MiLjøvenLig energi? ja tak,Men ikke for enhver prisAf Peter Hee, formand for LandsforeningenFra 8.000 til 20.000 solcelleanlæg – uden styring, detmå ende galt, og som det kan ses på talrige eksem-pler, går det galt.Bæredygtige løsninger er nødvendige for at skabeen fremtid for vore efterkommere og en stabil energi-forsyning i fremtiden. Det bør dog ikke være sådan, atet positivt tiltag skal forringe vor bygningskultur.Jordvarme, jord til luftvarme og ekstra isolering ergode tiltag, der alle sparer på energien uden at skæm-me bygningskulturen. Vindmøller, solfangere og sol-celler opsættes derimod i mange tilfælde, så de skæm-mer landskaber og bygninger. Det behøver det ikke atgøre, hvis de, der står for opsætningen, havde nogleretningsliner og forståelse for bygningskulturen.De fredede huse er sikrede, og de huse, der eromfattet af bevarende lokalplaner, er i mange til-fælde sikret, men de hundredetusinde huse, der ikkeer underlagt styrende bestemmelser, risikerer alle, atder opsættes solceller.Naturligvis kan det ske med hensyntagen til byg-ningen og det bymiljø, som den findes i. Ligger husetrigtigt for det, kan anlæggene opsættes på bagsideneller bag andre bygninger. Der er også mulighed forat opsætte dem på jorden.Gode eksempler findes, men det er de skræmmendeeksempler, der vækker opmærksomhed, som det kan sesaf en artikel om emnet i dette nummer af By & Land.Virkeligheden er desværre, at tusinder af an-læg opsættes uden hensyn til bygningen eller omgi-velserne, blot de producerer det maksimale. Der eruhyggelig mange tilfælde, hvor skorstene, ovenlys ogkviste har været bestemmende for opsætningen afsolcellerne, og det har medført, at solcellerne er ble-vet placeret, ”som vinden blæser”.Opsætning af solcelleanlæg er i dag ikke underka-stet nogen form for kontrol fra de kommunale bygge-myndigheder. Blot man kan dokumentere, at en rækketekniske krav er overholdt, kan hvem som helst opsæt-te solceller hvor som helst. Det betyder, at anlæggeneopsættes, hvor de giver optimal ydelse, og hvor instal-lationen bliver nemmest.Da opsætning af solfangere var på sit højeste, blevder udført flere forsøg, der viste, at det er muligt atnedfælde installationerne, selv i et understrøget tegl-tag. Det er nu sjældent den rette løsning, dog bedreend at lægge solceller oven på taget. Ved nybyggeri ogBy & Land nr. 96 - september 2012

ISSN: 1399-7696Oplag: 6.000Layout: Andreas Kjærgaard / A-OfficeTryk: Jørn Thomsen / ELBO A/SBy & Land udgives af:Landsforeningen for Bygnings-og LandskabskulturBorgergade 1111300 København KTlf. 70 22 12 99Telefontid: tirsdag - fredag 11.00 - 15.00[email protected]www.byogland.dkBank: Reg. nr. 3121 konto 5095700Redaktion:Helge Torm (ansvarshavende)Munkevænget 2, II th., 4180 SorøTlf. 57 82 20 15 / 29 93 18 91[email protected]Næste nummer (nr. 97) udkommer me-dio december 2012. Deadline for indle-vering af materiale til næste nummer:5. oktober.Annoncer kan tegnes ved henvendelsetil Landsforeningens sekretariat. Pri-ser, rabatter og formater kan findespå www.byogland.dk.Artikler eller uddrag heraf må kun an-vendes med kildeangivelse og efteraftale med Landsforeningen.Landsforeningens bestyrelses navne ogadresser kan findes på byogland.dk

