Dokumenter Samling 2011-12 lovforslag L 11 Forhandling (1. behandling)
L 11 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

1. behandling

Fra referatet af Folketingets forhandlinger 17-11-2011
1. behandling
Referatstatus: Sat (Endelig)

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 10.11.2011).


11:36
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Jeg skal her opfordre medlemmerne til af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred mest muligt at begrænse ytringer, der vedrører enkeltpersoner, sådan at den debat, der foregår i salen, er mere generel og principiel, og sådan at oplysninger om forslagets enkelte ansøgere ikke gøres til genstand for drøftelse i Folketingssalen.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

11:37
Ordfører
Karsten Lauritzen (V)

Tak. Integrationsministeren i den tidligere regering, hr. Søren Pind, indkaldte op mod sommeren i år til et pressemøde, hvor han indviede Folketingets partier og offentligheden i et dilemma, et historisk dilemma, en ny situation, som var affødt af det faktum, at når vi meddeler indfødsret – i den proces, der ligger bagved – så har man normalt taget de personer af, som Politiets Efterretningstjeneste, PET, har vurderet kunne være til fare for rigets sikkerhed. Det har et bredt flertal i Folketinget respekteret historisk set. På daværende tidspunkt stod hr. Søren Pind med en sag om en person, som PET vurderede kunne være til fare for rigets sikkerhed, og som konventioner, bl.a. statsløsekonventionen, krævede skulle meddeles statsborgerskab. Det vil sige, at man skulle bryde med det princip, og han bad på det tidspunkt Folketingets partier om at melde ind i den sag. Og der traf vi i Venstre på det tidspunkt den principielle beslutning, at vi tager Politiets Efterretningstjenestes advarsler alvorligt, vi tager den historiske tradition i Folketinget så alvorligt, vi tager danskernes, rigets sikkerhed så alvorligt, at vi ikke ønsker at tildele statsborgerskab til folk, som Politiets Efterretningstjeneste meddeler Folketinget og Indfødsretsudvalget kan være til fare for rigets sikkerhed. Vi er meget optaget af, at den tradition, der hidtil har været, fortsat vil blive fulgt.

Vi var glade for, at den daværende retsordfører for Socialdemokratiet og andre socialdemokratiske medlemmer af Indfødsretsudvalget meldte ud, at når PET kom med sådan en advarsel, måtte man tage det meget alvorligt, og de meldte ud, at man måtte arbejde for at lave konventionen om, man måtte undersøge: Hvilke muligheder er der, hvordan fortolker andre lande konventionen, er der mulighed for at sætte sagerne på standby, og er der mulighed for at gøre noget for at forhindre, at man kommer til at stå i en situation, hvor man belønner nogle, som vores efterretningstjeneste vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab, med et rødbedefarvet pas, med den beskyttelse, der følger med? Og det har så ført til, at man skulle undersøge en række ting. Fred være med det, det er jo en proces, der har kørt.

Der sker så det, at der på det her lovforslag er en person, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed, og som et flertal ønsker at meddele statsborgerskab. Det er vi i Venstre imod. Vi ønsker at respektere Politiets Efterretningstjenestes advarsler, vi ønsker at værne om den enkelte danskers sikkerhed, vi ønsker ikke at tildele statsborgerskab, hvis det kan undgås, til nogle, som PET vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed. Vi ønsker ikke, som et flertal i Folketinget og som regeringen, at belønne folk, som kan være til fare for rigets sikkerhed, med et rødbedefarvet pas. Det er ikke den måde, hvorpå vi fra Folketingets side skal tage vare på folk, der kan være til fare for rigets sikkerhed.

Vi vil i udvalgsbehandlingen forfølge, hvorfor Justitsministeriet og justitsministeren ikke har oversendt den rapport, som man besluttede sig for at lave, om, hvordan andre lande så på det her problem, og hvorfor den rapport ikke er blevet oversendt noget før til Folketingets Indfødsretsudvalg, inden man lukkede det lovforslag, som vi her i dag behandler, hvilket jo betyder, at der i dag står en person, der er til fare for rigets sikkerhed, på det her lovforslag, og at et flertal i Folketingssalen ønsker at meddele den pågældende statsborgerskab. Vi vil forfølge, hvorfor den rapport ikke er oversendt, og hvorfor man forsøger at forholde – sådan betragter jeg det egentlig – Folketingets Indfødsretsudvalg et vigtigt beslutningsgrundlag i spørgsmålet om at tildele statsborgerskab til en person, der kunne være til fare for rigets sikkerhed.

