EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 445: 3. udkast til beretning om Folketingets behandling af Det Europæiske Semester

Folketingets behandling af Det Europæiske SemesterIndledningDet Europæiske Semester, der nu er i sin tredje cyklus,handler om centrale emner i nationalt parlamentarisk demo-krati – nemlig vedtagelse af de økonomiske rammer for denationale budgetter. Spørgsmålet om at sikre den demokrati-ske legitimitet og kontrol med processen er derfor presseren-de. Denne beretning sigter på at tilpasse Folketingets proce-durer, så Folketinget kan sikre en parlamentarisk kontrolmed Det Europæiske Semester.Det Europæiske SemesterDet Europæiske Semester refererer til forårshalvåret ihvert kalenderår, hvor der sker en europæisk koordinering afEU-medlemslandenes økonomiske politikker. Ideen med etEuropæisk Semester er, at EU tidligt giver politiske ret-ningslinjer, som medlemsstaterne tager i betragtning, når deudformer økonomiske politikker, reformer og budgetter. Se-mesteret skal sikre en forudgående drøftelse på europæiskniveau af de finanspolitiske dispositioner inden vedtagelsenaf de nationale budgetter.Semesteret begynder med Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse i december, der drøftes i forskellige rådsformati-oner i januar-februar og tiltrædes af Det Europæiske Råd(DER) på topmødet i marts. I april indsender eurolandenestabilitetsprogrammerog lande uden for eurosamarbejdet,herunder Danmark indsenderkonvergensprogrammertil Eu-ropa-Kommissionen. Programmerne, der indeholder data ogfremskrivninger af forskellige økonomiske variable, skal ta-ge hensyn til prioriteterne i vækstundersøgelsen og fungerersom udgangspunkt for Kommissionens vurdering af med-lemslandenes overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten -specielt kravet om at offentlige budgetunderskud ikke måoverstige 3 pct. af BNP.Parallelt hermed skal medlemslandene i april også indsen-denationale reformprogrammer,der indeholder nationalestrukturelle tiltag på områder som beskæftigelse, forskning,innovation, energi og social inklusion. Kommissionen eva-luerer de nationale planer og offentliggør i maj anbefalingerfor euroområdet samtlandespecifikke anbefalingertil hvertenkelt medlemsland, som vedtages af Rådet og DER i juni-juli.Endelig er Det Europæiske Semester også rammen omgennemførelsen af de nye regler for overvågning afmakroø-konomiske ubalanceri de enkelte medlemslande.Kommissionens rolle er med Det Europæiske Semesterstyrket i forhold til Rådet. Da semesteret handler om centra-le elementer i nationalt parlamentarisk demokrati som ved-tagelse af budgetter og økonomiske reformer, er spørgsmåletom at sikre den demokratiske legitimitet og kontrol medprocessen afgørende.

Figur 1: Tidslinje for Det Europæiske SemesterFolketingets kontrol med Det Europæiske SemesterFormålet med Folketingets overvågning af Det Europæ-iske Semester er, at gøre Folketinget i stand til at kontrollereden danske regerings ageren Det er dog fortsat regeringensansvar og prærogativ at udarbejde og fastlægge indholdet idet nationale reformprogram og konvergensprogrammet.I dag inddrages Folketinget i Det Europæiske Semesterved, at regeringen på åbne samråd forelægger Kommissio-nens årlige vækstundersøgelse til Europaudvalgets oriente-ring forud for drøftelserne i Rådet i januar-februar. Derefterforelægger og afrapporterer statsministeren på åbne samråd iEuropaudvalget fra DER’s forårstopmøde i marts, hvorvækstundersøgelsens prioriteter tiltrædes. Tilsvarende fore-lægger regeringen de landespecifikke anbefalinger forud fordrøftelser og vedtagelse i Rådet og DER i juni-juli. Derudo-ver sendes både regeringens årlige konvergensprogrammerog nationale reformprogrammer til Europaudvalget til orien-tering. Med til billedet hører naturligvis også, at en del afoplysningerne i Danmarks Nationale Reformprogrammer erresultater af forhandlinger og forlig mellem Folketingetspartier.

