L 38 Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2012.

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Færøudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-11-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 29-11-2011
Betænkning afgivet 01-02-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-02-2012
3. behandlet, vedtaget 01-03-2012
Ministerområde:
Finansministeriet
Resumé:
Det foreslås i lovforslaget, at tilskuddet til Færøernes hjemmestyre fastsættes til 615,5 mio. kr. i 2012. Af bloktilskuddet på 615,5 mio. kr. vedrører de 117,0 mio. kr. særforsorgen, 213,3 mio. kr. folkeforsikringen, 283,6 mio. kr. sundhedsvæsenet og 1,6 mio. kr. Færøernes Fiskerilaboratorium.
Det er i forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (lovforslag nr. L 169/2005) forudsat, at de sagsområder, der er overtaget efter § 9 i hjemmestyreloven, fortsat varetages af de færøske myndigheder i henhold til de gældende rammelove og lovgivning gennemført af de færøske myndigheder, ligesom den danske stats medfinansiering af disse områder ikke berøres af lovforslaget.
Såfremt hjemmestyret i perioden overtager sagsområder, hvortil der i dag ydes bloktilskud, vil det i medfør af § 3, stk. 2, i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder indebære, at de færøske myndigheder også overtager de med områderne forbundne udgifter. I det tilfælde vil der herefter skulle ske en reduktion af bloktilskuddet.
Afstemning:
Vedtaget 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, SP) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget