Skatteudvalget 2011-12
S 3508
Offentligt
1137004_0001.png
1137004_0002.png
1137004_0003.png
J.nr. 2012-118-0141Dato: 18. juni 2012
TilFolketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 3508 af 8. juni 2012 indleveret afKristian Jensen(V).
Thor Möger Pedersen
/Thomas Larsen

Spørgsmål:

Er ministeren bekendt med, om der skulle foreligge skandinaviske undersøgelser, som vi-ser, at lavere skat, herunder lavere marginalskat, vil give et ekstra arbejdsudbud?

Svar:

I regeringens udspil til en skattereform er det skønnet, at reformen samlet set vil øge ar-bejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen med 14.600 personer. Flere skandinaviske studi-er, finder på tilsvarende vis en sammenhæng mellem arbejdsudbuddet og ændringer i skat-ten på arbejdsindkomst, således at lavere skat, alt andet lige, øger arbejdsudbuddet. Af dan-ske studier kan eksempelvis nævnes Graversen (1997), som finder arbejdsudbudselasticite-ter for kvinder på 0,7 - 0,9 og på 0,13 - 0,23 for mænd. Frederiksen m.fl. (2001) finder, atdanske mænd har en elasticitet på 0,05, mens kvindernes elasticitet er på 0,15.1Ud over at betragte de mest almindeligt anvendte arbejdsudbudseffekter (time- og deltagel-seseffekter) kan man desuden se effekten af en given skattelettelse i et større perspektiv.Den samlede effekt af en ændring i skatten på arbejde, den såkaldte elasticitet af skatteplig-tig indkomst, kan ligeledes undersøges. Denne omfatter eksempelvis ændringer i effektivi-tet, mobilitet, fleksibilitet både i form af villighed til overarbejde samt branchemæssig oggeografisk mobilitet, villighed til sort arbejde, fastholdelse og tiltrækning af arbejdskraft iDanmark, skatteunddragelse mv. De faktorer, der indgår i elasticiteten af skattepligtig ind-komst, har sammen med arbejdsudbuddet betydning for den skattepligtige indkomst ogderved de offentlige finanser. Der er foretaget en række internationale empiriske studier påområdet.Af skandinaviske studier kan nævnes Ljunge og Ragan (2005), der finder en elasticitet afden skattepligtige indkomst på mellem 0,3 og 0,4 for Sverige, og Hansson (2007) brugerligeledes svenske data til at estimere elasticiteter mellem 0,4 og 0,5. Aarbu og Thoresen(2001) finder ved brug af norske data, at elasticiteten højst er 0,2 og formentlig mindre.2
Graversen, Ebbe Krogh (1997), Work Disincentive Effects of Taxes Among Danish Married Men andWomen, Centre of Labour Market Studies, Working Paper 97-09. Frederiksen A., E.K. Graversen and N.Smith. 2001. Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, IZA WP no. 323.Ljunge, Martin and Kelly Ragan (2005). “Labor supply and the tax reform of the century”. Upubliceret ar-bejdspapir, Department of Economics, University of Chicago. Aarbu, Karl and Thor Thoresen (2001). “In-come responses to tax changes – Evidence from the Norwegian tax reform”.National Tax Journal,54, 319-35.Side 2 af 32
1
Kleven and Schultz (2010) finder en elasticitet af skattepligtig indkomst tæt på 0 i Danmarkved at undersøge skattereformer over de seneste 20 år.3Chetty et. Al (2010) har undersøgt effekten på arbejdsudbuddet bl.a. i forhold til topskat-tegrænserne, og finder at der er store adfærdsresponser ved store ændringer i marginalskat-tesatserne. Undersøgelsen finder nedre elasticiteter fra ca. 0,34. Chetty et. al. finder desu-den, at der kun findes signifikante elasticiteter, når der forekommer væsentlige ændringer imarginalskattesatsen.4Endelig kan der henvises til en rapport udarbejdet i et samarbejde mellem de nordiske skat-te- og finansministeriers skatteøkonomer, hvor anvendelsen af effekterne på arbejdsudbuddiskuteres og nordiske empiriske undersøgelser bliver gennemgået.5
Kleven, Henrik and Esben A. Schultz (2010). Estimating Taxable Income Responses Using Danish Tax Re-forms..LSE Working Paper.Chetty et. al (2010) Adjustment Costs, Firm Responses, and Labor Supply Elasticities: Evidence from Da-nish Tax Records.54
3
http://www.fjarmalaraduneyti.is/media/adrarskyrslur/Taxes_and_Labour_supply_responses_in_the_Nordic_Countries_-_final_report.pdf.Side 3 af 3