byfornyelsesprojekterer det påvist, at det ermuligt at indpasse sol-celler i tagfladen påen acceptabel måde.Der bør så hurtigtsom muligt skabes ret-ningslinjer for opsæt-ning af solceller. Ikkefor at hindre deres op-sætning, men for atsikre, at de opsættesfornuftigt, ikke blotpå vore bevaringsvær-dige bygninger og i debevaringsværdige by-miljøer, men gerne overalt. Landsforeningen vil gernemedvirke til dette, og i artiklen her i bladet kommer vimed et bud på sådanne retningslinier.Desværre er det i dag sådan, at hvis man vil havede optimale økonomiske fordele, skal anlægget op-sættes på egen matrikel. Det betyder, at vi, når året eromme, har 20.000 anlæg placeret mere eller mindreheldigt på 20.000 huse.Opsætning af 20.000 enkeltanlæg betyder ikkeblot et muligt anslag mod bygningskulturen. Deter også samfundsøkonomisk uforsvarligt. Hver hus-stand skal investere i invertere, målere og opsæt-ning af anlægget. Hvis det var muligt at koble sigsammen på fælles anlæg, kunne hver husstand spa-re mange penge og rentabiliteten øges, samtidigmed at bygningskulturen beskyttes.Da vindmøllerne blev folkeeje, var det muligt at slåsig sammen og investere i en eller flere møller med enanpart, der svarede til ens elforbrug.En lignende ordning bør indføres således, at der kanetableres store, fælles solcelleanlæg, der finansieres påandelsbasisbasis, svarende til 6.000 kw pr. husstand. Detvil samle anlæggene, og det vil betyde besparelser, dergør det mere attraktivt for husejere at deltage.Hvis regeringen vil stille alle husstande lige, åb-ner dette også mulighed for, at lejere kan investereog opnå samme fordele som husejere.Landsforeningen har allerede kontaktet energi-ministeren m.fl. med henblik på at skabe mulighedfor denne løsning.3

LaD soLen skinne påBevaringsværDierneAf Karen-Margrethe Olsen, Landsforeningens næst-formandSolcelleanlæg og de fremtidige muligheder for at an-vende disse i forbindelse med boligens el- og opvarm-ning viser sig at kunne være katastrofale for vore byg-ninger og bygningskulturen. Naturligvis anerkenderLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturde miljømæssige og økonomiske fordele ved denneenergiform, især når de tænkes ind i nybyggeri. Imid-lertid er det af afgørende betydning, at etablering afsolcelleanlæg og andre former for energirenoveringi de tilfælde, hvor det drejer sig om en eksisterende,bevaringsværdige bygning, bliver foretaget på en ar-kitektonisk acceptabel og æstetisk måde.Det kræver stor opmærksomhed, og bevidsthed, atenergirenovere, bevare og vedligeholde ejendomme.Gøres det med omtanke og respekt for bygningernesarkitektur, er der ingen tvivl om, at ejendommeneholder deres bevaringsværdier og endda bliver mereværd, også i kroner og øre.Desværre kan vi i øjeblikket opleve en tsunami iopsætning af solceller på tagene. Energinet.dk har be-regnet, at der, alene i 2012, vil være tale om en stig-ning på 900 procent i antallet af registrerede anlæg.Den eksplosive vækst minder om følgen af oliekriseni 70’erne og 80’erne, hvor velfungerende og smukkesprossede trævinduer blev udskiftet og smidt på losse-pladsen, til fordel for uigennemtænkte plastikløsnin-ger med termoruder, der hverken isolerede maksimaltog heller ikke var/er æstetisk smukke.Behov for arkitektkonkurrenceFortsætter opsætningen af solceller med samme takt,som det er set indtil nu, står vi overfor en markantændring af vore boligers arkitektoniske udtryk. Ogbestemt ikke til det bedre. Der er i høj grad brugfor omtanke og vejledning i at tænke arkitektur ogæstetik, før der vælges solceller eller en anden formfor opvarmning.Landsforeningen opfordrer derfor alle til at tæn-ke sig godt om, før der placeres et solcelleanlæg påtaget. Er der tale om en fredet eller bevaringsværdigejendom, stilles der helt særlige krav.Muligheden for at placere solcellerne på jorden,på udhuset eller carporten, hvor de er mindre syn-24

