L 80 - 2011-12 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 11. april 2012

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven,pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven ogskattekontrolloven(Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør af skattepligt,harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed foruden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.)[af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)]1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovfor-slaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 1. februar 2011 og var til1. behandling den 28. februar 2012. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. juli 2011dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2010-11, 1. sam-ling alm. del – bilag 266. En del af lovforslaget blev sendt ihøring samtidig med lovforslagets fremsættelse, og skatte-ministeren sendte den 1. februar 2012 en orientering heromtil udvalget. Den 1. og 23. februar 2012 sendte skattemini-steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-get.SpørgsmålUdvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgetsspørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt sombilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-stiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændrings-forslag.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, atDansk Folkeparti samlet set kan anbefale det fremsatte lov-forslag med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.Dog vil Dansk Folkeparti påpege, at Dansk Folkeparti i for-bindelse med 1. -behandlingen af lovforslaget satte spørgs-målstegn ved formålet og fornuften i, at loftet for fradrags-berettigede indbetalinger til ratepension og ophørende al-derspension af den nye regering blev sænket fra 100.000 kr.til 50.000 kr., og i den forbindelse fremsatte Dansk Folke-parti et ønske om at hæve – eller ligefrem fjerne – denneskattegrænse. Dansk Folkeparti stillede i forlængelse herafogså L 80 – spørgsmål 1, som sammen med skatteministe-rens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningenEtmindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandlingen. Mindretallet vil stemme forde stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 31)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 2indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Ved lige store løbende ydelser forstås, at bereg-ningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen forven-tes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbe-talingsperiode. Ved beregningen af ydelserne kan der dogmaksimalt benyttes en rente svarende til den til Finanstilsy-net senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer ogpantebreve plus 1 procentpoint, og herfra fradraget produk-tet af den nævnte rente, inklusive procenttillægget, og skat-tesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. dog3. pkt. Falder den maksimale rente i udbetalingsperiodenunder den beregnede rente, beregnes nye ydelser senest medvirkning for ydelser, der udbetales 3 måneder efter medde-lelsen af den nye nyplaceringsrente. For ordninger med rettil rentebonus kan grundlagsrenten anvendes i stedet for denmaksimale rente som nævnt i 2. pkt., hvis grundlagsrentenoverstiger den maksimale rente. For ordninger, der er til-knyttet investeringsfonde, jf. lov om finansiel virksomhed,bilag 8, III, kan ydelserne vælges beregnet efter principper-ne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2. Sættes udbe-talingen af en livsvarig alderspension delvis i bero, opgøresen ny ydelse senest ved førstkommende kalenderårs begyn-delse. Sættes udbetalingen af en livsvarig alderspension helti bero, opgøres en ny ydelse ved genoptagelsen af udbetalin-gerne. Genoptages ydelserne i samme kalenderår, hvor ydel-serne er blevet sat i bero, kan opgørelsen af nye ydelser dogske ved det følgende kalenderårs begyndelse.««2)I det undernr. 8foreslåede§ 30, stk. 1, 12. pkt.,ind-sættes efter »livsvarig alderspension«: »helt eller delvis«.[Udvidelse af mulighed for at sætte udbetalingen af livsvarigalderspension i bero]Til § 43)I det undernr. 3foreslåede§ 8 F, stk. 1, nr. 8,indsæt-tes efter »omfattet af«: »nævnte lovs«.[Redaktionel ændring]4)I den undernr. 6foreslåede ændring af§ 11 C, stk. 1,2. pkt.,indsættes efter »godkendt efter«: »pensionsbeskat-ningslovens«.[Redaktionel ændring]Til § 65)Stk. 3affattes således:

