Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om Offentlig Digital Post.

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 13.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører i ordførerrækken er hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak for det. Det lovforslag her om offentlig digital post skal føre digitaliseringen af det offentlige et skridt videre ind i fremtiden, og i lighed med det lovforslag, der lige blev behandlet, er det en udmøntning af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011, som Venstre også har været en central spiller i.

Lovforslaget vil på sigt medføre, at borgere fremover skal modtage deres post fra offentlige myndigheder digitalt. Venstre startede som sagt allerede tilbage i 2001 digitaliseringen af hele den offentlige sektor. Digitaliseringen spiller en helt naturlig nøglerolle, når det kommer til at udvikle og modernisere og effektivisere den offentlige service; den bidrager til samspillet mellem offentlige institutioner; og den letter selvfølgelig også kommunikationen.

Med forslaget kommer alle borgere over 15 år med fast ophold i Danmark som udgangspunkt til at modtage deres post fra det offentlige digitalt. Lovforslaget træder i kraft i tre omgange.

Fra og med andet halvår af 2012 fastslår lovforslaget bl.a. retsvirkningen af at modtage sin post digitalt. Det får betydning for de borgere, der tilmelder sig frivilligt, frem til at ordningen bliver obligatorisk. Ændringen indebærer, at offentlig digital post til denne gruppe borgere har samme retsvirkning, som var brevet fremsendt med traditionel post.

I løbet af 2013 forventes obligatorisk tilslutning for virksomheder at træde i kraft. Året efter, i november 2014, forventes obligatorisk tilslutning for alle borgere over 15 år. Forud for tilslutningen vil alle borgere og virksomheder modtage information om overgangen til obligatorisk digital post. Selve tilslutningen sker automatisk.

Det nye initiativ indebærer mange både økonomiske og effektiviseringsmæssige fordele. Samtidig er det et grundlæggende vilkår for at sikre et samfund, der er parat til fremtiden. Desuden åbner de nye standarder for offentlig kommunikation op for en række muligheder, hvad angår produktion og eksport af danske it-løsninger, muligheder, der kan veksles til vækst, arbejdspladser og eksportindtægter.

Men når vi vælger at føre det offentlige system ind i den digitale tidsalder, følger der selvfølgelig også et ansvar med, et ansvar for alle de borgere, der skal vænne sig til den nye kommunikationsform.

Det lader umiddelbart til, at alle, eller i hvert fald de fleste, bruger e-mail, bruger Facebook og betaler deres regninger over netbank med NemID, men det er imidlertid ikke alle samfundsgrupper, der har det lige let online. Derudover er det også afgørende at have et så godt som fejlfrit it-system, hvis en så stor del af den offentlige kommunikation til borgerne skal køre digitalt.

Derfor er der flere ting, vi skal fokusere på i lovgivningsprocessen. Vi skal bl.a. være opmærksomme på de svage grupper, eksempelvis nytilkomne udlændinge, der hverken kender sproget eller systemet særlig godt, psykisk syge, handicappede og ressourcesvage ældre, dvs. alle de personer, der hverken har it-kompetencer eller et netværk, der kan hjælpe dem med it. Den nuværende lovtekst lægger op til, at personer fra disse grupper selv skal søge om at blive fritaget fra de nye regler. Her er det altså afgørende for os, at borgere fra denne gruppe får den påkrævede hjælp til eventuelt at blive fritaget for kravet om digital post.

De tekniske løsninger skal matche de nye behov, som følger med digitaliseringen af den offentlige post. Samtidig skal sikkerheden omkring digital kommunikation mellem borgere og myndigheder selvfølgelig være i orden. Begge dele er helt nødvendigt for at sikre borgernes tillid til de nye systemer og dermed også deres tryghed ved at bruge dem. Med tilliden følger lysten til at gøre brug af de nye digitale muligheder selvfølgelig også.

Venstre lægger gerne stemmer til et forslag, hvor forarbejdet har groet i vores egen baghave. Vi sætter pris på, at den nuværende regering på det her område følger den kurs, som den foregående udstak, en kurs mod yderligere digitalisering af den offentlige sektor og dermed indfrielsen af det enorme potentiale, som ligger her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Trine Bramsen, Socialdemokraterne.

