Skatteudvalget 2011-12
L 80 Bilag 11
Offentligt
1104671_0001.png
1104671_0002.png
1104671_0003.png
1104671_0004.png
J.nr. 2011-321-0019Dato: 16. april 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkast-

beskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoteredeaktier og ved personers ophør af skattepligt, harmonisering af fristen forafregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør afskattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarigalderspension m.m.).
Hermed sendes kommentar til henvendelsen fra Forsikring & Pension af13. april 2012 (L 80 – bilag 10)
Thor Möger Pedersen/ Carsten Vesterø
Forsikring & Pension (F&P) anfører, at F&P har fuld forståelse for, at der ikke skal væresmuthuller i forhold til loftet for indbetalinger til ratepension. F&P støtter således, at derkommer en værnsregel, men finder, at den foreslåede regel har meget uheldige konsekven-ser for pensionister, der ikke er i nærheden af at spekulere i at omgå ratepensionsloftet.Den spekulation i omgåelse af ratepensionsloftet, som værnsreglen er tænkt rettet mod, for-udsætter ifølge F&P tilpasning til individuelle ønsker og situationer, men værnsreglenrammer imidlertid helt almindelige standardordninger en bloc. Forslaget standser ikke blotden individuelle spekulationsmulighed for tilvalg af en højere beregningsrente. Det griberifølge F&P ind i helt standardiserede og generelle beregningsforudsætninger for alle pensi-onister med et beregningsgrundlag på over 4,235 pct. Forslaget skader efter F&Ps opfattel-se således de mange helt almindelige, kommende pensionister, som har taget imod tilbudfra deres pensionsselskab om at afstå en garanteret rente mod en omtegningsbonus. Vedomtegningen blev de stillet en højere pension i udsigt. Nu betyder værnsreglen, at deresydelser skal sættes ned uden realøkonomisk begrundelse.Ifølge F&P bliver livrenten som produkt mindre attraktiv, fordi livrenter med det nye skat-teregime vil være udsat for betydeligt svingende ydelser efter hyppige genberegninger. La-vere ydelser i starten af udbetalingsperioden vil alt andet lige medføre stigende ydelser, så-ledes at pensionisterne får større pensionsydelser udbetalt, jo ældre de bliver. Dette stridermod de allerfleste pensionisters behov og ønske og også mod det typiske forbrugsmønster.F&P anfører, at de generelle beregningsrenter i selskaberne fastsættes i forhold til, hvadselskaberne selv vurderer, at pensionen vil forrentes med i udbetalingsperioden. Bereg-ningsrenten skal sikre løbende livsvarige ydelser, og pensionsselskabernes mål er typisk atsikre lige store og forudsigelige ydelser (evt. inflationsregulerede). At nedsætte pensions-ydelserne – især når udbetalingen først er påbegyndt – regnes af F&P for meget dårlig ser-vice.Ifølge F&P blander skattelovgivningen sig med forslaget i, hvad der er en realistisk afkast-forventning på en pensionsordning. Denne vurdering henhører ifølge F&P under Finanstil-synet. F&P anbefaler, at den foreslåede værnsregel erstattes af en bestemmelse, der hindrerat man på individuel basis kan få beregnet sin ydelse på et urealistisk rentegrundlag ellerfor den sags skyld på baggrund af andre urealistiske forudsætninger i beregningen.F&P har således udfærdiget et ændringsforslag, der kan erstatte forslaget af 28. marts 2012.Så længe de forudsætninger, der lægges til grund for beregning af ydelser, er generelle forhele ordningen og ikke afviger markant fra de normer, der hersker i branchen, bør de accep-teres skattemæssigt. Det vigtigste er at sikre, at en værnsregel ikke rammer helt almindeligepensionister, der har handlet i god tro og uden omgåelse af ratepensionsloftet for øje.