Det, der særlig gør det interessant, er jo, hvis man kigger på det papir, som pressen har fået indsigt i – ikke det papir, som justitsministeren har sendt over, og som er en sammenskrivning på halvanden side, hvor der ikke er nogen hjælp at hente, men hvis man kigger i det, som pressen har fået indsigt i, altså ikke Folketinget og ikke Folketingets Indfødsretsudvalg, men pressen, og som man burde have oversendt til udvalget, og de papirer, der ligger bag den rapport, så ser man jo, at en lang række lande, bl.a. Norge, sætter sager om statsborgerskab i bero, når folk efterforskes af Politiets Efterretningstjeneste. I Sverige er der et stort spørgsmålstegn ved, hvad der sker; i Tyskland og Holland er der muligheder for inden for rammen af konventionerne at lade være med at meddele statsborgerskab til personer, som kan udgøre en fare for rigets sikkerhed, og som kan være mistænkt for dette. Vi forstår ikke, hvorfor de her oplysninger ikke er blevet forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, før lovforslaget her blev lukket, og det vil vi forfølge i den kommende udvalgsbehandling.

Vi forstår heller ikke, hvorfor regeringen ikke længere ønsker at arbejde for at ændre konventionen. Hvorfor ønsker man ikke at undersøge muligheden for at gøre, som man gør i andre lande? Hvorfor ønsker man i øvrigt ikke at arbejde for at ændre den konvention, som i dag betyder, at et flertal i Folketinget, når vi skal tredjebehandle det her forslag, vil give en person, som PET vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, statsborgerskab, og altså belønne den her person med et rødbedefarvet pas? Det synes vi i Venstre er beskæmmende, og det vil vi forfølge i udvalgsbehandlingen.

11:42
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Tak til ordføreren. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokratiet.

11:43
Ordfører
Lennart Damsbo-Andersen (S)

Dette punkt vedrører faktisk ikke 1 person, det vedrører 1.718 personer, der ved vedtagelsen af lovforslaget får dansk statsborgerskab. Det bliver en stor dag for dem alle sammen, for det at tilhøre et folk, en stat, en nation betyder rigtig meget for et menneske som person, fordi det giver et tilhørsforhold og et selvværd, og fordi enhver nation giver en veldefineret ramme, som man kan sætte sig ind i, når man er statsborger, og også som borger, fordi det sikrer beskyttelse og basale rettigheder, som man ellers ikke nødvendigvis har, rettigheder, som vi ikke må fratage noget menneske uden i ganske få tilfælde.

Der er mange, der ønsker at blive danske statsborgere, men det er svært at blive det, også unødigt svært. Men ikke desto mindre er det lykkedes for 1.718 at komme på den liste over navngivne personer, vi i dag behandler. Socialdemokratiet byder dem alle sammen velkommen, og jeg skal blot fastslå, at vi stemmer for lovforslaget, og jeg ser frem til, at vi alle sammen kan mødes på statsborgerskabsdagen, der næste gang afholdes den 29. april her på Christiansborg.

11:44
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

11:44
Karsten Lauritzen (V)

Jeg skal høre hr. Lennart Damsbo-Andersen, hvad der har ført til den ændrede linje i Socialdemokratiet. Den nuværende integrationsminister, der på daværende tidspunkt var retsordfører for Socialdemokratiet, var ude at sige, at når PET kommer med en advarsel om, at en person kan være til fare for rigets sikkerhed, så vil man følge den i Socialdemokratiet. Hvad er det, der har ført til den her kovending hos Socialdemokratiet til, at man nu intet problem har med at tildele folk, der kan være til fare for rigets sikkerhed, statsborgerskab og belønne dem med et rødbedefarvet pas?

11:45
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:45
Lennart Damsbo-Andersen (S)

Der er ikke sket nogen kovending. Altså, hvis hr. Karsten Lauritzen havde ønsket det, kunne han jo have kontaktet mig på det tidspunkt og spurgt mig, hvilken holdning der ville være til det her punkt. Der er ikke ændret holdning på noget som helst tidspunkt.

11:45
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Hr. Karsten Lauritzen.

11:45
Karsten Lauritzen (V)

Så skal man altså betragte det, som fru Karen Hækkerup på daværende tidspunkt sagde både i Politiken og i Berlingeren som værende forkert og ikke udtryk for Socialdemokratiets politik. Der sagde fru Karen Hækkerup, at man skulle følge PET's anvisninger, og at man skulle arbejde for at ændre konventionen, og vi kunne forstå på justitsministeren i går på samrådet i Indfødsretsudvalget, at Socialdemokratiet ikke ønsker at arbejde for at ændre nogen konvention. Derfor må det vel være en kovending, vil jeg sige til hr. Lennart Damsbo-Andersen, når man, da man sad i opposition, mente, at man skulle arbejde for at ændre konventionen, men nu ikke mener det. Det er da en anden holdning, så langt må hr. Lennart Damsbo-Andersen vel være enig.

11:45
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:46
Lennart Damsbo-Andersen (S)

Jamen i min stol, der hvor jeg er, er der ikke ændret holdning til, hvordan vi skal forholde os til det her. Det er meget simpelt, vi har tiltrådt konventioner, Danmark har tiltrådt konventioner, Folketinget har besluttet det. Dem overholder vi. Vi skal derudover selvfølgelig også forholde os til, hvilke anvisninger PET kommer med, men det er ikke noget, der går forud for konventionerne. Så synes jeg i øvrigt, at hr. Karsten Lauritzen skulle stille spørgsmålet til justitsministeren i stedet for.