Det kan nok ikke komme som en stor overraskelse for salens politikere, at livet som politiker er noget af et rakkerliv. Selv bor jeg ofte i min grønne taske på rejse rundt i landet langt væk fra min fysiske postkasse, og det her med at glæde sig til, at det lokale postbud kommer på besøg, er ikke noget, jeg kender til. Derfor er jeg også rigtig glad for min digitale postkasse.

Det samme gør sig gældende for stadig flere danskere, der sætter pris på at kunne tjekke personlige dokumenter og modtage post fra kommunen, uanset om de befinder sig i Thailand, på Thurø eller i Torvehallerne. 87 pct. af de 16-89-årige har adgang til internettet. Blandt de 25-34-årige gælder det for hele 98 pct. af borgerne. Hertil kommer så, at mulighederne for at gå på internettet fra biblioteker, ældrecentre, skoler osv. bliver stadig flere. Hvis man så lige medregner antallet af borgere med mobiltelefoner, er danskerne faktisk nogle af de mest digitale i hele verden.

Med det in mente giver det ikke bare god mening at vedtage et lovforslag, der sikrer, at danskere over 15 år med bopæl eller fast ophold i Danmark skal tilsluttes offentlig digital post; det giver på ingen måde mening at lade være.

Vi Socialdemokrater ser digitalisering som en nøgle til bedre og mere fleksibel service til danskerne. Samtidig er det en god mulighed for at frigive ressourcer til gavn og glæde for dansk kernevelfærd, en mulighed, som vi ikke kan overse, hvis vi vil opretholde kendte velfærdsydelser til danskerne.

De onde tunger, som også er imod obligatorisk digital selvbetjening, vil sikkert igen fremhæve, at der er grupper af borgere, der ikke er digitale, og som aldrig bliver digitale. Det er dem, som er meget afhængige af postbuddets besøg. Også her er svaret: Det er vi klar over, og vi har ikke i sinde at glemme en eneste borger, blot fordi postkasserne bliver digitale. Det er faktisk netop derfor, at forslaget åbner for en mulighed for fritagelse for obligatorisk tilslutning til offentlig digital post. Men vi holder fast i, at så mange som overhovedet muligt skal være med.

Som Socialdemokraternes ordfører skal jeg bekendtgøre, at vi fra socialdemokratisk hold bakker op om forslaget om obligatorisk digital post.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag er endnu et lovforslag, der indeholder en øget grad af digitalisering. Her handler det om, at alle borgere og virksomheder skal have en digital postkasse, hvor de fremover vil modtage henvendelser fra det offentlige.

Når man diskuterer digitalisering, er det vigtigt, at det ikke bliver en for og imod-diskussion, som jeg også sagde under behandlingen af det sidste lovforslag, for der kan være mange gode ting ved digitalisering. Man kan bruge de offentlige penge bedre, fordi det giver nogle effektiviseringsgevinster, som man eventuelt kan bruge på varme hænder og omsorg, og man kan lave nogle arbejdsgange, så man kan spare en masse ressourcer – folk, der sidder og laver rent papirnusseri – og det synes vi da er rigtig fint.

Man giver også mulighed for, at folk kan tilgå, i det her tilfælde deres digitale postkasse, lige meget hvor de er henne i verden, og ikke kun tilgå deres dokumenter, hvis de sidder derhjemme.

Det, der så bare er vigtigt at have in mente, er bl.a., at det også skal være en serviceforbedring for borgerne, hvor borgerne føler at de får bedre løsninger, som både er brugervenlige og tilgængelige. Der må jeg sige, at vi allerhelst fra Dansk Folkepartis side ville have det sådan, at man kunne lave de her løsninger som nogle frivillige ordninger, som man har et eksempel på med netbank, noget, jeg også spurgte til under behandlingen af det sidste lovforslag. Jeg tror, at der er mange mange af os, der køber flybilletter eller togbilletter online, der synes, at det er rigtig dejligt, at man kan gøre det som en frivillig løsning. Hvis det stod til os, ville vi allerhelst have, at det var frivilligt, i stedet for at det er noget, som skal trækkes ned over hovedet på folk, men nu, hvor det ligger på bordet, må vi forholde os til det.