Side 2
Hertil bemærkes,at jeg med tilfredshed noterer mig F&Ps tilslutning til, at der indføres enværnsregel, der sikrer mod omgåelse af ratepensionsloftet. Jeg vil samtidig gøre opmærk-som på, at reglen også værner mod, at pensionsordninger med løbende udbetalinger udbeta-les over mindre end 10 år, jf. også bemærkningerne til lovforslaget.For så vidt angår F&Ps bemærkning om, at værnsreglen rammer for bredt, og at spekulati-on forudsætter tilpasning til individuelle ønsker og situationer, vil jeg gerne gøre opmærk-som på, at baggrunden for lovforslaget om lige store ydelser er en praksis i en række pensi-onsinstitutter, hvor der i forbindelse med pensionsudbetalingens påbegyndelse er valgfrihedmellem forskellige, nærmere definerede standardudbetalingsforløb, herunder forløb medmeget høje afkastforudsætninger. Der er altså ikke tale om, at spekulationen skræddersys tildet enkelte medlem, men at det enkelte medlem kan vælge mellem forskellige standardfor-løb, hvoraf nogle altså kan karakteriseres som spekulation i omgåelse af ratepensionsloftetog efter omstændighederne reglen om, at pensionsordninger med løbende udbetalinger ud-betales over mindst 10 år.I den forbindelse finder jeg det i øvrigt bemærkelsesværdigt, når F&P senere anfører, at ennedsættelse af pensionsydelserne – især når udbetalingen først er påbegyndt – regnes formeget dårlig service. Sandsynligheden - og endda den til vished grænsende sandsynlighed –for en nedsættelse af pensionsydelserne efter et vist tidsrum understreges af de pågældendeinstitutter netop som en forudsætning for den forhøjede startydelse. En sådan nedsættelsesom resultat af en forhøjet startydelse forhindres med lovforslaget.Til gengæld vil jeg gerne understrege, at forslaget ikke i sig selv berører de kommendepensionister, som har taget imod tilbud fra deres pensionsselskab om at afstå en garanteretrente mod en omtegningsbonus. Omtegningsbonussen kan udbetales efter Finanstilsynetsregler for udbetaling af bonus, og der stilles ikke krav om, at omtegningsbonussen skal an-vendes til at styrke pensionsordningens reserve, men kan derimod godt give anledning tilen større udbetaling i den første del af pensionsalderen pga. bonusudbetalingen. Tilsvaren-de hindrer kravet om lige store ydelser ikke bonusudbetalinger, der kan henføres til det fak-tiske afkast.Og for god ordens skyld vil jeg endvidere gerne understrege, at forslaget heller ikke berørerde nuværende pensionister.For så vidt angår F&Ps kritik af, at skattelovgivningen med forslaget blander sig i, hvad derer en realistisk afkastforventning på en pensionsordning, og at denne vurdering ifølge F&Phenhører under Finanstilsynet, bemærkes, at Finanstilsynets regler netop ikke er målrettetspekulation i forhøjede startydelser, der er baggrunden for forslaget.Til F&Ps ændringsforslag bemærkes, at også det ses at lide under de problemer, som detfremsatte lovforslag er blevet kritiseret for af bl.a. F&P. F&P foreslår, at der ved beregningaf ydelserne ikke må være mulighed for at vælge faktorer i beregningsgrundlaget, der kanSide 3
medføre systematisk fremrykning eller udskydelse af udbetalingerne. Det forudsætter imid-lertid en måling af, hvornår der er tale om ”systematisk fremrykning” i form af en ureali-stisk høj afkastforventning, således at der kan sondres mellem ”realistisk” og ”urealistisk”.En måling, som lovforslaget blev kritiseret for ikke at anvise et redskab til.Det ændringsforslag, der fremgår af betænkningen over lovforslaget, er derimod udtryk foren målbar regel, så der ikke kan spekuleres i forhøjede ydelser i begyndelsen af udbeta-lingsperioden, og sådan at de enkelte pensionsinstitutter af konkurrencemæssige årsager ik-ke tvinges til at indgå i en konkurrence om at sikre mest mulig ”ratepension” for livrente-midler.I øvrigt mener jeg heller ikke, at den aktuelle maksimumsrente på 4,235 pct. med det nuvæ-rende renteniveau kan siges at være lav. At alderspensionen som produkt skulle blive min-dre attraktiv, fordi alderspensioner med det nye skatteregime ifølge F&P vil være udsat forbetydeligt svingende ydelser efter hyppige genberegninger er altså ikke ganske oplagt. Delsvil det enkelte institut med fordel kunne anvende en beregningsrente på lidt under de 4,235pct., således at eventuelle mindre rentefald ikke vil kræve en omberegning af ydelserne.Dels kan den rente, der danner udgangspunkt for maksimumrenten, nemlig nyplacerings-renten for obligationer og pantebreve, historisk set ikke betegnes som værende meget vola-til.
Side 4