L 31 - 2011-12 - Bilag 8: Henvendelse af 30/11-11 fra PWC

Lovforslag L31Vi henviser til L31fremsatden 21. november 2011.Ifølge lovforslaget ophæves skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sund-hedsbehandlinger mv. Det fremgår af pkt. 3.3.2 i lovforslaget:"Det foreslås at ophæve skattefriheden for lægefaglig begrundet behandling af en medarbejder vedsygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og be-handling hos en kiropraktor. Ophævelsen omfatter også tilsvarende sygdomsforebyggendebehand-ling og præmie for forsikringen, der dækker pågældende behandlinger"

Ifølge forslaget kan arbejdsgiveren fortsat betale for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingedeskader eller sygdomme.Den nuværende formulering i Ligningslovens § 30 blev indført ved lov nr. 389 af den 6. juni 2002.Ifølge lovforslag L97 fremsat den 6. februar 2002 havde forslaget til formål at fremme den generellevelfærd og gøre det mere attraktivt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar. Forslaget havdebl.a. baggrund i Højesterets dom gengivet i TfS 1998,98!!.Det fremgår endvidere af L97, at forslaget havde følgende fordele:•••Medarbejderne får generelt en hurtigere behandlingArbejdsgiverne får mindsket sygefraværet og får medarbejderne hurtigere tilbage på arbejds-pladsenOrdningen har samfundsøkonomiske fordele, da der spares penge til behandling, og venteli-ster forkortes til gavn for de grupper i samfundet, der ikke kan betale for en behandling på etprivathospital.

Endvidere fremgår det af lovforslaget, at det forventedes, at udgifterne til sygedagpenge ville være fal-dende.1.Kan Skatteudvalget bekræfte, at hvis lovforslag L31 bliver vedtaget i sin nuværende form, kan ar-bejdsgivere ikke længere betale for medarbejdernes behandling eller operationer, selvom arbejds-giveren ønsker medarbejderne hurtigt tilbage på arbejdspladsen?

pwcDet kunne f.eks. være en situation, hvor en kontormedarbejder skal have et nyt knæ grundet slidgigt,men dette ikke skyldes en arbejdsbetinget skade. Hvis der er lang ventetid på et nyt knæ i det offentligesystem, kunne arbejdsgiveren have en interesse i, at medarbejderne blev behandlet på et privathospitalfor derved at komme hurtigere tilbage på arbejdspladsen og derved mindske fraværsperioden. I dennesituation bliver medarbejderen beskattet af behandlingen og kan dermed have et ønske om at takke nejtil arbejdsgiverens betaling, selvom det betyder en længere sygdomsperiode.En anden situation kan være, hvor en medarbejder bliver sygemeldt med stress, og arbejdsgiveren øn-sker at betale for f.eks. en psykolog.2.3.Kan Skatteudvalget bekræfte, at det i denne situation er afgørende for skattefriheden, at der ertale om en arbejdsbetinget sygdom?Kan Skatteudvalget forklare, hvilke kriterier der gælder ved vurderingen af, om stress er arbejds-relateret?