Når det kommer til det her forslag, vil jeg sige, at det vigtige er, at vi sørger for, at alle kan være med på det, og at der er nogle gode regler for de mennesker, som ikke kan benytte de digitale muligheder. For vi må indrømme, at der jo er nogle grupper i befolkningen, som ikke kan være med. Der skal vi sørge for, at der er de her undtagelsesregler.

Jeg synes ikke helt, at der er de samme klare regler i det her forslag, som der var i det foregående forslag, som jeg roste meget, fordi man var meget konkret. Man kom med konkrete eksempler på, hvornår folk var undtaget. Der synes jeg der er en total mangel i det her forslag, modsat i det foregående. Man skriver, at finansministeren på et senere tidspunkt må komme med en bekendtgørelse, der ridser reglerne op for, hvornår folk kan undgå at have en digital postkasse. De regler vil vi meget gerne fra Dansk Folkepartis side vide noget mere om, inden vi siger ja til det her forslag, for det er ret væsentligt for de udsatte grupper, som kan have svært ved at benytte det her.

Så er der en anden ting, vi godt kunne tænke os at få kigget på under udvalgsbehandlingen, og det er, at der ikke er en mulighed for at anke afgørelsen, hvis den består i, at man er tvunget til at have en digital postkasse. Jeg synes, at det er en uskik, når man laver lovgivning, som kan pådutte borgerne en ting, at de ikke har mulighed for at få prøvet deres sag en ekstra gang. Og det synes jeg vi skal have kigget på og få med i det her lovforslag, for det er en god skik at have det med i lovgivningen.

Så er der en tredje ting, jeg også kunne tænke mig vi fik kigget noget mere på, og som jeg synes mangler i forslaget. Det er den del, der handler om, hvordan vi så får de mennesker med, typisk den ældre befolkning fra måske 75 år og opefter, som ikke har it-kompetencer på nuværende tidspunkt. Hvordan får vi dem med på vognen og får dem uddannet osv.? Der kunne vi godt bruge, at der stod noget mere om det i det her lovforslag.

Man kan sige, at det selvfølgelig er positivt, at Dansk Folkeparti fik presset på for, og at de andre i forliget var med på at sætte nogle penge af til det i satspuljeforliget. Så vidt jeg husker, var det 22 mio. kr. til mere uddannelse på it-området, men der kunne godt bruges nogle flere midler på at sørge for, at vi får folk med.

Så vil jeg godt komme med en sidste ting, som måske ikke så meget er et spørgsmål, men mere er en ting, jeg synes man burde overveje. For det er jo sådan i dag, at når man siger, at alle over 15 år skal bruge en digital postkasse, er det omkring 4,2 millioner mennesker, det vedrører. Ud af dem er der altså 3.100.000, som ikke i dag har en digital postkasse, en e-boks, og der kunne man godt frygte, at vi står i en situation, når alle lige på kort tid skal have sådan en, at systemet bryder ned. Der kunne jeg godt tænke mig, at finansministeren får kigget på, at vi nu sikre på, at de her systemer også kan bære det tryk.

På samme måde er der over 1,3 millioner borgere, som i dag ikke har NemID. Der bliver altså et værre run på, når der pludselig er så mange borgere, der skal have systemet på samme tid. Der har vi altså mange gange før oplevet, når folk skal på de offentlige hjemmesider på samme tid, at de bryder ned. Så der vil jeg godt være lidt forudseende og bede om, at man får kigget lidt på det, for der er helt sikkert en problemstilling der.