11:46
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

11:46
Christian Langballe (DF)

Tak for det, hr. formand. I dag skal vi førstebehandle lovforslaget om indfødsret. Blot til orientering er der fra 1995 til 2010 blevet tildelt 79.259 statsborgerskaber ifølge officielle tal og mine beregninger. Der er udelukkende tale om statsborgerskaber, der er tildelt ved lov her i Folketinget. Tallet er astronomisk, det vidner om, at det ikke er så mange år siden, at statsborgerskabet bare blev kastet ud i grams. Når dette lovforslag om indfødsret er færdigbehandlet, vil der lægge sig 1.718 statsborgerskaber til, så tallet når op på 80.977.

Vi har i Dansk Folkeparti gjort, hvad vi kunne for at stramme kravene op. Selvfølgelig skal der stilles krav til den, der vil have statsborgerskab. Man skal tale ubesværet dansk, man skal vide noget om dansk historie, kultur og samfundsforhold. Man skal ville Danmark. Tildelingen af statsborgerskab er ikke en ekspeditionssag eller noget, vi politikere kan kaste i grams. Det er en gave fra danskerne. Det er dem, vi repræsenterer. Det er dem, der nu og i fremtiden vil bære konsekvenserne af de beslutninger, som vi træffer.

Jeg har to indvendinger imod det nuværende lovforslag. Som det er fremgået af pressen, optræder der en person på lovforslaget, som er berettiget til statsborgerskab som følge af FN's statsløsekonvention, men som ifølge efterretningstjenesten er vurderet som værende til fare for rigets sikkerhed. Det forstår vi ikke i Dansk Folkeparti at et flertal lægger sig bag. For os står rigets sikkerhed og danskernes tryghed selvfølgelig over FN's statsløsekonvention, ingen tvivl om det. Det er for danskernes sikkerhed og trygheds skyld. En person, som bliver vurderet som værende til fare for rigets sikkerhed, skal selvfølgelig ikke have statsborgerskab. Vi følger altid PET's anbefaling, så alene af den grund kan vi ikke stemme for lovforslaget og vil mene, at vedkommende skal pilles af lovforslaget.

Vi vil også gerne gøre et forbehold i forhold til selve statsløsekonventionen. Vi mener ikke, at konventionen er skrevet med Guds finger. Det er ikke helligt, det er ikke kommet ned fra himlen. Det er et historisk dokument, og derfor vil vi gerne have indført et forbehold, sådan at det drejer sig om sund fornuft. Vi kan ikke forstå, at det bare er sådan, at man automatisk får tildelt statsborgerskab, når man er omfattet af konventionen. Andre skal op til prøve, hvor de skal demonstrere, at de kan dansk og ved noget om samfundsforhold og derfor har en klar fornemmelse af, hvad Danmark står for. Men er man omfattet af konventionen, springer man det hele over og går foran i rækken. Alle skal selvfølgelig stilles lige og igennem de samme prøver, så af nævnte grunde stemmer Dansk Folkeparti imod loven.

11:50
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Tak til ordføreren. Så er det fru Zenia Stampe som radikal ordfører.

11:50
Ordfører
Zenia Stampe (RV)

Radikale Venstre støtter naturligvis også forslaget, og vi vil også gerne benytte lejligheden til at byde velkommen til de voksne og børn, som med det her lovforslag får statsborgerskab. Vi ved, at det har været et svært valg, fordi tilvalget af dansk statsborgerskab for de fleste også medfører fravalget af et andet statsborgerskab. Derfor er vi også glade for, at regeringen vil indføre muligheden for dobbelt statsborgerskab. Det sender et klart signal til de nye danskere om, at vi byder dem velkommen med det, de kommer med. Man behøver ikke vaske tavlen ren og afsværge sin fortid for at blive dansker. På samme måde vil vi jo heller ikke kræve, at danskere kapper båndet til Danmark, fordi de ønsker at få del i rettigheder og pligter i et andet land.

For de 137 statsløse på lovforslaget er situationen en ganske anden. Med det her lovforslag får de endelig den ret, som bør være alles, nemlig retten til en nationalitet, og den særlige retsstilling og beskyttelse, der ligger i et statsborgerskab. I dag skønnes det, at der på verdensplan er omkring 12 millioner statsløse mennesker. Det er en fuldstændig uholdbar situation, ikke bare for dem, som ikke nyder helt basale rettigheder, men også for os, fordi de bliver brugt som en destabiliserende kastebold mellem lande. For os har det derfor meget høj prioritet at udrydde statsløshed. Det er naturligvis ikke noget, vi kan gøre alene, men vi kan starte med os selv, og vi kan starte med at understøtte de internationale konventioner, der gælder på området, og som vi selv har bakket op om.

