KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 198: EU note om klimagrønbog

SammenfatningKommissionen har lanceret en offentlig debat om EU’s klima- og energipo-litikker frem til 2030. I den forbindelse har Kommissionen fremlagt en grøn-bog, som gennemgår den eksisterende lovgivning på området og de frem-skridt, udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med den. I grønbogenstiller Kommissionen en række åbne spørgsmål omkring indretning af en nyramme med mål for 2030. Sideløbende har Kommissionen indledt en hø-ring om internationale klimaforhandling frem mod en ny aftale i 2015. Beg-ge høringsdokumenter behandles i noten.Fristen for svar på grønbogen er den 2. juli 2013.

I) Grønbog om klima- og energipolitikker frem til 2030Kommissionen fremlagde den 27. marts 2013 grønbogenEn ramme for klima-1og energipolitikken frem til 2030. Grønbogen lægger op til en bred offentlighøring om EU’s klima- og energipolitikker samt målsætninger for 2030. Kom-missionen foreslår, at den nye ramme bygger videre på de eksisterende poli-tikker samt erfaringer med disse. Desuden skal konsekvenserne af den øko-nomiske krise og de budgetmæssige problemer for medlemslandene og virk-somhederne tages i betragtning, ligesom udviklingen på de globale energi-markeder skal afspejles.

Klima- og energipolitik i dag – fremskridt og udfordringerI 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en lovgivningspakke, der popu-lært kaldes ”20/20/20”, fordi den indeholder tre mål, der skal nås senest i2020: 1) Reduktion af drivhusgasser på 20 pct. i forhold til 1990-niveauet,hvilket skal opnås dels gennem EU’s kvotehandelssystem (ETS), dels gen-nem reduktionsmål på 10 pct. for ikke-kvotebelagte sektorer. 2) En andel på20 pct. af vedvarende energi i energiforbruget (med specifikke mål for med-lemsstaterne). 3) En reduktion af energiforbruget på 20 pct. i forhold til prog-noserne. Dertil kommer sektorspecifikke mål som fx 10 pct. vedvarende ener-gi i transportsektoren.1) I forhold til den første målsætning lå niveauet fordrivhusgasserifølgeKommissionen i 2011 på 16 pct. under 1990-niveuaet, og EU er på rette vej iforhold til at nå 10 pct. målet for ikke-kvotebelagte sektorer. Fremskridtene erimidlertid primært et resultat af en lavere produktion som følge af den økono-miske krise. Krisen har også betydet, at priserne i kvotehandelssystemet erlangt lavere end forventet, hvilket har fået Kommissionen til at foreslå at tage2900 mio. kvoter midlertidigt ud af systemet for at hæve prisen. Dette forslagbehandles lige nu i Rådet og Parlamentet. Mange aktører har dog efterlyst enmere permanent løsning.2) I forhold til målet omvedvarende energier der ifølge Kommissionen bådefremskridt og udfordringer. Fastsættelsen af retligt bindende nationale mål harbetydet, at andelen af vedvarende energi af den samlede energi er vokset

KOM (2013) 169GRØNBOG: En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030KOM (2012) 616Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelseom ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på præcisering af bestemmelserne om det tids-mæssige forløb for auktioner af kvoter for drivhusgasemissioner. (Ogsåkaldet ”back loading”forslaget).

med 4,5 pct. om året; den skal imidlertid op på gennemsnitligt 6,3 pct. pr. år,hvis det overordnede 2020-mål skal nås. Udfordringerne består primært i atudfylde behovet for store investeringer i transmissions- og distributionsnet,bl.a. grænseoverskridende infrastruktur. Desuden er der behov for at sikre, atvedvarende energikilder bliver mere omkostningseffektive, så støtteordningerkan begrænses. Endelig er der en udfordring i forhold til fuld integrering afvedvarende energi i EU’s elektricitetssystem, så der tages hensyn til uregel-mæssigheder i energiproduktionen (fx ved vind- og solenergi).3) Det ikke-bindende mål om 20 pct.reduktion i energiforbrugetblev i 2010suppleret med bygningsdirektivet og i 2012 med energieffektivitetsdirektivet.EU’s energiforbrug toppede i 2007 og har siden været svagt faldende, hvilketdelvis skyldes den økonomiske krise, delvis – ifølge Kommissionen – de førtepolitikker. Kommissionens analyser tyder dog på, at målet ikke kan nås medeksisterende politikker. Mangel på værktøjer til at overvåge fremskridt og målevirkninger er blandt problemerne.Udover klima- og energipakken fra 2009, blev der i 2009-2010 vedtaget lov-givning om det indre energimarked for elektricitet og naturgas og, ikølvandet på to gasforsyningskriser, en forordning om gasforsyningssikker-3hed. Omkring 21 retsakter udgør tilsammen EU’s energi- og klimapolitik.