Med henblik på at Folketinget i højere grad inddrages iDet Europæiske Semester, foreslår et flertal i udvalgene atdenne praksis bliver suppleret ved, at Europaudvalget etab-lerer en fælles procedure med Finansudvalget - et såkaldt»nationalt semester«. Det består af tre årlige fælles samrådmed regeringen på følgende tidspunkter:I december orienteres om Kommissionens årlige vækst-undersøgelse, der evt. kan sammenholdes med regeringensøkonomiske redegørelse inkl. en status på foregående årslandespecifikke anbefalinger. (Regeringen udarbejder notattil udvalgene før samrådet).I marts orienterer regeringen overordnet for, hvordan dengenerelt forventer at afspejle de overordnede økonomisk-po-litiske retningslinjer, som DER har udstukket i forbindelsemed forårstopmødet, i det nationale reformprogram og kon-vergensprogrammet.I slut-maj orienteres om Kommissionens udkast til lande-specifikke anbefalinger til medlemslandene, før anbefalin-gerne skal drøftes på diverse rådsmøder.

Figur 2: Det »nationale semester«Derudover kan de to udvalg invitere de økonomiske vis-mænd og/eller repræsentanter fra Nationalbanken m.fl. til atredegøre for deres økonomiske vurderinger.En sådan model vil sætte fokus på EU’s prognoser for eu-ropæisk og dansk økonomi, sikre parlamentarisk medejer-skab til det Europæiske Semester og synliggøre for offent-ligheden processen omkring det Europæiske Semester.Samarbejde med andre EU-landes parlamenterEndelig finder Europaudvalget og Finansudvalget det af-gørende for effektiviteten af kontrollen med Det EuropæiskeSemester, at der udvikles et tæt samarbejde mellem EU-lan-denes nationale parlamenter om dette spørgsmål. Europaud-valget vil derfor arbejde aktivt for at styrke samarbejdetmellem de nationale parlamenter i EU om den parlamentari-ske kontrol.Europaudvalget og Finansudvalget beder regeringen tagestilling til denne procedure og tidsrammen for Folketingetsbehandling af det Europæiske Semester.MindretalsudtalelseDansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance synes,det er godt, der bliver fastere rammer for Folketingets ind-dragelse i regeringens arbejde med den økonomiske politik.Det er nødvendigt i en tid, hvor tyngden i fastlæggelsen afden økonomiske politik flytter fra Folketing/regering til re-gering/EU. Risikoen er åbenlyst, at Folketinget mister ind-flydelse på den økonomiske politik og at det danske demo-krati dermed lider større skade.

Beretningen er derimod klart utilstrækkelig. Den sikrer ik-ke, at Folketinget fastholder sin position. Der er flere uhen-sigtsmæssigheder, men specielt på ét punkt er beretningenikke god nok.I foråret arbejder regeringen med sin redegørelse til Euro-pa-Kommissionen om, hvordan den vil håndtere de økono-miske udfordringer, som EU tidligere har beskrevet. Menmed beretningen vil regeringen først drøfte denne med Fol-ketinget efter, redegørelsen er sendt af sted til EU.Mindretallet finder, at det er helt afgørende, at regeringenforpligtes til at drøfte sin redegørelse med Folketinget indendenne afsendes til Europa-Kommissionen. Bliver det aleneen efterrationalisering, bliver det svært for Folketinget atsikre sin indflydelse.Med beretningen vil regeringen alene helt uforpligtendeskulle drøfte sine overordnede tanker om den økonomiskesituation med Folketinget. Når det bliver konkret i redegø-relsen til EU, vil Folketinget først komme med efterfølgen-de. Dette er helt utilstrækkeligt og betyder, at man med be-retningen risikerer at give befolkningen et indtryk af Folke-tingets indflydelse, som ikke er reelt.P. u. v.Eva Kjer Hansen/Sofie Carsten NielsenFormænd