»Stk. 3.§ 3, nr. 1 og 01, har virkning for pensionsordnin-ger med løbende udbetalinger, der påbegyndes udbetalt den28. marts 2012 eller senere. For pensionsordninger, der erpåbegyndt udbetalt senest den 27. marts 2012, kan en an-vendt beregningsrente, der overstiger 4,235 pct., fastholdes.Ændres den anvendte beregningsrente senere, finder § 3, nr.1 og 01, anvendelse.«[Ændring af virkningstidspunktet for kravet om lige storeydelser]BemærkningerTil nr. 1, 2 og 5Skatteministeriet har været i dialog med Forsikring &Pension om behovet for justeringer af lovforslaget. I dialo-gen har Forsikring & Pension indkredset de tre problemom-råder, hvor det efter branchens opfattelse er nødvendigt attilpasse lovforslaget.For det første støtter Forsikring & Pension, at der helt ge-nerelt skal anvendes realistiske forudsætninger ved bereg-ning af ydelserne på pensionsordninger med løbende udbe-talinger, men har efterlyst en konkretisering af, hvad der for-stås med »lige store ydelser«, jf. forslaget om at pensions-ordninger med løbende udbetalinger skal udbetales i ligestore ydelser.På baggrund af dialogen med Forsikring & Pension fore-slås det at ændre lovforslaget, således at det af pensionsbe-skatningslovens § 2, stk. 2, vil fremgå, at kravet om lige sto-re ydelser er opfyldt, hvis beregningsgrundlaget ved påbe-gyndelsen af udbetalingen må forventes at medføre lige sto-re ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode, jf. æn-dringsforslag nr. 1. Det foreslås dog samtidig at fastsætte enmålbar maksimal fremtidig afkastforudsætning i form af enberegningsrente, der tager udgangspunkt i nyplaceringsren-ten for obligationer og pantebreve, der fremgår af de såkald-te samfundsforudsætninger, jf. nærmere herom nedenfor.Til brug for pensionsfremskrivninger udarbejder Finans-rådet og Forsikring & Pension således årligt en række fællesforudsætninger (samfundsforudsætninger) med hensyn tilforrentningen af pensionskundernes indbetalte midler, her-under afkast af relevante aktivkategorier, inflationsniveauog skattesatser etc. Finansrådet og Forsikring & Pensionmeddeler samfundsforudsætningerne til Finanstilsynet.I dialogen med Skatteministeriet har Forsikring & Pen-sion anført, at en anvendt beregningsrente ikke må kunnemedføre systematisk fremrykning eller udskydelse af delivsvarige ydelser. Dette ideal kan Skatteministeriet tilsluttesig. Derimod kan det ikke udelukkes, at ydelserne vil svinge– såvel opad som nedad – når selskaberne løbende vurderer,om den anvendte beregningsrente fortsat er realistisk, ogeventuelt justerer ydelserne på denne baggrund.Forsikring & Pension har på denne baggrund ønsket enjustering af lovforslaget, sådan at det af pensionsbeskat-ningsloven vil fremgå, at kravet om lige store ydelser er op-fyldt, hvis beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af ud-betalingen må forventes at medføre lige store ydelser overhele ordningens udbetalingsperiode.

I sin rene form ses denne model imidlertid at lide underde samme problemer, som det fremsatte lovforslag i flerehøringssvar er blevet kritiseret for. Lovforslagets ideal ernetop, at der skal være tale om lige store ydelser over heleordningens udbetalingsperiode med de naturlige udsving,der først og fremmest følger af det realiserede afkast i perio-den. Centralt for både det fremsatte lovforslag og Forsikring& Pensions model er, hvad der kan forventes af afkast i pe-rioden. Men en sådan forventning kan spænde fra det pessi-mistiske eller forsigtige over det realistiske til det optimisti-ske eller decideret overoptimistiske eller urealistiske.Det er på denne baggrund, ændringsforslaget skal ses,hvorefter det af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, vilfremgå, at kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis be-regningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen måforventes at medføre lige store ydelser over hele ordningensudbetalingsperiode, jf. Forsikring & Pensions forslag, dogunder anvendelse af en fastsat maksimal beregningsrente, jf.ændringsforslag nr. 1.Ved beregningen af ydelserne kan der således benyttes enrente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet se-nest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pante-breve plus 1 procentpoint fradraget PAL-skattesatsen ifølgepensionsafkastbeskatningslovens § 2. Den senest udmeldtenyplaceringsrente for obligationer og pantebreve udgør 4pct., hvorfor den maksimale beregningsrente udgør 5 pct.minus PAL-skattesatsen, dvs. 4,235 pct.Dels tager tillægget på 1 procentpoint højde for, at ak-tivsammensætningen også i udbetalingsperioden kan beståaf andet end obligationer m.v., dels sikrer det et vist spille-rum for det enkelte pensionsinstitut til at anvende en tilpashøj beregningsrente, der vil kunne fastholdes i længst muligtid i udbetalingsperioden. Reglen om en maksimal rente vilsåledes kun stille krav om ændrede ydelser, hvis den maksi-male rente ifølge pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, iudbetalingsperioden falder under den af pensionsudbyderentidligere anvendte afkastforudsætning. Sker det, skal der ef-ter forslaget beregnes nye ydelser senest med virkning forydelser, der udbetales 3 måneder efter meddelelsen af dennye nyplaceringsrente.Hvis maksimumrenten – som den p.t. vil være efter detfremsatte lovforslag – udgør 4,235 pct., vil instituttet medfordel kunne anvende en beregningsrente på eksempelvis3,5 pct., sådan at et rentefald på eksempelvis 0,5 procentpo-int (men i øvrigt op til 0,735 procentpoint) ikke vil kræve enomberegning af ydelserne.Det foreslås dog samtidig, at grundlagsrenten for ordnin-ger med ret til rentebonus, dvs. gennemsnitsrenteproduktermed garanterede ydelser, vil kunne anvendes i stedet for denmaksimale rente, hvis grundlagsrenten overstiger sidstnævn-te. Den garanterede ydelse vil altid kunne udbetales, uden atdet vil være i konflikt med den foreslåede regel. Realiseretmerafkast/bonus i forhold til det garanterede niveau kan og-så altid udbetales, selv om dette får ydelserne inklusive bo-nus til at variere i størrelse. Tilsvarende gælder for en 0-ga-ranti-rente.På samme måde som for gennemsnitsrenteprodukteruden garanterede ydelser, jf. nedenfor, vil det desuden være