Det gør vi med det her lovforslag. Derfor støtter vi det. Tak for ordet.

11:52
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen.

11:52
Karsten Lauritzen (V)

Jeg skal bare høre ordføreren, hvordan ordføreren har det med, at man ikke følger PET's anbefalinger, i forhold til PET's vurderinger af, om mennesker er til fare for rigets sikkerhed og skal eller ikke skal tildeles statsborgerskab. Hvordan er Det Radikale Venstres forhold til det spørgsmål?

11:53
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:53
Zenia Stampe (RV)

Det har jeg det helt fint med. Jeg mener ikke, at vi har belæg for at sige, at det øger risikoen med hensyn til Danmarks sikkerhed, at vi tildeler en person, der i øvrigt allerede bor i landet, og som er født i landet og har permanent opholdstilladelse, statsborgerskab. Jeg mener sådan set endnu ikke, at vi fra oppositionen har fået svar på, om det virkelig er noget, som øger risikoen med hensyn til statens sikkerhed. Det må være det væsentlige spørgsmål.

11:53
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Hr. Karsten Lauritzen.

11:53
Karsten Lauritzen (V)

Det er jo ærgerligt, men jeg kan forstå på fru Zenia Stampe, at den måde, Det Radikale Venstre tager vare på folk, der er til fare for rigets sikkerhed, er at tildele dem dansk statsborgerskab. Det synes jeg er beskæmmende.

Jeg vil godt høre fru Zenia Stampe om, hvad der har givet anledning til, at man har skiftet holdning til det her med PET og PET's advarsler. Jeg kan forstå på dagspressen, at fru Zenia Stampe har været til møde med justitsministeren, hvor justitsministeren har overbevist Det Radikale Venstre om, at hvor man tidligere ikke respekterede PET's afgørelser i almindelighed, så skal man nu gøre det fremadrettet i forhold til personer, som så ikke er statsløse, men som dog stadig væk vurderes at være til fare for rigets sikkerhed. Her er Det Radikale Venstre pludselig vendt rundt på en tallerken, ifølge dagspressen efter et møde, der har været ovre hos justitsministeren. Hvad er der foregået på det møde? Hvad har ført til, at Det Radikale Venstre pludselig har skiftet holdning?

11:54
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:54
Zenia Stampe (RV)

Jeg vil gerne sige, at vi egentlig ikke har ændret holdning til det her spørgsmål. Vi er stadig væk af den overbevisning, at retningslinjerne ikke er optimale. Vi mener, at den her type afslag skal begrundes, og at man skal have mulighed for at klage til regeringen. Det er Det Radikale Venstres holdning, men den er der ikke flertal for lige nu.

Det, vi har gjort hidtil, er, at vi har undladt at stemme, og det har vi gjort, dels fordi vi var imod den måde, det foregik på, dels fordi vi ikke mente, at vi havde et oplyst grundlag. Der tror jeg bare at man må konstatere, at vi er blevet imødekommet på en hel anden måde af den nye regering, fordi vi netop har kunnet afholde et møde, hvor vi har fået indsigt i, hvad det er for en type aktiviteter, hvad det er for en type oplysninger, der ligger til grund for den her type indstillinger. Vi synes, det er nødvendigt at tage stilling, fordi vi nu sidder i regering. Det gør ikke, at vi er store tilhængere af den her praksis. Den bryder vi os sådan set ikke om, men vi tager stilling, og i den stillingtagen har vi valgt at følge praksis, nemlig at tage de her mennesker fra lovforslaget, fordi vi har fået den her øgede indsigt i, hvad der skal til, for at der falder sådan en indstilling.

11:55
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

11:55
Jan E. Jørgensen (V)

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår fru Zenia Stampe. Hvis man er imod den praksis, der har været, på trods af at man nu har fået et mere oplyst grundlag ved nogle møder med justitsministeren, som resten af Folketinget så ikke har været inviteret til, hvorfor stemmer man så ikke imod, at de andre, som udgør en sikkerhedsrisiko, får dansk statsborgerskab?

11:55
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:56
Zenia Stampe (RV)

Jeg synes, at der er en fuldstændig fundamental forskel på folk, der har et statsborgerskab i forvejen, og folk, som er statsløse. For os har det en meget høj prioritet, at folk, som ikke har et statsborgerskab, som ikke har den fundamentale beskyttelse, der følger med et statsborgerskab, får det. Derfor gælder der et helt særligt hensyn, når det handler om statsløse.

11:56
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Hr. Jan E. Jørgensen.

11:56
Jan E. Jørgensen (V)

Den sondring forstår jeg godt, og den er jo selvfølgelig indlysende rigtig. Ordføreren har naturligvis også en pointe i, at en person hverken udgør en større eller mindre sikkerhedsrisiko, i forbindelse med om personen får statsborgerskab. Men har ordføreren det fint med, at personer, som aktivt forsøger at undergrave Danmarks sikkerhed, tildeles dansk statsborgerskab? Har ordføreren det fint med det? Det ville være rart at få et svar, for det lykkedes ikke at få vredet et svar ud af justitsministeren på halvanden times samråd i går.

