S 381 - 2011-12 - Endeligt svar på S 381: Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med servicelovens bestemmelser, om at borgere med handicap skal kompenseres for deres handicap, når Mariagerfjord Kommune opkræver et gebyr på 800 kr. om måneden fra borgere med handicap, hvis borgeren ikke selv kan hjælpe med at tilberede sin mad i borgerens botilbud?

Svar:Da spørgsmålet omhandler egenbetaling i forbindelse med madservice,lægges til grund for besvarelsen, at det er betalingsreglerne for madservice,som sagen vedrører.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, pligt til atsikre, at personer, der har behov herfor, får tilbudt madservice. Beboerne ibotilbud og plejeboliger mv. betaler for madservice efter servicelovens § 83,stk. 1, nr. 3. Betalingsreglerne følger af servicelovens § 161. Ved fastsættel-sen af betalingen kan kommunen højst medregne de gennemsnitlige, lang-sigtede omkostninger, der er forbundet med tilbuddet. Personaleudgifter tilfremstilling af maden kan medtages i betalingen.Pr. 1. juli 2009 indførtes et loft over betalingen for madservice, således atbeboere i botilbud og plejeboliger mv., ikke kan opkræves mere end 3.170kr. pr. mdr. for fuld forplejning (2011-niveau). Formålet med indførelsen afloftet har været at sikre, at ingen beboere kan opkræves mere end dettebeløb, uanset at kommunerne kan have et omkostningsniveau, der er højere

end loftet. Kommunalbestyrelsen kan dog aldrig opkræve mere end det, degennemsnitlige, langsigtede omkostninger tilsiger.Når beboere i plejeboliger eller botilbud deltager i køkkenaktiviteter, herun-der madproduktion, skal kommunalbestyrelsen foretage en forholdsmæssigberegning af beboerens betaling for madservice. Det afgørende er, at bebo-erens deltagelse er behovsbestemt som led i genoptræning, vedligeholdel-sestræning og/eller som led i en socialpædagogisk indsats, der har til formålat opretholde eller forbedre beboerens funktionsevne. Betalingen vil skullenedsættes for de beboere, der deltager i fremstillingen af maden, og dermedbidrager til madproduktionen.Beboerens egenbetaling skal således afspejle omfanget af hjælpen, dergives til henholdsvis madservice, træning, socialpædagogisk bistand ellerstøtte til madlavning som praktisk hjælp. Det er i den forbindelse den enkeltekommunes vurdering af de enkelte plejeboliger, botilbud mv., som skal liggetil grund for fordelingen af omkostninger i forhold til de forskellige arbejds-funktioner med det formål at adskille omkostninger til madproduktion ogomkostninger til eksempelvis socialpædagogisk bistand. Alene omkostningerforbundet med madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, må med-regnes i beboernes egenbetaling, jf. servicelovens § 161, når hjælpen ydesvarigt.Loftet over beboernes egenbetaling sikrer, at ingen beboere i botilbud ellerplejeboliger kommer til at betale mere end lovens maksimumbeløb. Og de,der deltager i fremstillingen af maden, skal betale mindre. Kommunalbesty-relserne har desuden mulighed for at nedbringe egenbetalingens størrelseyderligere ved at give tilskud til madserviceordningerne.I forhold til servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter ved den dagligelivsførelse kan jeg oplyse, at det falder uden for formålet med bestemmelsenat dække egenbetalingen efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning,herunder også egenbetalingen for madservice efter servicelovens § 83. Det-te skal ses som et udtryk for, at i de tilfælde, hvor Folketinget eksplicit harbestemt, at der skal være en grad af egenbetaling på en ydelse, er det ikkehensigten, at denne egenbetaling efterfølgende skal kunne dækkes som enmerudgift.Endelig kan det oplyses, at man har mulighed for at klage, såfremt man sommodtager af madservice er utilfreds med kommunens afgørelse, eller hvisman ikke mener, at egenbetalingen er korrekt. Klager over konkrete afgørel-ser behandles af Det Sociale Nævn. Kommunen skal dog først have mulig-hed for at vurdere, om de har truffet den korrekte afgørelse. Klager skal der-for sendes til den kommunale myndighed, som er forpligtet til at tage stillingtil sagen.