L 95 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, lig-

ningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere be-

skatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang

til udnyttelse af tab ved fraflytning m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 30. marts 2012.

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for størrelsen af de administrationsgebyrer, som investeringsfor-eninger opkræver, og herunder ved illustrative eksempler vise, hvor stor en gevinst investo-rerne typisk skal opnå på sine investeringer for at kunne betale gebyret f.eks. set over en 5,10, 15 og 20 års-periode?

Svar:

Jeg har modtaget følgende bidrag fra Finanstilsynet:

”Regelgrundlag

Ifølge lov om investeringsforeninger m.v. skal en investeringsforenings vedtægter indehol-de oplysninger om, hvilke omkostninger, der påhviler de enkelte afdelinger af foreningen,og et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige(indtil 1. juli 2011: den højeste) formue i regnskabsåret.Endvidere skal en investeringsforening i sit prospekt give følgende oplysninger for den en-kelte afdeling for de sidste 5 år:1. Det hidtidige udbytte angivet pr. andel og i procent.2. Det hidtidige resultat pr. 100 kr.’s andel for de sidste 5 år, og en advarsel mod atdrage slutninger heraf om det kommende resultat.3. De hidtidige samlede administrationsomkostninger angivet i procent af gennem-snitsformuen (omkostningsprocenten) for de sidste 5 år.

Forudsætninger

Eksemplerne nedenfor er beregnet på grundlag af investeringsforeningers regnskabstal, derer indsendt til Finanstilsynet i perioden 1991 – 2010, idet Finanstilsynet endnu ikke har alletal for 2011.Eksemplerne viser investeringsforeningernes administrationsomkostninger samt resultat førog efter omkostninger i de enkelte år. Foreningernes formue er opgjort ultimo det enkelteår. Afkastprocenten (før og efter omkostninger) og omkostningsprocenten er et vægtet gen-nemsnit for alle investeringsforeninger (bilag 2).For at illustrere, hvor afkastet før og efter omkostninger (i forhold til medlemmernes for-mue) har ligget i de seneste 5, 10, 15 og 20 år er der taget et simpelt gennemsnit over denrespektive periode (bilag 1).De nedenfor nævnte beregninger tager ikke højde for inflation. Der er heller ikke regnetmed renters rente, idet beregningen omfatter såvel udbyttebetalende foreninger som for-eninger, der akkumulerer deres over-skud. Hertil kommer, at investorerne beholder deresandele (beviser) i forskellige perioder. Endelig stiftes der jævnligt nye investeringsforenin-ger og afdelinger, ligesom der er foreninger og afdelinger, der ophører.

Faktiske omkostninger og resultater før og efter omkostninger set fra 2010

Det er investeringsforeningernes afdelinger (i notatet ”investeringsforeningerne”), der af-holder administrationsomkostningerne. Investorernes gevinst eller tab består af resultatetefter omkostninger. Investorerne skal således ikke selv afholde omkostningerne.Side 2

5-årig periode (2006-2010)

Investeringsforeningernes administrationsomkostninger udgjorde over en 5-årig periode 1,0pct. af formuen i gennemsnit p.a. I samme periode var resultatet før omkostninger 1,3 pct.af formuen i gennemsnit p.a., således at resultatet efter omkostninger udgjorde 0,3 pct. afformuen i gennemsnit p. a.Investeringsforeningerne skulle således have en gevinst (minimumsafkastkrav) på mindst 1pct. af formuen i gennemsnit p.a. for at kunne betale administrationsomkostningerne udenat ”tage” af formuen.Foreningerne havde i gennemsnit et resultat efter omkostninger på 0,3 pct. af formuen igennemsnit p.a. Investorernes gevinst var derfor 0,3 pct. af det investerede beløb.

10-årig periode (2001-2010)

Investeringsforeningernes administrationsomkostninger udgjorde over en 10-årig periode0,9 pct. af formuen i gennemsnit p.a. I samme periode var resultatet før omkostninger 1,5pct. af formuen i gennemsnit p.a., således at resultatet efter omkostninger udgjorde 0,6 pct.af formuen i gennemsnit p.a.Investeringsforeningerne skulle således have en gevinst (minimumsafkastkrav) på mindst0,9 pct. af formuen i gennemsnit p.a. for at kunne betale administrationsomkostningerneuden at ”tage” af formuen.Foreningerne havde i gennemsnit et resultat efter omkostninger på 0,6 pct. af formuen igennemsnit p.a. Investorernes gevinst var derfor 0,6 pct. af det investerede beløb.

15-årig periode (1996-2010)

Investeringsforeningernes administrationsomkostninger udgjorde over en 15-årig periode0,8 pct. af formuen i gennemsnit pr. år. I samme periode var resultatet før omkostninger 4,2pct. af formuen i gennemsnit p.a., således at resultatet efter omkostninger udgjorde 3,5 pct.af formuen i gennemsnit p.a.Investeringsforeningerne skulle således have en gevinst (minimumsafkastkrav) på mindst0,8 pct. af formuen i gennemsnit p.a. for at kunne betale administrationsomkostningerneuden at ”tage” af formuen.Foreningerne havde i gennemsnit et resultat efter omkostninger på 3,5 pct. af formuen igennemsnit p.a. Investorernes gevinst var derfor 3,5 pct. af det investerede beløb.

20-årig periode (1991-2010)

Investeringsforeningernes administrationsomkostninger udgjorde over en 20-årig periode0,8 pct. i gennemsnit p.a. I samme periode var resultatet før omkostninger 5,2 pct. i gen-nemsnit p.a., således at resultatet efter omkostninger udgjorde 4,4 pct. i gennemsnit p.a.Investeringsforeningerne skulle således have en gevinst (minimumsafkastkrav) på mindst0,8 pct. af formuen i gennemsnit p.a. for at kunne betale administrationsomkostningerneuden at ”tage” af formuen.Side 3

Generelle bemærkninger

Administrationsomkostninger varierer fra afdeling til afdeling i investeringsforeningerne oger sædvanligvis højest i specialiserede aktieafdelinger eller andre specialiserede afdelingerog lavest i almindelige obligationsafdelinger, ligesom omkostningerne også kan varieresom følge af afdelingernes størrelse.På samme måde er der også forskel på de resultater før omkostninger, som de enkelte afde-linger opnår, også inden for den samme type af afdelinger, fx afdelinger der investerer idanske aktier.

Gevinst og omkostninger i den enkelte afdeling

De forhold, der gør sig gældende i de ovenfor viste eksempler for de fire perioder for gen-nemsnittet i danske investeringsforeninger, gør sig også gældende, når man ser på de enkel-te investeringsforeningers afdelinger.En afdeling skal derfor altid have et resultat før omkostninger, der mindst svarer til afdelin-gens omkostninger for at kunne betale omkostningerne uden at tage af formuen. Investorer-nes gevinst er afdelingens resultat efter omkostninger.

Bilag

Bilag 1 viser en tabel med tallene fra de fire ovenfor beskrevne perioderBilag 2 viser gennemsnitlige administrationsomkostninger, resultat før omkostninger og re-sultat efter omkostninger fra 1988 – 2010.Bilag 3 viser en figur over investeringsforeningers:administrationsomkostninger (Bemærk, at administrationsprocenten står på den høj-re akse) ogresultat før omkostninger og resultat efter omkostninger, der på figuren ligger megettæt.”