Oversigt over høringssvar til forslag til lov om ændring af foræl-dreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personre-gister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvars-loven)1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det CentralePersonregister (Revision af forældreansvarsloven m.v.) blev sendt i høring den 16. februar 2012.Den 6. marts 2012 blev der foretaget en supplerende høring over forslag til ændring af retsplejelo-ven, som skal ses i sammenhæng med den i lovforslaget foreslåede § 39, stk. 2, i forældreansvarslo-ven. Denne oversigt omfatter disse høringer.Lovforslaget udmønter den politiske aftale, som blev indgået den 8. februar 2012 mellem regeringen,Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ind-holdet af lovforslaget. Lovforslaget indeholder bl.a. følgende elementer:Ændring af kriterierne for ophævelse af fælles forældremyndighedMulighed for at afvise ansøgninger om ændring af forældremyndighed og barnets bopælSamtaler med børn skal altid afholdes af en børnesagkyndig, og forældrene skal forud for af-holdelsen af en samtale med barnet orienteres om samtalens karakter og betydning, medmin-dre det vurderes at være unødvendigtTydeliggørelse af muligheden for at indhente sagkyndige erklæringer om forældreÆndring af kompetencereglerne, sådan at sager om samvær m.v. fremover kun kan behandlesi statsforvaltningerneTydeliggørelse af at samværsafgørelser træffes ud fra en konkret vurdering af det enkeltebarns forholdForenkling af reglerne om transport af barnet i forbindelse med samværLempelse af betingelserne for at fastsætte samvær med andre end barnets forældreAfskæring af klageadgangen til Ankestyrelsen over statsforvaltningens midlertidige afgørel-ser om forældremyndighed og barnets bopæl, hvis sagen om forældremyndighed eller barnetsbopæl er indbragt for rettenOphævelse af adgangen til at få orientering om og deltage i generelle sociale aktiviteter i bar-nets institution eller skole for forældre, der ikke har forældremyndighedenForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening, Vestre Landsret,Østre Landsret, byretterne, Civilstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Advokatrådet, Danske Familie-d:\f2\temp\vvk44khx.je1.doc

2. Modtagne høringssvarAnkestyrelsens Familieretsafdeling har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisati-oner m.v.:Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening, Vestre Landsret,Østre Landsret, byretterne, Procesbevillingsnævnet, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Dan-ske Advokater, Statsforvaltningerne, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Dansk Psykolog For-ening, Børnerådet, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Børns Vilkår, Mødrehjælpen,Familiens Forening, Børnesagens Fællesråd, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Social-chefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorga-nisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Bedsteforældrene imod forældreansvarslo-ven, Center for Familieudvikling, Barnets Tarv Nu, Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse afBørnemishandling og Omsorgssvigt, Institut for Menneskerettigheder og Kvinderådet.Dommerfuldmægtigforeningen og Procesbevillingsnævnethar ikke bemærkninger til lovforsla-get.Domstolsstyrelsenhar umiddelbart ingen bemærkninger til lovforslaget.Byretternehar afgivet et fælles høringssvar, idet Retten i Hillerød og Retten i Helsingør dog har af-givet selvstændigt høringssvar.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokaterhar afgivet et fælles høringssvar.Dansk Psykolog Foreningsbemærkninger er udarbejdet med inddragelse af foreningens Selskab forBørnesagkyndige, og bemærkningerne er således udtryk for såvel foreningens som selskabets hold-ninger.Kommunernes Landsforening (KL)bemærker, at det ikke har været muligt at få KL’s høringssvarpolitisk behandlet inden fristen. KL har derfor fremsendt et foreløbigt høringssvar og vil fremsendeeventuelle supplerende bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.Ankestyrelsen har i det følgende uddraget essensen af de modtagne høringssvar. Ankestyrelsens be-mærkninger fremgår løbende i forhold til de høringssvar, der giver anledning hertil.Ankestyrelsen har også modtaget høringssvar fra andre end høringsparterne. Ankestyrelsen henvisertil, at samtlige høringssvar fra foreninger, privatpersoner m.v., der ikke var omfattet af høringen, ilighed med høringssvar fra høringsparter er vedlagt dette notat i deres helhed.

3. Bemærkninger til lovforslaget3.1. Generelle bemærkningerAdvokatrådetanfører, at det med forældreansvarsloven hidtil har vist sig ikke at være muligt at ud-føre forældreansvarslovens intentioner i det ønskelige omfang, og at det i den forbindelse har væretet helt grundlæggende problem, at loven ikke i tilstrækkelig grad har gjort op med, om det er barnetsrettigheder eller forældrenes ret til deling af rettigheder, der er det overordnede hensyn. Advokatrå-det peger på, at denne kritik med lovforslaget nu delvist synes imødekommet. Her tænkes specieltpå, at det nu ikke længere skal fremgå af loven, at forældre kan have en deleordning, ligesom brug afbørnesagkyndige får en mere fremtrædende rolle.Dansk Psykolog Foreningstøtter overordnet set, at man med forslaget lægger op til en yderligerestyrkelse af barnets perspektiv.Børnerådetmener, at der overordnet set er tale om et fokuseret og gennemarbejdet lovforslag, somadresserer de problemer, den gældende lov har afstedkommet. Rådet ser også positivt på indholdet afændringerne, som sætter barnets perspektiv i højsædet og afbalancerer hensynet til barnet og hensy-net til at minimere konfliktniveauet omkring barnet på en meget fin måde. Det er rådets opfattelse, atde nye regler vil være en del lettere for de involverede fagpersoner at arbejde med, og at mange sa-ger vil blive afsluttet hurtigere, end det er tilfældet i dag. Rådet er særligt tilfreds med, at hensynet tilbarnets tarv er skrevet tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget, og at der fortsat lægges betydeligvægt på at sikre inddragelsen af barnets perspektiv i alle afgørelser efter loven.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældremener, at den politiske aftale har positive intenti-oner og indeholder et par gode forslag, men også en række nærmere angivne væsentlige mangler.Foreningen kommer med en række konkrete forslag til ændring af forældreansvarsloven, som er ved-lagt som bilag til foreningens høringssvar.Børns Vilkårmener overordnet, at lovforslaget er et skridt i en positiv retning, og at der med lov-ændringerne kan ske forbedringer på området. Børns Vilkår mener dog, at der er behov for flerekonkrete politiske initiativer, end der er lagt op til med lovforslaget. Børns Vilkår mener, at der børske en politisk prioritering af en ressourcetildeling til området, og at der bør være et politisk fokuspå, hvordan der kan skabes et smidigere juridisk system, som supplerende hermed har fokus på entidlig indsats i form af rådgivning og information til forældrene. Børns Vilkår mener, at der er brugfor yderligere konkrete rettighedstilføjelser til det nuværende lovforslag.Mødrehjælpenmener overordnet set, at forslaget indeholder elementer, som vil forebygge ellermindske nogle af de konflikter og problemer, skilsmissefamilier har.Familiens Foreningbifalder, at fokus rettes mod det enkelte barns forhold, men finder modsætnin-ger mellem § 4 om barnets bedste og flere af de øvrige bestemmelser i lovforslaget. Foreningen pe-ger også på, at ånden i lovforslaget er, at konflikter minimeres ved at fratage en af de konfliktendeparter hans mandat. Familiens Forening mener, at demokrati herved erstattes med et enevælde, hvil-ket foreningen finder beklageligt, og at der er tale om diskrimination af fædre. Foreningen anbefaler,at der fra politisk side fokuseres på initiativer, der kan begrænse antallet af skilsmisser og familieop-løsninger. Foreningen advarer imod lovforslagets fokus på, at forældrene skal kunne samarbejde, ogde mange ressourcer der afsættes til at opfylde dette formål.Børnesagens Fællesrådfinder, at lovforslaget er et skridt i en positiv retning og forventer, at derkan ske forbedringer af børns vilkår i forbindelse med skilsmisser. Børnesagens Fællesråd mener

- 4 -dog, at børns tarv, børns perspektiv og børns inddragelse bør styrkes yderligere på det familieretligeområde, hvorved børns rettigheder og retssikkerhed vil stå stærkere, ikke mindst i svære skilsmisse-situationer.Kommunernes Landsforening (KL)ser det som positivt, at lovforslaget viderefører og styrker in-tentionen om at sikre barnets bedste.Foreningen af Socialchefer i Danmarkanfører, at kommunerne overordnet har interesse i de fore-slåede ændringer, men understreger samtidig betydningen af, at der fortsat tages udgangspunkt i in-tentionen om at sikre barnets bedste.Landsforeningen Børn og Samværglæder sig over, at der ikke findes at være direkte forringelserfor børnene i lovforslaget i forhold til den gældende retstilstand. Foreningen er dog kritisk over forden magt, som placeres hos ”uerfarne og overbebyrdede sagsbehandlere og psykologer”. Foreningenanfører også, at politikerne synes at ville styrke en retstilstand, hvor der lovgives gennem bemærk-ningerne frem for i lovteksten, hvilket giver større magt til administrationen. Dette anser foreningenfor problematisk. Foreningen mener også, at den manglende tilførsel af ressourcer ikke vil medførebedre afgørelser eller en styrkelse af retssikkerheden.Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)udtrykker tilfredshed med lovforslaget, somLOKK mener i sin helhed indeholder rammebestemmelser og ændringer, der bedre tilgodeser pro-blemerne omkring vold i familien og nødvendige krisecenterophold, når der samtidig er en sag omforældremyndighed, barnets bopæl og samvær i forbindelse med en separation/skilsmisse.Mandecentretfinder det glædeligt, at det i så tydelige vendinger fastslås, at det ikke med lovæn-dringen er hensigten at gøre op med forældreansvarslovens intention om barnets ret til begge sineforældre, og at forældrene påtager sig et fælles ansvar for deres barn. Mandecentret ser mange af deforeslåede ændringer som reelle forbedringer af loven, herunder opprioriteringen af barnets perspek-tiv.Bedsteforældrene imod forældreansvarslovenmener ikke, at lovforslaget ændrer nogle af de væ-sentlige problemskabende elementer i loven og forudser ikke, at lovforslaget vil have en positiv ef-fekt. Dog anføres det, at der ses en positiv ændring på nogle punkter. Bedsteforældrene imod foræl-dreansvarsloven ønsker, at den politiske hensigtserklæring om mere fokus på barnets tarv og barnetsret til ro i højere grad kommer til udtryk i loven, så den ikke blot forbliver en hensigtserklæring, somikke skaber reelle ændringer. Derudover ønskes det, at beskyttelsen af barnet mod skadeligt samværog overgreb fremgår mere tydeligt i lovforslaget.Center for Familieudviklingglæder sig over, at der i lovforslaget gennemgående er større fokus påbarnets perspektiv, tryghed og rettigheder, herunder ved forslagene om, at der skal gøres brug afbørnesagkyndige, når der er tale om inddragelse af børn i en sag, og om at der skal betydelige argu-menter for at rejse nye sager. Centret havde dog håbet på, at forslaget til revisionen havde væretlangt mere ambitiøst i forhold til konkret hjælp til børn og voksne på et tidligere tidspunkt i separati-ons- eller skilsmisseprocessen.Barnets Tarv Nuanfører, at det på grund af den meget korte høringsfrist ikke har været muligt at gåtil bunds i alle de enkeltheder og problemer, lovforslaget rummer. Det anføres, at de enkelte be-stemmelsers sammenhæng er bundet op på en ideologi og nogle idealer, som ikke kan anerkendes.Barnets Tarv Nu anfører, at det voldsomme tvangselement i loven, der anvendes over for forældrenefor at få fædrene på banen, ikke er en måde at håndtere konfliktende parter på. Barnets Tarv Nu an-fører også, at lovforslaget ikke er baseret på foreliggende tværvidenskabelig viden og ikke inddragererfaringer fra udlandet, hvor samme tankesæt har været anvendt, men nu forlades på grund af de al-D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