11:56
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:56
Zenia Stampe (RV)

Det har jeg det helt fint med, for jeg mener ikke, at statsborgerskab gør en forskel, i forhold til hvilke kriminelle planer de eventuelt måtte have. Man løser ikke den her type problemer med, at folk kan gå og have planer og udgøre en sikkerhedsrisiko, gennem indfødsret. Det gør ingen forskel, og derfor har jeg det helt fint med det.

11:57
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Vi når den sidste korte bemærkning, hr. Christian Langballe.

11:57
Christian Langballe (DF)

Det gør en forskel for mig, for nu at følge op på spørgsmålet, fordi jeg synes, at hvis vi nu forestiller os, at en person, som er blevet tildelt statsborgerskab her i Danmark, men som ikke er blevet godkendt af PET, efterfølgende går ud og sprænger banegården i luften, så vil jeg godt nok sige, at det vil være vores medansvar her i Folketinget, at vi sådan bare belønner folk, der udgør en sikkerhedsrisiko for landet, med statsborgerskab. Så det forstår jeg ikke.

11:57
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:57
Zenia Stampe (RV)

Jeg ved ikke, om Dansk Folkepartis ordfører dermed mener, at man kan forebygge terrorisme ved at undlade at give folk statsborgerskab. Der er jeg så bare uenig. Jeg mener sådan set, at uanset hvad man går ud og gør bagefter, skal man behandles som et retsobjekt, og det mener jeg sådan set at vi sikrer ved at gøre folk til danske statsborgere.

11:58
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Hr. Christian Langballe.

11:58
Christian Langballe (DF)

Jeg tager statsborgerskabet meget alvorligt, fordi det faktisk giver valgret til Folketinget, og det er en gave fra det danske folk. Så derfor er det ikke bare en ubetydelig ting, og det ser da mærkeligt ud, hvis vi er vidende om, at en person udgør en sikkerhedsrisiko, at vi så bare uden videre går hen og belønner vedkommende med et statsborgerskab, hvor det så måske senere kan ske, at den sikkerhedsrisiko viser sig at være berettiget, så der sker en form for terrorhandling.

11:58
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Ordføreren.

11:58
Zenia Stampe (RV)

Jeg synes også grundlæggende, at det handler om at tage ansvar for mennesker, der er født og opvokset i Danmark. Jeg har det sådan, at hvis det er personer, der netop er født og opvokset her, der går ud og begår den type ting, og man så bagefter siger, at dem vil vi ikke kendes ved, må jeg bare spørge: Hvem skal så kendes ved de her mennesker? Jeg tror ikke, at der er andre, der ønsker at give de her mennesker et statsborgerskab, og så får vi netop aldrig nogen sinde løst udfordringen omkring statsløshed. Der tror jeg sådan set at det er det der skiller os, nemlig, at jeg faktisk har det som et erklæret mål, at jeg gerne vil udrydde statsløshed, og det mål forfølger jeg, og det er det, der er afgørende i den her sag.

11:59
Formanden
Mogens Lykketoft (S)

Tak til den radikale ordfører.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00 med SF's ordfører som den første.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

13:00
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Vi genoptager nu mødet.

Vi er i gang med første behandling af lovforslag nr. L 11, og vi er kommet til fru Anne Baastrup som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

13:00
Ordfører
Anne Baastrup (SF)

Der er én dag om året, en søndag, hvor jeg virkelig forsøger at deltage i et arrangement, og det er statsborgerskabsdagen. Det er en fornøjelse at opleve den begejstring og glæde, som folk tager imod deres statsborgerskab med, og at tale med de mennesker om, hvilke udfordringer de har haft i forsøget på at få statsborgerskab. For dem er det en reel anerkendelse fra det danske samfund af, at de nu er en del af danskerne.

Det er det, jeg tænker på, hver gang jeg stemmer for en indfødsretslov. Det er de smil og den begejstring, som disse mennesker møder os andre med. Det er det, vi også skal huske på, når vi nu behandler dette forslag om indfødsret. De mennesker, der er kommet på det her forslag til indfødsret, har været igennem et labyrintisk cirkus, hvor man, når man ser beskrevet alle de mange forskellige opgaver, de skal løse, og alle de mange ting, de skal gøre for at komme på lovforslaget, tænker: Det her kan ikke være rigtigt.

Noget af det, jeg er meget stolt af i regeringsgrundlaget, er, at vi gør op med mange af de elementer. Vi anser nemlig statsborgerskabet som et reelt integrationselement. Vi anser det for at være et af de elementer, der gør, at folk oplever, at de er en del af Danmark, at de er en del af det danske samfund, og at de kan byde ind med deres viden og deres ressourcer. Det er integration i højeste potens.