muligt at anvende et beregningsgrundlag, der må forventesat medføre lige store ydelser over hele ordningens udbeta-lingsperiode, til at fastsætte ydelserne, selv om dette bereg-ningsgrundlag overstiger beregningsgrundlaget for den ga-ranterede ydelse. Det bemærkes i øvrigt, at en evt. generelnedsættelse til under det garanterede niveau – eksempelvissom følge af indgriben fra Finanstilsynet – ikke vil være istrid med pensionsbeskatningslovens § 2.For så vidt angår gennemsnitsrenteprodukter uden garan-terede ydelser, vil instituttet kunne bruge den maksimalerente eller en lavere rente til at beregne ydelserne, jf. æn-dringsforslaget. Realiseret merafkast vil kunne udbetales år-ligt, ligesom et eventuelt dårligere afkast kan reducere ydel-sen. Afkastet kan altså få ydelserne til at variere, men det vilvære i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens §2. Og så længe den til enhver tid gældende maksimale renteoverstiger den anvendte beregningsrente, vil den foreslåederegel ikke kræve en nyberegning af ydelserne.For så vidt angår markedsrenteprodukter, vil det ud overde ovennævnte forsikringsprincipper være muligt at anvendereglerne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, såledesat ydelserne kan beregnes ud fra et serieprincip, jf. § 11 A,stk. 2, nr. 1, eller et annuitetsprincip, jf. § 11 A, stk. 2, nr. 2.Nye ydelser beregnes i dette tilfælde ved hvert kalenderårsbegyndelse. Ved anvendelsen af annuitetsprincippet træderden senest beregnede maksimale rente i stedet for amortisa-tionsrenten efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3.Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteministerietovervejer en tilsvarende justering af udbetalingsreglerne forrateopsparinger, så den foreslåede maksimale beregnings-rente afløser amortisationsrenten ved beregningen af rateud-betalinger efter annuitetsprincippet.For det andet har Forsikring & Pension og Skatteministe-riet drøftet mulighederne for branchen for at tilbyde forskel-lige former for delpension med henblik på at give mulighedfor en mere fleksibel fastholdelse på arbejdsmarkedet.Efter det fremsatte lovforslag er det alene muligt at sætteudbetalingen af en livsvarig alderspension helt i bero, mensen nedsættelse af ydelsen ikke er mulig. Det vil dog væremuligt at opdele en livsvarig alderspension under udbetalingog sætte den ene del helt i bero, hvorved der opnås sammeeffekt som en nedsættelse af ydelsen. Forsikring & Pensionhar imidlertid påpeget, at det vil medføre unødige omkost-ninger til systemtilpasning og unødig og fordyrende admini-stration ikke at kunne tilbyde en nedsættelse inden for en ogsamme ordning. Det vil ellers gavne muligheden for fleksi-bel tilbagetrækning og fastholdelse af ældre på arbejdsmar-kedet så længe som muligt.På denne baggrund foreslås det, jf. ændringsforslag nr. 2,at udvide muligheden for berostillelse af ydelserne til ogsåat omfatte delvis berostillelse, dvs. en midlertidig nedsættel-se af ydelserne på en livsvarig alderspension.Det foreslås samtidig, at hvis udbetalingen af en livsvarigalderspension sættes delvis i bero, opgøres en ny ydelse se-nest ved førstkommende kalenderårs begyndelse, jf. æn-dringsforslag nr. 1. Det sikrer den fornødne fleksibilitet veddelvis berostillelse, idet der ellers ville skulle beregnes en nyydelse efter hver eneste delvise berostillelse, f.eks. i en situ-