3.2. Ændring af kriterierne for ophævelse af fælles forældremyndighedDen Danske Dommerforeningtilslutter sig, at der ved afgørelser om fælles forældremyndighedmod den ene forælders ønske levnes et større rum til at skønne over, om forældrene fremadrettet kanog vil samarbejde til bedste for barnet.Østre Landsret, Vestre Landsret og byretternetilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.Retten i Helsingør og Retten i Hillerødmener, at det vil være mere dækkende for indholdet af be-mærkningerne til § 11, hvis ordet ”holdepunkter” præciseres ved at anvende ordene ”konkrete hol-depunkter”.Advokatrådettilslutter sig den foreslåede ændring af § 11. Advokatrådet bemærker dog, at der ikkei forbindelse med lovforslaget ses en stillingtagen til de i praksis hyppigt forekommende problemeromkring uenighed vedrørende skoleskift. Advokatrådet peger på, at der ikke med den ændring, der erforeslået i § 8, stk. 3, i lov om Det Centrale Personregister, er taget højde for forældreansvarslovensmanglende overensstemmelse med f.eks. folkeskoleloven, serviceloven, sundhedsloven og personre-gisterloven.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokaterfinder det glædeligt, at der med lovudkastetsom et centralt formål lægges op til, at der i forbindelse med vurderingen af, om den fælles foræl-dremyndighed skal ophæves, træffes afgørelser, som er til barnets bedste, og at det således yderligereunderstreges, at situationer, hvor det positive for barnet i, at der dømmes til fælles forældremyndig-hed, overskygges af forældrenes alvorlige konflikter, skal undgås. Danske FAMILIEadvokater ogDanske Advokater mener dog, at det vil være ønskeligt, hvis der i de specielle bemærkninger sikresen endnu større grad af klarhed over, hvornår der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyn-dighed, herunder at der skal være holdepunkter for at antage, at der er et samarbejdspotentiale. Dan-ske FAMILIEadvokater og Danske Advokater nævner skolevalg som et eksempel.Statsforvaltningerne og Foreningen af Statsforvaltningsjuristermener ikke, at det fremgår til-strækkelig tydeligt af bemærkningerne til den nye bestemmelse om ophævelse af fælles forældre-myndighed, i hvilke tilfælde den fælles forældremyndighed fremover kan ophæves. Det foreslås der-for, at bemærkningerne suppleres med konkrete eksempler på tilfælde, hvor der efter den foreslåedebestemmelse bør være fælles forældremyndighed, og hvor der ikke bør være fælles forældremyndig-hed, f.eks. i forbindelse med uenighed om skolevalg.Statsforvaltningerne finder det endvidere hensigtsmæssigt, at det tydeligt fremgår af bemærkninger-ne, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt, at der ikke dømmes til fælles forældremyndighed,selv om dette måtte være imod, hvad barnet selv har givet udtryk for. Statsforvaltningerne mener og-så, at det bør fremgå, om der efter den nye bestemmelse i mindre grad skal lægges vægt på, hvadbarnet mener – ikke mindst i de sager, hvor konflikten har karakter af samarbejdschikane, og hvorD:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 6 -det er statsforvaltningernes erfaring, at barnet ofte vil tage parti for bopælsforælderen. Statsforvalt-ningerne peger på, at ønsket om en tydeliggørelse af bemærkningerne er særlig vigtig af hensyn tilkommunikationen af forældreansvarslovens rette indhold.Dansk Psykolog Foreningstøtter, at man med forslaget skærper kravet til forældres evne til at kun-ne samarbejde, såfremt der skal etableres fælles forældremyndighed.Børnerådetanbefaler, at formuleringen ”holdepunkter” i den foreslåede § 11, stk. 1, 2. pkt., ændrestil ”grundlag”, idet rådet finder, at denne term fordrer tilstedeværelsen af et vist niveau af sikker vi-den om de faktiske forhold i beslutningsgrundlaget.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældreer uenig i forslaget om at ændre kriterierne forophævelse af fælles forældremyndighed. Foreningen finder det problematisk, hvis forældre vedmanglende samarbejde eller ved at skabe et falsk billede af uenighederne kan få ophævet den fællesforældremyndighed. Foreningen anfører bl.a., at fælles forældremyndighed er et fundamentaltgrundprincip, som skaber positivt samarbejde over tid og giver børn et sundt og ligeværdigt billedeaf forældrene.Børns Vilkårforeslår, at bestemmelsen ændres til, at ”den fælles forældremyndighed kan fasthol-des, hvis der er konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene kan samarbejde”, og at det samti-dig i vejledningen til loven præciseres, at det bl.a. drejer sig om samarbejde om barnets skolegang,fritid og mulighed for samvær med kammerater m.v. Børns Vilkår mener, at den foreslåede bestem-melse er en positiv forbedring, men er bekymret for, at formuleringen af bestemmelsen vil betyde, atmyndighederne i en del sager fortsat vil vægte forældrenes forholdsvis ligelige samvær med barnetfør barnets tarv og fastholde fælles forældremyndighed i sager, hvor der er konflikter, alvorligt kon-fliktpotentiale, eller hvor der reelt ikke er noget samarbejde. Børns Vilkår mener endelig, at der medfastholdelsen af fælles forældremyndighed ved dom bør foretages ændringer i beslutningsbeføjelser-ne, sådan at beslutningskompetencen i forhold til især skolevalg og pas gives til bopælsforælderen.Børns Vilkår mener heller ikke, at beslutninger om medicinsk behandling, f.eks. til børn med diag-noser eller adgangen til psykologbehandling, bør være genstand for konflikt. Børns Vilkår henvisertil, at en sådan ændring af beslutningsbeføjelserne vil minimere konfliktfeltet og skabe mere ro ombarnets udvikling og dagligdag.Mødrehjælpener meget tilfreds med og enig i forslaget om ændring af lovens § 11, idet det hervedfremover sikres, at der er et potentiale for et samarbejde mellem forældrene om barnets forhold, nårder dømmes til fælles forældremyndighed. Mødrehjælpen mener dog, at lovteksten ikke på tilstræk-kelig vis sikrer, at der skal redegøres for holdepunkter for at antage, at forældrene kan samarbejde,når der dømmes til fælles forældremyndighed.Børnesagens Fællesrådmener, at barnets bedste fremmes ved at fokusere på forældrenes evne til atsamarbejde snarere end på forældrenes manglende samarbejde og foreslår i stedet denne formule-ring: ”Fælles forældremyndighed fastholdes, hvis der er konkrete holdepunkter for at antage, at for-ældrene kan samarbejde herom”.Kommunernes Landsforening (KL)finder det positivt, at kriterierne for vurderingen af, om denfælles forældremyndighed skal ophæves, er lempet, og at der altid i sådanne sager skal tages stillingtil, om det er bedst for barnet, at der fortsat er fælles forældremyndighed. I den forbindelse finder KLdet positivt, at der i vurderingen af barnets bedste også tages stilling til, om forældrene er i stand tilat samarbejde. KL ser det også som positivt, fordi det ifølge ”Evalueringen af forældreansvarsloven”er blevet påpeget, at kommuner og skoler kan være usikre på, hvorledes de skal forholde sig til tvi-ster mellem forældre med fælles forældremyndighed, og at dette har været forværret, efter at det medforældreansvarsloven kun har været muligt at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der fore-D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 7 -ligger tungtvejende grunde. Der peges på, at forslaget vil have betydning i de sager, hvor fælles for-ældremyndighed (og samvær) kan skabe barrierer for en social indsats efter serviceloven, f.eks. sa-ger med vold eller andre overgreb hvor børn er særligt udsatte.Foreningen af Socialchefer i Danmarkmener, at det er nødvendigt og vigtigt at ændre den tvungnefælles forældremyndighed. Foreningen er dog i tvivl, om den foreslåede ændring i tilstrækkeligt om-fang tilgodeser hensynet til børn, der er i klemme i forældrenes konflikter. Foreningen mener, at det iden forbindelse vil være vigtigt med hurtig afklaring i forhold til barnet i form af midlertidige afgø-relser om barnets bopæl og samvær. Det anføres, at det er erfaringen i flere kommuner, at statsfor-valtningen er meget tilbageholdende med at træffe midlertidige afgørelser med den konsekvens, atbarnet i lang tid står i en uafklaret konflikt, hvilket i sig selv kan medføre sociale foranstaltningerover for barnet. Foreningen mener derfor, at det bør understreges, at statsforvaltningerne skal anven-de muligheden for at træffe midlertidige afgørelser. Foreningen anfører også, at hvis der ikke erenighed om det grundlæggende i samarbejdet, kan fælles forældremyndighed virke som et utrygtelement i dagligdagen for barnet. Foreningen anfører videre, at arbejdet i sager, hvor familien har el-ler får en social sag, må formodes at blive mindre problematisk, hvis der er færre internt stridendeforældre med fælles forældremyndighed.Landsforeningen Børn og Samværmener, at dom til tvungen fælles forældremyndighed bør af-skaffes eller begrænses endnu tydeligere i lovteksten. Foreningen foreslår, at formuleringen fra be-tænkningen Barnets Perspektiv anvendes i stedet, og foreningen mener, at lovforslagets negativeformulering forekommer ulogisk og uforståelig. Foreningen anfører bl.a., at forældre med ”ægtesamarbejdspotentiale” selv vælger fælles forældremyndighed. Foreningen foreslår endvidere, at detindføres i loven, at hvis en forælder, der har fælles forældremyndighed, har fået frataget retten tilsamvær, bortfalder den pågældendes andel i forældremyndigheden, så længe samværet er ophævet.Foreningen finder det vigtigt, at uacceptabel adfærd tillægges konsekvenser, da det er en af forud-sætningerne for, at barnet får den fornødne ro. Foreningen foreslår, at der i lovens § 11 indsættes etnyt stykke med følgende ordlyd: ”Såfremt der foreligger bestemte holdepunkter for at vurdere, at enforælder aktivt modarbejder samarbejdet eller samværet mellem barnet og den anden forælder, skalforældremyndigheden tillægges den anden forælder, medmindre der er en alvorlig risiko for, at detvil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en si-tuation, som det ikke kan tåle”. Foreningen foreslår, at det samtidig med en sådan bestemmelse ind-skærpes, at bopælsforælderens begrundelse for vægring ved samvær tages alvorlig og underkastes enseriøs bedømmelse. Foreningen mener endelig, at bopælsforælderen suverænt bør kunne afgøre, ihvilken skole barnet skal gå.Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)mener, at den situation, hvor barnet har væ-ret vidne til vold i parforholdet/ægteskabet, også bør beskrives i bemærkningerne til § 11, ligesombørn, der har levet med voldelige forældre, også bør medtages i bemærkningerne. LOKK henvisertil, at undersøgelser viser, at børn, der har overværet fysisk og psykisk vold begået mod omsorgsper-sonen bliver ligeså skadede eller mere skadede, end hvis de selv har været udsat for vold. LOKK til-føjer, at det fremgår af SFI’s undersøgelse om skilsmissebørn, at børn, der har været involveret iforældrenes konflikt omkring samværs- og bopælssager, er klemte og trives dårligere end andreskilsmissebørn.Mandecentretfrygter, at forslaget om ændring af lovens § 11 medfører, at det bliver lettere for en-hver usamarbejdsvillig forælder at få forældremyndigheden alene. Det anføres, at dette også hidtilhar været muligt, men at det bliver betydeligt lettere, når ”tungtvejende grunde” erstattes af ”holde-punkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde”. Mandecentret anerkender, at formålet erat beskytte barnet imod forældrenes konflikt, men foretrækker en ændring, der i stedet for at belønnemanglende samarbejdsvilje havde sanktioneret den. Centret mener, at forslaget indebærer, at signaletved den fælles forældremyndighed svækkes betydeligt, og at barnet ikke frigøres for forældrenesD:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 8 -konflikt, idet denne i mange tilfælde blot vil fortsætte i forhold til samværet. Mandecentret har dognoteret sig, at der gøres et forsøg på i en vis udstrækning at tage højde for den nævnte problematikvia forslaget om, at det skal være muligt at indhente sagkyndige erklæringer om forældrene.Bedsteforældrene imod forældreansvarslovenmener ikke, at det skal være muligt at dømme tilfælles forældremyndighed, da fælles forældremyndighed bør bero på en frivillig aftale. Det anføresdog, at lovforslaget indebærer en lille forbedring. Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven me-ner videre, at der ved afgørelser om forældremyndighed og samvær skal lægges afgørende vægt påbarnets ret til omsorg, tryghed og trivsel samt retten til at leve et roligt liv i stabile rammer ét sted, ogikke som nu på barnets ret til begge sine forældre.Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigtudtrykker til-fredshed med den foreslåede ændring af forældreansvarslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Daspcan anfører,at det i den forbindelse også er væsentligt, at der bliver adgang til at udarbejde forældreevneunder-søgelser, og at medvirken af børnesagkyndige udvides. Daspcan beklager, at spørgsmålet om skole-valg ikke er løst ved lovforslaget.Institut for Menneskerettighedernoterer sig, at fælles forældremyndighed har vist sig ikke nød-vendigvis at være i barnets interesse, såfremt der er svære eller uovervindelige samarbejdsproblemer,eller såfremt den ene forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver. Instituttet noterer sigogså, at det dog fortsat skal være muligt at dømme til fælles forældremyndighed mod den ene foræl-ders ønske, hvis dette er bedst for barnet. Instituttet tilslutter sig udgangspunktet om fælles foræl-dremyndighed, men også, som angivet i lovforslaget, at der i konkrete tilfælde kan være årsag til atafvige fra dette udgangspunkt.Kvinderådetfinder det positivt, at forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., ændres, sådan at der skal fo-retages en konkret vurdering af, om forældrene er i stand til at samarbejde. Kvinderådet er enigt i, atdette er en forudsætning for, at fælles forældremyndighed skal kunne opretholdes. Kvinderådet anfø-rer, at hvis der ikke er et reelt samarbejde mellem forældrene, vil fælles forældremyndighed medførekonflikter for barnet og skade barnet.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Den foreslåede ændring af forældreansvarslovens § 11 fastholder de intentioner, og dermed de vur-deringer og hensyn, bag bestemmelsen, som findes i loven. Dermed fastholdes også, at den fællesforældremyndighed eksempelvis vil kunne ophæves i situationer, hvor en forælder har udøvet voldeller lignende mod den anden forælder eller andre i familien, eller hvor en forælder må anses foruegnet som forældremyndighedsindehaver eller ikke er interesseret i at varetage omsorgen for bar-net. Om en fælles forældremyndighed skal fastholdes, vil afhænge af en skønsmæssig vurdering, ogforslaget til ændring af § 11 udvider rammerne for domstolenes skøn i disse sager.For så vidt angår forståelsen af ”barnets bedste” bemærkes det, at det fortsat er et element heri, atbarnet har ret til begge sine forældre, men at dette ikke alene udgør forståelsen af ”barnets bedste”.Hvad der er bedst for barnet i den konkrete sag, vil afhænge af belysningen af barnets perspektiv,hvor barnets mening indgår på samme måde som hidtil. Det forhold, at det foreslås, at samtaler medbørn altid skal foretages af børnesagkyndige, vil være med til at understøtte den rette inddragelse ogvægtning af barnets mening.Det bemærkes, at forslaget om ændring af CPR-loven alene har til hensigt at sikre, at der henvises tilden rette bestemmelse i forældreansvarsloven,