Vi har i Danmark en tradition for – den går helt tilbage til 1700-tallet – at det at få dansk statsborgerskab er noget helt, helt særligt. Derfor vil vi jo ikke slække på alle krav. Vi mener stadig væk, at de skal være høje, fordi det danske statsborgerskab er noget særligt. Men vi skal sikre, at de ikke skal ekskludere dem, der gør sig umage, alene fordi de ikke har en tilpas høj uddannelse. Mennesker, der igennem mange år har boet i Danmark, skal ikke mødes med en prøve, hvor kravene er højere, end hvad mange danskere kan klare. Samtidig skal vi naturligvis lægge vægt på, at de ikke har begået kriminalitet. Vi vil bl.a. ændre på kravene til danskkundskaber. Vi vil fremover kun stille krav om danskprøve 2. Vi vil erstatte indfødsretsprøven med en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter i det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i det moderne Danmark.

Vi vil samtidig gøre op med den helt besynderlige regel, at man ikke kan have dobbelt statsborgerskab. Jeg får rigtig mange henvendelser fra danskere, der er bosat i bl.a. USA, og som krydser fingre for den dag, vi kan få vedtaget den lovgivning, der giver dem mulighed for dansk statsborgerskab, samtidig med at de er amerikanske statsborgere.

Så det her er en god dag. Lad os hurtigt få behandlet det her lovforslag, så vi kan vedtage det, helst i enighed. Jeg respekterer selvfølgelig, at det er meget svært for Dansk Folkeparti, men jeg håber, at alle andre partier vil være med til, at vi engang i april kan fejre statsborgerskabsdagen også for de her mennesker.

13:03
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Ordføreren må godt lige blive stående – der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Karsten Lauritzen.

13:03
Karsten Lauritzen (V)

Jeg vil godt spørge fru Anne Baastrup, hvad der er årsag til, at SF har skiftet holdning med hensyn til folk, der vurderes at være til fare for rigets sikkerhed. Jeg kan forstå på dagspressen, at man ikke ønskede at følge PET's anbefalinger, men det gør man så nu efter en snak med justitsministeren. Jeg vil godt have at vide, hvad det er, der har gjort, at SF har foretaget denne kovending, fra da man var i opposition, til nu, hvor man er en del af regeringen. Hvad er det, der gør, at man pludselig forholder sig anderledes? Hvilken magisk kraft er det, den socialdemokratiske justitsminister har spredt ud i SF's folketingsgruppe, sådan at man nu ikke følger den linje, man hidtil har fulgt?

13:04
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Ordføreren.

13:04
Anne Baastrup (SF)

Jeg ved ikke, om det er gået op for hr. Karsten Lauritzen, men vi har fået en ny regering, og den regering handler med fuld tillid fra SF's folketingsgruppe. Vi har total tillid til, at den indstilling, som PET giver justitsministeren, og som justitsministeren sender videre til Indfødsretsudvalget, er i overensstemmelse med de principper, som ligger til grund.

Dertil kommer, at den tidligere regering, som jeg ikke havde meget tillid til, jo også havde den der mærkelige konstruktion, at justitsministeren fik orienteringen og derefter indstillede til integrationsministeren, som så indstillede videre. Vi slipper også for et led, og det giver en højere grad af retssikkerhed.

13:05
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Hr. Karsten Lauritzen.

13:05
Karsten Lauritzen (V)

Fru Anne Baastrup siger, at der er kommet en ny regering, og det kan man jo ikke benægte – der er kommet en ny regering – men SF har dog også fået en anden politik på området end den, de havde, da SF var i opposition, og det er vel fair nok at ville spørge lidt nærmere ind til det. Jeg kan så forstå, at grunden til, at man har ændret den, er, at man nu har afbureaukratiseret processen. Jeg må sige, at jeg synes, at det lyder lidt tyndt. Det er jo lidt mærkeligt, at man har foretaget denne kovending.

Så vil jeg gerne høre: Hvorfor ønsker man så ikke at gøre det hundrede procent og følge PET's advarsler i alle sager, også når det handler om statsløse? Hvorfor ønsker man ikke at undersøge sager, hvor PET vurderer at statsløse kan være til fare for rigets sikkerhed? Hvorfor ønsker man ikke at undersøge, om der er muligheder for, at man inden for konventionerne kan vente lidt med at give statsborgerskab eller eventuelt arbejde for at få lavet konventionerne om for at kunne respektere PET's advarsler, som jeg kan forstå at SF nu lige pludselig tillægger meget stor vægt, dog ikke når det handler om statsløse?

13:06
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Ordføreren.

13:06
Anne Baastrup (SF)

Til forskel fra den tidligere regering – det er også et af de elementer, som gør, at jeg er meget glad for, at vi har fået ny regering – agter denne regering at overholde de konventioner, vi har tiltrådt.

13:07
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Så er det fru Marie Krarup.