Hvorfor nye mål for 2030 allerede nu?Kommissionen argumenterer i grønbogen for, at der i god tid inden deadlinefor at opfylde 20/20/20-målene bør vedtages en ramme for 2030, fordi 1) inve-steringer i infrastruktur har en lang tidshorisont og investorer har brug for vis-hed, 2) præcisering af mål for 2030 vil stimulere efterspørgsel efter lavemis-sionsteknologier og dermed fremme forskning og udvikling af nye teknologier;og 3) EU ’s ambitionsniveau skal fastlægges forud for forhandlinger om eninternational aftale inden udgangen 2015 (mere herom nedenfor).I 2011 fremlagde Kommissionen to køreplaner med scenarier for 2050 for hhv.energi, omstilling til konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og en hvidbog4om transport. I disse køreplaner forudses et behov for at reducere drivhus-gasser med 40 pct. i 2030 med henblik på en 80-95 pct. reduktion i 2050.

Hvad ønsker Kommissionen svar på med denne grønbog?Foruden det generelle spørgsmål om, hvilke erfaringer man kan drage af EU’snuværende klima- og energipolitiske ramme, stiller Kommissionen i grønbo-gen en række spørgsmål inden for fire kategorier:1) MålsætningerKommissionen spørger, hvilke mål for 2030, der vil være mest effektive; omnye mål bør være retligt bindende og om de bør fastsættes på EU-niveau,medlemsstatsniveau eller sektorniveau.Ifølge Kommissionen viser erfaringerne, at konkrete mål skaber politisk frem-drift og et langsigtet perspektiv for investeringer. Kommissionen erkendersamtidig, at nogle interessenter hverken finder de nuværende mål sammen-hængende eller omkostningseffektive.Kommissionen spørger derfor til, hvordan bedre sammenhæng og synergimellem de forskellige mål og politikker kan opnås. Mens nogle mål klart støtterhinanden (fx kan vedvarende energi bidrage til reduktion af drivhusgasser), erder også modstridende hensyn (fx vil energibesparelse og stor produktion afvedvarende energi føre til lavere priser på kulstof, fordi prisen på CO2-kvoterfalder).Kommissionen ønsker svar på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at fastsættemål for sektorer som landbrug, transport og industri og i så fald hvilke. Samti-dig lægger Kommissionen op til en diskussion af, hvordan målene i en nyramme for 2030 kan afspejle, om de forskellige teknologier modnes og bliverøkonomisk levedygtige.

2) InstrumenterKommissionen spørger til sammenhæng og interaktion mellem de forskelligeinstrumenter og til, hvordan man bedst kan finde en balance mellem på denene side fleksibilitet for medlemsstaterne til på deres egne måder at nå defastsatte mål og på den anden side konkrete implementeringstiltag på EU-niveau. Kommissionen finder det afgørende, at det indre marked for energiikke fragmenteres.

3) Konkurrenceevne, energipriser og forsyningssikkerhedKommissionen opridser bekymrende trends på de globale energimarkeder,herunder EU’s voksende afhængighed af energiimport samt teknologiskefremskridt hos konkurrenter, som fx udvinding af skifergas i Amerika, der harbetydet langt lavere energipriser i USA. Kommissionen spørger i den forbin-delse, hvordan EU bedst kan udnytte udviklingen i egne konventionelle ogukonventionelle energikilder for at sikre lavere energipriser i EU.Kommissionen rejser spørgsmålet, hvordan man på den ene side kan skabelangsigtet vished for at fremme virksomheders investering og omstilling, ogsamtidig kan sikre fleksibilitet for at kunne tilpasse sig internationale klimafor-handlinger og ændringer på energimarkederne.Kommissionen anerkender, at en række udfordringer, der har betydning forenergipriser, ikke blev adresseret i klima- og energipakken fra 2009, herundertransmission og distributionsinfrastruktur og variabel forsyning af el fra fx sol-og vindenergi. Samtidig blev betydningen af nationale støtteordninger ifølgeKommissionen undervurderet.Kommissionen efterlyser bud på, hvordan man kan fremme jobskabelse,vækst og konkurrenceevne gennem klima- og energipolitikken og spørger,hvorvidt en del af indtægterne fra kvoteauktionering skal finansiere innovationi forskellige sektorer. Endelig står spørgsmålet om, hvordan EU bedst kansikre forsyningssikkerheden internt såvel som eksternt, centralt.