ation, hvor en given månedsydelse aftales nedsat med etspecifikt beløb. Den delvise berostillelse af en månedsydelsefår derfor ingen betydning for de følgende månedsydelser,som kan fastholdes, medmindre også disse ydelser specifiktaftales nedsat. Pensionsinstituttet kan dog også vælge atgenberegne ydelserne umiddelbart efter den delvise berostil-lelse. Samlet set optimerer det fleksibiliteten for det enkelteinstitut og den enkelte kunde.Sættes udbetalingen af en livsvarig alderspension helt ibero, opgøres en ny ydelse ved genoptagelsen af udbeta-lingerne. Genoptages ydelserne i samme kalenderår, hvorydelserne berostilles, kan opgørelsen af nye ydelser dog skeved det følgende kalenderårs begyndelse. Der beregnes såle-des ikke ny ydelse ved kalenderårets begyndelse, hvis udbe-talingen på dette tidspunkt fortsat er berostillet. Det følgerogså af ændringsforslag nr. 1.For det tredje har Forsikring & Pension under drøftelser-ne med Skatteministeriet opfordret ministeriet til at genover-veje ikrafttrædelsen af de nye regler om lige store ydelser.Efter lovforslaget har kravet om lige store ydelser virk-ning for pensionskunder, der påbegynder udbetaling fra lov-forslagets fremsættelse, dvs. den 1. februar 2012. Formåletmed det foreslåede virkningstidspunkt er at sikre, at kravetom lige store løbende ydelser bliver effektivt. Målsætningenmed kravet – at undgå at pensionsordninger med løbendeudbetalinger udbetales over en kort periode – ville være for-spildt, i det omfang at bestående pensionsordninger med lø-bende udbetalinger, hvor den forsikredes pensionsalder eropnået, men udbetalingen endnu ikke påbegyndt, påbegyn-des udbetalt med en kort udbetalingsprofil inden lovforsla-gets vedtagelse.Forsikring & Pension har imidlertid påpeget, at der typisker en vis ekspeditionsperiode knyttet til påbegyndelsen afudbetalingen af en pensionsordning, sådan at pensionskun-der, der har påbegyndt udbetaling f.eks. den 1. februar ellerden 15. marts 2012 før fremsættelsen af forslaget, kan haveaftalt et ydelsesforløb, der ikke overholder det foreslåedekrav om lige store ydelser. Der er derfor risiko for, at de på-gældende pensionskunder har lagt deres økonomi an på en

forhøjet ydelse i begyndelsen af udbetalingsperioden, og atde derfor kan blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af ændrin-gen.Det foreslås på denne baggrund, at virkningstidspunktetudskydes til den 28. marts 2012 svarende til ændringsforsla-gets offentliggørelse, således at forslaget først får virkningfor pensionskunder, der påbegynder udbetaling fra og medden 28. marts 2012, jf. ændringsforslag nr. 5. For pensions-ordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 27. marts2012, kan en anvendt beregningsrente, der overstiger 4,235pct., dvs. maksimumrenten beregnet på baggrund af den se-nest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pante-breve, fastholdes. Ændres den anvendte beregningsrente se-nere, finder de foreslåede regler om lige store ydelser, jf.lovforslagets § 3, nr. 1, og en maksimal beregningsrente, jf.ændringsforslag nr. 01, anvendelse også på ordninger, der erpåbegyndt udbetalt senest den 27. marts 2012.Til nr. 3Ændringen er redaktionel.I lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummernr. 8 i skattekontrollovens § 8 F, stk. 1. I det foreslåede nyenummer henvises til § 53 A, stk. 1 og 3. Henvisningen skalimidlertid ikke være til bestemmelser i skattekontrolloven,men til pensionsbeskatningsloven.Med ændringsforslaget foreslås den manglende henvis-ning til pensionsbeskatningsloven indsat.Til nr. 4Ændringen er redaktionel.I lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås en ændring af skatte-kontrollovens § 11 C, stk. 1, 2. pkt. I den foreslåede ændringaf den pågældende bestemmelse er der henvist til §§ 15 Celler 15 D. Henvisningen skal imidlertid ikke være til be-stemmelser i skattekontrolloven, men til pensionsbeskat-ningsloven.Med ændringsforslaget foreslås den manglende henvis-ning til pensionsbeskatningsloven indsat.

Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V)fmd.Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF)Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA)nfmd.Brian Mikkelsen (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 80Bilagsnr.12345678TitelHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenOrientering om delhøring af lovforslaget, fra SkatteministerietHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra skatteministeren2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 80Spm.nr.12TitelSpm. om at genoverveje, om det er hensigtsmæssigt at have50.000kronersreglen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at uddybe de konsekvenser, det vurderes at få for hele pensi-onsmarkedet, at der stilles krav om, at livsvarige ordninger skal udbe-tales i lige store årlige ydelser, til skatteministeren, og ministerenssvar herpå

Bilag 21 af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 1 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.Spørgsmål 1:Når ministeren har erfaret, at 50.000 kr.’s reglen for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension ogophørende alderspension har utilsigtede virkninger, hvorfor foreslår ministeren så ikke denne regel ophæ-vet i stedet for at foreslå nye regler, som skal modvirke det tidligere indførte 50.000 kr.’s loft? Vil mini-steren genoverveje, om det er hensigtsmæssigt at have 50.000 kr.’s reglen?Svar:Der er ikke behov for at genoverveje loftet på 50.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger til ratepen-sion og ophørende alderspension.Den tidligere VK-regering indførte i forbindelse med Forårspakke 2.0 et loft på 100.000 kr. for fradrags-berettigede indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension med virkning fra indkomståret 2010.Loftet blev indført bl.a. ud fra en målsætning om at favorisere livsvarig alderspension på bekostning afmere kortsigtet opsparing i form af ratepensioner, der kan udbetales over kun 10 år. Det blev anbefalet afbl.a. Skattekommissionens »Lavere skat på arbejde«, februar 2009, idet der er mere indkomstaftrapning affolkepension og andre offentlige ydelser forbundet med en livsvarig pensionsydelse end med en ratepen-sion, der kan udbetales over kun 10 år.I forbindelse med aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten blev loftet nedsatfra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nedsættelsen af loftet udgør en yderligere relativ favorisering af livsvarigalderspension, og nedsættelsen vil i det omfang indbetalingerne i intervallet 50.000 kr. – 100.000 kr. skertil en livsvarig alderspension yderligere bidrage til indkomstaftrapningen af folkepension og andre offent-lige ydelser.Jeg kan dermed konstatere, at det er et ønske fra et stort flertal af Folketingets partier, at der skal gælde etloft for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension. Forskellen mellemregeringen og oppositionspartierne i den tidligere VK-regering samt Dansk Folkeparti består for mig at sekun i, hvor højt loftet skal sættes.Pensionsbeskatningsloven stiller for så vidt angår livsvarig alderspension bl.a. krav om, at ordningen skalgå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Deri-mod stilles der med den gældende affattelse af pensionsbeskatningsloven ikke krav om, at de løbende ud-betalinger skal være lige store.Det er konstateret, at flere pensionsudbydere giver deres kunder mulighed for at vælge en forhøjet ydelsei begyndelsen af udbetalingsforløbet for en livsvarig alderspension og tilsvarende for en ophørende al-derspension. Den forhøjede ydelse udregnes med udgangspunkt i en afkastforudsætning under udbeta-lingsforløbet, der overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes af faktisk afkast i udbetalingsperio-den. Derved vil udbetalingerne i de første år af udbetalingsforløbet overstige udbetalingerne i resten afforløbet. Hvis afkastforudsætningen sættes ekstremt højt, vil metoden i grænsetilfælde kunne føre til, atstørstedelen af alderspensionens værdi kan udbetales over ganske få år, mens den resterende lille del for-deles over resten af perioden.

Dermed kan loftet for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension om-gås, ligesom kravet om, at en alderspension skal udbetales over mindst 10 år kan omgås.Det er ikke regeringens nedsættelse af loftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr., der har skabt forudsætningernefor omgåelsesmulighederne, idet det tidligere loft på 100.000 kr. kunne omgås på principielt samme må-de. Det er derfor ikke nogen løsning at forhøje loftet igen fra 50.000 kr. til 100.000 kr.Hvis en fornuftig og velbegrundet skatteregel kan omgås, som tilfældet er for loftet på 50.000 kr. for fra-dragsberettigede indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, er det efter min opfattelse -modsat spørgeren - ikke nogen løsning at ophæve reglen. Løsningen må da i stedet være at indføre enværnsregel, der kan modvirke omgåelsen af den indførte skatteregel, så denne kan blive effektiv som til-sigtet. De omgåelsesmuligheder af loftet, som affattelsen af den gældende pensionsbeskatningslov rum-mer mulighed for, skal således ikke imødegås ved enten at ophæve eller forhøje loftet.En ophævelse af loftet ville dels indebære mulighed for, at man igen kan foretage store fradragsberettige-de indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, dels mindre indkomstaftrapning af socialeydelser. En forhøjelse af loftet til 100.000 kr. ville have samme konsekvenser omend i noget mindre gradend ved en ophævelse af loftet. Det ville ikke være acceptabelt.