Så er der en sidste ting, som jeg er blevet gjort opmærksom på af en borger, og det er benyttelsen af cookies, altså om folk kan være trygge ved, at deres data ikke videregives. Så vidt jeg er orienteret, har man i e-boks-løsningen i dag valgt at bruge cookies, hvor man bl.a. hiver oplysninger ind, som man kan sælge til tredjepart, og det synes jeg da er helt uacceptabelt. Når man går ind og tvinger folk til at benytte en offentlig løsning, skal de også være sikre på, at oplysningerne ikke kan gå videre til andre. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om finansministeren vil være med til at se på, om der kunne laves en løsning, hvor man netop ikke bruger cookies, så vi sikrer, at borgerne i hvert fald kan have tryghed fra den kant.

Som sagt er der en del ting, vi gerne vil have kigget på under udvalgsarbejdet, inden vi kan tage endelig stilling til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre.

Jeg føler mig egentlig lidt fristet til at gentage pointen fra min tidligere tale, så det vil jeg gøre: Digitaliseringsløsninger har et stort potentiale i forhold til effektivisering og i forhold til ressourceanvendelse, men igen med det her lovforslag er det klart, at det potentiale, der ligger, kun kan opnås, såfremt flest mulige borgere kommer med på vognen.

Også med det her lovforslag gøres allerede digitale løsninger obligatoriske. I det her tilfælde er der tale om modtagelse af offentlig post, som nu skal foregå digitalt, igen en kommunikation, som man i forvejen havde med det offentlige, og som nu skal foregå digitalt. Også i det her lovforslag lægges der, som det var tilfældet med det foregående lovforslag, L 159, op til, at der bliver indlagt hensyn til, at borgere med særlige behov eller borgere med behov for undtagelse fritages. Så i Det Radikale Venstre er vi således også glade for det her lovforslag, såvel dets indhold som dets retning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Jeg føler mig så ikke fristet til at gentage hele min tidligere tale, men vil blot sige, at i SF synes vi naturligvis, at i en tid med pressede ressourcer – og selv om vi ikke var i sådan en tid – giver det selvfølgelig kun mening at effektivisere der, hvor man kan. I forhold til DF's ordfører og hans bekymring vedrørende de borgere, som ikke er i stand til at modtage digital post, vil jeg bare sige, at jeg tror, vi alle sammen herinde er enige om, at den mulighed selvfølgelig skal være til stede, og at jeg læser lovforslaget sådan, at det har den samme intention som det foregående lovforslag, nemlig at der kan ydes dispensation til borgere, der ikke vil være i stand til at opfylde det her. Men det er jeg sikker på at ministeren vil fortælle os lidt om i de afsluttende bemærkninger. Men jeg læser det i hvert fald sådan, at intentionen er nøjagtig den samme, og at vi selvfølgelig skal yde den støtte til borgere, der ikke vil have mulighed for det.

Jeg vil ikke sige så meget mere om det. Der er blevet sagt en del fra de tidligere ordførere, og jeg og SF støtter selvfølgelig op om, at vi får brugt den teknologiske udvikling, så vi kan bruge pengene på velfærd i stedet for.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten.

Det her lovforslag har to hovedformål: for det første, at der sikres automatisk og obligatorisk tilslutning af borgere og virksomheder til offentlig digital post, og for det andet, at digital post får samme retsvirkning som almindelig post. Det er jo noget lidt andet end det, vi diskuterede før, for da var der jo tale om nogle funktioner, som man har brug for relativt sjældent i løbet af sit liv, hvorimod at tjekke en digital postkasse må vi formode er noget, man har brug for at gøre relativt hyppigt, måske endda dagligt. Jeg tjekker i hvert fald min egen postkasse dagligt.

I dag er det jo sådan, at borgere har mulighed for at tilvælge at modtage digital post fra mange myndigheder igennem e-Boks. Ordningen er frivillig, og det synes vi sådan set fra Enhedslistens side er en ganske udmærket ordning. Dermed ikke sagt, at ikke langt flere borgere kunne tilslutte sig ordningen, og det tror jeg man sagtens kunne gøre nogle ting for, men intentionen med lovforslaget om at tvinge borgere til at bruge digital post ser jeg en række problemer i.