lige, er måske et godt alternativ. Og solceller udvik-les hele tiden. Der kommer nye materialer på marke-det, som f.eks. vingetegl med solcellefilm, og tyndefirkantede ruder til tage med tagpap, gardiner medindbyggede solceller, lumeta solar, der er en type po-lyester, der, i modsætning til glas, er fleksibelt og kanklæbes på tagpap etc.Mulighederne er mange, og vi har derfor brugfor en landsdækkende arkitektkonkurrence om,hvorledes vi anvender solceller i såvel nybyggeri somi eksisterende byggeri.Solceller kan ødelægge tagetI bund og grund er tagkonstruktioner kun dimen-sioneret til at bære en bestemt tagbelægning og til-hørende snemængder. Sætter man uden videre ettungt solcelleanlæg op, kan det få alvorlige konse-kvenser. Et solcelleanlæg til et enfamiliehus vejerifølge Dansk Byggeri omkring 500 kg. Placeres det-te på et tag, der ikke er dimensioneret til at bæredenne ekstra vægt, kan man risikere nedbøjning aftaget og andre sætningsskader på konstruktionen.Ved monteringen direkte i taget kan der også værerisiko for revner og gennembrudte undertage medderaf følgende fugtskader.Udgangspunktet bør altid være, at bygningenskal være mere værd efter istandsættelsen, mereværd i kroner og øre ved et eventuelt salg, og mereværd at se på - for ejeren, for naboen og for voresgæster og turister.Tabte historiske bevaringsværdier kan aldrig er-stattes.Vedvarende energi forurener ogsåDe vedvarende energikilder som f.eks. vindkraft, vand-og solenergi forurener ikke med CO2, når de benyttestil produktion af energi.Det betyder imidlertid ikke, at de vedvarendeenergikilder er helt uden en forurenende effekt. Detkræver nemlig energi at producere solcellerne og sol-fangerne. Desuden er de lavet af materialer, der for-Stuehus fra sidst i 1800-tallet i Ballum, nu med solceller.Foto: Per Gotfredsen juni 2012.By & Land nr. 96 - september 2012By & Land nr. 96 - september 201225

lering af solceller og solfangere på bevaringsværdigebygninger skal som udgangspunkt frarådes. Hensy-net til bygningernes arkitektoniske, kulturhistoriskeog miljømæssige værdier samt originalitet skal ikketilsidesættes.- Etablering af anlæg i områder, der er udpeget tilkulturmiljøområder, skal undgås.- For ejendomme, der er omfattet af en lokal-plan med specifikke bestemmelser for tagdækning, erpraksis, at der ikke gives dispensation til opsætning afsolcelleanlæg.- For de områder, der ikke er omfattet af en lokal-plan, eller en lokalplan, der ikke fastsætter specifikkekrav til tagdækning, eller er udpeget til et kulturmiljø-område, vil det være muligt at opsætte solceller efteren godkendelse af byrådet.- Alle ansøgninger om dispensation, for så vidtangår bevaringsværdige ejendomme og ejendommei områder, der er udpeget som kulturmiljøområder,sendes i nabohøring og i høring hos den lokale beva-ringsforening.- Er der tale om et område, der er udpeget somomfattet af Exners fredning af kirkeomgivelser, kræ-ves særlig tilladelse hos kommunen efter høring i stif-tet og den lokale bevaringsforening.Landsforeningens kommende fremstødLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ar-bejder ihærdigt for at skabe bevidsthed om de uhel-dige aspekter ved opsætning af solceller, bl.a. ved ne-dennævnte møde, men også ved at sende artikler m.v.til lokale og landsdækkende dagblade, TV med videre.

