andre former for handicap, som vil have gavn af elektroniskevalg.Hvem ved, hvor mange vælgere med handicap der i dag holdersig tilbage fra at stemme, fordi de sådan set ikke synes, det er iorden at stemme, hvor andre ved, hvad de stemmer? Det elementsynes jeg også det er vigtigt at have med.

Endelig må vi jo også forvente, at når man på et tidspunkt har etpålideligt og velafprøvet system, så vil det give kommunerne enadministrativ besparelse. Det handler både om optællingen afstemmerne og om bedømmelsen af de ugyldige stemmer. Det vilogså give en hurtigere og mere korrekt optælling af stemmerne.Og det er jo blandt andet også derfor, at kommunerne gerne vilgennemføre forsøg med digitale valg. Skal vi så sige nej til, at deoverhovedet kan prøve det af? Det synes vi i regeringen ikke.Hvad er det så for et system, vi taler om?Det er i sagens natur ikke muligt på nuværende tidspunkt at giveen detaljeret beskrivelse af, hvordan systemet kommer til at blive.Den indlysende grund til det er, at lovforslaget om e-valg først skalvedtages i Folketinget, før vi kan gennemføre et udbud. Men nu erdet jo ikke sådan, at vi står på bar bund. Vi har i lovforslagetsbemærkninger peget på en række helt fundamentale ogufravigelige principper, som skal gælde for e-valgsystemet.Jeg vil her særligt fremhæve, at digitale valg selvfølgelig skalopfylde de samme krav om anonymitet og stemmehemmelighedsom traditionelle valg. Det er i den sammenhæng helt afgørende,at der naturligvis ikke kan foretages en kobling mellem denenkelte vælger og vælgerens stemme. Vælgeren skal stadigaflevere sit valgkort og krydses af på valglisten. Vælgeren får såudleveret noget andet end en papirstemmeseddel - det kunnef.eks. være et smartcard. Men dette smartcard er lige så anonymtsom papirstemmesedlen. Det indeholder ingen personhenførbareoplysninger. Så når vælgeren står i stemmeboksen, vilvedkommende være fuldstændig anonym, ligesom det er tilfældeti dag. Så kravet om anonymitet og stemmehemmelighed gårregeringen ikke på kompromis med.

Vi har naturligvis også lært af de udenlandske erfaringer.Derfor vil vi stille som et ufravigeligt krav til systemet, at der skalvære en fysisk manifestation af stemmen. Denne manifestationkan så have forskellig udformning afhængigt af, hvilket system vivælger. Men det afgørende er, at det er det fysiske papirspor, derudgør selve stemmen, og som vælgeren selv skal putte istemmekassen – præcis som i dag.Papirsporet giver vælgeren mulighed for at kontrollere, at denperson eller det parti, vedkommende har afmærket via enstemmemaskine, også er den person eller det parti, der fremgår afden fysiske stemme. Desuden har myndighederne mulighed for attælle samtlige stemmer op manuelt, hvis der skulle være behovfor det.Og indtil vi har fået nogle erfaringer og er blevet klogere, krævervi, at samtlige stemmer bliver optalt manuelt. For vi er megetopmærksomme på, hvor vigtigt det er at sikre tilliden tilvalghandlingen og resultatet af valget.Vi stiller også krav om, at vælgerens stemme ikke bliver lagret iden maskine, som står i stemmerummet. Stemmen bliver derimodoptalt og lagret i stemmekassen, som vil blive overværet af entilforordnet vælger – akkurat som det er tilfældet i dag.Stemmemaskinen i stemmerummet er ikke forbundet til andresystemer og heller ikke til stemmekassen.Det har været nævnt, at den folkelige kontrol med valghandlingenforsvinder ved indførelse af elektroniske valg. Men det er jeg ikkeenig i. Jeg er derimod enig i, at vi netop skal prioritere tilliden og