For det første vil jeg gentage min pointe fra det lovforslag, vi behandlede lige før. Jeg tror, at vi får langt bedre løsninger ad frivillighedens vej end ved at tvinge borgerne, og det er, som jeg sagde, en pointe, jeg deler med en lang række af de eksperter, der sidder og udvikler løsninger, og som også sidder og forsker i de her løsninger, i forhold til hvad det er, der rent faktisk får borgere til at bruge digitale løsninger.

For det andet er der mange borgere, som enten ikke kan eller ikke ønsker at tilslutte sig e-Boks eller NemID, og det kan der være gode grunde til. Det kan være, man ikke har en computer selv. Det kan være, der er langt til det nærmeste bibliotek eller den nærmeste borgerservice, og det er der jo sådan set for mange borgere, som ikke bor i de store byer. Det kan også være, at man ikke har tillid til sikkerheden i NemID, som jeg også var inde på tidligere, og derfor ikke vil bruge deres løsning.

Så er det muligt at blive fritaget, siger flere, og der er jeg faktisk lidt usikker på, hvad mulighederne er for at blive fritaget, for jeg læste en artikel på Version2, som er et site, som mange af os, der interesserer sig for it-politik, ofte læser, hvor vicedirektøren i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, sagde, at alle i princippet kan få en generel undtagelse, hvis de møder op personligt og beder om det. Men det kan jeg ikke læse, når jeg læser lovforslaget. Der står der, at man kun kan få en fritagelse, hvis man har en gyldig grund, eller at det ikke er muligt uden en grund.

Så jeg er lidt usikker på, hvem det egentlig er, der kan få en fritagelse i den her sammenhæng. Hvis det er, som Lars Frelle-Petersen siger, så kan det sagtens være, at vi kan tilslutte os forslaget fra Enhedslistens side. Men hvis det er, som jeg kan læse i lovforslaget, at det er ganske få grupper, der kan få en fritagelse – og jeg er sådan set enig med ordføreren for Dansk Folkeparti i, at det er lidt uklart, hvem det er, der kan fritages – så synes jeg, at vi står tilbage med de samme problemer, som jeg har talt om tidligere.

Så er der spørgsmålet om it-sikkerhed og persondatasikkerhed. Jeg synes, det er værd at bemærke, at både IT-Politisk Forening og Datatilsynet udtrykker bekymring for borgernes privatliv, når det på den her måde gøres obligatorisk, at man skal tilslutte sig, at det er private virksomheder, som e-Boks og NemID jo er, som skal håndtere og lagre borgernes breve. Og det her, skriver man, kan først blive taget i betragtning, når der skal findes en ny løsning, eller når den nuværende kontrakt ophører.

Datatilsynet peger også på, at de aldrig har fået adgang til den privatlivsimplikationsanalyse, som skulle have været udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen. Man har udarbejdet en samlet risikovurdering, men man har altså aldrig fået indblik i den her samlede analyse. Så jeg synes stadig, der er en hel del ting, vi kan spørge ind til i udvalgsarbejdet.

Endelig vil jeg gentage pointen fra før, nemlig at jeg tror, det er en lille smule optimistisk at tro, at besparelsespotentialet er så stort. Det er selvfølgelig glædeligt, hvis det er, men jeg synes, det er vigtigt, at vi får en kvalificering af de økonomiske konsekvenser, så vi kan se, hvad det rent faktisk er, vi har med at gøre, og ikke begynder at bruge nogle penge, som vi rent faktisk ikke har.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at vi som udgangspunkt ikke kan støtte forslaget, men at vi vil stille en række opfølgende spørgsmål og følge det igennem udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Ved afslutningen af det sidste lovforslag udtalte finansministeren, at de her sparede penge jo kunne bruges bedre, og der blev så nævnt en række områder, hvor de så kunne bruges. Jeg vil sige til finansministeren, at nu kunne de også spares – det var en anden mulighed, og en person, som har et problem på 100 mia. kr., skulle måske overveje den øvelse i stedet for den første tanke, som var, at de så kunne bruges til noget andet. Det er bare en god idé til finansministeren, for nu ligger der sådan set lidt potentiale i det her lovforslag også, hvor man sikkert kan bruge de samme bemærkninger.