13:07
Marie Krarup (DF)

Jeg vil gerne høre, hvordan ordføreren forholder sig til det faktum, at der på lovforslaget er en person, som PET mener er til fare for Danmarks sikkerhed. Hvordan kan ordføreren forsvare at stemme for et lovforslag, hvor en person, der altså måske går ud og begår noget, som undergraver eller ødelægger danske borgeres sikkerhed og ikke bagefter vil kunne sendes ud af landet, er på. Det er jo det, der sker, når man får statsborgerskab, så kan man ikke udsendes. Hvordan kan ordføreren anbefale noget, som altså undergraver danske borgeres sikkerhed?

13:07
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Ordføreren.

13:07
Anne Baastrup (SF)

Jeg vil lige minde spørgeren om, at Folketingets formand gjorde mig opmærksom på, at behandlingen af det her lovforslag ikke skulle bruges til at krænke privatlivets fred. Når det er sagt, så lægger spørgeren op til at sige, at PET ikke er i stand til at tage vare på rigets sikkerhed. Det forhold, at man får statsborgerskab, giver jo ikke en flere muligheder for at lave terrorisme.

Jeg gør også spørgeren opmærksom på, at hvis man begår alvorlig kriminalitet, så kommer man i fængsel, og hvis det er kriminalitet, hvor man læner sig op ad straffelovens kapitel 12 og 13, så kommer man ikke ret hurtigt ud af fængslet igen.

13:08
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Fru Marie Krarup.

13:08
Marie Krarup (DF)

Det er korrekt, og vi skal selvfølgelig også tage hensyn til, at vi ikke må give fortrolige oplysninger her i salen. Det gør vi selvfølgelig heller ikke. Men er det ikke korrekt, at man her i landet normalt har tillid til PET's afgørelser, og hvis der er personer, som PET ikke har tillid til, er det så ikke vanskeligt for ordføreren at sige, at det har ordføreren selv? Det kunne jo være, at den mistillid, der blev udtrykt, var berettiget, og at der skete noget, som bragte andre borgere i en uheldig situation. Kan ordføreren virkelig tage ansvar for det?

13:09
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Ordføreren.

13:09
Anne Baastrup (SF)

Jeg er ikke opmærksom på, at man får større muligheder for at begå alvorlig kriminalitet, fordi man får dansk statsborgerskab. Til forskel fra spørgeren agter SF at overholde de konventioner, som Danmark har tiltrådt, og vi mener ikke, at det danske samfund udsættes for yderligere fare på baggrund af dette. Den mulighed, som er lagt ind i lovgivningen omkring PET's indberetningspligt, er lavet ud fra bestemte overvejelser. Det respekterer vi, og vi respekterer justitsministerens indstillingsret til Indfødsretsudvalget.

13:10
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

13:10
Ordfører
Pernille Skipper (EL)

Tak. Jeg er her i stedet for fru Johanne Schmidt-Nielsen, som er ordfører på området, men som desværre ikke kunne være her i dag. Men jeg har lovet at sige et par ord i denne anledning, specielt fordi det jo er en stor dag for de mange mennesker, som nu får statsborgerskab efter mange anstrengelser i forsøget på at nå dertil. I Enhedslisten arbejder vi for, at flere skal få adgang til et statsborgerskab. Vi mener, at de eksisterende regler er for stramme, og at de udelukker mennesker fra at få de rettigheder, der følger med et statsborgerskab, og som burde følge med det liv, arbejde, skolegang og engagement, som de har her i Danmark. Derfor er vi også rigtig glade for det, og vi vil gerne benytte anledningen til at kvittere for, at der står i regeringsgrundlaget, at vi skal se på indfødsretsprøven, og vi vil fortsat arbejde for lempeligere regler på området.

For så vidt angår diskussionen her i dag om statsløse i FN-konventionen, vil vi sige fra Enhedslistens side, at vi finder, det er en grundlæggende ret, man har som menneske, at have et statsborgerskab, høre til et land, have en nationalitet. Derfor er det så vigtigt, at Danmark har tiltrådt konventionen om statsløse, og at vi fortsat overholder reglerne. Statsløse personer står i et vakuum, og det er vigtigt, at vi i Danmark fortsat sørger for, at de bevarer nogle rettigheder og også får ret til et statsborgerskab.

Samtidig vil jeg også sige, at vi i Enhedslisten arbejder for, at uanset om man er statsløs eller ej, så skal man have adgang til en domstolsprøvelse, til at klage, hvis det er sådan, at PET vurderer, at man ikke kan blive sikkerhedsgodkendt, og at man derfor ikke, som reglerne er i dag, kommer på sådan et lovforslag som det, vi behandler her i dag. Det er grundlæggende i et retssamfund, at når man står og har opfyldt alle regler, alle tydelige regler, som man er blevet bedt om at opfylde, så har man adgang til at se, hvad der ligger til grund for, at man så angiveligt ikke opfylder kravene alligevel, og man har adgang til at klage over den afgørelse, der betyder, at man så ikke kan få den ret, som man ellers er blevet stillet i udsigt. Det er afgørende for Enhedslisten, og det vil vi fortsat arbejde for.