4) Kapacitets- og fordelingsaspekterEndelig efterlyser Kommissionen idéer til at fremme samarbejde mellem med-lemsstaterne på området og rejser det følsomme spørgsmål, hvordan mankan sikre en fair indsats/byrdefordeling mellem medlemsstaterne, der tagerhensyn til deres forskelligheder med hensyn til kapacitet, velstand, energi-miks, industristruktur og muligheder for at udnytte vedvarende energikilder.Den nuværende ramme tager visse hensyn og Kommissionen overvejer,hvorvidt en ny ramme skal følge samme model eller om der fx skal indføresdifferentierede mål for de enkelte medlemsstater.Fristen for svar på grønbogen er den 2. juli 2013.

II) International aftale om klimaforandringer 2015Parallelt med grønbogen har Kommissionen udsendt et høringsdokument om5en international aftale om klimaforandringer og en høring om CO2-opsamling6og –lagring. Kun den første af disse vil blive behandlet i denne note.Kommissionen opfordrer i høringsmeddelelsen til debat om, hvordan manbedst udformer den internationale klimapolitik mellem 2020 og 2030. Bag-grunden er de forhandlinger om en ny international klimaaftale, som det inter-nationale samfund påbegyndte i 2011. Aftalen skal færdiggøres inden udgan-7gen af 2015 og anvendes fra 2020. 2015-aftalen skal frem til 2020 samle detnuværende kludetæppe af bindende og ikke-bindende ordninger under FN’srammekonvention om klimaforandringer i én samlet ordning. EU, en rækkeandre europæiske lande og Australien har tilsluttet sig en retligt bindende 2.forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen som en overgangsforanstaltningmellem 2012 og 2020. For samme periode har yderligere 60 lande, herunderUSA og større vækstøkonomier, lovet at afgive forskellige former for ikke-retligt bindende tilsagn om emissionsreduktioner under rammekonventionen.På denne baggrund stiller Kommissionen en række åbne og brede spørgsmålinden for tre hovedkategorier.

1) Ambitionsniveau for en 2015-aftaleIdet tidligere forhandlinger har ført til utilstrækkelige tilsagn og forpligtelser,finder Kommissionen det afgørende at sikre et passende ambitionsniveau forat nedbringe de globale emissioner. I den forbindelse spørger Kommissionen,hvordan 2015-aftalen kan udformes, så alle større økonomier og sektorerbidrager og de enkelte lande tilskyndes til at yde deres rimelige andel af ind-satsen for at begrænse de globale CO2-udledninger. Kommissionen ønskerogså bud på, hvordan man kan undgå den nuværende kløft mellem frivilligetilsagn og de reduktioner, der er nødvendige for at holde den globale tempera-turstigning under 2 �C.

KOM (2013) 167Den internationale aftale om klimaforandringer 2015: Udformningen af deninternationale klimapolitik efter 2020 Høringsmeddelelse6KOM (2013) 180Consultative Communication on The Future of Carbon Capture and Storage inEurope(foreligger endnu ikke på dansk).7Forhandlingerne finder sted inden for rammerne af en i en proces, der er kendt som "Durban-platformen for en styrket indsats" (ADP).

2) Samspil med andre politikkerKommissionen påpeger behovet for at integrere klima i alle politikker og spør-ger, hvordan 2015-aftalen bedst kan fremme dette. Klimaaftalen skal bidragebåde til økonomisk vækst og den bredere dagsorden for bæredygtig udviklingog derfor integreres i opfølgningen på Rio+20-konferencen og revision af årtu-sindmålene for udvikling (MDG/2015-målene). Kommissionen spørger, hvor-dan aftalen kan fremme supplerende processer og bilaterale, multilaterale ogregionale initiativer i samarbejde med den private sektor og civilsamfundet.

3) Udformning af 2015-aftalenKommissionen ønsker, at en ny aftale skal være rimelig, retfærdig, ambitiøs,retligt bindende, dynamisk, fleksibel, bygge på videnskabelige fakta og inklu-dere alle. Derfor lægger Kommissionen op til debat om, hvilke kriterier ogprincipper, der bør danne grundlaget for fordeling forpligtelserne, så de opfat-tes som rimelige og retfærdige, og som samtidig er tilstrækkeligt ambitiøse.I forbindelse med behov fortilpasning til klimaforandringer,spørger Kom-missionen, hvordan dette arbejde bedst kan bygge videre på igangværendearbejde under rammekonventionen.Kommissionen mener, at EU bør fremme en omfattende og integreret tilgangtil gennemførelsesforanstaltninger, herunderfinansieringpå globalt plan ogspørger, hvilken rolle 2015-aftalen skal spille i forhold til finansiering, mar-kedsbaserede mekanismer og teknologi. Kommissionen peger i den forbin-delse på, at i 2020 vil de lavthængende frugter som energieffektivisering ogrentable vedvarende energikilder være plukket, og derfor vil der være behovfor at udvikleavancerede teknologiertil at imødegå klimaforandringer.Der er ikke angivet en høringsfrist.