3.3. Mulighed for at afvise ansøgninger om ændring af forældremyndighed ogbarnets bopælDen Danske Dommerforeningmener, at afvisningsmuligheden alene bør gælde tilfælde, hvor dertidligere er afsagt dom, og at dette bør fremgå af § 39, stk. 1’s ordlyd. I modsat fald bør det i be-mærkningerne tydeliggøres, at bestemmelsen også angår aftaler og i givet fald hvilke aftaler, herun-der forlig indgået i retten. Dommerforeningen finder det endvidere væsentligt af hensyn til såvelforældrenes som børnenes retssikkerhed, at statsforvaltningens afgørelse om afvisning af en sag omforældremyndighed og/eller bopæl skal kunne indbringes for domstolene, som det er foreslået i lov-forslagets § 39, stk. 2. Dommerforeningen opfordrer i den forbindelse til, at det i bemærkningernenærmere overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at rettens omgørelse af statsforvaltningens afgørelseom ikke at genoptage sagen automatisk skal føre til, at sagen hjemvises til statsforvaltningen. Detanføres, at dette i mange tilfælde vil medføre en forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid,hvilket næppe i alle tilfælde vil være bedst for barnet.Dommerforeningen anser forslaget til en ny § 455 a i retsplejeloven som betydningsfuldt for, at ord-ningen kan virke efter hensigten. Dommerforeningen peger på, at det som bekendt fremgår af rets-plejelovens § 398 i lovens kapitel 39 om kære, at retten træffer afgørelse på skriftligt grundlag, menat retten kan bestemme mundtlig forhandling, hvis særlige grunde taler for det. Dommerforeningenhar noteret sig, at der i bemærkningerne til forslagets § 455 a henvises til retsplejelovens kapitel 39og anfører, at det på den baggrund kunne forekomme nærliggende at formulere § 455 a, stk. 1, ioverensstemmelse hermed.I tilknytning til forslaget om ændring af forældreansvarslovens § 39 foreslås det også, at retsplejelo-vens § 448, nr. 2, bevares i den nugældende formulering, og at nr. 3 affattes således: ”sager om af-visning af en anmodning om ændring af forældremyndighed eller bopæl, jf. forældreansvarslovens §39”.Østre Landsret, Vestre Landsret og byretternetilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.Advokatrådettilslutter sig forslaget til ændring af § 39. Det er Advokatrådets opfattelse, at såvelbarnets som parternes retssikkerhed – hvis sagen afvises – er iagttaget ved den klageadgang, der erindsat i stk. 2.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokaterfinder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,at statsforvaltningerne tillægges kompetencen til at afvise anmodninger om ændring af forældre-myndighed og bopæl. Der peges på, at statsforvaltningerne ikke har kompetence til at træffe afgørel-se om forældremyndighed og bopæl, og at afvisningskompetencen i stedet bør henhøre under dom-stolene. Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater mener, at den foreslåede regel må forven-tes at medføre en unødig forlængelse af sagsbehandlingstiden. Der peges også på, at det bør overve-jes, hvem parterne i afvisningssagen er, dvs. om det er anmoderen og statsforvaltningen eller foræl-drene.I forhold til den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 455 a finder Danske FAMILIEadvo-kater og Danske Advokater det ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger betænkeligt, at sådannesager som udgangspunkt behandles på skriftligt grundlag. Det anføres, at det bør være op til den en-kelte dommer konkret i det enkelte tilfælde at tage stilling til, om sagen skal behandles på skriftligteller mundtligt grundlag. Under hensyn til at en gruppe medborgere har vanskeligt ved at formuleresig skriftligt i en form, der er egnet til at danne grundlag for behandlingen af sådanne sager, finderDanske FAMILIEadvokater og Danske Advokater, at den almindelige regel i retsplejeloven om ud-skillelse til afgørelse på skriftligt grundlag må forventes at dække rettens behov for at kunne træffenogle af afgørelserne uden møde.D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

Statsforvaltningerneforeslår, at der indsættes en tidsgrænse i bestemmelsen, sådan at en ansøgningvil kunne afvises inden for denne tidsgrænse, medmindre helt særlige grunde taler for en ændring.Statsforvaltningerne henviser særligt til, at det ifølge den politiske aftale skal sikres, at en forælderikke gentagne gange kan rejse en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, uden at der reelt erforandrede forhold, men at den foreslåede bestemmelse ikke synes at sikre dette. Statsforvaltninger-ne anfører, at dette skyldes, at der ikke er mulighed for at afvise at behandle en ansøgning om foræl-dremyndig og barnets bopæl, hvis det ikke ud fra de foreliggende oplysninger kan afvises, at der ertvivl om, hvad der vil være bedst for barnet. Statsforvaltningerne peger også på, at det må forventes,at der vil komme et betydeligt antal ændringssager vedrørende ophævelse af fælles forældremyndig-hed fra de forældre, der har fået dom til fælles forældremyndighed efter de gældende regler.Statsforvaltningerne mener derudover, at der i lovforslagets bemærkninger visse steder er behov foren tydeliggørelse for at undgå misforståelser om, hvornår og på hvilket grundlag afvisning kan ske.Statsforvaltningerne bemærker videre, at det af bemærkningerne fremgår, at den foreslåede ændringaf § 11 ikke i sig selv vil medføre, at der foreligger væsentligt forandrede forhold. Hvis en forælderpåberåber sig, at der ikke kan samarbejdes, og at konfliktniveauet påvirker barnet negativt, vil stats-forvaltningerne ikke kunne afvise sagen på det foreliggende grundlag. Det nævnes videre, at lovfor-slagets bemærkninger indeholder meget klare tilkendegivelser om, at man ønsker at frigøre børnenefra at skulle leve en barndom som midtpunkt for forældrenes konflikter og på den baggrund har øn-sket at bløde kriteriet for ophævelse af en fælles forældremyndighed op. Statsforvaltningerne mener,at det i forhold til det i bemærkningerne anførte om, at retten kan genoptage behandlingen af en sag,hvis der fremlægges sagkyndige erklæringer, bør tydeliggøres, om der hermed menes, at der tilligekan være tale om ensidigt indhentede erklæringer. Statsforvaltningerne peger på, at det i givet faldvil være vanskeligere at sikre, at der ikke gentagne gange kan rejses forældremyndigheds- og bo-pælssag. Statsforvaltningerne har i øvrigt ingen bemærkninger til den supplerende høring om æn-dring i retsplejeloven.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerudtrykker tilfredshed med, at det med den foreslåede æn-dring ønskes at sikre, at der kommer mere ro omkring barnets forhold, idet en forælder ikke længeregentagne gange kan rejse en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl uden nærmere begrun-delse. Det er dog samtidig foreningens opfattelse, at man med den foreslåede bestemmelse stadig ri-sikerer gentagne sager om bopæl og forældremyndighed, idet det i lighed med lovens tilsvarende be-stemmelse om samværssager er vanskeligt at afvise at behandle en ansøgning, hvis det ikke ud fra deforeliggende oplysninger kan afvises, at en eventuel ændring kan være bedst for barnet. Foreningenanfører, at den nye adgang til at afvise nye sager må forventes at koste statsforvaltningerne flere res-sourcer end den nuværende ordning.Dansk Psykolog Foreningstøtter forslaget om, at statsforvaltningerne skal kunne afvise anmodnin-ger om ændring af forældremyndighed og barnets bopæl, hvis forholdene ikke har ændret sig væ-sentligt. Foreningen anser forslaget som en styrkelse af barnets perspektiv og varetagelsen af barnetstarv. Foreningen støtter også det fremsendte forslag til en ny § 455 a i retsplejeloven.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældremener, at forslaget som udgangspunkt er positivt,men at det kræver kvalitet og korrekte afgørelser fra myndighedernes side. Foreningen anfører i denforbindelse, at der er klare tegn på fejl- og forskelsbehandling, hvilket er dokumenteret ved, at færrebørn bor hos deres fædre i dag end i 1980. Foreningen finder på den baggrund forslaget meget be-kymrende. Foreningen er bl.a. bekymret for, at eksempelvis gentagen og vedvarende grov samar-bejdschikane ikke kan begrunde en genoptagelse af sagen. Foreningen mener, at enhver mistanke omny eller gentagen samværschikane altid skal kunne danne grundlag for genoptagelse af en sag, lige-som ændring i samværsvilkår også altid bør kunne begrunde en ny sag om forældremyndighed ogbopæl.D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Børnesagens Fællesråd, Kommunernes Landsforening (KL),Foreningen af Socialchefer i Danmark, Mandecentret, Daspcan – Dansk Selskab til Forebyg-gelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt og Kvinderådetudtrykker alle tilfredshed med for-slaget om, at det fremover skal være muligt at afvise ansøgninger om ændring af forældremyndighedeller barnets bopæl, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Der henvises bl.a. til, at forslagetvil medvirke til at skabe ro omkring barnet.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Kerneområdet for den foreslåede bestemmelse vil være de gentagne ansøgninger – dvs. de tilfældehvor der tidligere ved dom er taget stilling til forældremyndighed eller barnets bopæl. Da intentionenmed bestemmelsen er at skærme barnet mod unødvendig procesførelse, vil der kunne forekomme til-fælde, hvor det ligeledes må overvejes at afvise en ansøgning om ændring af forældremyndighed el-ler barnets bopæl, hvor forældremyndigheden eller bopælen beror på en aftale.Det er afgørende for beslutningen, om der er påvist forandrede forhold, og/eller om det er godtgjort,at en ændring muligvis vil være bedst for barnet. Om der er tale om væsentligt forandrede forhold –og ansøgningen derfor skal behandles – er en vurdering af, om forholdene på tidspunktet for ansøg-ningen er af en sådan karakter, at en ændring vil kunne være bedst for barnet.Bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse præciseres i overensstemmelse hermed.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at forslaget om æn-dring af § 11 ikke i sig selv gør, at der foreligger væsentligt forandrede forhold. De hensyn, der erindeholdt i den gældende formulering af § 11, foreslås fastholdt, og der er således alene tale om enopblødning af bestemmelsen for at muliggøre en mere skønsmæssig vurdering ud fra barnets bedste,herunder en understregning af samarbejdspotentialets betydning for barnets bedste.Med kommunalreformen på det familieretlige område blev forløbet af sager om bl.a. forældremyn-dighed ændret, sådan at de altid starter i statsforvaltningerne. Samtidig blev forligsbestræbelserne istatsforvaltningerne styrket. Kompetencen til at afvise at behandle en ændringsansøgning vedrørendeforældremyndighed eller barnets bopæl foreslås derfor placeret hos statsforvaltningerne, ligesom sa-gen af disse årsager efter forslaget skal hjemvises til realitetsbehandling i statsforvaltningen, hvis ret-ten i medfør af forslaget om mulighed for domstolsprøvelse af en beslutning om afvisning finder, aten ændring vil kunne være bedst for barnet.Med forslaget om, at en beslutning om at afvise en ansøgning kan indbringes for retten, varetagesparternes retssikkerhed.Som anført i de specielle bemærkninger skal sager, der indbringes for retten efter den foreslåede §39, stk. 2, i forældreansvarsloven, efter den foreslåede ordning behandles på skriftligt grundlag,medmindre retten finder, at der efter sagens beskaffenhed er grund til mundtlig forhandling for ret-ten.Udgangspunktet for rettens behandling af disse sager er således skriftlig behandling. Retten skalimidlertid efter den foreslåede bestemmelse vurdere, om mundtlig forhandling er påkrævet, hvilketf.eks. vil kunne være tilfældet, hvis der er grundlag for at antage, at statsforvaltningens afgørelse skaltilsidesættes, eller hvis det vurderes at være af betydning i den konkrete sag at høre parternes mundt-lige forklaringer. Det skal endvidere indgå i rettens vurdering af, om der efter sagens beskaffenhed ergrund til mundtlig forhandling, hvor lang tid der er gået, siden retten traf afgørelse om forældremyn-dighed eller barnets bopæl om spørgsmålet, eller siden parterne indgik en aftale.D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

3.4. Samtaler med børn og orientering af forældrene om samtalens karakter ogbetydningDen Danske Dommerforeningbemærker, at domstolene allerede efter den gældende regel inddra-ger børnesagkyndige i et ikke ubetydeligt omfang, jf. evalueringsundersøgelsen om dom til fællesforældremyndighed, som er udarbejdet af SFI. Det er Dommerforeningens opfattelse, at der på bag-grund af kendskabet til den konkrete sag, herunder til barnets alder, til forældrenes hidtidige adfærdog til sagens reelle konflikttyngde, foretages et kvalificeret skøn over, om der reelt er behov for atinddrage en børnesagkyndig, og at dette hidtil har fungeret hensigtsmæssigt. Dommerforeningen gøri den forbindelse opmærksom på, at anvendelse af børnesagkyndige er ganske omkostningstungt ogformentlig betydeligt tungere end forudsat i det fremsendte lovforslag. Dommerforeningen har note-ret sig, at forslaget til retsplejelovens § 450 c er led i den politiske aftale, men foreslår på baggrundaf ovenstående, at det også fremover, ikke mindst ved samtaler med større børn, overlades til dom-merne at vurdere, om samtalen skal gennemføres af en børnesagkyndig.Østre Landsret, Vestre Landsret og byretternetilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.Advokatrådettiltræder forslaget om information af forældrene inden en børnesamtale samt delta-gelse af en børnesagkyndig ved samtalerne med børnene, idet dette giver en mere ensrettet retsstil-ling, uafhængig af for hvilken dommer eller i hvilken retskreds sagen foretages.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokatermener, at princippet om bevisumiddelbarhedtaler med betydelig vægt for, at dommeren også selv er til stede under samtaler med børn, medmin-dre afgørende hensyn til barnet taler herimod. Der peges på, at det kunne overvejes, at man i be-mærkningerne anførte, at det er udgangspunktet, at samtalen foretages af dommeren og den børne-sagkyndige sammen og eksemplificerer, hvornår der kan være tale om, at den børnesagkyndige fore-står samtalen alene. Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater anfører, at det, særligt når derer tale om sårbare børn, f.eks. på grund af udviklingsmæssige forhold, psykiatriske lidelser eller baremeget små børn, kan være hensigtsmæssigt at mindske belastningen ved alene at lade den børnesag-kyndige foretage samtalen, måske i barnets vante miljø på skole, institution e.l.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater henviser også til, at de i deres tidligere afgivnehøringssvar har peget på, at der er en række problemstillinger, der knytter sig til de børnesagkyndige.Det bemærkes, at domstolene og statsforvaltningerne bør oplyse parterne om, hvilken børnesagkyn-dig der skal deltage i sagen, samt at der generelt bør være adgang til oplysninger om den børnesag-kyndiges kvalifikationer og erfaring m.v., idet dette kan give mulighed for eventuelt at komme medindsigelser i forhold til valget af børnesagkyndig.Statsforvaltningernemener, at forventningerne til omfanget og karakteren af statsforvaltningernesforberedelse af forældre og børn forud for en børnesamtale bør tydeliggøres. Statsforvaltningernemener, at det er uklart, om og i hvilke tilfælde en forberedelsessamtale kan undlades, og om forbere-delsen kan ske på det i forvejen indkaldte møde, eller om det kræver et selvstændigt møde.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerer enig i, at det er en vigtig forudsætning for kvaliteten afbørnesamtalerne, at forældrene er orienterede om, hvad en sådan samtale indebærer, men finder dogsamtidig behov for tydeliggørelse af, hvordan denne forberedelse skal finde sted. Foreningen menerD:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 13 -– ligesom statsforvaltningerne – at det ud fra bemærkningerne er uklart, om og i hvilke sager en for-beredelsessamtale kan undlades, kan finde sted på det i forvejen indkaldte møde eller vil kræve etselvstændigt møde. I forbindelse hermed bemærker foreningen, at det ofte vil være således, at vej-ledningsmødet inden børnesamtalen er monofagligt, idet man – hvis der ikke opnås enighed på mø-det – forudsætter barnets perspektiv belyst ved den efterfølgende børnesamtale. Foreningen mener,at dette – såfremt forberedelsen til børnesamtalen skal finde sted ved et møde med en børnesagkyn-dig – vil medføre et væsentligt øget ressourceforbrug; enten i form af at det indledende vejlednings-møde fremover gøres tværfagligt eller i form af et ekstra møde.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældrefinder det positivt, at børnesagkyndige inddrages ibørnesamtaler. Foreningen mener dog, at det er vigtigt at kvalitetssikre de børnesagkyndige samtaleri alle faser af hensyn til barnet. Foreningen finder det i den forbindelse problematisk, at kritik af psy-kologer ikke er offentligt tilgængelig. Foreningen anbefaler, at der lægges op til, at der etableres fuldåbenhed og en styrkelse af ”børnesagkyndighedsbegrebet” med en specifik autorisation som børne-sagkyndig gennem eksempelvis Psykolognævnet. Foreningen mener, at det er vigtigt at være op-mærksom på tidsfaktoren ved børnesamtaler, da hurtige og kvalitativt gode afgørelser er vigtige forbørnene.Børns Vilkårer glade for, at retsplejeloven ændres, sådan at alle samtaler med børn fremover skalafholdes af en børnesagkyndig. Børns Vilkår finder det også positivt, at der har været en politisk vil-je til at prioritere en bedre og mere ensartet forberedelse af forældrene til børnesamtalen. Børns Vil-kår ser gerne, at dette bliver i form af et møde med forældrene. Børns Vilkår anser det også som enforbedring, at der er et ønske om at udarbejde informationsmateriale til både forældre og børn og harvedlagt et forslag til indholdet af et sådant informationsmateriale til børn.Børns Vilkår mener derudover, at myndighederne bør anvende den tværfaglige arbejdsform i formid-lingen af det enkelte barns perspektiv til forældrene – eller som minimum i form af en samtale medden børnesagkyndige. Børns Vilkår anfører bl.a., at der er risiko for, at barnet overlades med etuhensigtsmæssigt ansvar efter samtalen, hvis forældrene kun modtager et referat af børnesamtalenuden yderligere rådgivning.Mødrehjælpener tilfreds med og enig i forslaget om, at alle samtaler med børn skal gennemføres afbørnesagkyndige, samt at både forældre og børn skal forberedes på samtalerne, så samtalens formål,betydning og karakter er klart, og så det herved undgås, at barnet føler sig klemt i samtalen.Familiens Foreninganfører, at det er en fin målsætning, at samtaler med børn altid skal gennemfø-res af kvalificerede sagkyndige, der har viden og indsigt i børns udvikling og behov, men at de bør-nesagkyndige mister deres troværdighed i og med, at de underkaster sig den politiske norm om, atmor altid er bedst.Børnesagens Fællesrådhilser det meget velkommen, at børnesamtaler ved domstolene fremoverskal gennemføres af børnesagkyndige. Børnesagens Fællesråd foreslår samtidig, at det i bestemmel-sen tydeliggøres, at der kan forekomme flere børnesamtaler, f.eks. i særligt vanskelige tilfælde afuenighed mellem forældrene. Konkret foreslås følgende formulering: ”Retten anmoder en børnesag-kyndig om at afholde børnesamtaler”.Landsforeningen Børn og Samværer enig i, at samtaler med barnet skal gennemføres af en børne-sagkyndig. Foreningen mener, at barnet skal tillægges så lidt ansvar som muligt for beslutninger ombopæl m.v., da denne beslutning skal træffes af forældrene eller af andre, hvis forældrene ikke kanblive enige. Foreningen nævner bl.a. dilemmaet i, at barnet kan befinde sig i en loyalitetskonflikt,hvilket kan have betydning for barnets udsagn.