13:13
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken, og det er fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

13:13
Ordfører
Merete Riisager (LA)

Jeg og Liberal Alliance vil først og fremmest ønske de 1.718 mennesker, der, når dette lovforslag tredjebehandles, opnår dansk statsborgerskab, tillykke med det nye tilhørsforhold her til landet. Det er en glædelig begivenhed, også selv om vi i Liberal Alliance helst ikke så, at dansk statsborgerskab fortsat udelukker et andet statsborgerskab. Vi glæder os derfor over, at vi formentlig i denne valgperiode vil få mulighed for dobbelt statsborgerskab. Det bør være en naturlig ting i et globaliseret samfund, at danskere kan beholde deres danske statsborgerskab, når de flytter til et andet land og stifter familie.

1.718 mennesker bydes velkommen, og de menneskers ret til at deltage aktivt i demokratiet bør ikke overskygges af den ellers udmærkede og legitime debat, vi fører her i Folketinget om enkelte personer, hvis færden har fået PET's bevågenhed. Jeg vil derudover gerne understrege, at vi i Liberal Alliance finder det kritisabelt, at regeringen vil fortsætte med at lade PET afskære udlændinge fra dansk statsborgerskab uden klageadgang. Her løber regeringen fra et løfte om bedre retssikkerhed for ansøgerne. Det er jo ærgerligt at konstatere, at det ikke kun er på det økonomiske område, de løber fra deres politik, men også på det værdipolitiske område. Det er meget uheldigt, hvis man mener noget det ene øjeblik og noget andet, det øjeblik man kommer til regeringsmagten. Regeringen burde i stedet være med til at sikre en form for klageinstans, som kan tage stilling til PET's vurderinger.

Vi er ikke naive i Liberal Alliance, og vi lytter gerne til PET's vurderinger af nye statsborgere, men vi mener som sagt, at retssikkerhed handler om principielle rettigheder, vi som retssamfund bør sikre, og som vi ikke bør anstrenge os for at gradbøje. Vi deltager gerne i principielle debatter om konventioner, der med 50 år på bagen med rette kan tages op til debat, men har vi tilsluttet os en konvention, bør vi også overholde denne. Vi, der står her i en lovgivende forsamling, bør kunne blive enige om, at lov er lov, og lov skal holdes.

Endelig vil jeg benytte denne lejlighed til at udtrykke mit håb om, at de, der med denne lov vil få dansk statsborgerskab, tager imod Folketingets indbydelse til statsborgerskabsdagen næste år. Det er en glædelig og hyggelig begivenhed, når vi kan tage imod de nye danskere og deres familier og vise Folketinget og vores partier frem. Liberal Alliance støtter naturligvis lovforslaget om indfødsret.

13:16
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, og ordføreren må gerne forlade talerstolen. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke for De Konservative.

13:16
Ordfører
Tom Behnke (KF)

Tak for det, og tillykke til de ansøgere, der er kommet på lovforslaget her, og til de børn, der følger med. Mange har nævnt, at der er tale om 1.718 mennesker, men der er altså også 636 børn, og de er vel egentlig også en slags mennesker, hvis vi skal komme nærmere ind på det. Så det, der gør sig gældende med lovforslaget her, er jo i virkeligheden, at det faktisk er 2.354 personer, der får dansk statsborgerskab. Det synes vi er godt.

Vi synes, det er godt, fordi det er et udtryk for, at de mennesker har et meget stærkt ønske om at blive danske statsborgere. De har bestået flere prøver, og de lever op til en lang række krav, som vi har stillet til de mennesker, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab. Det er nogle krav, og det er nogle prøver, som vi fra konservativ side står fuldt bag, for vi synes, at der skal være en vurdering af ansøgerne, altså om de nu også er godt integreret i det danske samfund og virkelig ønsker at være danske. Det viser man så ved at bestå de prøver, der er, og ved at leve op til de krav, som vi stiller. Så dem, der er kommet på lovforslaget, er altså nogle, som har et meget stærkt ønske om at blive danske statsborgere. Derfor er vi også glade, når vi med vedtagelsen af lovforslaget kan byde dem velkommen her som danske statsborgere.

Også fra konservativ side ser vi frem til, at der bliver statsborgerskabsdag til april næste år, hvor forhåbentlig mange af dem vil møde op og se, hvad det er for et folkestyre, vi har i Danmark. De kan få lov til at komme ind og hilse på os, og vi får lov til at hilse på dem. Det plejer at være en rigtig festlig dag, så det ser vi frem til.

Jeg kan bebude allerede nu, at vi har planer om at stemme for lovforslaget.

13:18
Den fg. formand
Bent Bøgsted (DF)