Tak for det.
Ligesom ved det sidste lovforslag har vi igen at gøre med et lovforslag, som eksportministeren må være stolt af, for eksportministeren får nu endnu mere at eksportere, nemlig danske arbejdspladser, for det her lovforslag betyder en markant stigning i afgifterne på en række grænsehandelsfølsomme varer.
Effekten af at gøre det kan sundhedsmæssigt ligge på et meget, meget lille sted.
Vi har ikke kunnet få et klart svar på, hvilken sundhedsmæssig effekt der er tale om.
Der tales i floromvundne vendinger, men hvad det konkret betyder kan vi ikke få regeringen til at konkretisere.
Regeringen antager sig ud af problemerne, i forhold til hvor stort omfanget bliver af grænsehandelen.
Det, der er åbenbart for enhver, der har beskæftiget sig med grænsehandel, er, at de varer, der i allerhøjeste grad påvirker grænsehandelen, er øl og sodavand.
Der laver man markante afgiftsstigninger.
Vi har eksempler fra tidligere, hvor man ved en afgiftsstigning på sodavand fik iværksat et system, hvor der blev en voldsom vækst i den illegale import af sodavand.
De blev solgt rundtomkring i kiosker uden afgift og uden pant, med det resultat, at SKAT har brugt enorme ressourcer på at komme det til livs.
Og selv efter at sodavandsafgiften igen er blevet sænket, er situationen den, at når først smuglerne har etableret ruterne og infrastrukturen med fast rutefart fra lande med lav eller ingen sodavandsafgift til Danmark, så fastholder man trafikken, selv om afgiften igen måtte blive sat ned.
Det er altså mærkeligt, at regeringen ikke vil forholde sig til det, der populært kaldes ketchupeffekten, altså at selv en lille stigning i afgiften kan få store konsekvenser.
Og vi taler jo ikke om små stigninger i afgiften her, vi taler om markante stigninger, og vi taler om, at det for langt flere danskere bliver langt mere attraktivt at bevæge sig syd for grænsen og foretage en lang række indkøb.
Det er nu engang sådan, at vi hverken bliver mindre usunde eller mindre overvægtige af at indtage usunde fødevarer, blot fordi de er købt syd for grænsen.
Tværtimod er det ofte sådan, at når folk handler ind syd for grænsen, bliver mængderne betydeligt større.
Tilgængeligheden hjemme i slikskabet, hjemme, hvor øl og sodavand står, bliver lettere, fordi skabet bugner, for når man er af sted, skal man jo sørge for at proviantere så rigeligt.
Så spørgsmålet er, om man ikke ender med at skabe en situation, hvor det, der kommer til at ske, er, at vi flytter provenu og arbejdspladser syd for grænsen, men vi øger problemerne hjemme hos familierne, for nu er tilgængeligheden endnu større.
Vi ved, at de varer, der sælges, sælges i langt større kvantum, når det foregår syd for grænsen, end hvis man går ned hos sin lokale købmand eller til sit lokale supermarked.
Så vedrørende alle argumenter om sundhed og alt mulig andet må vi igen konstatere, at der har regeringen ikke kunnet levere overbevisende svar, ikke engang nogle, der minder om rigtige svar.
Det mest reelle, vi har kunnet få at vide, er, at vi står med et lovforslag, der skubber knap 500 fuldtidsbeskæftigede ud af detailhandelen i Danmark.
Og når man ser på den gennemsnitlige arbejdstid for mange mennesker i detailhandelen, drejer det sig måske nærmere om 700 eller 800-900 mennesker, der bliver berørt.
Men det er åbenbart igen en del af regeringens eksportstrategi, ikke noget med at leve af at eksportere danske varer, nej, vi skal åbenbart leve af at eksportere danske job.
Det er en besynderlig tilgang.
Vi synes i Venstre ikke, at det er formålstjenligt at øge beskæftigelsen i Tyskland.
Vi mener, at man her i Folketinget skulle være optaget af at øge beskæftigelsen i Danmark.
Det lader det ikke til at regeringen og Enhedslisten på nogen måde er bekymret for.
Igen har der været massive henvendelser til Folketingets Skatteudvalg om frygten for de negative konsekvenser af dette lovforslag, men her har man jo åbenbart så heller ikke lyttet, for det har ikke gjort noget indtryk.
Det har bestemt heller ikke gjort noget indtryk på regeringen, at både producenter og detailhandel har henvendt sig om, at afgiftsstigningerne skal træde i kraft allerede om 10 dage, altså hen over juledagene.
Det er sådan, at der jo allerede er indgået aftaler om leverancer på en lang række varer, tilbudsaviserne er trykt.
Man får ikke mulighed for at tage højde for de stigende afgifter, og det betyder, at det bliver producenterne, der kommer til at skulle bære afgiften, de har ikke mulighed for at vælte afgiften over på detailhandelen, som kan vælte afgiften over på forbrugerne.
Vi har fået henvendelser fra en mindre virksomhed med 23 ansatte, som er fuldstændig bundet af de aftaler, der er indgået, og som må bære afgiften selv.
Og svaret fra skatteministeren har været:
Jo, men regeringen har brug for pengene fra den 1.
januar, så desværre må I så samle den omkostning op.
Hertil svarede virksomheden så tilbage til Folketingets Skatteudvalg, at det tolkede man som et klart bevis på, at de 23 arbejdspladser, der var i den pågældende virksomhed, åbenbart var nogen, regeringen mente vi havde for mange af i Danmark, og dem kunne vi så også eksportere ud af landet.
Det er på alle måder bekymrende, at når der kommer indsigelser fra de berørte parter, ja, så overhører regeringen dem fuldt og helt.
Man vil ikke vedstå sig de negative konsekvenser, man fortsætter med at gøre det vanskeligt at drive virksomhed i Danmark, man fortsætter med at føre en politik, der koster arbejdspladser.
Det er og bliver ikke Venstres politik.
Vi kan på ingen måde støtte det forslag.
Vi stemmer så rødt som den farve, dele af regeringens politik efterhånden antager.