- 14 -Mandecentretmener, at der er tale om et udmærket forslag og ser det som en forbedring, at samta-ler med børn altid skal afholdes af børnesagkyndige.Center for Familieudviklingpeger på, at børn ofte har brug for tillid, kendskab og ikke mindst kon-takt over længere tid for at kunne åbne op og fortælle om de tanker, overvejelser og bekymringer, debærer på. Da tidsfaktoren og tillidsaspektet således er af afgørende betydning for kvaliteten af denviden, man får, finder centret det tankevækkende, hvis tidsfaktoren ikke betragtes som en særdelesvæsentlig faktor, når børn skal høres. Centret anfører også, at det er vigtigt, at rammerne for børne-samtalen tydeliggøres for barnet, herunder om der er tale om et ”juridisk rum”, hvor udsagn kan fåkonsekvenser, eller et ”neutralt rum” i form af børnesagkyndig rådgivning. Centret efterlyser derud-over en stillingtagen til, hvordan afgørelsen formuleres til barnet, herunder hvordan det sikres, at dertages vare på den reaktion, barnet måtte få efterfølgende.Centret mener også, at forberedelsen af forældrene forud for samtalen med barnet bør tydeliggøres,så det gøres helt klart, hvordan en sådan forberedelse skal foregå. Centret finder det oplagt at inte-grere denne tematik i et undervisningsprogram til forældrene, før de skal have en sag igennem istatsforvaltningen, og i særlig grad i de tilfælde hvor et barn skal inddrages i høringsprocessen.Kvinderådetser det som positivt, at der bliver flere muligheder for medvirken af børnesagkyndige.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Med forslaget om, at forældre forud for afholdelsen af en samtale skal orienteres om samtalens ka-rakter og betydning, medmindre det vurderes at være unødvendigt, ønskes det at imødegå, at der ikonkrete tilfælde er forældre, som efterlades uden nogen viden om, hvad en børnesamtale efter for-ældreansvarsloven er. Intentionen er at understøtte forældrene i ikke at ansvarliggøre barnet. Hvisforældrene har den fornødne viden om og forståelse af samtalen som værktøj, vil det ikke være nød-vendigt at foretage denne forudgående orientering. Der er med forslaget lagt op til, at orienteringenkan ske på forskellig vis, og orienteringen vil således også kunne integreres i de møder, der i forve-jen afholdes med forældrene, også selvom der ikke deltager en børnesagkyndig i møderne. Vurde-ring af, hvilken form for orientering der vil indfri formålet med forslaget, foretages af sagsbehandle-ren eller dommeren i den konkrete sag. Der vil i forbindelse med implementeringen af forslaget bliveudarbejdet nærmere retningslinjer for orienteringen for så vidt angår statsforvaltningerne, ligesomder vil blive udarbejdet informationsmateriale til forældre og børn.For så vidt angår forslaget om, at alle samtaler efter loven skal gennemføres af børnesagkyndige be-mærkes det, at dette allerede er forudsat i forældreansvarsloven. Det fremgår af forarbejderne til lo-ven, at samtaler med børn altid skal gennemføres af kvalificerede og erfarne sagkyndige, der har vi-den og indsigt i børns udvikling og behov, bl.a. for ikke at forværre den konfliktsituation, som barneti forvejen befinder sig i. Der er med lovforslaget ikke lagt op til en begrænsning i dommerens mu-lighed for at være til stede under samtalen.

- 15 -Dansk Psykolog Foreningpeger på, at det efter den gældende lov er muligt at indhente sagkyndigeerklæringer om forældre, for så vidt dette er erklæringer udfærdiget af f.eks. psykolog eller psykia-ter, der gennem udredning eller behandling har kendskab til en forælder. Hvis der med tilføjelsen af”indhente sagkyndige erklæringer om forældre” i den foreslåede ændring af § 33 menes, at det skalvære muligt at foretage ”forældreevneundersøgelser”, således som disse eksempelvis findes beskre-vet i Socialministeriets vejledning ”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompe-tenceundersøgelser” af 2011, kan Dansk Psykolog Forening ikke støtte forslaget. Foreningen pegerpå, at forældreevneundersøgelser ofte er meget omfattende undersøgelser, der bl.a. omfatter psyko-logisk testning og har som hovedfokus at tilvejebringe viden om, hvilke indsatser eller foranstaltnin-ger der skal foretages for at hjælpe et barn i bedst mulig trivsel. Børnesagkyndige undersøgelser haret andet fokus, idet disse undersøger samspillet mellem forældrene og barnet med henblik på at af-klare forældremyndighed, bopæl og samvær. Foreningen vurderer, at der er risiko for at sammen-blande forhold vedrørende forældreansvarsloven med forhold vedrørende serviceloven, såfremtforældreevneundersøgelser inddrages i børnesagkyndige undersøgelser. Hvis der med ”indhente sag-kyndige erklæringer om forældre” alene menes, at det fortsat skal være muligt at indhente sagkyndi-ge erklæringer fra f.eks. speciallæge i psykiatri eller psykolog, når der er bekymring om misbrug el-ler psykisk lidelse hos en forælder, kan dette støttes af foreningen.Børnerådethæfter sig ved, at statsforvaltningerne har efterlyst bedre værktøjer til identificering oghåndtering af de særligt konfliktfyldte sager. Efter rådets opfattelse er det en helt afgørende forud-sætning for en forsvarlig sagsbehandling, at konflikter – også de mere underliggende – kan identifi-ceres effektivt. Rådet anfører, at de sagkyndige undersøgelser af forældrene, som der åbnes mulig-hed for i forslaget, til dels imødekommer statsforvaltningernes ønske, men at rammerne for”forældreevneundersøgelserne” bør nuanceres, så de også kan omfatte udredning for f.eks. adfærds-eller personlighedsforstyrrelser.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældrefinder det positivt, at muligheden for at udarbejdeforældreevneundersøgelser fremhæves i loven. Foreningen mener i den forbindelse, at det er afgø-rende, at Ankestyrelsens Familieretsafdeling udarbejder en grundig vejledning, der konkret præcise-rer arbejdsgrundlaget og indholdet for en sådan undersøgelse, således at undersøgelserne kvalitets-sikres, og der kan klages over undersøgelsen, hvis der er grundlag for at rejse mistanke om kvalitetenaf denne. Tidsfaktoren er ligeledes vigtig ved udarbejdelse af forældreevneundersøgelser, da hurtigeog kvalitativt gode afgørelser er vigtige for børnene.Børns Vilkårser det som positivt, at § 33 i lovforslaget suppleres med muligheden for at indhentesagkyndige erklæringer om forældrene.Mødrehjælpenhenviser til deres tidligere forslag om, at det i behandlingen af konfliktfyldte sagerog i sager, hvor der er mistanke eller påstand om vold eller andre grænseoverskridende handlinger,skal være muligt at inddrage specialiserede nøglepersoner – autoriserede psykologer – som er i standtil at identificere f.eks. indikationer på vold, personlighedsforstyrrelser m.v. Mødrehjælpen foreslår,at disse nøglepersoner også skal foretage screeninger og udredninger af forældrene, som kan ligge tilgrund i oplysningen og behandlingen af sagerne, og mener, at dette med fordel kan tænkes sammenmed forslaget om forældreevneundersøgelser. Mødrehjælpen er derfor tilfreds med og enig i forsla-get om, at der gives mulighed for at indhente sagkyndige erklæringer, der fokuserer på begge foræl-dres forudsætninger for at tage vare på barnet. Mødrehjælpen har dog en række forslag i den sam-menhæng. Det foreslås, at kriterierne for at iværksætte sådanne sagkyndige undersøgelser skal ind-befatte sager, hvor konfliktniveauet ikke nødvendigvis er synligt højt, f.eks. sager hvor der er en un-derliggende voldsproblematik eller andre tabubelagte forhold, som er vanskelige at identificere. Somen konsekvens af dette forslag mener Mødrehjælpen, at den sagkyndige undersøgelse skal indbefatteen bredere udredning end forældreevnen, dvs. også indebære en udredning for f.eks. adfærds- ellerpersonlighedsforstyrrelser, når der er holdepunkter for dette. Udover at danne grundlag for afgørel-D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 16 -sen mener Mødrehjælpen, at undersøgelsen også skal danne grundlag for den måde, sagen behandlespå.Familiens Foreninganbefaler, at fædres og mødres forældreevne vurderes efter samme kriterier, isamme institutioner, ud fra samme love og med samme konsekvens. Foreningen nævner også, at er-faringen fra anbringelsessager viser, at kvaliteten af forældreevneundersøgelser ikke er god.Landsforeningen Børn og Samværudtrykker tilfredshed med forslaget om, at muligheden for atindhente sagkyndige erklæringer om forældre tydeliggøres, og at psykiatrisk udtalelse vedrørendeforældrene nævnes som en mulighed. Foreningen peger på, at dette kunne styrkes yderligere, såfremtdet anføres, at der i særlige tilfælde vil kunne være behov for, at sagen vurderes af flere psykologereller psykiatere eventuelt med flere specialer, som den konkrete sag giver anledning til. Foreningenforeslår også, at det bliver fremhævet i bemærkningerne, at forældre med psykopatiske træk udgør etreelt problem, som man bør være opmærksom på.Mandecentretpeger på, at dette er det eneste af ændringsforslagene til forældreansvarsloven, somrummer et nyt tiltag til begrænsning af et af de adfærdselementer, som kan øve mest skade på etbarn, nemlig den ene forælders chikane af (samarbejdet med) den anden forælder. Centret menerderfor, at forslaget bør fremhæves tydeligere i bemærkningerne. Centret finder det positivt, at sam-arbejdschikane nævnes som en af de sagstyper, der kan sætte en undersøgelse i gang af en eller beg-ge forældres evne til at tage vare på barnet og tilsidesætte egne behov for barnets, herunder om deneller de pågældende er i stand til at samarbejde med den anden forælder om kontakten til barnet.Centret peger dog på, at det desværre må forudses – og som følge af forslaget om ændring af kriteri-erne for ophævelse af fælles forældremyndighed i stigende omfang – at selv hvor en sådan undersø-gelse viser, at bopælsforælderens evne til dette er ringe, vil den pågældende hverken blive fratagetforældremyndighed eller barnets bopæl, fordi barnet har været hos vedkommende så længe og erblevet præget så gennemgribende af vedkommendes holdning til den anden forælder, at det ikke vilvære til barnets bedste at ændre på forholdene. Centret mener, at et middel til at modvirke og fore-bygge dette triste resultat vil være, at man samtidig sikrer, at statsforvaltningen meget hurtigt afgør,at der skal være samvær med den anden forælder under hele sagsbehandlingstiden (eventuelt over-våget). Centret mener, at konstateret hensættelse af barnet i en loyalitetskonflikt og manglende viljetil samarbejde om barnet skal sanktioneres med overdragelse af forældremyndigheden og barnetsbopæl til den forælder, der er bedst til at sikre samarbejdet om barnet, fordi dette på sigt er til barnetsbedste og vil være det mest effektive middel til at motivere til det samarbejde om barnet, som er in-tentionen bag forældreansvarsloven.Bedsteforældrene imod forældreansvarslovenanfører, at forslaget om at vurdere forældrenes eg-nethed muligvis er et godt forslag, men de mener ikke, at psykologer er i stand til at identificere ka-rakterafvigere og andre former for sociopater. Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven udtryk-ker bekymring for den rolle, de børnesagkyndige indtil videre har haft.Center for Familieudviklingpeger på, at forældreevne og samarbejdsevne sidestilles flere steder ilovforslaget. Centret anfører, at det er afgørende, at samarbejdets betydning understreges over forforældrene. Centret er helt enigt i, at forældrenes evne og villighed til at samarbejde er et vigtigtelement i at drage fælles omsorg for barnet. Til trods herfor ser centret dog med dyb bekymring påden tætte parallel, der i lovforslaget drages mellem samarbejdsevne og forældreevne, idet det ud frafagpsykologiske betragtninger er centrets opfattelse, at det er at gå for vidt at drage den konklusion,at man ikke har forældreevne, såfremt man ikke er i stand til at samarbejde konstruktivt med en tid-ligere partner, som man – måske af meget oplagte grunde – har svært ved at forholde sig konstruktivttil.