Temamøde i Fredericia 25. oktober

Landsforeningen afholder et temamøde om solcel-ler med titlen ”Bygningskulturens plads i solen”.Mødet foregår torsdag d. 25. oktober kl. 10-17 i by-rådssalen i Gothersgade 20, Fredericia. Program formødet kan rekvireres hos Landsforeningens sekre-tariat, eller hentes på Landsforeningens webside,www.byogland.dk.

soLfangerne BreDersig – også tiL voregaMLe BYkernerAf Merete Nyholm, Bevaringsforeningen Snorren,MarstalI Marstals gamle bydel med dens smalle gader og gy-der og gamle bevaringsværdige huse er det første tagmed solpaneler nu dukket op til trods for en beva-rende lokalplan, som tager højde for tagbeklædning,vinduer, farver etc., men som ikke decideret nævnersolpaneler. Ingen har vel kunnet forestille sig, at manville plastre et tag til, som man her har gjort.Oven i købet drejer det sig om et hus, hvor mannetop har bevaret de originale vinduer og oplagt etnyt tegltag.

urener miljøet, når de produceres. Hertil skal læggesden forurening, der opstår, når man skiller sig af medsolcellerne og solfangerne efter endt levetid på om-kring 20-30 år.I det store miljøregnskab kan det derfor bedrebetale sig at vedligeholde sit gamle hus end at byg-ge et nyt nulenergihus. Det nye nulenergihus udledermindre CO2 i den daglige drift, men driften er en for-svindende lille del af den miljøbelastning, det er atbygge et nyt hus med nye materialer.Ifølge Arkitektforeningen er det først, når nul-energihuset er 75 år gammelt, at miljøbelastningenvil have tjent sig ind i forhold til, hvis man i stedethavde valgt at renovere et hus af ældre dato.Opfordring til lokalforeningerne og kommunerneMange kommuner lægger vægt på at fremstå somgrønne og bæredygtige. ”Bæredygtig” er imidlertidet bredt begreb, der ud over de miljømæssige værdi-er også bør rumme de kulturelle, arkitektoniske, land-skabsmæssige og kulturhistoriske værdier.Det vælter ind med forespørgsler i den enkelte26

kommune. Vi har som bevaringsforeninger en for-pligtigelse til at sørge for, at kommunen giver tilla-delser med udgangspunkt i de ovennævnte værdier.De lokale bevaringsforeninger må på banen med etkonkret forslag til, hvorledes kommunen kan admini-strere alle disse ansøgninger på en måde, der tilgode-ser bygningskulturen.Det rodede billede med tilfældigt ophængte sol-cellepaneler er skæmmende, og det kalder på, at kom-munerne påtager sig deres ansvar i denne sag.Der findes ikke et entydig svar på, hvordan denenkelte kommune indpasser solcellerne i dennes byg-ningsmasse og i landskaberne, men nedenstående ret-ningsliner er et forslag til, hvad de kunne indeholde.En politik til regulering af opsætning af solcellerEn sikring af købstadsmiljøerne, bymidterne, landsby-erne og landskabet kræver et restriktivt administrati-onsgrundlag, der bør indeholde følgende elementer:- Etablering af anlæg på bevaringsværdige byg-ninger skal altid kræve ansøgning om byggetilladel-se, og disse skal administreres meget restriktivt. Etab-By & Land nr. 96 - september 2012

Mange turister er i tidens løb stoppet op og har tagetbilleder af det pittoreske gadeforløb, men fremovervil der nok også blive taget billeder, men som nu vilfremhæve ødelæggelsen…Der er naturligvis gjort indsigelse fra vores beva-ringsforeninger og Søfartsmuseet til kommunen, såalle holder vejret og håber, at panelerne kan blive pil-let ned igen snarest.Dette til skræk og advarsel til alle I andre beva-ringsforeninger – er der taget højde for solpaneler ijeres bevarende lokalplaner?