Umiddelbart er vi positive over for det her lovforslag, som jo ligger i forlængelse af det, vi har behandlet, og egentlig skal jeg ikke gentage de elementer, der ligger i det, men det er klart, at der er en forskel for os, og jeg vil gerne lægge mig i kølvandet på Dansk Folkepartis ordfører i forbindelse med det, at folk nu bliver tvunget, at det ikke er til at få øje på frivilligheden, spørgsmålet om anvendelse af cookies – og det er ikke chokoladekage i den her sammenhæng, men det er finansministeren sikkert opmærksom på. Så der er en række spørgsmål, som skal afklares i udvalgsarbejdet, i det her lovforslag med hensyn til retssikkerheden og sikkerheden for, at den frivillighed, der bør være, den accept, der bør være, også skal være reel.

Vi tror på, at de forslag kan besvares så tilfredsstillende, at vi kan støtte lovforslaget, for det er klart, det er en smidiggørelse, det er den rigtige retning at gå, men der er altså en række uklarheder, som betyder, at vi skal have spørgsmål besvaret, inden vi endeligt kan sige, om vi støtter lovforslaget. Men vi er overvejende positive.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jamen også det her lovforslag støtter Det Konservative Folkeparti, men det er under forudsætning af, at der bliver taget højde for det andet led i det foregående lovforslag, nemlig at det i forhold til dem, som ikke kan, og dem, som skal fritages, foregår på nogle betingelser og nogle præmisser, som vi bliver enige om i udvalgsarbejdet. Det er ikke sådan helt præcist beskrevet, men det er selvfølgelig klart, at vi skal udnytte den store driftsfordel, automatisering, it og digitalisering og modtagelse af digital post giver os – ingen tvivl om det. Den dagsorden vil vi gerne være med til at sætte, også at skaffe de gevinster. Jeg går ud fra, at finansministeren tænker præcis ligesom jeg, at når han sparer nogle penge, kan de også bruges til at betale gæld. De behøver ikke nødvendigvis at skulle bruges til noget andet, som også hr. Leif Mikkelsen var inde på. Men man kan jo bruge dem til at betale gæld, og det kan jo være, at det var det, finansministeren mente – det håber jeg.

Men det er vigtigt, at vi bliver præcise, og at der ikke efter vedtagelsen af lovforslaget er nogen tvivl om, at vi har taget højde for dem, som skal fritages, dem, som skal modtage post i papirform, fordi de nu ønsker fritagelse. Der skal være nogle helt legale og ordentlige vilkår for det. Jeg håber ikke, at vi skal ud i, at der skal være en egentlig ankemulighed, men jeg er enig i, at vi er nødt til at fjerne den tvivl, der kan være om borgerens retssikkerhed og om borgerens forpligtelse til at modtage det tilbud, vi her giver. Jeg er helt sikker på, at langt, langt størstedelen jo vil modtage det her med glæde; det er jo en udmærket måde at modtage sin post og sin information på. Og så vil der være ganske få, især i de to ældste generationer, kunne jeg forestille mig, som ikke er med, og når de er borte, er alle jo formentlig med på vognen.

Jeg tror stadig væk, at brugerdrevet innovation – altså at vi presser folk stille og roligt over på de her elektroniske løsninger – er måden at give folk fortrolighed med it og benyttelsen af digital kommunikation på.

Tak til ordføreren. Så er det finansministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for gode, synes jeg, indlæg, der afspejler en betydelig sagkyndighed på et jo ellers kompliceret område. Det glæder mig, at man på baggrund af ordførertalerne kan konstatere, at der er et meget bredt flertal for at reformere og fremtidssikre velfærdssamfundet og bruge digitalisering som et redskab i den sammenhæng.

Digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor handler jo først og fremmest om at spare penge, men samtidig jo også om at give en god og mere fleksibel service, end tilfældet har været hidtil. Derfor er digitaliseringen af den offentlige sektor for mig en bunden opgave, som skal frigøre ressourcer, og jeg lytter naturligvis til de forskelligartede kommentarer, der kommer om de ressourcer, men grundlæggende må man vel sige, at princippet er, at hvad der er sparet, er tjent – og mon ikke det samler bredt i Folketinget?

Lovens fundament har allerede en meget bred opbakning. Loven er en del af gennemførelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som jo er udarbejdet i samarbejde med KL og Danske Regioner og som ved det foregående lovforslag tiltrådt af den nuværende regering. Loven er et grundlag for det videre arbejde med digitaliseringen, og den er samtidig et led i realiseringen af regeringsgrundlaget, hvor målet, som også nævnt i forbindelse med det tidligere lovforslag, er, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgere og virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.

Vi har den simple tilgang til den her målsætning, at dem, der kan, skal anvende digital post. De, der kan blive fritaget, er derfor dem, der er forhindret i at modtage deres post digitalt på grund af bl.a. funktionsnedsættelse, manglende adgang til en computer, sproglige barrierer eller udrejse.

Jeg forstår, at der er bekymringer om overgangen til digital post – de er også fremgået i løbet af debatten – og om, hvorvidt der er den fornødne hjælp til de borgere, der synes, at det digitale er svært, eller at dem, der vitterlig ikke kan komme til at benytte en løsning, så nu også kan blive fritaget. Det er vigtige hensyn, og jeg er helt enig med de ordførere, der har gjort opmærksom på, at vi skal gøre os umage for at sikre, at overgangen bliver så let og tryg for borgerne som muligt.

Det er i den sammenhæng bl.a. vigtigt, at borgerne får tid til at vænne sig til de nye løsninger. Udgangspunktet er jo, at der allerede i dag er 1,1 mio. danskere, som modtager digital post fra offentlige myndigheder, og endnu flere modtager digitale breve fra banker, forsikringsselskaber m.v. Den digitale postkasse bliver først obligatorisk for borgerne at bruge i slutningen af 2014, og det vil sige, at der fra vedtagelsen af det her lovforslag vil være god tid til at lære at bruge computer og internet og vænne sig til, at posten fra offentlige myndigheder kommer digitalt og ikke på papir.

Det er også vigtigt, at borgerne får den hjælp og vejledning, de har brug for, når vi digitaliserer; derfor skal borgerne naturligvis have ret til den samme vejledning, som de har i dag. Samtidig skal vi gøre en ekstra indsats for at være sikre på, at borgerne får mulighed for at få den hjælp, de har brug for i den her konkrete sammenhæng. Vi vil derfor gennemføre en række initiativer i forbindelse med overgangen til digital kommunikation, bl.a. vil borgerne blive grundigt informeret om de digitale muligheder og de enkelte løsninger. Vi vil selvfølgelig også iværksætte en række initiativer, som sikrer, at borgerne kan få den hjælp, de har brug for. Det vil sige, at borgerne bl.a. stadig væk vil kunne få hjælp på biblioteket eller i borgerservice, hvor borgeren kan blive introduceret til digital post og få vist, hvordan den bruges i praksis. Der er generelt også en række gode tilbud om at blive bedre til at bruge computer og internet, bl.a. på bibliotekerne, hos oplysningsforbundene og hos de frivillige kræfter i ældreorganisationerne.

Der vil være borgere, som af den ene eller den anden grund er forhindret i at kunne bruge den digitale postkasse. De borgere skal vi tage hånd om, som mange ordførere også gør opmærksom på, så de stadig kan kommunikere med de offentlige myndigheder. Der vil derfor være mulighed for, at disse borgere kan blive undtaget for digital post.

Jeg vil under udvalgsbehandlingen meget gerne besvare de mange forskellige spørgsmål, der her er rejst, også de mere tekniske af slagsen, og jeg vil opfordre til, at vi i den sammenhæng får afklaret de eventuelle uklarheder, der måtte være i forlængelse af dagens debat.

Tak til finansministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.