- 17 -Kvinderådetser det som positivt, at der bliver adgang til at udarbejde forældreevneundersøgelser.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Der er med forslaget tale om, at det tydeliggøres, at der er mulighed for at indhente sagkyndige er-klæringer, der – under hensyn til det konkrete barn – fokuserer på en eller begge forældres forudsæt-ninger for at tage vare på barnet, hvis dette vurderes at være nødvendigt og i nogle tilfælde tilstræk-keligt for at belyse barnets perspektiv. Der kan eksempelvis være tale om, at erklæringen udformesaf en psykolog eller psykiater. Erklæringen skal ikke indhentes med henblik på at opnå viden om,hvilke ordninger, eksempelvis for så vidt angår samvær, der imødekommer eventuelle særlige behovhos barnet. Belysningen af forælderens samspil med barnet, og dermed også varetagelsen af barnetsbehov, sker i udgangspunktet ved gennemførelsen af en børnesagkyndig undersøgelse. Den indhen-tede erklæring vil efter omstændighederne også kunne udbygges med efterfølgende observationer afforælderen og barnet. Det er ikke hensigten, at der med afsæt i den foreslåede ændring af retsplejelo-vens § 450 c skal iværksættes forældreevneundersøgelser, svarende til de undersøgelser, som foreta-ges på det socialretlige område, og som de beskrives i Social- og Integrationsministeriets vejledning”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser” af 2011.

3.6. Ændring af kompetencereglerne, sådan at sager om samvær m.v. fremoverkun kan behandles i statsforvaltningerneDen Danske Dommerforeningtilslutter sig forslaget om, at kompetencen i samværssager ændres,sådan at disse sager fremover ikke behandles af domstolene i forbindelse med sager om forældre-myndighed og bopæl.Østre Landsret, Vestre Landsret og byretternetilslutter sig Dommerforeningens høringssvar.Retten i Helsingør og Retten i Hillerødanbefaler, at domstolene bevarer kompetencen til at træffeafgørelse om samvær i forbindelse med forældreansvarssager. Disse retter henviser bl.a. til, at bag-grunden for, at domstolene fra 1. januar 2007 fik tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om sam-vær i forbindelse med behandlingen af sager om forældremyndighed, var et ønske om at give mulig-hed for at få en samtidig og samlet løsning eller afgørelse af forældremyndigheds- og samværs-spørgsmål, uanset om dette skete i statsforvaltningen eller i retten. Efter disse retters opfattelse knyt-ter samværets omfang sig naturligt til drøftelsen af barnets bopæl, og det anføres, at det bliver van-skeligere at bringe forældrene til enighed om barnets bopæl, hvis domstolenes kompetence til at be-handle samværet fjernes. Det anføres også, at forslaget vil betyde væsentlig længere sagsbehand-lingstid på et højere konfliktniveau, hvilket ikke er til barnets bedste. Alternativt foreslås det, atdomstolene bevarer kompetencen, hvis begge forældre ønsker en domstolsafgørelse om samværet,og at domstolene i disse tilfælde skal kunne afvise at tage stilling til samværet, hvis behandlingen afsamværsproblematikken ikke kan ske uden væsentlig ulempe. Det foreslås også, at domstolene beva-rer kompetencen til at træffe midlertidige samværsafgørelser, så barnet kan bevare kontakten til beg-ge forældre under sagens behandling, og så samværschikane kan modvirkes.Advokatrådetmener, at man med den foreslåede ændring af reglerne om kompetence i samværssa-gerne forringer parternes retstilstand. Advokatrådet peger på, at der fremover ikke vil kunne ske enegentlig bevisførelse i statsforvaltningen, og at forældrenes indlæg ikke gives under strafansvar. Derpeges også på, at det af parterne kan opleves som en forringelse af deres retsstilling, at deres sag ikkekan forelægges en upartisk dommer, og at mange parter har brug for, at der kan beskikkes en advo-kat, som parten kan rådføre sig med og søge relevant bistand hos, hvilket der alene er mulighed for isager, der overgår til retten. Dette betyder en økonomisk skævvridning og dermed forringet retstil-stand for de parter, som ikke selv kan betale for denne bistand, såfremt sagen endelig afgøres i stats-forvaltningen. Det anføres også, at muligheden for fastsættelse af samvær i forbindelse med behand-D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 18 -lingen af en sag om forældremyndighed eller bopæl i retten i mange sager forkorter den samledesagsbehandlingstid. Dog erkender Advokatrådet, at der er samværssager, som pga. deres kompleksi-tet ikke egner sig til behandling i forbindelse med rettens stillingtagen til en sag om forældremyn-dighed eller bopæl. Der peges på, at disse sager i så fald kunne henvises fra domstolsbehandling tilbehandling i statsforvaltningen.Foreningen af Statsforvaltningsjuristeranser generelt forslaget som en forbedring, men beklager,at der ikke har været politisk vilje til at tage skridtet fuldt ud og indføre et enstrenget system, hvoref-ter statsforvaltningerne kan træffe en afgørelse med en samlet løsning vedrørende forældremyndig-hed, bopæl og samvær. Foreningen mener, at en sådan løsning vil være både billigere og bedre og tilgavn for børnene.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokatermener, at den foreslåede ændring af kompe-tencereglerne vil indebære, at der kan gå meget lang tid, før der foreligger en afgørelse om samvær.Det anføres derfor, at det – hvis der er flertal for ændringen – skal sikres, at der kan træffes en mid-lertidig afgørelse om samvær, mens bopælssagen verserer, og indtil en endelig afgørelse af både bo-pæl og samvær foreligger. Der peges på, at det under behandlingen af bopælssagen er vigtigt, at bar-nets kontakt til begge forældre sikres, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.Dansk Psykolog Foreningudtrykker bekymring for, at det ikke længere skal være muligt at skabeenhedsløsninger omkring forældremyndighed, bopæl og samvær i retten. Foreningen anser det dogfor afgørende, at samværsspørgsmål også efter en retlig afgørelse fortsat kan reguleres i statsforvalt-ningerne, såfremt forholdene omkring barnet ændres væsentligt.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældreanfører, at det er bedst for barnet, at der kan ska-bes helhedsløsninger i statsforvaltningerne såvel som ved domstolene. Foreningen mener, at forsla-get om ændring af kompetencen til at træffe afgørelser om samvær kan medføre lange sagsbehand-lingstider, fordi samværet skal genforhandles i statsforvaltningen. Foreningen mener, at der som mi-nimum bør være mulighed for, at retterne kan træffe midlertidige samværsafgørelser, så samværs-forælderen ikke er overladt til bopælsforælderens krav.Børns Vilkårstøtter forslaget om, at afgørelser om samvær fremover alene træffes af statsforvalt-ningerne. Børns Vilkår er dog bekymrede for den betydning, som en forlængelse af sagens behand-ling kan få for familierne, inden der kan træffes endelig afgørelse om samværsspørgsmålet. BørnsVilkår anbefaler, at politikerne bag lovforslaget hurtigst muligt prioriterer at få nedbragt sagsbehand-lingstiderne i statsforvaltningerne. Børns Vilkår konstaterer, at dette punkt også bliver et punkt undersatspuljeforhandlingerne.Landsforeningen Børn og Samværanfører, at foreningen i høringssvaret til evalueringsrapportenstøttede, at samværssagerne afgøres i statsforvaltningerne. Foreningen er dog ud fra retssikkerheds-mæssige betragtninger bekymret over, at afgørelser af vidtrækkende betydning afgøres endeligt i etadministrativt system uden domstolsprøvelse. Foreningen foreslår derfor, at der indsættes en be-stemmelse om, at Ankestyrelsens afgørelser om ophævelse eller afslag på samvær – inden for en gi-ven frist – kan indbringes for retten.Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigtmener, atdomstolene bør bevare kompetencen til at kunne behandle spørgsmål om samvær i forbindelse meden forældremyndigheds- og bopælssag. Der henvises bl.a. til, at en samlet afgørelse i retten er at fo-retrække for forældrene og barnet, idet retten i forbindelse med forældremyndigheds- og bopælssa-gen har en omfattende dokumentation om forældrenes og barnets forhold. Der henvises også til, atforældrene under retssagen har advokater til at bistå sig og sørge for, at alle væsentlige forhold bliverbelyst. Det anføres også, at statsforvaltningerne træffer afgørelse på et langt mindre oplyst grundlag,D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 19 -og at statsforvaltningerne ikke kan træffe endelige samværsafgørelser, så længe der verserer en for-ældremyndigheds- eller bopælssag ved retten. Daspcan beklager, at der ikke er mulighed for at få friproces under statsforvaltningens behandling af forældremyndigheds-, bopæls- og samværssager.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Det vil i forbindelse med forslagets implementering blive indskærpet over for statsforvaltningerne, atde fortsat skal være særligt opmærksomme på at vejlede om muligheden for at fastsætte midlertidigtsamvær, herunder midlertidigt samvær under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl,hvilket tillige fremgår af bemærkningerne til forslaget.Det bemærkes, at statsforvaltningerne på nuværende tidspunkt har kompetence til at træffe endeligafgørelse i samværssager, og at dette også var tilfældet i forhold til tidligere gældende lovgivning omsamvær. Forslaget indeholder således ikke en ændring af dette forhold.

3.7. Tydeliggørelse af at samværsafgørelser træffes ud fra en konkret vurderingaf det enkelte barns forholdAdvokatrådettilslutter sig den foreslåede ændring af § 21, stk. 2, hvorved det understreges, at sam-været fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn. Advokatrådetpeger på, at deleordningen i praksis har givet anledning til megen konflikt, fordi mange forældre –på grund af bestemmelsens ordlyd – har opfattet fælles forældremyndighed som en ret til en dele-ordning.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældreanfører, at barnets ret til det bedste samvær i allesituationer skal være det afgørende. Foreningen peger på, at der med den foreslåede ændring af § 21,stk. 2, på fornuftig vis er taget højde for øget fleksibilitet hos forældrene, herunder skiftende arbejds-tider.Børns Vilkårmener som udgangspunkt ikke, at myndighederne skal kunne fastsætte deleordningermod en forælders vilje. Hvis adgangen til at fastsætte deleordninger fastholdes, bør det være et krav,at myndighederne inddrager de forudsætninger, som forskningen har påvist, der bør være til stedeved valg af deleordninger. Børns Vilkår bemærker, at visse af disse forudsætninger er fremført i lov-forslagets bemærkninger. Børns Vilkår er glade for, at den gældende § 21, stk. 2, udgår af lovtek-sten, da bestemmelsen var med til at sende et signal om, at barnets tid skal deles ligeligt mellem for-ældrene, men er dog fortsat bekymrede for, at der fortsat kan træffes afgørelser om deleordninger.Børns Vilkår er dog positive over for, at der åbnes op for, at en deleordning efter en periode kan eva-lueres og vurderes i forhold til, hvor godt den fungerer for barnet. Børns Vilkår finder det også posi-tivt, at der fra politisk side er fokus på behovet for kommunikation om forældreansvarsloven. BørnsVilkår mener, at denne kommunikation også bør omfatte de særlige forudsætninger, der bør være tilstede for, at en deleordning eller en udvidet samværsordning kan fungere for børnene.Mødrehjælpenkonstaterer, at lovens mulighed for samvær med små børn ikke indgår i lovforslaget.Mødrehjælpen mener, at der skal være mulighed for en periode på fire måneder fra fødslen, hvor deri konfliktfyldte sager ikke er samvær, for at den vigtige første kontakt mellem mor og barn samt envelfungerende amning kan etableres. Mødrehjælpen anfører, at samværssagen herefter kan behandlespå lige fod med andre sager, hvor barnets tarv – herunder dets alder – naturligvis også tages i be-tragtning.Familiens Foreningmener, at konsekvensen af lovforslaget vil være, at børns samvær med deresfædre endnu en gang begrænses, da fædre ikke ses som en del af løsningen, men som en del af pro-