den folkelige kontrol højt. Og det er derfor, der skal være en fysiskudgave af stemmen, som vælgeren selv kan verificere, og somkan tælles manuelt. Og det er derfor, valghandlingen skal ligneden, vi kender i dag.Også systemets sikkerhed er noget, vi har meget fokus på. Og vistiller høje krav til sikkerheden. Derfor stiller vi blandt andet kravom, at der bliver gennemført grundige kontroller, før vi tagersystemet i brug. Det gælder både egenkontrol af leverandøren,uvildig kontrol af en professionel tredjepart samt kontrol ved enfølgegruppe, som ministeriet har nedsat. Sidstnævnte gruppe vilbestå af udvalgte sagkyndige, forskere og repræsentanter forrelevante brugergrupper, herunder personer med handicap.Endelig vil jeg gerne understrege, at de krav, vi fastsætter iudbuddet, vil blive sendt i høring forud for udbuddet, så vi kan fået så godt og gennemarbejdet udbudsmateriale som overhovedetmuligt.Det var, hvad jeg vil sige om systemet.Så er der økonomien. Selvfølgelig ville jeg gerne kunne fortælle,at det kommer til at koste så og så meget at gennemføre digitaltunderstøttede valg. Men sådan er virkeligheden desværre bareikke. Nu skal vi ud på et konkurrenceudsat marked og finde detsikreste og bedste system. Derfor er det også svært at kommemed et bud på, hvad det vil koste. Det er jo netop det, vi medlovforslaget ønsker hjemmel til at undersøge. Og vi vil jo blivemeget klogere, når først vi har gennemført udbuddet. Men når jeghar set, at nogen i den offentlige debat har talt om, at vi nu skalhave et nyt statsligt IT-projekt til et trecifret millionbeløb, så må jegsige, at det slet ikke er det, vi taler om.

Men skulle det nu vise sig, at det bliver alt for dyrt, så erministeriet jo ikkeforpligtettil at indgå kontrakt om et e-valgsystem.Og endelig vil jeg gerne understrege, at kommunerne ikke bliverpålagten udgift. Det er helt frivilligt for kommunerne, om de vilafprøve digitale valg eller ej.Hvordan ser fremtiden så ud?Der var under førstebehandlingen af lovforslaget en visusikkerhed over, at det ikke var tydeligt, om Folketingetoverhovedet ville få mulighed for igen at tage stilling tilspørgsmålet om e-valg. Altså med andre ord trække inødbremsen eller for den sags skyld accelerere processen.Det kan jeg faktisk godt forstå. Derfor vil vi fra regeringens sidegerne forpligte os til at evaluere hvert enkelt valg med digitalstemmeafgivning og stemmeoptælling. Som vi også har skrevet ilovforslaget, er det nødvendigt at gennemføre grundige oguvildige evalueringer. Det vil vi så gøre efter hvert valg og senderesultatet til Kommunaludvalget og Udvalget til Valgs Prøvelse. Såkan udvalgene drøfte resultatet og evt. afgive en beretning.Der kan så efterfølgende efter den forretningsorden, somFolketinget arbejder efter, ske en principiel drøftelse ogstillingtagen i Folketingssalen. På den måde vil Folketinget væremed i hele processen.Til sidst vil jeg gerne endnu en gang understrege, at vi jo ikke medét slag er i gang med at indføre digitale valg på landsplan. Der er

tale om, at indtil videre 6 kommuner vil afprøve digitaltunderstøttede valg på nogle af deres valgsteder.Ud fra den offentlige debat kunne man få det indtryk, at vi medlovforslaget satser hele demokratiet. At vi er godt på vej ud overafgrunden med bind for øjnene i håbet om, at alt går godt.Men det er jo ikke det, der sker.Det, der sker, hvis vi vedtagerlovforslaget, er, at demokratiet, den folkelige tillid og dengrundlovssikrede stemmehemmelighed ikke er i farezonen. Vikører i sagens natur stadig midt på vejen. For ingen kan have eninteresse – uanset hvor digitalt begejstret man måtte være – i atsatse fundamentale ting, da det i sagens natur er dem, som viønsker at fremme. Men måske er det på tide, at vi afprøver, om vikan gøre tingene på en anden måde for at inddrage flere – ogandre – i den måde, vores demokrati er på og udvikler sig på.