- 20 -blemet. Foreningen mener ikke, at det bør være en betingelse for, at barnet kan få (udvidet) kontaktmed samværsforælderen, at forældrene kan samarbejde og tale sammen.Kommunernes Landsforening (KL)finder det positivt, at forslaget har som formål at justere ogændre en række bestemmelser om samvær for blandt andet at understrege, at alle afgørelser skaltræffes ud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn. KL anfører, at udgangspunktet for forvaltnin-gens afgørelse om samvær netop skal være, at barnet har behov for at bibeholde en god kontakt tilforældrene eller andre nære relationer.Landsforeningen Børn og Samværudtrykker tilfredshed med, at det i loven præciseres, at afgørel-ser om samvær skal træffes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Foreningen anser dettefor en styrkelse. Da foreningen forventer, at nogle forældre fortsat vil kæmpe for ligedeling, foreslåsdet, at følgende indsættes i lovens § 21: ”Samvær kan fastsættes i op til 6 dage ud af 14 dage”, og atdet i bemærkningerne fremhæves, at en 6-8-ordning kræver nogenlunde det samme som en 7-7-ordning. Foreningen ønsker også, at det bliver fremhævet i bemærkningerne, at der tidligere end nuskal foretages en vurdering af samværsmulighederne, og at man ikke entydigt kan lægge til grund, atsamvær altid er bedst for barnet.Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)mener, at der i bemærkningerne til lovfors-lagets § 21 bør indgå bemærkninger om muligheden for at ophæve samværet, når en forælder harudøvet vold. LOKK foreslår, at der anføres det samme som ved ophævelse af fælles forældremyn-dighed. LOKK mener også, at det i bemærkningerne bør tydeliggøres, at det er barnet, der har ret tilsamvær med forældrene og ikke omvendt.Mandecentretanerkender, at sagsgangen ved fastsættelse af samvær forenkles, hvis forslaget gen-nemføres. Centret mener, at det kan være en god løsning, hvis der afsættes tilstrækkelige ressourcertil, at statsforvaltningen kan træffe kvalificerede afgørelser inden for et forholdsvist kort tidsrum.Centret peger i den forbindelse på, at det er vigtigt, at der kan fastsættes midlertidigt samvær så hur-tigt som muligt, hvis der verserer en sag ved retten om forældremyndighed og/eller barnets bopæl.Centret anfører, at dette er et meget vigtigt punkt, især i højkonfliktsager, idet manglende samvær el-lers kan bruges som argument for, at samværsforælderen ikke kender barnet nok, og samtidigt giveen chikanerende bopælsforælder mulighed for at bearbejde barnet imod samværsforælderen og der-med uddybe barnets i forvejen smertelige loyalitetskonflikt.Det er centrets opfattelse, at debatten om deleordninger har fyldt uforholdsmæssigt meget i forholdtil det praktiske omfang af afgørelserne herom. Centret anerkender, at modstanden til dels hængersammen med pædagogiske overvejelser, men centret ved også af erfaring, at en del af modstandenmod ordningen hænger sammen med, at den normalt for bopælsforælderen medfører bortfald af bør-nebidrag. Centret noterer med tilfredshed, at det stadig vil være muligt for forældre at aftale denneordning og for statsforvaltningen at træffe afgørelse herom, når det skønnes bedst for barnet.Bedsteforældrene imod forældreansvarslovenmener, at samværet skal være til gavn for barnet,og at samværsforælderen skal løfte bevisbyrden for, om samværet er positivt for barnet.Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigtforudser, atændringen af § 21 får stor betydning, da det har været en udbredt misforståelse, at fælles forældre-myndighed betyder, at der skal være en deleordning. Daspcan finder det dog beklageligt, at det ikkeaf lovgivningen klart fremgår, at samvær skal afbrydes eller suspenderes straks, hvis der er en be-grundet mistanke om vold eller krænkelser af et barn.Kvinderådetmener, at udgangspunktet i forhold til fastsættelse af samvær i § 21 alene bør værebarnets bedste. Kvinderådet mener også, at det bør fremgå af lovgivningen, at samvær skal afbrydesD:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 21 -eller suspenderes straks, hvis der er begrundet mistanke om vold eller krænkelser af et barn. Kvinde-rådet ønsker endelig, at der er mere fokus på problemer i forbindelse med fastsættelse af samværmed helt små børn.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Forslaget til ændring af forældreansvarslovens § 21 ændrer ikke på de gældende regler om samvær,og således heller ikke på omfanget af samvær. Samvær vil fortsat kunne fastsættes fra ½ time op tilhalvdelen af tiden hos hver af forældrene. Der ændres heller ikke på, at det af loven fremgår, at deter barnet, der har ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos, og altså ikke forælderen der harret til samvær.En afgørelse om samvær skal altid træffes ud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn, og der vilvære situationer, hvor det er bedst for barnet, at der ikke er samvær. Det vil eksempelvis kunne væretilfældet, hvis samværsforælderen har udøvet vold mod barnet, mod den anden forælder eller modandre i familien. Dette fremgår af forarbejderne til forældreansvarsloven, ligesom der heri peges påen række andre tilfælde, hvor samvær kan afslås.

3.8. Forenkling af reglerne om transport af barnet i forbindelse med samværStatsforvaltningerneanfører, at hvis den foreslåede § 19 skal forstås sådan, at der skal ske en lige-deling af transportudgifterne, må der være en udtrykkelig hjemmel til, at en sådan ligedeling kan fra-viges, hvilket eventuelt kan gives i lovens § 42, stk. 2. Statsforvaltningerne mener også, at den fore-slåede affattelse af udkastets § 38 samtidig bør ændres.Foreningen af Statsforvaltningsjuristerfinder som udgangspunkt regelforenklingen positiv, idetspørgsmålet om transport har fyldt uforholdsmæssigt meget og givet anledning til megen sagsbe-handling. Foreningen udtrykker dog bekymring for den generelle undtagelsesbestemmelse ”i heltsærlige tilfælde”, idet den enkelte forælder – hvis det ikke i de endnu ikke udfærdigede administrati-ve regler nærmere præciseres, i hvilke tilfælde den kan tænkes anvendt – altid vil være af den opfat-telse, at netop hans/hendes sag er et sådant helt særligt tilfælde, hvilket vil betyde, at effekten afdenne forenkling vil være væsentligt mindre end forventet.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældremener, at det er helt afgørende, at forældre, derflytter langt væk, står for den overvejende del af transporten – også for at modvirke samværschikane.Familiens Foreningmener, at det er en god ide, at transporten af barnet i forbindelse med samværdeles mellem forældrene. Foreningen mener ikke, at forældrenes økonomiske forhold bør have ind-flydelse herpå.Landsforeningen Børn og Samværfinder generelt, at modellen med, at den ene forælder henter, ogden anden bringer, er fornuftig. Foreningen er også enig i, at undtagelserne bør begrænses til de al-lermest påtrængende situationer, og foreningen mener ikke, at en flytning i sig selv bør føre til enundtagelse fra hovedreglen. Foreningen peger på, at der bør tages højde for den situation, hvor enforælder pålægges at stå for den praktiske del af transporten, mens den anden forælder skal afholdeudgifterne til transporten eller en del heraf, og denne forælder ikke betaler transportudgifterne.Mandecentretfinder det vanskeligt at tage stilling til forslaget om en forenkling af reglerne omtransport af barnet i forbindelse med samvær, så længe indholdet af bekendtgørelsen ikke kendes.Mandecentret anfører dog, at det i sig selv er en fordel at undgå en masse sagsbehandling og splid, såhvis udgangspunktet er, at forældrene skal dele udgifterne og tiden i forbindelse med barnets trans-port ligeligt, mener centret, at forslaget ser fornuftigt ud. Centret peger på, at et vigtigt element bli-D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 22 -ver, hvilken konsekvens det får ikke at leve op til det fælles ansvar, f.eks. ved ikke at ville bidragemed tid eller penge til barnets transport i forbindelse med samvær.Bedsteforældrene imod forældreansvarslovenforeslår, at betaling til transport gøres indtægtsbe-stemt, da en velstillet forælder vil kunne ruinere en mindre velstillet forælder ved at flytte langt væk.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Det bemærkes, at lovforslaget, udover forslaget om ændring af lovens § 19, indeholder et forslag tilændring af lovens § 42 for herved at tage højde for muligheden for at fastsætte regler om transpor-tens fordeling og fravigelse heraf.Videre bemærkes det, at muligheden for at fravige det fælles ansvar forudsættes at være meget re-striktiv, hvorfor størstedelen af henvendelser fra forældre, som måtte finde deres situation ”helt sær-lig”, må forventes at kunne afvises under henvisning til den foreslåede § 19. I tilfælde, hvor geogra-fiske eller transportmæssige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at forældrene står henholdsvis for af-levering og afhentning, forudsættes det, at forældrene selv tilrettelægger transporten under hensyn tildet fælles ansvar.

3.9. Lempelse af betingelserne for at fastsætte samvær med andre end barnetsforældreAdvokatrådettilslutter sig, at der nu sikres en social forælder, herunder homoseksuelle medforæl-dre, bedre adgang til at få fastsat samvær. Der peges på, at dette sikrer både børn og den nævnte per-songruppe en langt bedre retsstilling end efter den nu gældende lovgivning. Advokatrådet finderdog, at det bør overvejes om ”nærmeste pårørende” er det rette udtryk, da dette ofte forstås som be-slægtet familie og ikke social familie.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældrefinder det positivt, at mulighederne for at fastsættesamvær med andre end forældre udvides. Foreningen mener, at særligt bedsteforældre, reserveforæl-dre, ”pap-forældre”, adoptivforældre og forældre fra homoseksuelle par bør kunne få mulighed for atfå fastsat samvær, hvis omstændighederne begrunder dette. Foreningen mener også, at samvær medandre skal være en mulighed, selvom der er et begrænset fungerende samvær med samværsforælde-ren, forudsat at dette er bedst for barnet.Børns Vilkårstøtter forslaget om lempelse af tilknytningskravet, og at afgørelserne til enhver tidskal træffes efter vurderingen af barnets bedste. Børns Vilkår støtter ændringer, som kan forbedrebørns mulighed for og ønske om at bevare tilknytningen til en social forælder. Børns Vilkår anfører,at de modtager henvendelser fra børn, som gerne vil bevare kontakt med personer, som barnet har ennær tilknytning til, f.eks. stedsøskende. Da muligheden for at anmode om samvær er givet til voksnepårørende over 18 år, er det ikke en rettighed, som barnet efter lovforslaget kan gøre brug af. BørnsVilkår foreslår derfor, at børn – fra de er 12 år – får mulighed for at anmode statsforvaltningen omsamvær med en person, som barnet er nært knyttet til.Børnesagens Fællesrådtilslutter sig, at der efter anmodning kan fastsættes samvær med barnetsnærmeste pårørende, som barnet er knyttet til, såfremt det ikke sker som en omgåelse af f.eks. etsamvær mellem barnet og samværsforælderen, der er blevet ophævet.Foreningen af Socialchefer i Danmarkpeger på, at det er en naturlig følge efter Barnets Reform attilpasse forældreansvarsloven, sådan at også netværket inddrages i forbindelse med beslutning omsamvær. Det anføres, at dette kan forudses at få afsmittende betydning for myndighedsarbejdet i so-cialforvaltningernes sager, hvor der tages beslutninger om anbringelse. Foreningen bemærker, at detD:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 23 -må formodes at medføre en øget arbejdsbyrde i forhold til undersøgelser efter § 50 i lov om socialservice, hvor alle de personer, som barnet har samvær med, skal inddrages.Landsforeningen Børn og Samværer enig i de betragtninger, der er anført i evalueringsrapportenom, at man skal sikre sig imod, at muligheden for at fastsætte samvær med andre end forældre ikkebenyttes til at omgå en afgørelse om ophævelse af samvær eller afslag på samvær mellem barnet ogsamværsforælderen. Foreningen udtrykker derfor bekymring for, at samme forudsætning ikke ergentaget i lovforslagets bemærkninger. Foreningen anser ikke muligheden for et tvangsmæssigtsamvær med en ikke biologisk stedforælder som en gevinst og foreslår, at muligheden udgår af lov-forslaget.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Med forslaget om ændring af forældreansvarslovens § 20 lempes tilknytningskravet, ligesom det ik-ke længere vil være en forudsætning for at fastsætte samvær efter stk. 2, at der er tale om et ”ganskesærligt tilfælde”. Samtidig gør forslaget det muligt at fastsætte samvær med andre end forældre i si-tuationer, hvor en forælder er ukendt. Denne ændring vil bl.a. have betydning for en social forælder isituationer, hvor et barn er blevet til ved hjælp af kunstig befrugtning, og hvor den sociale forælderaltså ikke er blevet juridisk forælder. Herudover udvides kredsen af personer, der kan få samvær ef-ter § 20, ikke, idet det bemærkes, at der kan fastsættes samvær med stedforældre efter den gældendebestemmelse, hvis en forælder er død, eller hvis der ikke eller kun i meget ringe omfang er samværmed den forælder, barnet ikke bor hos.Det er som hidtil en forudsætning, at samværet er bedst for barnet, og der vil således fortsat ogsåskulle tages hensyn til, om det er bedst for barnet at fastsætte samvær med flere nærmeste pårørendeefter § 20. På den baggrund er det Ankestyrelsens opfattelse, at ændringen ikke vil have betydningfor kommunernes ressourceanvendelse i forhold til § 50-undersøgelser, og styrelsen skal i øvrigthenvise til bestemmelsens begrænsede anvendelse i dag.

3.10. Ophævelse af adgangen til at få orientering om og deltage i generelle socialeaktiviteter i barnets institution eller skole for forældre, der ikke har forældre-myndighedenDanske FAMILIEadvokater og Danske Advokatermener, at forslaget om at ophæve adgangen tilat få orientering om og deltage i generelle sociale aktiviteter er for vidtgående, da det f.eks. kan in-debære, at en forælder, som ikke har del i forældremyndigheden, ikke vil kunne overvære en skole-komedie. Det anbefales derfor, at bestemmelsen affattes således, at en forælder kan fratages rettenhertil, hvis det er bedst for barnet. Det anføres, at det i den forbindelse kunne være nyttigt, hvis det ibemærkningerne præciseres, under hvilke omstændigheder en sådan ophævelse kan ske.Dansk Psykolog Foreninger enig i, at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skalkunne nægtes adgang til oplysninger om barnet og dokumenter fra skoler og børneinstitutioner, hvisdet vurderes, at dette kan være til skade for barnet. Foreningen vurderer, at dette vil være en styrkel-se af barnets perspektiv og varetagelse af barnets tarv. Foreningen støtter, at en forælder, der ikke hardel i forældremyndigheden, kan fratages retten til information om og deltagelse i sociale aktiviteterpå barnets daginstitution eller skole, da dette vil være en styrkelse af barnets perspektiv. Foreningenrejser dog samtidig den bekymring, at anvendelsen af denne bestemmelse kan være med til at frem-medgøre barnet i forhold til den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Hvis dette sker,vil det ikke være hensigtsmæssigt ud fra ønsket om at styrke barnets perspektiv.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældreer ikke enig i denne foreslåede ændring. Forenin-gen anfører, at kun 69 pct. af forældrene har fælles forældremyndighed, men at over 95 pct. praktise-D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 24 -rer eller kan praktisere fælles forældremyndighed. Foreningen mener, at op mod 31 pct. af forældre-ne helt unødigt vil ”komme i klemme” med denne foreslåede ændring. Foreningen henviser også til,at der allerede dag er mulighed for at nægte at give orientering om og deltagelse i aktiviteter, jf. dengældende bestemmelse i § 23, stk. 3.Familiens Foreningfinder det beklageligt, at lovforslaget begrænser adgangen til at deltage i socia-le arrangementer på skolen for forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Foreningen menerikke, at ændringen af kredsen af forældre uden del i forældremyndigheden har ændret sig særlig me-get, og henviser i den forbindelse også til, at andelen af forældre med fælles forældremyndighed vilblive begrænset yderligere med lovforslaget. Foreningen mener, at forslaget vil medføre yderligerekonflikter, da ca. halvdelen af alle sociale arrangementer er placeret i samværsforælderens sam-værsweekend, og samværet i så fald enten må aflyses, eller børnene må undlade at deltage i arran-gementet. Det anføres også, at skoler og institutioner vil have svært ved at udtale sig i forældrean-svarssager, hvis de ikke kender begge forældre.Foreningen af Socialchefer i Danmarkanfører, at bestemmelsen lægger op til, at institutionerneskal kunne træffe afgørelse om udlevering af dokumenter ud fra et skøn, hvilket stiller urealistiskstore krav til den forvaltningsretlige kompetence. Foreningen anbefaler en forenkling, for eksempeladgangen til information om sociale arrangementer, og at der er adgang til aktindsigt i de pligtmæs-sige vurderinger, som dagtilbud skal udarbejde efter dagtilbudsloven, medmindre statsforvaltningenhar truffet afgørelse om andet.Landsforeningen Børn og Samværudtrykker tilfredshed med den foreslåede ændring af forældre-ansvarslovens § 23.Mandecentretanfører, at baggrunden for dette forslag er den sammensætning af forældre uden del iforældremyndigheden, som skønnes at være en konsekvens af forældreansvarsloven. Centret pegerpå, at der – hvis forslaget om ændring af kriterierne for ophævelse af fælles forældremyndighed ved-tages – med stor sandsynlighed vil blive tale om endnu en ændring af sammensætningen af dennegruppe af forældre, idet den vil komme til at omfatte en del forældre, som bliver frataget forældre-myndigheden, fordi den anden forælder ikke vil samarbejde. Centret peger på, at når der i bemærk-ningerne til lovforslaget står: ”Det forhold, at der stilles krav til forældrenes samarbejdsevner, bety-der, at de forældre, der ikke fastholdes i den fælles forældremyndighed, må anses for at have samar-bejdsproblemer,” er meningen tydeligvis, at afgørelsen om forældremyndighed altid vil gå den usa-marbejdsvillige forælder imod. Dette mener centret er forkert, medmindre der på ganske anden visend foreslået sørges for, at manglende vilje til at samarbejde sanktioneres med fortabelse af foræl-dremyndigheden. Centret mener, at resultatet af forslaget for nogle forældre vil blive, at de både mi-ster forældremyndigheden, fordi den anden forælder ikke vil samarbejde, og adgangen til informati-on og deltagelse i sociale aktiviteter i barnets institution eller skole.Center for Familieudviklingser med bekymring på forslaget om at ophæve retten for forældre, derikke har del i forældremyndigheden, til at deltage i generelle sociale aktiviteter på barnets skole. Derhenvises til, at omkostningerne for den forælder, der mister forældremyndigheden, således bliverdobbelt så store, når enhver mulighed for at følge barnets daglige liv, dermed ophører.Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigtanfører, atophævelsen af § 23, stk. 2, i væsentlig grad vil beskytte barnet mod forældrenes konflikter.Kvinderådetser ændringen af § 23, stk. 2, som en beskyttelse af barnet.

Ankestyrelsens bemærkninger:

- 25 -Ankestyrelsen skal bemærke, at en forælder uden del i forældremyndigheden fortsat vil have ret tilefter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sund-hedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. På samme måde vildenne forælder fortsat have ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes påskoler eller i børneinstitutioner. Som hidtil vil de berørte institutioner m.v. skulle tage stilling til, omdet vil være til skade for barnet at udlevere disse oplysninger, ligesom adgangen til orientering i sær-lige tilfælde kan fratages forælderen af statsforvaltningen.Forslaget til en begrænsning af lovens § 23 vedrører således alene adgangen til at få orientering omog deltage i generelle sociale aktiviteter så som skolekomedie m.v. i barnets institution eller skole.Forslaget er ikke til hinder for, at forælderen deltager i aktiviteterne efter aftale med forældremyn-dighedsindehaveren.Endelig bemærkes det, at barnets kontakt med forælderen ikke skal sikres gennem retten til at få ori-entering om og deltage i generelle sociale aktiviteter, men at dette sker gennem fastsættelse af sam-vær.

3.11. Øvrige bemærkningerHøringssvarene indeholder også en række bemærkninger, som angår andre forhold end de ovenforbeskrevne. Ankestyrelsens Familieretsafdeling har i det følgende uddraget essensen af disse be-mærkninger og foretaget en tematisering heraf.3.11.1. Barnets perspektivForeningen af Statsforvaltningsjuristerbemærker, at foreningen kan tilslutte sig et høringssvar,som er indsendt af to medarbejdere fra Statsforvaltningen Syddanmark, hvori det bl.a. foreslås, at in-tentionerne i loven understøttes yderligere ved, at statsforvaltningerne tilbyder deltagelse i forældre-og børnegrupper.Børns Vilkåranser det som en grundlæggende svaghed i lovforslaget, at politiske initiativer ogovervejelser vedrørende vigtige børnerettigheder, såsom barnets initiativret, barnets klageret og bar-nets ret til bisidder, er fraværende. Børns Vilkår mener, at der bør udarbejdes yderligere retningslin-jer for håndteringen af henvendelser fra børn m.v., og fremkommer med en række konkrete forslaghertil. Børns Vilkår foreslår bl.a., at initiativretten beskrives i det kommende informationsmateriale,som udarbejdes til børn, der skal til en børnesamtale. Børns Vilkår savner, at der fra politisk side ta-ges stilling til børns klageret i familieretlige sager, særligt set i lyset af, at børneombudskontor underFolketingets Ombudsmand nu bliver en realitet. Børns Vilkår mener også, at børn bør have ret til enbisidder i forhold til forældreansvarsloven, således at de børn, som selv ønsker at have en neutral bi-sidder med som støtte til møder hos myndigheder, ikke bør kunne afvises, og at børns ret til en bi-sidder bør fremgå direkte af loven. Børns Vilkår foreslår endelig, at tilbud om børnegrupper indar-bejdes i lovforslaget, subsidiært at dette tilbud til børn vil blive prioriteret i satspuljeforhandlingerne.Børnesagens Fællesrådmener, at børns rettigheder generelt bør fremmes i forældreansvarsloven, dadet vil styrke den danske skilsmisselovgivning i henhold til Børnekonventionen og til anbefalingernefra FN’s Børnerettighedskomité. Børnesagens Fællesråd mener, at børns ret til en bisidder bør frem-gå af forældreansvarsloven.Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)mener, at der burde være en selvstændig retfor barnet til at anke statsforvaltningens afgørelser om samvær og bopæl, da barnets bedste hervedvil blive tilgodeset på den bedste måde. LOKK foreslår, at der indføres en aldersgrænse, der svarertil de almindelige bestemmelser om barnets rettigheder.D:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

Center for Familieudviklingmener, at børn og unge, der oplever forældres brud, bør få adgang tilat deltage i en børnegruppe, dvs. en samtalegruppe med jævnaldrende i samme situation. Centret pe-ger på, at der i en sådan gruppe kan tages vare på børnenes fortællinger, og at børnene i gruppen kanfå perspektiv og redskaber, der kan hjælpe dem med at tackle de livsforandringer, de oplever efterforældrenes brud.Barnets Tarv Nuanfører, at begrebet ”barnets bedste” siden 2007 har været defineret som barnetsret til to forældre, og således ikke barnets ret til ro, tryghed og omsorg. Barnets Tarv Nu mener, atdette skader barnet og gør, at Danmark er på kant med FN’s Børnekonvention. Barnets Tarv Nu pe-ger også på, at der i lovforslaget ikke sondres mellem børns forskellige udviklingstrin og deraf føl-gende forskellige behov.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Ankestyrelsen skal bemærke, at der i forbindelse med lovens implementering vil blive foretaget enrevision af vejledninger og bekendtgørelser på området. I den forbindelse vil spørgsmålet om børnsmulighed for at medbringe en bisidder blive tydeliggjort.Ankestyrelsen skal også bemærke, at der i forbindelse med en kommende kommunikationsindsatsom lovens indhold samt i forbindelse med udarbejdelse af informationsmateriale om børnesamtalervil være et særligt fokus på børns behov for information.3.11.2. Børnesagkyndige undersøgelserBørns Vilkårnoterer sig, at der ikke er taget stilling til de børnesagkyndige undersøgelser. BørnsVilkår oplever, at der er stor kvalitetsforskel på de børnesagkyndige undersøgelser og anbefaler, atretningslinjerne for udarbejdelse af børnesagkyndige undersøgelser skærpes markant. Børns Vilkårforeslår, at der i statsforvaltningerne og ved retterne foretages en kvalitetssikring af arbejdet med debørnesagkyndige undersøgelser, før de anvendes som led i afgørelserne. Børns Vilkår finder detstærkt problematisk, at hverken statsforvaltningerne eller domstolene som ”arbejdsgiver” synes atagere på grundlag af de eventuelle kritikpunkter, der rejses mod den enkelte børnesagkyndige. Der-udover mener Børns Vilkår, at sagsbehandlingstiden for klager over børnesagkyndige undersøgelserer for lang og anbefaler, at der fastsættes en klagefrist på 8 uger.Mødrehjælpenopfordrer til, at der indføres retningslinjer for børnesagkyndige undersøgelser, somifølge Mødrehjælpen har en alt for svingende kvalitet og uens karakter. Mødrehjælpen mener, at dersamtidig bør fastsættes en klagefrist på f.eks. otte uger for klager over børnesagkyndige undersøgel-ser, så mangelfulde undersøgelser og beslutninger hurtigt kan omgøres. Mødrehjælpen foreslår også,at der etableres et register over afgørelser vedrørende klager over børnesagkyndige undersøgelser, sådet bliver muligt at se, om der er rejst berettiget kritik af en børnesagkyndig, og at det i gentagne til-fælde skal være muligt at udelukke en børnesagkyndig fra i en periode at foretage undersøgelser.Barnets Tarv Numener, at der er massive problemer i forhold til anvendelsen af børnesagkyndigeog børnesagkyndige undersøgelser, da disse undersøgelser ikke baserer sig på en videnskab, der kanvalideres. Barnets Tarv Nu anfører, at det antal klager, der er indgivet til Psykolognævnet, og somhar medført en kritik af psykologen, ikke er problematiseret, men at der tværtimod ønskes en øgetanvendelse af børnesagkyndige uden mulighed for at ”afhjelme” disse og uden at have mulighed forat følge tilvejebringelsen af rapporter og samtaler med f.eks. børn.

Ankestyrelsens bemærkninger:

- 27 -Ankestyrelsen kan henvise til vejledning nr. 9735 af 18. september 2009 om børnesagkyndige un-dersøgelser.3.11.3. Samarbejde mellem statsforvaltningerne og kommunerneBørnerådetmener, at det er en svaghed ved forslaget, at det helt mangler initiativer til at styrkesamspillet mellem de kommunale myndigheder og statsforvaltningerne/domstolene. Det gælder isærsager om udsatte børn, hvor der i kommunalt regi overvejes foranstaltninger, og hvor der i statsfor-valtningen samtidig verserer en samværs- eller forældremyndighedssag. Der peges på, at kompeten-cegrænserne mellem de involverede myndigheder i disse sager har været utydelige, hvilket har førttil, at sager i nogle tilfælde er faldet mellem to stole, eller at der i det ene regi er truffet afgørelser,som har været kontraproduktive for indsatsen i det andet regi.Kommunernes Landsforening (KL)vurderer, at der med fordel kan ske en styrkelse af samarbej-det mellem statsforvaltningerne og de sociale myndigheder. Samarbejdet skal sikre, at der er dennødvendige viden til stede med henblik på, at barnets tarv varetages i alle sager, og at der ved tilret-telæggelsen af procedurer kan tages højde for, om der er tale om særligt udsatte familier. KL pegerpå, at dette – udover at give mulighed for en mere nuanceret oplysning af sagen om forældreansvaret– også vil styrke de sociale myndigheders muligheder for at udføre deres opgave.Foreningen af Socialchefer i Danmarkpeger på, at kommunerne kan have værdifuld information,som statsforvaltningerne burde være bekendt med og kunne handle på. Det anføres, at det i den fore-slåede § 21, stk. 3, ser ud til, at statsforvaltningerne nu af egen drift kan ændre på aftaler om samvær,og at det kunne overvejes, at dette følges op med en mulighed for, at kommunerne kan underrettestatsforvaltningerne i situationer, hvor det ses, at barnet er i klemme i forældrenes konflikter, og hvordette muligvis vil kunne løses ved en regulering i forhold til samvær eller bopæl.Landsforeningen Børn og Samværfinder det skuffende, at evalueringsrapportens tanker om enstyrkelse af samarbejdet mellem kommuner og statsforvaltninger ikke er medtaget i lovforslaget.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Det bemærkes, at forældreansvarsloven administreres inden for et privatretligt system, hvor en for-udsætning for, at myndighederne kan agere, er, at parterne anmoder herom. Der ændres ikke herpåmed den foreslåede § 21.3.11.4. Særligt konfliktfyldte sagerBørns Vilkårfinder det positivt, at aftalepartierne vil mødes igen og drøfte udvikling af et særligtspor/en særlig procedure med relevante kompetencer med det formål at styrke behandlingen af høj-konfliktsager. Børns Vilkår mener, at området bør afdækkes grundigt, og at der bør ske en klar styr-kelse af samarbejdet mellem det familieretlige system og de sociale myndigheder. Børns Vilkår øn-sker at udvide fokus, så det ikke alene er i forhold til voldsproblematikker, at der er behov for øgetviden på det familieretlige område, men at der i et fremtidigt specialiseret og tværfagligt spor ogsåbør være viden om andre typer problembelastninger i familier med omsorgssvigt, såsom misbrug,seksuelle overgreb og psykiske og psykiatriske problematikker.Familiens Foreninganfører, at man selvfølgelig skal være særdeles opmærksomme på alle foræl-dre, der udøver vold mod deres barn, men at det ved påstand om, at samværsforælderen udøver voldeller overgreb mod barnet må gælde, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Foreningenmener derfor ikke, at samværet omgående skal suspenderes ved påstand om vold eller overgreb.

- 28 -Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)mener, at der bør indføres en bestemmelse iloven om, at statsforvaltningen akut kan træffe en hurtig midlertidig afgørelse i den situation, hvoren voldsramt kvinde med medfølgende barn er indvisiteret på et krisecenter pga. en voldelig foræl-der. LOKK mener, at der skal være hjemmel til, at barnet midlertidigt kan have bolig på krisecentret,så længe mor og barn er indvisiteret på krisecentret. LOKK mener også, at der skal være mulighedfor, at statsforvaltningen akut midlertidigt kan suspendere samværet for den voldelige forælder, sålænge moren er indvisiteret på krisecentret. LOKK anfører, at dette vil være i overensstemmelse medden beskyttelse, der midlertidigt er givet mor og barn i lov om social service i en sådan situation.Bedsteforældrene imod forældreansvarslovenmener, at samværschikanebegrebet bør afskaffes.Det anføres, at dette begreb fortsat er til stede, idet forældreevne sidestilles med villighed til at udle-vere sit barn for enhver pris. Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven er bekymrede for, om det-te vil hindre en forældremyndighedsindehaver i at beskytte sit barn. Det anføres, at normale fornufti-ge forældre ikke vil hindre samvær uden grund, da samvær er en klar fordel for alle parter. Det på-peges i den forbindelse, at nogle kvinder må forlade landet i håb om et roligere liv, hvor barnet be-skyttes bedre, end det har været muligt i Danmark.Bedsteforældrene imod forældreansvarsloven mener ikke, at vold (fysisk, psykisk, økonomisk, sek-suel) under nogen omstændigheder skal tolereres, idet tvivlen altid skal komme barnet til gode, såle-des at kun trygt samvær tillades. Foreningen ønsker, at beskyttelse af barnet mod overgreb fra egenforælder skal fremgå med større tydelighed i den reviderede lov.Barnets Tarv Nuanfører, at der ikke foretages screening for vold og overgreb.

Ankestyrelsens bemærkninger:

3.11.5. Konsekvenser af lovforslaget og yderligere prioritering af områdetAdvokatrådetpeger på, at det kan føre til en utilstrækkelig sagsbehandling af sagerne og dermed endårligere retsstilling for den berørte borger, hvis de foreslåede regler om statsforvaltningernes udvi-dede kompetence ikke bliver fulgt op af tilstrækkelige økonomiske midler.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokaterer positive over for, at det af den politiske af-tale fremgår, at aftalepartierne er enige om at drøfte mulighederne for at foretage en yderligere prio-ritering af området m.v. Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokater henviser til, at de i derestidligere høringssvar vedrørende evalueringen af forældreansvarsloven har peget på, at der hidtil ikkeer fulgt de nødvendige økonomiske bevillinger med, og på den lange sagsbehandlingstid.Statsforvaltningerne og Foreningen af Statsforvaltningsjuristerpåpeger, at der er et uløst pro-blem omkring underfinansiering af forældreansvarsloven, og at statsforvaltningerne således ikke harmulighed for at leve op til intentionerne i den nugældende forældreansvarslov. Statsforvaltningerneog Foreningen af Statsforvaltningsjurister mener overordnet, at der ikke er tilsikret den nødvendigefinansiering af forslaget. Der peges på, at forældrene med forslaget skal forberedes forud for en sam-tale med barnet, hvilket vil være forbundet med et øget ressourceforbrug til mødeafholdelse, og atdet ligeledes vil være forbundet med et øget ressourceforbrug, at kompetencen i samværssager æn-dres.Statsforvaltningerneanfører, at de er bekendt med, at der pågår direkte forhandlinger omøkonomien vedrørende ændring af forældreansvarsloven mellem Økonomi- og Indenrigsministerietog Social- og Integrationsministeriet.Børnerådetmener ikke, at initiativer til bl.a. øget brug af børnegrupper og tværfaglige møder samtsærlige procedurer i højkonfliktsager bør finansieres over satspuljen. Rådet mener, at disse tiltag iD:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 29 -stedet skal sikres via finansloven, ligesom tilbuddet om børnegrupper, som det kendes fra tre af lan-dets statsforvaltninger, bør gøres lovfæstet. Rådet opfordrer til, at forældreansvarslovens virkningerog konsekvenser for børn i skilsmisser fortsat overvåges tæt. Rådet mener derfor, at der bør indføjesen bestemmelse om, at der sker en opfølgning på og evaluering af lovens anvendelse og implemente-ring.Mødrehjælpenmener, at initiativer til øget brug af børnegrupper og tværfaglige møder, nedbringel-se af sagsbehandlingstiden i statsforvaltningerne samt særlige procedurer i højkonfliktsager ikke skalbero på satspuljeforhandlinger, men på forankrede, finanslovsfinansierede løsninger. Mødrehjælpengør opmærksom på de økonomiske gevinster, der alene vil være forbundet med at undgå optrapningog fastholdelse af konflikter i skilsmissesager. Mødrehjælpen foreslår også, at der – ligesom i Norge– indføres tilbud til alle par om at modtage rådgivning for at forebygge skilsmisse, men også for atforebygge, at skilsmisser bliver konfliktfyldte og til skade for børnene.Familiens Foreningmener ikke, at lovforslaget er udgiftsmæssigt neutralt, og foreningen finder detforuroligende, at der fra politisk side ikke er større fokus på de samfundsmæssige konsekvenser.Foreningen mener ikke, at spørgsmålet om delte familiers økonomi er blevet undersøgt. Foreningenbemærker videre, at lovforslaget ikke indeholder en ligestillingsvurdering, hvilket foreningen eruenig i, idet lovforslaget findes diskriminerende. Foreningen mener også, at forslaget indeholder mil-jømæssige konsekvenser, da delte familier bruger mere energi på lys og varme.Børne- og Kulturchefforeningenhar noteret sig, at der i tilknytning til lovændringen ved først-kommende satspuljeforhandlinger sker en yderligere prioritering af området, herunder drøftelse afmulighederne for en styrkelse af børnenes situation i konflikten, bl.a. i form af børnegrupper og enstyrkelse af det børnesagkyndige element i sagsbehandlingen. Børne- og Kulturchefforeningen gøropmærksom på, at der er brug for øget fokus på håndtering af særlige vanskelige problemstillingerhos børnene i forbindelse med forældrenes samlivsophævelse og for afklaring af rammerne for løs-ning af disse.Mandecentretfinder det utrygt, at noget så usikkert som satspuljen skal lægges til grund for så vig-tige dele af den daglige udmøntning af loven som børnenes situation i konflikten mellem forældrene,tværfaglige møder, statsforvaltningernes sagsbehandlingstider og behandlingen af højkonfliktsager.Centret peger også på, at det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til, at lovændringen ikkei praksis bliver en udhulning af forældreansvarslovens grundliggende intention. Her tænker centretisær på statsforvaltningernes ressourcer til afgørelser om samvær, ikke mindst hurtige afgørelser ommidlertidigt samvær, og på forældreevneundersøgelserne.Barnets Tarv Nuanfører, at der hverken er foretaget en kønsmainstreaming af lovforslaget eller afden nuværende lovgivning på området. Derudover bemærkerDaspcan – Dansk Selskab til Fore-byggelse af Børnemishandling og OmsorgssvigtogKvinderådet,at der ikke ses at være foretageten ligestillingsvurdering af forslaget.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Det bemærkes, at konsekvenserne af lovforslaget er afklaret mellem Økonomi- og Indenrigsministe-riet og Social- og Integrationsministeriet. Lovforslaget kan således holdes inden for de samlede stats-lige rammer.3.11.6. Øvrige bemærkninger og forslag til lovændringer, initiativer m.v.Center for Familieudviklingmener bl.a., at lovens krav om, at separerede og skilte forældre skaldele ansvaret for små og store børn og samarbejde tæt i hele barnets opvækst, bør føre til, at der – iD:\F2\Temp\vvk44khx.je1.doc

- 30 -lighed med f.eks. norsk praksis – indføres et tilbud om rådgivning og undervisning til forældrene forat øge chancerne for, at dette samarbejde reelt kan etableres til gavn for børn. Centret anfører også,at en måde at sikre barnets perspektiv bedre end hidtil er at give barnet en røst via den viden ombørns reaktioner, som undervisning i fælles forældreansvar kan give børnenes forældre. Centret fore-slår bl.a., at der afsættes midler til fokuseret forskning i, hvordan man fremadrettet kan forebyggenegative psykosociale konsekvenser af familiebrud for både børn og voksne, og at der etableres fa-milie/relationscentre eller kontorer 3-5 steder i landet. Centret mener også, at der ved en kommuni-kationsindsats om lovens budskab skal være særligt fokus på børnene. Centret ser allerhelst, at dettesamtidig integreres som en del af et lovfæstet undervisningstilbud til forældrene, hvor de kan få kon-kret støtte i form af råd og vejledning med fokus på barnet. Endelig mener centret, at det er magtpå-liggende, at der iværksættes forskningsbaserede undersøgelser af, hvordan man konkret vil sikre, atder er potentiale for et forældresamarbejde.Advokatrådetbemærker, at det ses som en klar forbedring af en bopælsforælders retsstilling, at detefter forslaget i retsplejelovens § 596 præciseres, at fogedsager kan gennemføres, hvis bopælsforæl-deren blot kan godtgøre eller sandsynliggøre sin bopælsret, idet der i mange tilfælde, hvor forældre-ne selv har aftalt barnets bopæl, ikke er et skriftligt grundlag herfor. Advokatrådet mener også, at detbør overvejes, om der skal kunne gives fri proces i forbindelse med statsforvaltningens behandling afsager efter forældreansvarsloven, særligt når statsforvaltningerne træffer afgørelse uden mulighed fordomstolsprøvelse og dermed mulighed for en egentlig bevisførelse.Danske FAMILIEadvokater og Danske Advokaterpeger på, at der kan være behov for at etableremulighed for at beskikke advokat under processen i statsforvaltningen.Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældreforeslår, at statsforvaltningerne kan få adgang tilelektroniske journaler hos andre myndigheder, f.eks. sundhedsvæsenet og kommunerne, da sådanneoplysninger kan benyttes til at belyse forældreevne og barnets perspektiv. Det anføres, at positivtsamarbejde og god kommunikation mellem kommuner og statsforvaltninger kan fremhæves direkte ilovbestemmelserne frem for i lovbemærkninger og vejledninger.Børns Vilkårmener, at fogedafhentninger af børn med magt er i strid med barnets ret til beskyttelse,og at de for nogle børn kan være direkte traumatiserende. Børns Vilkår mener, at årsagen til denmanglende udlevering må undersøges og løses på anden vis – og i et andet regi end fogedretten –gerne i det sociale system, som i højere grad har kompetencerne til at udrede og arbejde med kon-fliktfyldte og problematiske familierelationer.Bedsteforældrene imod forældreansvarslovenogBarnets Tarv Numener heller ikke, at tvangsudlevering af børn til samvær via fogedretten er tilbarnets bedste.Landsforeningen Børn og Samværmener, at forældreansvarslovens § 18 om varslingspligt vedflytning bør ophæves. Foreningen henviser til, at bopælsforælderen skal kunne tilrettelægge sit ogbarnets liv på en måde, der sikrer en vis tryghed ved en eventuel beslutning om flytning. Foreningenmener derudover, at der bør indføres en generel regel om, at samvær kan gennemføres i de nordiskelande, i EU-medlemsstater og i øvrigt i lande, der har tilsluttet sig Haagerkonventionen om børne-bortførelser, og at dette suppleres med en præcisering af, at der til gengæld skal være lettere adgangtil ud fra en konkret vurdering at begrænse samvær i udlandet. Foreningen mener også, at spørgsmå-let om barnets pas bør afklares, da en forælders tilbageholdelse af barnets pas kan være en direktehindring for, at barnet kan komme på samvær med den anden forælder. Foreningen nævner, at dettef.eks. kan løses ved, at passet altid skal følge barnet, og at undladelse heraf medfører en nærmere an-givet konsekvens. Foreningen mener, at samvær i udlandet og barnets pas bør nævnes i lovbemærk-ningerne.

- 31 -Foreningen peger også på, at spørgsmålet om skilsmisseforældres økonomi, herunder offentligeydelser og børnebidrag, fylder meget hos forældrene, men at dette spørgsmål ikke ses at være på denpolitiske dagsorden. Foreningen ønsker derudover, at der gøres alvor af en indførelse af en børne-ombudsmand, som det er forudsat i regeringsgrundlaget.Mandecentretpeger på, at det er vigtigt, at domstolene – ikke mindst landsretterne – udførligt be-grunder, hvorfor de er nået til netop denne domsafgørelse og ikke bare anfører ”ud fra en samletvurdering” eller lignende, da dette har betydning for retssikkerheden samt for forvaltningen og for-ståelsen af loven.Institut for Menneskerettighedergør i forhold til ikke-diskriminationsprincippet i FN’s Børnekon-vention opmærksom på, at FN’s Handicapkonventions artikel 23 ligeledes indeholder en bestemmel-se om, at Danmark skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination afpersoner med handicap i alle forhold vedrørende ægteskab, familieliv, forældreskab og personligeforhold. I den forbindelse fremgår det bl.a., at Danmarks skal sikre, at børn med handicap har ligerettigheder med hensyn til familieliv, og at Danmark skal yde passende bistand til, at personer medhandicap kan udføre deres forpligtelser som opdragere af børn. Efter artikel 31 skal Danmark ind-samle passende oplysninger, sådan at der kan formuleres og gennemføres politikker, som udmønterhandicapkonventionen i praksis. Instituttet ønsker i den forbindelse at henlede opmærksomheden påbehovet for tolk i de situationer (bl.a. når børnesagkyndige bliver involveret eller hvor der gives in-formation), hvor en eller begge forældre eller en anden part ikke forstår dansk, og anbefaler, at man iså vidt omfang som muligt oversætter skriftligt informationsmateriale til forskellige sprog. Derud-over anbefaler instituttet, at der – til brug for en løbende evaluering – systematisk indsamles anony-miserede oplysninger om, hvem af forældrene, der får tildelt forældremyndigheden, og at statistikkeninkluderer oplysninger om fordelingen af forældremyndighedsindehaverens køn og etnicitet samteventuelle handicap.

Ankestyrelsens bemærkninger:

Ankestyrelsen skal i forhold til høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder bemærke, at derallerede i dag tilbydes tolkebistand, når der er behov for dette, og at Ankestyrelsen løbende følgeradministrationen af loven.